UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Orientering om den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i en dansk præjudiciel sag vedrørende associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet (sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet).

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 26
Offentligt

Notat

Juridisk vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i den danske sag

C-279/21, X mod Udlændingenævnet

Indledning

EU-Domstolen har den 22. december 2022 afsagt dom i den danske præjudicielle

sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet. Sagen blev forelagt af Østre Landsret, og

EU-Domstolens dom vil danne grundlag for landsrettens videre behandling og af-

gørelse af den nationale retssag.

Dommen vedrører lovligheden af kravet om bestået Prøve i Dansk 1 i forbindelse

med ægtefællesammenføring til herboende tyrkiske statsborgere med tidsube-

grænset opholdstilladelse, som er omfattet af associeringsaftalen mellem EU og

Tyrkiet.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg blev

ved notat af 17. september 2021 orienteret om, at man fra dansk side ville afgive

skriftligt indlæg i sagen

. Danmark har endvidere deltaget i den mundtlige doms-

forhandling i Luxembourg. Udvalget blev den 7. oktober 2022 i forbindelse med den

skriftlige forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14. oktober

2022 orienteret om hovedlinjerne i generaladvokatens forslag til afgørelse, som

blev fremsat den 8. september 2022. Dommen blev oversendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget den 9. januar 2023.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet fo-

retaget en nærmere analyse af dommens konsekvenser, herunder i forhold til

ver-

serende og allerede afgjorte

konkrete sager om familiesammenføring.

Associeringsaftalekomplekset

I 1963 indgik Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaf-

tale for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og

Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Asso-

cieringsaftalen er senere suppleret med bl.a. tillægsprotokol af 23. november 1970,

som trådte i kraft den 1. januar 1973, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af

10. februar 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsnr. 2023-947

Akt-id 2207278

2020-21, EUU Alm.del - Bilag 809.

1/9

Side

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Orientering om den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i en dansk præjudiciel sag vedrørende associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet (sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet).

19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen

og trådte i kraft den 1. december 1980 (herefter associeringsaftalekomplekset).

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13

en stand still-klausul,

som generelt forbyder indførelsen af enhver ny begrænsning, som har til formål

eller følge, at en tyrkisk statsborgers udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed

på den pågældende medlemsstats område underkastes betingelser, som er mere

restriktive end dem, der fandt anvendelse på den pågældende, da denne afgørelse

trådte i kraft på denne medlemsstats område.

EU-Domstolen har understreget, at stand still-klausulen ikke medfører en ret til fa-

miliesammenføring eller ret til etablering og ophold til fordel for tyrkiske arbejds-

tageres familiemedlemmer

. Domstolen har imidlertid også fastslået, at betingelser

for familiesammenføring kan udgøre en ny begrænsning i stand still-klausulens for-

stand. Det er som udgangspunkt tilfældet, hvis den nationale lovgivning skærper

betingelserne for familiesammenføring med tyrkiske arbejdstagere, som er lovligt

bosiddende i den pågældende medlemsstat, i forhold til de betingelser, der fandt

anvendelse på tidspunktet for ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 1/80, i det omfang

betingelserne kan påvirke tyrkiske statsborgeres udøvelse af økonomisk virksom-

hed i den pågældende medlemsstat.

Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at en ny begrænsning i stand still-

klausulens forstand kan være begrundet, hvis den pågældende nationale mere re-

striktive betingelse er begrundet i et tvingende alment hensyn og er proportional,

dvs. hvis den er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og

ikke går videre end nødvendigt for at nå formålet

Den omtvistede regel i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6

Efter udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, er det som udgangspunkt en betingelse

for familiesammenføring med en ægtefælle eller samlever, at den herboende ud-

lænding med tidsubegrænset opholdstilladelse har bestået Prøve i Dansk 1 eller en

danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau

Betingelsen om bestået danskprøve blev oprindeligt indført i 2011, hvorefter det

som udgangspunkt var en betingelse for ægtefællesammenføring, at en herboende

udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse skulle bestå Prøve i Dansk 2 eller

Tillægsprotokollen af 23. november 1970 indeholder ligeledes en stand still-klausul i artikel 41, stk.

1, vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Stand still-klausulerne i

artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen og artikel 13, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 er imidlertid

af samme art og forfølger samme formål og omfatter enhver ny hindring eller begrænsning for udø-

velsen af de respektive økonomiske friheder.

Jf. i denne retning EU-Domstolens dom af 12. april 2016, Genc, C-561/12, EU:2016:247, præmis 44-

46 og den deri nævnte retspraksis.

Jf. i den retning Genc-dommen, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis.

På tidspunktet for afgørelsen i den konkrete sag fremgik kravet af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr.

5, hvortil der henvises i dommen. Bestemmelsen er videreført uændret i den nugældende § 9, stk. 15,

nr. 6.

Side

2/9

en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. I 2012 blev bestemmelsen æn-

dret, hvorefter kravet om bestået Prøve i Dansk 2 blev ændret til Prøve i Dansk 1

eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Bestemmelsen har til for-

mål at sikre, at den herboende kan hjælpe og støtte sin ægtefælle, der ansøger om

opholdstilladelse i Danmark, med at finde sig til rette, lære det danske sprog og få

adgang til arbejdsmarkedet og derigennem bidrage til at sikre en vellykket integra-

tion af ægtefællen.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, at kravet om bestået Prøve i Dansk

1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau fraviges, hvis der forelig-

ger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed.

EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, X mod Udlæn-

dingenævnet

EU-Domstolen bemærker indledningsvis med henvisning til fast retspraksis, at en

national lovgivning, der skærper betingelserne for familiesammenføring med tyrki-

ske arbejdstagere, som er lovligt bosiddende i den pågældende medlemsstat, i for-

hold til de betingelser, der fandt anvendelse, da Associeringsrådets afgørelse nr.

1/80 trådte i kraft, udgør en ny begrænsning som omhandlet i afgørelsens artikel

13 for de nævnte tyrkiske arbejdstageres udøvelse af arbejdskraftens frie bevæge-

lighed i denne medlemsstat, jf. dommens præmis 31.

EU-Domstolen henviser herved til, at en tyrkisk arbejdstagers beslutning om at

rejse til en medlemsstat for varigt at udøve lønnet beskæftigelse dér kan påvirkes

negativt, hvis denne medlemsstats lovgivning vanskeliggør eller umuliggør familie-

sammenføring, således at denne statsborger i givet fald kan se sig nødsaget til at

vælge mellem sin beskæftigelse i den nævnte medlemsstat og sit familieliv i Tyrkiet,

jf. dommens præmis 32.

EU-Domstolen fastslår, at et krav som bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve

på et tilsvarende eller højere niveau udgør en begrænsning i henhold til stand still-

klausulen. I dommen anerkender EU-Domstolen imidlertid samtidig, at formålet om

at sikre en vellykket integration kan udgøre et tvingende alment hensyn, jf. dom-

mens præmis 38.

EU-Domstolen tager herefter stilling til, om et krav som bestået Prøve i Dansk 1

eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau er proportionalt, dvs. om

kravet er egnet til at nå reglens formål om vellykket integration, og om det går vi-

dere end nødvendigt for at nå dette formål. Domstolen udtaler herom:

41. Den omstændighed, at en tyrkisk arbejdstager, der opholder sig på en medlems-

stats område, råder over et tilstrækkeligt kendskab til denne medlemsstats officielle

sprog, som godtgøres ved at bestå en prøve som den, der er fastsat i den i hovedsa-

gen omhandlede nationale lovgivning, kan ganske vist gøre det muligt for denne

arbejdstager at hjælpe det familiemedlem, der ansøger om opholdstilladelse med

Side

3/9

henblik på familiesammenføring med den nævnte arbejdstager i den nævnte med-

lemsstat, i forbindelse med det nævnte familiemedlems integrationsproces i denne

medlemsstat.

