UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 80
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)

UUI Alm.del - Bilag 80

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(Styrkelse af udlændingemyndighedernes værktøjer til kontrol af udlæn-

dinge i forbindelse med indrejse i og ophold i Danmark)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, som

ændret bl.a. ved lov nr. 333 af 28. marts 2023 og senest ved lov nr. 486 af

13. maj 2023, foretages følgende ændringer:

§ 19, stk. 3, 1. pkt.,

ophæves.

§ 40, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »inddrages«: », forlænges«.

§ 40, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »ansøgninger i henhold til loven« til: »sager

som nævnt i 1. pkt.«.

§ 40, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kan, hvis hensynet til

sagens oplysning taler herfor, i sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8

og i sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse,

der er meddelt efter §§ 7 eller 8, efter en konkret vurdering beslutte at ind-

drage oplysninger fra sager om opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p

eller 9 q, sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en opholdstil-

ladelse, der er meddelt efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, eller sager om

udstedelse af visum efter § 4 eller § 4 a. Udlændingestyrelsen og Flygtnin-

genævnet kan endvidere, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor, be-

slutte, at to eller flere sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, eller sager

om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse, der er

meddelt efter §§ 7 eller 8, skal behandles sammen.«

§ 45 j, 1. pkt.,

indsættes efter »2. pkt.,«: »§ 45 l, stk. 5, 1. pkt.,«.

Efter kapitel 7 b indsættes:

»Kapitel 7 c

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Domstolsbehandling af indsigelser fremsat af Danmark mod udstedelse af

Schengenvisum

§ 45 l.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på domstolenes behandling

af sager om prøvelse af en indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum til

en udlænding fremsat af Danmark efter en forudgående høring af centrale

myndigheder i Danmark, når udlændingen på grund af den danske indsi-

gelse har fået afslag på Schengenvisum efter visumkodeksens artikel 32, stk.

1, litra a, nr. vi, fordi udlændingen anses for at udgøre en trussel mod med-

lemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller interna-

tionale forbindelser.

Stk. 2.

Sager omfattet af stk. 1 kan indbringes for Københavns Byret af

den, som på grund af den danske indsigelse har fået afslag på Schengenvi-

sum, inden 8 uger efter, at den pågældende har fået meddelelse om afgørel-

sen om afslag på visum. I sager, hvor visumafgørelsen er truffet af et andet

Schengenland, er fristen 12 uger. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager

3 dommere. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, ministeren

bemyndiger hertil, er part i sagen for det offentlige. Udlændinge- og inte-

grationsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan lade perso-

ner, der er ansat i de relevante ressortministerier med ansvar for den offent-

lige orden, indre sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindelser

eller i disse ministeriers underliggende myndigheder, møde for sig i retten

som rettergangsfuldmægtige.

Stk. 3.

Den relevante ressortminister med ansvar for den offentlige orden,

indre sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindelser kan be-

stemme, at oplysninger, der ligger til grund for den danske indsigelse, af

sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten eller til udlæn-

dinge- og integrationsministeren.

Stk. 4.

Ved domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for den ud-

lænding, som på grund af den danske indsigelse har fået afslag på Schen-

genvisum.

Stk. 5.

Ved domstolsbehandlingen beskikker retten en særlig advokat til at

varetage interesser for den udlænding, som på grund af den danske indsi-

gelse har fået afslag på Schengenvisum, og på vegne af denne udøve parts-

beføjelser med hensyn til oplysninger omfattet af stk. 3. Om salær og godt-

gørelse for udlæg til den særlige advokat gælder samme regler som i til-

fælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Stk. 6.

Den særlige advokat skal underrettes om alle retsmøder i sagen og

er berettiget til at deltage i disse. Den særlige advokat skal gøres bekendt

med og have udleveret kopi af det materiale, som indgår i sagen for retten.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Den relevante ressortminister med ansvar for den offentlige orden, indre

sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindelser eller den, som

den relevante ressortminister bemyndiger hertil, kan dog bestemme, at der

af sikkerhedsmæssige grunde ikke udleveres kopi til den særlige advokat.

Spørgsmål herom kan indbringes for retten.

Stk. 7.

Retten bestemmer, hvordan en udlænding, som på grund af den dan-

ske indsigelse har fået afslag på Schengenvisum, får lejlighed til at udtale

sig over for retten, når vedkommende opholder sig i udlandet.

Stk. 8.

Oplysninger omfattet af stk. 3 videregives til den særlige advokat.

Når sådanne oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må advoka-

ten ikke drøfte sagen med den, der på grund af den danske indsigelse har

fået afslag på Schengenvisum, eller dennes advokat og må ikke udtale sig i

retsmøder, hvor den, der på grund af den danske indsigelse har fået afslag

på Schengenvisum, eller dennes advokat er til stede. Den, der på grund af

den danske indsigelse har fået afslag på Schengenvisum, og dennes advokat

kan til enhver tid give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sa-

gen.

Stk. 9.

Retten kan af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat

beslutte, at oplysninger omfattet af stk. 3 videregives til den, der på grund

af den danske indsigelse har fået afslag på Schengenvisum, og dennes ad-

vokat, hvis sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde den relevante res-

sortministers bestemmelse om, at oplysningerne af sikkerhedsmæssige

grunde ikke kan videregives til parten eller til udlændinge- og integrations-

ministeren. Afgørelsen træffes ved kendelse, og efter at den særlige advokat

og den, der for det offentlige er part i sagen, har haft lejlighed til at udtale

sig. Kendelsen kan kæres af de personer, der er nævnt i 2. pkt. Kære af en

afgørelse om, at oplysninger videregives, har opsættende virkning.

Stk. 10.

Har retten truffet afgørelse efter stk. 9, 1. pkt., kan den relevante

ressortminister med ansvar for den offentlige orden, indre sikkerhed, folke-

sundheden eller internationale forbindelser eller den, som den relevante res-

sortminister bemyndiger hertil, bestemme, at de pågældende oplysninger

ikke indgår i sagen for retten.

Stk. 11.

Ingen må deltage som dommer i sagen, hvis den pågældende har

truffet afgørelse efter stk. 9, 1. pkt., eller i øvrigt har haft adgang til oplys-

ninger omfattet af en sådan afgørelse, og den relevante ressortminister eller

den, som den relevante ressortminister bemyndiger hertil, har truffet beslut-

ning efter stk. 10 om, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for

retten.

Stk. 12.

Den del af et retsmøde, der angår oplysninger omfattet af stk. 3,

eller hvor sådanne oplysninger fremlægges eller behandles, og som ikke er

omfattet af en afgørelse efter stk. 9, afholdes som et lukket retsmøde. I denne

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

del af retsmødet deltager den særlige advokat, men ikke den udlænding, der

på grund af den danske indsigelse har fået afslag på Schengenvisum, og

dennes advokat. Retten bestemmer, hvordan lukkede retsmøder efter dette

stykke gennemføres.

Stk. 13.

Retten træffer afgørelse, efter at parterne og den særlige advokat

har haft lejlighed til at udtale sig. Rettens afgørelse træffes ved dom.

Stk. 14.

Anke af en sag omfattet af denne bestemmelse kan ikke tillægges

opsættende virkning.

§ 45 m.

Reglerne i dette kapitel om sagens behandling i byretten gælder

tilsvarende for sagens behandling i landsretten og Højesteret.«

§ 46 a, stk. 1,

ændres

stk. 4, 5 og 7

til:

stk. 4, 5, 7 og 9

§ 46 a

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

Lovligheden af en indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum

fremsat i en visumsag, som på grund af indsigelsen er afgjort med et afslag

på meddelelse af Schengenvisum, kan ikke påklages til Udlændingenæv-

net.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§2

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, som ændret ved § 1 i lov nr. 546 af 3. maj 2022

og § 4 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 14, stk. 1,

ændres »stk. 3-7 og 14« til: »stk. 3-7, stk. 9, nr. 1-4 og 6, og

stk. 14«.

§ 28, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilsvarende

gælder for afgørelser truffet af Hjemrejsestyrelsen efter

reglerne i § 14 om nedsættelse eller fratagelse af kontante ydelser«

§ 28, stk. 7, 2. pkt.,

indsættes efter »indkvartering«: »eller nedsættelse

eller fratagelse af kontante ydelser«.

§3

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæ-

ves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens §

46 a, stk. 10.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på ferierejser eller andet korte-

revarende ophold, der er igangværende eller afsluttet inden tidspunktet for

lovens ikrafttræden, idet sådanne ophold vil blive behandlet efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse på sager, der er påbegyndt

før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 5.

§ 2, nr. 1, får virkning for udbetaling af grundydelse og forsørger-

tillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42

b, stk. 1. 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræden, og på

udbetaling af tillægsydelse fra første hele periode på 14 dage, der ligger til

grund for beregningen af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikraft-

træden.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Be-

stemmelserne kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af 10 års frist ved ferierejser foretaget af flygtninge

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2. Oplysningspligt i alle sager i henhold til udlændingeloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.3. Udvidet adgang til indhentelse af oplysninger fra andre udlændingesa-

ger i forbindelse med asylsagsbehandling

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.4. Opfølgning på EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de forenede

sager C-225/19 og C-226/19

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de forenede sager C-

225/19 og C-226/19

2.4.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

2.5. Mulighed for at nedsætte eller fratage kontante ydelser for udlændinge,

der har indgivet ansøgning efter Ukraine-særloven

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

1. Indledning og baggrund

Kontrollen med udlændinge, der indrejser i og ansøger om ophold i Dan-

mark, er en vigtig del af udlændingemyndighedernes arbejde. Det gælder

bl.a. i forhold til identitetsfastlæggelse og kontrollen af, om der afgives kor-

rekte oplysninger til udlændingemyndighederne og i forhold til vurderingen

af, om en ansøgning om opholdstilladelse skal imødekommes.

Et centralt element i asylsagsbehandlingen er således at foretage en konkret

vurdering af de enkelte elementers troværdighed i ansøgerens forklaring, så

det sikres, at asylansøgere med et reelt beskyttelsesbehov opnår asyl, mens

asylansøgere uden et reelt beskyttelsesbehov meddeles afslag på asyl. Til-

svarende gør sig gældende, når det som led i udlændingemyndighedernes

kontrol skal vurderes, om et beskyttelsesbehov ikke længere er til stede, og

om en opholdstilladelse således skal inddrages eller nægtes forlænget. Det

er derfor vigtigt, at udlændingemyndighederne har tilstrækkelige værktøjer

til at kunne træffe korrekte afgørelser og føre en effektiv kontrol med de

udlændinge, som indrejser i og opholder sig i Danmark.

Lovforslaget har samlet set til formål at styrke kontrollen med udlændinge i

Danmark og sikre, at udlændingemyndighederne har de rette værktøjer til

dette arbejde.

Også af betydning for kontrollen med udlændinge i Danmark indeholder

lovforslaget endvidere lovgivningsmæssig opfølgning på EU-retsakter,

samt forslag om, at der i Ukraine-særloven etableres hjemmel til at nedsætte

eller fratage kontante ydelser til udlændinge, der har ansøgt om opholdstil-

ladelse efter særloven, og som led i indkvarteringen hos Udlændingestyrel-

sens udviser voldelig eller truende adfærd i forbindelse med Udlændinge-

styrelsens forsørgelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af 10 års frist ved ferierejser foretaget af flygtninge

2.1.1. Gældende ret

Opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (konventionsstatus,

beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), og § 8, stk. 1 og 2

(konventionsstatus og beskyttelsesstatus til kvoteflygtninge), meddeles med

henblik på midlertidigt ophold.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Betingelserne for inddragelse af en opholdstilladelse er reguleret i bl.a. ud-

lændingelovens § 19, stk. 2, der omhandler inddragelse af tidsbegrænset el-

ler tidsubegrænset opholdstilladelse.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, kan en tidsbegrænset eller tids-

ubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, når en udlænding, der har op-

holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet

korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet op-

holdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af

§ 7, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på

en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf.

§ 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Hvis Udlændingestyrelsen får kendskab til, at en udlænding med opholds-

tilladelse efter §§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser til hjemlandet, skal Udlæn-

dingestyrelsen gennemgå sagen og tage stilling til, om den pågældendes op-

holdstilladelse skal inddrages, ligesom Udlændingestyrelsen snarest muligt

efter genindrejsen i Danmark skal indkalde udlændingen til en samtale for

at få fastlagt, om en ændring i forholdene i hjemlandet giver anledning til at

inddrage opholdstilladelsen.

Således er Udlændingestyrelsen forpligtet til at undersøge, om der er grund-

lag for at inddrage en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§

7 eller 8, stk. 1 og 2, når styrelsen bliver bekendt med forhold, der kan tyde

på, at opholdsgrundlaget for en flygtning var urigtigt eller ikke længere er

til stede. Om der kan ske inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter

udlændingelovens §§ 7 eller 8, stk. 1 eller 2, vil afhænge af en konkret og

individuel vurdering af, om betingelserne er opfyldt.

Ved myndighedernes behandling af sager efter § 19, stk. 2, nr. 4, skal der

foretages en vurdering, der består af to led. Første led indeholder en vurde-

ring af, om grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. Såfremt

grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, skal der foretages

en vurdering af, om en inddragelse vil være i strid med Danmarks internati-

onale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventionens (EMRK) artikel 8 om retten til privatliv og familieliv, jf. ud-

lændingeloven § 19 a.

Ved vurdering af første led bemærkes, at for så vidt angår udlændinge, der

er meddelt opholdstilladelse med konventionsstatus, jf. udlændingelovens §

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, skal reglerne om inddragelse af opholdstilladelser

administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1,

litra C, om ophør af flygtningestatus.

Efter flygtningekonventionens artikel 1, litra C (1), finder flygtningekon-

ventionen ikke anvendelse på en flygtning, der på ny frivilligt har søgt det

lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret.

Momenter, som bør indgå i en vurdering af, hvorvidt en konventionsflygt-

ning skal have inddraget sin opholdstilladelse, fremgår af UNHCR’s Hånd-

bog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus. Det

fremgår af pkt. 120, at såfremt flygtningen ikke handler af egen fri vilje,

ophører pågældende ikke med at være flygtning. Endvidere kan pågældende

bl.a. blive tvunget af omstændigheder, der ligger uden for pågældendes kon-

trol, til at benytte sig af en vis beskyttelse fra sit hjemland. En sådan hand-

ling vil ikke betragtes som, at flygtningen har søgt beskyttelse på ny.

Det fremgår endvidere af håndbogens pkt. 121 bl.a., at hvis en flygtning

ansøger om og får et nationalitetspas eller får dette fornyet, kan det i fra-

været af bevis for det modsatte antages, at flygtningen har til hensigt at be-

nytte sig af sit hjemlands beskyttelse. Opnåelse af indrejsetilladelse eller na-

tionalitetspas med henblik på hjemrejse vil i fravær af bevis for det mod-

satte blive anset som grundlag for ophør af flygtningestatus, jf. håndbogens

pkt. 122.

Derudover følger det af håndbogens pkt. 125, at tilfælde, hvor en flygtning

besøger sit tidligere hjemland f.eks. med et rejsedokument udstedt af op-

holdslandet, i forhold til ophør af flygtningestatus efter konventionens arti-

kel 1, litra C (1), bør bedømmes individuelt, idet der er forskel på at besøge

en gammel eller syg forælder og jævnlige besøg i hjemlandet med det formål

at holde ferie eller etablere forretningsmæssige forbindelser.

Udlændingemyndighederne skal ved vurderingen af sager efter udlændin-

gelovens § 19, stk. 2, nr. 4, tillige lægge vægt på, om udlændingen forud for

udrejsen har haft kontakt med de danske udlændingemyndigheder i forhold

til godkendelse af en ansøgning om udstedelse af rejsepåtegning. Det er så-

ledes op til udlændingen at afkræfte formodningen for, at de forhold, der

begrundede opholdstilladelsen, ikke længere er til stede. Hvis udlændingen

derimod ikke har haft kontakt med de danske udlændingemyndigheder, skal

der ligge ganske særlige omstændigheder til grund for tilbagerejsen, f.eks.

et enkeltstående besøg som var påkrævet på grund af dødsfald eller alvorlig

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

sygdom hos et nærtstående familiemedlem, hvis hjemrejsen ikke skal til-

lægges processuel skadevirkning i forbindelse med sagens afgørelse, jf. Fol-

ketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 87 som fremsat, pkt. 4.1.3.

Ved vurdering af andet led skal spørgsmålet om inddragelse af opholdstil-

ladelse til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse på baggrund af

asyl, alene afgøres i overensstemmelse med Danmarks internationale for-

pligtelser, jf. udlændingelovens 19 a. Det betyder, at en flygtnings opholds-

tilladelse efter § 7 eller 8, stk. 1 eller 2, eller familiesammenførte til en sådan

flygtnings opholdstilladelse, skal inddrages, hvis en af betingelserne i § 19,

stk. 1-5, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser, jf. § 19 a, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder således også i

sager om inddragelse efter § 19, stk. 2, nr. 4.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt., kan en opholdstilladelse inddra-

ges efter stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen

er meddelt første gang.

