UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 57
Offentligt

RAPPORT OM BØRNENES TRIVSEL

PÅ UDREJSECENTER AVNSTRUP

Et øjebliksbillede

RØDE KORS

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

INDHOLD

Forord

Sammenfatning

Røde Kors' anbefalinger

Fokus på aktiv hverdag og inddragelse

Baggrund og formål

Fakta om forandringer siden foråret 2019

Fakta om Udrejsecenter Avnstrup

Fakta om vilkår for familierne på Udrejsecenter Avnstrup

Tema 1 Børnenes trivsel

Tema 2 Udtalt mismod blandt de unge

Tema 3 Vilkår og deres betydning for trivsel

Psykologisk undersøgelse

Resultater fra psykologernes screeninger

Konklusion på undersøgelsen

Det siger beboerne

Litteraturliste

Noter

Definitioner

PSYKOLOGER

Sólveig Gunnarsdóttir

Rim Mulhi

STYREGRUPPE

Jan Dybkjær

Karin Rønnebæk-Kornum

REDAKTION

Susan Hoffmann

Kasper Koch

Maja Rettrup Mørch

Kjelfred Rasmussen

Katrine Hauchrog

ØVRIGE

LAYOUT Berit Winsnes/

BW grafiskdesign

FOTO Heine Pedersen,

Thomas Sjørup

TRYK KLS Pure Print A/S

Udgivet af Røde Kors, april 2023

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FORORD

Børn og unges trivsel er et emne, der fylder meget i debatten, og det er der mange gode grunde til. For er der

én ting, som vi på tværs af politiske skel og holdninger er enige om i Danmark, så er det, at alle børn har ret til at

føle sig trygge, til at udvikle sig og uddanne sig.

Med denne rapport gør Røde Kors opmærksom på en gruppe børn, der – sammen med deres familier – har

befundet sig i en svær situation så længe, at det påvirker deres trivsel i en sådan grad, at de har svært ved at

fungere i hverdagen, og at de ifølge Røde Kors’ psykologer risikerer at få varige mén.

Fælles for denne gruppe af børn og unge er, at de bor på Udrejsecenter Avnstrup sammen med deres forældre.

Nogle forældre har fået afslag på asyl, mens andre har fået inddraget deres opholdstilladelse.

Nogle af børnene er født i Danmark eller har boet i Danmark så længe, de kan huske. Andre er flygtet fra deres

oprindelige hjemlande med familien. Røde Kors’ psykologer har undersøgt trivslen hos 16 af centerets familier.

Disse familier har i gennemsnit været i det danske asylsystem i otte år, og i gennemsnit har de måttet flytte syv

gange. Syv gange har børnene måttet sige farvel til legekammerater og alt, hvad de kendte. Syv gange har de

måttet finde overskud til at finde sig til rette et nyt sted. Nu bor de på Udrejsecenter Avnstrup med deres foræl-

dre, der også er påvirkede efter mange år i asylsystemet.

I december 2019 bad myndighederne Røde Kors om at drive Udrejsecenter Avnstrup for afviste børnefamilier i

asylsystemet. Det skete blandt andet som konsekvens af en Røde Kors undersøgelse, der dokumenterede stor

mistrivsel blandt børnene på Udrejsecenter Sjælsmark. I den forbindelse kom vi med en række anbefalinger, der

blandt andet handlede om vuggestuetilbud til alle børn, et specialiseret børnehave- og klubtilbud, et styrket sko-

letilbud og selvhushold, så familierne selv kunne lave mad. Alt dette er gennemført på Udrejsecenter Avnstrup,

og ifølge familierne er det noget, de sætter meget pris på i hverdagen.

Trods dette må vi konstatere, at disse tiltag ikke i sig selv er nok til at sikre en bedre trivsel. Vi ved fra tidligere

undersøgelser, at langvarige ophold på asylcentre og mange skift mellem centre i det lange løb er skadelige for

børn. Derfor har det længe været Røde Kors’ holdning, at afviste asylansøgere ikke bør flytte til et udrejsecenter,

før udrejse er umiddelbart forestående.

Med denne rapport viser vi et øjebliksbillede af børnenes trivsel og kommer på den baggrund med syv anbefa-

linger, som vi mener kan gøre en stor forskel for denne gruppe børn og unge.

Alle børn har ret til at føle sig trygge og til at udvikle sig.

Anders Ladekarl

Generalsekretær

Jette Runchel

Præsident

FORSIDEFOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

SAMMENFATNING

KORT OM RAPPORTEN

Rapporten om børnenes trivsel på Udrejsecenter

Avnstrup er bygget op om viden, der dels er hentet

fra en række strukturerede kvalitative interviews med

ledere, medarbejdere og beboere på centeret og dels

fra psykologiske screeninger af de familier, der øn-

skede at medvirke. Sammen giver de to kilder vigtig

viden om børnenes trivsel.

Rapportens første del er en faktuel gennemgang af

vilkår og rammer på Udrejsecenter Avnstrup.

Den anden del belyser tre temaer, der var gennemgå-

ende i de strukturerede interviews med otte beboere

og 25 ansatte på centeret: ”Børnenes trivsel”, ”Udtalt

mismod blandt de unge” og ”Vilkår og deres betyd-

ning for trivsel”.

Den tredje del handler om resultaterne af de psyko-

logiske screeninger af børn og voksne i 16 familier, i

alt 25 børn og 28 voksne. De 25 børns trivsel belyses

med det standardiserede screeningsredskab SDQ

og bygger på 25 forældrebesvarelser, 23 lærer- eller

pædagogbesvarelser og syv selvrapporteringer fra

børn over 11 år.

De 28 forældres trivsel er målt med screeningsredska-

bet K10

og spørgsmål fra HTQ4

negativt. Kravene om dokumentation af tilstedevæ-

relse to gange dagligt og den forringede adgang

til strukturerede aktiviteter for de voksne, der er

en konsekvens af hjemrejseloven, gør hverdagen

endnu sværere for forældrene.

Sundhedspersonalet i klinikken på centeret oplever

helt små børn med vigende øjenkontakt, mangel på

mimik, søvn- og spiseforstyrrelser og maveproble-

mer. De fortæller, at det er et særsyn at se en baby

i stortrivsel. Pædagoger i vuggestuen og børneha-

ven beskriver, hvordan de yngre børn har glæde af

at komme i tilbuddene, og at de med deres fagligt

stærke tilgang giver børnene gode og trygge rammer

for udvikling. Imidlertid observerer de også, at bør-

nene har symptomer på angst og utryghed i form af

forhøjet alarmberedskab, agtpågivenhed og mangel

på ro og balance.

I skolen møder lærerne de yngre børn med lyst til at

lære og lege, men en del af børnene har en stærkt

forringet evne til at lære. Det skyldes blandt andet

mange skoleskift som følge af flytninger mellem cen-

tre og forældrenes manglende mulighed for at støtte

op om børnenes skolegang.

I forhold til de ældre børn og de unge er der særligt

to alvorlige bekymringer, der går igen i de gennem-

førte interviews: Den ene handler om manglende

muligheder – og på grund af det – udtalt håbløshed

og opgivenhed overfor situationen, de befinder sig i.

Den anden handler om risiko for at blive involveret i

kriminalitet og misbrug.

Den psykologiske screening af børnene med SDQ

viser, at 48 procent har symptomer på store van-

skeligheder i forhold til følelser, opmærksomhed og

hyperaktivitet. 40 procent har symptomer på markan-

te adfærdsvanskeligheder og 16 procent har vanske-

ligheder i deres relationer med jævnaldrende.

RESULTATERNE

Flere af de interviewede fremhæver, at de for-

andringer, der er gennemført på Udrejsecenter

Avnstrup – for eksempel vuggestuetilbud til de

mindste børn og familiernes selvbestemmelse i for-

hold til madlavning – har haft en positiv betydning

for familiernes dagligdag. Samtidig fremgår det af

alle interviews, at de grundlæggende vilkår som

afvist på et udrejsecenter og de lange opholdstider,

påvirker trivslen blandt børn, unge og forældre

FOTO Thomas Sjørup

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

I alt har 56 procent af børnene signifikante vanskelig-

heder inden for et eller flere områder i en grad, så det

påvirker deres trivsel og funktion i hverdagen.

44 procent af de undersøgte børn er i høj risiko for en

eller flere psykiatriske lidelser.

Den psykologiske screening af forældrene viser, at 75

procent af dem har symptomer på markant psykisk

mistrivsel, svarende til psykiske lidelser hos størstede-

len af forældrene. Over 60 procent af forældrene op-

lever håbløshed, nedtrykthed, nervøsitet og træthed

uden grund størstedelen af tiden.

Den omfattende mistrivsel påvirker deres evne til at

være omsorgsfulde forældre og deres mulighed for at

være positive rollemodeller for deres børn.

Der er således grund til alvorlig bekymring for de

børn, der tilbringer en stor del af deres barndom i

asyl- og udrejsesystemet i en håbløs og belastende

livssituation. Psykologerne vurderer, at børnenes

trivsel og udvikling risikerer at tage uoprettelig skade,

hvis de belastende og vedligeholdende faktorer til

deres mistrivsel fortsætter uden hensyn til deres

udviklingsmæssige behov.

ANBEFALINGER

På baggrund af det øjebliksbillede, der tegnes i

rapporten, har Røde Kors syv anbefalinger. De tager

udgangspunkt i behovet for, at de afviste familier

skal have mulighed for et værdigt og indholdsrigt liv

med færre flytninger mellem asylcentre og adgang til

uddannelse, privat- og familieliv. Et vigtigt skridt på

vejen vil være, at afviste asylansøgere først skal flytte

til udrejsecenter, når udrejsen er nært forestående, og

at hjemrejseloven revideres, så afviste asylansøgere

igen kan få tilbud om undervisning, aktivering og

praktik.

De syv anbefalinger handler blandt andet også om

unges adgang til uddannelse og om hensyn til bar-

nets tarv i forbindelse med udsendelser.

Læs Røde Kors' syv anbefalinger på side 5.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FN’S BØRNEKONVENTION

– uddrag

ARTIKEL 3

I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad

enten disse udøves af offentlige eller private

institutioner for socialt velfærd, domstole,

forvaltningsmyndigheder eller lovgivende or-

ganer, skal barnets tarv komme i første række.

ARTIKEL 28

Deltagerstaterne anerkender barnets ret til

uddannelse, og med henblik på gradvis at

opnå denne ret og på grundlag af ligestillings-

princippet skal de især:

•

Gøre grunduddannelse tvungen og gratis

tilgængelig for alle.

Opmuntre udviklingen af forskellige

former for uddannelse, der følger efter

grunduddannelsen, herunder almindelig

og faglig uddannelse, gøre disse tilgæn-

gelige og opnåelige for ethvert barn og

træffe passende forholdsregler, såsom

indførelse af gratis uddannelse og tilbud

om økonomisk bistand.

Gøre højere uddannelse opnåelig for alle

inden for rammerne af deres evner og med

alle passende midler.

•

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FOTO Heine Pedersen

RØDE KORS' ANBEFALINGER

Røde Kors mener, at Danmark bør været et land,

hvor vi behandler hinanden med respekt og tager

et særligt hensyn til udsatte og sårbare. Det gælder

ikke mindst børn. Den respekt og de hensyn, mener

vi også skal gælde børn og voksne i asylsystemet.

Børnene på Udrejsecenter Avnstrup er ingen und-

tagelse. De skal ikke bare beskyttes men også have

muligheden for en bedre fremtid. De har krav på at

blive behandlet som børn.

Derfor er Røde Kors fortsat optaget af at forbedre

forholdene for afviste børn og deres familier. Vi

arbejder for at ændre de regler og krav, der spænder

ben for, at også børnene i asylsystemet – herunder

på Avnstrup – trives og lever under de bedst mulige

vilkår, mens de er i Danmark. Vi tror på, at disse syv

anbefalinger, hvis de gennemføres, vil kunne gøre en

væsentlig forskel.

Afviste asylansøgere skal først flytte til

udrejsecenter, når udrejsen er nært forestående.

De afviste børnefamilier, der er på udrejsecentre

i længere tid, bliver negativt påvirkede af det og

trives tiltagende dårligt. Vi ved, at mange flytnin-

ger mellem centre er med til at forværre trivslen,

særligt hos børnene. Ved at lade familierne blive på

opholdscentrene indtil udrejsen er nært forestående,

kan børnene blive i vante rammer indtil udrejsen er

planlagt.

holdstilladelse til afviste, der ikke kan udsendes skal

bruges i højere grad.

Der er hjemmel i Udlændinge-

lovens §9 c, stk.2 til at give midlertidig opholdstil-

ladelse til personer, der medvirker til udsendelse,

hvis de ikke har kunnet udsendes i 18 måneder, og

myndighederne vurderer, at udsendelse må anses

for at være udsigtsløs. Den mulighed anvendes stort

set aldrig og ville kunne give dem, der medvirker, et

opholdsgrundlag.

Udlændingelovens mulighed for at give op-

uddannelser, så de unge ikke går i stå – men i stedet

bliver klædt på til at klare fremtiden, uanset hvor

den er.

Unge asylansøgere har fra det øjeblik, de

fylder 17 år, meget begrænset adgang til ungdomsud-

dannelser. Det skyldes at der ikke følger finansiering

med. For unge, der har opholdt sig i Danmark i flere

år, er det et stort problem, at de ikke kan komme

videre med en uddannelse.

Der skal sikres varig finansiering af ungdoms-

gende tiltag til de ældste børn og de unge blandt

andet mulighed for lommepengejob og kompeten-

ceudvikling.

Børn og unges tryghed er truet af risiko

for at blive hvervet til kriminalitet, og der er brug for

at sætte ind med forebyggelse efter samme model,

som der er gode erfaringer med at anvende for unge i

samme risikogruppe i kommunerne.

