Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 53
Offentligt
2687281_0001.png
Til udlændingeordførerne i Folketinget
Jeg er koordinator i MentorNet Roskilde, som er en del af DRC/Dansk Flygtningehjælp.
I den egenskab har jeg mødt en 30 årig kvinde, der oprindeligt er fra DR Congo, men som
siden hun var 3-4 år har boet i flygtningelejr i Rwanda. Hendes forældre døde, da hun var helt
lille. Hun kom som kvoteflygtning til Danmark i december 2021 sammen med sine to børn på
2 og 6 år.
Familien blev bosat i en mindre kommune på Sjælland i en nedlagt børnehave, som eneste
beboere. Stedet er misligeholdt og ikke egnet til en familie. Hendes børn går i vuggestue og 0.
klasse på den lokale skole. De er meget ofte syge bla af noget, der kan skyldes skimmelsvamp.
Hun taler meget, meget lidt engelsk og dansk. Hendes eget sprog er kinyarwanda. 3 gange
ugentlig går hun på sprogskole, men i forhold til at hun har være her mere end 1 år, har
udbyttet af undervisningen været meget ringe. Hun er ikke i stand til at kommunikere om de
mest enkle ting. Det kan skyldes, at hun er traumatiseret efter forældrenes død, flugten fra DR
Congo og oplevelser i flygtningelejren.
Blandt andet på grund af den sproglige barriere er hun totalt isololeret
selv på sprogskolen
er der ingen, hun kan tale med. Jeg har kommunikeret med en ven fra flygtningelejren, som nu
bor i Thisted og taler godt dansk. Ifølge ham bor der ingen andre fra Rwanda i nærheden af
kvinden. Der er nogle i Nordjylland, og nogle i Kolding - så vidt jeg ved.
Jeg henvender mig til jer men denne beretning fra det virkelige liv, i håb om at der kan ændres
på retningslinjer for kvoteflygtninge, så de kan få bedre vilkår og mulighed for integration ved
at
Flere placeres i samme område, så de har hinanden som støtte
Der straks sættes ind med intensiv sprogundervisning
Der gives psyko-social og praktisk støtte til både børn og voksne
Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet sker, når det praktiske og sproglige er
nogenlunde på plads
Der indledes et samarbejde med frivillige i lokalområdet
Jeg kan henvise til forskningsprojektet
Fra FN-flygtningelejr til hjemkommune
udarbejdet af
Aarhus Universitet, DRC Integration i Dansk Flygtningehjælp og VIVE/Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd
https://integration.drc.ngo/blivklogere/materialer/kvoteflygtninge_anbefalinger/
Med venlig hilsen
Annette Møller
Mentornet Roskilde
en del af DRC/Dansk Flygtningehjælp
Mobil 40103597