Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2666461_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 1183
23. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. januar stillet følgende spørgsmål nr. 104
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 104:
”Vil
ministeren oplyse de samlede offentlige udgifter, der vil være forbundet med
at indføre et forsørgertillæg til offentlige pensionsydelser på samme niveau, som
ved andre offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp, SU m.v.?”
Svar:
Det lægges til grund for svaret, at der med offentlige pensionsydelser henvises til
samme pensionsydelser, som i BEU alm. del. spm. 103, dvs. folkepension, førtids-
pension og seniorpension. Efter gældende regler er der ikke knyttet forsørgertillæg
til disse. Folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning (tilkendt efter
reglerne gældende før den 1. januar 2003) har dog mulighed for at modtage ordi-
nært og særligt børnetilskud. Modtagere af førtids-, senior- og folkepension har,
som andre forsørgere af børn under 18 år, også mulighed for at modtage den skatte-
fri børne- og ungeydelse, hvor ydelsens størrelse er afhængig af barnets alder.
Pensionsydelserne er målrettet borgere, som varigt har trukket sig tilbage fra ar-
bejdsmarkedet på grund af alder eller nedsat arbejdsevne, mens andre offentlige
forsørgelsesydelser som udgangspunkt har en midlertidig karakter. Dette afspejler
sig således i satserne for pensionsydelserne og de tillæg, der er tilknyttet til dem.
Såfremt det ønskes at indføre et forsørgertillæg til modtagere af førtids-, senior- og
folkepension vurderes det med betydelig usikkerhed, at være forbundet med direkte
offentlige udgifter for ca. 1,5 mia. kr. årligt og ca. 800 mio. kr. efter skat og tilba-
geløb,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Udgifter til forsørgertillæg til folke-, førtids- og seniorpensionister
Mio. kr.
Folkepension
Førtidspension
Enlige
16
747
Samlevende/gifte
38
666
I alt
54
1.413
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om de samlede offentlige udgifter, der vil være forbundet med at indføre et forsørgertillæg til offentlige pensionsydelser på samme niveau, som ved andre offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp, SU m.v.
2666461_0002.png
Seniorpension
I alt
Efter skat og tilbageløb
4
767
398
5
709
368
9
1.476
766
Anm.: Der er opregnet til helårsniveau på baggrund af antal børn opgjort per december 2022. Der er ikke taget højde for
eventuelle adfærdsvirkninger som kan betyde, at der er merudgifter i forhold til det angivne. Der er endvidere ikke taget
højde for om modtagelse af forsørgertillæg kan medføre mindreudgifter til øvrige tillæg til pensionister.
Kilde: BEU alm. del spm. 103, su.dk og egne beregninger.
Der er i tabel 1 taget udgangspunkt i de antalsoplysninger, som oplyses i svar på
BEU alm. del spm. 103. Der er endvidere med inspiration i forsørgersatserne for
SU taget udgangspunkt i, at enlige forsørgere modtager et tillæg på 79.068 kr. år-
ligt pr. barn, mens samlevende i alt modtager 31.584 kr. årligt pr. barn.
Udgifterne til et forsørgertillæg til førtids-, senior- og folkepension er afhængig af
den konkrete udformning af et evt. tillæg. Der skal f.eks. tages stilling til tillæggets
størrelse og nærmere defineret målgruppe, om tillægget skal være forbundet med
indkomst- og formuekrav, samt om tillægget skal fradrages i borgerens øvrige
ydelser. Der vil endvidere kunne være adfærdsvirkninger i forbindelse med indfø-
relse af et forsørgertillæg. Da der ikke er taget stilling til dette i ovenstående bereg-
ning, er skønnet over de offentlige udgifter behæftet med stor usikkerhed.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2