UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast - Ændring af reglerne om indberetning i og konsultation om indberetninger i Schengeninformationssystemet (SIS), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 11
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om indberetning i og konsultation om indberetninger

i Schengeninformationssystemet (SIS))

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2623 af 28. december 2021 og senest ved lov

nr. 893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 58 g

indsættes som

stk. 3

»Stk.

Udlændingemyndighederne indberetter i henhold til SIS-tilbagesen-

delsesforordningen en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland

eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændin-

gen er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler

om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette efter stk. 1-3,

herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.«

§ 58 h,

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om udlændingemyndighedernes kompetence til at forestå konsultationer

efter stk. 1, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.«

§2

I lov nr. 2623 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 12

13,

ophæves.

§3

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast - Ændring af reglerne om indberetning i og konsultation om indberetninger i Schengeninformationssystemet (SIS), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.Udlændingemyndighedernes indberetnings- og konsultationsopgaver

efter SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. SIS-forordningens bestemmelser om indberetning, konsultation og

udveksling af supplerende oplysninger

2.1.1.2. SIS-tilbagesendelsesforordningens bestemmelser om indberetning,

konsultation og udveksling af supplerende oplysninger

2.1.1.3. Udlændingelovens bestemmelser om indberetning i SIS, konsulta-

tion og udveksling af supplerende oplysninger

2.1.1.4. Hjemrejselovens bestemmelser om udveksling af supplerende op-

lysninger

2.1.1.5. Databeskyttelsesretlige regler

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget indeholder ændringer af udlændingeloven med henblik på an-

vendelsen af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengen-

informationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring

af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og

ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (herefter SIS-forordningen) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. novem-

ber 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med til-

bagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (herefter SIS-

tilbagesendelsesforordningen) i Danmark.

De foreslåede ændringer skal sikre, at udlændingemyndighederne kan fore-

stå henholdsvis indberetning i SIS og konsultationer i den forbindelse i hen-

hold til forordningerne på hinandens vegne for at sikre overholdelse af for-

ordningernes frister. Forordningerne er trådt i kraft, men vil først finde an-

vendelse fra datoen for idriftsættelse af det nye SIS-system.

Lovforslaget giver udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til

at delegere opgavevaretagelsen mellem udlændingemyndighederne med

henblik på en mere smidig varetagelse af opgaverne uden for almindelig

arbejdstid.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.

Lovforslaget indeholder samtidig af lovtekniske grunde ophævelse af de æn-

dringer til bestemmelserne om indberetning i og konsultation om indberet-

ning i SIS, som er vedtaget ved lov nr. 2623 af 28. december 2021, men som

endnu ikke er trådt i kraft.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udlændingemyndighedernes indberetnings- og konsultationsopga-

ver efter SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. SIS-forordningens bestemmelser om indberetning, kon-

sultation og udveksling af supplerende oplysninger

SIS-forordningen omhandler betingelserne og procedurerne for indlæsning

og behandling af indberetninger i SIS vedrørende tredjelandsstatsborgere og

for udvekslingen af supplerende samt uddybende oplysninger med henblik

på nægtelse af indrejse og ophold på medlemsstaternes område.

SIS-forordningens kapitel 5 vedrører indberetninger om nægtelse af indrejse

og ophold for tredjelandsstatsborgere. SIS skal udelukkende indeholde de

kategorier af oplysninger, der meddeles hver medlemsstat, og som er nød-

vendige til de formål, der er fastsat i artikel 24 og 25 eller SIS-forordningens

bestemmelser vedrørende lagring af supplerende oplysninger. Enhver ind-

beretning i SIS, der indeholder oplysninger om personer, må desuden kun

omfatte de informationer, som er oplistet i artikel 20, stk. 2.

SIS-forordningens artikel 24, stk. 1, oplister betingelserne for at indlæse

indberetninger om nægtelse af indrejse og ophold. Den indberettende med-

lemsstat skal sikre, at indberetningen får virkning i SIS, så snart den pågæl-

dende tredjelandsstatsborger har forladt medlemsstaternes område, eller så

snart som muligt, hvis den indberettende medlemsstat har fået tydelige tegn

på, at tredjelandsstatsborgeren har forladt medlemsstaternes område, jf. ar-

tikel 24, stk. 3.

Det følger af SIS-forordningens artikel 25, at indberetninger vedrørende

tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, ind-

læses i det omfang, datakvalitetskravene er opfyldt i SIS med henblik på

nægtelse af indrejse og ophold. Indberetningerne indlæses, ajourføres og

slettes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har formands-

skabet for Rådet for Den Europæiske Union på tidspunktet for foranstaltnin-

gens vedtagelse.

Det fremgår af artiklerne 27-30 i SIS-forordningen, at medlemsstaterne kon-

sulterer hinanden ved udveksling af supplerende oplysninger i en række si-

tuationer.

Konsultationsproceduren i artikel 27 vedrører de tilfælde, hvor en medlems-

stat overvejer at udstede eller forlænge en opholdstilladelse eller et visum

til længerevarende ophold til en tredjelandsstatsborger, som er genstand for

en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold, der er indlæst af en an-

den medlemsstat. Den udstedende medlemsstat konsulterer den indberet-

tende medlemsstat, før den udsteder eller forlænger opholdstilladelsen eller

visummet til længerevarende ophold. Den indberettende medlemsstat har en

frist på ti kalenderdage til at svare på anmodningen om konsultation. Hvis

den udstedende medlemsstat underretter den indberettende medlemsstat om,

at den har til hensigt at udstede eller forlænge opholdstilladelsen eller vi-

summet til længerevarende ophold, eller at den har besluttet at gøre det, slet-

ter den indberettende medlemsstat indberetningen om nægtelse af indrejse

og ophold.

