Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 12
Offentligt
København, den 17. januar 2023
Forventede fremsættelser af lovforslag mv. frem til vinterferien
Udlændinge- og integrationsministeren
Ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering) (Feb I)
Det følger af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen vil gøre den ind-
gåede aftale om styrket international rekruttering permanent. Aftalen om styrket inter-
national rekruttering blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne i juni 2022. Lovforslaget indeholder
på den baggrund forslag om at indføre en ny supplerende beløbsordning, at udvide fast-
track-ordningen, at indføre et automatisk jobsøgningsophold til dimittender og samtidig
ophæve etableringskortordningen, at udvide positivlisten for personer med en videregå-
ende uddannelse og at udvide Startup Denmark-ordningen.
Ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om indberetning i og konsul-
tation om indberetninger i Schengeninformationssystemet) (Feb I)
Lovforslaget indeholder forslag om justering af reglerne om indberetning i og konsulta-
tion om indberetninger i Schengeninformationssystemet (SIS) med henblik på at sikre,
at myndighederne kan overholde fristerne herfor i de nye forordninger.