Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 78
Offentligt
2729196_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Redegørelse for 2021 og 2022 vedrørende pålæg om at lade sig undersøge for en
sygdom omfattet af epidemiloven i forbindelse med udrejse
Det følger af udlændingelovens § 37 a, stk. 8, at Hjemrejsestyrelsen kan pålægge
en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, at lade sig undersøge
for en sygdom omfattet af epidemiloven, hvis det er nødvendigt med henblik på at
sikre den pågældendes udrejse. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. februar 2021,
fordi flere lande havde indført krav om dokumentation for, at en person ikke er
smittet med covid-19, og har til formål at sikre, at personer uden lovligt ophold kan
udsendes af Danmark ved krav om dokumentation for, at den pågældende ikke er
smittet med sygdomme omfattet af epidemiloven.
Ved besvarelse af 5. januar 2021 af Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgs-
mål nr. 8 af L 125, 2020-21, Tillæg A, om ændring af udlændingeloven (Mulighed
for at pålægge en udlænding, der skal udrejse af landet, at lade sig undersøge for
en sygdom omfattet af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør-
bare sygdomme) blev det tilkendegivet, at der årligt ville blive oversendt en rede-
gørelse for omfanget af ordningens anvendelse.
Hjemrejsestyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst, at der i 2021 og 2022, i med-
før af udlændingelovens § 37 a, stk. 8, blev truffet hhv. 30 og 20 afgørelser om at
pålægge en udlænding at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af epidemilo-
ven med henblik på at sikre den pågældendes udrejse. I alle tilfælde blev de pågæl-
dende personer pålagt at lade sig teste for covid-19.
Det bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da Hjem-
rejsestyrelsens elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journalise-
rings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.
27. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Nadja Rose Jensen
Tel.
Mail
61 98 32 97
[email protected]
Kaare Dybvad
/
Christina Fløystrup
Side
1/1