Perioden på 10 år regnes fra tidspunktet for den første meddelelse af op-

holdstilladelse. Dette gælder, uanset om opholdstilladelsen i en periode har

været udløbet, bortfaldet eller inddraget.

Efter § 19, stk. 3, 2. pkt., skal det ved afgørelse om inddragelse af en op-

holdstilladelse efter stk. 2, nr. 4, tillægges betydelig vægt, at udlændingen

ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet opholds-

tilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7,

selv har skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholds-

tilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere

risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Det følger af de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2015-

2016, tillæg A, L 87 som fremsat, pkt. 4.2., at en ferierejse, forretningsrejse

og lignende kortvarige ophold i hjemlandet i fraværet af bevis for det mod-

satte må kunne anses som grundlag for at inddrage opholdstilladelsen og er

derfor et væsentligt moment at inddrage i vurderingen af, om en opholdstil-

ladelse skal inddrages.

Det følger af de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2009-

2010, tillæg A, L 188 som fremsat, pkt. 7.2 og de almindelige bemærkninger

efter Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 87 som fremsat, pkt. 4.1.3.,

at en flygtning, der har haft opholdstilladelse i 10 år eller mere, må antages

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

at have opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en rejse af

kortere varighed til hjemlandet eller et andet land, hvor asylmyndighederne

har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse, normalt ikke vil kunne føre

til, at opholdstilladelsen inddrages.

Det bemærkes, at på daværende tidspunkt fandt udlændingelovens § 26 an-

vendelse i sager om inddragelse af opholdstilladelse meddelt på baggrund

af asyl. Bestemmelsen fastsatte en række hensyn, herunder hensynet til ud-

lændingens tilknytning til det danske samfund, som skulle indgå i vurderin-

gen af, hvorvidt det vil virke særligt belastende for udlændingen, at den på-

gældendes opholdstilladelse inddrages. Således var det udlændingelovens §

26, der beskrev hvilken tilknytning til Danmark (og hjemlandet), der kunne

føre til, at en flygtning, på trods af betingelserne i f.eks. udlændingelovens

§ 19, stk. 2, nr. 4, var opfyldt, kunne bevare sin opholdstilladelse i Danmark.

Det følger imidlertid af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af ud-

lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre

love, at udlændingelovens § 26 ikke længere indgår i udlændingemyndig-

hedernes vurdering i sager om bl.a. inddragelse af opholdstilladelse for

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er et grundlæggende princip, at en opholdstilladelse i Danmark, som

flygtning eller familiesammenført til en flygtning, kun er midlertidig, hvor-

for en udlænding skal vende hjem til sit hjemland eller tidligere opholds-

land, når forholdene tillader det, eller i øvrigt når der ikke længere er et be-

hov for beskyttelse. Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse er en tilbagerejse f.eks. på ferie eller på et andet korterevarende ophold,

til hjemlandet, hvorfra en udlænding med flygtningestatus oprindeligt flyg-

tede fra, et klart signal til de danske myndigheder om, at flygtningen ikke

længere risikerer forfølgelse i netop det land.

Hvis en flygtning rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til sit

hjemland eller tidligere opholdsland, er der således skabt en formodning for,

at de forhold der begrundende opholdstilladelsen, har ændret sig på sådan

en måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse i det land. Det

kan derfor betyde, at behovet for beskyttelse i Danmark ikke længere er til

stede.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

I den forbindelse er det ikke afgørende, om en sådan rejse foretages før eller

efter, at der er gået 10 år siden flygtningen første gang er meddelt opholds-

tilladelse i Danmark. Derimod bør en sådan ferie eller andet korterevarende

ophold i hjemlandet til enhver tid føre til en mulig inddragelse af opholds-

tilladelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlæn-

dingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt., bør ophæves. Det bør således være muligt

at inddrage en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse meddelt

til en flygtning, der rejser på ferie eller andet korterevarende ophold i hjem-

landet, uanset at den pågældende har haft opholdstilladelse i Danmark i 10

år eller derover. Det er ministeriets opfattelse, at lovforslaget understøtter

princippet om, at et ophold som flygtning er midlertidigt og skal ophøre, når

der ikke længere er behov for beskyttelse.

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor en flygtning, der har haft op-

holdstilladelse i Danmark i mere end 10 år, er rejst på ferie eller andet kor-

terevarende ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter lovens

ikrafttræden, men på et tidspunkt, hvor denne ikke herved må forventes at

have kendskab til den foreslåede ophævelse. Det skyldes, at den pågældende

udlænding på afrejsetidspunktet fra Danmark kan have været i en berettiget

forventning om at tage på ferie eller andet korterevarende ophold i hjemlan-

det eller tidligere opholdsland, uden at dette kunne få betydning for den på-

gældendes opholdstilladelse, og at udlændinge, der må have indrettet sig

herefter, ikke på afrejsetidspunktet fra Danmark har haft mulighed for blive

bekendt med retsvirkningerne af den foreslåede ophævelse. Det er derfor

ministeriets opfattelse, at ophævelsen kun bør finde anvendelse ved ferie-

rejser m.v., som er købt, erhvervet eller tilrettelagt inden lovens ikrafttræ-

den, hvis rejsen indledes efter lovens ikrafttræden.

Det bemærkes, at udlændingemyndighederne i sager om inddragelse af op-

holdstilladelse tager stilling til, hvorvidt en inddragelse vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8. I

den forbindelse vil udlændingemyndighederne skulle forholde sig til bl.a.

varigheden af et lovligt ophold i Danmark. En sådan vurdering kan under

henvisning til opholdets varighed efter omstændighederne indebære, at en

inddragelse af en opholdstilladelse ikke vil være i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser. Varigheden af opholdet i Danmark

kan ikke i selv føre til, at inddragelse af en opholdstilladelse skal undlades.

Det må dog antages, at varigheden af opholdstilladelsen alt andet lige har

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

betydning for den samlede tilknytning til hjemlandet eller tidligere opholds-

land.

Det foreslås således, at tidsbegrænsningen på 10 år i udlændingelovens §

19, stk. 3, 1. pkt., i forhold til, hvornår en flygtnings opholdstilladelse kan

inddrages, hvis udlændingen rejser på ferie eller andet korterevarende op-

hold til sit hjemland eller tidligere opholdsland, ophæves. Således vil det

være muligt for udlændingemyndighederne at kunne inddrage en udlæn-

dings opholdstilladelse, selvom der er gået mere end 10 år fra den først med-

delte opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1

eller 2. Det vil fortsat ikke have betydning, om opholdstilladelsen er tidsbe-

grænset eller tidsubegrænset.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en udlænding, der har opholdstilla-

delse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, vil kunne få inddraget sin opholdstil-

ladelse, uanset varigheden af det lovlige ophold i Danmark, når udlændin-

gen rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til sit hjemland eller

tidligere opholdsland.

Som i dag vil udlændingemyndighederne efter udlændingelovens § 19, stk.

3, 2. pkt., som herefter vil blive 1. pkt., ved afgørelser om inddragelse af

opholdsholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 4, skulle tillægge det betydeligt

vægt, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed,

der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forføl-

gelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning om, at de forhold, der

har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på sådan en måde, at ud-

lændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Udlændingemyndighederne vil i forbindelse med behandlingen af en sag ef-

ter § 19, stk. 2, nr. 4, som i dag, skulle lægge vægt på, om udlændingen

forud for udrejsen har haft kontakt med de danske udlændingemyndigheder

i forhold til godkendelse af en ansøgning om udstedelse af rejsepåtegning.

Hvis udlændingen ikke har haft kontakt med de danske udlændingemyndig-

heder, skal der ligge ganske særlige omstændigheder til grund for tilbage-

rejsen, f.eks. et enkeltstående besøg som var påkrævet på grund af dødsfald

eller alvorlig sygdom hos et nærtstående familiemedlem, hvis rejsen ikke

skal tillægges processuel skadevirkning i forbindelse med sagens afgørelse.

Det vil fortsat være op til udlændingen at afkræfte formodningen for, at de

forhold, der begrundede opholdstilladelsen, ikke længere er til stede.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Derudover vil udlændingemyndighederne som i dag skulle administrere ud-

lændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, i overensstemmelse med flygtningekon-

ventionens regler om ophør af flygtningestatus og Danmarks internationale

forpligtelser i øvrigt, herunder EMRK artikel 8 om retten til privatliv og

familieliv, jf. udlændingelovens §19 a, stk. 1, 1. pkt. Det bemærkes, at lov

nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationslo-

ven, repatrieringsloven og forskellige andre love, at udlændingelovens § 26

ikke længere indgår i udlændingemyndighedernes vurdering i sager om bl.a.

inddragelse af opholdstilladelse for flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge.

2.2. Oplysningspligt i alle sager i henhold til udlændingeloven

2.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., har en udlænding en oplysnings-

pligt over for udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele

de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i

henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om

udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Såfremt udlændingen ikke imødekommer oplysningspligten efter udlændin-

gelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., kan det efter de almindelige forvaltningsretlige

regler medføre processuel skadevirkning. Dette indebærer, at en undladelse

af at imødekomme oplysningspligten efter omstændighederne kan medføre,

at der meddeles afslag på en ansøgning, eller anden negativ afgørelse, men

det er ikke enhver undladelse af at opfylde pligten, der kan føre til et afslag

eller anden negativ afgørelse. Der kan således ved afgørelsen af, om en an-

søgning bør imødekommes, tages hensyn til, at det kan være vanskeligt for

udlændingen at fremskaffe oplysninger, herunder om identitet og civilstand,

og at det ikke beror på udlændingens manglende vilje, at oplysningerne ikke

er fremskaffet. Der kan nærmere herom henvises til betænkning nr.

968/1982 (1982-betænkningen) s. 202, som er omtalt nedenfor, samt Høje-

sterets dom af 20. oktober 2004 (U 2005.303H).

Bestemmelsens finder efter sin ordlyd anvendelse på bedømmelse af, om en

tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde,

eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt i landet. Uanset det

ikke følger direkte af ordlyden, må det lægges til grund, at bestemmelsen

endvidere finder anvendelse på sager om forlængelse.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Der kan herved henvises til, at bestemmelsen svarer til § 39 i den oprindelige

udlændingelov fra 1983, hvorefter bestemmelsen fandt anvendelse ved be-

dømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kunne gives eller om ud-

lændingen lovligt opholdt sig i landet. Dagældende udlændingelovs § 39

svarede i henhold til 1982-betænkningen til § 35 i udlændingebekendtgørel-

sen nr. 196/1980 og til § 37 i betænkning nr. 882/1979 (1979-betænknin-

gen). Det fremgår af 1979-betænkningen, at § 37 havde til formål at fastslå

det selvfølgelige, at en udlændings undladelse af at give oplysninger kan

medføre, at en tilladelse nægtes udstedt eller forlænget. Endvidere følger, at

bestemmelsen alene omfatter de oplysninger, der er nødvendige af hensyn

til afgørelsen af, om tilladelsen bør meddeles eller forlænges.

Ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffe-

loven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og ud-

visning m.v.) blev oplysningspligten i udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

udvidet til også at omfatte sager om inddragelse og bortfald.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 2. pkt., har udlændinge efter tilsigelse

endvidere en personlig mødepligt, og en pligt til på begæring at stille sit pas

eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandling af ansøgninger i hen-

hold til udlændingeloven. Bestemmelsen blev ligesom 1. pkt. indsat ved

vedtagelsen af udlændingeloven fra 1983. Det følger af forarbejderne til da-

gældende udlændingelovs § 39 jf. 1982-betænkningens side 202 f., at be-

stemmelsen var i overensstemmelse med § 35 i udlændingebekendtgørelse

nr. 196/1980, og den på daværende tidspunkt gældende praksis ift. udlæn-

dingemyndighedernes behov for at indkalde til personligt møde og at få rej-

selegitimation stillet til rådighed til brug for sagsbehandlingen. Herudover

fremgår det af 1982-betænkningen, at det blev anset for en praktisk nødven-

dighed, at en udlændings pas skulle stilles til rådighed, da de fleste tilladel-

ser på daværende tidspunkt blev indstemplet i den pågældende udlændings

pas.

I sager, der eksempelvis behandles i Udlændingestyrelsen, og hvor en per-

sonlig samtale vurderes påkrævet, vil udlændingen modtage et indkaldelses-

brev med henblik på at give personligt møde i Udlændingestyrelsen. Så-

fremt den pågældende ikke fremmøder til en planlagt personlig samtale, vil

Udlændingestyrelsen som udgangspunkt forsøge at indkalde den pågæl-

dende til en ny samtale. I det tilfælde, at udlændingen ligeledes udebliver

fra denne samtale, vil Udlændingestyrelsen afgøre sagen på det foreliggende

grundlag.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Såfremt udlændingen ikke har medbragt nødvendig rejselegitimation til

samtalen, vil Udlændingestyrelsen i forbindelse med afslutningen af samta-

len anmode udlændingen om at fremsende nødvendig dokumentation inden

for to til tre uger. I det tilfælde, at Udlændingestyrelsen ikke modtager do-

kumentation efter at have rykket udlændingen herfor, vil der foretages en

konkret vurdering af, om udlændingen skal indkaldes til en ny samtale med

henblik på at fremvise dokumentation.

I sager om inddragelse eller forlængelse af opholdstilladelse, hvor udlæn-

dingen efter tilsigelse ikke giver møde eller efter begæring ikke stiller pas

eller anden rejselegitimation til rådighed, vil dette efter omstændighederne

kunne være afgørende for, at opholdstilladelsen bliver forlænget eller ikke

inddrages, da sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt. Dette vil særligt gøre

sig gældende for situationer, hvor der i henhold til udlændingelovens § 19,

stk. 2, kan foreligge forhold, herunder om svig eller udelukkelse, for at ind-

drage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, som det kan være van-

skeligt for udlændingemyndighederne at belyse, uden udlændingen giver

møde eller stiller pas eller anden rejselegitimation til rådighed.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 3. pkt. skal udlændingen oplyses om,

at oplysningerne, der er nævnt i § 40 stk. 1, 1. og 2. pkt., kan videregives til

efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne herom i ka-

pitel 7 a.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., der blev indsat ved lov nr. 473

af 1. juli 1998, kan andre personer, som antages at kunne bidrage med op-

lysninger til sagens behandling, pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte

oplysninger. Det følger af bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende

1998/1999, tillæg A, L 71 som fremsat, at denne oplysningspligt skulle om-

fatte enhver sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser,

herunder sager om inddragelse og bortfald af opholdstilladelse.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er afgørende, at udlændingemyndighederne har de nødvendige forud-

sætninger for at oplyse en sag tilstrækkeligt. Det er således vigtigt for ud-

lændingemyndighederne, at en udlænding er forpligtet til at meddele de op-

lysninger, der er nødvendige til bedømmelsen af udlændingens egen sag i

henhold til udlændingeloven. Der er imidlertid ikke efter bestemmelsens

ordlyd en klar hjemmel til, at udlændinge også i sager om forlængelse af en

opholdstilladelse er forpligtet til at meddele de nødvendige oplysninger.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Uagtet at det ikke fremgår direkte af ordlyden eller bemærkningerne til ud-

lændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., må det som nævnt under pkt. 2.2.1 imid-

lertid antages, at det ikke har været lovgivers hensigt, at bestemmelsen ikke

skal finde anvendelse i sager om forlængelse. Der kan herved bl.a. henvises

til betænkning nr. 882/1979 (1979-betænkningen), hvoraf det af bemærk-

ningerne til den tilsvarende bestemmelse i betænkningens § 37 fremgår, at

bestemmelsen havde til formål at fastslå det selvfølgelige, at en udlændings

undladelse af at give oplysninger kan medføre, at en tilladelse nægtes ud-

stedt eller forlænget. Dertil kommer, at der ikke er noget, der i øvrigt tilsiger,

at sager om forlængelse ikke skulle være omfattet.

Der bør dog efter ministeriets opfattelse sikres en klar lovhjemmel til, at

udlændingemyndighederne også i sager om forlængelse af en opholdstilla-

delse har tilstrækkelige redskaber til at oplyse sagen efter udlændingelovens

§ 40, stk. 1, 1. pkt.

Det er derudover ministeriets opfattelse, at en udlænding på begæring fra

udlændingemyndighederne skal bidrage til oplysningen af en sag ved dels

at give personligt møde og dels ved at stille sit pas eller anden rejselegiti-

mation til rådighed, og at dette ikke alene skal gælde ved behandlingen af

ansøgninger, men tillige ved behandling af sager om forlængelse, inddra-

gelse og bortfald.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer det således uhensigtsmæs-

sigt, at udlændingemyndighederne efter gældende udlændingelovs § 40, stk.

