UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Fælles henvendelse fra KL, Dansk Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp vedr. rapporten Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 32
Offentligt

Danmarks modtagelse

af flygtninge fra Ukraine

– hvad har vi lært?

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Fælles henvendelse fra KL, Dansk Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp vedr. rapporten Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

1. udgave, 1. oplag Februar 2023

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Foto: Forside: Julie Bergstrand-Christensen

Side 6, 24, 37, 40: Peter Sørensen

Side 15: Anne Prytz Schaldemose

Side 34: Sophia Jessen

Produktionsnr. 830903

ISBN 978-87-93950-89-4

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sammenfatning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefalinger til det fremtidige

arbejde med modtagelse af flygtninge

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Borgerrejse – ukrainernes vej ind i Danmark

. . . . . . . . . .

1. Ukrainske flygtninge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Flygtninge ligesom andre flygtninge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mobilitet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Køn, alder og opholdstilladelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arbejde, uddannelse og sprog

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forventningerne til ukrainske flygtninge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ældre ukrainere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Personer med handicap

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ledsagede uledsagede børn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ukrainere med kæledyr

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ukrainere med personbil

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5. Integrationsindsats, sprog og beskæftigelse

. . . . . . .

Job før opholdstilladelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mulighed for suspension af dele af integrationsindsatsen

. . . . . . . . . .

Beskæftigelsesrettede indsatser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ukrainere i job

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I gang med danskundervisning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Børn og unge i dagtilbud og skole

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7. Adgang til sundhedsydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Modtagelsen af krigsramte patienter fra Ukraine

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8. Civilsamfundets rolle

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spontane og langvarige former for frivilligt engagement

. . . . . . . . . . .

Deltagelse fra ukrainere og ukrainske foreninger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Betydningen af opbakning fra fonde,

virksomheder og privatpersoner

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Ansøgning om opholdstilladelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Behovet for rådgivning om ophold

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Optagelse af biometri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9. Kommunikation til ukrainere og andre

. . . . . . . . . . . . .

De statslige myndigheder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KL og kommunerne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Civilsamfund

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tolkning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Visitering, fordeling og

overgang til kommuner

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Modtagelse i kommunerne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10. Samarbejdet på tværs

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et bredt samarbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fleksibilitet i samarbejdet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. Indkvartering og boliger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kommunerne som de facto asyloperatør

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Midlertidig indkvartering og bolig-placering

efter meddelt opholdstilladelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udrejse og kæledyr er nye udfordringer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Permanente boliger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad har vi lært?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Forord

Eskaleringen af konflikten i Ukraine den 24. februar 2022 fik

millioner af ukrainere til at flygte ud af landet. De fleste blev i na-

bolandene, men mange rejste videre til andre europæiske lande,

bl.a. Danmark. Vi stod derfor med en ny, ekstraordinær og hi-

storisk stor opgave. Ikke siden 2. verdenskrig har vi i Danmark

modtaget så mange flygtninge, og slet ikke med den hastighed.

Alene i løbet af de første tre måneder ansøgte 28.000 ukrainere

om at få opholdstilladelse her i landet. Som borgere i et europæ-

isk land, kunne ukrainerne rejse visumfrit til Danmark.

Fra Christiansborg lød et klart budskab om, at Danmark skulle

hjælpe. Og for at vi som land bedst muligt kunne tage imod og

hjælpe de mange ukrainere, var der brug for, at vi løste opga-

verne i samarbejde. Derfor trådte staten, kommunerne og ci-

vilsamfundet tættere sammen og fandt løsninger på tværs af

sektorer og myndigheder. Også erhvervslivet har taget et stort

ansvar.

Mange af disse løsninger var nye, men andre af dem byggede

heldigvis også på de erfaringer, vi har gjort os med modtagelse

af andre flygtningegrupper. Mange af løsningerne blev opfun-

det og eksekveret i et højt tempo – det krævede situationen. Vi

mødte også udfordringer, dilemmaer og sten på vejen – det var

uundgåeligt i en sådan situation. Tilbage står mange vigtige er-

faringer og en fortælling om at lykkes bedre, når vi står sam-

men.

Disse erfaringer og den fortælling vil vi gerne samle op og give

videre, så vi kan bygge på det næste gang, vi – måske – står i en

lignende situation samt i vores videre arbejde med flygtninge.

Derfor er vi, på tværs af kommuner og civilsamfund, gået sam-

men om at indsamle og nedfælde erfaringer og læringspunkter

fra Danmarks indsats med modtagelse af flygtninge fra Ukraine.

Det er vores ønske, at det alt sammen kan bidrage til en styrket

modtagelse og integration af flygtninge fremover.

God læselyst!

Martin Damm

Formand for KL

Anders Ladekarl

Generalsekretær i Røde Kors

Charlotte Slente

Generalsekretær i DRC

Dansk Flygtningehjælp

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Indledning

Siden eskalering af konflikten i Ukraine den 24. februar 2022,

har hele Europa stået i en ekstraordinær situation, både i for-

hold til energi, forsyning, sikkerhedspolitik og humanitært.

I Danmark har vi som samfund gjort os mange nye erfarin-

ger med modtagelsen af ukrainere. De første flygtninge, som

ankom, var modsat tidligere primært kvinder og børn, som frit

kunne indrejse, fordi de var visumfrie borgere. Det betød, at de

ukrainske flygtninge fra start kunne bosætte sig i kommunerne.

Dertil kommer, at modtagelsen bar præg af et højt tempo – vi

har ikke modtaget så mange flygtninge på så kort tid i nyere

dansk historie. Og endelig blev der etableret en særlov, der

skabte nye betingelser for bl.a. ukrainernes opholdsgrundlag.

Den politiske opbakning og befolkningens velvillighed har sik-

ret ressourcer, som har understøttet et tæt samarbejde på tværs

af staten, asylcentre, regioner, kommuner, virksomheder og ci-

vilsamfund, og det har været en vigtig forudsætning for, at vi

som samfund er lykkedes med opgaven.

Det tværgående samarbejde har også betydet, at der har været en

stor åbenhed i forhold til tidligt at opnå kendskab til hinanden

og udveksle ny information. Derudover har samarbejdet truk-

ket på den læring, vi som samfund gjorde os under covid-19.

Nu er der gået et år, og kommunerne har modtaget over 33.000

ukrainske flygtninge, hvoraf langt hovedparten stadig er i Dan-

mark. Og alene i de seneste tre måneder har 3000 ukrainske

flygtninge ansøgt om opholdstilladelse efter særloven

KL, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at samle

op, mens modtagelsen og integrationen af de ukrainske flygt-

ninge stadig pågår og erfaringerne står friskt i hukommelsen. På

tværs af staten, asylcentre, kommuner, erhvervsliv og civilsam-

fund har vi undersøgt og beskrevet, hvad vi kan lære af den eks-

traordinære periode og de nye erfaringer, som aktørerne gjorde

sig.

Vi præsenterer i denne rapport viden om de ukrainske flygtnin-

ge, erfaringer fra modtagelsen før og efter de ukrainske flygt-

ninge fik opholdstilladelse, samt læringspunkter til modtage-

indsatsen i fremtiden. Læringspunkterne er udarbejdet, så vi

på bedst mulig vis sikrer sammenhæng i indsatsen og relevante

forløb for de kommende flygtninge, der kommer til Danmark.

Rapporten henvender sig til beslutningstagere, organisatio-

ner, statslige og kommunale myndigheder samt civilsamfund,

som alle er centrale aktører i modtagelsen af asylansøgere og

flygtninge. Rapporten er bygget op omkring ti tematikker og

tilhørende læringspunkter, som er centrale elementer i modta-

gearbejdet. Vi har således valgt at have et bredt perspektiv på

modtagelsen af de ukrainske flygtninge. Vi er klar over, at hver

tematik kan foldes yderligere ud. Tematikkerne er:

10.

Ukrainske flygtninge

Ansøgning om opholdstilladelse

Visitering, fordeling og overgang til kommuner

Indkvartering og boliger

Integrationsindsats, sprog og beskæftigelse

Børn og unge i dagtilbud og skole

Adgang til sundhedsydelser

Civilsamfundets rolle

Kommunikation til ukrainere og andre

Samarbejdet på tværs

Metode og datagrundlag

KL, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp har fra oktober

2022 til januar 2023 indsamlet viden gennem en række forskel-

lige datakilder.

Tal vedr. særloven (us.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Indledning

Der er afholdt to større workshops om erfaringer fra modtagel-

sen af de ukrainske flygtninge henholdsvis før og efter meddelt

opholdstilladelse med repræsentanter fra statslige myndighe-

der, asyloperatører, kommuner, sprogcentre og civilsamfund. I

alt deltog ca. 50 personer.

KL har foretaget en survey blandt kommunerne, som 84 kom-

muner i januar 2023 har besvaret. Det svarer til 86 pct. af kom-

munerne

Der er gennemført tre kvalitative interviews med beredskabs-

aktører (to kommuner og Røde Kors’ Tryghedszone) samt sam-

taler med Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri

(DI) og Fagbevægelsernes Hovedorganisation (FH).

Derudover bygger rapporten på KL’s, Røde Kors’ og DRC Dansk

Flygtningehjælps mange erfaringer siden de første ukrainske

flygtninge kom til Danmark og den løbende indsamlede viden

om indsatser i forbindelse med modtagelsen, herunder inter-

views og rådgivningssamtaler med ukrainske flygtninge. Des-

uden trækker erfaringsopsamlingen på offentligt tilgængeligt

kvantitative data fra statslige myndigheder bl.a. Udlændinge-

styrelsen (US), Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration (SIRI) og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR).

Vi har valgt ikke direkte at medtage de ukrainske flygtninges

egne perspektiver i rapporten. Det skyldes, at deres oplevelse

af den første tid i Danmark fortjener en grundig og selvstændig

behandling, så ukrainernes input ikke bliver sporadiske stem-

mer fra få repræsentanter.

Stor tak skal lyde til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, København, Aarhus, Aal-

borg, Roskilde, Gentofte, Vordingborg, Lolland, Ringkøbing-

Skjern kommuner, asylafdelingen i Vesthimmerland Kommune

samt arbejdsmarkedets parter (DA, DI og FH), som alle har bi-

draget med væsentlige input til rapporten.

Denne rapports læringspunkter og anbefalinger er udtryk for

KL’s, Røde Kors’ og DRC Dansk Flygtningehjælps vurdering og

udlægning af den indsamlede data om modtagelsen af de ukra-

inske flygtninge i den første tid i Danmark. Deltagere i work-

shops, interviews og samtaler kan ikke tages til indtægt for

disse vurderinger, læringspunkter og anbefalinger.

Begrebsafklaring

I rapporten betegnes personkredsen, som ukrainske flygtninge

eller ukrainere. Betegnelsen dækker over alle personer, som

enten har ansøgt om asyl eller ophold efter særloven: lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine

. Vi er bevidste om, at særloven og de statslige myndig-

heder omtaler personkredsen som fordrevne fra Ukraine.

I rapporten bruges betegnelsen civilsamfund, som dækkende

over civilsamfundsorganisationer, frivillige og private borgeres

engagement i modtagelsen af ukrainske flygtninge. Det bemær-

kes, at civilsamfundsorganisationer som Røde Kors og DRC

Dansk Flygtningehjælp har løst mange opgaver, som rækker ud-

over frivilligindsatser. Det gælder fx juridisk rådgivning, profes-

sionel psykosocial støtte, opkvalificering af fagprofessionelle i

kommuner og Røde Kors’ rolle som asyloperatør.

KL’s survey kan findes på

Situationen i Ukraine (kl.dk)

Link til særloven:

www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/324

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Sammenfatning

Efter den eskalerende konflikt i Ukraine den 24. februar 2022

flygtede millioner af ukrainere ud af landet, de fleste til nabo-

landene, men mange rejste videre til andre europæiske lande,

bl.a. Danmark. Alene i løbet af invasionens første tre måneder

ansøgte 28.000 ukrainere om opholdstilladelse her i landet, og

den ekstraordinære situation kaldte på nye indsatser og nye

former for samarbejde mellem staten, regionerne, asylopera-

tører, kommunerne og civilsamfundet for at finde løsninger til

den bedste modtagelse af de ukrainske flygtninge. Indtil nu har

kommunerne modtaget over 33.000 ukrainske flygtninge.

For at blive klogere på, hvad vi har lært i det forgangne år, er

KL, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp gået sammen om

at samle op på erfaringerne med indsatsen, mens de stadig står

friske i hukommelsen.

På tværs af statslige myndigheder, asyloperatører, kommuner

og civilsamfund har vi undersøgt, hvad vi kan lære af den eks-

traordinære periode og de nye erfaringer, som aktørerne har

gjort sig.

Vi har indsamlet viden fra flere forskellige datakilder: Vi har

afholdt to større workshops om erfaringer fra modtagelsen af

de ukrainske flygtninge med deltagelse af repræsentanter fra

statslige myndigheder, asyloperatører, kommuner og civilsam-

fundsorganisationer. Derudover har KL lavet en survey blandt

kommunerne, og vi har gennemført kvalitative interviews med

beredskabsaktører og samtaler med arbejdsmarkedets parter.

Endelig bygger rapporten på KL’s, Røde Kors’ og DRC Dansk

Flygtningehjælps mange erfaringer siden de første ukrainske

flygtninge kom til Danmark og den løbende indsamlede viden i

forbindelse med modtagelsen.

På den baggrund har vi i identificeret ti temaer med tilhørende

læringspunkter. De ti temaer er beskrevet i hvert sit kapitel, og

læringspunkterne kan læses under hvert kapitel. Til sidst i dette

kapitel er KL’s, Røde Kors’ og DRC Dansk Flygtningehjælps an-

befalinger til det fremtidige arbejde med modtagelse af flygt-

ninge. Herunder følger en kort sammenfatning af de ti kapitler:

1. Ukrainske flygtninge

Ukrainerne er flygtninge, der er flygtet fra krig, ligesom mange

andre flygtningegrupper. Men meget har vist sig at være an-

derledes for aktørerne. På grund af den relativt korte afstand

fra Danmark til Ukraine og det opholdsvilkår, at de kan rejse

frem og tilbage mellem Danmark og Ukraine, er gruppen meget

mobil. Af dem, der har fået opholdstilladelse, er 48 pct. kvinder,

18 pct. mænd og 34 pct. børn. I modtagelsen er der opstået nye

opgaver, bl.a. er der flere, der har kæledyr med, og flere er kom-

met i egen bil. Der er også flere ældre, flere med særlige behov

og flere børn, der er flygtet sammen med andre end deres for-

ældre.

2. Ansøgning om opholdstilladelse

På baggrund af en bred politisk aftale vedtog Folketinget den

16. marts 2022 en særlov med mulighed for midlertidig op-

holdstilladelse til ukrainske flygtninge med op til to års varig-

hed, med mulighed for at forlænge i yderligere et år. Der har ge-

nerelt været en hurtig sagsbehandlingsproces, der har betydet,

at ukrainske flygtninge hurtigt fik opholdstilladelse. Det skyl-

des en stor indsats for at opbygge kapacitet, og at man i sags-

behandlingen ikke skal tage stilling til ansøgerens individuelle

asylmotiv og beskyttelsesbehov. Der har været stor efterspørg-

sel på individuel rådgivning, og Udlændingestyrelsen og DRC

Dansk Flygtningehjælp har afholdt en række informationsmø-

der på asylcentre og i kommuner.

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Sammenfatning

3. Visitering, fordeling og overgang til kommuner

Fordelingen af ukrainske flygtninge til kommunerne er lykke-

des i kraft af god dialog mellem kommunerne, KL og Udlæn-

dingestyrelsen, men det forhold, at ukrainerne før ophold både

har haft mulighed for at bo på asylcenter, privat og indkvarteret

lokalt i kommunerne, har gjort situationen anderledes, end vi

er vant til. Kommunerne har fire hverdage til at forberede mod-

tagelsen af ukrainske flygtninge, der har fået opholdstilladelse,

hvilket har vanskeliggjort arbejdet. Alligevel er kommunerne

lykkedes med at organisere sig på måder, der har gjort det mu-

ligt. KL’s survey fra januar 2023 viser, at 25 pct. af kommunerne

i meget høj eller høj grad har kunnet nå at forberede modtagel-

sen på fire hverdage og 41 pct. svarer, at de i nogen grad har kun-

net nå det.