Der skal sættes ind med kriminalitetsforebyg-

re afviste asylansøgere og sætte rammen for en

hverdag, der ikke bryder dem ned, men giver håb.

Med hjemrejseloven blev afviste, der ikke medvir-

ker, afskåret fra tilbud om undervisning, aktivering

og praktik. Efter Røde Kors’ opfattelse trækker det

i den forkerte retning. Det er vigtigt for afviste, at

de har muligheder for at holde sig i gang, hvis de

skal få det overskud, der skal til, for at kunne træffe

beslutninger om fremtiden. Det er også vigtigt for

børnene, fordi vi ved, at børn trives bedst, når deres

forældre kan have en aktiv, meningsfuld hverdag.

Hjemrejseloven skal revideres for at engage-

sendelser kan ske med fokus på hensyn til børnenes

tarv og inddragelse af de sociale myndigheder, så

børnene skærmes bedre.

Børn på udrejsecenteret på-

virkes negativt af at blive konfronteret med forældres

bekymring for fremtiden og med de tvangsmæssige

udsendelser, der foregår.

Det skal undersøges, hvordan arbejdet med ud-

toder, der gør det nemmere for familierne at overhol-

de opholds- og meldepligt.

Opholds- og meldepligt er

indgribende vilkår i familiernes hverdag på udrejsecen-

trene, og det påvirker familierne negativt. Der er brug

for, at opholds- og meldepligten kan håndteres mere

fleksibelt, smidigt og med plads til individuelle hensyn.

Der skal implementeres digitale og fleksible me-

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FOKUS PÅ AKTIV HVERDAG

OG INDDRAGELSE

I forbindelse med etablering af Center Avnstrup som

udrejsecenter for børnefamilier udarbejdede Røde

Kors en faglig tilgangsbeskrivelse, der sætter den

metodiske retning for arbejdet med familierne. De

overordnede mål tager afsæt i anbefalingerne fra

Sjælsmarksrapporten, og de handler især om at for-

bedre børnenes udviklingsmuligheder, om at styrke

forældreevnen og om at sikre en aktiv og normalise-

ret hverdag.

Her er listen over konkrete anbefalinger, som Røde

Kors har fulgt op på:

I de pædagogiske tilbud er der fokus på

ro og en

tydelig struktur i hverdagen.

Arbejdet med at styrke

familiens enhed er også en vigtig del af anbefalinger-

ne, og det afspejler sig både i pædagogernes arbejde

og i den forebyggende socialfaglige indsats.

Indsatserne for at give beboerne en aktiv og norma-

liseret hverdag kredser om beboerinddragelse, for

eksempel ved at holde jævnlige fællesmøder med

beboerne og ved at tilbyde forskellige aktiviteter, der

tager udgangspunkt i beboernes ønsker, og som både

beboere og frivillige kan være ansvarlige for. Desuden

er der

fokus på, at centerets fællesarealer skal være

trygge at færdes i,

og at de skal kunne bruges af

beboerne til aktiviteter og socialt samvær.

Medarbejderne arbejder efter den fælles forståelse, at

forudsætningen for en normaliseret og velfungerende

dagligdag er,

at forældrene føler sig handlekraftige

kan tage ansvar for sig selv og deres familie. Det vig-

tigste, Røde Kors kan hjælpe med i den forbindelse, er

hjælp til selvhjælp. Dette lægges der derfor vægt på i

den daglige dialog med forældrene.

•

Specialiseret børnehavetilbud

Vuggestuetilbud til alle børn

Flere fritidstilbud til børn og unge

Selvhushold til familierne

Et styrket skoletilbud

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FOTO Heine Pedersen

BAGGRUND OG

FORMÅL

Med rapporten ”Trivsel hos børn på Udrejsecenter

Sjælsmark”, som Røde Kors udgav i april 2019

, blev

det dokumenteret, at børnene på Udrejsecenter

Sjælsmark var i meget dårlig trivsel.

Familierne fra Udrejsecenter Sjælsmark flyttede til

Udrejsecenter Avnstrup i løbet af sommeren 2020,

blandt andet som følge af de alvorlige konklusioner

i rapporten. Siden da har Røde Kors stået for driften

på udrejsecenteret og har inden for myndighedernes

rammer implementeret de forandringer, der blev an-

befalet i rapporten fra 2019. Vi ser det som en naturlig

følge af Røde Kors’ humanitære mandat og opgaven

som operatør at følge op på børnenes trivsel.

Behovet for opfølgning styrkes af, at ledere og med-

arbejdere på Udrejsecenter Avnstrup gør opmærk-

som på, at de oplever, at beboernes trivsel er dårlig,

særligt hos børn og unge. Røde Kors’ samarbejds-

partnere og frivillige siger, at de har samme indtryk,

når de møder beboerne i deres aktiviteter.

Med statusrapporten ønsker Røde Kors at indsamle

og viderebringe viden om trivslen blandt de nuvæ-

rende beboere på Udrejsecenter Avnstrup med hen-

blik på at gøre opmærksom på, hvad der efter Røde

Kors’ opfattelse skal til for at sikre børnenes trivsel og

udvikling.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FAKTA OM FORANDRINGER

OKTOBER 2017

Ombudsmanden gennemførte to

uanmeldte tilsynsbesøg på Udrejsecenter Sjælsmark.

I 2018 konkluderede Ombudsmanden, at børnene på

udrejsecenteret levede under svære forhold, men fandt

ikke, at disse forhold generelt set kunne antages at

være i strid med internationale konventioner. Ombuds-

manden pegede dog på forhold, der kunne ændres for

at forbedre trivslen for børnene, blandt andet spisefor-

hold og fritidsaktiviteter.

MYNDIGHEDERNE

3. JULI 2019

Myndighederne

tilpasser forholdene på Udrejse-

center Sjælsmark, så beboerne

kan indtage cafeteriets måltider

uden for cafeteriets område.

1. NOVEMBER 2019

Mette Fre-

deriksen-regeringen udarbejder

sammen med Radikale Venstre, SF

og Enhedslisten et forståelsespa-

pir om, at børnefamilier vil kunne

flytte fra Udrejsecenter Sjælsmark

senest i april 2020.

20. NOVEMBER 2019

Re-

geringen, Radikale Venstre, SF

og Enhedslisten bliver enige om

tidsplanen og rammerne for et nyt

center for afviste børnefamilier.

12. DECEMBER 2019

Regerin-

gen beslutter, at børnefamilierne i

Sjælsmark fremover skal indkvar-

teres på Udrejsecenter Avnstrup

og ønsker Røde Kors som opera-

tør på centeret.

22. MARTS 2020

Grundet

covid-19 beslutter udlændinge- og

integrationsministeren at udskyde

flytningen af børnefamilierne.

JUNI 2020

Beboerne flytter til

Udrejsecenter Avnstrup i perioden

fra juni til august 2020.

2019

2020

JUNI-AUGUST 2020

Voksne

har mulighed for at modtage un-

dervisning og praktik på centeret

19 timer om ugen. Undervisning

og praktik er tilrettelagt, så man

får mulighed for at tilegne sig

viden og kvalifikationer, der kan

være til nytte for eventuel jobsøg-

ning og etablering i hjemlandet.

Det kan for eksempel være under-

visning i engelsk, IT, førstehjælp

eller mad og ernæring.

JUNI-AUGUST 2020

Famili-

erne fra Udrejsecenter Sjælsmark

flytter til Udrejsecenter Avnstrup.

Flytningen sker i mindre grupper

for at skabe tryghed. Herudover

har alle familier besøgt cente-

ret inden flytningen også med

henblik på at sikre en god og tryg

overgang til de nye omgivelser.

JUNI-AUGUST 2020

For

17-21-årige oprettes ungehold

med undervisning og aktivering

25 timer om ugen med fag, som

de selv har indflydelse på, for

eksempel engelsk, samfundsfag

og kulturforståelse.

AUGUST 2020

Etablering af

vuggestue, så der både er børne-

have og vuggestue på centeret.

Åbningstiden øges fra 25 til 30 ti-

mer i begge institutioner. Klubben

deles op i tre grupper i stedet for

to grupper, da børnene fungerer

bedst i mindre grupper.

AUGUST 2020

18 børn starter

på kommunale skoler i Lejre

Kommune.

RØDE KORS

APRIL 2019

Røde Kors udgiver

rapport om børns trivsel på Udrej-

secenter Sjælsmark.

DECEMBER 2019-JUNI 2020

Renovering og ombygning af væ-

relser i hovedhuset på Udrejsecen-

ter Avnstrup, så de kan fungere

som familieboliger.

JUNI 2020

Første gruppe cen-

termedarbejdere og pædagogiske

medarbejdere skifter tjenestested

fra Udrejsecenter Sjælsmark til

Udrejsecenter Avnstrup.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

SIDEN FORÅRET 2019

AUGUST 2020

Hjemrejse-

styrelsen oprettes, og en række

opgaver overgår fra Udlændinge-

styrelsen til Hjemrejsestyrelsen.

Da Udrejsecenter Avnstrup ikke

har samme adgangskontrol som

på andre udrejsecentre, foregår

opholds- og meldepligt ikke

elektronisk. Beboerne skal derfor

dokumentere deres tilstedeværel-

se ved Hjemrejsestyrelsens kontor

på udrejsecenteret.

1. KVARTAL 2022

Implemente-

ring af hjemrejseloven. Hjemrejse-

styrelsen begynder at indgå hjem-

rejsekontrakter med beboerne. De

beboere, som vurderes til ikke at

medvirke til hjemrejse, fratages

muligheden for at deltage i under-

visning og aktivering.

1. KVARTAL 2022

I den nye

hjemrejselov eksisterer tilbuddet

om undervisning i 25 timer om

ugen til de unge 17-25 årige ikke

længere.

2021

21. JANUAR 2021

En måltids-

kasse-ordning indføres, så fami-

lierne selv kan bestille madvarer

og lave deres egne måltider.

2022

1. KVARTAL AF 2022

Imple-

mentering af Hjemrejsestyrelsens

beslutning om, at beboere, som

vurderes til ikke at medvirke til

hjemrejse, fratages muligheden

for at deltage i undervisning og

aktivering. Det betyder, at ca.

halvdelen af de voksne beboere

ikke har mulighed for at deltage.

1. KVARTAL 2022

Røde Kors

tilbyder alternative fritidsakti-

viteter for de 17-21 årige, der

ikke længere har mulighed for

ungehold på 25 timer om ugen

ifølge ny hjemrejselov. Det kan for

eksempel være musik, filmaftener,

husgerning og udflugter.

DECEMBER 2022

30 børn fra

Udrejsecenter Avnstrup går på

en kommunal skole, 18 børn går i

Røde Kors’ skole i Lynge, og fire

børn går på en specialskole. Siden

sommeren 2020 har Røde Kors

haft dialog med Udlændingesty-

relsen om lokaler til et Røde Kors

skoletilbud tættere på centeret.

Det er endnu ikke afklaret.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FAKTA OM UDREJSECENTER AVNSTRUP

Udrejsecenter Avnstrup ligger ved Hvalsø i Lejre Kommune og er udrejsecenter for børne-

familier, der har fået afslag på asyl eller har fået inddraget deres opholdstilladelser.

BOLIGFORHOLD OG TILBUD

Boligforhold

Familier på fire personer eller derover har to værelser

med eget bad og toilet i tilknytning til værelset. Nogle

af de større familier kan have mere end to rum.

Mindre familier bor i ét værelse og deler toilet og bad

med andre.

Der er 10 lejligheder på centeret, som familierne kan

indstilles til, når de er særligt socialt eller sundheds-

mæssigt udfordret. Et tværfagligt team tager beslut-

ning om indstilling til en af disse lejligheder.

Familierne bor i forskellige boafsnit på centeret. Hvert

afsnit har fælles køkken og et køleskab til hver familie.

Fællesområderne i boafsnittene er forbeholdt de

familier, der bor der.

Råvarerne til brug for madlavning bestiller familierne

to gange om ugen direkte hos en leverandør, der

leverer samlet til centeret.

Vuggestue, børnehave og klub er indrettet i separate

bygninger i tilknytning til centeret.

Børn mellem seks og 16 år går i skole – enten på Røde

Kors’ skole i Lynge eller på lokale folkeskoler i Hvalsø

og Ringsted.

Efter skoletid er der tilbud om klub, og via klubben

kan børn imellem seks og 16 år få tilbud om at delta-

ge i lokale foreningsaktiviteter for eksempel sport.

Sundhedsklinik

Klinikken har åbent alle hverdage, hvor beboerne kan

komme til planlagte aftaler. Derudover kan man hen-

vende sig uden forudgående aftale mandag, onsdag

og fredag 9-11. Der er læge to dage om ugen. Sund-

hedsplejerskerne kan kontaktes på deres arbejdstele-

fon alle hverdage og lave aftaler uanset åbningstiderne.

Forældre med børn under ét år tilbydes strukturerede

forløb, hvor de i et trygt og socialt fællesskab kan få

den vejledning og viden, de som nybagte forældre

kan have brug for.

Børn har adgang til samme sundhedsydelser som

danske børn på nær tandregulering, som er betinget

af bevilling fra Udlændingestyrelsen. Voksne har ret til

at få nødvendig, uopsættelig og/eller smertelindren-

de behandling.

Vuggestue, børnehave, klub og skole

Der er tilbud om vuggestue til børn fra et til to år

samt børnehave til børn fra tre til fem år. Hvis der er

bekymring i forhold til et barns udvikling, kan der

søges om bevilling til plads i vuggestuen til børn

under ét år.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

AKTIVITETER OG RAMMER

Undervisning og aktivering

Undervisning og aktivering er betinget af, om Hjem-

rejsestyrelsen vurderer, at beboerne samarbejder med

myndighederne om udrejse. Voksne, der er vurderet

til at samarbejde, deltager i hjemrejseforberedende

undervisning, praktik og aktivering ifølge en aftale,

den enkelte indgår med Røde Kors.

