Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 31
Offentligt
Til Udlændinge- og Integrationsudvalget
Nedenstående henvendelse sendte jeg i september 2022 til den daværende
uddannelses- og forskningsminister og igen i januar til den nuværende minister, som
meddelte, at henvendelsen var videresendt til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Da jeg imidlertid ikke regner med, at ministeren svarer, prøver jeg at henvende mig til
jer i håb om, at i det mindste nogen fra udvalget vil reagere på min henvendelse, som
her er ændret, således at jeg henvender mig til flere, nemlig alle medlemmer af dette
udvalg.
__________________________________________________________________________________________________
Som frivillig lektiehjælper for unge tosprogede har jeg erfaret nogle forhold, som jeg
ikke havde haft fantasi til at forestille mig, vi har i Danmark.
Derfor vil jeg gerne spørge, om I i Udlændinge- og Integrationsudvalget virkelig går ind
for og vil forsvare sådanne regler.
Den ene ting drejer sig om hjælp ved prøveafholdelser, hvor de etnisk danske elever
gerne må benytte alle elektroniske hjælpemidler, mens udlændinge ikke må.
Den anden ting drejer sig om adgang til at holde sabbatår. En ung pige, der er født i
Danmark af forældre, der er flygtet fra Afghanistan, har netop taget en flot
studentereksamen på Hjørring Gymnasium. Hun har haft hele sin opvækst og
skolegang i Danmark, men har på grund af sit grå “fremmedpas” ikke lov til, som alle
hendes danske klassekammerater, at tage en pause for lige at tjene nogle penge og
tænke sig om inden valg af videre uddannelse. Hun har i sommerferien og også inden
da tjent penge ved at arbejde i en cafe.
Hun føler sig så uretfærdigt behandlet, og det forstår jeg godt. Det gør ikke et
menneske noget godt at føle sig som andenrangs borger. Denne pige er kun en af
mange, der lever under de samme regler, som I forhåbentlig ikke vil forsvare.
Derfor håber jeg at I vil medvirke til at ændre sådanne urimeligheder - hvis vi skal gøre
vores bedste for at få noget igen af vore indvandrere, må vi hellere “kalde på kongen
end stodderen” i dem.
Jeg håber I vil tage stilling til disse regler, og jeg håber at få et svar på min
henvendelse.
Med venlig hilsen Jette Nedergård, Hjørring