5. Integrationsindsats, sprog og beskæftigelse

På grund af den ekstraordinære situation fik kommunerne mu-

lighed for at suspendere nogle af de tidsfrister, der gælder i inte-

grationsindsatsen for alle flygtninge omfattet af integrationslo-

ven. Det gælder bl.a. krav om virksomhedspraktik efter senest

en måned. Flere kommuner peger på, at den mulighed har givet

fleksibilitet til at tilrettelægge en mere individuel integrations-

indsats for de nyankomne flygtninge og arbejde mere direkte

med jobmatch. Kommunerne har oplevet, at virksomhederne

har udvist velvilje, og samarbejdet har fungeret godt. Tal fra

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 58 pct. af

de jobparate ukrainere i december 2022 er i arbejde, svarende

til 7.218 personer. Danskkundskaber er vigtige i forhold til de

ukrainske flygtninges muligheder for at komme i job og sikre

fastholdelse på arbejdsmarkedet.

4. Indkvartering og boliger

Af de ukrainske flygtninge er ca. 1/3 modtaget i Center Sand-

holm og har efterfølgende været indkvarteret på et asylcenter.

De resterende 2/3 har været indkvarteret af kommuner, hos net-

værk og privatpersoner. For at øge kapaciteten i asylsystemet

åbnede Udlændingestyrelsen flere asylcentre rundt om i landet,

drevet af Røde Kors, Vesthimmerlands Kommune og Tønder

Kommune. På den måde kunne det store behov for indkvarte-

ring til de mange ukrainske flygtninge dækkes, men det mate-

rielle beredskab viste sig at være utilstrækkeligt til situationen.

Kommunerne fik efter noget tid den nødvendige hjemmel til at

iværksætte forplejning og indkvartering af de ukrainske flygt-

ninge, indtil de fik opholdstilladelse. Kommunerne har ansvar

for at finde midlertidige boliger til flygtninge med opholdstilla-

delse. Som månederne er gået, er det blevet tiltagende sværere

at finde nye boliger, og i KL’s survey har 45 pct. af kommunerne

svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har været og fortsat

er en udfordring at finde tilstrækkelig boligkapacitet.

6. Børn og unge i dagtilbud og skole

Alle børn, der har opholdt sig på asylcentre, har hurtigt fået et

pasnings- og skoletilbud. Når børn og unge har fået opholds-

tilladelse, har de ret til dagtilbud og skolegang i kommunen. I

kommunerne har modtagelsen af børn og unge varieret alt efter

lokale forhold. Kommunerne har enten oprettet særlige dagtil-

bud og modtageklasser, eller har integreret nyankomne børn i

almene tilbud. Lovændringer har givet kommunerne mulighed

for at undervise børnene på ukrainsk og børnene kan fortsat

følge online undervisning fra Ukraine, sideløbende med den

danske skolegang. Dette gør, at børnene fortsat kan udvikle

deres ukrainske sprog. Erfaringer viser også, at elever som føl-

ger online ukrainsk undervisning kan få vanskeligere forudsæt-

ninger for at skabe netværk i lokalområdet, og for nogle giver

det lange skoledage.

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Sammenfatning

7. Adgang til sundhedsydelser

Sundhedsydelser til de ukrainske flygtninge, der var indkvarte-

ret i kommunerne og endnu ikke havde fået opholdstilladelse,

viste sig at være en udfordring. Til at begynde med var der ikke

hjemmel til at yde nødvendig sundhedsmæssig behandling af

fx kronisk sygdom eller tandsmerter. Ændringer af sundhedslo-

ven gav ukrainske flygtninge, der var indkvarteret i en kommu-

ne, lige adgang til sundhedsydelser som asylansøgere på et asyl-

center. Der udestår dog fortsat hjemmel til at dække udgifter

til medicin, inden de ukrainske flygtninge har fået opholdstil-

ladelse. Danmark har gennem internationale aftaler modtaget

96 ukrainske patienter samt et antal pårørende ud af en aftalt

ramme på 200 patienter. Patienterne kan fx være sårede solda-

ter og behandlingskrævende kronisk syge.

9. Kommunikation til ukrainske flygtninge og andre

Lige fra starten har der været stor velvilje og ønske om god

kommunikation til ukrainerne på ukrainsk, engelsk, russisk og

dansk hos både statslige myndigheder, asyloperatører, kommu-

ner og civilsamfundsorganisationer, hvilket har haft stor betyd-

ning for de ukrainske flygtninge og aktører i modtagelsen. Der

er bl.a. tale om kriseinformation.dk, FAQ’er for ukrainere og

samarbejdspartnere, monitorering af beskæftigelsesdata samt

KL’s informationsmails til borgmestre og kommunaldirektører.

Dette har haft stor betydning i forhold til at styrke vidensni-

veauet for relevante aktører. Der er taget forskellige initiativer

til at kommunikere direkte til ukrainere med både information

og rådgivning. I forhold til tolkning har det været en udfordring

at opfylde behovet for kvalificerede tolke. KL’s survey viser dog,

at 48 pct. af de adspurgte kommuner svarer, at de i høj grad har

kunnet skaffe tolkebistand til myndighedsopgaver i deres kom-

mune, mens 26 pct. i nogen grad har kunnet det.

8. Civilsamfundets rolle

Det stod tidligt klart, at der var behov for forskellige frivillige

indsatser, og mange mennesker var klar til at hjælpe og enga-

gere sig frivilligt i alle stadier af modtagelsen og integrationen af

de ukrainske flygtninge. Hjælpen indebar alt lige fra transport

til Danmark, hjælp til modtagelse ved grænserne og på Køben-

havns Hovedbanegård, indsamling af tøj, etablering af lokale

fællesskaber, til de mere langvarige frivillige indsatser som Ven-

ner Viser Vej, hvor ukrainske flygtninge bliver matchet med

venskabsfamilier. Mange herboende ukrainere og ukrainske

foreninger har engageret sig, hvilket har styrket modtagelsen af

de ukrainske flygtninge. KL’s survey viser, at 89 pct. af kommu-

nerne i meget høj, høj eller nogen grad har samarbejdet med

civilsamfundet om modtagelse af de ukrainske flygtninge. Er-

faringerne peger desuden på, at de bedste samarbejder hurtigt

blev igangsat dér, hvor der allerede var et etableret samarbejde

mellem kommune og civilsamfundsorganisationer.

10. Samarbejdet på tværs

Et af kendetegnene ved modtagelsen af de ukrainske flygtninge

har været samarbejdet på tværs af stat, kommuner, asylcentre,

civilsamfundsorganisationer, erhvervsliv og private aktører

i alle faser af modtagelsen: Den tidlige beredskabsfase, i fasen

før opholdstilladelse, i overgangene mellem asylcentre og kom-

muner samt i modtagelsen og den tidlige integration i kommu-

nerne. Dette samarbejde har været en forudsætning for, at vi

som samfund er lykkedes med at modtage de mange ukrainske

flygtninge.

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Anbefalinger til det fremtidige arbejde med modtagelse af flygtninge

Anbefalinger til det

fremtidige arbejde med

modtagelse af flygtninge

Organisationerne bag denne rapport har generelt en oplevelse

af, at modtagelsen af de ukrainske flygtninge i den ekstraordi-

nære situation har været håndteret professionelt, smidigt og

kreativt – med stor velvilje og med ukrainernes behov for øje.

Der har været et tæt, fleksibelt og fortroligt samarbejde mellem

aktørerne (stat, regioner, kommuner, asylcentre, civilsamfunds-

organisationer, erhvervsliv og private aktører) med henblik på

at finde løsninger til gavn for ukrainerne i den givne situation

såvel nationalt som lokalt. Det har givet anledning til refleksion

og anbefalinger til det fremtidige arbejde med modtagelse af

flygtninge i Danmark. Det er værd at understrege, at der er tale

om en ekstraordinær situation, hvor den politiske opbakning,

befolkningens velvillighed, fleksibilitet i erhvervslivet, antallet

af flygtninge og tempoet i forhold til ankomst til landet har haft

en betydning for de erfaringer, som aktørerne har gjort sig.

På den baggrund anbefaler KL, Røde Kors og DRC Dansk Flygt-

ningehjælp

•

Myndigheder og relevante organisationer bør altid have be-

redskabsplaner parat til krisesituationer. Det gør, at vi som

samfund er i bedre stand til at reagere hurtigt, når der op-

står ekstraordinære situationer.

Den første modtagelse og indkvartering af personer, der

søger om asyl eller opholdstilladelse efter særlov i Dan-

mark, skal som udgangspunkt ske i asylsystemets modta-

ge- og opholdscentre. Det vil medvirke til at sikre en første

screening, registrering og ensartede tilbud til alle ansøgere

på linje med normal praksis for asylansøgere. Der skal være

mulighed for fleksible løsninger for udflytning til familie og

netværk.

•

Kommunerne skal fremadrettet have længere tid end de

nuværende fire hverdage til at forberede modtagelsen af

flygtninge med opholdstilladelse. En god modtagelse i kom-

munerne er afgørende for flygtninges videre ophold og in-

tegration. Kommunerne har under vanskelige forudsætnin-

ger løst opgaven med at modtage de ukrainske flygtninge in-

denfor den fastsatte tidsramme på fire hverdage. Ligeledes

skal asyloperatørerne også have længere tid til at forberede

overgangen til kommunen for den enkelte flygtning.

Fleksible rammer for modtagelsen og muligheden for at

komme hurtigt i arbejde og i gang med danskundervisning,

både før og efter flygtninge har fået opholdstilladelse, kan

med rette anvendes i modtagelsen af kommende flygtninge-

grupper. Virksomhederne har udvist stor velvilje til at tage

imod de ukrainske flygtninge. Kommunerne har ligeledes

arbejdet intensivt med direkte jobmatch. Dermed er det

lykkedes at imødekomme den motivation mange ukrainske

flygtninge er kommet med, og mange er kommet hurtigt i

job.

Samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsorgani-

sationer skal fortsat styrkes. Civilsamfundet har spillet en

stor rolle i modtagelsen af ukrainske flygtninge og har været

medvirkende til at skabe tryghed ved ankomst og lokale fæl-

lesskaber dér, hvor ukrainerne bor. Ikke kun i modtagelsen,

men i hele integrationsforløbet, har både civilsamfundsor-

ganisationernes arbejde og den frivillige indsats vist sig at

være et helt nødvendigt bidrag til den offentlige indsats.

Målrettet information til flygtningegruppen på eget sprog

bør være en del af den fremtidige modtageindsats, da det

skaber tryghed, viden om muligheder og vilkår samt gode

forudsætninger for at starte en ny tilværelse i det danske

samfund.

•

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Borgerrejse – ukrainernes vej ind i Danmark

Borgerrejse – ukrainernes vej

ind i Danmark

Transporten til Danmark

Rejsen til Danmark for ukrainske flygtninge foregår på flere for-

skellige måder. Mange er ankommet til Danmark i biler og bus-

ser, mens andre har taget toget igennem Europa eller er fløjet til

Danmark.

•

Privat indkvartering hos pårørende eller private borgere,

eller selvbetalt indkvartering på fx hotel

Indkvartering hos kommuner med velkomstcentre eller

indkvarteringsmuligheder

Asylcentre drevet af Røde Kors, Vesthimmerlands Kommu-

ne og Tønder Kommune. Alle der ønskede indkvartering på

et asylcenter skulle starte i Center Sandholm i Allerød Kom-

mune.

Ved ankomst

Ved ankomsten primært omkring grænserne kunne flygtninge

fra Ukraine i begyndelsen modtage information fra politiet,

tryghedsskabende indsatser og psykosocial førstehjælp i mod-

tagecentre, der var drevet i et samarbejde mellem politi, ci-

vilsamfund og kommune. Ligeledes på Københavns Hovedba-

negård kunne ukrainske flygtninge få information, ro og tryg-

hed i Røde Kors’ Tryghedszone.

Efter ankomst – ansøgning om opholdstilladelse

Ansøgning om opholdstilladelse efter særloven sker online på

nyidanmark.dk. Hvis man har nær familie eller allerede er kom-

met i job, kan man anmode om at blive visiteret til en specifik

opholdskommune. Efter ansøgningen er udfyldt og afsendt on-

line, skal der bestilles tid til at få foretaget identitetstjek og få

optaget fingeraftryk og ansigtsfoto (biometri). Det sker fysisk

i ét af Udlændingestyrelsens fem Borgerservice. For at imøde-

komme det store behov for tider til biometri, på grund af det

store ansøgerantal, benyttede Udlændingestyrelsen i begyndel-

sen biometri–rejsekufferter til midlertidige borgerservicecen-

tre rundt om i landet. Der blev også undervejs oprettet mulig-

hed for at få optaget biometri i Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration. Ukrainere, der blev indkvarteret på

asylcentre, kunne få optaget biometri i Center Sandholm.

Indkvartering og forplejning før opholdstilladelse

Ved ankomsten til Danmark har ukrainske flygtninge flere for-

skellige muligheder for midlertidig indkvartering før de ansø-

ger om opholdstilladelse efter særloven. Ukrainske statsborge-

re med et gyldigt biometrisk pas har 90 dages visumfri indrejse

og ophold i Danmark. Derfor kan ukrainske flygtninge benytte

sig af følgende indkvarteringsmuligheder, inden de søger om

ophold efter særloven:

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Borgerrejse – ukrainernes vej ind i Danmark

Ventetiden før meddelelse af opholdstilladelse

Ukrainere har mulighed for at arbejde allerede, når de har an-

søgt om opholdstilladelse efter særloven. Børnene kan komme

i skole, og der er også mulighed for at starte i dagtilbud. Hvis

man er indkvarteret i et asylcenter, forsørges man af udlændin-

gemyndighederne. Hvis man er indkvarteret hos private, net-

værk og kommuner, kan kommunerne yde støtte til indkvarte-

ring og forplejning, men kommunerne har ikke pligt til det. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet opgør den gennemsnit-

lige behandlingstid af ansøgninger om opholdstilladelse efter

særloven til 39 dage

Modtagelse i kommunen

Ved ankomst til kommunen får man som det første en “mod-

tagelsessamtale” med kommunen, hvor man bliver tilbudt en

midlertidig bolig og har mulighed for at søge om selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse. Derefter følger en række kommunale

opgaver som bl.a. bopælsregistrering, oprettelse af MitID, tilde-

ling af læge og hjælp til oprettelse af bankkonto.

Umiddelbart efter modtagelsen afholdes “kontraktsamtale”,

hvor man indgår en kontrakt om et selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogram med kommunen. Programmet indeholder bl.a.

aftale om en beskæftigelsesrettet indsats samt opstart af dan-

skuddannelse. Foruden kontrakten underskriver man også en

opholds- og selvforsørgelseserklæring. Kommunerne har mu-

lighed for at suspendere dele af integrationsindsatsen i op til 6

måneder for den enkelte flygtning på grund af den ekstraordi-

nære situation.

Det er ofte ved de første samtaler med kommunen, at den ny-

ankomne flygtning bliver introduceret for de lokale frivillige

tilbud i kommunen.

Foruden igangsættelse af de mange praktiske elementer, som er

nødvendige for at starte en ny hverdag i Danmark, vil familier

med børn, hurtigst muligt efter ankomst, få igangsat dagtilbud

og skolegang for børnene.

Efter meddelelse af opholdstilladelse

Når man bliver meddelt opholdstilladelse efter særloven, træf-

fer Udlændingestyrelsen afgørelse om visitering til én af lan-

dets kommuner. Det vil sige, at man vil blive meddelt, hvilken

kommune man skal tage ophold i, efter man har fået opholds-

tilladelse. Man får samtidig tildelt et cpr-nr. Ansvaret for den

enkelte persons integration overgår til kommunen senest fire

hverdage efter, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse

om opholdstilladelse og visitering til en kommune. Herefter er

flygtninge fra Ukraine omfattet af kommunernes integrations-

indsats på linje med andre flygtningegrupper i landet.