Af SIS-forordningens artikel 28 fremgår videre reglerne om konsultations-

proceduren i de tilfælde, hvor en medlemsstat har truffet en afgørelse som

omhandlet i artikel 24, stk. 1, og overvejer at indlæse en indberetning om

nægtelse af indrejse og ophold vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er

indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt visum til længere-

varende ophold, som er udstedt af en anden medlemsstat. Der er en frist på

14 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen om konsultation til at

svare den medlemsstat, der har truffet den afgørelse, der er omhandlet i ar-

tikel 24, stk. 1.

Det følger af SIS-forordningens artikel 29, at hvis det viser sig, at en med-

lemsstat har indlæst en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold ved-

rørende en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig opholdstil-

ladelse eller et gyldigt visum til længerevarende ophold, som er udstedt af

en anden medlemsstat, skal de berørte medlemsstater konsultere hinanden

ved udveksling af supplerende oplysninger. Senest 14 kalenderdage efter

modtagelsen af anmodningen om konsultation underretter den udstedende

medlemsstat den indberettende medlemsstat om sin afgørelse, eller indgiver

en begrundet anmodning om undtagelsesvist at forlænge fristen for svar med

højest 12 kalenderdage. Hvis den udstedende medlemsstat underretter den

indberettende medlemsstat om, at den fastholder opholdstilladelsen eller vi-

summet til længerevarende ophold, sletter den indberettende medlemsstat

omgående indberetningen om nægtelse af indrejse og ophold.

Det følger desuden af SIS-forordningens artikel 30, at hvis en medlemsstat

får et hit på en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold indlæst af en

medlemsstat vedrørende en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af en

gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt visum til længerevarende ophold ud-

stedt af en anden medlemsstat, konsulterer de involverede medlemsstater

hinanden. Når den medlemsstat, der har fået et hit på indberetningen (den

fuldbyrdende medlemsstat) underretter den indberettende medlemsstat om

situationen, indleder den indberettende medlemsstat proceduren i artikel 29.

Herefter underretter den indberettende medlemsstat den fuldbyrdende med-

lemsstat om resultatet af konsultationen, og afgørelsen om den pågældende

tredjelandsstatsborgers indrejse træffes af den fuldbyrdende medlemsstat i

overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399.

Forordningen er trådt i kraft, men vil først finde anvendelse fra datoen for

idriftsættelse af det nye SIS-system. Systemet vil blive idriftsat på datoen

fastsat af EU-Kommissionen, når visse betingelser er opfyldt.

2.1.1.2. SIS-tilbagesendelsesforordningens best emmelser om ind-

beretning, konsultation og udveksling af supplerende oplysninger

Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3, at medlemssta-

terne indlæser indberetninger i SIS om tredjelandsstatsborgere, som er gen-

stand for en afgørelse om tilbagesendelse. Dette med henblik på, at med-

lemsstaterne kan kontrollere, at afgørelsen om tilbagesendelsen bliver efter-

levet, og på at støtte håndhævelsen af en afgørelse om tilbagesendelse.

Indberetning i SIS efter artikel 3 skal ske straks efter, at en tilbagesendel-

sesafgørelse er truffet. Hvis tilbagesendelsesafgørelsen vedrører en tredje-

landsstatsborger, som er frihedsberøvet, indtil udsendelsen gennemføres, el-

ler hvis afgørelsen om tilbagesendelse træffes på en medlemsstats ydre

grænse og fuldbyrdes omgående, kan indberetning i SIS undlades.

Fristen for frivillig udrejse samt en eventuel suspendering eller udsættelse

af håndhævelsen af afgørelsen registreres omgående i indberetningen.

De kategorier af oplysninger, som en indberetning om tilbagesendelse må

indeholde, fremgår af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 4.

Det følger af artikel 5 i SIS-tilbagesendelsesforordningen, at udveksling af

supplerende oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af ind-

beretninger om tilbagesendelse, sikres af det udpegede SIRENE-kontor. Det

følger herudover af præambelbetragtning nr. 12, at udveksling af supple-

rende oplysninger altid bør foretages via det netværk af kontorer, der beteg-

nes SIRENE-kontorerne, og som fungerer som kontaktpunkt.

Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 6, at den fuldbyr-

dende medlemsstat i tilfælde af et hit på en indberetning om tilbagesendelse

vedrørende en tredjelandsstatsborger, som søger at udrejse via en medlems-

stats ydre grænser, informerer den indberettende medlemsstat herom ved

udveksling af supplerende oplysninger (bekræfte tilbagesendelsen), som

f.eks. sted og tidspunkt for kontrollen. Den indberettende medlemsstat skal

straks efter modtagelsen af bekræftelsen slette indberetningen om tilbage-

sendelse og, hvis det er relevant, straks indlæse en nægtelse af indrejse og

ophold i henhold til artikel 24, stk. 1, litra b, i forordning (EU) 2018/1861

om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på om-

rådet ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemfø-

relse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF)

nr. 1987/2006 (SIS-forordningen).

Sker udrejsen via den indberettende medlemsstats egen ydre grænse, sendes

bekræftelsen af tilbagesendelse til den kompetente myndighed i den pågæl-

dende medlemsstat i overensstemmelse med nationale procedurer.

Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 7, stk. 2, at der, med

forbehold for proceduren omhandlet i artikel 6, stk. 1 (om hit ved de ydre

grænser ved udrejse), artikel 8 (om hit ved de ydre grænser ved indrejse) og

artikel 12 (om konsultation i tilfælde af hit vedrørende en tredjelandsstats-

borger, der er indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt visum

til længerevarende ophold), og i tilfælde af hit på en indberetning om tilba-

gesendelse, skal ske udveksling af supplerende oplysninger med henblik på

at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Opstår der et hit på en indberetning om tilbagesendelse vedrørende en tred-

jelandsstatsborger, som indrejser på medlemsstaternes område via en med-

lemsstats ydre grænser, følger det af forordningens artikel 8, at hvor en af-

gørelse om tilbagesendelse er ledsaget af et indrejseforbud, skal medlems-

staten underrette den indberettende medlemsstat herom omgående. Derefter

sletter den indberettende medlemsstat omgående indberetningen om tilba-

gesendelse og indlæser en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold i

medfør af SIS-forordningen.

Er tilbagesendelsesafgørelsen ikke ledsaget af et indrejseforbud, underretter

medlemsstaten den indberettende medlemsstat herom omgående med hen-

blik på, at den indberettende medlemsstat straks sletter indberetningen om

tilbagesendelse.

Det fremgår af artiklerne 9-12 i SIS-tilbagesendelsesforordningen, at med-

lemsstaterne konsulterer hinanden ved udveksling af supplerende oplysnin-

ger i en række situationer.

Konsultationsproceduren i forordningens artikel 9 vedrører de tilfælde, hvor

en medlemsstat overvejer at meddele eller forlænge en opholdstilladelse el-

ler et visum til længerevarende ophold til en tredjelandsstatsborger, der er

genstand for en indberetning om tilbagesendelse, der er indlæst af en anden

medlemsstat.

Den medlemsstat, der har meddelt eller ønsker at meddele opholdstilladelse

eller visum til længerevarende ophold til en tredjelandsstatsborger, som er

genstand for en indberetning om tilbagesendelsesafgørelse ledsaget af et

indrejseforbud, skal ifølge SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 9, stk.

1, konsultere den medlemsstat, der har indberettet tredjelandsstatsborgeren

i SIS. Det er den udstedende medlemsstat, der træffer beslutning om, hvor-

vidt indberetningen skal opretholdes, eller om den skal tilsidesættes efter

konsultation af den indberettende medlemsstat.

Den medlemsstat, der skal besvare konsultationen, har en svarfrist på 10

kalenderdage. Såfremt opholdstilladelse eller visum til længerevarende op-

hold bevares, eller der meddeles opholdstilladelse eller visum til længereva-

rende ophold til en tredjelandsstatsborger, der er indberettet i SIS, skal ind-

beretningen om tilbagesendelse slettes.

Såfremt tilbagesendelsesafgørelsen ikke er ledsaget af et indrejseforbud, un-

derretter den udstedende medlemsstat ifølge SIS-tilbagesendelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 2, straks den indberettende medlemsstat om, at den har

til hensigt at meddele eller har meddelt opholdstilladelse eller visum til læn-

gerevarende ophold, hvorefter den indberettende medlemsstat straks sletter

indberetningen om tilbagesendelse.

Af forordningens artikel 10 fremgår videre reglerne om konsultationsproce-

duren i de tilfælde, hvor en medlemsstat har truffet afgørelse om tilbagesen-

delse og overvejer at indlæse en indberetning om tilbagesendelse i SIS ved-

rørende en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig opholdstil-

ladelse eller et gyldigt visum til længerevarende ophold, som er udstedt af

en anden medlemsstat.

Den indberettende medlemsstat skal underrette den medlemsstat, der har

meddelt opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold til tredje-

landsstatsborgeren, om tilbagesendelsesafgørelsen. Den medlemsstat, der

har meddelt opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold, beslut-

ter, hvorvidt opholdsgrundlaget skal bevares. Den udstedende medlemsstat

har en svarfrist på 14 kalenderdage efter anmodningens modtagelse. Såfremt

opholdsgrundlaget fastholdes, indlæser den medlemsstat, der har truffet af-

gørelsen om tilbagesendelse, ikke indberetning om tilbagesendelse.

Det følger af forordningens artikel 11, at hvis en medlemsstat har indlæst en

indberetning om tilbagesendelse vedrørende en tredjelandsstatsborger, som

er indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et visum til længerevarende

ophold udstedt af en anden medlemsstat, skal den indberettende medlems-

stat iværksætte konsultationsproceduren. Den medlemsstat, der skal besvare

konsultationen, har en svarfrist på 14 kalenderdage efter modtagelsen. Den

medlemsstat, der har tildelt opholdsgrundlaget, beslutter, hvorvidt opholds-

grundlaget skal fastholdes. Såfremt opholdsgrundlaget fastholdes, skal ind-

beretningen slettes omgående i SIS.

Af forordningens artikel 12 følger det, at hvis en medlemsstat får et hit på

en indberetning om tilbagesendelse indlæst af en medlemsstat vedrørende

en tredjelandsstatsborger, der har en gyldig opholdstilladelse eller et visum

til længerevarende ophold udstedt af en anden medlemsstat, underretter den

fuldbyrdende medlemsstat den indberettende medlemsstat, som indleder

konsultationsproceduren i artikel 11. Den indberettende medlemsstat under-

retter den fuldbyrdende medlemsstat om det endelige resultat af konsultati-

onen.

Det følger af forordningens artikel 14, stk. 1, at foruden situationerne i ar-

tiklerne 6 og 8-12 slettes indberetninger om tilbagesendelse, når den afgø-

relse, der lå til grund for at indlæse indberetningen, er blevet trukket tilbage

eller annulleret af den kompetente myndighed, ligesom der skal ske sletning,

når den pågældende tredjelandsstatsborger kan påvise, at vedkommende har

forladt medlemsstaternes område i overensstemmelse med den respektive

afgørelse om tilbagesendelse.