1, 2. pkt., ikke har adgang til de værktøjer, der vurderes nødvendige for at

sikre myndighedernes tilstrækkelige oplysning af sager om inddragelse, for-

længelse og bortfald af opholdstilladelser. Det bemærkes, at udlændinge-

myndighederne særligt i situationer, hvor der i henhold til udlændingelovens

§ 19, stk. 2, kan foreligge forhold, herunder om svig eller udelukkelse, for

at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, kan være vanskeligt

for udlændingemyndighederne at belyse sådan forhold tilstrækkeligt, uden

udlændingen giver møde eller stiller pas eller anden rejselegitimation til rå-

dighed. Dette kan efter omstændighederne indebære, at udlændingemyndig-

hederne forlænger eller undlader at inddrage en opholdstilladelse, selvom

der ikke længere er grundlag for opholdstilladelsen.

Det er på denne baggrund ministeriets opfattelse, at ordlyden af den gæl-

dende udlændingelovs § 40, stk. 1, 2. pkt., ikke afspejler udlændingemyn-

dighedernes nuværende sagsbehandlingsbehov, der gør sig gældende ved

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

oplysning af sager om meddelelse, inddragelse, forlængelse og bortfald af

opholdstilladelse.

Det foreslås således at præcisere udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., så

det kommer til at fremgå af bestemmelsens ordlyd, at bestemmelsen finder

anvendelse ved behandlingen af sager om forlængelse.

Den foreslåede ordning indebærer, at det i overensstemmelse med gældende

ret præciseres, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nød-

vendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven

kan forlængelse, ligesom det efter gældende udlændingelovs § 40, stk. 1, 1.

pkt., er tilfældet for bedømmelser af, om en opholdstilladelse kan gives, ind-

drages eller bortfalde.

Der tilsigtes med den forslåede ordning alene en præcisering af gældende

ret.

Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 40, stk. 1, 2. pkt., tilve-

jebringes mulighed for, at udlændingemyndighederne kan forpligte en ud-

lænding til at give personligt møde samt at stille sit pas eller sin rejselegiti-

mation til rådighed, til brug for sagsbehandlingen i alle sager, der er nævnt

i udlændingelovens§ 40, stk. 1. 1. pkt.

Den foreslåede ordning indebærer, at adgangen i den gældende udlændin-

gelovs § 40, stk. 1, 2. pkt., til at forpligte en udlænding til at give personligt

møde samt at stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behand-

lingen af ansøgninger i henhold til udlændingeloven udvides til også at om-

fatte behandling af sager om inddragelse, forlængelse og bortfald.

Udeblivelse fra en samtale, som den pågældende er indkaldt til på behørig

vis, vil således i overensstemmelse med gældende regler for behandling af

ansøgninger kunne medføre processuel skadevirkning, og efter omstændig-

heder føre til et afslag eller anden negativ afgørelse.

Ordningen vil sikre en styrket kontrol i forbindelse med udlændingemyn-

dighedernes behandling af sager om inddragelse, forlængelse og bortfald,

ligesom det sikres, at udlændingelovens § 40, stk. 1, 2. pkt., understøtter de

aktuelle sagsbehandlingsbehov hos udlændingemyndighederne.

Der tilsigtes ikke i øvrigt nogen ændringer af anvendelsen af udlændingelo-

vens § 40, stk. 1, 2. pkt., og det forudsættes, at den foreslåede ordning vil

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

skulle administreres i overensstemmelse med gældende praksis for behand-

ling af ansøgning i henhold til udlændingeloven og almindelige forvalt-

ningsretlige principper.

2.3. Udvidet adgang til indhentelse af oplysninger fra andre udlændin-

gesager i forbindelse med asylsagsbehandling

2.3.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., har en udlænding oplysnings-

pligt over for udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele

de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i

henhold til loven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen

opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Hvis udlændingen ikke opfylder oplysningspligten efter udlændingelovens

§ 40, stk. 1, 1. pkt., kan dette i overensstemmelse med almindelige forvalt-

ningsretlige regler medføre processuel skadevirkning, idet en udlændings

ansøgning om opholdstilladelse herefter vurderes på baggrund af det fore-

liggende oplysningsgrundlag, hvilket efter omstændighederne kan føre til,

at der meddeles afslag på ansøgningen.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., kan andre personer, som skøn-

nes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, på-

lægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.

Udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., blev indsat ved lov nr. 473 af 1. juli

1998. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at retsplejelovens

regler om vidnefritagelse og vidneudelukkelse ikke finder anvendelse i for-

bindelse med oplysningspligten over for udlændingemyndighederne, jf. Fol-

ketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, L 59 som fremsat, side 1585.

Myndighederne vil dog skulle administrere den foreslåede bestemmelse

med respekt for forbuddet om selvinkriminering.

Det følger endvidere af bemærkningerne, at den manglende opfyldelse af

oplysningspligten efter en konkret vurdering af de i sagen foreliggende op-

lysninger kan komme ansøgeren til skade og efter en samlet vurdering af

sagens omstændigheder føre til, at der meddeles afslag på ansøgningen. En

manglende deltagelse i sagens oplysning vil dog f.eks. ikke kunne tillægges

en sådan processuel skadevirkning, hvis den manglende medvirken beror på

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

et modsætningsforhold mellem ansøgeren og de personer, der er oplysnings-

pligtige efter § 40, stk. 1, 4. pkt., jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling),

tillæg A, L 59 som fremsat, side 1585.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 2, kan Udlændingestyrelsen og Flygtnin-

genævnet, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor, i sager om op-

holdstilladelse efter §§ 7 eller 8, i sager efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a eller 21 b

om bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, og i

sager efter § 19 om inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter

§§ 7 eller 8, efter en konkret vurdering beslutte at inddrage oplysninger fra

andre sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, andre sager efter §§ 17,

17 a, 18, 18 a og 21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt

efter §§ 7 eller 8, eller andre sager efter § 19 om inddragelse af en opholds-

tilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8. Udlændingestyrelsen og Flygt-

ningenævnet kan endvidere, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor,

beslutte, at to eller flere sager som nævnt i 1. pkt. skal behandles sammen.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 703 af 8. juni 2017 om ændring af

udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.) og havde til formål at styrke

sagsoplysningen af sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7

eller 8, sager om bortfald af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§

17, 17 a, 18, 18 a og 21 b samt sager om inddragelse af opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 19 og dermed muligheden for, at myndighederne

træffer den materielt rigtige afgørelse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg

A, L 188 som fremsat, side 22.

Det er forudsat i lovbemærkningerne, at Udlændingestyrelsen og Flygtnin-

genævnet i de sager, hvor inddragelse af oplysninger fra en anden sag er

relevant, eller hvor spørgsmålet om eventuelt at behandle to eller flere sager

sammen opstår, tager konkret stilling hertil i de enkelte sager samt meddeler

sagernes parter denne beslutning, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L

188 som fremsat, side 29.

Det er ikke afgørende, om sagerne, hvorfra der indhentes oplysninger, er

afsluttede, og der kan således indhentes oplysninger fra en sag, uanset om

sagen fortsat verserer, eller der er truffet en endelig afgørelse efter udlæn-

dingelovens §§ 7 eller 8, efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a og 21 b om bortfald af

en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, eller efter § 19 om

inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8.

Det er endvidere ikke en betingelse, at de udlændinge, hvis sager det over-

vejes at indhente oplysninger fra, har en nær familiemæssig eller anden tæt

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

tilknytning til udlændingen, hvis sag behandles af Udlændingestyrelsen el-

ler Flygtningenævnet, og som de indhentede oplysninger skal indgå i.

Den gældende udlændingelovs § 40, stk. 2, tager særligt sigte på at sikre, at

der brug for behandlingen af en konkret sag var mulighed for at inddrage

oplysninger fra en anden persons sag, men det må dog antages, at bestem-

melsen ligeledes finder anvendelse for så vidt angår indhentelse af oplys-

ninger fra ansøgerens eller klagerens egne sager.

Det fremgår af ordlyden af § 40, stk. 2, og af bemærkningerne til bestem-

melsen, at det alene er sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§§ 7 eller 8, sager efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a og 21 b om bortfald af en

opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, samt sager efter § 19 om

inddragelse af opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, der er om-

fattet af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 188 som

fremsat, side 29.

Uanset det ikke fremgår direkte af ordlyden eller bemærkningerne til be-

stemmelsen, må det dog lægges til grund, at også sager om forlængelse er

omfattet på tilsvarende måde som sager om inddragelse. Det bemærkes, at

de to sagstyper særligt tidligere har haft en nær tilknytning, og at der ikke er

nogen grund til at antage, at det har været hensigten ikke at omfatte forlæn-

gelsessager. Der kan i øvrigt henvises til omtalen af forlængelsessager under

lovforslagets pkt. 2.2.1., vedr. udlændingelovens § 40, stk. 1.

Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets adgang til at indhente oplys-

ninger fra sager, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 40, stk. 2, her-

under sager om opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring, be-

skæftigelse eller humanitære årsager samt sager om udstedelse af visum ef-

ter § 4 eller § 4 a, reguleres af de almindelige regler i forvaltningsloven og

databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018, samt Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen).

Det fremgår af forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved an-

søgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes

fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Efter stk. 2 gælder bestemmelsen i stk. 1 dog ikke, hvis ansøgeren har givet

samtykke hertil (nr. 1), andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i hen-

hold til lov (nr. 2) eller særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart

overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes (nr. 3).

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

En ansøgning om asyl efter udlændingelovens § 7 anses i forvaltningsretlig

forstand for at være en ansøgningssag omfattet af forvaltningslovens § 29,

stk. 1. Det samme gælder sager om dispensation fra bortfald af opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens §§ 17. Der gælder således efter forvaltnings-

lovens § 29 skærpede betingelser for indhentelse af oplysninger om ansøge-

rens rent private forhold fra andre dele af forvaltningen for bl.a. disse sags-

typer. I forbindelse med ansøgningssager indhenter Udlændingestyrelsen et

samtykke fra ansøgeren til, at der til brug for behandlingen af sagen kan

indhentes oplysninger om ansøgerens rent private forhold, herunder oplys-

ninger om eventuelle tidligere straffesager og familiemæssige tilhørsfor-

hold, fra andre danske myndigheder.

Derimod vil sager bl.a. om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., og inddragelse af opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 19, der indledes på Udlændingestyrelsens eget initiativ,

og sager om kvoteflygtninge efter udlændingelovens § 8, som udgangspunkt

ikke kunne anses for ansøgningssager i forvaltningslovens forstand. Udlæn-

dingestyrelsens og Flygtningenævnets adgang til at indhente personoplys-

ninger, der ikke er omfattet er udlændingelovens § 40, stk. 2, eller forvalt-

ningslovens § 29, reguleres for så vidt angår disse sagstyper alene af reg-

lerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

I tilfælde af, at det er relevant at inddrage oplysninger fra sager vedrørende

andre personer end ansøgeren, f.eks. oplysninger fra en ansøgers ægtefælles

sag om familiesammenføring, vil Udlændingestyrelsen og Flygtningenæv-

net desuden forsøge at indhente samtykke fra ægtefællen til, at oplysnin-

gerne kan benyttes til brug for behandlingen af ansøgerens sag.

I langt de fleste tilfælde, hvor det kan være relevant for Flygtningenævnet

at inddrage oplysninger fra andre sager, vil det være Udlændingestyrelsen,

der vil være i besiddelse af oplysningerne, da Udlændingestyrelsen bl.a. som

første instans behandler sager om asyl og familiesammenføring. Det kan

dog både for Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen være relevant at

indhente oplysninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion eller Udlændinge- og Integrationsministeriet, der henholdsvis behand-

ler sager om bl.a. beskæftigelse og humanitært ophold. Derudover kan det

være relevant at indhente oplysninger fra Udlændingenævnet, der som an-

den instans bl.a. behandler sager om familiesammenføring, beskæftigelse

og udstedelse af visum.

Oplysninger, der indhentes af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet til

brug for behandlingen af de konkrete sager, er i vid udstrækning fortrolige

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

og kan både indeholde almindelige og følsomme personoplysninger i hen-

hold til databeskyttelsesforordningen.

Om forholdet til de databeskyttelsesretlige regler henvises til bemærknin-

gerne i lovforslagets pkt. 2.3.2.1.

For så vidt angår de danske myndigheders adgang til det europæiske visum-

informationssystem (VIS), fastlægger Europa-Parlamentets og Rådets For-

ordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet

(VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til

kortvarigt ophold (VIS-forordningen) nærmere betingelser herfor.

Ud over de myndigheder, der er kompetente til at træffe afgørelse i visum-

sager, har en række andre myndigheder således adgang til at søge og ind-

hente oplysninger i VIS. Det fremgår af VIS-forordningens artikel 22, stk.

1, at de kompetente asylmyndigheder udelukkende med henblik på at be-

handle en asylansøgning har adgang til at søge med asylansøgerens finger-

aftryk. Videre fremgår det af artikel 22, stk. 2, at hvis søgningen med de

oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at et udstedt visum er registreret i

VIS, gives den kompetente asylmyndighed, udelukkende med henblik på at

behandle en asylansøgning, adgang til at konsultere en række nærmere op-

regnede oplysninger i ansøgningssagen, jf. VIS-forordningens artikel 22,

stk. 2.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge-

myndighederne bør have de bedst mulige forudsætninger for at kunne træffe

materielt korrekte afgørelser om opholdstilladelse.

Ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) afgøres

ofte alene på baggrund af asylansøgerens egen forklaring, fordi der ikke fo-

religger anden dokumentation i sagen. Typisk kan det forekomme, at der

mangler dokumentation til støtte for ansøgerens asylmotiv, ligesom der ofte

mangler dokumentation for ansøgerens identitet. Udlændingestyrelsens og

Flygtningenævnets muligheder for at tilvejebringe dokumentation og styrke

sagsoplysningen er i disse tilfælde som regel yderst begrænsede.

Uanset at der efter den gældende udlændingelovs § 40, stk. 2, er adgang til

at inddrage oplysninger fra andre sagstyper på asylområdet, er det erfarin-

gen, at oplysninger, der kan bidrage til at fastlægge en udlændings identitet

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

og belyse et asylmotiv, herunder oplysninger om udlændingens tidligere op-

holdssteder og familieære relationer, ligeledes forekommer i andre sagsty-

per, herunder i sager om familiesammenføring eller udstedelse af visum.

Dertil kommer, at det f.eks. kan være af betydning for Udlændingestyrelsens

og Flygtningenævnets afgørelse, at der kan indhentes oplysninger om ud-

lændingens eller den pågældendes familiemedlemmers eventuelle opholds-

grundlag i Danmark. Sager om bl.a. familiesammenføring og beskæftigelse

er ikke omfattet af sagstyperne i den gældende udlændingelovs § 40, stk. 2,

der alene hjemler adgangen til at inddrage oplysninger fra sager på asylom-

rådet. De gældende regler om inddragelse af oplysninger fra andre sagstyper

i § 40, stk. 2, afspejler således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets

opfattelse ikke tilstrækkeligt det behov, der forekommer i sager om opholds-

tilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, stk. 1 eller 2 (asyl), for at

indhente oplysninger fra andre sager.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter de gældende regler kan fremstå

uklart for såvel myndigheder som involverede udlændinge, i hvilket omfang

det er muligt at indhente relevante oplysninger fra sager, der ikke er omfattet

af udlændingelovens § 40, stk. 2. Dertil kommer, at der efter de gældende

regler i udlændingelovens § 40, stk. 2, kan opstå tvivl om, hvorvidt bestem-

melsen udtømmende afgrænser Udlændingestyrelsens og Flygtningenæv-

nets adgang til at indhente oplysninger, herunder fra andre sager på udlæn-

dingeområdet, hvilket hverken er tilfældet eller hensigten bag bestemmel-

sen.

Selvom der i vidt omfang er hjemmel i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g, til at indhente relevante op-

lysninger fra sager, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 40, stk. 2, er

det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der bør tilveje-

bringes et ensartet retsgrundlag for indhentelse af sagsoplysninger til brug

for asylsagsbehandling, herunder i forhold til sager, der ikke i dag er omfat-

tet § 40, stk. 2, hvilket vil bidrage til klarhed over mulighederne for behand-

ling af personoplysninger.

Det er derudover Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

dette vil kunne danne grundlag for en bedre og mere effektiv sagsoplysning,

herunder da indhentelse af oplysninger til brug for ansøgningssager, jf. for-

valtningslovens § 29, stk. 2, ikke vil være betinget af indhentelse af sam-

tykke fra ansøgeren eller de udlændinge, fra hvis sager der indhentes oplys-

ninger. Der kan herom i øvrigt henvises til lovforslagets pkt. 2.3.2.1.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

For at tilvejebringe klarhed over retsgrundlaget samt styrke sagsoplysningen

og dermed forudsætningerne for, at myndighederne kan træffe den materielt

rigtige afgørelse, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,

at der i udlændingeloven bør tilvejebringes en klar hjemmel til, at Udlæn-

dingestyrelsen og Flygtningenævnet i forbindelse med behandlingen af asyl-

sager kan beslutte at indhente oplysninger fra andre sagstyper på udlændin-

geområdet, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor.