UUI, Alm.del – 2022-23 (2. samling) – Bilag 16: Månedlig redegørelse – status på behandling af ansøgninger efter særloven (Ukraine) – december

2022, fra udlændinge- og integrationsministeren

INTEGRATIONSPROCES

Hverdag i Danmark

Visitering i kommune

Et liv i balance

Version 2022-04-08

Ankomst til Danmark

Integrationsforløb

Ansøg om ophold

Flugt fra krig

Vurdering af ansøgning

Udlændingestyrelsen

Kommune

Klar til at

vende tilbage

Søge om

forlængelse

CPR

Opfølgning og kontakt

Opholdstilladelse

Bolig

Tildeling af læge

Sundhedskort

NemID

Bankkonto ansøgning

Indskoling: 5-9

år

Mellemtrin: 10-12 år

Udskoling: 13-15

år

Ungdomsskolen: 16+ år

Registrering af bopæl

Skole / dagtilbud

Bolig

Velkomstklasser

Pas

Dokumenter

Fingeraftryk

Foto

Arbejde

Skole /

dagtilbudsteam

Skole

Indkvartering

Boligteam

Ansøgning

om hjem-

rejse og

selvfor-

søgelse

Vuggestue: 0-3 år

Børnehave: 4-6 år

Daginstitution

Mød op

Dansk

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

Bestil møde

i Borger-

service i

Udlændinge-

styrelsen

Daginstitution

Job

Virksomhedspraktik

Danskundervisning

Ansøgning

om ydelser

Privat

Udfyld

ansøgning

Job og dansk

Ældre og omsorg

Hjælpemidler

Hjemmepleje

Hjemmesygepleje

Ældrebolig

Skole /

daginsitution

SL1

SL2

Ældre og

omsorg

Kommune

Integrationsteam

Ansøgning om

opholdstilladelse

Fritid- og

foreningsliv

Samtykke-

erklæring

Integrations- Erklæring

om med-

kontrakt

borgerskab

Pleje & Sundhed

Visitation

Løn*

Eller

Hverdagsøkonomi

Indtægter

Udgifter

Gratis

Asylcenter

Offentlige

ydelser*

*Heraf betales

skat

Mens du venter

Deltage i

fritidsaktiviteter

Behandling på

hospital

Søge /

være i job

Benytte

bibliotek

Husleje

Skole

Varme, vand

Læge

& el

Bibliotek

Mad

Telefon

Transport

Fritid

Daginstitution

Læge /

sundhedspleje

Igangsætte

initiativer

Deltage i frivillige

netværk

... hvad kunne du

tænke dig?

Gratis transport

Skole /

daginstitution

DAG -90 - 0

DAG 0

DAG 1 - 4

DAG 5 - 30

MÅNED 2-24

NOTER

CPR-nummer

Det Centrale Personregister.

Er en kombination af tal, som

bruges til at identiﬁcere

en person.

Flygtning

Kommune

Neutral

NemID

Er ét fælles log-in til både offentlige

og private selv-betjenings-løsninger

og til din netbank.

Sundhedskort

Giver dig ret til sundhedsydelser.

På kortet står dit navn, cpr-nummer

og kontaktoplysninger til din læge.

Borgerservice

Er indgangen til det offentlige

og ﬁndes

som regel i/ved byens

rådhus og på bibliotekerne.

Download planchen

...og få et redskab til at lave jeres egen:

academy.biggerpicture.dk/ukraine-dk

Borgerrejse – ukrainernes vej ind i Danmark

Farvekoder

Stat

Tolk

Frivillig

Ord- og

ikonforklaring

Ukraine plakaten er udviklet i et samarbejde mellem Gentofte Kommune og Bigger Picture.

Plakaten og ikoner til kommunikation omkring integration kan findes her:

Ukraine (biggerpicture.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

1. Ukrainske flygtninge

Alle flygtningegrupper er forskellige, og sådan er det også med

de ukrainske flygtninge. Flere aktører peger samtidig på nogle

kendetegn, der har vist sig at være anderledes i forhold til andre

flygtningegrupper. Flere beskriver bl.a., at nogle ukrainere ikke

ser sig selv som flygtninge og har højere forventninger til hver-

dagslivet i Danmark. Men der er også meget i ukrainernes liv-

somstændigheder, der minder om andre flygtningegruppers.

Det betyder, at de fleste flygtninge her er i en sårbar og konstant

stressfyldt situation, som andre flygtningegrupper. Dog er det

meget individuelt, hvordan man reagerer på en sådan udfor-

dring. Det afhænger af individuelle ressourcer og kapacitet – og

det afhænger af den hjælp og støtte man får fra omgivelserne.

Ligesom det afhænger af, hvor længe det står på. Situationen for

ukrainerne i dag er, at det for mange ikke længere er helt mid-

lertidigt, at de er i Danmark, men en tilstand, der nu har varet

i snart et år, og som ikke har en umiddelbar løsning. Samlet set

betyder dette, at mange ukrainske flygtninge har brug for særlig

hjælp og støtte til at håndtere hverdagen både praktisk og følel-

sesmæssigt.

Flygtninge ligesom andre flygtninge

De ukrainske flygtninge er, som mange andre flygtninge Dan-

mark modtager, flygtet fra en krig. For ukrainere i Danmark er

krigen i deres hjemland meget nærværende i hverdagen. Der

bliver talt og skrevet om krigen dagligt i danske, ukrainske og

internationale medier. Mange ukrainske flygtninge har også

venner og familiemedlemmer, ofte ægtefæller, som er blevet

i Ukraine og er en del af de aktive kampe. Samtidig har ukrai-

nerne mulighed for at rejse frem og tilbage mellem Ukraine og

Danmark, og det betyder, at mange er meget tæt på begivenhe-

derne i deres hjemland. Midt i dét møder de ukrainske flygtnin-

ge en lang række nye udfordringer i forhold til livet i Danmark.

De skal forholde sig til et nyt sprog, en ny kultur, et anderledes

arbejdsmarked og tilpasse sig livet i et nyt land. Og de skal støtte

deres børn, for hvem situationen er lige så uventet og uforstå-

elig. De kommer med vidt forskellige baggrunde, oplevelser og

forudsætninger hertil, hvorfor de også har forskellige behov i

forhold til at håndtere deres nye situation og livet i Danmark.

Mobilitet

Ukraine er et europæisk land, der støder op til bl.a. Polen. Det

tager ca. 16 timer at køre i bil fra Lviv i Vestukraine til Køben-

havn. Der var medvirkende til, at flere danske privatpersoner

tog initiativ til at køre til Ukraine eller til grænsen for at hente

ukrainske flygtninge i personbiler eller busser. Transportmini-

steriet meldte også ud i slutningen af februar 2022, at det var

gratis for ukrainske flygtninge at rejse rundt i Danmark indtil

30. juni 2022

, idet der blev udvist en såkaldt konduite for ukra-

inske flygtninge, der kunne fremvise ukrainsk pas, kørekort

eller anden form for id. Det er fortsat gratis for ukrainske flygt-

ninge at rejse med DSB’s internationale toge, der krydser den

dansk-tyske grænse og frem til togets endestation

Movia har til morgen kontaktet ukrainske flygtninge og annulleret deres kontrolafgift | Movia (moviatrafik.dk)

https://dinoffentligetransport.dk/ukraine

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

1. Ukrainske flygtninge

Samtidig havde flere ukrainske flygtninge allerede et netværk i

Danmark før ankomsten, da de havde familie eller venner, som

boede i Danmark før den 24. februar 2022. I starten af 2022 før

de ukrainske flygtninge indrejste i Danmark, boede der godt

16.000 personer med ukrainsk oprindelse i Danmark og ca. lige

mange kvinder og mænd

Ukrainere med ophold efter særloven har mulighed for at rejse

til Ukraine i en kortere periode på feriebesøg eller lignende. I

særloven er der også en bestemmelse, der giver ukrainere mu-

lighed for at rejse tilbage til Ukraine i en længere periode, uden

at de risikerer, at deres opholdstilladelse bortfalder, hvis rejsen

har et anerkendelsesværdigt formål. Det kan fx være ukrainsk

militærtjeneste, udførelse af humanitært arbejde eller for at

hjælpe familie eller andre nærtstående ud af Ukraine.

I praksis har ovenstående betydet en stor mobilitet blandt ukra-

inere både ind og ud af Danmark, men også mellem kommuner-

ne i Danmark. I forhold til at tilrettelægge en god og systematisk

modtageindsats har det været en udfordring for myndigheder

og civilsamfund, at der ikke har været et præcist overblik over,

hvor mange ukrainere, der er kommet til Danmark og opholder

sig her. I takt med, at de har indgivet en ansøgning om ophold

efter særloven, har myndighederne fået mere viden om antallet

af ukrainere. Men det har samtidig været udfordrende ikke at

vide, hvorvidt de var rejst tilbage til Ukraine for en kortere eller

længere periode, da de ikke nødvendigvis har givet myndighe-

derne besked om det på forhånd. Flere kommuner har fremhæ-

vet det som noget, der er anderledes med ukrainerne end andre

flygtningegrupper, og det har givet udfordringer i kommuner-

ne ift. boliger og kontinuitet i kommunale tilbud og job.

Køn, alder og opholdstilladelser

Særligt i den første tid var det mest kvinder og børn, som ind-

rejste. Der er i det hele taget kommet flere kvinder end mænd.

Af de meddelte opholdstilladelser er 66 pct. voksne, 48 pct. er

kvinder og 18 pct. er mænd. 34 pct. af de tildelte opholdstilla-

delser er givet til børn. Det har været anderledes end med andre

flygtningegrupper.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-18-ukrainere-i-danmark

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

1. Ukrainske flygtninge

Udlændingestyrelsens tal pr. 5. februar 2023

Opgørelse

registreri

elektronis

05.02.202

Figur 2. Tilladelser meddelt efter særloven (akkumuleret)

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2023-01-30

2023-01-23

2023-01-16

2023-01-06

2022-12-23

2022-12-15

2022-12-08

2022-12-01

2022-11-24

2022-11-17

2022-11-09

2022-11-02

2022-10-26

2022-10-18

2022-10-11

2022-10-04

2022-09-26

2022-09-19

2022-09-12

2022-09-05

2022-08-29

2022-08-22

2022-08-15

2022-08-06

2022-07-28

2022-07-19

2022-07-08

2022-07-01

2022-06-24

2022-06-17

2022-06-10

2022-06-03

2022-05-27

2022-05-20

2022-05-13

2022-05-06

2022-04-29

2022-04-22

2022-04-15

2022-04-08

2022-04-01

2022-03-25

2022-03-18

•

Efterr

Tilladelser efter særloven

Gene

oplys

det e

(Publ

journ

som

33.994

Figur 3. Tilladelser meddelt efter særloven fordelt på køn

Kvinde

Mand

Figur 4. Tilladelser meddelt efter særloven fordelt på aldersgruppe

Barn

Voksen

20%

40%

60%

80%

100%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Det er fortsat vanskeligt at få det fulde overblik over, hvor

mange ukrainere, der er udrejst af Danmark igen, og om de på-

tænker at vende tilbage til Danmark på et senere tidspunkt.

I slutningen af december 2022 opgjorde Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, at ca. 3.600 ukrainere er registreret som ud-

rejst, hvilket på det tidspunkt svarede til ca. 11 pct. af det sam-

lede antal ansøgninger om opholdstilladelse.

I samme opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeri-

et fremgår det, at der den 31. december 2022 var indgivet i alt

36.949 ansøgninger om ophold efter særloven, hvoraf 35.290

sager var blevet afgjort. Ud af de sager havde 32.810 fået en tilla-

delse, 606 havde fået et afslag, 184 sager var afvist og 1.690 sager

var afsluttet uden afgørelse enten på grund af frafald af ansøg-

ning, afgjort med en anden sag, afgået ved døden eller udrejst

igen

. Afslag er primært givet, fordi en ansøger ikke er omfattet

af særloven, eller fordi ansøgeren er udrejst af Ukraine før den

1. februar 2022.

Tal vedr. særloven (us.dk)

UUI, Alm.del – 2022-23 (2. samling) – Bilag 16: Månedlig redegørelse – status på behandling af ansøgninger efter særloven (Ukraine) – december

2022, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

1. Ukrainske flygtninge

Arbejde, uddannelse og sprog

Mange ukrainere taler og forstår både ukrainsk og russisk.

Nogle ukrainere foretrækker på grund af krigen at tale ukra-

insk, andre har det fint med både ukrainsk og russisk. Mange

af de ukrainere, der er kommet til Danmark, taler ikke engelsk

eller engelsk i mindre omfang. Flere kommuner skønner, at ca.

10 pct. af ukrainerne taler engelsk. Samtidig bruger man i Ukra-

ine det kyrilliske alfabet, og de har derfor et begrænset kend-

skab til det latinske alfabet.

Ifølge Rockwool Fonden er Ukraine er et land med en relativ

veluddannet befolkning, og stort set alle unge deltager i uddan-

nelse til og med ungdomsuddannelsesniveau. Analfabetisme

eksisterer stort set ikke blandt unge ukrainere og mere end 80

pct. fortsætter til videregående uddannelse. Dog er kvaliteten

af uddannelserne ofte lavere end i andre vestlige lande, hvorfor

flere tager til udlandet for at uddanne sig. Arbejdsmarkedsdel-

tagelsen blandt kvinder i alderen 15-64 år er ca. 60 pct. i Ukrai-

ne. Den er ikke lige så høj som blandt danske kvinder, men den

ligger væsentlig højere end blandt andre flygtningegrupper

Uddannelses- og beskæftigelsesniveauet i Ukraine har forment-

lig været medvirkende til, at der fra starten har været høje for-

ventninger til ukraineres deltagelse på arbejdsmarkedet i Dan-

mark.

Erhvervsorganisationer og virksomheder meldte også hur-

tigt ud i medierne, at de fandt det meget positivt, at vi skulle

modtage mange ukrainere, da vi har mangel på arbejdskraft i

Danmark. Der var generelt set en stor velvilje og et ønske om

at hjælpe ukrainere hurtigt i gang med arbejde og med at få en

hverdag her i landet.

Flere kommuner peger på, at virksomhederne har haft for store

forventninger til ukrainernes kvalifikationer og deres engelsk-

kundskaber. Der har været en stor velvilje og rummelighed på

lokale virksomheder for at ansætte ukrainere, der ikke kunne

tale dansk eller engelsk. Men sproget fremhæves også som en

stor barriere af flere.

Da mange af ukrainerne er kvinder, der er kommet alene med

deres børn, har det nogle steder været vanskeligt at passe et

arbejde og nå at aflevere og hente børn på grund af afstanden

mellem arbejdsplads og hjemmet og de offentlige transport-

muligheder. Dette er der fundet forskellige løsninger på, bl.a. at

kvinder har passet hinandens børn på skift, indtil der var plads

i et dagtilbud.