Det følger af forordningens artikel 14, stk. 2, at indberetninger om tilbage-

sendelse vedrørende en person, der har opnået statsborgerskab i en med-

lemsstat eller i enhver stat, hvis statsborgere har ret til fri bevægelighed i

henhold til EU-retten, slettes, så snart den indberettende medlemsstat bliver

klar over eller er blevet underrettet om, at vedkommende har opnået et så-

dant statsborgerskab.

Det følger af forordningens artikel 19, at i det omfang, der ikke er fastsat

selvstændige bestemmelser om indlæsning, behandling og opdatering af

indberetninger, bestemmelser om medlemsstaternes og eu-LISAs ansvars-

områder, betingelserne vedrørende adgang til og undersøgelsesfristen for

indberetninger, behandling af oplysninger, databeskyttelse, erstatningsan-

svar, overvågning og statistikker, finder SIS-forordningens bestemmelser

herom anvendelse på oplysninger, der er indlæst og behandlet i SIS i over-

ensstemmelse med SIS-tilbagesendelsesforordningen.

SIS-tilbagesendelsesforordningen finder anvendelse fra den dato, som EU-

Kommissionen fastsætter, at SIS skal idriftsættes efter SIS-tilbagesendel-

sesforordningens artikel 20, jf. artikel 66, stk. 2, i SIS-forordningen.

2.1.1.3. Udlændingelovens bestemmelser om indberetning i SIS,

konsultation og udveksling af supplerende oplysninger

Anvendelsen af SIS i Danmark er reguleret i bl.a. udlændingeloven, udlæn-

dingebekendtgørelsen og visumbekendtgørelsen.

Det fremgår af udlændingeloven, at en udlænding kan afvises ved indrejsen

fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, at der ikke kan gives

opholdstilladelse, og at en opholdstilladelse altid kan inddrages, hvis en ud-

lænding er indberettet i SIS, jf. § 28, stk. 1, nr. 6, § 10, stk. 2, nr. 4, og § 19,

stk. 4. Det følger af visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 6, at der meddeles

afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis udlændingen er indberettet

i SIS, og det følger af udlændingebekendtgørelsens § 11, stk. 5, nr. 4, at der

ikke kan ske indrejse til Danmark fra et land uden for Schengenområdet,

hvis udlændingen er indberettet i SIS.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 2, at Udlændingestyrelsen ad-

ministrerer Udlændingeinformationsportalen (UIP), der indeholder person-

oplysninger om udlændinge, oplysninger om udlændinges ophold og oplys-

ninger om indkvartering og modtagelse af ydelser her i landet samt oplys-

ninger om modtagelse af hjælp til repatriering. Udlændingestyrelsen kan

give andre myndigheder og private organisationer adgang til UIP, i det om-

fang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organi-

sationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lov-

givning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har adgang

til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af Styrelsen

for International Rekruttering og Integrations opgaver efter udlændingelo-

ven eller anden lovgivning.

Ifølge udlændingelovens § 44 a, stk. 3, kan myndigheder og private organi-

sationer, der har adgang til UIP, uden udlændingens samtykke indhente de

oplysninger i UIP, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller

organisationens virksomhed eller er påkrævet for en afgørelse, som myndig-

heden eller organisationen skal træffe efter udlændingeloven, integrations-

loven eller anden lovgivning.

Udlændingemyndighederne har således i UIP adgang til oplysninger på

tværs af myndighederne, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilken myndighed der

har truffet afgørelse, med hvilken hjemmel der er truffet afgørelse og afgø-

relsens udfald, ligesom der fremgår grundlæggende personoplysninger så-

som navn og fødselsdato.

Sådanne oplysninger fremgår endvidere af udlændingemyndighedernes

sagsbehandlingssystem.

Udlændingelovens kapitel 7 a indeholder en række bestemmelser, som om-

handler udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og

efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v.

Udlændingemyndighederne kan ifølge udlændingelovens § 45 a, stk. 1 og

2, uden udlændingens samtykke og under visse betingelser, udveksle oplys-

ninger med efterretningstjenesterne.

Det følger af udlændingelovens § 45 a, stk. 5, at Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne

uden udlændingens samtykke kan udveksle oplysninger fra en sag omfattet

af § 47, stk. 1, i det omfang dette kan have betydning for efterretningstjene-

sternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver eller udenrigsministerens

behandling af sager efter udlændingelovens § 47, stk. 1, vedrørende op-

holdstilladelser til diplomater m.fl., som meddeles af udenrigsministeren.

Udlændingelovens kapitel 8 a omhandler videregivelse af oplysninger i

medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-for-

ordningen og Eurodac-forordningen m.v., og kapitlet indeholder herudover

regler om indberetning af udlændinge i SIS m.v.

Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at udlændingemyndighederne

indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II i en

række tilfælde, herunder hvis udlændingen er meddelt indrejseforbud for

mindst 6 år. Bestemmelsen fastsætter, i hvilket omfang en udlænding skal

indberettes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr.

1987/2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengenin-

formationssystemet (SIS II) (herefter SIS II-forordningen).

Ifølge udlændingelovens § 58 g, stk. 2, kan udlændingemyndighederne ind-

berette en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land,

der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis udlæn-

dingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger

med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer

eller Den Europæiske Union.

Det fremgår af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven

og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse

af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinfor-

mation og rejsetilladelse (ETIAS)), forordning om oprettelse af et ind- og

udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schen-

geninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrej-

sekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS

i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold m.v.), at i udlændingelovens § 58 g indsættes som et nyt stk. 3, at

udlændingemyndighederne i henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen

indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er

genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Det følger også af § 1, nr. 1, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af

udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventio-

nen, at overalt i udlændingeloven ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-

forordningen« ændres til »SIS-forordningen«.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 58 g, stk. 3, er siden blevet ophævet og

erstattet et nyt stk. 3 og 4 ved lov nr. 2623 af 28. december 2021 om ændring

af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl. (Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation

til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndig-

hedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningen, straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af

reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etni-

ske Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital selv-

booking af jobsamtaler for aktivitetsparate m.v.). I medfør af lovens § 1, nr.