Alle over 18 år, der ikke medvirker til hjemrejse, får

ikke tilbud om undervisning eller aktivering.

Beboerne

På udrejsecenteret bor personer, der har fået endeligt

afslag på asyl, og personer, der er udvist ved dom.

Derudover er der nogle, der har fået inddraget deres

opholdstilladelse af andre årsager end kriminalitet.

Fælles for alle på Udrejsecenter Avnstrup er, at de er

familier med børn.

Opholdstider

Den gennemsnitlige opholdstid er relevant, fordi

Røde Kors tidligere har dokumenteret, at mange år i

asylsystemet påvirker asylansøgeres trivsel negativt

De børn, der blev undersøgt i forbindelse med

rapporten om trivslen på Udrejsecenter Sjælsmark i

april 2019

, havde i gennemsnit opholdt sig tre år på

asylcentre. Børnene på Udrejsecenter Avnstrup, der er

undersøgt i denne rapport, har i gennemsnit boet på

asylcentre i otte år.

Et øjebliksbillede for alle Udrejsecenter Avnstrups

familier i undersøgelsesperioden viser, at i begyndel-

sen af september 2022 havde de 44 familier været

i asylsystemet i gennemsnitligt seks år. Fem familier

havde været i asylsystemet i 10 år eller mere.

FOTO Heine Pedersen

Fritid

Røde Kors arbejder for, at der skabes så mange

fritidstilbud som muligt for beboerne inden for de

rammer, der er. Det sker i samarbejde med beboerne

og frivillige fra Røde Kors, Ungdommens Røde Kors,

Red Barnet og lokale foreninger. Aktiviteterne foregår

både på og uden for centeret.

For eksempel er der secondhand-shop og aktiviteter

som fitness, frisør, billard og café drevet af beboere i

samarbejde med frivillige.

Børn mellem seks og 16 år kan via klubben deltage i

lokale fritidsaktiviteter.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FAKTA OM VILKÅR FOR FAMILIERNE

PÅ UDREJSECENTER AVNSTRUP

SAMARBEJDE OM UDREJSE

Hjemrejsestyrelsen vurderer efter en samtale med be-

boerne, om de samarbejder om udrejse. Hvis beboere

vælger at samarbejde, kan de få hjælp til at søge om

støtte til at etablere sig i hjemlandet.

Hvis voksne beboere ikke samarbejder, får de

opholdspligt, de får ingen ydelser

og de kan ikke

deltage i undervisnings- og aktiveringsforløb.

Beboerne kan blive straffet, hvis de ikke overholder

opholdspligt og meldepligt

ØKONOMISKE YDELSER

Hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at familier medvir-

ker til udrejse, kan de få et forsørgertillæg pr. barn

under 18 år. De kan kun modtage forsørgertillæg for

maksimalt to børn

Familier, der ikke modtager økonomiske ydelser,

kan hver sjette måned ansøge om tøjpakke, og hver

anden uge modtager de en kasse med blandt andet

slik, juice og nødder til børnene.

OPHOLDSPLIGT OG MELDEPLIGT

Beboerne på udrejsecenteret kan få forkyndt op-

holdspligt ifølge udlændingelovens § 42 a, stk. 8,

hvis myndighederne vurderer, at de ikke medvirker til

udrejse.

På Udrejsecenter Avnstrup betyder det, at en stor

del af de voksne beboere skal dokumentere deres

tilstedeværelse på Hjemrejsestyrelsens kontor to

gange om dagen. Det foregår i tidsrummene 7-11 og

17-22 hver dag.

Størstedelen af de voksne på udrejsecenteret har

opholdspligt, hvilket betyder, at beboerne som ud-

gangspunkt skal overnatte på centeret hver nat.

Familierne kan ansøge om tilladelse til at overnatte

uden for centeret i to dage, to gange om måneden.

Hjemrejsestyrelsen kontrollerer, om påbuddet over-

holdes. Hvis beboerne ikke overholder opholdsplig-

ten, kan de blive straffet ifølge udlændingelovens

§ 60

Beboere, der ikke medvirker til udrejse, kan også

blive pålagt meldepligt af Hjemrejsestyrelsen ifølge

hjemrejselovens § 12, stk.1.

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FOTO Heine Pedersen

TEMA 1

BØRNENES TRIVSEL

I hverdagen på centeret møder Røde Kors’ fagmedarbejdere både børn og forældre. Pæ-

dagoger, lærere, sundhedsplejersker og omsorgsmedarbejdere er alle – i samarbejde med

forældrene – i høj grad opmærksomme på børnenes trivsel.

Både beboere og personale fortæller, at flere af de forandringer, der har været på Udrej-

secenter Avnstrup – med for eksempel vuggestuetilbud og familiernes selvbestemmelse

i forhold til måltiderne – har haft en positiv betydning for dagligdagen. Ikke desto mindre

fremgår det af alle interviews, at de grundlæggende vilkår på udrejsecenteret og de lange

opholdstider presser familierne og i særdeleshed børnene og de unge.

EN BABY I STORTRIVSEL

ER ET SJÆLDENT SYN

Hos sundhedsplejerskerne i centerets klinik er det

overordnede indtryk, at der jævnligt er grund til be-

kymring også for de helt små børn. Af samme grund

besøger sundhedsplejerskerne familierne oftere, end

man typisk gør i det kommunale system. En af sund-

hedsplejerskerne fortæller om sine erfaringer:

”Typiske tegn på dårlig trivsel er vigende øjenkon-

takt, mangel på mimik, søvn- og spiseforstyrrelser

og maveproblemer. Vi ser faktisk eksempler på det

hele blandt de nul til et-årige på centeret. For nylig

kom en familie med en baby på 10 måneder, der var

i total trivsel. Men det hører til sjældenhederne. Det

er usædvanligt at se et barn her i 100 procent god

trivsel.”

En af klinikkens læger ser tydelige tegn på, at man-

ge år i asylsystemet går ud over forældreevnen:

”Det, der gør mest indtryk lige nu, er de fædre, der

stille og roligt bliver brudt ned. De føler, at de lever i

et fængsel, og det påvirker hele familien.”

de i sommeren 2020 og er i dag meget benyttet og

efterspurgt.

Det pædagogiske personale får på den måde en

mulighed for at støtte forældrene og for at opfange

nogle af de forskellige tegn på mistrivsel hos børnene

på et tidligt tidspunkt. Tidligere begyndte børnene

først i et pædagogisk tilbud, når de fyldte tre år.

Pædagogerne beskriver, at de ofte ser symptomer på

angst og utryghed – forhøjet alarmberedskab, agtpå-

givenhed og mangel på ro og balance hos børnene.

Den strukturerede genkendelige hverdag i tilbuddene

er med til at reducere børnenes fornemmelse af kaos.

Alligevel ser pædagogerne i perioder tydelige tegn

på stress hos enkelte af børnene:

”Børnene er præget af, at de har kaos inde i hovedet.

Man skal være tæt på, for at der ikke sker noget helt

uforudsigeligt, for eksempel at de pludselig bider en,

løber eller skriger. De kan ikke modtage kollektive

beskeder. De har problemer med øjenkontakt. De kan

gå ind i sig selv i en grad, så man ikke kan få kontakt.

De kan tale med nogen, der ikke er der. De lever med

kæmpe stress.”

Det stiller særlige krav til arbejdsmetoderne – med

for eksempel lav stemmeføring og rolige bevægelser i

alt, hvad pædagogerne gør. Det betyder også, at pæ-

VUGGESTUEN – ET VIGTIGT TILBUD

Vuggestuen for de et til tre-årige er et resultat af

Røde Kors’ anbefalinger fra foråret 2019. Den åbne-

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

dagogerne har stort fokus på forældresamarbejde. Et

samarbejde, som en af mødrene sætter stor pris på:

”Personalet er gode til at fortælle, hvad der sker og

hvad der foregår, så på den måde er jeg meget tilfreds

med samarbejdet med vuggestuen. De er meget

hurtige og har en særlig opmærksomhed på børnene.

Jeg ved, at mit barn er et trygt sted.”

Billedet af, at mange af børnene mistrives, er dog det

samme som i vuggestuen. Også i børnehaven oplever

pædagogerne børn, der lukker sig inde og har svært

ved at lege med andre børn. De ser lege som ’police

kommer’, der hurtig bliver ukontrollerbare og gør,

at pædagogerne må stoppe legen og hjælpe dem i

gang med andre aktiviteter. Disse lege ses som regel i

forbindelse med, at der har været en udsendelse eller

anden uro på centeret.

RO OG STRUKTUR

Pædagogerne i børnehaven bekræfter, at pæda-

gogikken er meget vigtig i arbejdet med børnene.

De arbejder ligesom i vuggestuen med Røde Kors’

særligt udviklede asylpædagogiske principper og med

STROF-modellen og oplever, at det har stor betydning

for børnenes trivsel, at der er struktur og regulering.

I børnehaven forklarer pædagogerne, at det har haft en

positiv betydning, at de nye børn typisk har gået i vug-

gestue og kender rutinerne. Det betyder, at de hurtigt

føler sig trygge, når de begynder i børnehaven.

FORRINGET EVNE TIL AT LÆRE

På Røde Kors’ skole i Lynge oplever lærerne, at sær-

ligt de seks til 13-årige møder glade op med lyst til at

lære og lege, men det ændrer sig, når de bliver ældre

og forstår mere af familiens situation – og dermed

også deres egen.

Lærerne peger også på, at de møder elever med en

alarmerende forringet evne til at lære, og at det efter

deres vurdering oftest handler om familiernes situati-

on som afviste asylansøgere med mange års ophold i

asylsystemet. En lærer forklarer:

”De har psykisk pressede forældre med økonomiske

problemer, og de har været i asylsystemet i mange

år. De har typisk ikke haft kontinuerlig skolegang. De

er flyttet fra center til center, og nogle har ligefrem

oplevet at flytte skole en gang om året. Læg så også

til, at deres forældre måske heller ikke har gået særlig

meget i skole og derfor ikke kan bakke dem op og

hjælpe med lektier.”

En af pædagogerne i klubben beskriver den dårlige

trivsel i aldersgruppen på denne måde:

”Vi ser manglende overskud, håbløshed, magtesløs-

hed, uro i kroppen og manglende overblik. Det er

meget tydeligt, at de har brug for struktur og voksen-

styring – hvis man går fra en gruppe et øjeblik, ender

det i konflikter. De er meget afhængige af voksne.

De siger tit, at de ikke kan sove om natten, og at de

mangler appetit.”

Ifølge Røde Kors’ psykologer har mange af børnene

symptomer på angst, utryghed og svær mistrivsel:

STROF OG ASYLPÆDA-

GOGISKE PRINCIPPER

STROF står for Struktur, Tale og tid,

Ritualer, Organiseret leg og Forældresam-

arbejde.

Værktøjet er udviklet af en svensk børne-

læge

og bruges overalt i det pædagogi-

ske arbejde på Røde Kors’ asylcentre.

De pædagogiske erfaringer danner

grundlag for ”Pædagogik for flygtnin-

gebørn” med syv asylpædagogiske

principper, som Røde Kors udgav i 2018

i samarbejde med RUC og Københavns

Professionshøjskole.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

”Børnene kan opleve generel utryghed ved at bo på et

udrejsecenter, hvor en stor del af andre børn og voks-

ne har det svært psykisk og er i højt alarmberedskab,

og hvor der derfor nemt opstår uro og konflikter.”

Ifølge psykologerne kan børnene have svært ved at

falde i søvn, på grund af bekymringer og frygt, eller

de tør ikke falde i søvn, fordi de ofte har mareridt. Et

yngre barn fortalte for eksempel til psykologsamtale:

”Jeg er altid bange, når jeg skal sove. Jeg er mest

bange for, at politiet tager mor eller far og lukker dem

inde.”

Barnet har i flere år været bange for, at der sker

forældrene noget – især for at forældrene bliver

tilbageholdt.

UNDERSØGELSE OG

REDSKABER

For at indsamle så meget viden om børnenes

trivsel som muligt, har Røde Kors gennemført

en række interviews med både beboere og an-

satte på udrejsecenteret i perioden september

til november 2022. Det er den samlede viden

fra disse interviews, der danner grundlag for

de tre tema-afsnit om børnenes trivsel, om ud-

rejsecenterets unge beboere og om, hvordan

vilkårene påvirker familiernes trivsel.

Blandt de i alt otte beboere, der er blevet inter-

viewet, er mødre, fædre og unge mennesker,

der bor på Udrejsecenter Avnstrup med deres

familier.

Blandt de interviewede faggrupper er pæda-

goger i vuggestue, børnehave og klub, lærere

på Røde Kors skolen i Lynge, sundhedsfag-

ligt personale i klinikken, undervisnings- og

aktiveringsmedarbejdere, socialkoordinatorer,

Røde Kors-psykologer og centermedarbejdere,

der både inkluderer praktiske medarbejdere,

omsorgsmedarbejdere og kontaktpersoner.

I alt 25 medarbejdere har på den måde bidra-

get med det kendskab, de har fra hverdagen

med børnene og deres forældre.

Sideløbende med dette fik centerets familier et

tilbud om at medvirke til en anonym og frivillig

trivselsundersøgelse, som Røde Kors-psykolo-

ger gennemførte i samme periode. Det sagde

16 familier ja til. 25 børn og 28 forældre er ble-

vet undersøgt med strukturerede og internati-

onalt anerkendte spørgeskemaer, der bruges til

at undersøge psykisk trivsel og symptomer på

psykiske vanskeligheder.