Det foreslås at nyaffatte udlændingelovens § 40, stk. 2, således, at Udlæn-

dingestyrelsen og Flygtningenævnet, hvis hensynet til sagens oplysning ta-

ler herfor, i sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 og i sager om bort-

fald, forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt

efter §§ 7 eller 8, efter en konkret vurdering kan beslutte at inddrage oplys-

ninger fra sager om opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q,

sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse, der

er meddelt efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, eller sager om udstedelse af

visum efter § 4 eller § 4 a.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at der indføres en klar hjemmel til,

at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, hvis hensynet til sagens op-

lysning taler herfor, i forbindelse med behandling af asylsager vil kunne

inddrage oplysninger fra sager om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9

p eller 9 q og sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en sådan

opholdstilladelse. Derudover vil bestemmelsen tilvejebringe mulighed for

at inddrage oplysninger fra sager om udstedelse af visum efter § 4 eller § 4

Det betyder, at Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets nuværende ad-

gang i udlændingelovens § 40, stk. 2, til under behandlingen af en konkret

sag at inddrage relevante oplysninger fra andre sager om opholdstilladelse

efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl) eller om bortfald, forlængelse el-

ler inddragelse af en sådan opholdstilladelse, vil blive udvidet til også at

omfatte indhentelse af oplysninger fra andre typer af sager om opholdstilla-

delse og sager om udstedelse af visum.

Det bemærkes, at som nævnt under pkt. 2.3.1 må der allerede efter de gæl-

dende regler i databeskyttelsesforordningen i vidt omfang anses for at være

hjemmel til at indhente oplysninger fra de omfattede sagstyper. Formålet

med nyaffattelsen er således særligt at tilvejebringe et ensartet retsgrundlag

for indhentelse af relevante sagsoplysninger, herunder de oplysninger, der

ikke er omfattet af den gældende udlændingelovs § 40, stk. 2, og derved

bidrage til klarhed over mulighederne for behandling af personoplysninger

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

i forbindelse med asylsagsbehandlingen. Herved skal der i øvrigt henvises

til, at den foreslåede ordning udvider muligheden for at indhente oplysnin-

gerne til brug for ansøgningssager, hvor indhentelsen i henhold til forvalt-

ningslovens § 29, stk. 2, kan være betinget af, at der foreligger hjemmel

hertil. Der kan herved henvises til pkt. 2.3.2.1.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde vil navnlig

omfatte inddragelse af oplysninger fra sager efter udlændingelovens § 9 (fa-

miliesammenføring), § 9 a (beskæftigelse), § 9 b (humanitært ophold), § 9

c (ganske særlige grunde m.v.), § 9 d (udlændinge, som tidligere har haft

dansk indfødsret), § 9 e (udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter

Kosovonødloven), § 9 f (religiøse forkyndere m.fl.), 9 i-9 l (uddannelse, au

pair, praktikant- og volontørophold samt Working Holiday), 9 m – 9 n (med-

følgende familie til arbejdstagere m.fl.), 9 p (beskæftigelse som følge af

Danmarks internationale forpligtelser), 9 q (visse pensionister, der er gået

på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder). Ligele-

des vil der kunne inddrages oplysninger fra sager om bortfald, forlængelse

eller inddragelse af en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, lige-

som der i dag er mulighed for at inddrage oplysninger fra sager om bortfald,

forlængelse og inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter §§ 7 eller

Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i forbindelse med inddragelse af

oplysninger fra ansøgerens egne sager om opholdstilladelse, ligesom den vil

kunne finde anvendelse i forbindelse med inddragelse af oplysninger fra an-

dre personers sager om opholdstilladelse eller udstedelse af visum.

Bestemmelsen vurderes dog særligt at kunne finde anvendelse i forbindelse

med inddragelse af oplysninger fra sager om familiesammenføring og vi-

sum, da udlændinge, der har indgivet eller er meddelt opholdstilladelse efter

reglerne om asyl ofte vil have familiemedlemmer, der har indgivet ansøg-

ning efter disse regler. Det vil dog efter de konkrete omstændigheder i til-

svarende omfang kunne være relevant at inddrage oplysninger fra andre ty-

per af sager på udlændingeområdet, herunder f.eks. sager om beskæftigelse

eller humanitært ophold, uanset at sådan tilfælde er mindre forekommende.

Det forudsættes med lovforslaget, at Udlændingestyrelsen og Flygtninge-

nævnet i de sager, hvor indhentelse af oplysninger fra en anden sag kan være

relevant, ligesom det er tilfældet for indhentelse af oplysninger efter den

gældende udlændingelovs § 40, stk. 2, skal tage konkret stilling til, hvorvidt

oplysningerne bør indhentes med henblik på en tilstrækkelig oplysning af

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

sagen, samt orientere tredjemand, såfremt det besluttes at indhente oplys-

ningerne fra dennes sag. Det bemærkes, at orientering af tredjemand om

indhentelse af oplysninger i særlige tilfælde vil kunne undlades, såfremt in-

teressen heri efter en konkret vurdering overstiger tredjemands interesse i at

blive orienteret. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor der foreligger

oplysninger om, at tredjemand har udsat ansøgeren for vold, misbrug eller

trusler.

I overensstemmelse med den gældende ordning efter § 40, stk. 2, er det med

forslaget ikke afgørende, om sagerne, hvorfra der indhentes oplysninger, er

afsluttede, og det vil således kunne besluttes at indhente oplysninger fra en

sag, uanset om sagen fortsat verserer, eller der er truffet en endelig afgørelse.

Det er endvidere ikke en betingelse, at de udlændinge, hvis sager det over-

vejes at indhente oplysninger fra, har en nær familiemæssig eller anden tæt

tilknytning til udlændingen, hvis sag behandles af Udlændingestyrelsen el-

ler Flygtningenævnet, og som de indhentede oplysninger skal indgå i. Det

må imidlertid alt andet lige forventes, at størstedelen af de sager, der efter

ordningen vil kunne indhentes oplysninger fra, er sager vedrørende personer

med familiemæssig tilknytning til den pågældende.

Indhentelse af oplysninger vil således typisk være relevant i tilfælde, hvor

udlændingen, hvis sag behandles, har et nærtstående familiemedlem eller en

tidligere ægtefælle, hvis sag om for eksempel familiesammenføring eller vi-

sum, kan bidrage til at belyse udlændingens identitet og asylmotiv, det være

sig oplysninger om ansøgerens fødeby, tidligere opholdssteder eller famili-

ære relationer.

Indhentelse af oplysninger vil dog endvidere kunne være relevant i tilfælde,

hvor sagskomplekser eller grupper af asylsager giver anledning til sammen-

faldende og indbyrdes forbundne troværdighedsspørgsmål. Som et eksem-

pel herpå kan nævnes en situation, hvor der for en større gruppe asylansø-

gere kan rejses spørgsmål vedrørende troværdigheden af deres forklaringer

om deres identitet og hjemland. I disse tilfælde vil det efter omstændighe-

derne kunne være relevant at foreholde de pågældende oplysninger, som en-

kelte personer i gruppen eller deres familiemedlemmer har afgivet i forbin-

delse med en eventuel sag om opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p

eller 9 q eller udstedelse af visum efter § 4 eller § 4 a.

Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er en betingelse for at indhente

oplysninger fra andre sager, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet

har en konkret formodning om, at en udlænding ikke meddeler de oplysnin-

ger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse efter §§ 7 eller

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

8 kan meddeles, eller om en opholdstilladelse skal forlænges, inddrages eller

anses for bortfaldet. Det er imidlertid efter forslaget en betingelse, at hensy-

net til sagens oplysning og dermed hensynet til at skabe de bedst mulige

forudsætninger for at kunne træffe en materielt korrekt afgørelse taler her-

for.

Det skal herved understreges, at det forudsættes med lovforslaget, at Ud-

lændingestyrelsens og Flygtningenævnets beslutning om at indhente oplys-

ninger sker under iagttagelse af forvaltningslovens, databeskyttelsesforord-

ningens og VIS-forordningens regler.

Lovforslaget tilsigter alene en udvidelse af den gældende ordning i udlæn-

dingelovens § 40, stk. 2, og tilsigter således ikke nogen materielle ændringer

for så vidt angår Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets nuværende

adgang til at indhente oplysninger fra sager om opholdstilladelse efter §§ 7

eller 8 og sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en opholdstil-

ladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8.

Som det er tilfældet efter de gældende regler, vil Flygtningenævnet og Ud-

lændingestyrelsen efter bestemmelsen således fortsat kunne inddrage oplys-

ninger fra andre sager efter §§ 7 eller 8 eller sager om bortfald, forlængelse

eller inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter §§ 7 eller 8. Ligeledes

vil Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet efter den foreslåede bestem-

melses 2. pkt., hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor, fortsat kunne

beslutte, at to eller flere sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§§ 7 eller 8, eller sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en op-

holdstilladelse meddelt efter §§ 7 eller 8, skal behandles sammen. Udlæn-

dingestyrelsen og Flygtningenævnet vil kunne træffe beslutning herom,

uanset om der er tale om forskellige sagstyper, og der vil således f.eks. være

mulighed for at behandle en ansøgning om asyl sammen med en sag om

inddragelse af opholdstilladelse.

Med den foreslåede nyaffattelse vil ordlyden imidlertid blive præciseret, så-

ledes at sager om forlængelse udtrykkeligt kommer til at fremgå af bestem-

melsen. Det bemærkes, at forlængelsessager allerede må antages at være

omfattet af bestemmelsen i den gældende udlændingelov, og at det således

alene tilsigtes at præcisere bestemmelsen, så den i højere grad afspejler gæl-

dende ret.

For at sikre, at ordlyden af bestemmelsen ikke får en unødvendig komplek-

sitet, vil nyaffattelsen desuden indebære, at der i bestemmelsen ikke længere

vil blive henvist til de relevante bestemmelser i udlændingeloven om bort-

fald (§§ 17, 17 a, 18, 18 a og 21 b) og inddragelse (§ 19). Dette vil desuden

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

bidrage til, at ordlyden i højere grad vil svare til ordlyden af udlændingelo-

vens øvrige bestemmelser, der henviser til de pågældende sagstyper, og der-

ved sikre en mere konsekvent anvendelse af begreberne.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det ikke kan antages at have været hensigten

med den gældende udlændingelovs § 40, stk. 2, at visse typer af sager om

bortfald, forlængelse eller inddragelse skulle undtages af bestemmelsen. Det

tjener således ikke noget formål, at bestemmelsen nærmere afgrænser,

hvilke bestemmelser om bortfald, forlængelse og inddragelse der er omfat-

tet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkninger hertil.

2.3.2.1. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Behandlingen af personoplysninger er reguleret i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven.

For så vidt angår lovforslagets del om udvidet adgang til indhentelse af op-

lysninger fra andre udlændingesager i forbindelse med asylsagsbehandling

vil der mellem udlændingemyndighederne kunne udveksles personoplys-

ninger, herunder almindelige personoplysninger, følsomme personoplysnin-

ger og oplysninger om strafbare forhold, med henblik på Udlændingestyrel-

sens og Flygtningenævnets behandling af sager om asyl.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at udlændingemyndighe-

dernes behandling af ikke-følsomme personoplysninger om udlændinge i

forbindelse med ansøgninger og sager, som rejses på myndighedens eget

initiativ er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,

hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførel-

sen af en opgave i samfundets interesse eller henhører under offentlig myn-

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er der som udgangs-

punkt forbud mod behandling af personoplysninger om race eller etnisk op-

rindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforenings-

mæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data-

med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysnin-

ger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle

orientering. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2 finder (for-

buddet) i artikel 9, stk. 1, ikke anvendelse, såfremt et af forholdene i artikel,

9, stk. 2, litra a-j gør sig gældende.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de efter forsla-

get nævnte behandlinger er nødvendige for at restkrav kan fastlægges, gøres

gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,

litra f. Der er herved lagt vægt på, at indhentelsen foretages som led i of-

fentlig myndighedsudøvelse, og at adgangen til at indhente oplysninger er

nødvendig for at afgøre, hvorvidt der i sager om opholdstilladelse efter §§ 7

eller 8, og i sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en opholds-

tilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, kan fastlægges et retskrav.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at behandling af oplysnin-

ger om strafbare forhold, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens

artikel 10, kan ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 8. Der er

herved lagt vægt på, at indhentelse af oplysninger i henhold til databeskyt-

telseslovens § 8, stk. 2, nr. 3, er nødvendige for varetagelsen af udlændin-

gemyndighedernes opgaver med at behandle sager om opholdstilladelse ef-

ter udlændingelovens §§ 7 eller 8 og i sager om forlængelse eller inddragelse

af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens §§ 7 eller 8.

Det bemærkes i øvrigt, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet er un-

derlagt tavshedspligt, og at indhentelse af oplysninger vil skulle overholde

de generelle principper for behandling af personoplysninger, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 5.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum for at fastsæt-

telse af særregler om behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 2-3.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 10,

at for at overholde en retlig forpligtelse eller for at udføre en opgave i sam-

fundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt, bør medlemsstaterne kunne opret-

holde eller indføre nationale bestemmelser for yderligere at præcisere an-

vendelsen af denne forordnings bestemmelser. Videre fremgår det af præ-

ambelbetragtning nr. 10, at forordningen indeholder en manøvremargen, så

medlemsstaterne kan præcisere reglerne heri, herunder for behandling af

særlige kategorier af personoplysninger omfattet af artikel 9.

I forhold til sager, der rejses ved ansøgning, er der efter dansk ret skærpet

betingelser for indhentelse af oplysninger. Det fremgår således af forvalt-

ningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvalt-

ningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Det følger af forvaltnings-

lovens § 29, stk. 2, at dette ikke gælder, hvis 1) ansøgeren har givet sam-

tykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til

lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger

ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der bør fast-

sættes en national særregel, hvorefter Udlændingestyrelsen og Flygtninge-

nævnet i ansøgningssager vil kunne inddrage oplysninger fra sager om op-

holdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q og sager om bortfald,

forlængelse og inddragelse af en sådan opholdstilladelse. Udlændinge- og

Integrationsministeriet vurderer, at der er hjemmel hertil i databeskyttelses-

forordningen artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, og at det således

er i samfundets interesse, at der tilvejebringes et klart og ensartet hjemmels-

grundlag for indhentelse af oplysninger til brug for asylsagsbehandling, li-

gesom der tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger for en effektiv

asylsagsbehandling og materielt korrekte afgørelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer endvidere, at bestemmel-

sen er inden for rammerne af artikel 6, stk. 2, idet den er specifikt afgrænset

til brug for asylsagsbehandling og til at vedrøre oplysninger fra sager på

udlændingeområdet.

Endelig er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at tilve-

jebringelsen af en national særregel er nødvendig af hensyn til den overfor

nævnte samfundsinteresse i et ensartet og klart hjemmelsgrundlag samt en

fyldestgørende og effektiv sagsoplysning. Der henvises i den forbindelse

særligt til det forhold, at der efter forvaltningslovens § 29 gælder skærpet

betingelser for indhentelse af oplysninger til brug for ansøgningssager, og

at myndighedernes mulighed for at indhente oplysninger om ansøgerens

rent private forhold således er indskrænket, medmindre der foreligger sam-

tykke eller lovhjemmel hertil. Lovforslaget sikrer dermed, at der tilvejebrin-

ges en klar lovhjemmel til indhentelse oplysninger, og at der efter danske

ret ikke stilles yderligere betingelser for indhentelse af oplysninger til brug

for asylsagsbehandling end de betingelser, der følger af databeskyttelsesfor-

ordningen.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel. 6, stk. 3, 3. pkt., at

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal stå i rimeligt forhold til

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

det legitime mål, der forfølges. Det er Udlændinge- og Integrationsministe-

riets vurdering, at den udvidede adgang til indhentelse af oplysninger, uden

samtykke, vil være proportionel, idet det bemærkes, at Udlændingestyrelsen

og Flygtningenævnet er underlagt tavshedspligt, og at indhentelse af oplys-

ninger vil skulle overholde de generelle principper for behandling af per-

sonoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5. Personoplysnin-

gerne, der behandles, vil således bl.a. skulle være tilstrækkelige, relevante

og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de

behandles.

2.4. Opfølgning på EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de for-

enede sager C-225/19 og C-226/19

2.4.1. Gældende ret

Den 24. november 2020 afsagde EU-Domstolen dom i de forenede sager C-

225/19 og C-226/19. Dommen indebærer bl.a., at en visumansøger, der har

fået afslag på Schengenvisum på baggrund af en indsigelse fremsat af en

eller flere medlemsstater, fordi ansøgeren anses for en trussel mod den of-

fentlige orden, indre sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbin-

delser, skal have mulighed for at få prøvet indsigelsen hos den medlemsstat,

der har fremsat indsigelsen. Nedenfor følger en gennemgang af gældende

ret på området.