12, indsættes i udlændingelovens § 58 g som nyt stk. 3, at udlændingemyn-

dighederne i henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen indberetter en

udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er genstand for

en afgørelse om tilbagesendelse, og som nyt stk. 4, at udlændinge- og inte-

grationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighe-

dernes kompetence til at indberette efter stk. 3, herunder på en anden udlæn-

dingemyndigheds vegne.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 58 g, stk. 4, skaber således kun hjem-

mel til, at der kan fastsættes regler om, at udlændingemyndighederne kan

indberette i SIS på en anden udlændingemyndigheds vegne efter SIS-tilba-

gesendelsesforordningen og dermed ikke SIS-forordningen.

Det følger af forarbejderne til lovene, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg

A, lovforslag L 185 som fremsat, specielle bemærkninger til § 3, og Folke-

tingstidende 2021-22, Tillæg A, lovforslag nr. L 82 som fremsat, specielle

bemærkninger til § 5, at de nævnte bestemmelser forventes at skulle træde i

kraft på den dato, som EU-Kommissionen fastsætter, at SIS skal idriftsættes

efter SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 20, jf. SIS-forordningens ar-

tikel 66, stk. 2.

De pågældende bestemmelsers ikrafttræden skal fastsættes af udlændinge-

og integrationsministeren, hvilket endnu ikke er sket.

Ifølge udlændingelovens § 58 h, stk. 1, forestår Udlændingestyrelsen, Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration og Udenrigsministeriet

konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af

Schengenkonventionens artikel 25.

Det følger af udlændingelovens § 58 h, stk. 2, at finder Udlændingestyrelsen

eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udenrigs-

ministeriet efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58 g

indberettet udlænding bør slettes som uønsket i SIS II, sletter rigspolitiche-

fen den pågældende i SIS II.

Udlændingelovens § 58 h er ændret ved ovennævnte lov nr. 721 af 27. april

2021, men ændringen er endnu ikke sat i kraft. Ved udlændinge- og integra-

tionsministerens fastsættelse af bestemmelsernes ikrafttræden vil det følge

af udlændingelovens § 58 h, stk. 1, at udlændingemyndighederne forestår

konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af SIS-

forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen. Det vil endvidere følge

af stk. 2, at hvis udlændingemyndighederne efter de i stk. 1 nævnte konsul-

tationer finder, at en i medfør af § 58 g indberettet udlænding bør slettes

som uønsket i SIS, slettes den pågældende i SIS.

Udlændingelovens § 58 h er desuden ændret ved ovennævnte lov nr. 2623

af 28. december 2021. Ved udlændinge- og integrationsministerens fastsæt-

telse af bestemmelsens ikrafttræden vil det følge af udlændingelovens § 58

g, stk. 3, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at forestå konsultati-

oner i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen efter stk. 1, herunder på

en anden udlændingemyndigheds vegne.

Den ikke ikrafttrådte bestemmelse i udlændingelovens § 58 h, stk. 3, skaber

således kun hjemmel til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fast-

sætte regler om, at udlændingemyndighederne kan forestå konsultationer i

medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen på en anden udlændingemyn-

digheds vegne. Bestemmelsen giver dermed ikke mulighed for, at ministe-

ren kan fastsætte tilsvarende regler om konsultationer i medfør af SIS-for-

ordningen.

2.1.1.4. Hjemrejselovens bestemmelser om udveksling af supple-

rende oplysninger

Ifølge § 20, stk. 1, i lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge

uden lovligt ophold (hjemrejseloven) videregiver Udlændingestyrelsen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenæv-

net uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om op-

holdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen, når der er meddelt afslag på opholds-

tilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom, jf. dog ud-

lændingelovens § 45 b, til brug for behandlingen af en sag om udsendelse

af en udlænding.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2020-21, til-

læg A, afsnit 3.17.2, om ministeriets overvejelser, at hjemrejseloven skal

understøtte Hjemrejsestyrelsens opgavevaretagelse, og at ministeriet finder,

at der generelt er behov for at sikre, at Hjemrejsestyrelsen er i besiddelse af

eller kan indhente nødvendige oplysninger om udlændingen.

Det fremgår herudover bl.a., at nærmere kendskab til udlændingens private

forhold kan være nødvendige i hjemrejsefasen, herunder særligt i relation til

planlægning af relevant hjemrejseforberedende undervisning og aktivering

samt i forhold til fastsættelse af hjemrejsestøtten.

Det fremgår yderligere, at for så vidt angår behandling af almindelige per-

sonoplysninger efter artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord-

ningen) er det ministeriets vurdering, at behandlingen er nødvendig af hen-

syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse og under offentlig myn-

dighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,

og at Hjemrejsestyrelsens varetagelse af opgaven vedrørende udlændinges

udrejse af landet må anses for at være i samfundets interesse.

Det fremgår vedrørende behandling af særlige kategorier af personoplysnin-

ger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, at det er Udlændinge- og

Integrationsministeriets vurdering, at behandling er nødvendig af hensyn til

væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta-

ternes nationale ret, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

g. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af udlændin-

geloven, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal

udrejse af landet, og at politiet (nu Hjemrejsestyrelsen) drager omsorg for

udrejsen, hvis ikke udlændingen udrejser frivilligt, jf. dagældende udlæn-

dingelovs § 30, stk. 1 og 2.

