2022-23 (2. samling)
Alm.del Beretning 2
Offentligt
2715463_0001.png
Beretning nr.
2
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beretning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den 24. maj 2023
Beretning
om
styrkelse af borgerfokus i digitaliseringen af den offentlige sektor
1. Indledning
Sidste år kårede FN for tredje gang Danmark til verdens-
mester i offentlig digitalisering ud fra parametrene: udbre-
delse af digitale løsninger, adgangen til dem og integratio-
nen af digitale teknologier til offentlig styring.
Tre ud af fire danskere foretrækker at anvende digitale
løsninger i kontakten med det offentlige (»Tilliden til den
digitale offentlige sektor 2022« af Digitaliseringsstyrelsen,
januar 2023). Samtidig vurderes 17-22 pct. af den voksne
befolkning at være digitalt udsatte (»Digital inklusion i det
digitaliserede samfund« af Digitaliseringsstyrelsen og KL,
april 2021).
Det indikerer, at selv om digitale selvbetjeningsløsninger
gør hverdagen nemmere for en stor del af befolkningen, er
der et misforhold mellem at være en digital førernation og
borgernes oplevelse af digitaliseringen.
For at Danmark skal forblive et digitalt foregangsland, er
det derfor nødvendigt at få så stor en del af befolkningen
med i den digitale udvikling som muligt. Det kræver bred
inddragelse af brugere i udviklingen af borgerrettede it-sy-
stemer. Samtidig skal der findes løsninger, som imødekom-
mer de digitalt udsattes behov.
Udvalget for Digitalisering og It har, siden udvalget blev
nedsat i januar 2023, sat fokus på borgerperspektivet i of-
fentlige digitaliseringsprojekter. I februar afholdt udvalget et
ekspertmøde om digital ulighed og inklusion og i marts et
ekspertmøde om borgerfokus i offentlige systemer.
Udfordringer
Udvalget kan på baggrund af ekspertmøderne konklude-
re, at mens digitale teknologier er afgørende for at løse
mange af de udfordringer, vi som samfund står over for, er
der samtidig behov for at gentænke måden, vi digitaliserer
på, så alle borgere kan være med – uanset forudsætninger.
En udfordring er adgangen til de digitale løsninger. Man-
ge digitale løsninger er komplicerede og kræver adgang til
enten en pc eller nyere smartphone. Men det er ikke alle
borgere, som har adgang hertil, ligesom borgere med visse
fysiske og psykiske handicap kan have vanskeligheder ved
at betjene digitale værktøjer.
En anden udfordring er, at danskerne mangler viden om,
hvad deres data bliver brugt til, og de vil gerne have et
nemmere overblik over det. En undersøgelse af danskernes
holdning til digitalisering af den offentlige sektor viser, at
48 pct. af respondenterne ikke ved nok om, hvad deres data
bliver brugt til, og at 77 pct. gerne vil vide mere, hvis det
var lettere at overskue. Samtidig mener næsten tre ud af fire,
at det ikke er deres eget ansvar at holde øje med, hvordan
persondata bliver brugt (»En fremtidssikret velfærdsstat med
AI«, SIRI-Kommissionen 4.0, april 2022).
En tredje udfordring er, at vores samfund i dag er baseret
på, at borgerne besidder basale digitale kompetencer, men
ca. 7 pct. af befolkningen er ifølge Digitaliseringsstyrelsens
hjemmeside fritaget for Digital Post. Hertil viser undersø-
gelser, at ca. 10-15 pct. af den voksne befolkning tilhører
den såkaldte digitale gråzone, som tilsyneladende klarer sig
digitalt, men har brug for hjælp i større eller mindre grad,
jf. tidligere omtalt rapport af Digitaliseringsstyrelsen og KL,
april 2021. Til denne gruppe hører også unge, som er født og
opvokset i den digitale tidsalder, men som ikke nødvendig-
vis automatisk er kompetente brugere af digitale løsninger
eller er digitalt entreprenante (»Borgernær og inkluderende
digitalisering i Danmark«, Justitia m.fl., januar, 2023).
En fjerde udfordring er, at offentlige myndigheder ofte
har begrænset kontrol med private leverandører af digitale
offentlige systemer, og at myndighederne er afhængige af få
globale aktører, jf. Justitia m.fl. 2023.
De nævnte udfordringer bekræfter udvalget i, at der er
behov for politisk indflydelse på den digitale udvikling,
hvor der tages højde for inklusion og brugervenlighed.