2.4.1.1. EU-Charteret

Artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder

(EU-chartret) bestemmer bl.a., at enhver, hvis rettigheder og friheder som

sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmid-

ler for en domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne

artikel, og at enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en

rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er op-

rettet ved lov.

2.4.1.2. Schengenvisum

Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet indebærer bl.a., at en række

fælles europæiske regler på visumområdet finder anvendelse i Danmark.

Disse regler fastlægger de overordnede rammer for dansk visumpraksis.

De overordnede betingelser og procedurer for behandlingen af ansøgninger

om visum er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) med senere æn-

dringer. Herudover indeholder Visumhåndbogen, jf. Kommissionens gen-

nemførelsesafgørelse om ændring af afgørelse K(2010) 1620 endelig for så

vidt angår håndbogen om behandling af visumansøgninger og ændring af

udstedte visa (visumhåndbog I), operationelle instrukser (retningslinjer,

bedste praksis og anbefalinger) om den praktiske anvendelse af reglerne i

visumkodeks. Efter artikel 1, stk. 4, i visumkodeksen, handler medlemssta-

terne ved anvendelsen af visumkodeksen i fuld overensstemmelse med EU-

retten, herunder EU-Charteret.

Visumkodeksen er implementeret i dansk ret ved udlændingelovens § 2 a,

stk. 4, hvoraf fremgår, at bestemmelserne i visumkodeksen med senere æn-

dringer gælder her i landet.

Visumkodeksens overordnede betingelser og procedurer for behandlingen

af ansøgninger om visum suppleres af nationale visumregler som fastlagt i

udlændingeloven og i bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022 om

udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visumbekendtgø-

relsen) og af national praksis som beskrevet i Udlændinge- og Integrations-

ministeriets vejledning nr. 9565 af 28. juni 2021 om behandling af ansøg-

ninger om visum til Danmark (visumvejledningen).

Endvidere er der i Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) nr.

767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveks-

ling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold

(VIS-forordningen) fastsat regler om udveksling af oplysninger om visum

til kortvarigt ophold.

VIS-forordningen er implementeret i dansk ret ved udlændingelovens § 2 a,

stk. 6, hvoraf følger, at bestemmelserne i VIS-forordningen med senere æn-

dringer gælder her i landet.

Det følger desuden af udlændingelovens § 58 d, stk. 1, at udlændinge- og

integrationsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemfø-

relse af reglerne i bl.a. VIS-forordningen og visumkodeksen.

2.4.1.3.

Indgivelse af en ansøgning om Schengenvisum til Dan-

mark

En ansøgning om Schengenvisum indgives til viseringsberettigede danske

diplomatiske eller konsulære repræsentationer i udlandet, når Danmark efter

reglerne i visumkodeksen er den kompetente stat til at behandle en sådan

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

visumansøgning. En ansøgning kan endvidere indgives til et andet Schen-

genlands diplomatiske eller konsulære repræsentationer i udlandet, som ef-

ter udlændingelovens § 47, stk. 3, 2. og 3. pkt., er bemyndiget til at behandle

ansøgninger om visum på Danmarks vegne. Der gælder desuden særlige

regler om udstedelse af visum på grænsen.

2.4.1.4.

Kompetence i visumsager, hvor Danmark træffer afgø-

relse

Afgørelser i visumsager træffes af danske diplomatiske eller konsulære re-

præsentationer i udlandet, som er bemyndiget hertil i medfør af udlændin-

gelovens § 47, stk. 3, eller af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens §

46, stk. 1.

Udlændinge- og integrationsministeren kan i medfør af udlændingelovens §

39, stk. 2, fastsætte nærmere regler om bl.a. sagsfordelingen på visumområ-

det mellem Udlændingestyrelsen og de danske diplomatiske og konsulære

repræsentationer i udlandet. Regler herom er fastsat i visumbekendtgørel-

sens § 28.

Efter visumbekendtgørelsens § 28, stk. 2-5, træffer Udlændingestyrelsen

navnlig afgørelse i første instans i en række sager, der vanskeligt kan oply-

ses tilstrækkeligt på repræsentationerne. Efter visumbekendtgørelsens § 28,

stk. 2, nr. 4, træffer Udlændingestyrelsen således bl.a. afgørelse i visumsa-

ger, hvis der er grund til at tro, at udlændingen udgør en trussel mod Schen-

genlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internati-

onale forbindelse, herunder hvis der er fremsat indsigelser mod udstedelse

af visum i forbindelse med en forudgående høring efter reglerne i visumbe-

kendtgørelsens § 14.

Udlændingestyrelsen er klageinstans for de danske repræsentationers afgø-

relser om afslag på visum eller om annullering eller inddragelse af et visum,

jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 6, og visumbekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Udlændingenævnet er klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser om

visum i første instans, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, og visumbekendt-

gørelsens § 29, stk. 3.

2.4.1.5.

Forudgående høring af centrale myndigheder i andre

medlemsstater eller af efterretningstjenesterne

Det følger af visumkodeksens artikel 21, stk. 1, at myndighederne ved be-

handlingen af en ansøgning om Schengenvisum bl.a. skal undersøge, om

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

indrejsebetingelserne, der følger af Schengengrænsekodeksens artikel 6, er

opfyldt. Det følger videre af visumkodeksens artikel 21, stk. 3, litra d, at

myndighederne i den forbindelse bl.a. skal kontrollere, at visumansøgeren

ikke betragtes som en trussel mod nogen af medlemsstaternes offentlige or-

den, indre sikkerhed eller folkesundhed som defineret i artikel 2, nr. 21, i

Schengengrænsekodeksen eller internationale forbindelser og navnlig på

dette grundlag ikke er indberettet som uønsket i medlemsstaternes nationale

databaser.

Dette kontrolleres bl.a. via den procedure om forudgående høring af med-

lemsstaternes centrale myndigheder, som følger af visumkodeksens artikel

22.

Efter visumkodeksens artikel 22, stk. 1, kan en medlemsstat på grund af en

trussel mod den offentlige orden, indre sikkerhed, internationale forbindel-

ser eller folkesundheden kræve, at andre medlemsstaters centrale myndig-

heder hører dens centrale myndigheder under behandlingen af visumansøg-

ninger indgivet af statsborgere fra specifikke tredjelande eller specifikke ka-

tegorier af sådanne statsborgere.

Visumkodeksens artikel 22 er afspejlet i visumbekendtgørelsens § 14, stk.

1, hvoraf det følger, at der til brug for vurderingen af, om en udlænding

udgør en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed,

folkesundhed eller internationale forbindelser, jf. visumbekendtgørelsens §

8, stk. 2, nr. 7, 8 og 9, gennemføres høring af andre Schengenlandes myn-

digheder i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen.

Et Schengenland kan endvidere bestemme, at landets egne visumudstedende

myndigheder skal konsultere dets centrale myndigheder. Efter visumbe-

kendtgørelsens § 14, stk. 2, kan efterretningstjenesterne således høres i for-

bindelse med vurderingen efter visumbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Høring af andre medlemsstater og/eller af efterretningstjenesterne fremsen-

des automatisk gennem det elektroniske visumsystem til de relevante myn-

digheder i forbindelse med oprettelsen af visumansøgningen. Høringssvaret

sendes også via det elektroniske visumsystem. Dette følger af artikel 16, stk.

1 og 2, i VIS-forordningen.

Efter artikel 22, stk. 2, i visumkodeksen skal de hørte centrale myndigheder

afgive et endeligt svar senest syv kalenderdage efter høringen. Svares der

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

ikke inden udløbet af denne frist, betyder det, at de hørte centrale myndig-

heder ikke har nogen grund til at modsætte sig udstedelsen af visummet.

Det følger af artikel 22, stk. 3, i visumkodeksen, at medlemsstaterne under-

retter EU-Kommissionen om, hvorvidt der er blevet fremsat krav om forud-

gående høring, eller om et sådant krav er opgivet, som hovedregel senest 25

kalenderdage, inden det finder anvendelse. Disse oplysninger gives også in-

den for det lokale Schengensamarbejde, der hvor visumansøgningen indgi-

ves.

Det følger videre af artikel 22, stk. 4, i visumkodeksen, at EU-Kommissio-

nen giver medlemsstaterne meddelelse om sådanne underretninger.

Oplysninger om, hvilke landes myndigheder der skal høres i forbindelse

med visumansøgninger fra bestemte nationaliteter eller persongrupper,

fremgår af dokumenter, der er klassificerede.

En oversigt over tredjelande og persongrupper (flygtninge og statsløse), som

mindst én medlemsstat har et høringsønske for, er dog offentliggjort som

bilag 16 til Visumhåndbogen.

2.4.1.6. Indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum

Hvis en eller flere medlemsstater i forbindelse med at være blevet konsulte-

ret efter visumkodeksens artikel 22, jf. pkt. 2.4.1.5 – har indsigelser mod

udstedelse af Schengenvisum i en konkret sag, fordi visumansøgeren be-

tragtes som en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sik-

kerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser, sendes medlemssta-

tens eller medlemsstaternes høringssvar med indsigelsen gennem visumsy-

stemet til den medlemsstat, der behandler visumansøgningen. Medlemssta-

ternes høringssvar med indsigelsen sendes inden udløbet af 7-dages fristen

nævnt i visumkodeksens artikel 22, stk. 2.

I forbindelse med at en medlemsstat gør indsigelse mod udstedelse af Schen-

genvisum i en konkret visumsag, skal dette medlemsland samtidig sende

oplysning om den specifikke grund til, at der gøres indsigelse, gennem det

elektroniske visumsystem til den medlemsstat, der behandler ansøgningen.

Den medlemsstat, der gør indsigelse, skal således angive en af de tre afslags-

begrundelser, der knytter sig til afslag på visum efter visumkodeksens arti-

kel 32, stk. 1, litra a, nr. vi (ansøger anses som en trussel mod den offentlige

orden eller indre sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindel-

ser), jf. pkt. 2.4.1.7. Dette er påkrævet for, at den medlemsstat, der behandler

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

ansøgningen, skal kunne anføre den specifikke begrundelse i afslaget på vi-

summet, jf. pkt. 2.4.1.7.

Hvis Danmark ønsker at gøre indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum

til en ansøger, fremsætter Udlændingestyrelsen på vegne af Danmark indsi-

gelsen i det elektroniske visumsystem. Det elektroniske visumsystem vide-

resender automatisk indsigelsen til den medlemsstat, der behandler ansøg-

ningen.

2.4.1.7.

Afslag på Schengenvisum på grund af en indsigelse frem-

sat af en eller flere medlemsstater

I visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a og b, er opregnet en udtømmende

liste over mulige afslagsgrunde myndighederne kan anvende, hvis visuman-

søgeren ikke opfylder betingelserne for at opnå Schengenvisum.

Efter visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, gives der afslag på en

ansøgning om Schengenvisum, hvis ansøgeren anses for at udgøre en trussel

mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed som

defineret i artikel 2, nr. 21), i Schengengrænsekodeksen, eller internationale

forbindelser, navnlig når den pågældende på dette grundlag er indberettet

som uønsket i medlemsstaternes nationale databaser. Der meddeles som det

overvejende udgangspunkt afslag på visum efter denne bestemmelse, hvis

en eller flere medlemsstater efter en forudgående høring har fremsat indsi-

gelse mod udstedelse af visum.

Der kan dog undtagelsesvist udstedes visum med begrænset territorial gyl-

dighed (VLTV), når det findes nødvendigt af humanitære hensyn, hensyn til

nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser, uanset en

indsigelse fra en eller flere hørte medlemsstater, eller i hastende tilfælde,

hvor den forudgående høring i medfør af visumkodeksens artikel 22 ikke er

gennemført. Dette følger af visumkodeksens artikel 25, stk. 1, litra a, nr. ii

og iii.

Efter visumkodeksens artikel 32, stk. 2, skal en afgørelse om afslag på vi-

sum og de grunde, som afgørelsen hviler på, meddeles ansøgeren ved hjælp

af standardformularen optrykt som bilag VI til visumkodeksen.

Standardformularen indeholder 16 mulige afslagsbegrundelser, som afspej-

ler de afslagsgrunde, der er opregnet i artikel 32, stk. 1. Afslagsgrunden i

visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, er i standardformularen for-

delt på tre afslagsbegrundelser, nemlig afslagsbegrundelserne nr. 7, 8 og 9,

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

om at en eller flere medlemsstater betragter ansøgeren som en trussel mod

den offentlige orden eller indre sikkerhed (nr. 7), mod den offentlige sund-

hed som defineret i artikel 2, nr. 21 i Schengengrænsekodeksen (nr. 8), eller

mod deres internationale forbindelser (nr. 9). Disse tre afslagsbegrundelser

er tillige afspejlet i visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7, 8 og 9.

Når en medlemsstat træffer afgørelse om afslag på Schengenvisum efter vi-

sumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, som følge af en indsigelse

fremsat af en eller flere medlemsstater efter en forudgående høring, er med-

lemsstaten efter EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de forenede

sager C-225/19 og C-226/19, som er beskrevet nærmere i pkt. 2.4.2 neden-

for, forpligtet til i afgørelsen om afslag at angive, hvilken medlemsstat der

har fremsat indsigelsen, den specifikke grund til afslaget baseret på indsi-

gelsen samt i givet fald (”where appropriate” og ”le cas échéant”) det væ-

sentligste indhold af grundene til den nævnte indsigelse, og den myndighed

som visumansøgeren kan henvende sig til for at opnå kendskab til de rets-

midler, der er til rådighed i denne anden medlemsstat, som har gjort indsi-

gelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at EU-Kommissionen – som opfølgning på

EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de forenede sager C-225/19

og C-226/19 – til visummyndighedernes brug har udarbejdet en oversigt

over kontaktoplysninger på de myndigheder i medlemsstaterne, en ansøger

vil kunne henvende sig til for at få oplyst, hvilke retsmidler der er til rådig-

hed i medlemsstaten for så vidt angår indsigelsen. Danmark har indmeldt

Udlændingestyrelsen som den relevante kontaktmyndighed i Danmark.

Der er for Danmark overordnet tre relevante scenarier, hvor der gives afslag

på en ansøgning om Schengenvisum på grund af en indsigelse fra en eller

flere medlemsstater: a) Udlændingestyrelsen meddeler efter artikel 32, stk.

1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7, 8 eller 9, afslag

på en ansøgning om Schengenvisum på baggrund af en indsigelse fra en

dansk myndighed, b) Udlændingestyrelsen meddeler efter artikel 32, stk. 1,

litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7, 8 eller 9, afslag på

en ansøgning om Schengenvisum på baggrund af en anden medlemsstats

indsigelse, og c) en anden medlemsstat meddeler afslag på en ansøgning om

Schengenvisum på baggrund af en dansk indsigelse, jf. visumkodeksens ar-

tikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi. Det bemærkes, at EU-Domstolens dom ikke

berører den situation, hvor en medlemsstat giver afslag på visum på bag-

grund af en indsigelse fra medlemsstatens egne centrale myndigheder (gen-

givet i pkt. a ovenfor).

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

2.4.1.8. Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på grund af en

indsigelse fra et eller flere medlemsstater

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.4.1.4 træffer Udlændingestyrelsen i medfør

af visumbekendtgørelsens § 28, stk. 2, nr. 4, bl.a. afgørelse i første instans i

visumsager, hvis der er grund til at tro, at udlændingen udgør en trussel mod

Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller in-

ternationale forbindelser, herunder hvis der er fremsat indsigelse mod ud-

stedelse af visum i forbindelse med en forudgående høring efter artikel 22 i

visumkodeksen, jf. også visumbekendtgørelsens § 14.

Udlændingestyrelsen træffer som det alt overvejende udgangspunkt afgø-

relse om afslag på visum, når der i det elektroniske visumsystem er registre-

ret en indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum til ansøgeren, jf. visum-

kodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8,

stk. 2, nr. 7, 8 eller 9. Det kan være på baggrund af en dansk indsigelse eller

på baggrund af en anden medlemsstats indsigelse.

Kun undtagelsesvist udstedes i medfør af visumkodeksens artikel 25 et

VLTV, jf. pkt. 2.4.1.7 ovenfor, og visumbekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Udlændingestyrelsen angiver i afgørelsen om afslag på Schengenvisum den

afslagsbegrundelse, der svarer til den registrerede indsigelse, og hvilke(n)

medlemsstat(er) der har gjort indsigelse. Det betyder, at Udlændingestyrel-

sen meddeler afslag med henvisning til, at en navngiven medlemsstat har

gjort indsigelse mod udstedelse af visum som følge af, at ansøgeren anses

for at udgøre en trussel mod enten 1) medlemsstaternes offentlige orden el-

ler indre sikkerhed, 2) folkesundheden, eller 3) internationale forbindelser.

Derudover angiver Udlændingestyrelsen i afgørelsen eventuelle yderligere

oplysninger om årsagerne til indsigelsen, hvor sådanne oplysninger måtte

være modtaget fra den medlemsstat, der har gjort indsigelse.