Ældre ukrainere

Der er kommet flere ældre ukrainere end det normalvis ses

blandt nyankomne flygtninge. Der har været behov for at finde

ældrevenlige boliger, visitering i forhold til hjemmehjælp og

anden støtte i eget hjem. I Ukraine har man en lavere pensions-

alder sammenlignet med i Danmark. Det har for nogle ældre

gjort det svært at forstå, at de skal stå til rådighed for arbejds-

markedet og i gang med en integrationsindsats, mens andre har

haft et ønske om at komme i arbejde. I starten af februar 2023

havde 1.616 ældre ukrainere over 67 år fået opholdstilladelse i

Danmark, heraf 1.191 kvinder

Forventningerne til ukrainske flygtninge

Der har fra starten været en meget positiv stemning omkring,

at Danmark skulle hjælpe Ukraine, og ukrainere var velkomne

i Danmark. Statsminister Mette Frederiksen sagde bl.a. i sin tale

ved den russiske ambassade den 27. februar 2022:

”De første

ukrainske statsborgere er allerede kommet til Danmark. I er velkom-

ne. Der vil komme flere. I er også velkomne! I disse dage viser hele

Danmark solidaritet med det ukrainske folk”

Hvad har vi lært af seneste 40 års integrationspolitik? – ROCKWOOL Fonden | ROCKWOOL Fonden

Statsminister Mette Frederiksens tale til demonstration for Ukraine ved den russiske ambassade den 27. februar 2022 – Statsministeriet (stm.dk)

Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine (jobindsats.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

1. Ukrainske flygtninge

Personer med handicap

Statslige myndigheder, asylcentre, kommuner og civilsam-

fundsorganisationer har beskrevet, at der er kommet flere per-

soner med handicap fra Ukraine, end ved tidligere modtagelser

af flygtninge. Selvom der ikke findes en statistisk opgørelse over

det, så må vi antage, at det er tilfældet, når det fremhæves tyde-

ligt fra flere sider. Der har været et stor pres på indkvarterings-

systemet, da der kom et stort antal ukrainere med behov for

ekstra hjælp og pleje, som var vanskelige at håndtere inden for

de eksisterende rammer. Det var fx blinde, døve, kørestolsbru-

gere eller andre med behov for ekstra hjælp og pleje på grund af

fysiske og psykiske handicaps. Røde Kors, Udlændingestyrelsen

og kommuner havde heller ikke i de fleste tilfælde mulighed for

at kende omfanget eller karakteren af ukrainernes handicap før

ankomsten, hvorfor evt. behov for særlige indkvarteringsvilkår

først blev afdækket efter ankomst.

Det var langt hen ad vejen en ny opgave for asylsystemet, der

under normale omstændigheder kun modtager ganske få flygt-

ninge med handicap årligt. I nogle tilfælde sker afdækning af

handicap også først under den efterfølgende indkvartering på

et andet center, og særligt i denne ekstraordinære situation gik

overflytningen til nye centre hurtigere end normalvis. Der blev

i marts 2022 indført en procedure med et såkaldt flyttestop for

ukrainere med handicap i indkvarteringssystemet, hvis Røde

Kors modtag ukrainere med handicap med plejebehov, og ind-

til det blev afklaret om det næste center havde forhold, der eg-

nede sig til det

Der var høje forventninger til modtagelsen fra især ukrainere

med særlige behov som handicap, hvor nogle fx regnede med at

komme til et hospital i Danmark. Ukrainere med særlige behov

kom ofte i grupper til Center Sandholm. Der var fx en bus med

børn, der havde været indkvarteret på samme institution i

Ukraine, som indrejste sammen med børnenes familier.

Ledsagede uledsagede børn

Blandt de ukrainske flygtninge har en større gruppe været led-

sagede uledsagede børn – også kaldet mindreårige uden foræl-

dremyndighedsindehavere (MUF). De er indrejst i Danmark fx

sammen med deres mormor, tante, nabo eller søskende.

På grund af den visumfrie indrejse kunne børnene tage ophold

rundt omkring i landet uden, at det nødvendigvis var kendt af

kommunen. Efter det blev kendt, at der var flere ledsagede uled-

sagede børn rundt i landet, iværksatte Udlændingestyrelsen en

procedure, hvor de orienterede den pågældende kommune om,

at børnene opholdt sig i kommunen. Samtidig anmodede Ud-

lændingestyrelsen Røde Kors om at indstille en personlig re-

præsentant til at varetage barnets interesser. På den måde blev

der opmærksomhed på, at børnene var der, men der var ikke

fastlagte procedurer for, hvilke tiltag kommunen skulle iværk-

sætte i den anledning.

Familieretshuset har kompetencen til formelt at udpege den

personlige repræsentant. Når det var sket, tog repræsentanten

kontakt til barnets ledsagere og kunne ved et besøg i hjem-

met få indtryk af, om indkvarteringen var tilstrækkelig, og om

relationen mellem barnet og ledsageren var tryg. Hvis repræ-

sentanten var bekymret for barnets trivsel eller elementer i til-

buddene til barnet, herunder tilbud om skole eller støtte, blev

der taget kontakt til kommunen, ofte i form af en underretning,

som kommunen handlede på.

Børn og deres ledsagere står mange gange i en økonomisk ud-

fordrende situation, da det ledsagende familiemedlem ikke har

forsørgerpligten overfor barnet og derfor ikke kan modtage

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse som forsørger. De kan hel-

ler ikke modtage børne- og ungeydelser eller det tidligere mid-

lertidige børnetilskud. Der udestår fortsat en afklaring af, efter

hvilken hjemmel kommunerne kan udbetale økonomiske ydel-

ser til disse familier.

Røde Kors har indstillet repræsentanter til 844 børn fra Ukrai-

ne i 2022.

UUI, Alm.del – 2021-22 – Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om at redegøre for, hvorfor der ifølge Udlændingestyrelsen ikke foregår nogen sy-

stematisk registrering af ukrainske flygtninges handicap, til udlændinge- og integrationsministeren (ft.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

1. Ukrainske flygtninge

Ukrainere med kæledyr

Flere ukrainere er ankommet til Danmark med deres kæledyr,

som fx hunde og katte. Det har givet nye opgaver for myndig-

hederne i forhold til modtagelse, indkvartering og registrering

af kæledyr. De mange kæledyr har været en ny opgave i Center

Sandholm, på de øvrige asylcentre, samt i kommunernes akutte

indkvarteringer. Der har derfor været behov for at finde nye

løsninger i forhold til at finde indkvartering med kæledyr, og

også mere lavpraktiske opgaver som indkøb af kattebakker og

tilsyn af dyrene.

De medbragte kæledyr har givet udfordringer i forhold til kom-

munernes anvisning af midlertidige opholdssteder eller per-

manente boliger efter meddelelse af opholdstilladelse, da der

er forbud mod kæledyr på mange indkvarteringssteder og i bo-

ligselskaber.

Fødevarestyrelsen har frem til den 2. februar 2023 modtaget re-

gistrering af 1.210 kæledyr

Hvad har vi lært?

•

Kendskab til flygtninges oprindelseslands historie og kultur

er vigtig for den gode modtagelse af flygtninge. Derfor skal vi

som samfund være nysgerrige og sætte os ind i nye flygtnin-

gegruppers baggrund.

Indkvartering af personer med handicap og særlige behov i

asylsystemet kan give tid til afklaring af, hvordan den videre

modtagelse bliver så god som mulig. Det kræver, at asylcentre

i højere grad indrettes til at kunne tage imod flygtninge med

handicap.

Arbejdsgange mellem de statslige myndigheder, kommuner

og Røde Kors i forhold til modtagelse af ledsagede uledsage-

de børn skal tilrettelægges med fokus på beskyttelse af børn

og med hurtig afklaring af deres forsørgelsesgrundlag.

Selvom mange ukrainske flygtninge har ressourcer, arbejdsi-

dentitet og stor motivation for at komme i gang med job og

danskundervisning, er det vigtigt at være opmærksom på de

reaktioner, der er som følge af krig og flugt og give den rette

støtte til både de voksne og deres børn.

•

Ukrainere med personbil

Flere ukrainere er ankommet til Danmark i deres egen person-

bil, hvilket man har erfaret i Center Sandholm og i flere kom-

muner. Det gav bl.a. udfordringer på asylcentrene og kommu-

ner, da de havde medbragt meget bagage og personlige ejende-

le, som man skulle finde plads til. Samtidig var det vanskeligt

at finde nok parkeringspladser. Motorstyrelsen, andre myndig-

heder og civilsamfundsorganisationer har i forlængelse heraf

modtaget mange henvendelser vedrørende ukrainske biler,

indregistrering, registreringsafgift, ombytning af kørekort og

forsikringsforhold i Danmark. Det har også givet udfordringer i

forhold til ukrainere, der har søgt om selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse, idet der i reglerne for modtagelse af offentlige ydel-

ser er en formuegrænse på 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for

ægtepar. Der er derfor ukrainere, der ikke har fået økonomiske

ydelser på baggrund af gældende lovgivning.

https://foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/aktuelt-om-ukraine/Sider/Kaeledyr-fra-Ukraine.aspx

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

2. Ansøgning om opholdstilladelse

2. Ansøgning om

opholdstilladelse

Den 4. marts 2022 blev der en indgået en bred politisk aftale

i Folketinget om, at der skulle udarbejdes et forslag til lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine (herefter særloven). Det skete i forlængelse af, at Det

Europæiske Råd vedtog at aktivere det særlige EU-direktiv, som

gør det muligt at indføre midlertidig beskyttelse af ukrainere

i EU-landene.

Det danske retsforbehold betyder, at Danmark

ikke er bundet af direktivet.

Formålet med den danske særlov var at tilvejebringe et særligt

og midlertidigt opholdsgrundlag til personer, der på baggrund

af krigen er flygtet fra Ukraine. I aftalen fremgår det, at

”de på-

gældende under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige for-

udsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og ak-

tivt være en del af det danske samfund – i stedet for at blive henvist til

at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven”

Det var således et tydeligt politisk ønske om hurtigst muligt

at sikre ukrainske flygtninge et opholdsgrundlag og dermed

adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og sundhedsydelser

fremfor, at de skulle opholde sig længere tid i asylsystemet uden

et egentligt opholdsgrundlag. Lovforslaget blev hastebehandlet

i Folketinget og vedtaget den 16. marts 2022 med ikrafttrædelse

den 17. marts 2022.

Særloven giver mulighed for en midlertidig opholdstilladelse

frem til den 17. marts 2024 uanset ansøgningstidspunkt – det

vil sige en opholdstilladelse med op til to års varighed. Der er

en mulighed i særloven for, at udlændinge- og integrationsmi-

nisteren kan forlænge loven i ét år, så den er gældende frem til

den 17. marts 2025.

Loven omfatter ukrainske statsborgere og personer med flygt-

ningestatus i Ukraine, der er udrejst af Ukraine den 24. februar

2022 eller senere. Datoen er siden blevet ændret ved lov til den

1. februar 2022. Loven omfatter også medfølgende kernefami-

lie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand

forudsat, at familielivet bestod den 24. februar 2022. Loven om-

fatter desuden ukrainere, der allerede havde ophold i Danmark.

I samme uge for vedtagelse af loven havde Udlændingestyrel-

sen udarbejdet ansøgningsskemaer til ansøgning om ophold

efter særloven på dansk og engelsk, der kunne indgives fysisk

i Center Sandholm eller Udlændingestyrelsens Borgerservice.

Efterfølgende blev der i løbet af få dage udarbejdet en digital

ansøgningsløsning på nyidanmark.dk, og de to ansøgningsske-

maer blev oversat til ukrainsk.

Behovet for rådgivning om ophold

Særligt i de første måneder efterspurgte mange ukrainere råd-

givning om deres muligheder, rettigheder og vilkår i Danmark,

hvis de søgte om ophold efter særloven eller asyl efter udlæn-

dingeloven, herunder hvad forskellen er på de to typer af op-

holdsgrundlag. Udlændingestyrelsen og DRC Dansk Flygtnin-

gehjælp afholdt sammen en række informationsmøder på asyl-

centre, hvor ukrainere var indkvarteret. Derudover har DRC

Dansk Flygtningehjælp holdt en række oplæg om ansøgning

om oplæg efter de forskellige love på asylcentre og for kommu-

ner rundt i landet. Der har desuden været stor efterspørgsel på

individuel juridisk rådgivning, og DRC Dansk Flygtningehjælp

har rådgivet mange ukrainske flygtninge og andre.

Der var samtidig et ekstraordinært stort behov for viden fra

både ukrainere, myndigheder, frivillige og den bredere befolk-

ning særligt i de første måneder. Muligheden for også at få op-

hold i andre EU-lande medførte ligeledes en del spørgsmål til,

hvor det var bedst at rejse hen og søge om ophold.

De ukrainske flygtninge har bl.a. udtrykt et stort behov for

viden og rådgivning om deres muligheder og vilkår, hvis de an-

søgte om opholdstilladelse i Danmark. I den forbindelse blev

her udvist et stort engagement og fleksibilitet fra civilsam-

fundsorganisationer, frivillige og privatpersoner for at imøde-

komme det behov. I forbindelse med de ovenfor nævnte infor-

mationsmøder på asylcentrene, hjalp Udlændingestyrelsen og

advokater fra Danske Advokater med at udfylde ansøgnings-

skemaer, og på flere asylcentre hjalp personalet også med dette.

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne per-

soner og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse

personer og følgerne heraf

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere den 4. marts 2022

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

2. Ansøgning om opholdstilladelse

Udlændingestyrelsen, kommunerne og Røde Kors oplevede

særligt i den første tid et ekstraordinært pres på modtagelses-

indsatsen og der var dage, hvor der ankom busser med ukrai-

nere direkte fra Ukraine, som gerne ville søge om ophold efter

særloven. I forbindelse med det store antal ansøgninger om

både asyl og ophold efter særloven, udvidede Udlændingesty-

relsen på kort tid deres kapacitet og faciliteter i forhold til regi-

strering og modtagelse af ansøgninger. For at imødekomme det

ekstraordinære antal ansøgninger og det politiske ønske om en

hurtig sagsbehandling, blev det besluttet, at Udlændingestyrel-

sen skulle have assistance fra medarbejdere fra andre dele af Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet samt andre ministerier.

Behandlingen af ansøgninger om ophold efter særloven har

været mere ukompliceret end ved behandling af asylansøgnin-

ger, da man i sagsbehandlingen ikke skal tage stilling til ansøge-

rens asylmotiv og beskyttelsesbehov, hvilket normalt kræver en

grundigere sagsbehandling herunder samtaler med ansøgeren.

Sagsbehandling efter særloven foregår som udgangspunkt ud

fra en skriftlig sagsbehandling, da der kun skal tages stilling til,

om ansøgeren er i målgruppen for særloven og udrejst af Ukrai-

ne på det rette tidspunkt. Det har betydet, at Udlændingestyrel-

sen hurtigere har kunnet afklare om ansøgeren kan få meddelt

opholdstilladelse, og sagsbehandlingstiden har trods mange an-

søgninger været relativt kort. Den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid har indtil videre været 39 dage

Optagelse af biometri

Når en ansøger har søgt om ophold efter særloven, skal den

pågældende have optaget biometri (fingeraftryk og foto) i Ud-

lændingestyrelsens Borgerservice rundt i landet. De mange an-

søgere gav store udfordringer i forhold til antallet af tider til

biometri. Der er kommuner, der peger på, at der var for lang

transporttid til de steder, hvor man kunne få optaget biometri

og ukrainerne skulle selv sørge for transport og betale for trans-

portudgiften. Her hjalp det bl.a. med et godt samarbejde med

frivillige, som hjalp ukrainerne.

For at håndtere de mange ansøgere, udvidede Udlændingesty-

relsen med nye steder og flere tider for optagelse af biometri,

ligesom Styrelsen for International Rekruttering og Integration

hjalp i en periode. Der blev også etableret mulighed for optagel-

se af biometri med en biometrikuffert på udvalgte steder rundt

i landet. Og Udlændingestyrelsen lavede en ordning, hvor op-

taget biometri fra en forudgående asylansøgning kunne anven-

des til ansøgningen om ophold efter særloven.

Hvad har vi lært?

•

Der er behov for hurtig opbygning af kapacitet og medarbej-

derressourcer i staten, asylcentre, kommuner og civilsam-

fundsorganisationer, når vi som samfund står overfor modta-

gelse af så mange nye flygtninge på så kort tid. Det er nødven-

digt for at løse opgaver med modtagelse, rådgivning, registre-

ring og sagsbehandling.

Hurtig sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladel-

se bidrager til flygtninges mentale trivsel og fastholdelse af

deres motivation for at komme hurtigt i job og i gang med

danskundervisning.

