Beretning af almen art

Samling: 2022-23 (2. samling)

Beretning af almen art 2022-23 (2. samling) nr. 4

Beretning nr. 4 om Folketingets prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af fagudvalg og Europaudvalget afgivet af Europaudvalget den 29. september 2023
Beretningen indeholder en række ændringer til de eksisterende procedurer og tidsfrister om behandlingen af EU-sager i Danmark.

Europaudvalget udvælger i tæt dialog med udenrigsministeren 10-15 prioriterede EU-forslag med henblik på at give dem en grundigere behandling i Folketinget. Med beretningen skal den relevante minister så vidt muligt forelægge en prioriteret EU-sag mundtligt for fagudvalget, senest 6 uger efter den er offentliggjort i en dansk sprogversion.

Endvidere skal Europaudvalget generelt inddrages tidligere i behandlingen af regeringens forhandlingsoplæg. Regeringen skal derfor bestræbe sig på at forelægge sit forhandlingsoplæg for Europaudvalget, senest 8 uger før Rådet fastlægger sin holdning til EU-forslaget.

Afslutningsvis fastlægger beretningen en række tiltag, som skal bidrage til at nedbringe arbejdsbyrden for Europaudvalgets medlemmer og regeringen i forbindelse med Folketingets behandling af EU-sager.

Beretningens indhold evalueres senest ved udgangen af folketingsåret 2025-26.
Emne: Folketinget

Filer

Dokumentdato: 29-09-2023
Modtaget: 02-10-2023
Omdelt: 02-10-2023

Beretning nr. 4 om Folketingets prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af fagudvalg og Europaudvalget afgivet af Europaudvalget den 29. september 2023

AX29020 (pdf-version)
Html-version