42. Ikke desto mindre skal det for det første bemærkes, at selv om det formål, der

forfølges med en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, er en vel-

lykket integration af det familiemedlem, der ansøger om familiesammenføring, gør

en sådan lovgivning det på ingen måde muligt at tage hensyn til det pågældende

familiemedlems egen integrationsegnethed, men hviler udelukkende på den forud-

sætning, at den vellykkede integration af familiemedlemmet ikke er tilstrækkelig sik-

ret, hvis den tyrkiske arbejdstager, der er berørt af denne ansøgning om familiesam-

menføring, ikke opfylder kravet om en bestået prøve i det officielle sprog i den på-

gældende medlemsstat.

43. Denne konstatering understøttes af den omstændighed, at den danske regering

i retsmødet for Domstolen medgav, at selv om det i det foreliggende tilfælde måtte

vise sig, at en sådan arbejdstagers ægtefælle talte flydende dansk, ville vedkommen-

des ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring

alligevel blive afslået, eftersom den pågældende arbejdstager ikke opfyldte kravet

om en bestået danskprøve.

44. Det skal for det andet bemærkes, således som generaladvokaten i det væsentlige

har anført i punkt 34-40

i forslaget til afgørelse, at en national lovgivning som den

i hovedsagen omhandlede heller ikke gør det muligt for de kompetente myndigheder

med henblik på vurderingen af muligheden for at fravige det krav om bestået sprog-

prøve, som følger af denne lovgivning, at tage hensyn til faktorer, der kan godtgøre,

at den tyrkiske arbejdstager, der er berørt af ansøgningen om familiesammenføring,

faktisk er integreret, og dermed til den omstændighed, at denne arbejdstager, hvis

det er nødvendigt, kan bidrage til familiemedlemmets integration i denne medlems-

stat, selv om arbejdstageren ikke har bestået denne prøve.

45. Med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse fremgår det navnlig af de

sagsakter, som Domstolen råder over, at muligheden for at fravige forpligtelsen til

at bestå danskprøven af ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-

hed, kun finder anvendelse i de begrænsede tilfælde, der er nævnt i punkt 39 i gene-

raladvokatens forslag til afgørelse

, og uden at tillade, at der i forbindelse med en

individuel vurdering tages hensyn til, om det familiemedlem, der ansøger om fami-

liesammenføring, selv er integrationsegnet, og til den faktiske integration af den tyr-

kiske arbejdstager, der er berørt af denne ansøgning.

Det fremgår af punkt 39 i generaladvokatens forslag afgørelse af 8. september 2022, at kravet om

bestået Prøve i Dansk 1 kun fraviges, hvis der foreligger ganske særlige grunde, der bl.a. vedrører

Danmarks internationale forpligtelser, og kun hvis det ikke er muligt at henvise den tyrkiske arbejds-

tager til at udøve sit familieliv i hjemlandet, og hvor en sådan henvisning ikke udgør en tilsidesættelse

af disse forpligtelser. Derudover nævnes det tilfælde, hvor den tyrkiske arbejdstager f.eks. lider af et

handicap, som forhindrer vedkommende i at bestå danskprøven.

Side

4/9

EU-Domstolen konkluderer på den baggrund, at den begrænsning, som sprogkravet

udgør, ikke kan begrundes i formålet om at sikre en vellykket integration af ægte-

fællen, idet kravet hverken gør det muligt at tage hensyn til ægtefællens egen inte-

grationsegnethed eller til andre faktorer – udover at bestå en sådan prøve – der

godtgør, at den tyrkiske arbejdstager faktisk er integreret i den pågældende med-

lemsstat, og dermed vedkommendes mulighed for at hjælpe sin ægtefælle med at

integrere sig i medlemsstaten.