Undersøgelsen og dens resultater kan findes

på side 28.

NORMALE RAMMER KAN HJÆLPE

Det generelle billede blandt fagpersonerne er, at jo

ældre børnene bliver, jo mere fylder håbløsheden.

Sundhedsplejerskerne peger på, at de børn, der i peri-

oder trives bedst, typisk er børn, der går i kommunal

skole og har fået gode fritidsinteresser i lokale sports-

klubber. De kæder den øgede trivsel for de børn sam-

men med de mere normale rammer, børnene færdes i.

Det bekræfter lærerne, men de ser også eksempler

på, at det for nogle børn bliver en byrde at komme i

almindelig folkeskole, fordi deres faglige og sociale

baggrund betyder, at de ikke trives eller føler sig

inkluderet i klassen.

Medarbejderne i klubben fortæller, at børnene ople-

ver, at de forskelle på vilkår, der er mellem dem og de

andre børn i klasserne, er meget tydelige i hverdagen.

Det er svært for dem med børnefødselsdage, de und-

går at invitere venner med hjem og taler om, at de

andre børn i skolen går i Netto i frikvarterne, mens de

selv ingen penge har. På samme måde kan børnene i

asylsystemet ikke komme med deres folkeskoleklas-

se på en skolerejse til udlandet, fordi de ikke kan få

tilladelse til at rejse og komme tilbage til Danmark,

hvilket igen gør forskellene synlige og mærkbare.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

TEMA 2

UDTALT MISMOD BLANDT DE UNGE

I forhold til de ældre børn og de unge er der særligt to bekymringer, der går igen: Den ene

handler om manglende muligheder – og på grund af det – udtalt håbløshed og opgivenhed

overfor den situation, de befinder sig i. Den anden handler om risiko for at blive involveret i

kriminalitet og misbrug.

MANGEL PÅ MULIGHEDER

En af de meget væsentligste grunde til den udbredte

håbløshed er, at der fra en asylansøger fylder 17 år,

ikke længere er skolepligt og dermed ikke er afsat

økonomi til uddannelse. Indtil 2021 var der mulighed

for at danne særlige klasser for unge på centeret,

hvor de 17-21-årige blev undervist i engelsk og en

række samfundsrelevante emner så som demokrati

og kulturforståelse.

Efter hjemrejselovens ikrafttræden er det ikke længe-

re muligt, og de 17-årige er uden tilbud, indtil de som

18-årige har mulighed for at deltage i de afviste voks-

nes undervisning på centeret. Denne undervisning

er ikke kompetencegivende i forhold til det almene

undervisningssystem, og den dækker ikke unges

behov og ønsker til uddannelse.

For de unge, der har flere års skolegang i Danmark og

har gode sprogkundskaber, er det et stort problem,

at muligheden for kompetencegivende undervisning

begrænses, når de fylder 17 år. Det skyldes, at der

ikke længere følger finansiering med. Ifølge lærerne

på Røde Kors-skolen og flere af udrejsecenterets

undervisere betyder det, at børn helt ned i 13-års al-

deren begynder at miste motivationen for at gøre sig

umage i skolen, fordi de ved, at de mister muligheden

for at gå i skole, når de bliver 17. En af underviserne

fortæller:

”Vi har unge, der giver op alt for tidligt. Hvad nytter

det hele, spørger de? Jeg må jo alligevel ikke noget,

når jeg bliver 17, er noget af det, vi desværre ofte

hører.”

Nogle gange lykkes det medarbejderne at få friplads

på skoler i omegnen, hvilket er afgørende for, at nogle

af de unge trods alt kan få en eksamen i 10. klasse

eller en ungdomsuddannelse, men det er helt afhæn-

gigt af skolernes samarbejdsvilje.

En 17-årig dreng fortæller om sin oplevelse med at

skulle flytte fra Jelling til Udrejsecenter Avnstrup:

”Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne fortsætte i 10. klasse

sammen med dem, som jeg altid har gået i skole med.

Samtidig skulle vi flytte til Avnstrup og bo på udrej-

secenter, fordi vores asylsag er afvist. Det var slet ikke

sikkert, at jeg overhovedet kunne gå i skole mere. Jeg

blev virkelig ked af det og havde svært ved at tro på,

at det kunne være sådan.”

Han fortæller videre om de første måneder efter

flytningen fra Jelling til Avnstrup:

”Jeg levede nærmest som i et lille fængsel. Jeg sad

bare hjemme og spillede computer hele natten, nogle

gange til klokken seks om morgenen. Når man ikke går

i skole og bare spiller computer, så går dagene lang-

somt, og der er ingen mening. Alt var bare ligesom på

pause, og jeg vidste ikke, hvad der skulle ske. Jeg ville

bare tilbage til mine venner i Jelling. Men nu er jeg

heldigvis startet i skole igen.”

BEHOV FOR KOMPETENCEGIVENDE

FORLØB

Røde Kors forsøger at gøre det muligt at tilbyde fælles

aktiviteter inden for de rammer, der er. En gruppe unge

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

har for eksempel været inddraget i at indrette en hyg-

gelig café, de går til filmaftener, Ungdommens Røde

Kors kommer en aften hver uge, og medarbejderne

inviterer på udflugter. En af medarbejderne siger:

”Alt det kan jo ikke afløse nogle reelle, kompetence-

givende forløb. Faktum er, at her er en gruppe unge

uden penge og uden muligheder for at komme videre i

deres liv. Man kan mene, hvad man vil om forældrenes

beslutning, men for de unge føles det uretfærdigt, at

de skal bøde så meget for en beslutning, deres foræl-

dre har taget.”

En anden problemstilling opstår, når de unge fylder

18 år. Her får de selvstændig status uafhængigt af

deres families sag og bliver indkaldt til samtale hos

Hjemrejsestyrelsen for at afdække, om de individuelt

medvirker til udrejse. Hvis de vælger ikke at medvirke,

får de en såkaldt stopdato, der er myndighedernes

markering af den manglende medvirken. Det har

den betydning, at de mister muligheden for praktik

og uddannelse og får meldepligt to gange dagligt.

Jobcentermedarbejderne beskriver, hvordan en ung

mand på centeret måtte afbryde et vellykket praktik-

forløb hos en håndværker, fordi han af hensyn til sin

familie og en række andre grunde ikke kunne sige ja

til at samarbejde med myndighederne om udrejse.

Han fortæller selv:

”Jeg var med til at lægge gulve, sætte køkken op, løfte

vinduer og en masse ting. Firmaet ville gerne ansætte

mig – men det stoppede desværre fra den ene dag til

den anden. Jeg er kun 21 år, og jeg føler, jeg er gået

helt i stå i mit liv. Jeg har spildt de sidste seks år af mit

liv på ingenting i det her asylsystem. I de tre måneder

fik jeg håbet tilbage. Men nu har jeg heller ikke det

mere. Der er ikke længere noget at stå op til, og det

hele virker håbløst.”

Centermedarbejderne oplever også håbløsheden

blandt de unge. En af dem siger:

”Det er simpelthen så meningsløst. Et ungt menneske

på 16 eller 17 år burde jo være fuld af virkelyst og mod

på fremtiden. Men nogle gange kan vi se på deres øjne

og på deres væremåde, at nu kan de ikke klare mere.

Nogle får en kort lunte, andre kommer aldrig ud af

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

værelset og virker modløse. Det er frygteligt at se på,

da det er unødvendigt.”

Flere medarbejdergrupper og forældre er særligt

bekymrede, fordi de har oplevet tilfælde af misbrug af

hash, stoffer og lightergas hos nogle af teenage-

drengene.

Nogle af de unge beboere på udrejsecenteret er

henvist til behandling hos Røde Kors’ psykologer på

centeret, og psykologerne har denne beskrivelse af

dem:

”De er ofte modløse, opgivende og demotiverede.

Nogle har tanker om, at de ikke orker at leve længere.

De er blevet trætte af deres liv, alt bliver ligegyldigt

for dem. De mister gradvist motivationen for fortsat

skolegang, deltagelse i klub, fritidstilbud, sociale

sammenhænge eller psykologisk behandling. De

oplever deres situation som håbløs og uden udsigter,

og det kan være meget svært for dem at tale om deres

livssituation og trivsel.

Nogle af de unge er selvskadende, andre har spise-

forstyrrelser, udviser symptomer på PTSD, depression

eller angst.”

I tilfælde af bekymring for børnenes trivsel under-

retter psykologerne og andre fagmedarbejdere til

kommunen. Dette sker i samarbejde med socialkoor-

dinatorerne på centeret.

bekymrede. Der var en periode, hvor de fortalte, at

de var blevet tilbudt mærkevarer for at begå noget

kriminelt.”

En socialkoordinator bekræfter den bekymrende

tendens:

”Vi har et stigende problem på Center Avnstrup med

en gruppe unge, der får kontakt til kriminelle miljøer.

Kombinationen af, at de føler sig dårligt behandlet, og

at de er vrede over ikke at kunne leve et almindeligt

ungdomsliv som alle andre på grund af familiens situ-

ation, betyder, at de er nemme at hverve. De har ingen

penge, og når nogle tilbyder dem andre lyssky måder

at tjene penge på, er de nemme at lokke. Det er rigtig

svært at se på. Især fordi de meget restriktive rammer

gør det svært for os at forebygge kriminaliteten.”

MED DE RETTE REDSKABER KAN

KRIMINALITET FOREBYGGES

Socialkoordinatorerne efterlyser nogle af de red-

skaber, som kommunerne har, når der er brug for at

forebygge kriminalitet blandt unge:

”Hvis en tilsvarende gruppe unge i det omgivende

samfund havde samme risiko for kriminalitet, kunne vi

have tilbudt dem at komme på Forberedende Grund-

uddannelse, FGU, eller et andet praktisk kompeten-

cegivende forløb til gengæld for nogle lommepenge.

Det er vi afskåret fra – fordi de tilhører afviste familier

og hører under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Det

betyder, at der ikke er nogen gulerod, der kan holde

dem væk fra en kriminel løbebane. De føler sig ikke

hørt, ikke set, håbløsheden indfinder sig, og vi taber

nogle af dem.”

RISIKO FOR KRIMINALITET

Ud over modløsheden som reaktion på de manglende

muligheder for skolegang, uddannelse og et normalt

ungdomsliv, udtrykker flere af medarbejderne på

udrejsecenteret stor bekymring for, at de unge bliver

opsøgt af unge udefra, der prøver at hverve dem til

forskellige former for kriminalitet. En medarbejder i

klubben, hvor de unge kommer om eftermiddagen,

siger:

”De unge er mega nemme ofre for at blive shangha-

jet af eksterne grupper. De gør det for at få tøj, en

taske… og nogle er hele tiden på vippen, hvor vi er

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

FOTO Heine Pedersen

TEMA 3 VILKÅR OG

DERES BETYDNING FOR TRIVSEL

Etableringen af Center Avnstrup som udrejsecenter for afviste familier skete som bekendt

på baggrund af en politisk aftale fra november 2019. Forbedringerne i forhold til Udrejse-

center Sjælsmark, hvor familierne kom fra, bestod af etablering af vuggestue til de yngste

børn, udvidet åbningstid i børnehave og fritidsklub, en ’fleksibel madordning’ og indkvarte-

ring uden hegn og synlig kontrol.

Flere af de interviewede fagmedarbejdere udtrykker, at forbedringerne har gjort en for-

skel.

VUGGESTUE OG STYRKET

BØRNETILBUD

Netværksmedarbejderne forklarer blandt andet,

at det har haft stor betydning, at der er kommet

et vuggestuetilbud til de mindste børn, både for

vuggestuebørnene og deres forældre, som dermed

bedre kan deltage i undervisning og aktiviteter. Det

giver struktur på hverdagen, og struktur er afgøren-

de for familiernes og dermed børnenes trivsel.

En af medarbejderne siger:

”På ganske almindelige hverdage er der en rolig

stemning som i en lille landsby. Forældrene følger

børnene i vuggestue og børnehave, skolebørnene

kommer afsted med bussen. Efter skoletid er mange

af dem glade for at gå i klub, mens forældrene gør

klar til aftensmaden.”

Flere nikker også genkendende til, at det har hjulpet

på den fælles ansvarsfølelse, at de enkelte boafsnit

er forbeholdt de familier, der bor der. Fællesarea-

lerne bliver holdt pænt rent, der er grønne planer

i vindueskarme og på altanerne, og på væggene

hænger farvestrålende malerier, som nogle af bebo-

erne har skabt i forbindelse med et kunstprojekt på

centeret – alt sammen noget, der er med til at skabe

bedre omgivelser.

FORÆLDRENE KØBER SELV IND OG

LAVER MAD

En af de mest betydningsfulde forbedringer er, ifølge

centermedarbejderne, at familierne selv kan lave mad

i fælleskøkkenerne, og at familierne er inddraget i de

daglige gøremål på centeret. Medarbejderne oplever,

at beboerne gerne vil hjælpe hinanden og i fælles-

skab skabe et rart sted for både børn og voksne.

En mor til to små børn fortæller, at noget af det, der

får hverdagen til at fungere for hende er, at der er

andre børnefamilier i samme boafsnit:

”Alle os på gangen har børn i vuggestue- og børne-

havealderen. Om aftenen leger børnene nogle gange

sammen. Indimellem hjælper vi også hinanden, for

eksempel med madlavningen. Vi er gode til at hjælpe

hinanden.”

MANGE ÅR I ASYLSYSTEMET SVÆKKER

FORÆLDREEVNEN

Der er dog ikke tvivl om, at familiernes lange ophold i

asylsystemet for mange betyder svækket forældreev-

ne. En læge i klinikken oplever at få henvendelser, der

handler langt mere om mentale problemer end om

fysiske helbredsproblemer:

”En hyppig henvendelse kan handle om, at forældre

og børn sover dårligt. Ellers handler det ofte om ho-

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

vedpine, hjertebanken, mavesmerter og PTSD-symp-

tomer som for eksempel koncentrationsbesvær. Der

er en helt klar overvægt af den slags henvendelser

om psykosomatiske problemer i forhold til, hvis man

sammenligner med det omgivende samfund.”

