Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2687850_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Helle Bonnesen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. april 2023
J.nr. 23/01265
2023-1052
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
100 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helle
Bonnesen (KF).
Spørgsmål nr. 100:
Vil ministeren oplyse andelen af personer, som er blandt de 10 pct. med flest
lægekontakter sfa. psykiske lidelser i befolkningen med højest 6 år til folkepensi-
onsalderen, som er på hhv. seniorpension og tidlig pension? Og vil ministeren vi-
dere oplyse andelen af personer, der modtager seniorpension eller tidlig pension,
som ikke er blandt de 10 pct. med flest lægekontakter sfa. Psykiske lidelser?
Der henvises til artiklen ”Længden af arbejdsliv og type af job er dårlige indikato-
rer for dårligt helbred blandt seniorer
– og for ret til tidlig pension”, bragt på
Kraka.dk den 28. juni
2020, herunder for en definition af ”lægekontakter vedr. psy-
kiske lidelser”. Direkte link:
https://kraka.dk/analyse/laengde_af_arbejds-
liv_og_type_af_job_er_daarlige_indikatorer_for_daarligt_helbred_blandt
Svar:
Seniorpension er en tilbagetrækningsordning, som giver mulighed for at trække sig
tilbage fra arbejdsmarkedet op til 6 år før folkepensionsalderen. Seniorpension blev
indført 1. januar 2020 med
Aftale om seniorpension for nedslidte.
For at få tilkendt
seniorpension er det en forudsætning, at man har en langvarig tilknytning til ar-
bejdsmarkedet (20-25 år) samt en varig nedsat arbejdsevne på højest 15 timer om
ugen i forhold til seneste job. I 2022 modtog i alt 23.900 unikke personer senior-
pension.
Tidlig pension er en tilbagetrækningsordning, som gør det muligt for folk at trække
sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 3 år før folkepensionsalderen. Retten til tidlig
pension blev indført med
Aftale om ny ret tidlig pension
fra 1. januar 2022. Retten
til tidlig pension baserer sig på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet
af år på arbejdsmarkedet. 42, 43 og 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet giver
hhv. 1, 2 og 3 års ret til tidlig pension. I 2022 modtog i alt 10.700 unikke personer
tidlig pension.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om andelen af personer, som er blandt de 10 pct. med flest lægekontakter sfa. psykiske lidelser i befolkningen med højest 6 år til folkepensionsalderen, som er på hhv. seniorpension og tidlig pension
Samlet set udgør modtagere af seniorpension og tidlig pension knap 7 pct. af be-
folkningen med højest 6 år til folkepensionsalderen i 2022.
Der er spurgt ind til lægekontakter som følge af psykiske lidelser for personer, der
hhv. modtager seniorpension og tidlig pension. Der forefindes aktuelt kun data for
lægekontakter frem til og med udgangen af 2021, dvs. året før det blev muligt at få
udbetalt tidlig pension. Antallet af lægekontakter som følge af psykiske lidelser er
derfor opgjort i kalenderåret før overgang til hhv. seniorpension og tidlig pension,
således at opgørelsesmetoden er ens for de to ordninger. Der tages alene udgangs-
punkt i lægekontakter som følge af psykiske lidelser i perioden
før
personerne er
overgået, og eventuelle yderligere registreringer, der er foretaget mens personerne
er på de respektive ordninger, medtages ikke.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU alm. del spørgsmål 98 (2022-23 (2.
samling)) for uddybende overvejelser og forbehold vedrørende opgørelsen af læge-
kontakter, mv. til brug for besvarelsen.