Endelig angiver Udlændingestyrelsen i afgørelsen kontaktoplysninger på en

myndighed i den medlemsstat, der har gjort indsigelse, som ansøger kan

kontakte for at få oplysninger om tilgængelige retsmidler for så vidt angår

indsigelsen.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen ved meddelelse af afslag på Schen-

genvisum – udover at udfylde standardformularen i visumkodeksens bilag

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

VI – også vedlægger en skriftlig afgørelse med en begrundelse, der lever op

til kravene i forvaltningslovens § 24 om begrundelse af afgørelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af forvaltningslovens § 24, stk.

3, 2. pkt., at indholdet af en begrundelse for en afgørelse kan begrænses i

det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. forvaltnings-

lovens §§ 15-15 b.

2.4.1.9. En anden medlemsstats afgørelse om afslag på visum på

grund af en dansk indsigelse

Såfremt Danmark har gjort indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum til

en ansøger, hvis sag behandles af en anden medlemsstat, vil denne anden

medlemsstat ligeledes som udgangspunkt skulle meddele afslag på Schen-

genvisum, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi.

I afgørelsen om afslag på Schengenvisum vil den pågældende medlemsstat

skulle anføre, at Danmark har gjort indsigelse, den specifikke grund hertil,

og at ansøgeren kan kontakte Udlændingestyrelsen for at få oplyst, hvilke

retsmidler der er til rådighed i Danmark med henblik på at få prøvet beretti-

gelsen af indsigelsen.

2.4.1.10.

Klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på

visum

Efter visumkodeksens artikel 32, stk. 3, har ansøgere, der har fået afslag på

visum, ret til at påklage afgørelsen. Klagesager føres mod den medlemsstat,

der har truffet den endelige afgørelse om ansøgningen, og i henhold til den

pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Myndighederne skal i stan-

dardformularen, som nævnt ovenfor under pkt. 2.4.1.7, give ansøgeren op-

lysning om den procedure, der skal følges i tilfælde af en klage.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af visumkodeksens artikel 32, stk. 3, hvilken

mulighed eller hvilke muligheder en ansøger har for at få prøvet lovligheden

af en indsigelse, som en eller flere medlemsstater har fremsat efter at være

blevet hørt i overensstemmelse med proceduren i visumkodeksens artikel

22.

Det bemærkes dog, at det følger af EU-Domstolens dom af 24. november

2020 i de forenede sager C-225/19 og C-226/19, at retten i den medlemsstat,

som har truffet afgørelsen om afslag på visum, såfremt der klages over vi-

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

sumafslaget på grundlag af artikel 32, stk. 3, i visumkodeksen, ikke kan fo-

retage en materiel prøvelse af lovligheden af en indsigelse mod udstedelsen

af visum, som er fremsat af en anden medlemsstat. En sådan prøvelse vil

skulle ske i den medlemsstat, som har fremsat indsigelsen.

Klageadgangen efter visumkodeksens artikel 32, stk. 3, er i dansk ret bl.a.

gennemført ved udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Udlændingestyrelsens af-

gørelser om afslag på visum kan på den baggrund påklages til Udlændinge-

nævnet, der er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan.

Udlændingenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 8. Nævnets afgørelser kan dog

indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63.

En klage til Udlændingenævnet skal indgives inden 8 uger efter, at klageren

har fået meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1.

pkt. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil,

kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er

indgivet efter udløb af fristen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 2. pkt.

Udlændingenævnet foretager en fuld prøvelse af Udlændingestyrelsens af-

gørelse om afslag på Schengenvisum efter visumkodeksens artikel 32, stk.

1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7, 8 eller 9.

For så vidt angår Udlændingenævnets behandling af klager over Udlændin-

gestyrelsens afslag på visum som følge af, at en eller flere medlemsstater

har gjort indsigelse mod udstedelse af visum efter at være blevet hørt i over-

ensstemmelse med proceduren i visumkodeksens artikel 22 og visumbe-

kendtgørelsens § 14, følger det af EU-Domstolens dom i de forenede sager

C-225/19 og C-226/19, at Udlændingenævnet skal have mulighed for at

sikre sig, at proceduren for den forudgående høring af medlemsstaternes

centrale myndigheder er anvendt korrekt og navnlig efterprøve, om ansøge-

ren er blevet korrekt identificeret som værende omfattet af den pågældende

indsigelse, og om processuelle garantier såsom begrundelsespligten er over-

holdt. Nævnet vil ifølge dommen derimod ikke kunne efterprøve lovlighe-

den af en indsigelse fremsat af en anden medlemsstat – og har ikke hjemmel

i national ret til at behandle en indsigelse fremsat af en anden medlemsstat

– hvorfor en sådan indsigelse lægges uprøvet til grund ved afgørelse af vi-

sumklagesagen.

EU-Domstolens dom i de forenede sager C-225/19 og C-226/19 omhandler

ikke den situation, hvor en medlemsstat giver afslag på visum på baggrund

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

af en indsigelse fremsat af medlemsstatens egne centrale myndigheder. Ud-

lændingenævnet efterprøver ikke lovligheden af en dansk indsigelse, herun-

der de oplysninger, der ligger til grund for indsigelsen, da nævnet ikke vil

være bekendt med de oplysninger, der ligger til grund for indsigelsen.

Ved en eventuel klage til Udlændingenævnet over et afslag på visum, der er

begrundet i, at en eller flere medlemsstater har fremsat en indsigelse, vil

ansøger derfor heller ikke få flere oplysninger om, hvad der har været årsa-

gen til, at vedkommende anses for en trussel og som følge heraf har fået

afslag på visum, end hvad der følger af den specifikke afslagsbegrundelse

og de oplysninger, som den medlemsstat, der har gjort indsigelse, evt. sup-

plerende måtte have oplyst om de væsentligste grunde til indsigelsen.

2.4.1.11.

Lovgivning med særlige processuelle regler for dom-

stolsprøvelse med lukkede retsmøder

Der gælder ikke i dag regler i dansk ret om, at en indsigelse, der ligger til

grund for et afslag på en ansøgning om Schengenvisum, skal være omfattet

af særlige processuelle regler for domstolsprøvelse, og hvorefter nogle op-

lysninger efter nærmere omstændigheder vil kunne fremlægges i lukkede

retsmøder.

Der er dog andre retsområder, hvor der er mulighed for, at dele af en prø-

velse af en afgørelse kan foregå i lukkede retsmøder.

Indfødsretslovens § 8 F indeholder for eksempel særlige regler om dom-

stolsbehandling af udlændinge- og integrationsministerens afgørelser om

fratagelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, i tilfælde,

hvor en person med dobbelt statsborgerskab har udvist en handlemåde, som

er til alvorlig skade for landets vitale interesser, idet der i de sager kan indgå

oplysninger, der ud fra sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til

den pågældende udlænding. Det er både vurderingen af, 1) at pågældende

kan anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for

landets vitale interesser og 2) fratagelsen af dansk indfødsret, der ved ind-

bringelsen for domstolene kan ske en prøvelse af.

Efter reglerne i indfødsretslovens § 8 F er der mulighed for at fremlægge

fortroligt materiale, der har dannet grundlag for vurderingen af, at en person

har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale in-

teresser, for retten i lukkede retsmøder som led i domstolsprøvelsen. Der

beskikkes i forbindelse med sagens behandling både en advokat for udlæn-

dingen og derudover en særlig advokat, der på vegne af udlændingen får

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

kendskab til og kan udtale sig om det fortrolige materiale, der fremlægges

for retten. Udlændingens interesser kan således varetages i relation til dette

fortrolige materiale, uden at de sikkerhedsmæssige grunde, som gør, at op-

lysningerne ikke kan videregives til udlændingen, tilsidesættes.

Efter indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 3. pkt., deltager 3 dommere i afgørelsen

af sagen i byretten. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, mini-

steren bemyndiger hertil, er part i sagen for det offentlige. Udlændinge- og

integrationsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan lade per-

soner, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste (PET), møde for sig i ret-

ten som rettergangsfuldmægtige, jf. bestemmelsens 4. og 5. pkt.

2.4.2. EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de forenede

sager C-225/19 og C-226/19

Den 24. november 2020 afsagde EU-Domstolen dom i de forenede sager C-

225/19 og C-226/19, der vedrører fortolkningen af artikel 32, stk. 2 og 3, i

visumkodeksen, sammenholdt med EU-chartrets artikel 47 om adgang til

effektive retsmidler, i forhold til afgørelser om afslag på visum som følge

af, at en eller flere medlemsstaters centrale myndigheder – efter at være ble-

vet hørt i overensstemmelse med visumkodeksens artikel 22 – har gjort ind-

sigelse mod udstedelse af visum, fordi en ansøger anses for at udgøre en

trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesund-

hed eller internationale forbindelser.

Dommen fastslår, at artikel 32, stk. 2 og 3, i visumkodeksen sammenholdt

med EU-chartrets artikel 47 skal fortolkes således, at bestemmelsen pålæg-

ger den medlemsstat, som har truffet en endelig afgørelse om afslag på ud-

stedelse af et visum på grundlag af visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra

a, nr. vi, som følge af, at en anden medlemsstat har gjort indsigelse mod

udstedelsen heraf, i afgørelsen om afslag at angive, 1) hvilken medlemsstat

der har fremsat indsigelsen, 2) den specifikke grund til afslaget baseret på

indsigelsen samt i givet fald det væsentligste indhold af grundene til den

nævnte indsigelse, og 3) den myndighed som visumansøgeren kan henvende

sig til for at opnå kendskab til de retsmidler, der er til rådighed i denne anden

medlemsstat, som har gjort indsigelse.

For så vidt angår hvordan ordlyden ”i givet fald” skal forstås, fremgår det i

den engelske og franske oversættelse af dommen, at det væsentligste ind-

hold af grundene skal oplyses ”where appropriate” og ”le cas échéant”, dvs.

hvor dette er hensigtsmæssigt. Det vurderes, at ”i givet fald” i dommens

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

sammenhæng indebærer, at medlemsstaten ikke er forpligtet til at oplyse det

væsentligste indhold af grundene til indsigelsen, men at dette kan oplyses, i

de tilfælde dette er hensigtsmæssigt. Det bemærkes, at dommens original-

sprog er nederlandsk og fransk.

Det følger endvidere af dommen, at retten i den medlemsstat, som har truffet

afgørelsen om afslag på visum, såfremt der klages over visumafslaget på

grundlag af artikel 32, stk. 3, i visumkodeksen, ikke kan foretage en materiel

prøvelse af lovligheden af den indsigelse mod udstedelsen af visum, som er

fremsat af en anden medlemsstat. En sådan prøvelse vil skulle ske i den

medlemsstat, som har fremsat indsigelsen.

Dommen sondrer således mellem den medlemsstat, der træffer afgørelse om

afslag på udstedelse af et Schengenvisum, og den medlemsstat der gør ind-

sigelse imod udstedelsen, jf. dommens præmis 50. EU-Domstolen har over-

ladt det til medlemsstaterne at bestemme karakteren af de konkrete retsmid-

ler, som skal være til rådighed med henblik på at få prøvet en indsigelse i

det land, der har fremsat indsigelsen, jf. dommens præmis 52-53.

For så vidt angår domstolsprøvelsen af et afslag på en ansøgning om Schen-

genvisum indebærer dommens præmis 48, at prøvelsen ikke blot er begræn-

set til en formel behandling af de i visumkodeksens artikel 32, stk. 1, nævnte

afslagsgrunde, men at prøvelsen også skal vedrøre lovligheden af afgørelsen

under hensyntagen til alle de oplysninger – såvel retlige som de faktiske –

som den kompetente myndighed har lagt til grund for afgørelsen.

For så vidt angår en medlemsstats indsigelse – efter at være blevet hørt i

overensstemmelse med proceduren i visumkodeksens artikel 22 – om, at

medlemsstaten finder, at ansøgeren udgør en trussel mod den offentlige or-

den, indre sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindelser, skal

medlemsstaten, der giver det endelige afslag på Schengenvisummet, oplyse,

hvilken medlemsstat der har gjort indsigelse, den specifikke afslagsgrund

baseret på indsigelsen, samt – hvor dette er hensigtsmæssigt – de væsentlig-

ste grunde til indsigelsen, og hvilken myndighed i den medlemsstat, der har

gjort indsigelse, ansøgeren kan kontakte for at få oplyst nærmere om, hvilke

retsmidler der er til rådighed for at få prøvet indsigelsen.

For så vidt angår medlemsstaten, der har fremsat indsigelse imod udstedelse

af Schengenvisum, fastslår dommen, at ansøger skal have mulighed for at

få prøvet lovligheden af indsigelsen, og at denne prøvelse skal ske hos den

medlemsstat, der har fremsat indsigelsen.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

2.4.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at EU-Domsto-

lens dom i de forenede sager C-225/19 og C-226/19 sammen med den nu-

værende danske lovgivning vil kunne indebære, at en ansøger vil kunne få

kendskab til, hvilken central myndighed en indsigelse kommer fra, samt de

specifikke oplysninger fra denne myndighed, der ligger til grund for indsi-

gelsen, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det kunne eksempelvis være en ind-

sigelse på baggrund af en efterretningstjenestes oplysninger om, at ansøge-

ren kan betragtes som en trussel mod den indre sikkerhed. Det må med den

nuværende danske lovgivning derfor kunne forventes, at eksempelvis en ef-

terretningstjeneste vil kunne være i besiddelse af oplysninger, som vil kunne

medføre en dansk indsigelse, men hvor tjenesten på grund af oplysningernes

karakter ikke videregiver disse til Udlændingestyrelsen. Det vil f.eks. kunne

være tilfældet, hvis oplysningerne stammer fra udenlandske partnere eller

kilder, idet sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke vil kunne fremlæg-

ges under behandlingen af sagen, herunder for ansøgeren. I sådanne tilfælde

vil efterretningstjenesten ikke kunne videregive oplysningerne til Udlæn-

dingestyrelsen. Såfremt der ikke er andre relevante oplysninger om ansøge-

ren, vil Danmark som konsekvens heraf ikke gøre indsigelse mod udstedelse

af visum, og det kan medføre, at en ansøger, som vurderes at være en trussel

mod Danmarks sikkerhed, alligevel får udstedt et Schengenvisum.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at

dommen medfører nye krav for Danmark, dels når Danmark træffer afgø-

relse om afslag på Schengenvisum på baggrund af en indsigelse, og dels når

Danmark gør indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum i en visumsag,

hvor enten Danmark eller en anden medlemsstat på baggrund af indsigelsen

træffer afgørelse om afslag på Schengenvisum, og ansøgeren ønsker at

prøve lovligheden af indsigelsen.

For så vidt angår de situationer, hvor Udlændingestyrelsen har truffet en

afgørelse om afslag på Schengenvisum på baggrund af en indsigelse, skal

styrelsen som nævnt under pkt. 2.4.1.8 ovenfor i afgørelsen om afslag an-

give, hvilken medlemsstat der har fremsat indsigelsen, den specifikke grund

til afslaget baseret på indsigelsen samt i givet fald (”where appropriate” og

”le cas échéant”) det væsentligste indhold af grundene til den nævnte indsi-

gelse, og hvilken myndighed i den medlemsstat, der har gjort indsigelse,

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

visumansøgeren kan henvende sig til for at opnå kendskab til de retsmidler,

der er til rådighed i denne anden medlemsstat.

For så vidt angår de situationer, hvor Danmark gør indsigelse, er det Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det væsentligste indhold af

grundene til indsigelsen skal oplyses, når dette er hensigtsmæssigt, jf. pkt.

2.4.2 ovenfor om forståelsen af ”where appropriate” og ”le cas échéant”.

Dette indebærer, at de centrale myndigheder i Danmark i konkrete tilfælde

kan vurdere, at det væsentligste indhold af grundene til indsigelsen først vil

kunne videregives under særlige rammer i en efterfølgende klageproces, når

særlige hensyn taler herfor, herunder eksempelvis hensyn til statens sikker-

hed.

Det bemærkes, at i både de situationer, hvor Danmark gør indsigelse og på

baggrund heraf træffer afgørelse, samt i de situationer, hvor en anden med-

lemsstat træffer afgørelse på baggrund af en dansk indsigelse, vil det bero

på en konkret vurdering af de samlede oplysninger, herunder særligt karak-

teren af en eventuel udtalelse fra de centrale myndigheder i Danmark, om

det vurderes hensigtsmæssigt (”where appropriate” og ”le cas échéant”) at

oplyse det væsentligste indhold af grundene til indsigelsen, samt hvilken

central myndighed der har afgivet udtalelsen. Det vil dog som udgangspunkt

ikke være hensigtsmæssigt at oplyse det væsentligste indhold af grundene

til indsigelsen, herunder hvilken central myndighed udtalelsen kommer fra,

hvis Danmark gør indsigelse på baggrund af en udtalelse fra en efterret-

ningstjeneste. Det vil desuden afhænge af karakteren af de konkrete oplys-

ninger, hvorvidt den centrale myndighed vil kunne begrunde en udtalelse.