Udlændingelovens § 30 blev ved hjemrejselovens vedtagelse ophævet, og

bestemmelsen fremgår nu af hjemrejselovens § 1.

Det fremgår vedrørende vurderingen efter databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 9, stk. 2, litra g, om, at behandlingen skal stå i rimeligt forhold til det

mål, der forfølges, og respektere det væsentligste indhold af retten til data-

beskyttelse m.v., at Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at

behandling af særlige kategorier af personoplysninger i forbindelse med ud-

lændingens udrejse kan være afgørende i forhold til at sikre, at udlændinge,

der ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrejser.

2.1.1.5. Databeskyttelsesretlige regler

Det følger af § 28, stk. 1, 1. pkt., i forvaltningsloven, som ændret ved lov nr.

503 af 23. maj 2018 om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdata-

baser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af databe-

skyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens

anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.), at for

manuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger)

til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslo-

vens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6,

artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i databe-

skyttelsesforordningen, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om sup-

plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., at for vide-

regivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt

eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reg-

lerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse,

medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndig-

heders behandling af personoplysninger.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at for

elektronisk videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder

gælder reglerne om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven.

Det fremgår af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvalt-

ningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndighe-

den på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysnin-

gen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-

gørelse, som myndigheden skal træffe.

Databeskyttelsesloven supplerer og gennemfører databeskyttelsesforord-

ningen, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 1. Loven og forordningen gælder

for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved

hjælp af automatisk databehandling.

Videregivelse og indhentelse af oplysninger om fysiske personer til og fra

en anden offentlig myndighed er en behandling af personoplysninger, der er

omfattet af de nævnte regler.

Behandling af personoplysninger er reguleret af databeskyttelsesforordnin-

gen, hvoraf det fremgår, at både registrering, søgning, brug og videregivelse

ifølge artikel 4, nr. 2, udgør en behandling af personoplysninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæg-

gende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved behandling af per-

sonoplysninger. Det følger i den forbindelse af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, ri-

meligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (litra a),

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål (litra b), være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles (litra c), og oplysninger skal endvidere op-

bevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede

i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de på-

gældende personoplysninger behandles (litra d).

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at be-

handle almindelige personoplysninger. Det fremgår af artikel 6, stk. 1, at

behandling af personoplysninger må finde sted, hvis mindst én af betingel-

serne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Det er bl.a. tilfældet, hvis den registrerede har givet samtykke til behandling

af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk.

1, litra a, behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,

som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller behandlin-

gen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som vedrører

almindelige personoplysninger, er behandling af personoplysninger kun

lovlig, hvis og i det omfang behandling er nødvendig af hensyn til udførelse

af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, at

medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser

for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser

om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e,

ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foran-

staltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, bl.a.,

at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af

EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er

underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrund-

lag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e,

være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige

har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser

med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttel-

sesforordningen, herunder de generelle betingelser for lovlighed af den da-

taansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, be-

rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til og

formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder, behand-

lingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer.

Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i sam-

fundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime formål, der forføl-

ges. Der gælder således et proportionalitetsprincip.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 26 foreligger der fælles dataan-

svar, hvis to eller flere dataansvarlige i fællesskab fastlægger formålene med

og hjælpemidlerne til behandling.

I tilfælde af fælles dataansvar, indeholder databeskyttelsesforordningen en

udtrykkelig forpligtelse for de dataansvarlige til at fastsætte en ordning, der

fastsætter deres respektive roller, ansvar og forhold til de registrerede, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 2.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen gør det bl.a. obliga-

torisk at indberette henholdsvis indrejseforbud – dvs. en retlig eller admini-

strativ afgørelse, som forbyder indrejse i og ophold på medlemsstaternes

område – og tilbagesendelsesafgørelser – dvs. alle afgørelser, der indeholder

en beslutning om udrejse, f.eks. afslag på en opholdstilladelse, inddragelse

eller udvisning – i SIS. Forordningerne oplister endvidere en række situati-

oner, hvor medlemsstaterne skal slette indberetninger og foretage konsulta-

tioner ved at udveksle supplerende oplysninger med andre medlemsstater.

Efter SIS-forordningen skal desuden indberettes tredjelandsstatsborgere,

som er omfattet af restriktive foranstaltninger, der skal forhindre indrejse i

eller transit gennem medlemsstaternes område, og som er truffet i overens-

stemmelse med retsakter, der er vedtaget af Rådet, herunder foranstaltninger

til gennemførelse af rejseforbud udstedt af De Forenede Nationers Sikker-

hedsråd.

Det er forventningen, at opgaverne skal håndteres fra marts 2023, hvor det

nye SIS idriftsættes i Danmark og de øvrige lande i Schengensamarbejdet.

Det er udlændingemyndighederne, som skal varetage indberetnings- og

konsultationsopgaverne i medfør af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendel-

sesforordningen.

Opgaverne forbundet med at foretage indberetninger i SIS er fordelt mellem

flere forskellige udlændingemyndigheder, således at hver enkelt udlændin-

gemyndighed varetager de opgaver, som følger af SIS-forordningen og SIS-

tilbagesendelsesforordningen, og som har afsæt i de sager, som myndighe-

den behandler. Træffer en udlændingemyndighed således afgørelse om til-

bagesendelse af en tredjelandsstatsborger, er det som udgangspunkt denne

myndighed, som skal foretage indberetning af tilbagesendelsesafgørelsen og

varetage de eventuelle konsultationer, som omhandler denne afgørelse i

henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen. For så vidt angår SIS-forord-

ningen vil det som udgangspunkt være Hjemrejsestyrelsen, som er ansvarlig

for opgaver på udsendelsesområdet, der skal forestå indberetninger og kon-

sultationer i henhold til SIS-forordningen.