•

UUI, Alm.del – 2022-23 (2. samling) – Bilag 16: Månedlig redegørelse – status på behandling af ansøgninger efter særloven (Ukraine) – december

2022, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

3. Visitering, fordeling og overgang til kommuner

3. Visitering, fordeling og

overgang til kommuner

Flygtninge fra Ukraine, der får meddelt opholdstilladelse efter

særloven, bliver af Udlændingestyrelsen visiteret og fordelt til

alle kommuner. Flygtninge fra Ukraine fordeles i grupper af

10.000 personer ad gangen, som fordeles jævnt. Hver kommu-

ne skal modtage en andel svarende til deres procentvise andel

af den samlede befolkning. Fx bor 1 pct. af den samlede befolk-

ning i Frederikshavn Kommune, og kommunen skal dermed

modtage 100 ukrainere for hver 10.000, der får opholdstilla-

delse.

I en normal situation vil asylansøgere, der kommer til Danmark,

alle blive indkvarteret på et asylcenter og bo der, mens deres sag

bliver behandlet. Derefter fordeles de til kommunerne.

Det faktum, at ukrainerne kan tage visumfrit ophold i Danmark

i op til 90 dage og dermed kan bo rundt omkring i landet hos

familie, netværk, kommuner eller på asylcentre, har gjort situa-

tionen med fordeling og overgang til kommunerne anderledes,

end vi er vant til.

Når ukrainerne får meddelt opholdstilladelse, bliver de visite-

ret til en kommune, som skal være den integrationsansvarlige

kommune. Den pågældende kommune kan være, men er ikke

nødvendigvis, den samme kommune, som ukrainerne har taget

ophold i, mens deres sag blev behandlet. Udlændingestyrelsen

har så vidt muligt taget hensyn til og imødekommet den enkelte

ukrainers ønske om en bestemt integrationsansvarlig kommu-

ne, men dette har ikke i alle tilfælde været muligt af hensyn til

princippet om jævn fordeling i grupper af 10.000 ad gangen

Generelt er fordelingen af ukrainske flygtninge til kommuner-

ne lykkedes i kraft af god dialog og gensidig forståelse primært

mellem kommunerne, KL og Udlændingestyrelsen.

At nogle ukrainere har påbegyndt en hverdag i én kommune,

før de fik opholdstilladelse, for derefter at skulle flytte til en

anden kommune efter de har fået opholdstilladelse, har skabt

nogle udfordringer, særligt hvis der har været børn, som var

startet i dagtilbud eller skole.

Kommunerne har bl.a. oplevet, at ukrainerne i praksis ikke er

flyttet til integrationskommunen og dermed ikke har noget

forsørgelsesgrundlag eller kan få hjælp til at komme i beskæfti-

gelse. En del ukrainere har ansøgt om, at den første kommune,

som de har opholdt sig i, overtager integrationsansvaret, hvil-

ket er imødekommet i nogle tilfælde og ikke i andre.

En KL-undersøgelse viser, at kommunerne i starten af septem-

ber 2022 havde overtaget integrationsansvaret i 923 tilfælde og

afvist at overtage integrationsansvaret i 429 tilfælde

. Når en

kommune overtager integrationsansvaret fra en anden kom-

mune, tæller det ikke med i den nye kommunes beregnede

andel af flygtninge.

https://us.dk/media/10501/17-03-22-orientering-til-kl-og-kommune-kontaktraadene.pdf

19 KL’s survey om ukrainere og udrejse besvaret af 88 kommuner primo september 2022. På det tidspunkt var der visiteret 27.500 ukrainere til kom-

munerne.

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

3. Visitering, fordeling og overgang til kommuner

Modtagelse i kommunerne

I en normal situation vil flygtninge, der får meddelt opholdstil-

ladelse, blive visiteret til en kommune, som skal modtage dem

efter den løbende måned plus en hel måned. Fx hvis en flygt-

ning får meddelt opholdstilladelse den 12. februar, skal kom-

munen modtage den pågældende den 1. april.

Ukrainske flygtninge, der får opholdstilladelse, bliver visiteret

til en kommune, som skal modtage dem efter fire hverdage. De

fire hverdage er en del af ”Aftale om modtagelse af fordrevne

ukrainere” indgået af den daværende regering og KL den 11.

marts 2022

. Daværende udlændinge- og integrationsminister

Mattias Tesfaye udtalte bl.a.:

“I dag har vi aftalt med kommunerne,

at ukrainerne hurtigere end normalt skal have en bolig og adgang til

lokalsamfundet.”

Kommunerne er lykkedes med at organisere sig på måder, der

har muliggjort modtagelse af så stort et antal ukrainske flygt-

ninge fire hverdage efter, at hvert enkelt har fået opholdstil-

ladelse. Kommunerne har været hurtige til at lave smidige ar-

bejdsgange, og mange kommuner har nedsat task-forces til ko-

ordinering af arbejdet.

Modtagelse efter fire hverdage har dog også givet udfordringer i

arbejdet. Især i forhold til planlægning og klargøring af boliger,

men også i forhold til oprettelse af bankkonti, MitID og i arbej-

det med at allokere tilstrækkeligt med medarbejderressourcer

til sagsbehandling og samtaler.

Spørgsmål 5. I hvilken grad har nedenstående været en udfordring for at nå at forberede modtagelsen på fire hverdage?

Antal

svar

Fremskaffe midlertidig indkvartering/bolig

Medarbejderressourcer

Igangsættelse af danskuddannelse

Plads i dagtilbud

Plads i skoletilbud

Ressourcer i Borgerservice ift. NemID/MitID og bopælsregistrering

Oprettelse af bankkonto

I høj grad

I meget lav grad

100

1 82

I meget høj grad

I lav grad

I nogen grad

Ved ikke

aftale-om-modtagelse-af-fordrevne-ukrainere.pdf

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

3. Visitering, fordeling og overgang til kommuner

Modtageindsatsen er fortrinsvis sket i jobcentrene, men også

kommunernes Borgerservice samt kommunernes skole- og fa-

milieafdelinger, og tekniske afdelinger har bidraget til opgave-

løsningen.

KL’s survey viser, at 25 pct. af kommunerne i høj eller meget høj

grad har kunnet nå at forberede modtagelsen af ukrainere på

fire hverdage, 41 pct. af kommunerne svarer, at de i nogen grad

kunne nå det, mens 34 pct. svarer, at de i lav eller meget lav grad

kunne nå at forberede modtagelsen.

Erfaringer viser, at den hurtigere sagsbehandling af ansøgnin-

ger om opholdstilladelse og hurtigere modtagelse har fastholdt

en motivation og kan have været medvirkende til, at mange

ukrainske flygtninge er kommet hurtigt ud på arbejdsmarke-

det. Hurtig modtagelse kan især have været en fordel for de

ukrainere, som allerede havde påbegyndt en hverdag i en kom-

mune og blev visiteret til samme kommune.

I en normal situation vil kommunerne i de fleste tilfælde mod-

tage nogle oplysninger fra asylcentrene om de flygtninge, kom-

munen skal modtage. Men på grund af hastigheden og antallet

af visiteringer pr. uge og den situation, at de fleste ukrainere

ikke var indkvarteret på asylcentre, har kommunerne ikke

modtaget nogle oplysninger, fx om handicap og andet, der kræ-

ver særlig hensyntagen i forhold til bolig. Det har vanskeliggjort

modtagearbejdet.

Som månederne er gået, er det blevet stadig sværere for kom-

munerne at finde den fornødne boligkapacitet og behovet for

tid til klargøring af boliger, planlægning af mere langsigtede bo-

ligløsninger samt planlægning af evt. opførelse af nye boliger er

blevet større. Manglende tid til at forberede en god modtagelse

er til ulempe for både ukrainske flygtninge og kommuner.

Hvad har vi lært?

•

Hurtig start på hverdagen har været godt for nogle ukrainske

flygtninge, men kan have været svært for dem, der blev for-

delt til en anden kommune end den, de havde taget ophold i

før meddelelse af opholdstilladelse.

Flygtninges anmodning om, at en kommune skal overtage in-

tegrationsansvaret fra en anden kommune, er ofte anledning

til uenighed mellem kommuner. Det vil være hensigtsmæs-

sigt, hvis overtagelse af integrationsansvaret for flygtninge

tæller med i kommunernes visiteringskvote.

Asylcentrenes oplysninger om den enkelte flygtning er vigti-

ge at videregive til kommunen af hensyn til afklaring af flygt-

ningenes behov og i forhold til kommunernes generelle mod-

tagelse.

Fire hverdage er for kort tid til at forberede en god modta-

gelse i kommunen. Det er til ulempe for både flygtninge, asyl-

centre, kommuner og civilsamfundsorganisationer.

•

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

4. Indkvartering og boliger

Muligheden for en visumfri indrejse har betydet, at ukrainske

flygtninge har kunnet vælge at tage ophold, hvor de ønskede

det, når de ankom. Omkring 1/3 af de ukrainske flygtninge, sva-

rende til 9.805 personer

, kom ind i asylsystemet via Center

Sandholm. Det medførte et stort pres på modtagefaciliteterne,

og Udlændingestyrelsen måtte tilvejebringe yderligere kapaci-

tet. Det blev i modtagefasen løst ved at inddrage Udrejsecenter

Sjælsmark i Hørsholm Kommune til modtagecenter, der funge-

rede som aflastning til Center Sandholm. På trods af det var det

en udfordring at nå at følge de almindelige modtageprocedurer,

både i forhold til medicinsk modtagelse (sundhedstjek) og udle-

vering af tøj- og hygiejnepakker. Selv med en stor inddragelse af

engagerede frivillige til flere praktiske opgaver, kunne det ikke

nås inden flygtningene flyttede videre til et andet asylcenter,

hvor de boede, imens deres sag blev behandlet. I opholdsfasen

blev det løst i form af flere nye eller genåbnede asylcentre.

I løbet af de første måneder åbnede Udlændingestyrelsen asyl-

centre flere steder i landet drevet af Røde Kors, Vesthimmer-

lands Kommune og Tønder Kommune. Samarbejdet om det

fungerede godt, og parternes tidligere erfaring med op- og ned-

skalering af centrene var her en stor fordel, men det viste sig

hurtigt, at det materielle beredskab var utilstrækkeligt til situa-

tionen. Det betød, at der efter kort tid ikke var adgang til det

nødvendige inventar til indretning af centrene, hverken det in-

ventar der skulle bruges til selve indkvarteringen eller til etab-

lering af sundhedsklinikker.

Folketingets Finansudvalg vedtog den 10. marts 2022 et akt-

stykke, som gav kommunerne den nødvendige hjemmel til

at iværksætte forplejning og indkvartering af ukrainske flygt-

ninge, indtil der var opnået opholdstilladelse efter særloven

Kommunerne kunne med aktstykket også kompensere priva-

te borgere, der på eget initiativ havde indkvarteret ukrainere.

Aktstykket blev senere forlænget og efterfølgende indarbejdet

i særloven. Da kommunernes mulighed for at yde støtte til for-

plejning og indkvartering blev indarbejdet i særloven, blev der

samtidig stillet krav om, at flygtninge fra Ukraine skal ansøge

om opholdstilladelse efter særloven inden for fem dage for at

kunne modtage denne form for hjælp. KL’s survey viser, at 40

pct. af kommunerne i mange tilfælde har brugt aktstykkerne og

hjemlen i særloven til at kompensere private borgere, der har

huset ukrainere.

Spørgsmål 2. Har I brugt aktstykkerne samt hjemlen i særloven til

at kompensere private borgere, der har/havde ukrainere boende?

Antal

svar

Ja, i mange tilfælde

Ja, i få tilfælde

Nej

Ved ikke

20%

36%

40%

Kommunerne som de facto asyloperatør

Kommunerne meldte sig helt fra starten klar til at hjælpe flygt-

ninge fra Ukraine. I mange kommuner etablerede man akut

indkvartering, fx i forsamlingshuse eller på lukkede skoler.

Kommunerne tog på den måde ansvar for at drive indkvarte-

ring, der mindede om asylcentre, men uden at der i starten var

hjemmel eller økonomi til det.

21 Røde Kors Asyl, antallet er opgjort pr. 31.12.22

Aktstykke nr. 219, Folketinget 2021-22, Aktstykke om forlængelse af kommuners adgang til at tilbyde fordrevne fra Ukraine kost og logi (kl.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

4. Indkvartering og boliger

KL’s survey viser, at 48 pct. af kommunerne har haft et vel-

komstcenter eller lignende til indkvartering af ukrainere. Heraf

er disse velkomstcentre nu lukket i 31 pct. af kommunerne, og

i 17 pct. af kommunerne har man i januar 2023 stadig et vel-

komstcenter. Denne type indkvartering har oftest indeholdt

muligheden for et sted at sove, forplejning, samt tid og tryghed

til at overveje ens muligheder for videre ophold.

Der har i hele perioden været mulighed for, at kommunerne

kan henvise ukrainske flygtninge, der er kommet direkte til

kommunerne, videre til Center Sandholm, men i langt de fle-

ste tilfælde har man valgt at finde lokale løsninger i den enkelte

kommune. KL’s survey viser, at 54 pct. af kommunerne i meget

lav grad har henvist videre til Center Sandholm.

Sammenfattende vurderes det, at på grund af det høje antal

ukrainske flygtninge, som ankom inden for en kort periode, var

det afgørende for at lykkes med opgaven, at kommuner og pri-

vate bidrog til at varetage den akutte indkvartering.

Midlertidig indkvartering og bolig-

placering efter meddelt opholdstilladelse

Kommunerne har ansvaret for indkvartering og boligplacering,

når nye flygtninge har fået opholdstilladelse. Der er overordnet

set to forskellige måder, hvorpå kommunerne kan løse den op-

gave

1. Kommunerne kan indkvartere nye flygtninge i et midler-

tidigt opholdssted, hvor flygtninge betaler en max. leje- og

forbrugsudgift, der ofte er lavere end kommunens faktiske

udgifter til opholdsstedet. Der er vide rammer for, hvad

kommunerne kan benytte som midlertidige opholdssteder,

herunder kommunale institutioner, vandrehjem, private le-

jemål og nyopførte indkvarteringssteder, fx pavilloner. Leje-

loven gælder ikke for midlertidige opholdssteder.

2. Kommunerne kan, men har ikke pligt til, anvise flygtninge

en permanent bolig i form af et ordinært lejemål, fx i al-

ment boligbyggeri eller private udlejningsejendomme. Der

må ikke være tidsbegrænsning på lejemålet, flygtninge beta-

ler den normale husleje, og lejeloven er gældende.

Mange kommuner har været, og er fortsat, udfordret af at skul-

le boligplacere så mange flygtninge på så kort tid. Det har pres-

set boligkapaciteten, og kommunerne har været nødsaget til at

erhverve og benytte en række nye indkvarteringssteder, som

mange steder har været omkostningstunge. Det øgede pres har

også medført, at ukrainske flygtninge er blevet indkvarteret i bo-

liger af meget forskelligartet karakter og i forskellige standarder.

En del kommuner har haft et større indkvarteringssted, hvor de

fleste ukrainske flygtninge er blevet indkvarteret. Andre kom-

muner har i højere grad fundet boliger fra gang til gang. I flere

kommuner har en del ukrainere boet privat hos netværk, der

har stillet bolig til rådighed. KL’s survey viser, at civilsamfund

og kommuner i 43 pct. af kommunerne har samarbejdet om at

forberede indkvartering, herunder indretning af boliger.

Spørgsmål 3. I hvilken grad henviste I ukrainere, der kom direkte til

kommunen, videre til Modtagecenter Sandholm?

Antal

svar

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

18%

14%

54%

Nogle jyske kommuner har efterspurgt et modtagecenter i Jyl-

land, som de kan henvise til. Det har især gjort sig gældende i

forhold til flygtninge med særlige behov, der ikke umiddelbart

kan imødekommes i kommunalt regi og i situationer, hvor den

pågældende kommune ikke har mere kapacitet til modtagelse.

