Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 72
Offentligt
DA
E-000623/2023
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af
af højtstående repræsentant/næstformand Josep Borell Fontelles
(21.4.2023)
EU ser med bekymring på den russiske regerings stigende tilsidesættelse af
menneskerettighederne, som forværres af den uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod
Ukraine. EU opfordrer fortsat Rusland til at respektere, beskytte og overholde
menneskerettighederne, herunder de rettigheder, som personer, der tilhører mindretal, og
personer i sårbare situationer, har. Ifølge folkeretten er Rusland forpligtet til at sørge for, at der
er effektive retsmidler for dem, der hævder, at deres menneskerettigheder er blevet krænket.
Denne forpligtelse omfatter en pligt til effektivt, hurtigt og upartisk at undersøge sager om
vilkårlig tilbageholdelse, vold, tortur, hadefuld tale og chikane.
EU følger nøje situationen, også hvad angår individuelle sager, efter at lovgivningen rettet mod
seksuelle mindretal blev udvidet i Rusland i december 2022.
EU griber ind i individuelle sager, når der sker menneskerettighedskrænkelser mod lesbiske,
bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), hvis det er relevant og
rimeligt. EU vil i overensstemmelse med Rådets konklusioner om EU's prioriteter i FN's
menneskerettighedsfora 2023
1
fortsat overvåge og fordømme undertrykkelsen af
civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige medier og personer, der tilhører
mindretal, i Den Russiske Føderation og Belarus. Ligeledes vil EU på det kraftigste opfordre
landenes myndigheder til at opretholde alles rettigheder uden nogen form for
forskelsbehandling.
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2023/02/20/council-conclusions-on-eu-priorities-in-
un-human-rights-fora-2023/
1