Det er forventningen, at hovedparten af opgaverne kan håndteres inden for

almindelig kontortid, men at der også uden for almindelig kontortid vil

skulle varetages opgaver som følge af både SIS-forordningen og SIS-tilba-

gesendelsesforordningen for at kunne leve op til de forpligtelser, som Dan-

mark er bundet af.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overvejet forskellige modeller

for, hvordan opgaverne mest hensigtsmæssigt varetages af udlændingemyn-

dighederne, herunder særligt uden for almindelig kontortid, hvor udlændin-

gemyndighederne i det væsentlige ikke er bemandet. På den ene side er der

behov for, at opgaverne varetages af de myndigheder, der fagligt er mest

kvalificerede til at varetage opgaven, herunder har direkte adgang til de

fulde oplysninger i sagsbehandlingssystemet, og på den anden side er der

behov for, at opgavevaretagelsen sker på en sådan måde, som ikke er ufor-

holdsmæssigt ressourcetung. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i

forbindelse hermed fundet, at den mest hensigtsmæssige opgavevaretagelse

sker ved, at myndighederne kan bistå hinanden i forhold til indberetnings-

og konsultationsopgaverne i SIS.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har således vurderet, at det er nød-

vendigt, at varetagelsen af de af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelses-

forordningen følgende opgaver, af hensyn til smidig samt fagligt og ressour-

cemæssigt forsvarlig opgavevaretagelse, kan samles, således at én eller flere

udlændingemyndigheder kan varetage opgaverne for én eller flere andre ud-

lændingemyndigheder, herunder navnlig uden for almindelig kontortid.

Det kan ikke udelukkes, at der også vil være andre situationer, hvor opga-

vevaretagelsen mest hensigtsmæssigt sker hos en anden udlændingemyn-

dighed, end den, som har truffet afgørelsen om tilbagesendelse eller som har

udsendt den pågældende tredjelandsstatsborger fra medlemsstaternes om-

råde.

Det er i den forbindelse Udlændinge-og Integrationsministeriets vurdering,

at hverken SIS-forordningen eller SIS-tilbagesendelsesforordningen er til

hinder for, at udlændingemyndighederne varetager opgaver på hinandens

vegne.

Det er besluttet, at Udlændingestyrelsen – i hvert fald i en periode – skal

varetage indberetninger og konsultationsopgaver uden for almindelig kon-

tortid, hvor de øvrige styrelser m.v. i det væsentlige ikke er bemandet. Der

er således tale om en delegation af opgavevaretagelsen i dette tidsrum.

Udlændingemyndighederne har som angivet ovenfor under afsnit 2.1.1.3. på

nuværende tidspunkt i UIP og udlændingemyndighedernes sagsbehand-

lingssystem adgang til oplysninger på tværs af myndighederne, hvoraf det

bl.a. fremgår, hvilken myndighed der har truffet afgørelse m.v. samt grund-

læggende personoplysninger såsom navn og fødselsdato.

Den enkelte udlændingemyndighed har dog ikke adgang til selve afgørelsen,

herunder begrundelsen eller de øvrige akter, som er indgået i sager hos andre

udlændingemyndigheder m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at de oplysninger, som ud-

lændingemyndighederne på nuværende tidspunkt har adgang til, herunder

oplysninger om de øvrige udlændingemyndigheders afgørelser, jf. ovenfor,

ikke vil være tilstrækkelige til at varetage opgaverne forbundet med SIS-

forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen for de øvrige udlændin-

gemyndigheder.

Det betyder, at det i forbindelse med håndteringen af opgaverne skal være

muligt at kunne tilgå en afgørelse og eventuelle sagsakter i andre udlændin-

gemyndigheders sagsbehandlingssystemer, hvilket udlændingemyndighe-

derne som nævnt på nuværende tidspunkt ikke kan.

For at kunne varetage opgaverne, som følger af SIS-forordningen og SIS-

tilbagesendelsesforordningen, på de øvrige udlændingemyndigheders

vegne, er der således behov for at foretage direkte søgninger i andre myn-

digheders afgørelser og eventuelt sagsakter. En sådan søgning er efter data-

beskyttelsesreglerne en behandling af personoplysninger.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der ikke på nu-

værende tidspunkt i national ret, herunder i udlændingeloven, forvaltnings-

loven eller i EU-lovgivningen er hjemmel til, at udlændingemyndighederne

kan foretage behandlinger af personoplysninger, som stammer fra de øvrige

udlændingemyndigheders sager, i forbindelse med varetagelsen af opgaver

efter SIS-forordningen. De bestemmelser, der blev indsat i udlændingelo-

vens § 58 g, stk. 4, og 58 h, stk. 3, ved lov nr. 2623 af 28. december 2021,

og som giver udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til at

fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at foretage

indberetninger i SIS og forestå konsultationer i forbindelse hermed, herun-

der på en anden myndigheds vegne, og som endnu ikke er trådt i kraft, ved-

rører således kun SIS-tilbagesendelsesforordningen.

Det er yderligere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at da-

tabehandling efter både SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforord-

ningen vil være lovlige efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, som en behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, såfremt der, i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b,

skabes en hjemmel i dansk lovgivning hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at der bør

indføres en hjemmel, som sikrer, at udlændingemyndighederne kan foretage

de nødvendige behandlinger af personoplysninger i forbindelse med indbe-

retninger og konsultationer i medfør af både SIS-forordningen og SIS-tilba-

gesendelsesforordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse vurderet, at det

er hensigtsmæssigt, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence

til at indberette og foretage konsultationer i medfør af både SIS-forordnin-

gen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, herunder på en anden udlændin-

gemyndigheds vegne, ligesom det allerede er vedtaget ved lov nr. 2623 af

28. december 2021 for så vidt angår SIS-tilbagesendelsesforordningen. Det

giver mulighed for at tilpasse opgavevaretagelsen i overensstemmelse med

eventuelle organisationsændringer hos udlændingemyndighederne eller æn-

dringer i opgavernes karakter eller omfang.