På baggrund af kommunernes kommentarer i KL’s survey og

udsagn fra de afholdte workshops, vurderes det, at de fleste

kommuner nu henviser de nyankomne ukrainere, der kommer

direkte til kommunerne, videre til Center Sandholm, da man

har brugt boligkapaciteten til flygtninge med opholdstilladelse.

informationsbrev-om-boligplacering.pdf (uim.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

4. Indkvartering og boliger

Som månederne er gået, er det blevet tiltagende sværere at finde

nye boliger, da alt ledig og mulig kapacitet er brugt. Samtidig

er de fire hverdage til at forberede modtagelse en udfordring i

forhold til planlægning af boligkapaciteten, bare i få måneder

frem. I nedenstående figur fra KL’s survey fremgår det, at 45 pct.

af kommunerne har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad

har været og fortsat er en udfordring at finde tilstrækkelig bo-

ligkapacitet. 38 pct. af kommunerne svarer, at det i nogen grad

har været en udfordring, mens 11 pct. svarer, at det i lav grad

har været en udfordring.

Permanente boliger

De fleste kommuner arbejder på, over tid, at tilbyde flygtninge

en permanent bolig, både for at frigøre midlertidige opholds-

steder, men også for at give flygtningene en fast base, der erfa-

ringsmæssigt er en positiv faktor for integration. Dette kræver

dog, at der er boliger til rådighed i kommunen, som de ukrain-

ske flygtninge har råd til at betale. Her er det en udfordring, at

gifte ukrainske kvinder får en lav ydelsessats som gifte, selvom

de reelt er enlige her i landet, da ægtefællen fortsat er i Ukraine.

Ofte vil det først være, når ukrainerne får job, at de kan betale

for en permanent bolig.

Samtidig har mange ukrainere en forhåbning om snart at vende

hjem og ønsker derfor ikke at binde sig til et fast lejemål. Det

kan skabe udfordringer i relationen mellem kommune og den

enkelte flygtning. Kommunerne har dog ret til at bede en flygt-

ning om at flytte ud af det midlertidige opholdssted, hvis der

tilbydes en permanent bolig, der er til at betale.

Spørgsmål 6. I hvilken grad har det været/er det en udfordring at

finde tilstrækkelig boligkapacitet?

Antal

svar

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

11%

21%

24%

38%

Hvad har vi lært?

•

Kommunerne har taget ansvar for akut indkvartering af ukrai-

nere uden opholdstilladelse. Det var nødvendigt, men der er

fremadrettet brug for, at asylcentrene varetager den første

modtagelse og indkvartering af personer, der søger om asyl

eller opholdstilladelse efter særloven. Det vil medvirke til at

sikre en første screening, registrering og ensartede tilbud til

alle ansøgere på linje med normal praksis for asylansøgere.

Der skal være mulighed for fleksible løsninger for udflytning

til familie og netværk.

Den korte tid, der har været til at forberede modtagelsen af

ukrainske flygtninge, har vanskeliggjort planlægning af kom-

munens boligkapacitet.

Det høje antal flygtninge, der er kommet til landet på kort

tid, gør, at mange kommuner har opbrugt deres boligkapaci-

tet. Der er brug for at tage et fælles ansvar på tværs af stat og

kommuner for at udvide den samlede boligkapacitet, fx med

statslige bygninger.

Udrejse og kæledyr er nye udfordringer

Det har været en selvstændig udfordring, at en del ukrainere er

udrejst af Danmark igen, og det ofte er uvist om og hvornår, de

kommer tilbage til Danmark. Kommunerne er i tvivl om, hvor-

når de kan inddrage boligen og bruge den til andre flygtninge.

Ofte har ukrainere desuden efterladt ejendele, som kommuner-

ne skal tage stilling til.

En del ukrainske flygtninge har taget deres kæledyr med til Dan-

mark, hvilket har været en ny og stor udfordring, da man på de

fleste indkvarteringssteder og boligforeninger normalt ikke må

have kæledyr. Kommunerne er i høj grad gået pragmatisk til

værks og har skabt mulighed for indkvartering sammen med

kæledyr, men problemer i forhold til fælles køkken- og badefa-

ciliteter, allergier og kæledyr, der ikke kan enes, har fyldt meget.

•

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

5. Integrationsindsats, sprog og beskæftigelse

5. Integrationsindsats,

sprog og beskæftigelse

Kommunerne har ansvaret for integrationsindsatsen for flygt-

ninge. Indsatsen består primært af beskæftigelsesrettede tilbud

og danskuddannelse, som tilbydes i selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogrammet efter integrationsloven. Formålet med inte-

grationsindsatsen er, at nyankomne flygtninge så hurtigt som

muligt kommer i job.

Mulighed for suspension af

dele af integrationsindsatsen

I kraft af den ekstraordinære situation fik kommunerne mulig-

hed for at suspendere nogle af de tidsfrister, der er i integrati-

onsindsatsen. Det drejer sig bl.a. om igangsættelse af virksom-

hedspraktik senest efter en måned i min. 15 timer om ugen

samt kravet om et bestemt antal samtaler inden for bestemte

tidsfrister. Indsatsen kan suspenderes i op til 6 måneder for den

enkelte flygtning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemførte i samar-

bejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion en survey i juni 2022 om anvendelsen af suspensionsmu-

lighederne blandt kommunerne. Denne viser, at 93 pct. af kom-

munerne på det tidspunkt anvendte muligheden for at suspen-

dere tidsfrister i en varierende andel af sagerne, samtidig med

at størstedelen af kommunerne igangsatte nogle indsatser i sus-

pensionsperioden. Mere end tre ud af fire kommuner indkaldte

typisk til første samtale efter ankomst i kommunen, henviste til

danskundervisning og udarbejdede en kontrakt om integrati-

onsindsatsen.

Mange kommuner peger på, at muligheden for at suspendere

hele eller dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet,

har givet fleksibilitet til at tilrettelægge en mere individuel in-

tegrationsindsats og til i højere grad at arbejde med direkte

jobmatch, fremfor at have fokus på at igangsætte virksomheds-

praktik inden for den første måned efter ankomst i kommunen.

Derudover peger flere kommuner på, at det har været positivt

at kunne tage et individuelt hensyn til fx mødre med børn, så

børnene har haft mulighed for at starte i dagtilbud og skole,

inden kommunen opstarter en virksomhedsrettet indsats og

henviser flygtninge til danskuddannelse.

Job før opholdstilladelse

Den daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias

Tesfaye besluttede den d. 22. april 2022, at det skulle være mu-

ligt for flygtninge fra Ukraine at tage arbejde i Danmark allere-

de, når de har ansøgt om opholdstilladelse og ikke først, når de

har fået meddelt opholdstilladelse

Den beslutning gjorde, at ukrainske flygtninge kan tage et arbej-

de, mens de venter på svar på deres ansøgning om opholdstil-

ladelse. Dette er blevet godt modtaget af virksomhederne, men

det har også givet en del administrative udfordringer. Bl.a. har

flygtninge uden opholdstilladelse ikke noget cpr. nr., og de kan

derfor ikke få en bankkonto til udbetaling af løn. Det er også

vanskeligt at sikre betaling af skat. Dette blev i nogen grad løst

ved muligheden for at få et skattepersonnummer. Derudover

har der generelt været forvirring om retningslinjerne i forhold

til at arbejde før meddelt opholdstilladelse. Det har helt kon-

kret betydet, at virksomheder og kommuner har været i tvivl

om, hvad der kan være lovlige ansættelsesforhold.

Ukrainere får hurtigere adgang til arbejdsmarkedet (uim.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

5. Integrationsindsats, sprog og beskæftigelse

Beskæftigelsesrettede indsatser

Mange kommuner har i den beskæftigelsesrettede integrations-

indsats valgt at fokusere på hurtig kompetenceafklaring og CV-

skrivning. Hertil har kultur og arbejdsforhold i Danmark også

været vigtigt at formidle i dialogen med ukrainerne. Det gælder

bl.a. forventningsafstemning til ansættelsesforhold, overens-

komster, retten til ferie og barsel samt det mere flade hierarki,

der findes på de fleste danske arbejdspladser

Velvilje og stor rummelighed er de ord, som oftest bruges til

at betegne de danske virksomheders arbejde med at ansætte

ukrainske flygtninge. Som nedenstående figur viser, har 74 pct.

af kommunerne oplevet et godt eller meget godt samarbejde

med deres lokale virksomheder.

Der er ofte fundet nye løsninger for at overkomme sproglige

barrierer, samtidig med, at der er udvist stor forståelse for den

udsatte og sårbare position, som nogle ukrainske flygtninge be-

finder sig i.

Kommunerne har afprøvet mange forskellige metoder for at

skabe kontakt mellem lokale virksomheder og ukrainske flygt-

ninge i kommunen. Det er bl.a. sket igennem jobmatch-arrange-

menter og virksomhedsbesøg. Derudover har kommuner gjort

sig erfaringer med “efterværn/støtte” til virksomheder med

ukrainere ansat. Det har givet virksomhederne en sparringmu-

lighed i kommunen og mulighed for at have et fokus på fasthol-

delse på arbejdsmarkedet gennem opfølgning med de ukrain-

ske medarbejdere med tolkebistand.

Spørgsmål 11. Hvordan har samarbejdet fungeret med lokale virk-

somheder om at få ukrainere i job?

Antal

svar

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

23%

33%

41%

Ukrainere i job

Indsatsen for at bringe ukrainere i job er i høj grad lykkedes. Tal

fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 58 pct.

af de jobparate ukrainere har fået arbejde, det svarer til 7.218

personer

Blandt mange ukrainske flygtninge har der været en stor moti-

vation for at komme i job. Dette ønske er gået hånd i hånd med

en generel mangel på arbejdskraft. Kommunerne peger i KL’s

survey på, at ukrainernes egen motivation, kompetencer og ar-

bejdsidentitet har været afgørende for, at så mange er kommet

i job. Kommunerne svarer, at virksomhedernes rummelighed

fx til at overkomme sprogbarrierer også har været afgørende,

ligesom jobcentrets beskæftigelsesrettede indsats har spillet en

afgørende rolle. Det viser nedenstående figur.

https://discus.dk/wp-content/uploads/2023/01/Integration-af-ukrainske-flygtninge-paa-25-danske-arbejdspladser-Interviewundersoegelse-.pdf

Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine (jobindsats.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

5. Integrationsindsats, sprog og beskæftigelse

Spørgsmål 12. Hvad har været afgørende for at få så mange ukrainere i job?

Antal

svar

Ukrainernes jobmotivation/kompetencer/arbejdsidentitet

Jobcenterets beskæftigelsesrettigede indsats

Fleksibilitet i lovgivning fx job før opholdstilladelse

Arbejdskraftmangel

Allerede eksisterende netværk med virksomheder

Virksomhedens rummelighed, fx til at overkomme sprogbarrierer

I høj grad

I meget lav grad

4 1 82

6 2 82

4 12 82

100

I meget høj grad

I lav grad

I nogen grad

Ved ikke

I gang med danskundervisning

Sprogkundskaber har stor betydning for, at virksomhederne

også fremadrettet kan ansætte flygtninge fra Ukraine. Det for-

tæller DI og DA, og det stemmer overens med kommunernes

og civilsamfundsorganisationernes erfaringer. Derfor er det

vigtigt at komme i gang med danskundervisning hurtigst mu-

ligt, gerne allerede i ansøgningsfasen på asylcentre, også selvom

flere ukrainere udtrykker ønske om at vende tilbage til Ukraine

hurtigst muligt. Erfaringer viser, at krige og konflikter ofte er

langvarige.

At komme hurtigt i gang med danskundervisning og at kunne

handle på flygtninges egen motivation har været yderst posi-

tivt, beretter flere kommuner og sprogcentre om. Kommuner-

nes erfaringer viser, at der i starten var et stort ønske blandt de

ukrainske flygtninge om at lære engelsk, men i takt med at tiden

er gået, er interessen for at lære dansk blevet større. Tal fra Det

Nationale Integrationsbarometer viser, at over 9.000 voksne

ukrainske flygtninge deltager i danskuddannelse

Samtidig har civilsamfundsorganisationer også indsatser, som

støtter op om dansk sprogtræning, og hvor flygtninge i høj grad

får mulighed for at samtale og træne hverdagsdansk med frivil-

lige, hvilket også bidrager til en positiv udvikling i forhold til at

få endnu flere ind på det danske arbejdsmarked på sigt.

Hvor mange lærer dansk? – Integrationsbarometer

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

5. Integrationsindsats, sprog og beskæftigelse

Faktaboks

Den 15. marts 2022 indgik den daværende regering, arbejds-

markedets parter, KL og Danske Regioner et Partnerskab

om ukrainere i job med det formål at gøre det nemmere for

ukrainere at komme ind på arbejdsmarkedet. Partnerskabet

har bl.a. haft fokus på god modtagelse, hurtig kompetence-

afklaring, fokus på opkvalificering samt ordentlige arbejds-

vilkår. Deltagere i partnerskabet har i løbet af perioden

bragt problemstillinger op, og der er i samarbejdet fundet

løsninger. Dialogen har været konstruktiv, og der er bred

enighed om, at det var det rigtige i denne ekstraordinære

situation at træde sammen på denne måde. Læs mere om

partnerskabet her: Partnerskab om ukrainere i job (bm.dk)

Hvad har vi lært?

•

Hurtig adgang til arbejdsmarkedet har været et positivt tiltag,

da det har givet mulighed for at gribe flygtningenes motiva-

tion. Samtidig viser erfaringen, at der er behov for en styrket

kommunikation om muligheden, samt at praktiske foranstalt-

ninger fx adgang til skattekort og bankkonto skal forbedres.

Trods sproglige barrierer er det lykkedes mange ukrainske

flygtninge at komme i job. Virksomhederne har udvist stor

grad af velvilje og rummelighed, som der kan bygges videre

på i forhold til integration af flygtninge. Der er over hele lan-

det fundet gode løsninger, der har muliggjort deltagelse på

arbejdsmarkedet.

I integrationsindsatsen skal det fremadrettet i højere grad

været muligt at arbejde med et direkte jobmatch, fremfor at

iværksætte virksomhedspraktikker. Mere fleksibilitet i indsat-

serne har vist sig at være til stor gavn for både flygtninge, virk-

somheder og kommuner.

På grund af uvished om krige og konflikters varighed, så er det

vigtigt, at nyankomne flygtninge med opholdstilladelse kom-

mer i gang med danskuddannelse på landets sprogskoler hur-

tigst muligt efter ankomst i kommunen. Sprogskolernes flek-

sible danskundervisning og sprogtræning i civilsamfundsor-

ganisationerne er også vigtige, når sprogundervisningen skal

forenes med at passe et job.

•

Faktaboks

KL og DI startede i april 2022 et erfaringsnetværk for lan-

dets kommuner med det formål at videndele om, hvordan

man kan hjælpe ukrainerne med at finde job, integrere sig

og skabe en dagligdag i Danmark. Udgangspunktet for alle

møder har været det lokale samarbejde mellem virksom-

heder og jobcentre. 83 kommuner er med i netværket, som

fortsat kører. Netværket har i en publikation samlet deres

erfaringer: Ni gode erfaringer fra KL’s og DI’s netværk – lo-

kale job til ukrainere

•

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

6. Børn og unge i dagtilbud og skole

6. Børn og unge i

dagtilbud og skole

Den 25. april 2022 blev der indgået en politisk aftale om at give

kommunerne øget fleksibilitet i modtagelsen af børn og unge

fra Ukraine i dagtilbud og skole. De efterfølgende lovændringer

har givet kommunerne mulighed for at fravige en række punk-

ter i hhv. dagtilbudsloven og folkeskoleloven samt givet handle-

muligheder til lokale løsninger

Opgaven med at modtage børn og unge fra Ukraine er stor og

mangefacetteret. De kommer ligesom andre flygtninge med

vidt forskellige baggrunde, oplevelser, forudsætninger og

behov. Mange har haft traumatiske oplevelser og er blevet ad-

skilt fra familiemedlemmer og venner. De ukrainske børn og

unge skal tilpasse sig deres nye liv i Danmark efter pludselige og

omfattende ændringer af deres liv. De har behov for at opleve at

være en del af en normal hverdag og for at indgå i fællesskaber

ligesom andre børn.