Hvis f.eks. en efterretningstjeneste er i besiddelse af oplysninger om, at an-

søgeren er dømt for kriminalitet, der har været relevant for tjenestens vur-

dering af, om ansøgeren kan betragtes som en trussel mod den indre sikker-

hed, vil Udlændingestyrelsen som udgangspunkt kunne få oplyst dette i ud-

talelsen fra efterretningstjenesten med henblik på, at styrelsen umiddelbart

kan videregive oplysningerne som begrundelse, når styrelsen fremsætter

Danmarks indsigelse i det elektroniske visumsystem. I øvrige tilfælde vil

Udlændingestyrelsen som udgangspunkt alene kunne få oplyst, at ansøgeren

efter efterretningstjenestens opfattelse kan betragtes som en trussel mod den

offentlige orden eller indre sikkerhed. Udlændingestyrelsen vil ikke kunne

få oplyst, hvad der nærmere ligger til grund for efterretningstjenestens ud-

talelse, og Udlændingestyrelsen vil som udgangspunkt ikke kunne oplyse

som begrundelse ved indsigelsen, at indsigelsen fremsættes på baggrund af

en udtalelse fra efterretningstjenesten. Det bemærkes, at Udlændingestyrel-

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

sen alene vil kunne oplyse, at indsigelsen fremsættes på baggrund af en ud-

talelse fra efterretningstjenesten, hvis Udlændingestyrelsen indhenter tjene-

stens samtykke hertil.

For så vidt angår de situationer, hvor en afgørelse om afslag på Schengen-

visum er truffet på baggrund af en indsigelse fra Danmark, indebærer dom-

men, at der skal etableres en mulighed for at prøve lovligheden af selve ind-

sigelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at der

særligt i de tilfælde, hvor der eksempelvis gøres indsigelse på baggrund af

en udtalelse fra en efterretningstjeneste, vil kunne være tale om oplysninger,

der af hensyn til statens sikkerhed ikke kan videregives til ansøgeren. Dette

nødvendiggør, at der med udgangspunkt i de særlige regler for henholdsvis

åben og lukket domstolsprøvelse, der allerede i dag gælder efter f.eks. ind-

fødsretslovens § 8 F, jf. pkt. 2.4.1.11, fastsættes regler, der på den ene side

sikrer ansøgerens adgang til et effektivt retsmiddel med henblik på at få prø-

vet indsigelsen, mens der på den anden side tages behørigt hensyn til statens

sikkerhed.

Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse, at der med inspiration i indfødsretslovens § 8 F om henholdsvis en

åben og lukket domstolsprøvelse skal indføres en ny hjemmel i udlændin-

geloven, der sikrer, at Danmarks praksis for indsigelser imod en ansøgning

om Schengenvisum sker i overensstemmelse med de nye krav i EU-Dom-

stolens afgørelse af 24. november 2020 i de forenede sager C-225/19 og C-

226/19.

Med udgangspunkt i de procedurer, der i overensstemmelse med dommen

forudsættes for dels de situationer, hvor Danmark har truffet afgørelse om

afslag på Schengenvisum på baggrund af en indsigelse, og dels de situatio-

ner, hvor Danmark har fremsat indsigelse imod udstedelse af Schengenvi-

sum, og hvor ansøgeren ønsker at få prøvet lovligheden af denne indsigelse,

foreslås således en mulighed for domstolsprøvelse af lovligheden af en ind-

sigelse fremsat af Danmark i en visumsag.

2.4.3.1. Procedure i sager, hvor Danmark træffer afgørelse om

afslag på Schengenvisum på baggrund af en indsigelse

Den hidtidige praksis for sager, hvor Danmark træffer afgørelse om afslag

på Schengenvisum på baggrund af en indsigelse i medfør af visumkodek-

sens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, videreføres, jf. pkt. 2.4.1.8.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Det forudsættes i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 24. no-

vember 2020 i de forenede sager C-225/19 og C-226/19, at Udlændingesty-

relsen i afgørelsen om afslag på Schengenvisum angiver, hvilken medlems-

stat der har fremsat indsigelsen, den myndighed, som visumansøgeren kan

henvende sig til for at opnå kendskab til de retsmidler, som den pågældende

har adgang til i denne medlemsstat, samt i givet fald (”where appropriate”

og ”le cas échéant”) oplyser om det væsentligste indhold af grundene til den

nævnte indsigelse.

I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af en

indsigelse fra Danmark, forudsættes det som følge heraf, at Udlændingesty-

relsen i afgørelsen oplyser, at det er Danmark, der har gjort indsigelse, den

specifikke grund til afslaget baseret på denne indsigelse, samt i givet fald

(”where appropriate” og ”le cas échéant”) angiver det væsentligste indhold

af grundene til indsigelsen, for så vidt at de hørte centrale myndigheder har

oplyst Udlændingestyrelsen om det væsentligste indhold af grundene til ind-

sigelsen, og de hørte centrale myndigheder har givet styrelsen samtykke til

deling heraf. Udlændingestyrelsen vil endvidere skulle vejlede om mulighe-

derne for at få prøvet henholdsvis afgørelsen hos Udlændingenævnet og lov-

ligheden af indsigelsen hos de danske domstole, jf. pkt. 2.4.1.8.

2.4.3.2. Domstolsprøvelse af lovligheden af en dansk indsigelse

mod udstedelse af Schengenvisum

Det vil som hidtil være Udlændingestyrelsen, der på Danmarks vegne i det

elektroniske visumsystem gør indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum

og registrerer indsigelsen.

En indsigelse mod udstedelse af visum fremsat af Udlændingestyrelsen på

Danmarks vegne i en konkret sag, vil ikke være at betragte som en forvalt-

ningsretlig afgørelse.

Det foreslås, at der fastsættes regler i udlændingeloven om domstolsprø-

velse af en indsigelse fremsat af Danmark mod udstedelse af et Schengen-

visum.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, vil i overensstem-

melse med EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de forenede sager

C-225/19 og C-226/19, jf. pkt. 2.4.2, medføre, at der vil kunne ske dom-

stolsprøvelse af lovligheden af en dansk indsigelse mod udstedelse af et

Schengenvisum.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Retten vil efter forslaget alene skulle tage stilling til den danske indsigelse,

herunder om det på baggrund af de oplysninger, der hidrører fra de hørte

centrale myndigheder, og som ligger til grund for den danske indsigelse, har

været begrundet at anse visumansøgeren som en trussel mod den offentlige

orden, indre sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindelser.

Det betyder, at retten ikke skal tage stilling til selve afgørelsen om afslag på

Schengenvisum.

Det vil medføre, at når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om afslag på

visum på baggrund af en dansk indsigelse, vil visumafslaget – som hidtil –

kunne prøves af Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1,

mens lovligheden af den danske indsigelse efter den foreslåede bestemmelse

vil kunne indbringes for domstolene. Det vil tilsvarende medføre, at hvis

andre medlemsstater træffer afgørelse om afslag på visum på baggrund af

en dansk indsigelse, vil lovligheden af den danske indsigelse kunne indbrin-

ges for de danske domstole.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være ansøgeren selv – som ved

domstolsprøvelse af sager om administrativ fratagelse af statsborgerskab ef-

ter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3 – der vil skulle indbringe sagen for retten.

Fristen for at indbringe sagen for retten vil skulle fastsættes til 8 uger efter

afgørelsen om afslag på visumansøgningen er meddelt ansøgeren. Fristen

vil dog skulle fastsættes til 12 uger for så vidt angår sager, hvor et andet

Schengenland har truffet afgørelsen om afslag på visum på baggrund af en

dansk indsigelse.

Det foreslås, at Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller den, ministe-

ren bemyndiger hertil, vil være part i sagen, såfremt ansøgeren indbringer

indsigelsen for domstolene. Det foreslås hertil, at sagen vil skulle anlægges

ved Københavns Byret, som er værneting for Udlændinge- og Integrations-

ministeriet.

Sagen vil som udgangspunkt skulle undergå en behandling hos domstolene

med partsindsigt i alt relevant materiale, der har ligget til grund for Dan-

marks indsigelse. I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen på Danmarks

vegne har gjort indsigelse, navnlig på baggrund af en udtalelse fra en efter-

retningstjeneste, der er indhentet i medfør af visumbekendtgørelsens § 14,

stk. 2, eller visumkodeksens artikel 22, og hvor Danmarks indsigelse der-

med i væsentligt omfang må forventes at hvile på oplysninger, der af sik-

kerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til ansøgeren, vil det fortrolige

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

materiale blive fremlagt for retten i lukkede retsmøder, således at retten får

det bedst mulige bedømmelsesgrundlag af sagen.

I disse sager vil der blive beskikket en særlig advokat for ansøgeren. Oplys-

ningen om, at f.eks. en efterretningstjeneste er fremkommet med en udta-

lelse, og de oplysninger, der har dannet grundlag for efterretningstjenestens

udtalelse, vil som det klare udgangspunkt blive fremlagt i lukkede retsmø-

der. Der vil dog i udtalelsen kunne være lagt vægt på oplysninger af en sådan

særlig karakter, at oplysningerne af hensyn til statens sikkerhed, herunder

efterretningstjenestens virksomhed, ikke kan videregives til andre og heller

ikke som led i den foreslåede særlige domstolsbehandling. Hvis sådanne

oplysninger ikke fremlægges for retten og den særlige advokat, vil oplys-

ningerne ikke kunne indgå i grundlaget for rettens afgørelse i sagen.

Det bemærkes, at det i den enkelte sag vil bero på en konkret vurdering,

hvilke oplysninger fra efterretningstjenestens udtalelse i medfør af visum-

bekendtgørelsens § 14, stk. 2, eller visumkodeksens artikel 22, herunder

også selve oplysningen om, at Udlændingestyrelsens indsigelse på vegne af

Danmark er foretaget på baggrund af en udtalelse fra en efterretningstjene-

ste, der vil kunne tilgå ansøgeren. Oplysningen om, at en efterretningstjene-

ste er fremkommet med en udtalelse samt det nærmere indhold af tjenestens

vurdering, vil som udgangspunkt kun blive fremlagt for retten i lukkede rets-

møder.

Indtil det fortrolige materiale er fremlagt for den særlige advokat, vil den

pågældende kunne drøfte sagen med ansøgeren og dennes advokat med hen-

blik på, at deres synspunkter vil kunne indgå i den særlige advokats videre

arbejde med sagen. Når den særlige advokat har fået kendskab til det fortro-

lige materiale, foreslås det, at den særlige advokat ikke længere vil kunne

drøfte sagen med ansøgeren og dennes advokat. I modsat fald vil der kunne

være en risiko for, at den særlige advokat ved f.eks. at stille supplerende

spørgsmål til ansøgeren uforvarende kommer til at afsløre kendskab til op-

lysninger, som af sikkerhedsmæssige grund ikke kan videregives til ansø-

geren. Det bemærkes, at ansøgeren og dennes advokat også efter, at den

særlige advokat har fået kendskab til det fortrolige materiale, løbende vil

kunne give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen m.v.

Ansøgeren og dennes advokat vil derfor få kendskab til, hvem der er beskik-

ket som særlig advokat i sagen.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Bestemmelsen vil som udgangspunkt omfatte alle visumansøgere, der har

fået afslag på Schengenvisum på baggrund af en dansk indsigelse.

2.5. Mulighed for at nedsætte eller fratage kontante ydelser

for udlændinge, der har indgivet ansøgning efter Ukraine-sær-

loven

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), at

udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3-7 og 14, med de fornødne

tilpasninger finder anvendelse for udlændinge, der har indgivet en ansøg-

ning om opholdstilladelse efter særloven.

Dette indebærer, at udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilla-

delse efter særloven og lader sig indkvartere på et asylindkvarteringssted,

kan blive forsørget af Udlændingestyrelsen på tilsvarende vilkår som ud-

lændinge, der har indgivet ansøgning om asyl og er omfattet af de alminde-

lige regler om Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt i udlændingelovens

§ 42 a.

Det følger således af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., at en udlæn-

ding, der opholder sig her i landet og har indgivet ansøgning om asyl, kan

få udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt indebærer bl.a., at styrelsen har det

overordnede ansvar for at sikre, at asylansøgeren har et sted at bo under

asylsagens behandling og frem til tidspunktet for udrejse eller – ved medde-

lelse af opholdstilladelse – overflytning til en kommune.

For udlændinge omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., kan en

del af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt derudover opfyldes ved ud-

betaling af kontante ydelser i form af såkaldte grundydelser, forsørgertillæg

og tillægsydelser, der reguleres efter reglerne i udlændingelovens § 42 b,

stk. 1-17. Udbetalingen og beløbets størrelse afhænger bl.a. af, om udlæn-

dingen er indkvarteret på et indkvarteringssted med vederlagsfri bespis-

ningsordning.

Det fremgår af særlovens § 15, at udlændingelovens § 42 b, stk. 1-4, 6 og 7,

stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 9, stk. 10, 1. pkt., stk. 11, 1. pkt., og stk. 13 og 17, med

de fornødne tilpasninger finder anvendelse for udlændinge, der har indgivet

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. For udlændinge, der er

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse efter særlovens § 14, gælder

der således tilsvarende regler for udbetaling af kontante ydelser, som der

gælder for udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt

efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1.

For udlændinge, der er omfattet af de almindelige bestemmelser om Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsespligt i udlændingelovens § 42 a, kan Udlændin-

gestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen for at hindre misbrug af forsørgelsesplig-

ten og for at motivere udlændingen til en bestemt adfærd i visse tilfælde

beslutte, at udlændingen skal have nedsat eller frataget kontante ydelser, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 9.

Det følger således af bestemmelsen, at Udlændingestyrelsen eller Hjemrej-

sestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1, ikke

får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3 og 8, når den pågældende

er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri

bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf.

§ 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsør-

gertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et

indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, i føl-

gende tilfælde:

1) Udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale med Udlæn-

dingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt

2) Udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,

jf. stk. 7, 5. pkt., og hjemrejselovens § 13, stk. 3,

3) Udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om,

at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere be-

stemmelse, jf. stk. 7, 4. pkt.,

4) Udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en foranstalt-

ning efter § 34 eller Hjemrejsestyrelsens bestemmelse om en foranstaltning

efter hjemrejselovens § 11 eller et pålæg efter hjemrejselovens § 12, stk. 1,

5) Udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i

forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt.,

eller hjemrejselovens § 9, stk. 2, 1. pkt., eller

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

6) Udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejse-

kontrol eller udsendelse.

Efter gældende ret kan Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen efter en

konkret vurdering undlade at nedsætte eller fratage kontante ydelser, hvis

dette under iagttagelse af udlændingens personlige og familiemæssige for-

hold vil virke særligt belastende for udlændingen, f.eks. hvis udlændingen

er alvorligt svækket som følge af en livstruende sygdom, eller hvis der er

tale om en uledsaget mindreårig asylansøger. Der kan også foreligge andre

særlige grunde, der bevirker, at nedsættelse eller fratagelse af kontante ydel-

ser undlades.

Det forhold, at en udlænding har børn under den undervisningspligtige al-

der, er gravid eller lider af kostrelaterede lidelser, kan dog ikke i sig selv

bevirke, at det undlades at nedsætte eller fratage kontante ydelser, eftersom

den pågældende får udbetalt grundydelse og således har mulighed for at selv

at sammensætte sin og/eller familiens kost, så længe den pågældende er ind-

kvarteret på et indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsordning.

Nedsættelse eller fratagelse af kontante ydelser kan således ikke i de nævne

tilfælde anses for at virke særligt belastende for sådanne udlændinge. Der

kan om udlændingelovens § 42 a, stk. 9, i øvrigt henvises til bemærknin-

gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg

A, L 78 som fremsat, side 1332 f.

Udlændingestyrelsens og Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter udlændinge-

lovens § 42 a, stk. 9, kan i henhold til udlændingelovens § 46 a, stk. 1, på-

klages til Udlændingenævnet.

Særloven indeholder ikke regler svarende til udlændingelovens § 42 a, stk.

9, og der er således i dag ikke en mulighed for at nedsætte eller fratage kon-

tante ydelser for udlændinge, der er indkvarteret efter særlovens regler, og

som f.eks. udviser voldelig eller truende adfærd eller ikke efterkommer Ud-

lændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold et bestemt sted.

Særligt i forhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 9, nr. 5, bemærkes, at der

efter udlændingelovens § 42 d, stk. 1, som udgangspunkt gælder en pligt for

indkvarterede udlændinge til at medvirke til udførelsen af nødvendige op-

gaver. Dertil kommer, at Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatø-

ren kan meddele udlændingen et pålæg om udførelse af sådanne opgaver, jf.