EU-Domstolen medgiver således, at kravet om bestået Prøve i Dansk 1 eller en

danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau kan være egnet, men fastslår sam-

tidig, at det går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det formål, der forføl-

ges, og dermed er kravet ikke proportionalt.

Vurdering af dommens betydning for anvendelsen af danskprøvekravet i

udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, i sager om ægtefællesammenføring

Dommen, der er en afgørelse i en præjudiciel sag, har konstaterende – og ikke rets-

stiftende – virkning fra ikrafttrædelsen af den fortolkede EU-retlige regel, dvs. fra

ikrafttrædelsen af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 den 1. december 1980.

EU-Domstolens dom er bindende for Danmark, fordi Danmark deltager fuldt ud i

associeringsaftalekomplekset med Tyrkiet gennem EU-medlemskabet. Associe-

ringsaftalekomplekset med Tyrkiet er således ikke omfattet af det retlige forbehold.

Dommen vedrører spørgsmålet om foreneligheden af udlændingelovens § 9, stk.

15, nr. 6, med artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 i associeringsaftalekomplekset. EU-

Domstolen udtaler sig således alene om fortolkningen af associeringsaftalekom-

plekset.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet har på den baggrund

vurderet, at dommen er begrænset til at omfatte

herboende tyrkiske statsborgere,

der som økonomisk aktive er omfattet af associeringsaftalekomplekset.

Dommens resultat indebærer, at det i forhold til den nævnte personkreds ikke vil

være i overensstemmelse med associeringsaftalekomplekset at stille krav om, at

den herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborger har bestået Prøve i Dansk 1

eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau i sager om ægtefællesam-

menføring, idet der herved ikke tages hensyn til ansøgerens integrationsegnethed

samt de faktorer, der kan godtgøre, at den herboende økonomisk aktive tyrkiske

statsborger faktisk er integreret i samfundet, selvom den pågældende ikke har be-

stået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Udlændingestyrelsen vil skulle anvende reglen i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr.

6, i overensstemmelse med dommens præmisser. Udlændingestyrelsen vil således

i sager, hvor den herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborger ikke har bestået

Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, skulle tage

Side

5/9

hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at

den økonomisk aktive tyrkiske statsborger,

med hvem der søges ægtefællesammenføring, faktisk er integreret og dermed kan

bidrage til ægtefællens integration. Der vil f.eks. skulle tages hensyn til varigheden

og omfanget af den herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked, eventuel

skolegang og uddannelse i Danmark, gennemførte kurser eller prøver bestået på

dansk, deltagelse i foreningsliv og eventuelle andre faktorer, der vidner om den på-

gældendes integration i Danmark og danskkundskaber.

Ved vurderingen vil udlændingestyrelsen endvidere skulle tage hensyn til, om der

foreligger oplysninger, der måtte tale for

den ansøgende ægtefælles

integrations-

egnethed, herunder f.eks. at den ansøgende ægtefælle taler eller forstår dansk.

Det vil endvidere skulle indgå i vurderingen, om øvrige integrationsrettede krav i

udlændingeloven er opfyldt.

Danskprøvekravet i udlændingelovens § 9, stk. 8

Det er endvidere vurderingen, at dommen også har betydning for det sprogkrav,

der indgår som en del af integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, hvorefter

ægtefællesammenføring kun kan gives, hvis den herboende ægtefælle har bestået

Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, medmin-

dre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler imod at

stille kravet.

Reglen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 742 af 8. august 2018. Kravet om

bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau

stilles til både herboende udlændinge og danske statsborgere som betingelse for

ægtefællesammenføring.

Reglen har til formål at sikre en vellykket integration af ansøger og kan fraviges i

samme omfang som udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, jf. ovenfor under pkt. 3.