Alle børn og unge fra Ukraine, som har opholdstilladelse efter

særloven, har ret til dagtilbud og undervisning. For nogle kom-

muner har det ramt ind i eksisterende kapacitetsproblemer

særligt på dagtilbudsområdet og medført et yderligere pres.

Alle børn, som har opholdt sig på et asylcenter, har hurtigt fået

et pasnings- og skoletilbud.

I kommunerne har modtagelsen af ukrainske børn og unge va-

rieret alt efter lokale forhold og eksisterende modtagelsesprak-

sisser. Mere end 60 kommuner har anvendt den øgede fleksi-

bilitet, hvilket har været afgørende for at skabe en god og tryg

modtagelse. Nogle kommuner har integreret nyankomne børn

i eksisterende tilbud, mens andre har oprettet særlige dagtil-

bud eller modtagelsesklasser udelukkende for ukrainske børn

og unge på tværs af klassetrin. En god og tryg modtagelse stil-

ler også krav om særlige kompetencer blandt medarbejderne.

I nogle kommuner har der været udfordringer med at sikre, at

de rette kompetencer har været til stede, når fx ukrainske elever

er blevet udsluset til almene tilbud. KL har i samarbejde med

landets professionshøjskoler tilbudt kompetenceudvikling, der

skal møde kommunernes behov i forhold til dansk som andet-

sprog og modtagelse af børn og unge, der er flygtet fra krigen i

Ukraine

I tilrettelæggelsen af dagtilbud og undervisning for ukrainske

børn og unge, har der været fokus på, at de fortsat kan have en

tilknytning til Ukraine, fx ved at hovedsproget i et dagtilbud er

ukrainsk, eller at undervisning kan foregå på ukrainsk. Elever

har også haft mulighed for, som en del af deres undervisning, at

følge online undervisning fra Ukraine. Disse løsninger har givet

mulighed for at skabe genkendelige og trygge rammer for børn

og unge, samt at de fortsat udvikler deres ukrainske sprog. Erfa-

ringer viser dog, at elever, som følger online ukrainsk undervis-

ning, har dårligere forudsætninger for at skabe et netværk i lo-

kalområdet. Nogle ukrainske børn og unge går både i en dansk

skole og modtager online undervisning på ukrainsk efter skole.

Det kan give nogle lange skoledage og kan have betydning for

børnenes mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter.

Mange kommuner har i modtagelse af de ukrainske børn kun-

net trække på erfaringer fra, da mange flygtninge fra Syrien

kom til Danmark i 2015. De har også kunne trække på deres ar-

bejdsgange anvendt under covid-19. Ligeledes er nye brugbare

arbejdsgange og lokale erfaringer blevet opbygget gennem det

sidste år.

Hvad har vi lært?

•

Fleksible rammer til at tilrettelægge tilbud har muliggjort smi-

dig modtagelse af de ukrainske børn og unge.

En god modtagelse og integration af ukrainske flygtninge-

børn og –unge forudsætter, at de fagprofessionelle i dagtil-

bud og skoler er klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt, at

børn og unge bliver mødt af voksne, der forstår deres situa-

tion og evner at skabe en tryg og meningsfuld start på hver-

dagen i Danmark.

Man skal være opmærksom på, at de ukrainske børn og unge

også får det nødvendige netværk, danske sprogkundskaber

og faglige forudsætninger for at kunne begå sig i Danmark

også på længere sigt.

•

Ny aftale om modtagelse af fordrevne børn og unge fra Ukraine giver kommunerne mere frihed | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Lærere og pædagoger får kompetenceløft til modtagelse af flygtningebørn (kl.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

7. Adgang til sundhedsydelser

7. Adgang til

sundhedsydelser

Flygtninge fra Ukraine, der endnu ikke havde opholdstilla-

delse, og som var indkvarteret rundt omkring i kommuner og

hos netværk, henvendte sig i høj grad til kommunerne, når de

havde brug for sundhedsydelser. Mange ukrainere var flygtet

uden deres faste medicin eller anden behandling, og mange

havde behov for sundhedsfaglig bistand i perioden fra ankomst

i Danmark til visitering til den kommune, som de skal bo i efter

meddelelse af opholdstilladelse.

I sundhedsloven er der hjemmel til at yde akut behandling til

alle, som opholder sig i landet midlertidigt uanset opholdssta-

tus, men der fandtes ikke, til at starte med, hjemmel til at yde

anden form for nødvendig sundhedsmæssig behandling og ud-

skrivelse af al receptpligtig medicin.

Følgende er nogle eksempler på sundhedsmæssige og psykoso-

ciale problematikker, som kommunerne blev mødt med på de

akutte indkvarteringssteder

•

Videre behandling af kendte kroniske sygdomme (fx diabe-

tes)

Henvisning til videre behandling af fx kræftsygdom eller

anden sygdom på hospitaler

Receptfornyelser (herunder udfordringer med finansiering

af medicin)

Graviditetsundersøgelse/oprettelse af vandrejournaler

Børneundersøgelser

Tandlægehjælp (behov for akut tandbehandling af både

børn og voksne)

Symptomer på PTSD (grådlabile, tristhed, angst)

Metadonbehandling (og substitutionsbehandling i øvrigt)

Børn med autisme

ne blev ofte bindeleddet til kontakt til tandlægerne, herunder

spørgsmål om hvem der dækkede udgiften, hvis ukraineren

ikke selv var i stand til det.

Kommunerne erfarede desuden, at mange af ukrainerne ikke

selv kunne betale for nødvendig medicin, og i aktstykket og i

særloven er der ikke hjemmel til, at kommunerne kan yde øko-

nomisk støtte til medicinudgifter før der er meddelt opholdstil-

ladelse.

Asylansøgere, der bliver indkvarteret i et asylcenter, modtager

et sundhedsmæssigt tjek og har adgang til nødvendige sund-

hedsmæssige ydelser. Sundhedsloven blev ændret via to be-

kendtgørelser i april og juni 2022, så ukrainske flygtninge, der

blev indkvarteret i kommunerne, havde lige adgang til sund-

hedsydelser, herunder tandbehandling, som asylansøgere ind-

kvarteret i et asylcenter

. I bekendtgørelsen er der dog stadig

ikke hjemmel til at dække udgifter til medicin indtil meddelt

opholdstilladelse. Der er dermed fortsat brug for en løsning,

indtil ukrainernes forsørgelsesgrundlag er på plads. I det or-

dinære asylsystem håndteres sådanne udgifter under Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsespligt, men den dækker kun for de

ukrainere, der opholder sig på et asylcenter.

Modtagelsen af krigsramte patienter fra Ukraine

Krigen i Ukraine har medført et øget antal tilskadekomne og et

deraf følgende pres på sundhedsvæsenet i Ukraine. Ukraine har

derfor anmodet andre lande om assistance i forhold til behand-

ling af både tilskadekomne og patienter med andre sygdomme.

Der er i Danmark bred opbakning til at bistå Ukraine i forhold

til behandling af patienter uagtet sygdoms- eller skadestype.

Sundhedsstyrelsen modtager løbende anmodninger om at

modtage patienter. Dette kan ske via flere kanaler, herunder EU,

WHO, NATO samt relevante danske og udenlandske repræsen-

tationer.

Særligt tandsmerter var udbredt blandt ukrainere. Normalt er

tandbehandling til voksne ikke en kommunal opgave, men idet

mange ukrainske flygtninge opholdt sig i kommunerne, mod-

tog kommunerne og Røde Kors’ sundhedsklinikker henvendel-

ser vedr. akut opstået behov for tandbehandling. Kommuner-

www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Ukraine/Sundhedsfaglige-anbefalinger-til-personer-fordrevet-fra-Ukraine.ashx?sc_lang=da&hash=574BB

96333273D7CDF332FBFE6DC9D37

www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/856

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

7. Adgang til sundhedsydelser

Beslutningen om at imødekomme en konkret anmodning træf-

fes af Sundhedsministeriet efter rådgivning fra Sundhedsstyrel-

sen. Sundhedsstyrelsens rådgivning tager afsæt i en vurdering

af den nationale kapacitet, herunder evt. kapacitet i en given

højt specialiseret funktion. Der er aftalt en ramme om modta-

gelse af 200 patienter. Pr. 31. december 2022 har Danmark mod-

taget 96 patienter samt et antal pårørende. Patienterne er indtil

videre blevet modtaget i alle fem regioner og fordelt ud på lan-

dets hospitaler. Patienterne og deres pårørende opfordres til at

søge om opholdstilladelse efter særloven med henblik på at få

adgang til sundhedsydelser og lægefaglig behandling efter ind-

læggelsen. Udlændingestyrelsen har etableret et fast track i sags-

behandlingen, så patienterne hurtigt kan meddeles opholdstil-

ladelse og blive visiteret til en kommune. Ofte er det af hensyn

til videre behandling nødvendigt at visitere patienterne til den

kommune, hvori hospitalet ligger, eller en nabokommune.

Nogle patienter er dog ikke interesseret i at søge om opholdstil-

ladelse i Danmark.

Den Nationale Visitationsgruppe under Sundhedsstyrelsen har

udarbejdet en samlet procedurebeskrivelse for visitation og ko-

ordination af modtagelse af patienter i forbindelse med krigen

i Ukraine.

Kommunerne kan være udfordret i arbejdet med de ukrainske

patienter, da de ofte er særligt plejekrævende, hvilket trækker

på allerede knappe ressourcer i kommunerne. Dertil ydes ingen

specifik økonomisk kompensation for fx hjælpemidler eller

ofte dyre rehabiliteringsforløb. Samtidigt er det ikke tydeligt,

hvem der har behandlingsansvaret efter udskrivelse, hvis pa-

tienten ikke har en opholdstilladelse.

Hvad har vi lært?

•

Et sundhedstjek ved ankomst her til landet er vigtigt for den

enkelte flygtninges sundhed såvel som for folkesundheden.

Der bør sikres lige adgang til sundhedsydelser før opholds-

tilladelse, uanset indkvartering på asylcenter, i en kommune

eller hos netværk.

Fokus på flygtninges fysiske og mentale sundhed, herunder

mulige traumerelaterede problematikker og eksilstress er vig-

tigt i modtagelsen og integrationsindsatsen.

Et stærkt samarbejde og koordinering mellem statslige myn-

digheder, kommuner, regioner og civilsamfundsorganisa-

tioner er vigtig for at lykkes godt med behandling, støtte og

hjælp til de ukrainske patienter og deres pårørende, som er

evakuerede til Danmark.

•

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

8. Civilsamfundets rolle

Det stod tidligt i foråret 2022 klart, at der var behov for ci-

vilsamfundsorganisationers indsatser, herunder de frivillige

indsatser, ligesom der også var rigtig mange privatpersoner,

som var klar til at hjælpe og engagere sig frivilligt. Frivillige var

involveret i alle faser af modtagelsen af de ukrainske flygtnin-

ge. Der er mange eksempler på privatpersoner, der har hentet

flygtninge ved grænsen til Polen. Frivillige har sammen med po-

liti og DSB taget imod flygtninge ved modtagecentre og i Røde

Kors’ Tryghedszone på Københavns Hovedbanegård. Ydermere

var frivillige tidligt involveret i at hjælpe de ukrainske flygtnin-

ge på asylcentrene og med både modtagelse og integrationsind-

satsen i landets kommuner.

Alene i Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp har 5.650 nye

frivillige siden 24. februar 2022 taget del i enten mere afgrænse-

de eller længerevarende frivillige aktiviteter, der relaterer sig til

modtagelse og integration, hvilket er en stor stigning i forhold

til de forudgående år.

Civilsamfundsorganisationer har løst mange forskelligartede

opgaver som fx professionel psykosocial støtte, opkvalificering

af fagprofessionelle i kommuner og fagprofessionel rådgivning.

I dette kapitel er fokus lagt på de frivillige indsatser.

De mange privatpersoner, uorganiserede og organiserede fri-

villige har medvirket til at skabe tryghed og hjalp med mange

praktiske opgaver i mødet med de ukrainske flygtninge i den

akutte fase.

I den første fase af modtagelsen i kommunerne har lokale fæl-

lesskaber og hverdagsrådgivninger været centrale frivillige akti-

viteter. Her har ukrainere kunne lave aktiviteter med bl.a. bør-

nene, møde frivillige samt få hjælp og svar på mange forskellige

spørgsmål. Senere er det også blevet mere langvarige frivillige

indsatser som Venner Viser Vej, hvor frivillige hjælper flygtnin-

ge 1:1 med fx at træne dansk samt jobsøgning, og som vi ved fra

modtagelsen af andre flygtningegrupper er en relation, der ofte

varer ved i mange år

Civilsamfundsindsatserne er på denne måde lykkedes med at

respondere på mange forskellige behov, fordi det frivillige enga-

gement både har været spontant, hurtigt-handlende og afgræn-

set, men også lokalt forankret gennem længerevarende frivillig-

indsatser.

Deltagelse fra ukrainere og ukrainske foreninger

Meget tidligt engagerede herboende ukrainere sig i modtagel-

sen af de ukrainske flygtninge. Ukrainske foreninger hjalp fx

med at matche nyankomne flygtninge med herboende ukrain-

ske familier, bidrog med tolkning, arrangerede sociale events

lokalt, tog del i større jobmatch-arrangementer mellem virk-

somheder og ukrainere samt distribuerede donationer som tøj

og møbler. Ukrainere blev også frivillige bl.a. i Røde Kors Parat,

som organiserer mere afgrænsede frivillige opgaver. Her meldte

800 personer, der snakkede ukrainsk eller russisk, sig som fri-

villige i løbet af de første par måneder. Også i DRC Dansk Flygt-

ningehjælp engagerede ukrainere sig og hjalp nyankomne ukra-

inske flygtninge på rette vej, og i tæt samarbejde med ukrainske

foreninger blev der afholdt informationsmøder og workshops

om frivillig ledelse.

Spontane og langvarige former

for frivilligt engagement

Der har fra start af været mange forskellige former for frivil-

lighed som fx psykosocial støtte i beredskabsindsatsen ved

ankomst, privatpersoner, der har haft ukrainere indkvarteret,

praktisk hjælp (fx oprettelse af MitID, indsamling af tøj og møb-

ler), frivillig hjælp til tolkning samt kontakt til læge eller henvis-

ning til andre relevante steder i det offentlige system.

En af udfordringerne har i den tidlige beredskabsfase bl.a.

været, hvordan man ved umiddelbar ankomst fik kanaliseret de

mange frivillige ressourcer hen dér, hvor der var størst behov,

og hvordan man fik kvalitetssikret frivilligheden i mødet med

ukrainske flygtninge. Samtidig skulle der være rum til det mere

uorganiserede frivillige og det store folkelige engagement.

www.vennerviservej.dk

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

8. Civilsamfundets rolle

Den store involvering af og omfanget af samarbejdet mellem

herboende ukrainere og større civilsamfundsorganisationer

har været ny. Udover at ukrainerne selv har være en vigtig frivil-

lig ressource, så har det også styrket modtagelsen, fordi de ukra-

inske flygtninge mødte nogle, som kunne tale deres modersmål

og havde indsigt i både det ukrainske og danske samfund.

Nedenstående figur fra KL’s survey viser, at kommuner og ci-

vilsamfund typisk har samarbejdet om at henvise ukrainerne

til at tage del i en række forskellige frivillige tilbud, men illustre-

rer også de mange øvrige og forskelligartede opgaver, som kom-

muner og civilsamfund har samarbejdet om.

Samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund

KL’s survey viser, at 89 pct. af kommunerne i meget høj, høj eller

nogen grad har samarbejdet med civilsamfundet om modtagel-

sen.

Spørgsmål 8. Hvad har I samarbejdet med civilsamfundet om?

Antal

svar

Akut modtagelse før

opholdstilladelse

Forberedelse af indkvartering,

herunder indretning af bolig

Afholdelse af borgermøder

Åben vejledning/rådgivning

Antal

svar

Henvise ukrainere til frivillige

tilbud, som fx sociale aktiviteter,

netværksfamilier og sprogtræning

Tolkning

Udlån af kommunens lokaler

Andet

39%

27%

16%

100

35%

43%

49%

Spørgsmål 7. I hvilken grad har I samarbejdet med civilsamfundet

om modtagelsen af ukrainske flygtninge?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

20%

34%

35%

82% 65

Det er hovedsageligt Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp og

private borgere, som har samarbejdet med kommunerne, men

også kirkelige organisationer og ukrainske foreninger.