Lægens iagttagelse suppleres af psykologernes

erfaringer:

”Forældrenes mistrivsel påvirker forældreevnen og

børnenes trivsel.”

Psykologerne har samlet nogle af børnenes udsagn:

”Jeg har aldrig har set min mor smile eller være glad.”

”Min far ser altid rigtig træt og bekymret ud. Jeg tror,

han har det svært. Vi har det aldrig sjovt sammen

derhjemme. Alle er triste hele tiden. Mine forældre

græder nogle gange i søvne.”

”Jeg blev så bange, da jeg så mor gå ud i skoven, fordi

jeg vidste, at hun ikke ville leve mere. Jeg skyndte mig

at løbe efter hende, og det var mig der ringede efter

ambulancen.”

Ifølge psykologerne er nogle af børnene og de unge

dybt bekymrede for, om deres forældre er i fare for at

tage deres eget liv:

”Derfor vil de ikke i skole, og hvis de er i skolen, kan de

slet ikke koncentrere sig. Uanset hvor meget forældre-

ne forsøger at holde igen med, hvor skidt de har det,

så opfanger børnene det alligevel. Det kan gøre barnet

forvirret og i tvivl om sin egen virkelighedsoplevelse.

Mens børnene er bekymrede for deres forældre, er

forældrene bekymrede for deres børn, så familiemed-

lemmernes mistrivsel påvirker alle i et gensidigt og

selvforstærkende loop.”

En sundhedsplejerske supplerer:

”Det, som jeg ser mest, er den forældreevne, der bliver

pillet ned hos de forældre, der bliver ved med at bo

her og aldrig kan blive sendt hjem.”

En sygeplejerske fortæller om en situation på et

tværfagligt møde om en familie, hvor en far har det så

skidt i en grad, så han er mimikløs:

”Han fortæller, hvordan det påvirker ham, at der ikke

Når børnene taler med Røde Kors-psykologer, tegner de ofte som en del af behandlingen. Her har et barn tegnet sin frygt

for, at forældrene bliver frihedsberøvede.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

er noget at stå op til mere. Han foreslår praktik, men

det lader sig ikke gøre, fordi familien ikke medvirker.

Samtidig er der stor mistrivsel hos nogle af børnene.

Det kunne være så godt for hele familien, hvis far fik

noget at stå op til, men med det nuværende regelsæt

lader det sig ikke gøre.”

at tisse i sengen om natten, de mister appetitten og

får nogle typiske reaktioner på traumer. Det sker især

efter voldsomme hændelser og det er svært for foræl-

drene at skærme deres børn.”

TVANGSUDSENDELSER SÆTTER SPOR

VOLDSOMME OPLEVELSER

De restriktive rammer med opholds- og melde-

pligt og manglende mulighed for undervisning og

aktivering for dem, der ikke medvirker, er ikke alene

om at påvirke beboernes trivsel negativt. Centerets

status som udrejsecenter betyder også, at der sker

tvangsmæssige udsendelser, og det er en voldsom

oplevelse for alle beboere.

I både vuggestuen, børnehaven og klubben observe-

rer medarbejderne, at børnene er påvirkede af det.

Det kan være børn i familier, der er forsøgt udsendt,

hvor frygten efterfølgende fylder i hverdagen.

Pædagogerne har for eksempel oplevet en lille pige,

der efter at være blevet forsøgt udsendt med sin

mor, var meget bange for at være væk fra hende og

optaget af at lave gaver til hende og hjælpe hende

med at passe sine søskende.

Andre børn fra familier, der også er forsøgt udsendt,

beskrives efterfølgende som traumatiserede, med

søvnbesvær, koncentrationsbesvær og præget af frygt.

Der er også tilfælde, hvor børnene selv og deres

nærmeste ikke er forsøgt udsendt, men hvor det

sker for et barns venner og deres familier. For en

dreng i børnehaven har sådan en hændelse betydet,

at han efterfølgende har været trist, vred og opgi-

vende. Oplevelsen har gjort ham bange for, hvad der

kommer til at ske med ham selv og hans familie.

I andre tilfælde er det også tydeligt, at børnene

påvirkes af forældrenes frygt for udsendelse. Pæ-

dagogerne møder børn i børnehaven, der er synligt

mærket af forældrenes angst for fremtiden:

”Efter tvangsudsendelser har vi set børnehavebørn

med voldsomme reaktioner. Nogle børn begynder

Centermedarbejderne fortæller, at de jævnligt ser

frivillige udrejser, der foregår roligt og værdigt – men

at de tvangsmæssige udsendelser er voldsomme for

alle:

”Der går et sus igennem huset. Alle er meget hurtigt

klar over, hvad der sker, og det bliver hurtigt et tilløbs-

stykke, hvor forældrene ikke er i stand til at skærme

børnene trods opfordringer fra personalet. Det er som

om huset ryster i 14 dage efter, og reaktionerne vidner

om, at det er denne situation, som mange af familierne

frygter mest: At blive tvunget til at rejse hjem imod

deres vilje. Vi ser jævnligt eksempler på familier, der

fornægter deres egen situation. De bruger energien på

at få dagligdagen til at fungere og på ikke at tale om

det, der er svært – så som en forestående hjemrejse.

Mange af børnene har boet og levet i Danmark så læn-

ge, de kan huske. Hjemlandet er forbundet med den

frygt, de kan mærke hos forældrene, og med de frygt-

indgydende ting, de hører om krig eller forfølgelse.”

Det har med andre ord negativ indvirkning på fa-

miliernes trivsel, at de bor på et udrejsecenter, hvor

der er risiko for tvangsudsendelser. Den socialfaglige

personalegruppe peger dog på, at det også kan være

en fordel, at de mange forskellige personalegrupper

på udrejsecentret har mulighed for at følge op, når

de ser tegn på dårlig trivsel, og opmærksomheden

fra personalet udgør et sikkerhedsnet, der er mere

fintmasket end i det omgivende samfund.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

PSYKOLOGISK UNDERSØGELSE

Psykologer fra Røde Kors har i efteråret 2022 gennemført en undersøgelse af den mentale

trivsel hos 16 familier og deres 25 børn på Udrejsecenter Avnstrup.

Undersøgelsen omfatter ikke de samme familier, som medvirkede i rapporten om trivslen

hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark i 2019

. Det er kun to familier, som har deltaget i beg-

ge undersøgelser. Siden familierne fra Sjælsmark blev flyttet til Avnstrup i 2020, har nogle

fået opholdstilladelse, andre er rejst, og nye familier er kommet til.

PSYKOLOGERNE I RØDE KORS

Psykologerne i Røde Kors har siden 2009 foretaget

psykologiske screeninger

af omkring 10.000 børn og

unge på asylcentre i hele Danmark. Arbejdsopgaven

udføres i henhold til kontrakt med Udlændingestyrel-

sen.

Formålet med den psykologiske screening er at

identificere børn, der enten har udviklet eller har risiko

for at udvikle psykiske vanskeligheder, eller som har

andre særlige behov ved ankomsten til Danmark. Efter

screeningerne kan børnene blive henvist til yderligere

børnepsykologisk undersøgelse og/eller psykologisk

behandling. Voksne asylansøgere kan også blive hen-

vist til psykologisk behandling.

Psykologerne bidrager til tværfaglige vurderinger og

kommunale underretninger, når der er bekymring for

et barn eller en ung. Det er kommunernes familieen-

heder, der vurderer behovet for støtte og iværksætter

børnefaglige undersøgelser og støtteforanstaltninger.

Udlændingestyrelsen godkender og finansierer støtte-

foranstaltninger.

På Udrejsecenter Avnstrup gennemfører psykologer-

ne børnepsykologiske undersøgelser og behandling

af henviste børn og unge. Psykologerne deltager i

tværfaglige møder på centeret og følger ofte børnene

og deres familier igennem længere tid.

DEMOGRAFISKE FORHOLD

I alt 25 børn og 28 forældre fra 16 familier deltog i

undersøgelsen. Børnenes gennemsnitsalder var syv år.

Børn yngre end to år blev ikke undersøgt. De yngste

børn på centeret følges af sundhedsplejersker og går

i vuggestue fra et-års alderen. De undersøgte familier

kommer fra forskellige lande og fra seks sproggrupper.

Den største gruppe taler farsi.

De 16 familier har været i asyl- og udrejsesystemet i

Danmark fra fem år til mere end ti år – i gennemsnit

otte år. I den tid er de blevet flyttet i gennemsnit syv

gange mellem centre. Der følger oftest skoleskift med

en flytning, men det blev ikke undersøgt, hvor mange

skoler børnene har gået på.

Familierne har i gennemsnit boet på Udrejsecenter

Avnstrup i over to år.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

METODER

I vores undersøgelser af både børn og voksne, har vi

brugt anerkendte, standardiserede og målbare spørge-

skemaer.

Hvordan screeningsredskaberne er brugt i denne un-

dersøgelse, beskrives nærmere i de afsnit, der handler

om resultaterne.

Der er brugt tolke efter behov. Spørgeskemaerne

findes på mange sprog, og beboerne har enten selv

udfyldt skemaet, eller de har fået hjælp fra psykolog

og tolk.

SDQ

består af et spørgeskema med 25 spørgsmål

om børn og unges psykiske trivsel og funktionsni-

veau, som giver en systematisk kortlægning af deres

trivsel. SDQ måler styrker, vanskeligheder og funktion i

hverdagen hos børn i alderen to til 17 år. Redskabet er

velunderbygget videnskabeligt, og metoden er blevet

brugt i tidligere undersøgelser af asylansøgerbørns

trivsel

samt i international forskning

SDQ-undersøgelsen fandt sted på Udrejsecenter

Avnstrup, på Røde Kors-skolen i Lynge, på ekster-

ne folkeskoler og i udrejsecenterets vuggestue og

børnehave.

K10

Forældrene blev screenet med K10

, der måler omfan-

get af stress, psykisk ubehag og nervøsitet inden for

den sidste måned. Der indgår også enkelte traume-

relaterede spørgsmål fra HTQ4

i undersøgelsen.

ETIK OG SAMTYKKE

Deltagelsen i den psykologiske undersøgelse har

været anonym og frivillig, og forældrene har givet

samtykke til, at Røde Kors måtte screene deres børn.

16 ud af i alt 44 familier på udrejsecenteret valgte at

deltage.

Dialogen med beboerne foregik på den måde, at

netværksmedarbejdere kontaktede familierne direkte

på centeret, informerede om formål og metode ved

screeningen og afleverede en samtykkeerklæring

oversat til beboerens sprog. Efterfølgende har lederen

af Udrejsecenter Avnstrups pædagogiske tilbud og en

psykolog orienteret beboerne om undersøgelsen og

svaret på spørgsmål.

Der er lagt vægt på, at screeningerne ikke måtte være

for anstrengende for deltagerne. Målgruppen er i

forvejen yderst belastet, og deres koncentration og

udholdenhed er ofte begrænset. Derfor har vi udvalgt

korte og overskuelige skemaer, for at vurdere den

generelle trivsel.

FORBEHOLD

28 familier – 64 procent – fravalgte at deltage. Røde

Kors har ikke undersøgt bevæggrundene, men ifølge

tilbagemeldinger fra medarbejderne, handlede det

blandt andet om, at de ikke kunne se formålet, fordi

de ikke troede på, at undersøgelsen vil medføre nogen

konkrete forbedringer for dem og deres familie.

Den begrænsede deltagelse betyder, at der kan være

usikkerhed i generaliseringen af undersøgelsens

data, og undersøgelsens resultater bør fortolkes med

forsigtighed.

Forskningen på det tværkulturelle område er kompleks

og ufuldstændig. Der findes endnu ikke tydelige stan-

darder for psykologiske screeninger og undersøgelser

inden for asylområdet

. I denne undersøgelse bruger

vi danske normer

. Det betyder at vi sammenholder

de resultater, vi når frem til med, hvad man ville kunne

forvente hos henholdsvis danske børn i samme alder

eller hos danske voksne.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

RESULTATER FRA PSYKOLOGERNES

SCREENINGER

BØRNENES TRIVSEL MÅLT MED SDQ

SDQ

har 25 spørgsmål om barnets styrker og van-

skeligheder og giver indtryk af to til 17-årige børns

niveau af vanskeligheder og ressourcer sammenlignet

med andre børn på samme alder. Jo højere score,

desto større risiko for mistrivsel og psykisk lidelse.

SDQ måler niveauet af symptomer på vanskelig-

heder inden for fire områder: Følelser, adfærd,

opmærksomhed og hyperaktivitet samt relationer

med jævnaldrende. Den måler også i hvor høj grad

barnets eventuelle vanskeligheder inden for de fire

områder påvirker trivsel i hverdagen. Denne skala

betragtes som den vigtigste for at vurdere børns

trivsel. SDQ måler yderligere to skalaer, som vi har

udeladt i diagram 1

I screeningsredskabets standardisering har man

undersøgt en stor gruppe danske børn – også kaldet

normgruppen. Man har set på, hvordan de 10 procent

af børn med størst vanskeligheder scorede inden for

hvert af de målte områder ifølge henholdsvis foræl-

drenes-, fagfolks- eller de unges egne besvarelser.

Når SDQ viser symptomer på vanskeligheder i dette

niveau, vurderes vanskelighederne at være signifi-

kante og giver anledning til væsentlig bekymring for

barnets trivsel.