Både udlændingelovens § 9, stk. 8, 1. led, og udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6,

indeholder således et krav om bestået danskprøve som forudsætning for ægtefæl-

lesammenføring. Selvom dommen ikke vedrører det danskprøvekrav, der stilles

som betingelse for ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 8, er

det Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets vurdering, at

dommens resultat betyder, at det heller ikke vil være i overensstemmelse med as-

socieringsaftalekomplekset at stille dette krav til en herboende økonomisk aktiv

tyrkisk statsborger, der ønsker en ægtefælle til Danmark, idet der herved ikke tages

hensyn til ansøgerens integrationsegnethed samt de øvrige faktorer, der kan godt-

gøre, at den herboende faktisk er integreret i samfundet, selvom den pågældende

ikke har bestået en Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller hø-

jere niveau.

Udlændingestyrelsen vil skulle anvende udlændingelovens § 9, stk. 8, 1. led, i over-

ensstemmelse med dommens præmisser på samme måde som ved anvendelsen af

udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6. Der henvises til beskrivelsen heraf under pkt.

Side

6/9

7. Sammenfattende om dommens betydning

Det er vurderingen, at dommen er begrænset til at omfatte herboende tyrkiske

statsborgere, der som økonomisk aktive er omfattet af associeringsaftalekomplek-

set.

Dommen har betydning for kravet om, at den herboende økonomisk aktive tyrkiske

statsborger – med mindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed, taler derimod – skal have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et

tilsvarende eller højere niveau i sager om ægtefællesammenføring, jf. udlændinge-

lovens § 9, stk. 15, nr. 6.

Dommen vurderes endvidere at have betydning for det sprogkrav, der indgår som

en del af integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, hvorefter ægtefællesam-

menføring kun kan gives, hvis den herboende ægtefælle har bestået Prøve i Dansk

3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, medmindre ganske sær-

lige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler imod at stille kravet.

Udlændingestyrelsen skal således – i forhold til herboende tyrkiske statsborgere,

der som økonomisk aktive er omfattet af associeringsaftalekomplekset – anvende

reglen i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, og i udlændingelovens § 9, stk. 8, 1.

led, i overensstemmelse med dommens præmisser.

Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022, at

regeringen bl.a. vil ”justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med fami-

liesammenføring”. Der vil således blive fremsat et lovforslag herom. I lovforslaget

vil der også blive taget højde for dommens resultat. Indtil da vil Udlændingestyrel-

sen skulle administrere i overensstemmelse med dommen som anført ovenfor.

I forhold til udlændingelovens øvrige betingelser for ægtefællesammenføring be-

mærkes, at flere af disse betingelser er genstand for en såkaldt EU-pilotprojektsag,

som EU-Kommissionen indledte i januar 2021. Pilotprojektsagen, der også vedrører

spørgsmålet om betingelsernes forenelighed med associeringsaftalen, kan derfor

få betydning for andre betingelser end kravene om bestået danskprøve. Udvalget

blev orienteret om pilotprojektsagen ved notat af 30. marts 2021

. Udlændinge- og

Integrationsministeriet vil vende tilbage til udvalget, når resultatet af pilotprojekt-

sagen foreligger.

Verserende sager

Udlændingemyndighederne har siden dommens afsigelse den 22. december 2022

ikke truffet afgørelse i sager, hvor den økonomisk aktive tyrkiske statsborger ikke

umiddelbart ses at opfylde betingelsen om bestået Prøve i Dansk 1 eller betingelsen

om bestået Prøve i Dansk 3.

2020-2021, UUI Alm. del – bilag 106

7/9

Side

Udlændingemyndighederne kan på baggrund af nærværende vurdering af dom-

mens betydning fortsætte behandlingen af de verserende sager om familiesam-

menføring, som beskrevet ovenfor i punkt 6 og 7.

