Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 29
Offentligt
2663088_0001.png
Til Udlændinge- og Integrationsministeren
C.c. Medlemmerne af Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg
C.c. Forsvarsministeren
C.c. Udenrigsministeren
København den 16. februar 2023
Kære Kaare Dybvad Bek,
Tillykke med genudnævnelsen som Udlændinge- og Integrationsminister.
Tillad os, som vejledt i dit ministeriums respons d. 27.oktober 2022 pga. udskrivning af valg,
igen at følge op på vores henvendelse fremsendt den 10. juli 2022, vedr. FN-forbundets
korrespondance med dit ministerium pr. brev den 10. februar 2022, og svar fra minister
Mattias Tesfaye den 21. marts 2022 vedr. ’Særloven om Midlertidig Opholdstilladelse for
Personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv.’.
I FN-forbundet bifalder vi Flygtningenævnets beslutning om, at afghanske kvinder og piger
som udgangspunkt skal anerkendes som flygtninge, hvorfor afghanske piger og kvinder, der
allerede er i eller kommer til Danmark, skal anerkendes som flygtninge efter FN’s
flygtningekonvention. Det forstår vi også må gælde de piger og kvinder, der blev evakueret
til Danmark sammen med deres brødre/fædre/ægtemænd under nævnte særlov. For de
mænd, der opfylder de specielle kriterier i særloven for ansættelse/samarbejde i
Afghanistan, formoder vi at samme anerkendelse i henhold til FN’s flygtningekonvention
sker automatisk for hele familien.
Vi finder det imidlertid bekymrende, at Udlændingestyrelsen allerede i forsommeren
påbegyndte en praksis med at give afslag på ophold i henhold til nævnte særlov. Ifølge vore
oplysninger fra maj 2022 har 54 fået afslag, 19 er ikke afgjort (udrejst/frafaldet), 7 sager er
stadig verserende. Hvad skal der ske med de 54 personer? Hvor mange af disse er
piger/kvinder, og hvor mange er del af familier? Er de blevet vejledt i muligheden for at søge
asyl i Danmark, eller forventes de at rejse frivilligt tilbage til Afghanistan eller alternativt at
flytte ind på et udrejsecenter?
Som ministeren er bekendt med, har mindst 200 af de evakuerede forladt Danmark,
efterhånden som det gik op for dem, at der ikke gives garantier for at få tilladelse til at blive
efter de to års ophold, som særloven giver dem. Der er nu givet garantier for piger og
kvinder, men hvad gælder for mændene? Har de udsigt til endnu en lang sagsbehandling af
en asylansøgning med risiko for afslag?
FN-forbundet ▪ Tordenskjoldsgade 25 st.th. ▪ 1055 København K
Tlf. 33 46 46 90 ▪ Hjemmeside:
www.fnforbundet.dk
▪ E-mail: [email protected]
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 17/2-23 fra FN-forbundet vedr. ’Særloven om Midlertidig Opholdstilladelse for Personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv.'
2663088_0002.png
I FN-forbundet er vi bekymrede over, at kun 472 evakuerede (inkl. børn) (note1) har søgt
om asyl i Danmark, hvilket kunne tyde på en utilstrækkelig vejledning. Ifølge Røde Kors og
Refugees Welcome er lidt over halvdelen af gruppen børn. Af de ca. 200 voksne udgør
kvinderne 60 %, hvoraf ¼ er analfabeter. Lidt mere end halvdelen - primært blandt
mændene og de unge kvinder/store piger - taler engelsk. Disse familier ved ikke, hvad der
sker med deres ansøgninger og lever nu med frygten for pludseligt afslag til nogle
familiemedlemmer og dermed splittelse af familien.
Der findes også en mellemstor gruppe på ca. 50 evakuerede, som ikke har ansøgt om asyl
af en eller anden årsag, men som har lovligt ophold indtil særloven udløber i 2023. Hvad
skal der ske med dem?
Ruslands invasion i Ukraine og den deraf afledte særlov for ukrainske flygtninge i Danmark,
har forståeligt nok vanskeliggjort indslusningen af de evakuerede afghanere i det danske
samfund og på det danske arbejdsmarked. Antallet er dog ikke større end at det bør kunne
klares gennem en mere fokuseret indsats i samarbejde med f.eks. KL.
FN-forbundet opfordrer derfor Udlændinge- og Integrationsministeren til hurtigst muligt at
indkalde forligskredsen til forhandlinger om åbning af særloven med henblik på at give en
garanti til alle evakuerede for lovligt ophold i Danmark i henhold til Flygtningekonventionen.
Med venlig hilsen,
Ditte Ingemann Hansen
Forperson, FN-forbundet
Finn Reske-Nielsen
Næstformand, FN-forbundet
1)
https://refugees.dk/fokus/2022/juli/et-aar-efter-hvordan-gik-det-med-de-evakuerede-afghanere
FN-forbundet ▪ Tordenskjoldsgade 25 st.th. ▪ 1055 København K
Tlf. 33 46 46 90 ▪ Hjemmeside:
www.fnforbundet.dk
▪ E-mail: [email protected]