SDQ-RESULTATER

Resultaterne fra SDQ bygger på 25 forældrebesva-

relser, 23 lærer- eller pædagogbesvarelser og syv

selvrapporteringer fra børn over 11 år.

SDQ-besvarelserne fra henholdsvis forældre, pæda-

goger, lærere og fra børnene selv er – for hver skala

– blevet udregnet separat for hvert barn og holdt op

Diagram 1:

Andelen af børn med symptomer på signifikante vanskeligheder inden

for forskellige områder, målt med SDQ; forældrebesvarelser (n=25), lærer- og

pædagogbesvarelser (n=23), og selvrapportering (n=7)

48%

40%

48%

16%

56%

Følelser

Adfærd

Opmærksomhed og

Hyperaktivitet

Relationer med

jævnaldrende

Påvirket trivsel og

funktion i hverdagen

Børn på Udrejsecenter Avnstrup

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

imod normgruppen i forhold til det enkelte barns køn

og alder. Derved er det regnet ud, om det enkelte

barn var over skæringslinjen, det vil sige, at barnet

havde symptomer på signifikante vanskeligheder

inden for hvert enkelt område eller skala.

Diagram 1 viser andelen af de undersøgte børn, der

har symptomer på signifikante vanskeligheder for fem

af de syv undersøgte områder ifølge én eller flere af

informanterne.

Da der er tale om et begrænset datamateriale, har vi

valgt at samle besvarelserne fra alle informantgrup-

perne i ét samlet diagram

Resultaterne viser, at der er grund til alvorlig bekym-

ring for en stor del af de undersøgte børn, hvis man

enten spørger børnene selv, deres forældre, lærer

eller pædagog. Det vil sige, at enten barnet selv,

forældre eller en fagperson vurderer, at 48 procent

af børnene har symptomer på signifikante vanske-

ligheder med henholdsvis følelser og opmærksom-

hed- og hyperaktivitet. 40 procent af børnene har

symptomer på vanskeligheder med deres adfærd og

16 procent i deres relationer med jævnaldrende. I alt

56 procent af børnene, har markante vanskeligheder

inden for et eller flere områder, som påvirker deres

trivsel og funktion markant i hverdagen. Se diagram

En psykiatrisk udredning med henblik på diagnosti-

cering kræver flere og grundigere undersøgelser, end

det er muligt i denne undersøgelse.

Børn i asyl- og udrejsesystemet henvises til psykia-

trisk udredning, når det vurderes relevant i forhold

til blandt andet barnets vanskeligheder og familiens

samlede situation. Ofte er barnets psykiske vanske-

ligheder tæt forbundet med de kontekster, barnet

indgår i, barnets erfaringer, forældrenes psykiske

mistrivsel og funktionsniveau eller familiens livssi-

tuation. I de tilfælde kan det være mere hensigts-

mæssigt med pædagogiske, sociale, sundhedsmæs-

sige eller psykologiske indsatser end psykiatrisk

udredning. Kommunen underrettes løbende, og i

kommunalt regi gennemføres børnefaglige undersø-

gelser, og der gives tilbud om støtteforløb i nogle af

familierne.

Diagram 2 viser, at 44 procent af de undersøgte børn

bliver estimeret til at være i høj risiko for psykiske

lidelser svarende til én eller flere psykiatriske diagno-

ser, hvis de blev psykiatrisk udredt. Derudover estime-

res 16 procent af børnene til at være i mellemhøj

risiko, hvilket placerer i alt 60 procent af børnene i en

risikogruppe i forhold til en eller flere psykiske lidelser.

Knap 30 procent af børnene er i højrisiko for psykiske

lidelser inden for det følelsesmæssige område, mens

yderligere 12 procent er i mulig risiko. Der er lavest

risiko for adfærds- og hyperaktivitetsforstyrrelser,

hvilket vises i diagram 2.

ESTIMERET RISIKO ELLER SANDSYN-

LIGHED FOR PSYKIATRISK LIDELSE

SDQ-spørgeskemaet har tilknyttet en algoritme

som bygger på alle rå-scorer fra SDQ’s tre symp-

tomskalaer, der måler vanskeligheder med følelser,

adfærd og hyperaktivitet og påvirkning i hverdagen.

Algoritmen bruges til at forudsige risikoen for psyki-

ske lidelser. Den estimerer sandsynligheden for, om

et barn som er blevet screenet med SDQ, ville få en

psykiatrisk diagnose, hvis barnet blev udredt.

Formålet med at bruge algoritmen er ikke diagnosti-

cering. Algoritmen kan bruges til at give sammenlig-

ningsgrundlag i forhold til tidligere undersøgelser af

asylbørn, afviste asylbørn eller andre børnegrupper.

ANALYSE AF RESULTATERNE FRA

BØRNESCREENINGEN MED SDQ

Røde Kors-psykologerne møder børnene på Udrej-

secenter Avnstrup i forskellige sammenhænge for

eksempel i forbindelse med børnepsykologiske un-

dersøgelser, psykologisk behandling og indirekte ved

tværfaglige møder, hvor børnenes trivsel og udvikling

løbende bliver drøftet. Psykologerne har derfor et

grundigt kendskab til mange af børnenes og familier-

nes udfordringer.

SDQ-resultaterne understøtter psykologernes faglige

vurderinger og bekymringer, da resultaterne viser, at

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

over halvdelen af børnene har store vanskeligheder

inden for forskellige områder, som igen påvirker

deres funktion og trivsel i hverdagen.

SDQ-algoritmen estimerer, at 44 procent af de un-

dersøgte børn er i høj risiko, og 16 procent er i mulig

risiko for en eller flere psykiatriske lidelser inden for

de forskellige områder: Følelser, adfærd og hyperak-

tivitet eller opmærksomhed.

På grund af det smalle datamateriale kan diagram 1

ikke sammenlignes direkte med Sjælsmarksundersø-

gelsen, hvor resultaterne blev præsenteret separat

for hver informantgruppe, og hvor det kun var de

voksnes besvarelser, der blev samlet

Estimatet fra SDQ-algoritmen, som vises i diagram 2,

kan til en vis grad sammenlignes med resultater fra

Sjælsmarksundersøgelsen og fra tidligere undersø-

gelser af asylbørn. Flere børn, som deltog i under-

søgelsen i Sjælsmark blev estimeret til at være i høj-

eller mulig risiko for psykiske lidelser, henholdsvis 61

procent og 19 procent. I denne undersøgelse lyder

estimatet på 44 procent og 16 procent.

Sagt på en anden måde er 80 procent af børnene i

Sjælsmarksundersøgelsen blev estimeret at være i

mulig eller høj risiko for psykiatriske lidelser, mens

60 procent af børnene i den aktuelle undersøgelse

blev estimeret til at være i høj eller mulig risiko for

psykiatriske lidelser. Dette er ikke nødvendigvis ens-

betydende med, at børnene fra Sjælsmark har fået

det bedre i Avnstrup blandt andet fordi, at hoved-

parten af børnene fra Sjælsmark-undersøgelsen ikke

deltog i denne undersøgelse.

De to undersøgelser af børn i udrejseposition i hen-

holdsvis Sjælsmark og Avnstrup har det til fælles, at

der er brugt nogle af de samme screeningsskemaer,

og at begge børnegrupper er i udrejseposition.

Med det kendskab børnepsykologerne i Røde Kors

har til børn, unge og familier i henholdsvis asyl- og

udrejseposition, blev Sjælsmark-børnenes mistrivsel

i 2019 forklaret i lyset af de samlede, gentagne og

Diagram 2:

Estimeret risiko for psykiske lidelser hos børnene på baggrund af

forældrenes (n=25), lærernes eller pædagogernes (n=23) og børnenes egne

besvarelser (n=7)

100

40%

16%

60%

64%

88%

12%

44%

En eller ﬂere

psykiske lidelser

28%

Følelses-

forstyrrelser

24%

12%

Adfærds-

forstyrrelse

Hyperaktivitets-

forstyrrelse

Høj risiko

Mellem risiko

Lav risiko

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

vedvarende belastninger og vedligeholdende fakto-

rer: Traumer, flugt, svære oplevelser i asylsystemet,

manglende fremtidsperspektiver, forældres mistriv-

sel, den bekymring og magtesløshed, der følger med

afvisning på asyl i de forskellige instanser og selve

det at være i udrejseposition

De børn, der blev undersøgt på Udrejsecenter

Sjælsmark, havde i gennemsnit været tre år i asyl-

og udrejseposition, mens børnene, der blev under-

søgt i den aktuelle undersøgelse, i gennemsnit har

været otte år i asyl- og udrejseposition med deres

familier.

målgruppen

. I denne undersøgelse har vi valgt at

placere skæringslinjen på 15 – det højest anbefalede.

Score under skæringlinjen 15 tyder på normal trivsel,

mens score over indikerer signifikant grad af psykisk

mistrivsel, som bør udredes yderligere. Hvis skæ-

ringslinjen blev lagt lavere for eksempel på ni, ville

endnu flere forældre score over skæringslinjen.

I alt scorer 75 procent af forældrene over skærings-

linjen og 25 procent under skæringslinjen, hvilket

tyder på signifikant mistrivsel svarende til psykiske

lidelser hos størstedelen af forældrene, hvilket vises

i diagram 3. Alle, der scorede over skæringslinjen

på K10, blev opfordret til at henvende sig i klinikken

på centeret for en yderligere vurdering af deres

psykiske tilstand.

Diagram 4 viser andelen af forældre, der oplever

forskellige symptomer på mistrivsel enten det meste

FORÆLDRENES PSYKISKE TRIVSEL

MÅLT MED K10

Det er almen og forskningsbaseret viden, at børns

udvikling og trivsel hænger uløseligt sammen med

deres forældres trivsel, overskud og forældreev-

ne – eller mangel på samme

. Opmærksomhed på

forældrenes trivsel, belastningsgrad, funktionsniveau

og traumatisering er vigtig, da de er de vigtigste

personer i deres børns liv. Vi har derfor undersøgt

forældrenes psykiske tilstand, og symptomer på

PTSD, da forældre med PTSD kan have vanskeligt

ved at bearbejde deres egne symptomer samtidig

med, at de skal forholde sig til deres børns vanskeli-

ge vilkår og mistrivsel.

Forældrene har svaret på spørgeskemaet K10. K10

er et internationalt anerkendt spørgeskema, som

bruges til at screene psykisk trivsel og symptomer

på psykiske vanskeligheder som angst eller depressi-

. Der skal yderligere diagnostiske undersøgelser

til, før en eventuel psykiatrisk diagnose kan stilles.

K10 består af 10 spørgsmål om, hvordan personen

har haft det i de sidste 30 dage. Der bliver spurgt

til graden af træthed, ængstelighed, håbløshed,

nedtrykthed, anstrengthed og oplevelsen af ikke at

være noget værd.

Score går fra 0-40. I den internationale forsknings-

litteratur anbefales en skæringslinje mellem seks og

23, mens der i den danske standardisering anbe-

fales skæringslinje mellem ni og 15 afhængigt af

Diagram 3:

Andel af forældre med eller

uden signifikante symptomer på

psykisk lidelse målt med K10 (n=28)

25%

75%

Har signiﬁkante symptomer

på psykisk lidelse

Har ikke signiﬁkante symptomer

på psykisk lidelse

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

af tiden eller hele tiden. Over 60 procent af foræl-

drene oplever håbløshed, nedtrykthed, nervøsitet og

træthed uden grund størstedelen af tiden.

Ved gennemgangen af K10 satte flere af forældre-

ne ord på, at familiernes livsomstændigheder og

bekymringer om fremtiden i høj grad påvirker dem

og deres børn. De udtrykte også, at deres børn giver

dem glæde i dagligdagen og motivation til de daglige

aktiviteter og gøremål.

leret eller presset nervesystem. Undgåelsesadfærd

er et centralt kriterie, der består af følelsesmæssig

tilbagetrækning og tilbagetrækning fra aktiviteter i

hverdagen, der kan minde om traumaet. Undgåel-

sesadfærd, funktionstab og isolationstendens følges

tit ad.

Diagram 5 viser andelen af forældre, der oplever til-

bagevendende tanker om – og undgåelsesadfærd – i

forhold til de voldsomme oplevelser, som fandt sted

henholdsvis inden eller efter deres ankomst til asyl-

og udrejsesystemet i Danmark. De tilbagevendende

tanker og undgåelsesadfærden er, som allerede

beskrevet, to af kernesymptomerne på PTSD.

Det viser, at en stor del af forældrene oplever

PTSD-symptomer efter voldsomme oplevelser, de

har haft før ankomsten til Danmark – 68 og 50

procent. Samtidig viser diagram 5, at flere foræl-

dre oplever PTSD-symptomer efter voldsomme

oplevelser, der har fundet sted i selve asyl- og

udrejsesystemet efter ankomsten til Danmark – 82

og 75 procent.

FORÆLDRENES SYMPTOMER PÅ PTSD

MÅLT MED DEL AF HTQ4

Forældrene blev stillet fire spørgsmål i alt, som

refererer til to af fire kriterier for PTSD-diagnosen;

tilbagevendende tanker om – og undgåelsesadfærd

relateret til voldsomme hændelser både før og efter

ankomsten til Danmark. Spørgsmålene blev hentet

fra trauma-vurderingsskemaet HTQ4

. Spørgs-

målene er ikke dækkende i forhold til diagnostisk

udredning, men peger på centrale symptomer for

PTSD

, som kan påvirke funktionsniveau og trivsel.

