Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Samrådsspørgsmål E
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
18. januar 2023
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Samrådsspørgsmål E
Vil ministeren forklare, hvad der retfærdiggør ministerens opbakning til Arbejdsmiljørådes
forslag om, at ældre elevatorers hejseskakte skal inddækkes af plader? Og er ministe-
ren enig i, at en fastholdelse af de gældende regler kommer særligt arbejdsgivere og
lønmodtagere i elevatorvirksomheder til gavn? Kan ministeren videre oplyse, hvilke ulyk-
kesstatistikker eller anden dokumentation, der ligger til grund for de konkrete regler?
Og vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser reglerne forventes at have for ejere
af ældre opgange i Danmark, herunder hvad ejerne må forventes at skulle betale til
elevatorvirksomheder for at få arbejdet udført i henhold til reglerne?
Baggrund
Repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, udpeget af Arbejdsmiljørådet, har i juni
2022 drøftet kravene til ældre elevatorers skaktinddækning. Baggrunden var, at Arbejds-
tilsynet i 2021 ændrede reglerne for tætheden af skaktinddækning på ældre ikke CE-
mærkede elevatorer. Med ændringen blev reglerne for åbninger i elevatorernes etage- og
stoledøre skærpet. Drøftelserne var foranlediget af, at Beskæftigelsesministeren havde
bedt Arbejdstilsynet om at indkalde parterne til en dialog om, hvorvidt reglerne for ældre
elevatorers skaktinddækning havde fundet den rette balance. Arbejdsmiljørådet har i en
orientering til Beskæftigelsesudvalget af 11. januar 2023 oplyst, at de tilslutter sig den til
formålet nedsatte arbejdsgruppes vurdering om, at der ikke er behov for regelændringer
på området. Ministeren har i samme orientering oplyst, at hun på baggrund af Arbejdsmil-
jørådets udtalelse har valgt at fastholde reglerne for skakinddækning af ældre elevatorer.
Der henvises til BEU alm. del – bilag 18, Folketingsåret 2022-23 (2. samling).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1