§ 42 d, stk. 2. Der gælder ikke efter særloven en tilsvarende pligt, men det

er en betingelse for at modtage tillægsydelse, jf. særlovens § 15, stk. 3, at

udlændingen opfylder forpligtelserne efter sin kontrakt, jf. særlovens § 16.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriet overvejelser og den

foreslåede ordning

Udlændinge, der har indgivet ansøgning efter særloven, har efter gældende

regler i vidt omfang mulighed for at blive forsørget af Udlændingestyrelsen

på samme vilkår som asylansøgere, der er omfattet af de almindelige regler

om Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt i udlændingelovens § 42 a.

I modsætning til udlændingelovens regler indeholder særloven imidlertid

ikke mulighed for at fratage eller nedsætte kontante ydelser for udlændinge,

der er indkvarteret efter særloven, og som f.eks. udviser voldelig adfærd

eller ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage op-

hold et bestemt sted.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der for udlæn-

dinge, der er indkvarteret efter særloven, gælder de samme hensyn i forhold

til at hindre misbrug af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og motivere

de pågældende til en acceptabel adfærd, som gælder for udlændinge, der i

øvrigt af indkvarteret af Udlændingestyrelsen.

Det er derudover Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det

ud fra ligebehandlingshensyn er uhensigtsmæssigt, at der for den pågæl-

dende persongruppe, som er indkvarteret på tilsvarende vilkår som bl.a.

asylansøgere, ikke gælder de samme regler for at fratage eller nedsætte kon-

tante ydelser, som der gælder for udlændinge, der er indkvarteret efter ud-

lændingelovens regler.

Det kan således fremstå uretfærdigt og give anledning til en generel util-

fredshed på indkvarteringscentrene, at der f.eks. i tilfælde af vold udøvet af

flere indkvarterede udlændinge, hvoraf en eller flere er indkvarteret efter

særlovens bestemmelser, alene er mulighed for at sanktionere de udlæn-

dinge, som er indkvarteret efter udlændingelovens regler.

For at sikre en ensartet behandling af udlændinge, der er indkvarteret af Ud-

lændingestyrelsen, og tilvejebringe tilstrækkelige motivationsfremmende

foranstaltninger, er det på ovenstående baggrund Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets vurdering, at der for udlændinge, der er indkvarteret efter

særloven, bør tilvejebringes tilsvarende mulighed for at fratage eller ned-

sætte kontante ydelser, som der i dag gælder for udlændinge indkvarteret

efter udlændingelovens almindelige regler.

Det foreslås, at udlændingelovens § 42 a, stk. 9, nr. 1-4 og 6, med de for-

nødne tilpasninger skal finde anvendelse for udlændinge, som har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse efter særloven.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Den foreslåede ændring af særlovens § 14, stk. 1, vil medføre, at Udlændin-

gestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen vil få tilsvarende muligheder for at fra-

tage eller nedsætte kontante ydelser for udlændinge, der er omfattet af Ud-

lændingestyrelsens forsørgelse efter særloven, som der i dag er mulighed

for i forhold til udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse

efter udlændingelovens almindelige regler.

Det betyder, at Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen vil kunne be-

stemme, at en udlænding ikke vil få udbetalt kontante ydelser, når den på-

gældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlags-

fri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse,

forsørgertillæg, og nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarte-

ret på et indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsordning, i føl-

gende tilfælde:

1) Udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale med Udlæn-

dingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt.

2) Udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,

jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, og hjemrejselovens § 13, stk. 3.

3) Udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om,

at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere be-

stemmelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt.

4) Udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en foranstalt-

ning efter udlændingelovens § 34 eller Hjemrejsestyrelsens bestemmelse

om en foranstaltning efter hjemrejselovens § 11 eller et pålæg efter hjemrej-

selovens § 12, stk. 1.

6) Udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejse-

kontrol eller udsendelse.

Den foreslåede ordning svarer til, hvad der efter udlændingelovens § 42 a,

stk. 9, gælder for andre udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsen forsør-

gelsespligt, og det forudsættes, at Udlændingestyrelsen vil skulle admini-

strere ordningen i overensstemmelse med gældende praksis.

Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsens af-

gørelser om nedsættelse eller fratagelse af kontante ydelser efter den fore-

slåede ordning skal kunne påklages til Udlændingenævnet.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Dette vil indebære, at der tilvejebringes samme mulighed for at klage over

de pågældende afgørelser, som der i dag gælder for afgørelse om nedsæt-

telse eller fratagelse af kontante ydelser efter de almindelige regler i udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 9, jf. § 46 a, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser er under udar-

bejdelse]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

[Under udarbejdelse]

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget følger op på EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de

forenede sager C-225/19 og C-226/19. Dommen vedrører fortolkningen af

artikel 32, stk. 2 og 3, i visumkodeksen, sammenholdt med artikel 47 i Den

Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (EU-chartret)

om adgang til effektive retsmidler, i forhold til afgørelser om afslag på

Schengenvisum som følge af, at en eller flere medlemsstaters centrale myn-

digheder – efter at være blevet hørt i overensstemmelse med visumkodek-

sens artikel 22 – har gjort indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum,

fordi en ansøger anses for at udgøre en trussel mod medlemsstaternes of-

fentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindel-

ser.

Som det fremgår af dommens præmis 42, skal kendetegnene ved den klage-

adgang, der er fastsat i visumkodeksens artikel 32, stk. 3, fastlægges i over-

ensstemmelse med chartrets artikel 47. Det følger endvidere af dommens

præmis 43, at det er fast retspraksis, at effektiviteten af den domstolsprø-

velse, der er sikret ved chartrets artikel 47, kræver, at en visumansøger, der

får afslag på Schengenvisum, skal kunne få kendskab til begrundelsen for

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

den afgørelse, der er blevet truffet i forhold til den pågældende, såvel for at

sætte den pågældende i stand til at forsvare sine rettigheder under de bedst

mulige betingelser og at vurdere, om sagen bør prøves af de relevante rets-

instanser, på grundlag af et fuldt kendskab til sagen, som for at sætte disse

retsinstanser fuldt ud i stand til at udøve en legalitetsprøvelse af den om-

handlede nationale afgørelse.

Den ret til effektive retsmidler, der er fastsat i chartrets artikel 47, kræver,

at en visumansøger, der får afslag på Schengenvisum som følge af en indsi-

gelse fremsat af en medlemsstat af en af de grunde, der er omhandlet i vi-

sumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, skal kunne få kendskab til

såvel den specifikke grund til afgørelsen baseret på indsigelsen, som til,

hvilken medlemsstat der har gjort indsigelse mod udstedelse af Schengen-

visum samt, i givet fald (”where appropriate” og ”le cas échéant”) det væ-

sentligste indhold af grundene til indsigelsen. Dette følger bl.a. af dommens

præmisser 45-46.

For så vidt angår omfanget af prøvelsen af en sådan visumafgørelse, følger

det af dommens præmis 50, at der skal sondres mellem på den ene side den

prøvelse, der foretages i den medlemsstat, der har truffet afgørelsen om af-

slag på Schengenvisum, hvis genstand er en undersøgelse af lovligheden af

denne afgørelse i overensstemmelse med visumkodeksens artikel 32, stk. 3,

og på den anden side prøvelsen af, om indsigelsen mod udstedelse af et

Schengenvisum, fremsat af en anden medlemsstat inden for rammerne af

proceduren for den forudgående høring fastsat i visumkodeksens artikel 22,

var begrundet, idet denne prøvelse påhviler de nationale myndigheder i

denne anden eller disse andre medlemsstater. Det følger således videre af

dommens præmis 52, at lovligheden af en indsigelse mod udstedelse af et

Schengenvisum fremsat af en eller flere andre medlemsstater ikke kan prø-

ves af den medlemsstat, der har truffet afgørelsen om afslag på visum.

Dommen indebærer således, at ansøger skal have mulighed for at få prøvet

lovligheden af indsigelsen, og at denne prøvelse skal ske hos den medlems-

stat, der har fremsat indsigelsen.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede

ordning med mulighed for domstolsprøvelse af en dansk indsigelse mod ud-

stedelse af Schengenvisum er i overensstemmelse med, hvad der følger af

dommen og EU-retten om en visumansøgers ret til effektive retsmidler. En

visumansøger, der får en afgørelse om afslag på Schengenvisum på grund

af en dansk indsigelse, vil således få oplyst, at Danmark har gjort indsigelse,

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

den specifikke grund til indsigelsen samt, hvor det er hensigtsmæssigt, de

væsentligste grunde til indsigelsen. Endvidere vil den pågældende efter den

foreslåede ordning få oplyst, at spørgsmålet om lovligheden af den danske

indsigelse vil kunne indbringes for en dansk domstol.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

[Under udarbejdelse]

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

[Under udarbejdelse]

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

[Under udarbejdelse]

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative [Under udarbejdelse]

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative [Under udarbejdelse]

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

[Under udarbejdelse]

Ingen

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Der henvises til afsnittet ovenfor om forholdet til EU-retten.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, kan en tidsbegrænset eller tids-

ubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, når en udlænding, der har op-

holdstilladelse efter § 7, stk. 1-3 (konventionsstatus, beskyttelsesstatus og

midlertidig beskyttelsesstatus), og § 8, stk. 1 og 2 (konventionsstatus og be-

skyttelsesstatus til kvoteflygtninge), rejser på ferie eller andet kortereva-

rende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilla-

delsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7, og

forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan

måde, at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og §

8, stk. 1 og 2.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt., kan en opholdstilladelse inddra-

ges efter stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen

er meddelt første gang. Har en udlænding haft opholdstilladelse i Danmark

i 10 år eller derover, vil opholdstilladelsen således ikke kunne inddrages

efter bestemmelsen. Dette gælder både, når opholdstilladelsen er tidsbe-

grænset, og når opholdstilladelsen er tidsubegrænset.

Efter § 19, stk. 3, 2. pkt., skal det ved afgørelse om inddragelse af en op-

holdstilladelse efter stk. 2, nr. 4, tillægges betydelig vægt, at udlændingen

ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet opholds-

tilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7,

selv har skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholds-

tilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere

risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at den tidsmæssige begrænsning i udlændingelovens

§ 19, stk.

3, 1. pkt.,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil indebære, at en udlænding, der har opholds-

tilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, kan få inddraget sin opholdstilla-

delse uafhængigt af tidspunktet for ferien eller opholdet i hjemlandet.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Ophævelsen vil indebære, at en opholdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8,

stk. 1 eller 2, vil kunne inddrages, selvom der er gået mere end 10 år fra den

første meddelelse af opholdstilladelse.

Ordningen vil således indebære, at det forhold, at en udlænding har opholdt

sig her i landet i en lang årrække, ikke ændre på, at udlændingemyndighe-

derne vil skulle vurdere, om grundlaget for inddragelse af pågældendes op-

holdstilladelse ved ferierejser eller andet korterevarende ophold til sit hjem-

land eller tidligere opholdsland er til stede.

Den foreslåede ophævelse vil endvidere indebære, at udlændingemyndighe-

derne, ligesom i dag, efter udlændingelovens § 19, stk. 3, 2. pkt., som bliver

til 1. pkt., ved afgørelser om inddragelse af opholdsholdstilladelse efter §

19, stk. 2, nr. 4, skal tillægge det betydelig vægt, at udlændingen ved frivil-

ligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladel-

sen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7, selv har

skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholdstilladel-

sen, har ændret sig på sådan en måde, at udlændingen ikke længere risikerer

forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Ophævelsen vil ikke ændre på, at der ved myndighedernes behandling af

sager efter § 19, stk. 2, nr. 4 skal foretages den sædvanlige to-leddede vur-

dering af sagerne, idet der først tages stilling til, om grundlaget for opholds-

tilladelsen fortsat er tilstede, og dernæst, hvis grundlaget for opholdstilla-

delsen ikke længere er til stede, en vurdering af, om en inddragelse vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8

om retten til privatliv og familieliv jf. udlændingelovens § 19 a.

Det bemærkes, at formodningen for, at der foreligger et inddragelsesgrund-

lag, kan afkræftes, hvis flygtningen i forbindelse med behandlingen af ind-

dragelsessagen kan dokumentere, at der lå ganske særlige omstændigheder

til grund for hjemrejsen, f.eks. fordi et enkeltstående besøg var påkrævet på

grund af dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående familiemedlem.

Det vil være op til udlændingen at afkræfte formodningen for, at de forhold,

der begrundede opholdstilladelsen, ikke længere er til stede.

Endvidere vil den forslåede ophævelse udmøntes ved en ændring af be-

kendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 (udlændingebekendtgørelsen).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding skal

meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilla-

delse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde, el-

ler om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 40, stk. 1, 1. pkt.

efter »inddrages«

indsættes », forlænges«.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det i udlændingelovens § 40, stk. 1,

1. pkt., præciseres, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er

nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingelo-

ven kan forlænges, ligesom det efter gældende ret er tilfældet for sager om

meddelelse, inddragelse og bortfald af opholdstilladelse.

Der tilsigtes med den forslåede ordning alene en præcisering af gældende

ret.

Til nr. 3

Det fremgår af § 40, stk. 1, 2. pkt., at udlændingen efter tilsigelse skal give

personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til

rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven.

Det foreslås, i udlændingelovens

§ 40, stk. 1, 2. pkt.,

at ændre »ansøgninger«

til »sager som nævnt i 1. pkt.«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at mødepligten og pligten til at stille

sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgnin-

ger i henhold til udlændingeloven udvides til ligeledes at finde anvendelse

ved behandlingen af sager om inddragelse, forlængelse eller bortfald.

Udlændingemyndighederne vil således kunne forpligte en udlænding til at

møde op til et personligt møde, samt stille sit pas eller anden rejselegitima-

tion til rådighed til brug for sagsbehandlingen i sager om inddragelse, for-

længelse eller bortfald i overensstemmelse med, hvad der i dag gælder i sa-

ger om meddelelse af opholdstilladelse. Dette gælder både i sager, der er

oprettet på baggrund af en ansøgning, og i sager, som udlændingemyndig-

hederne måtte have oprettet af egen drift.

Manglende efterkommelse af en forpligtelse til at give møde eller stille sit

pas til rådighed vil i overensstemmelse med den gældende udlændingelovs

§ 40, stk. 1, 2. pkt., kunne medføre processuel skadevirkning.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Der tilsigtes ikke i øvrigt nogen ændringer af anvendelsen af udlændingelo-

vens § 40, stk. 1, 2. pkt., og det forudsættes, at den foreslåede ordning vil

skulle administreres i overensstemmelse med gældende praksis for behand-

ling af ansøgninger i henhold til gældende udlændingelovs § 40, stk. 1, 2.

pkt., og almindelige forvaltningsretlige principper.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen og

Flygtningenævnet, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor, i sager

om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, i sager efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a eller

21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8,

og i sager efter § 19 om inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt

efter §§ 7 eller 8, efter en konkret vurdering beslutte at inddrage oplysninger

fra andre sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, andre sager efter §§

17, 17 a, 18, 18 a og 21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt

efter §§ 7 eller 8, eller andre sager efter § 19 om inddragelse af en opholds-

tilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8.

Det følger af bestemmelsen, at det alene er sager om opholdstilladelse efter

udlændingelovens §§ 7 eller 8, sager efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a og 21 b om

bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, samt sager

efter § 19 om inddragelse af opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller

8, der er omfattet af bestemmelsen, og § 40, stk. 2, indeholder således ikke

hjemmel til at indhente oplysninger fra andre sagstyper på udlændingeom-

rådet.

Adgangen for Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet til at indhente op-

lysninger fra sager, der ikke er omfattet af § 40, stk. 2, er alene reguleret af

forvaltningslovens, databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslo-

vens regler.

Det foreslås at nyaffatte udlændingelovens

§ 40, stk. 2,

således, at Udlæn-

dingestyrelsen og Flygtningenævnet, hvis hensynet til sagens oplysning ta-

ler herfor, i sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 og i sager om bort-

fald, forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt

efter §§ 7 eller 8, efter en konkret vurdering kan beslutte at inddrage oplys-

ninger fra sager om opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q,

sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse, der

er meddelt efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, eller sager om udstedelse af

visum efter § 4 eller § 4 a.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Høring vedr. lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine (lovudkast)

UDKAST

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at der indføres en klar hjemmel til,

at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, hvis hensynet til sagens op-

lysning taler herfor, i forbindelse med behandlingen af sager på asylområdet

vil kunne inddrage oplysninger fra sager om opholdstilladelse efter §§ 9-9

f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q og sager om bortfald, forlængelse eller inddragelse af

en sådan opholdstilladelse. Derudover vil bestemmelsen tilvejebringe mu-

lighed for at inddrage oplysninger fra sager om udstedelse af visum efter §

4 eller § 4 a.

Det betyder, at Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets nuværende ad-

gang i udlændingelovens § 40, stk. 2, til under behandlingen af en konkret

sag at inddrage oplysninger fra andre sager om opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl) eller om bortfald, forlængelse eller ind-

dragelse af en sådan opholdstilladelse, vil blive udvidet til også at omfatte

indhentelse af oplysninger fra andre typer af sager om opholdstilladelse og

sager om udstedelse af visum.