Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2651486_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Pelle Dragsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 418
25. januar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af (MFU) Pelle Dragsted
(EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
beskæftigelsesministeren kommentere på de store tab på ATPs risikoinveste-
ringer, samt oplyse om regeringen vil tage skridt til at undgå gentagelser i fremti-
den? Der henvises til artiklen ”Milliardtab får professor til at kritisere ATP” bragt
på ugeavisen.dk den 19. december 2022 (https://ugeavisen.dk/erhverv/artikel/milli-
ardtab-f%C3%A5r-professor-til-at-kritisere-atp).”
Svar:
ATP udgør sammen med folkepensionen en vigtig del af den økonomiske grund-
tryghed for landets folkepensionister. Det gør derfor indtryk på mig, når ATP og
den øvrige pensionsbranche har haft store tab i 2022, hvor markederne har været
præget af stor turbulens som følge af bl.a. energikrisen og krigen i Europa.
Jeg noterer mig, at ATP har sikret de garanterede pensioner i en periode med kraf-
tige rentestigninger. ATP skal, efter loven, tilstræbe realværdisikring af pensio-
nerne og har over en længere periode skabt positive afkast, der bl.a. har dannet
baggrund for en bonusudlodning på 30 mia. kr. i 2021. Jeg har derfor heller ikke
for nærværende planer om at ændre i rammerne for ATP’s investeringer, men jeg
vil drøfte ATP’s resultat på
det næstkommende statusmøde jeg har med dem.
Det er ATP’s bestyrelse
bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter,
der har det overordnede ansvar for investeringerne, og jeg har derfor bedt ATP om
et bidrag til besvarelsen. ATP oplyser i den forbindelse:
”ATP’s forretningsmodel og dertilhørende investeringsstrategi er fastsat ud fra de
formål, som ATP har
–
at levere en garanteret livslang pension til medlemmerne
som supplement til folkepensionen, og at tilstræbe at de garanterede pensioner
over tid reguleres i takt med prisudviklingen. ATP’s pensionsgarantier til medlem-
merne er intakte, også efter et turbulent 2022.
Det er Folketinget, der i ATP-loven
fastlægger ATP’s formål og overordnede ram-
mer. ATP’s bestyrelse fastlægger på baggrund af disse rammer bl.a. forretnings-
modellen, en dertil afpasset investeringsstrategi og en risikopolitik. Det er således
ATP’s
bestyrelse, der fastlægger strategien og sætter den overordnede retning og
rammer for ATP’s investeringer, som ATP’s daglige ledelse så udmønter.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om kommentar til de store tab på ATPs risikoinvesteringer, samt oplyse om regeringen vil tage skridt til at undgå gentagelser i fremtiden
Bevægelserne i både renteniveau og aktiekurser i 2022 har været af en størrelses-
orden, som er usædvanlig, og har resulteret i et dårligt investeringsresultat for
ATP i 2022. Markedsudviklingen har påvirket alle pensionsprodukter negativt
–
også ATP’s –
og afspejler den kraftige inflation i USA og Europa, krigen i Ukraine
og herudover en betydelig usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling.
Forretningsmodellen har
–
som tilsigtet
–
sikret medlemmernes garanterede pensi-
oner i en periode med kraftige rentestigninger, således at værdien af pensionsfor-
pligtigelserne og den dertil hørende renteafdækning begge er faldet som følge af de
stigende renter. Dette er en væsentlig årsag til, at ATP’s samlede formue er faldet i
2022. Det modsatte gjorde sig gældende i en længere årrække med faldende renter
frem mod 2020, hvor ATP’s formue steg. Forretningsmodellen har således
vist sin
robusthed.
ATP anvender ca. 80 pct. af den samlede formue til renteafdækningen af de garan-
terede livslange pensioner, mens de resterende ca. 20 pct. investeres med henblik
på at tilstræbe et afkast, der over tid kan sikre købekraften af den garanterede livs-
lange pensionsydelse og dække uforudsete udgifter som fx uforudsete stigninger i
medlemmernes levetider. Det bemærkes, at når det i ATP-loven fremgår, at ATP
skal tilstræbe at realværdisikre de garanterede livslange pensionsydelser, så bety-
der det, at ATP skal forsøge at realværdisikre pensioner, der allerede er forrentede
med en positiv realrente. Disse målsætninger indebærer et højt afkastkrav for
denne mindre del af formuen, og fordrer derfor et højt risikoniveau, en risikospred-
ning og en løbende risikotilpasning i investeringsporteføljen, hvilket sker inden for
rammer fastlagt af bestyrelsen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at selvom
ATP tager mere risiko i investeringsporteføljen, er den samlede risiko, målt på
tværs af den samlede portefølje, ikke høj.
Forretningsmodellen har historisk skabt solide afkast til ATP’s medlemmer, og har
bl.a. dannet baggrund for forhøjelsen af pensionerne på 30 mia. kr. for nuværende
og fremtidige pensionister, som ATP foretog ultimo 2021. Herudover har ATP over
tid kunnet forlænge pensionsudbetalingerne i takt med medlemmernes længere le-
vetider. ATP investerer langsigtet, og udsving er derfor forventelige. Perioder med
tab i ATP’s investeringsportefølje kan således ikke undgås. Det er en naturlig kon-
sekvens af at tage investeringsmæssig risiko. En risiko der er nødvendig for at
sikre gode gennemsnitlige afkast på lang sigt. I et udfordrende marked, som 2022
har været, er det ikke muligt at undgå at blive ramt på afkastet
–
hverken for ATP
eller for de øvrige danske pensionskasser. På trods af markedsudviklingen er
ATP’s bonusevne
- der udtrykker, hvor velpolstret ATP er - faldet 3 pct. og er fort-
sat over 17 pct., hvilket svarer til gennemsnittet de seneste mange år. Det skal i
denne forbindelse bemærkes,
at ATP’s bonuspolitik siger, at ATP
- som pejlemærke
- kan øge alle medlemmernes pensioner, når bonusevnen overstiger 20 pct.”.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2