Der bliver spurgt til andelen af personer, der modtager seniorpension eller tidlig
pension, og som er blandt de 10 pct. med flest lægekontakter vedr. psykiske lidel-
ser, blandt befolkningen med højest 6 år til folkepensionsalderen. Det kan i den
forbindelse oplyses, at det kun er knap 2 pct. af befolkningen med højest 6 år til
folkepensionsalderen i 2020 til 2022, der har haft en lægekontakt vedr. en psykisk
lidelse. Af den årsag er det ikke muligt at opgøre de adspurgte 10 pct. med flest læ-
gekontakter vedr. psykiske lidelser. Besvarelsen vil i stedet tage udgangspunkt i
den del af befolkningen med højest 6 år til folkepensionsalderen, som har haft læ-
gekontakter vedr. psykiske lidelser (2 pct.) og sammenligne med den øvrige del af
befolkningen i samme aldersgruppe, som ikke har haft lægekontakter vedr. psyki-
ske lidelser (98 pct.).
Modtagere af seniorpension, der samtidig er i gruppen med lægekontakter vedr.
psykiske lidelser, udgør 0,3 pct. af befolkningen med højest 6 år til folkepensions-
alderen i 2022,
jf. figur 1.
Til sammenligning udgør modtagere af seniorpension
uden lægekontakter vedr. psykiske lidelser 4 pct.,
jf. figur 2.
Modtagere af seniorpension både med og uden lægekontakter vedr. psykiske lidel-
ser udgør en stigende andel af befolkningen med højest 6 år til folkepensionsalde-
ren fra 2020 til 2022. Det skal ses i sammenhæng med, at der generelt har været en
stigende tilgang til ordningen i perioden.
Modtager af tidlig pension, der samtidig er blandt de personer med lægekontakter
vedr. psykiske lidelser, udgør så lille en andel af personer i aldersgruppen med
maksimalt 6 år til folkepension, at søjlen ikke er synlig i figur 1.
Det bemærkes, at målgruppen for seniorpension alt andet lige vil være større end
for tidlig pension, da det er muligt at modtage seniorpension seks år før folkepensi-
onsalderen, mens det gælder tre år før for tidlig pension. Desuden er antallet af per-
soner på seniorpension aktuelt højere end på tidlig pension. Tallene i figur 1 og 2
kan derfor ikke uden videre sammenlignes på tværs af ordninger, da der generelt er
en højere forekomst af personer på seniorpension.
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om andelen af personer, som er blandt de 10 pct. med flest lægekontakter sfa. psykiske lidelser i befolkningen med højest 6 år til folkepensionsalderen, som er på hhv. seniorpension og tidlig pension
2687850_0003.png
Det bemærkes afslutningsvis, som det også fremgår af besvarelsen af BEU alm. del
spørgsmål 98 (2022-23 (2. samling)), at opgørelsen af lægekontakter er forbundet
med en række forbehold. Det gælder således bl.a. at behandlinger, hvor der ikke gi-
ves tilskud via sygesikringen, ikke indgår i opgørelsen. Det betyder således også, at
opgørelsen ikke kan give et fuldt dækkende billede af det samlede forbrug af sund-
hedsydelser. Opgørelsen skal ses i lyset af disse forbehold.
Figur 1
Modtagere af seniorpension eller tidlig
pension og
med
lægekontakter vedr. psy-
kiske lidelser som andel af befolkningen
med højest 6 år til folkepensionsalderen i
2020-2022*
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2020
2021
Seniorpension
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2022*
Tidlig pension
Figur 2
Modtagere af seniorpension eller tidlig
pension og
uden
lægekontakter vedr.
psykiske lidelser som andel af befolknin-
gen med højest 6 år til folkepensionsalde-
ren i 2020-2022*
5%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2020
Seniorpension
2021
2022*
Tidlig pension
4%
3%
2%
1%
0%
Anm.: Antallet af lægekontakter er opgjort året før, personen modtager seniorpension eller tidlig pension. Eksempelvis er lægekon-
takter opgjort i 2021 for personer, som modtager enten seniorpension eller tidlig pension i 2022. *Grundet afgrænsninger i
data går opgørelsen for 2022 kun til og med uge 48. Lægekontakter vedr. psykiske lidelser omfatter psykologhjælp og psyki-
atri.
Kilde: Danmark Statistiks befolkningsregister, sygesikringsregisteret og egne beregninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3