De samarbejder, som tidligt i foråret 2022 fungerede godt, har

typisk været på områder, hvor der allerede var et tæt og man-

geårigt samarbejde mellem kommuner og civilsamfundsorga-

nisationer. Det har gjort det nemmere at række ud, fordi det

har været muligt at henvise ukrainere til eksisterende frivillige

tilbud i fx DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, samtidig

med at nye initiativer, der imødekommer nye behov blandt de

ukrainske flygtninge, er opstået.

Derudover har samarbejdet haft gode vilkår i de kommuner,

hvor samarbejdet fra start var en politisk prioritet, og der via fx

styringsgrupper/task forces med både politisk niveau, embeds-

mænd og civilsamfundsrepræsentanter var et tidligt fokus på

rollefordeling, og hvem der gjorde hvad. Det er klart, at samar-

bejdet mellem kommuner og civilsamfund har set meget for-

skelligartet ud, når modtageindsatsen er foregået i 98 kommu-

ner.

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

8. Civilsamfundets rolle

Betydningen af opbakning fra fonde,

virksomheder og privatpersoner

Både Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp har oplevet en

stor opbakning fra fonde, donationer fra virksomheder samt

privatpersoner, der har muliggjort en stærk organisering med

tæt faglig sparring til de frivillige og iværksættelse af en række

nye initiativer. Initiativerne spænder fra konkrete donationer

til nyankomne flygtninge i form af fx oplevelsesture, gavekort

og SIM-kort, men også større initiativer, der har medvirket til at

kvalitetssikre indsatsen. Det har givet mulighed for at opstarte

og udvide initiativer med fokus på flygtninges mentale trivsel

og det nye liv i Danmark samt oversættelse og udvikling af nye

materialer.

Hvad har vi lært?

•

De mange forskelligartede frivillige indsatser har bidraget til

at skabe tryghed for nyankomne flygtninge ved ankomsten

og til at sikre lokale fællesskaber mellem nyankomne flygt-

ninge og lokale frivillige på længere sigt.

De herboende ukrainere og ukrainske foreninger har bidraget

til en styrkelse af civilsamfundsindsatsen, fordi flygtninge fra

start er blevet mødt af frivillige, der taler deres modersmål og

har indsigt i både det ukrainske og danske samfund.

Når der har været et tæt samarbejde mellem kommuner og

civilsamfund, har det sikret, at flygtninge tidligt er blevet en

del af forskellige frivillige tilbud. Samarbejdet er også kom-

met hurtigere og bedre i gang der, hvor der i forvejen var et

etableret samarbejde.

Civilsamfundsorganisationer har også bidraget gennem pro-

fessionel rådgivning, psykosocial support og særlige indsatser

for de ukrainske flygtninge samt med viden og rådgivning til

fagprofessionelle omkring de ukrainske flygtninge.

•

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

9. Kommunikation til ukrainere og andre

9. Kommunikation

til ukrainere og andre

Lige fra starten har der været en stor velvilje og ønske om god

kommunikation til ukrainerne på ukrainsk, engelsk, russisk og

dansk hos både statslige myndigheder, asyloperatører, kommu-

ner og civilsamfund. Dette har haft stor betydning for, at mange

ukrainere kunne finde vej i det danske system og, at aktører, der

har været aktive i modtagelsen, fik opdateret information.

Kriseinformation.dk

er den officielle danske hjemmeside om

krigen i Ukraine, hvor de danske statslige myndigheder kom-

munikerer til ukrainere og danskere. Der er ligeledes henvis-

ning til en række offentlige styrelser, som tilbyder yderligere

viden og information om deres fagområder. Der er også infor-

mation til privatpersoner som ”Sådan hjælper du bedst?”

Udlændingestyrelsen har oprettet en underside på den offi-

cielle hjemmeside

nyidanmark.dk

med information til ukrai-

nere og spørgsmål og svar som ”Kan jeg opholde mig visumfrit i

Danmark?”, ”Hvordan søger jeg om opholdstilladelse efter sær-

loven?” og ”Kan jeg søge asyl i Danmark?” Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration har også oprettet en under-

side med information og vejledning om Ukraine

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering monitorerer i

deres rapport på

jobindsats.dk

hvordan det går med ukrainske

flygtninge på beskæftigelsesområdet, efter de har fået opholds-

tilladelse efter særloven. Her findes bl.a. data på, hvor mange

der er i beskæftigelse, og hvor mange der er visiteret jobparate

eller aktivitetsparate.

Sundhedsstyrelsen har løbende kommunikeret omkring sund-

hedsfaglige anbefalinger i forhold til ukrainere til sundheds-

fagligt personale, myndigheder og civilsamfund for dermed at

sikre, at relevant viden kom bredt ud, samt oversat materialer

om sundhedsvæsnet, sygdomme og retten til sundhedsydel-

ser

. Regioner oprettede også psykosociale beredskaber, der

blandt andet indeholdt telefoniske hotlines og adgang til psy-

kologiske krisesamtaler i psykiatrien med tolk.

De statslige myndigheder

De statslige myndigheder har bidraget med en omfattende

kommunikationsindsats på flere sprog, Som nedenstående

graf fra KL’s survey viser, så har 72 pct. af kommunerne ople-

vet, at det i meget høj grad eller i høj grad har været gavnligt, at

de statslige myndigheder har kommunikeret skriftligt på ukrai-

nernes eget sprog.

Spørgsmål 15. I hvilken grad har det været gavnligt, at de statslige

myndigheder har kommunikeret skriftligt på ukrainernes eget

sprog?

Antal

svar

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

20%

29%

43%

https://kriseinformation.dk/

www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/F%C3%A6lles/Information-til-ukrainske-statsborgere

https://siri.dk/ukraine/

Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine (jobindsats.dk)

www.sst.dk/da/viden/Sundhedsvaesen/Beredskab/Krigen-i-Ukraine/Adgang-til-sundhedsvaesenet

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

9. Kommunikation til ukrainere og andre

SKAT etablerede en hjemmeside

med relevant viden om, hvad

man skal gøre, når man er kommet fra Ukraine og har fået ar-

bejde i Danmark. Siden er tilgængelig på ukrainsk, dansk og

engelsk og indeholder bl.a. viden om skattekort, NemKonto og

skattepersonnummer i forbindelse med den særlige mulighed

for at arbejde før opholdstilladelse.

Flere kommuner har nævnt, at KL’s informationsmail til borg-

mestre og kommunaldirektører med informationer om bl.a.

nye initiativer, retningslinjer og afklarede spørgsmål til lovgiv-

ning har været en vigtig kilde til at få prioriteret informationer.

Der har ligeledes været en større kommunikationsopgave i for-

hold til myndigheder, kommuner, politikere, journalister, ci-

vilsamfund og andre interesserede. I den forbindelse lancerede

KL en datarapport kaldet

Ukrainerapport

Datarapporten giver

mulighed for at følge udviklingen og se fordelingen af ukraine-

re i forhold til aldersgrupperinger, køn og civilstand i landets

kommuner.

KL og kommunerne

Kommunerne har været meget opmærksomme på behovet for

kommunikation til ukrainerne, hvorfor mange kommuner har

valgt at oversætte dele af deres hjemmeside og materialer til

ukrainsk.

Civilsamfund

Spørgsmål 13. I hvilken grad har I oversat relevante dele af kom-

munens hjemmeside til ukrainsk?

Antal

svar

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

17%

21%

10%

20%

32%

Der er mange gode eksempler på, hvordan civilsamfundet også

har taget initiativer til at kommunikere til ukrainerne. I mod-

tagecentrene, hvor mange ukrainske flygtninge ankom, havde

politiet en særlig rolle i forhold til at formidle viden om ind-

rejse og ophold. I den forbindelse bidrog frivillige herboende

ukrainere bl.a. med en stor tolkeopgave.

DRC Dansk Flygtningehjælp har tilbudt juridisk rådgivning om

mulighed for ophold, vilkår og rettigheder i Danmark og har

oprettet en psykosocial telefonlinje for ukrainske flygtninge.

DRC Dansk Flygtningehjælp og Als Research har også lanceret

portalen

ukrainian-in-denmark.dk

der indeholder information

til ukrainere om livet i Danmark, og DRC Dansk Flygtninge-

hjælp har ydet rådgivning om traumarelaterede problematik-

ker og mental trivsel til fagprofessionelle.

https://skat.dk/data.aspx?oid=2349629&vid=0&lang=da

Ukrainerapport (kl.dk)

Ukrainian in Denmark (ukrainian-in-denmark.dk)

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

9. Kommunikation til ukrainere og andre

Røde Kors fik oversat en række forskellige tilbud. Fx blev

Guide

til flygtningeforældre

og e-læringsforløbet

Familieliv i en kommune

versioneret til ukrainsk. Også Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste,

som hjælper med at genetablere kontakten til familier, samt

Røde Kors Sundhedsklinikken fik oversat materiale og gjorde

brug af tolkning. I Røde Kors Parat tager ukrainere imod hen-

vendelser fra nyankomne ukrainske flygtninge og hjælper med

at finde frivillige, som kan hjælpe med mere afgrænsede opga-

ver som fx at booke tid hos lægen eller vise videre til profes-

sionelle tilbud.

Videns- og informationsbehovet har været ekstraordinært stort

og særligt den første tid var præget af forvirring og tvivlsspørgs-

mål. Flere kommuner og civilsamfundsorganisationer beskri-

ver den første tid som kaotisk og overvældende bl.a. fordi ind-

rejsetallet var så højt, og der var så mange ubesvarede spørgs-

mål og behov.

Generelt set er der gjort en stor indsats for kommunikation til

og med de ukrainske flygtninge, og det er lykkedes i kraft af et

stort engagement blandt civilsamfundsorganisationer, privat-

personer, kommunerne, KL, regionerne og statslige myndighe-

der.

Tolkning

Den stigende efterspørgsel på tolkebistand har gjort det vanske-

ligt at opfylde behovet for kvalificerede tolke på ukrainsk eller

russisk, som mange ukrainere også forstår.

Af KL’s survey fremgår det, at 22 pct. af de deltagende kommu-

ner i meget høj grad har kunnet skaffe tolkebistand til myndig-

hedsopgaver i deres kommune, 48 pct. svarer i høj grad, 26 pct. i

nogen grad, 4 pct. i lav grad og 1 pct. i meget lav grad.

Fordi ukrainerne har været indkvarteret så mange forskellige

steder, er der blevet kommunikeret på mange forskellige måder

til og med målgruppen via apps, hjemmesider, sociale medier,

mails, telefonisk, oplæg på asylcentre og i kommuner samt via

medarbejdere, frivillige, privatpersoner og den ukrainske dias-

pora i Danmark.

Hvad har vi lært?

•

Det har været en hjælp for både ukrainske flygtninge og

andre, at staten, asylcentrene, regionerne, kommunerne og

civilsamfundsorganisationerne har gjort en stor indsats for at

kommunikere til ukrainske flygtninge på ukrainsk, herunder

med oplæg, rådgivning og materialer om deres muligheder,

rettigheder og vilkår her i landet.

Det er vigtigt med løbende opmærksomhed på vidensdeling

og netværk både i staten, asylcentre, regionerne, kommuner

og civilsamfund, så central information bedst når de ukrain-

ske flygtninge og de øvrige aktører.

•

Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine – hvad har vi lært?

10. Samarbejdet på tværs

Et af kendetegnene ved modtagelsen af de ukrainske flygtninge

har været de mange tværgående samarbejder i alle faser af mod-

tagelsen, lige fra den tidlige beredskabsfase ved umiddelbar an-

komst til Danmark til modtagelse i kommunerne efter de ukra-

inske flygtninge har fået opholdstilladelse.

Det store fokus på tværgående samarbejde har også betydet, at

der har været en stor åbenhed i forhold til tidligt at opnå kend-

skab til hinandens tilbud og sammen udveksle ny information,

som løbende opstod. På den måde har viden hurtigt været til-

gængelig for de centrale aktører i indsatsen og de ukrainske

flygtninge. Derudover har samarbejdet også trukket på den læ-

ring statslige myndigheder, asylcentre, kommuner, regioner og

civilsamfundsorganisationer gjorde sig under covid-19, der var

en anden slags krisesituation, men som også nødvendiggjorde

et tæt tværgående samarbejde i forhold til bl.a. at sikre en mål-

rettet informationsindsats til målgruppen.

Det høje tempo, som især karakteriserede de første måneder

af modtagelsen, har også været en udfordring i forhold til at

etablere tilstrækkelig koordination på tværs af alle parter og

smidige arbejdsgange i særligt beredskabet, som både Udlæn-

dingestyrelsen, kommuner, asyloperatører og Røde Kors har

haft andel i. En af udfordringerne har været, at der har manglet

nogle beredskabsmodeller og klare overordnede linjer både for

arbejdsgangene og samarbejdet på tværs af statslige myndighe-

der, kommuner og civilsamfund.

Et bredt samarbejde

Den politiske opbakning og store velvillighed i befolkningen i

forhold til at modtage de ukrainske flygtninge har betydet, at

statslige myndigheder, asyloperatører, kommuner, regioner, er-

hvervsliv og civilsamfund har haft nye typer og mange forskel-

lige slags samarbejder.

Fx har det faktum, at ukrainske flygtninge fra dag ét har kun-

net bo på både asylcentre, privat og i kommunerne, betydet, at

der meget tidligt blev etableret et tæt samarbejde på tværs af

Udlændingestyrelsen, asyloperatører og KL i forhold til at ko-

ordinere indsatsen og udveksle viden om indkvarteringssitua-

tionen.

DRC Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen har sam-

arbejdet tæt om at holde informationsmøder og rådgive de

ukrainske flygtninge om særloven og muligheden for at søge

asyl på landets asylcentre og i kommunerne. Ligesom asylope-

ratører, kommuner og civilsamfund fra dag ét har samarbejdet

om at tage godt imod og understøtte integrationen af de ukrain-

ske flygtninge. På beskæftigelsesområdet indgik den daværende

regering, arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner tid-

ligt et Partnerskab om ukrainere i job, som skulle gøre det nem-

mere for ukrainere at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Hvad har vi lært?

•

I samarbejdet på tværs af staten, asylcentre, kommuner, ci-

vilsamfund og erhvervsliv har der været en velvilje og fleksibi-

litet i forhold til at finde konstruktive løsninger. Den politiske

opbakning og befolkningens velvillighed har også understøt-

tet det gode tværgående samarbejde. Det har alt sammen

været afgørende for, at vi som samfund er lykkedes med at

modtage de mange tusinde ukrainere.

Partnerskabet mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter,

kommuner og regioner om ukrainere i job, bidrog til en bedre

modtagelse af ukrainere og er en samarbejdsmodel, der med

fordel kan anvendes en anden gang.

Statslige myndigheder, asylcentre, kommuner og civilsam-

fundsorganisationer bør, inden en ekstraordinær situation

som denne indtræffer, indbyrdes afklare, hvilke ressourcer og

kompetencer de hver især kan understøtte med den fælles

opgaveløsning.

Fleksibilitet i samarbejdet

Ovenstående er blot få eksempler på de mange samarbejder,

der har været. De involverede aktører peger på, at et godt og

smidigt samarbejde er dét, som har karakteriseret modtagelsen

af de ukrainske flygtninge. Det fremhæves særligt, at der har

været en stor velvillighed i forhold til at finde fælles løsninger

på de problemstillinger, der er opstået løbende. Der har været

en smidighed og rummelighed i forhold til at finde løsninger –

også på de spørgsmål, der ikke var klare svar på, mens alle aktø-

rer samtidig navigerede og stod midt i indsatsen.

•

Produktionsnr. 830903

ISBN 978-87-93950-89-4