Afgjorte sager

Efter ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætninger har myndighederne som

udgangspunkt pligt til af egen drift at genoptage allerede afgjorte sager, hvis der

fremkommer væsentlige nye retlige forhold, f.eks. en dom som underkender myn-

dighedernes hidtidige praksis. I vurderingen af, om en myndighed har pligt til af

egen drift at genoptage tidligere afgjorte sager, indgår karakteren af myndighedens

eventuelle fejl eller den hidtidige praksis, betydningen for de berørte borgere, og

om myndighedens genoptagelse af egen drift vil volde større eller mindre admini-

strative vanskeligheder.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets opfattelse, at

karakteren af den hidtidige praksis og betydningen for de berørte borgere tilsiger,

at myndighederne som udgangspunkt af egen drift skal genoptage sager, hvor der

er meddelt afslag på opholdstilladelse med henvisning til manglende opfyldelse af

danskprøvekravene i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, og § 9, stk. 8, 1. led, til

ægtefæller eller samlevere til herboende tyrkiske statsborgere, der som økonomisk

aktive er omfattet af associeringsaftalekomplekset.

Særligt hvad angår spørgsmålet om de administrative vanskeligheder forbundet

med genoptagelse af egen drift bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet

følgende:

Udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, blev indsat ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 om

ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og trådte

i kraft den 1. juli 2011.

Udlændingestyrelsen har på baggrund af det elektroniske sagsbehandlingssystem

kunnet opgøre, at styrelsen i perioden 2011-2022 har meddelt afslag på ægtefæl-

lesammenføring i 229 sager til herboende tyrkiske statsborgere under henvisning

til, at en eller flere af betingelserne efter udlændingelovens § 9, stk. 15, ikke var

opfyldt. Det vil kræve en manuel gennemgang af sagerne at opgøre, om det speci-

fikt er manglende opfyldelse af danskprøvekravet, der har ført til afslag.

Udlændingelovens § 9, stk. 8, blev indsat ved lov nr. 742 af 8. august 2018 om æn-

dring af udlændingeloven og trådte i kraft den 1. juli 2018.

Udlændingestyrelsen har elektronisk kunnet opgøre, at styrelsen i perioden 2018-

2022 har meddelt afslag på ægtefællesammenføring i 61 sager til herboende tyrki-

ske statsborgere under henvisning til, at kravet om bestået Prøve i Dansk 3 eller en

Det bemærkes generelt, at de statistiske oplysninger kan være forbundet med usikkerhed, da oplys-

ningerne er hentet fra et sagsbehandlingssystem, som ikke er et egentligt statistiksystem.

Side

8/9

danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau efter udlændingelovens § 9, stk. 8,

1. led, ikke var opfyldt.

Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsmini-

steriets vurdering, at Udlændingestyrelsen er

forpligtet til af egen drift

at gen-

nemgå de ovenfor nævnte sager med henblik på at vurdere, om der skal ske gen-

optagelse på baggrund af dommen.

Ved behandlingen af en genoptaget sag om ægtefællesammenføring vil udlændin-

gestyrelsen skulle vurdere, om kravet om Prøve i Dansk 1 eller Prøve i Dansk 3 skal

fraviges under henvisning til den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed eller

af hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at den herboende økonomisk aktive tyrki-

ske statsborger faktisk er integreret i samfundet, selvom kravet om bestået Prøve i

Dansk 1 eller Prøve i Dansk 3 ikke er opfyldt.

Udlændingestyrelsen skal herudover vurdere, hvorvidt de øvrige betingelser for

ægtefællesammenføring er opfyldt, f.eks. selvforsørgelseskravet og kravet om øko-

nomisk sikkerhedsstillelse mv. Genoptagelse af en sag, hvor der er givet afslag på

ægtefællesammenføring, fordi Prøve i Dansk 1 eller Prøve i Dansk 3 ikke var opfyldt,

vil derfor ikke nødvendigvis føre til en tilladelse.

Beslutningen om genoptagelse skal træffes af den myndighed, som senest traf af-

gørelse i sagen. Er et afslag på opholdstilladelse i en sag, som er berørt af dommen,

stadfæstet af Udlændingenævnet, vil beslutningen om genoptagelse derfor skulle

træffes af Udlændingenævnet, som eventuelt herefter vil kunne hjemvise sagen til

fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen.

Side

9/9