Selve PTSD-diagnosen forudsætter tilstedeværelsen

af et traume samt en række symptomer på et uregu-

Diagram 4:

Andelen af forældre der det meste af eller hele tiden har symptomer på

psykisk mistrivsel (n=28)

64%

61%

54%

Træt uden

nogen grund

Nervøs eller

ængstelig

Håbløs

Nedtrykt

Synes alt er

Oplever ikke at

anstrengende være noget værd

Forældre på Udrejsecenter Avnstrup

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

ANALYSE AF RESULTATERNE FRA

FORÆLDRESCREENINGEN MED K10

OG HTQ4

De psykologiske behandlinger og det tværfaglige

samarbejde på Udrejsecenter Avnstrup betyder, at

psykologerne har et grundigt kendskab til forældre-

nes baggrund og udfordringer. Resultaterne fra K10

og spørgsmålene fra HTQ4 stemmer overens med

psykologernes erfaringer.

En betydelig andel af forældrene oplever signifikante

symptomer på psykiske lidelser og symptomer på

PTSD. På trods af de voldsomme hændelser forældre-

ne ofte har oplevet i hjemlandet eller under flugten,

er der flere forældre, der gengiver at have oplevet

voldsomme hændelser i asyl- og udrejsesystemet i

Danmark, som påvirker deres tanker og adfærd sva-

rende til to af kriterierne for PTSD.

De voldsomme oplevelser, der finder sted i asyl- og

udrejsesystemet, kan for eksempel være oplevelser

af slagsmål, skænderier, trusler og vold på centrene,

hvilket opstår, når mange psykisk svært belastede

mennesker bor tæt på hinanden. Det kan også være

forsøg på udvisning eller tilbageholdelse fra myndig-

hedernes side.

Tidsmæssigt er oplevelserne i asyl- og udrejsesyste-

met i Danmark tættere på end de oplevelser, de måt-

te have med fra hjemlandet eller flugten. Det kunne

forklare tendensen med, at flere har PTSD-symptomer

efter hændelser i asyl- og udrejsesystemet end efter

oplevelser i hjemlandet eller under flugten. Deres op-

levelser kan også handle om de akkumulerede belast-

ninger, hvor modstandskraften forringes yderligere

jo længere tid og desto oftere, de har oplevet svære,

truende eller magtesløse episoder eller situationer.

Det kan også handle om, at de, dengang de flygtede

fra voldsomheder og utryghed i hjemlandet, havde

større ressourcer og tro på deres egen handlekraft og

muligheder i fremtiden. En tro de gradvist har mistet.

Det kan være svært at hele fortidens traumer, når op-

levelsen af tryghed og sikkerhed ikke er til stede i nu-

tiden. De traumatiserende hændelser, som mange har

oplevet, gør dem årvågne og på vagt. Små hændelser

Diagram 5:

Andel af forældre med symptomer på PTSD efter oplevelser, der fandt

sted enten før eller efter ankomsten til Danmark (n=28)

100

82%

68%

50%

75%

PTSD-symptomer

efter voldsomme oplevelser,

der skete før ankomsten til Danmark

PTSD-symptomer

efter voldsomme oplevelser,

der skete efter ankomsten til Danmark

Tilbagevendende tanker

Undgåelsesadfærd

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

kan trigge yderligere traumareaktioner, mindske det

kropslige og psykiske overskud og udviske tidligere

mestringsstrategier. De kan også nedbryde forældre-

evnen.

Lang ventetid, usikre levevilkår i asyl- og senere

udrejseposition, manglende fremtidsudsigter og de

gentagne traumeoplevelser før og efter ankomsten

til Danmark fører til en ond cirkel – med flashbacks,

negativ tænkning og bekymringer. Nogle bruger

dysfunktionelle mestringsstrategier for at håndtere

mistrivslen for eksempel ved selvmedicinering, isolati-

on eller ved at reagere i affekt.

Børnene risikerer sekundær traumatisering, hvis

forældrene har det svært psykisk på grund af traumer

og ikke kan få det bedre i de usikre livsvilkår, de lever

under. Det kan være svært at bryde de mønstre, som

påvirker forældre og deres børn gensidigt negativt,

når deres livssituation belaster dem dag efter dag, år

efter år – op til årtier og en halv eller hel barndom.

KONKLUSION PÅ UNDERSØGELSEN

De fleste nyankomne børn, der screenes psykologisk

kort efter ankomsten til asyl- og udrejsesystemet i

Danmark, har oplevet en eller flere traumatiske hæn-

delser i hjemlandet eller under flugten, og de fleste

oplever tab, traumereaktioner, tristhed, angst, sorg og

savn i større eller mindre omfang

. Ofte oplever bør-

nene flere belastende hændelser i asylsystemet, som

for eksempel slåskampe, uro, vold og andre skræm-

mende ting, som opstår, når mange psykisk sårbare

mennesker bor tæt på hinanden.

Mange børn fortæller til psykologerne, hvor svært det

har været ”hele tiden at skulle sige farvel til venner og

lære nye at kende”, fordi de skulle flytte til nyt center

og oftest skifte skole samtidigt, og til sidst orker de

ikke at lære flere at kende.

Børnene, der er screenet i denne undersøgelse i

Avnstrup, har i gennemsnit måttet flytte syv gange

og i enkelt tilfælde op til 12 gange i de otte år, de

gennemsnitligt har været i asyl- og udrejsesystemet

i Danmark. Deres barndom har været præget af

omskiftelighed, ustabilitet og utryghed allerede før de

kom i udrejseposition.

Forældrene har fået det gradvist værre over tid,

og når familien får afslag på deres asylansøgning i

de forskellige instanser, har de ikke mange kræfter

tilbage. Børnene har således igennem størstedelen

af deres barndom oplevet voldsomt belastende

livsomstændigheder, gentagne traumatiserende

hændelser og konstant dalende trivsel hos søskende

og omsorgspersoner.

En del af de børn, vi har screenet i denne undersø-

gelse, har været i udrejseposition i mere end fire år.

SDQ-resultaterne viser, at over halvdelen af børne-

ne har symptomer på signifikante vanskeligheder i

forhold til følelser, adfærd, hyperaktivitet og opmærk-

somhed, og at deres vanskeligheder påvirker dem

markant i hverdagen. SDQ-algoritmen estimerer, at

44 procent er i høj risiko og yderligere 16 procent

muligvis er i risiko for psykiske lidelser.

På grund af de forskellige faktorer, der er blevet rede-

gjort for i tidligere afsnit, bør resultaterne tolkes med

forsigtighed, og de kan ikke med rimelig sikkerhed

generaliseres til at gælde trivslen hos alle børn på

Udrejsecenter Avnstrup. Det kan heller ikke direkte

konkluderes, at børnene har det bedre eller dårligere

end de børn, der blev undersøgt i Sjælsmark i 2019.

Umiddelbart kunne det tyde på, at færre børn har

signifikante symptomer på mistrivsel i denne aktuelle

undersøgelse, men der er for mange usikkerheder til

at konkludere det.

Det kan konkluderes, at gennemsnittet af de un-

dersøgte børn i Avnstrup samlet har været i asyl og

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

udrejseposition i fem år mere end de børn, der blev

undersøgt på Udrejsecenter Sjælsmark i 2019. De

havde på daværende tidspunkt været i Danmark i

gennemsnitligt tre år. Tidligere forskning har vist,

at langvarige ophold på asylcentre og mange skift

mellem centre er skadelige for børns trivsel og udvik-

ling

Resultatet af undersøgelsen af forældretrivslen

understøtter også psykologernes erfaringer. Målt med

K10 har 75 procent af forældrene signifikante sympto-

mer på psykiske lidelser, som for eksempel angst eller

depression. Samtidig oplever en stor del af foræl-

drene to af de centrale symptomer på PTSD relateret

til voldsomme oplevelser enten i hjemlandet, under

flugten eller i asyl- og udrejsesystemet i Danmark.

Psykologerne ser i det daglige arbejde mange tegn

på mistrivsel og psykiske vanskeligheder hos børn,

unge og forældre på udrejsecenteret. På trods af lav

deltagelse i undersøgelsen støtter resultaterne psyko-

logernes faglige observationer. Resultaterne tydelig-

gør, at mange af familierne er i en situation, som er

uløselig for dem, da mange frygter for deres liv, hvis

de vender tilbage til hjemlandet.

Når børn oplever stærk, hyppig og længerevarende

belastning, bliver de udsat for alvorlig stressbelast-

ning – Toxic Stress

, som kan påvirke deres udvikling

inden for forskellige psykiske og fysiske områder som

for eksempel det følelsesmæssige, det indlærings-

mæssige og det adfærdsmæssige område. Alvorlig

stressbelastning kan på den måde påvirke kroppen

og hjernen varigt.

Stress i små doser kan være gavnligt. Kroppens natur-

lige ’flygt-eller-kæmp’ mekanisme tager over i plud-

seligt farlige situationer, og høje doser af adrenalin og

kortisol pumpes ud i blodet. Det hjælper kroppen til

at reagere hurtigt og yde over evne. Hvis de høje do-

ser bliver langvarige og ikke har en forventelig afslut-

ning, udvikles der en kronisk stresstilstand i kroppen,

som kan være særdeles farlig for børn, hvis hjerne

og krop er i gang med en sårbar udvikling. Langva-

rig stressbelastning kan sætte varige spor i børn og

påvirke deres nuværende og fremtidige udvikling og

trivsel og senere præge deres voksenliv.

Der er således grund til alvorlig bekymring for de

børn, der tilbringer en stor del af deres barndom i

asyl- og udrejsesystemet i en tilsyneladende uløselig,

håbløs og belastende livssituation. Børnenes trivsel

og udvikling risikerer at tage uoprettelig skade, hvis

de belastende og vedligeholdende faktorer bag deres

mistrivsel fortsætter uden hensyn til deres udviklings-

mæssige behov og uden forventet afslutning

Når børnene taler med Røde Kors-psykologer, tegner de ofte. Her har en pige tegnet sin drøm om familiens fremtid.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

DET SIGER BEBOERNE

OM CENTER SJÆLSMARK OG CENTER

AVNSTRUP

Mor til to små børn:

”Forskellen er madordningen, og at vi har vores

eget køkken. Vi er seks familier lige nu om at dele

køkkenet, hvor vi har fire komfurer og fire vaske. Det

kan godt være en udfordring, at få det til at funge-

re, når der er familier med mange børn. Men det er

vigtigt for mig, at vi kan lave mad. I Avnstrup har det

betydet en frihed for mig, at jeg selv kan vælge, hvad

jeg vil spise. Plus man har et køleskab her.”

Mor til tre børn:

”Der var store hegn rundt om Udrejsecenter Sjæls-

mark. Det er vi sluppet for her i Avnstrup, hvor vi

er omgivet af skov. Til gengæld er Udrejsecenter

Avnstrup meget langt væk fra alt, og da vi rent fysisk

skal vise myndighederne, at vi er her to gange om

dagen, så føles det mere, som at vi er fanget her,

også selv om der ikke er noget hegn.”

Far til to børn:

”Vi kan selv lave mad, ellers er Avnstrup næsten det

samme som Sjælsmark. Nu er der ikke hegn, i stedet

er vi midt i en skov - men vi skal melde hos politiet 14

gange om ugen. Hver eneste dag, morgen og aften.

Kan det virkelig være lovligt? Det føles som et grønt

fængsel. Det er meget forvirrende, hvor længe kan de

beholde os i denne situation, vi har boet på udrejse-

centre i over fire år nu.”

OM BEKYMRING FOR BØRNENE

Mor til tre børn:

”Mange familier med hver deres svære situationer er

samlet på ét sted langt væk fra alting. Hvis børn bor

her længe, så er jeg bange for, at de enten bliver psy-

kisk syge eller kriminelle. Min yngste er blevet spurgt,

om han vil sælge hash. Heldigvis siger han nej til den

slags, men det siger noget om risikoen.”

Far om et af sine børn:

”Hun er ikke glad mere. Pædagogerne siger, at hun

ikke er glad og ikke vil lege med andre børn. De

siger, hun ved mere, end hun burde – men hun bliver

jo hele tiden mindet om den situation, vi er i. For

eksempel når vi er i supermarkedet, og hun beder

om tøj eller legetøj. De fleste børn ved godt, at man

nogle gange må sige nej. Men vi er nødt til at sige nej

hver eneste gang.”

Mor til tre børn:

”Min ældste har ikke fortalt i klassen, hvor han bor.

Han er flov over at bo her og er også begyndt at

være bange for de andre. Han spiser og sover dårligt.

Engang drømte han om at blive tandlæge. Det taler

han ikke om mere, fordi han ved, at han ikke kan få

lov at fortsætte i skolen til næste år. Det påvirker

drengene rigtig meget. De føler det som en straf –

at når de bliver smidt ud af skolen som 17-årige, så

har de ikke nogen fremtid. Den stores klasse skal ud

at rejse, men han kan ikke komme med. Vores børn

bliver begrænset. Danske børn bestemmer selv, om

de deltager i en tur – vores børn har ikke samme

muligheder som andre børn.

Mine børn sidder som en slags fanger her. Jeg kan

forstå det med voksne – men hvorfor skal børn have

sådan et liv? Det føles som om, de bliver straffet

uden at have nogen rettigheder. Jeg er bekymret for,

at mine sønner bliver påvirket af miljøet, fordi der er

eksempler på misbrug og kriminalitet blandt nogle af

de unge på centeret.”

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

Citater fra rapportens otte interviews med beboere.

OM OPHOLDS- OG MELDEPLIGT

Mor til to børn:

”Jeg ville ønske, at det ikke var alle ugens dage, jeg

skulle registrere mig to gange. Det er også et stort

problem, at man kun kan overnatte hos familie to

gange på en måned. Min mor bor i den anden ende af

landet, og der er tre timers transport hver vej. Det er

med andre ord kun halvanden dag, jeg får med min

mor.”