2. Eksperternes anbefalinger til udvalget
Udvalget er på ekspertmøderne blevet præsenteret for
en række anbefalinger til, hvad der kan gøres for at skabe
gode digitale løsninger med udgangspunkt i borgernes virke-
lighed.
AX028879
 Beretning af almen art - 2022-23 (2. samling) nr. 2
2715463_0002.png
2
2.1. Borgeren i centrum
Ved udvikling af nye offentlige borgerrettede it-syste-
mer. De digitale løsninger skal udvikles og designes, så
borgernes forskelligheder tænkes ind fra starten. Det kan
ske, ved at forskellige borgergrupper inddrages i systemud-
viklingen hele vejen fra start til slut – fra udvikling til im-
plementering.
2.2. Inklusion i designfasen
Der skal skabes enklere løsninger i øjenhøjde med borge-
ren og målgruppen, og de digitale platforme bør afspejle
borgernes ærinder. Mange kan klare sig med en lightmodel,
men der designes ofte, så alle muligheder er taget med. Det
øger kompleksiteten og udfordrer brugervenligheden. I til-
læg hertil bør systemerne tilpasses borgernes foretrukne en-
heder, f.eks. mobiltelefonen.
2.3. Fritagelse fra digitale løsninger
Det skal være nemmere at blive fritaget for de borgere,
som ikke er i stand til at blive digitale. Der skal altid være
en analog vej. Samtidig skal der findes alternativer til digita-
le fuldmagter til dem, som ikke ønsker eller har mulighed
for at involvere deres netværk. Det blev også nævnt, at der
skal være bedre adgang til personlig digital træning til de
borgere, der ønsker at være digitale, men som er udfordret.
2.4. Børn og unge
Børn og unge skal rustes til at kunne begå sig i det
digitaliseret samfund. Skolerne spiller her en afgørende rol-
le, og teknologiforståelse anbefales indført som obligatorisk
timesat fag i grundskolen i samarbejde med skolernes par-
ter. Samtidig skal lærerne klædes bedre på, og der bør igang-
sættes en betydelig efteruddannelsesindsats, ligesom tekno-
logiforståelse bør indføres som et selvstændigt fagområde
på læreruddannelsen.
2.5. Konsekvensvurdering af digitaliseringsprojekter
Der skal være pligt til at vurdere de retssikkerhedsmæssi-
ge, dataetiske og bredere samfundsmæssige konsekvenser af
et digitaliseringsprojekt, inden der træffes beslutning om at
igangsætte projektet. Dette skal ske systematisk på tværs af
stat, regioner og kommuner. Konsekvensvurderingerne skal
være offentligt tilgængelige.
2.6. Offentlige udbud af digitale projekter
Der skal fastsættes fælles regler og retningslinjer for
offentlige udbudsprocesser om digitale projekter, hvor der
indgår krav om it-sikkerhed, anvendelse, inklusion, bruger-
venlighed og beskyttelse af borgernes data samt ansvarlig
digitalisering. Offentlige myndigheder skal undgå afhængig-
hed af få globale aktører, og offentligt betalt udvikling skal
være offentligt ejet, herunder kildekoden, for at gøre op
med monopollignende tilstande og sikre offentlig kontrol
med og indflydelse på systemudviklingen. Det vil desuden
smidiggøre overdragelse af systemerne til andre offentlige
myndigheder og leverandører.
Det bemærkes, at udvalget ikke har taget stilling til de
enkelte anbefalinger.
3. Udvalgets indstilling
Udvalget finder, at der er behov for en struktureret og
politisk styret tilgang, hvis vi som samfund skal håndtere
udfordringerne med at sikre brugervenlig digitalisering for
alle borgere og finde løsninger til de borgere, som ikke er i
stand til at blive digitale. Der er samtidig behov for at vurde-
re, hvorvidt, hvordan og i hvilket omfang de præsenterede
anbefalinger kan realiseres.
Udvalget finder, at oprettelsen af et Digitaliseringsmini-
sterium og Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har
skabt rammerne for en mere struktureret og politisk tilgang.
Udvalget opfordrer digitaliseringsministeren til at lade
Digitaliseringsministeriet vurdere anbefalingerne fra eksper-
terne og komme med forslag til, hvordan anbefalingerne
kan imødekommes og konkret implementeres, f.eks. ved
vedtagelse af ny lovgivning på området. Digitaliseringsmi-
nisteren og Udvalget for Digitalisering og It skal herefter
drøfte opfølgning på Digitaliseringsministeriets vurderinger
og forslag.
P.u.v.
Lisbeth Bech-Nielsen
udvalgsformand