Mor til tre børn:

”Vi kender folk i Jylland, som vi gerne vil besøge –

men det tager tid at komme frem og tilbage. Når der

er de her krav, og det er så kort tid, man må være

væk, så kan man ikke nyde det. Man tænker hele

tiden på at komme afsted, så man kan nå tilbage til

tiden. Det ville være bedre kun at komme afsted én

gang om måneden og for eksempel være væk i fire

dage i stedet.”

OM UNGES SITUATION

Ung skoleelev:

”Nogle gange spørger mine nye klassekammerater,

hvor længe vi har boet på asylcenter. Når jeg så siger

13 år, så kan de slet ikke forstå det. Jeg synes også,

det er tosset. Det er også tosset, at man bliver regnet

som voksen, bare fordi man er 17. Sådan er det da

ikke andre steder. Det rigtige tal er 18.”

Ung mand:

”Jeg ses stort set ikke med mine venner mere. De har

ondt af mig, og så føles det hele bare endnu værre.

Jeg forstår ikke, at det skal være sådan, og jeg kan

ikke se nogen udvej.

Jeg føler, jeg er gået helt i stå i mit liv. Jeg har spildt

de sidste seks år af mit liv på ingenting i det her asyl-

system. I en kort periode med praktik fik jeg håbet

tilbage. Men nu har jeg heller ikke det mere. Der er

ikke længere noget at stå op til, og det hele virker

håbløst.

Jeg forstår ikke, at man udsætter unge mennesker

for den situation – at de hverken kan få uddannelse

eller få lov at tjene penge. Det var jo ikke dem, der

valgte at flygte – men forældrene. De mister håbet,

og de bliver fristet til kriminalitet, fordi de ikke ser

nogen udvej.

Jeg siger ikke, at det vil ske for mig. Jeg vil bare ger-

ne være tømrer. Man siger jo, at der mangler tømrere

her i landet. Så giv mig dog lov til det.”

”

OM FRYGT FOR AT REJSE HJEM

Mor til tre børn:

”Det er umuligt for os at rejse hjem. Min mand har po-

litiske problemer, så vi kan ikke vende tilbage. Derfor

kan vi heller ikke skrive under på det – alt andet kan

vi samarbejde om – men ikke at rejse tilbage.”

Far til to børn:

”Hvis vi kommer tilbage, vil regimet spørge mine

børn, hvor de kommer fra, og de kommer fra Dan-

mark, hvor de er født. Vi er bange for, at de vil tage

vores børn. Jeg har hørt, at de fangede en pige, der

kom fra USA og smed hende i fængsel. Vi er bange,

og vi håber stadig, at myndighederne vil lytte til os.”

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

LITTERATURLISTE

Achenbach, T.M., et al. (Achenbach et al., 2008):

Multicultural

assessment of child and adolescent psychopathology with ASEBA

and SDQ instruments: Research findings, applications, and future

directions. Journal of Child Psychology and Psychiatry and Allied

Disciplines, 49(3), p. 251-275

Arnfred J., Svendsen K., Rask, C., Jeppesen P., Fensbo L., Houmann

T. et al. (Arnfred et al., 2019):

Danish norms for the strengths and

difficulties questionnaira. Dan Med J. 2019; 66: A5546

Brewin CR, Cloitre M, Hyland P, Shevlin M, Maercker A, Bryant RA,

Humayun A, Jones LM, Kagee A, Rousseau C, Somasundaram D,

Suzuki Y, Wessely S, van Ommeren M, Reed GM. (Brewin et al.,

2017):

A review of current evidence regarding the ICD-11 proposals

for diagnosing PTSD and complex PTSD. Clin Psychol Rev. 2017

Dec;58:1-15. doi: 10.1016/j.cpr.2017.09.001. Epub 2017 Sep 6. PMID:

29029837

Carr, A. (Carr, 2006):

The Handbook of Child and Adolescent Clinical

Psychology. A Contextual approach. (Second edition). London and

New York: Routledge

Databasen Børns Sundhed, Johansen A, Weber Pant S & Holstein

BE. (Databasen Børns Sundhed, 2018):

Forældre-barn relationen. Te-

marapport og årsrapport, skoleåret 2016/17. København: Databasen

Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018

Gadeberg, A. K., Montgomery, E., Frederiksen, H.W. og Norredam,

M. (Gadeberg et al., 2017):

Assessing trauma and mental health

in refugee children and youth: a systematic review of validated

screening and measurement tools. European Journal of Public Health,

27 (3), p. 439-446

Goodman, R. (Goodman, 1999):

The extended version of the

Strengths and Difficulties Questionnaire as a guide to child psychi-

atric caseness and consequent burden. J.Child Psychol.Psychiatry,

40(5), p. 791-799

Gunnarsdóttir, S. og Bornfeld, R. (Gunnarsdóttir og Bornfeld, 2019):

Trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark: En psykologisk under-

søgelse. Udgivet af Røde Kors, 2019

Gustafson, L., Lindkvist, A., Böhm , B. (Gustafson et al., 1987):

Barn i

krig. Røster og fakta. Radda Barnen. Verbum Gothia, Stockholm, 1987

Johnson, S., Hollis, C., Marlow, N., Simms, V. & Wolke, D. (Johnson

et al., 2014):

Screening for childhood mental health disorders using

the Strengths and Difficulties Questionnaire: The validity of multi-in-

formant reports. Developmental Medicine and Child Neurology 56(5),

p. 453-459

Kessler, R.C., Green, J.G., Gruber, M.J., Sampson, N.A., Bromet, E.,

Cuitan, M., Furukawa, T.A., Gureje, O., Hinkov, H., Hu, C.Y., Lara, C.,

Lee, S., Mneimneh, Z., Myer, L., Oakley-Browne, M., Posada-Villa,

J., Sagar, R., Viana, M.C., Zaslavsky, A.M. (Kessler et al., 2010):

Screening for serious mental illness in the general population with

the K6 screening scale: results from the WHO World Mental Health

(WMH) survey initiative. International Journal of Methods in Psychia-

tric Research 19(S1), p. 4-22

Nielsen, S., Nørredam, M.L., Christiansen, K.L., Obel, C., Krasnik, A.

(Nielsen et al., 2007):

Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark.

Ugeskrift for Læger, vol. 169, nr. 43

Nielsen, S.S., Nørredam, M., Christiansen, K.L., Obel, C., Hilden, J.

og Krasnik, A. (Nielsen et al., 2008):

Mental health among children

seeking asylum in Denmark – the effect of length of stay and number

of relocations: a cross-sectional study. BMC Public Health, 8:293

Obel., C et al (Obel et al, 2004):

The strengths and difficulties

questionnaire in the Nordic countries. European Child and Adolescent

Psychiatry, Supplement, 2004: 13(2): p. II/32-II/39

Pommerencke LM, Pant SW, Ammitzbøll J, Laursen B & Pedersen

TP. (Pommerencke et al., 2021)

Forældres psykiske tilstand i barnets

første leveår og betydning for barnets udvikling og trivsel. Temarap-

port fra Databasen Børns Sundhed for børn født i 2018 og skoleåret

2019/20. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut

for Folkesundhed, SDU, 2021.0

Shapiro, D.K., Christiansen, K. L., og Velsing, M. (Shapiro et al.,

2010):

Børn i Risikozonen: Psykologisk screening i Dansk Røde Kors

Asylafdeling. Udgivet af Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

Thelin, C., Mikkelsen, B., Laier, G., Turgut, L., Henriksen, B., Olsen,

L.R., Larsen J.K. og Arnfred, S. (Thelin et al., 2017):

Danish translati-

on and validation of the Kessler’s 10-item psychological distress scale

– K10. Nordic Journal of Psychiatry, 71:6, p. 411-416

Stone, L.L., et al., (Stone et al., 2010):

Psychometric properties of

the parent and teacher versions of the strengths and difficulties

questionnaire for 4- to 12-Year-olds: A review. Clinical Child and

Family Psychology Review, 13(3), p. 254-274

Stringaris, A. and R. Goodman (Stringaris et al., 2013):

The Value of

Measuring Impact Alongside Symptoms in Children and Adolescents:

A Longitudinal Assessment in a Community Sample. Journal of

Abnormal Child Psychology, p. 1-12

Link til screeningsredskabet SDQ:

sdq.dk

Link til screeningsredskabet K10:

hcp.med.harvard. edu/ncs/k6_sca-

les.php

Link til screeningsredskabet HTQ4:

hprt-cambridge.org/screening/

harvard-trauma-questionnaire

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede

NOTER

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

Gunnarsdóttir og Bornfeld, 2019

Sdq.dk, Goodman, 1999, Arnfred et al., 2019, Stone et al., 2010,

Stringaris et al., 2013

Kessler et al., 2010, Thelin et al., 2017

hprt-cambridge.org/screening/harvard-trauma-questionnaire

Nielsen et al., 2007, Nielsen et al., 2008

Gunnarsdóttir og Bornfeld, 2019

https://nyidanmark.dk/da/Words%20and%20Concepts%20

Front%20Page/US/Housing/udrejsecenter

https://hjemst.dk/for-udlaendinge/du-er-paalagt-pligter/

https://nyidanmark.dk/da/

Gustafsson et al., 1987

https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/rode-kors-asyl/eksperter-

og-viden-i-asyl/flygtningeborn

Gunnarsdóttir og Bornfeld, 2019

Shapiro, 2010

Sdq.dk, sdqscore.org, Arnfred et al, 2019

Shapiro et al., 2010, Gunnarsdóttir og Bornfeld, 2019, Nielsen et al.,

2007, Nielsen et al., 2008

Achenbach et al., 2008; Goodman, 1999, Johnson et al, 2014,

Stone et al., 2010, Stringaris et al, 2013

Kessler et al., 2010, Thelin et al., 2017

hprt-cambridge.org/screening/harvard-trauma-questionnaire

Gadeberg et al., 2017

Arnfred et al., 2019 og Thelin et al., 2017

Gunnarsdóttir og Bornfeld, 2019

Sdq.dk, sdqscore.org, Arnfred et al., 2019, Obel et al, 2004

Skalaen for sociale styrkesider og skalaen for samlede totalscore

er udeladt i denne fremstilling, da de ikke bidrager yderligere til

forståelsen af børnenes trivsel. Det er primært de skalaer der måler

vanskeligheder og som måler påvirket funktion i hverdagen, som

kan sige noget om bekymringsniveauet for de undersøgte børn.

Sdq.dk, Arnfred et al., 2019

Ved at samle resultaterne fra de tre informantgrupper, dsv. foræl-

dre, fagfolk og de unge over 11 år, får vi et samlet billede over hvor

stor andelen er, af børn der udviser symptomer på signifikante

vanskeligheder inden for et eller flere områder, ifølge mindst én af

informanterne. Samtidig er det ikke muligt at sammenligne med

normgrupperne, da normer er beregnede for en informantgruppe

ad gangen.

sdqinfo.org/c6.html

se diagram 6, 7 og 8 i Sjælsmark-rapporten, der viser separate re-

sultater for hver informantgruppe og diagram 9, hvor de voksnes

besvarelser blev samlet.

Gunnarsdóttir og Bornfeld, 2019

Databasen Børns Sundhed, 2018, Pommerencke et al., 2021

Kessler et al., 2010, Thelin et al., 2017

Thelin et al., 2017

hprt-cambridge.org/screening/harvard-trauma-questionnaire

psykiatrifonden.dk/diagnoser/ptsd

Shapiro, 2010

Nielsen et al., 2007, Nielsen et al., 2008

nationwidechildrens.org/family-resources-education/700chil-

drens/2017/07/toxic-stress-how-the-bodys-response-can-harm-a-

childs-development

Carr, 2006

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6 og https://www.

boerneraadet.dk/boernekonventionen

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/170

https://www.rodekors.dk/sites/rodekors.dk/files/2018-03/9-Herre-

i-eget-hus-PDH-.pdf

Sundhed.dk

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/

psykiatri/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/posttrau-

matisk-stresslidelse/

Brewin et al., 2017

https://icd.who.int/en og https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/ram-

mer-og-retningslinjer/om-klassifikationer/sks-klassifikationer/icd_11

DEFINITIONER

Definition af traume

Ordet traume betyder sorg eller skade. Et fysisk traume kan for

eksempel være fysiske skader efter en bilulykke. Det psykiske traume

opstår når rystende oplevelser fører til psykiske reaktioner også

længe efter en ulykke.

Forskellige former for traumer

•

Barndomstraumer

•

Tilknytningstraumer

•

Krigstraumer

•

Traumer efter fængsling, tortur og umenneskelig behandling

•

Sekundære traumer – for eksempel børn, der bliver traumatiseret,

fordi de er vidne til forældrenes lidelser.

•

Komplekse traumer – for eksempel gentagende traumatiske

oplevelser, typisk i barndommen.

Diagnostiske kriterier for PTSD

A Tidligere udsættelse for usædvanligt svær belastning

af katastrofekarakter.

B Tilbagevendende genoplevelse af traumet, i flashbacks, på-

trængende erindringer, mareridt, eller stærkt ubehag ved

udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet.

C Undgåelse af alt der minder om traumet.

D Høj arousal, alarmberedskab, på vagt.

Kompleks PTSD

– diagnose som er på vej i det nye klassifikations-

system ICD-11

Diagnosen Kompleks PTSD i det kommende diagnosesystem ICD-11,

indeholder de klassiske PTSD-symptomer, men suppleres med

forstyrrelser i personlighedsfunktionen, med følelsesmæssig dysregu-

lering, forstyrret selvbillede, dissociation, og vanskeligheder ift. at

opleve nærhed til andre og fastholde relationer. Diagnosen er særligt

rettet til dem, der har oplevet langvarige eller gentagne traumati-

ske oplevelser, ofte med start i barndommen, som vold, misbrug,

omsorgssvigt og vedvarende svære belastninger.

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Rapport om børnenes trivsel på udrejsecenter Avnstrup - et øjebliksbillede