I den forbindelse er det også vurderingen, at nødvendighedskravet er opfyldt

på baggrund af de opgaver efter både SIS-forordningen og SIS-tilbagesen-

delsesforordningen, som det påhviler udlændingemyndighederne at vare-

tage på hinandens vegne. Det bemærkes hertil, at begge forordninger bl.a.

har til formål at forbedre mulighederne for at imødegå sikkerheds- og mi-

grationsudfordringer i EU.

Udlændingemyndighedernes varetagelse af de af SIS-forordningen og SIS-

tilbagesendelsesforordningen følgende opgaver på hinandens vegne vil in-

debære en behandling af oplysninger ved udveksling mellem udlændinge-

myndighederne af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven, herunder almindelige oplysninger,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vurderet, at der efter

omstændighederne kan blive tale om videregivelse af personoplysninger

mellem udlændingemyndigheder i form af følsomme oplysninger, jf. artikel

9 i databeskyttelsesforordningen, f.eks. visse oplysninger som fremgår af

sagsakterne på en udlændingesag, såsom helbredsoplysninger og biometri-

ske data.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer i den forbindelse, at den

nævnte behandling kan anses for at være nødvendig af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

g, idet der er tale om, at de pågældende oplysninger skal deles med en anden

myndighed, for at den pågældende myndighed er i stand til at løse de opga-

ver i relation til indberetning og konsultation efter SIS-forordningen og SIS-

tilbagesendelsesforordningen, som den pågældende myndighed er pålagt ef-

ter national ret.

Det bemærkes, at der hos myndighederne skal fastsættes passende og i visse

tilfælde specifikke foranstaltninger i forhold til den registrerede i forhold til

behandling, herunder videregivelse, af følsomme oplysninger. Udlændinge-

og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at den, der virker in-

den for den offentlige forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavsheds-

pligt, jf. forvaltningslovens § 27. Udlændinge- og Integrationsministeriet

bemærker endvidere, at de omhandlede myndigheder, herunder Udlændin-

gestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjem-

rejsestyrelsen, Udlændingenævnet og Flygtningenævnet, uanset den nær-

mere fordeling af opgaver under alle omstændigheder vil skulle overholde

de generelle principper for behandling af personoplysninger, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 5.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vurderet, at der efter

omstændighederne kan blive tale om videregivelse af personoplysninger

mellem forvaltningsmyndigheder i form af oplysninger om strafbare for-

hold, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10.

Det er vurderingen, at der er hjemmel i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 10, 1. pkt., til at videregive oplysninger om strafbare forhold, f.eks. straf-

fedomme som anført i bestemmelsens ordlyd, som den udlændingemyndig-

hed, som varetager opgaverne efter SIS-forordningen eller SIS-tilbagesen-

delsesforordningen vil have adgang til i forbindelse med besvarelse af en

konsultation fra en anden medlemsstat. Der er herved lagt vægt på, at be-

handlingen af personoplysningerne ved lovforslagets vedtagelse får hjem-

mel i national ret, som giver passende garantier for den registreredes ret-

tigheder og frihedsrettigheder, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, jf. ovenfor.

Der er endvidere lagt vægt på, at videregivelse efter databeskyttelseslovens

§ 8, stk. 2, 2. pkt., nr. 3, kan ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udfø-

relsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe, og at videregivelsen fra en udlændingemyndighed

til en anden udlændingemyndighed i en sag er nødvendig for udførelsen af

de opgaver efter SIS-forordningen eller SIS-tilbagesendelsesforordningen,

som det påhviler udlændingemyndighederne at varetage på hinandens

vegne.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 26 foreligger der som ovenfor

anført fælles dataansvar, hvis to eller flere dataansvarlige i fællesskab fast-

lægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling.

I tilfælde af fælles dataansvar indeholder databeskyttelsesforordningen en

udtrykkelig forpligtelse for de dataansvarlige til at fastsætte en ordning, der

fastsætter deres respektive roller, ansvar og forhold til de registrerede, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en ordning, hvorefter

myndighederne kan foretage behandlinger af personoplysninger i hinandens

systemer kan medføre, at myndighederne ifalder fælles dataansvar, jf. data-

beskyttelsesforordningens artikel 26, og at dette kan give anledning til data-

beskyttelsesretlige overvejelser. Disse overvejelser vil blive håndteret i

samarbejde mellem udlændingemyndighederne i forbindelse med den ende-

lige tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen, ligesom der også er lagt op til i

forarbejderne til lov nr. 2623 af 28. december 2021 om affattelsen af udlæn-

dingelovens § 58 g, stk. 4, og 58 h, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-22,

Tillæg A, lovforslag nr. L 82 som fremsat, afsnit 2.5.2.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet har, som nævnt ovenfor, vurderet,

at en hjemmel for udlændingemyndighederne til at foretage indberetninger

og konsultationer i medfør af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningen på vegne af andre udlændingemyndigheder er nødvendig for at

overholde fristerne i forordningerne. Ministeriet har endvidere vurderet, at

de bemyndigelser, som udlændinge- og integrationsministeren er blevet gi-

vet ved lov nr. 2623 af 28. december 2021 til at fastsætte nærmere regler om

myndighedernes indberetning i og konsultation om indberetninger i SIS,

herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne, alene gælder for SIS-

tilbagesendelsesforordningen og dermed ikke også kan anvendes for SIS-

forordningen.

Det foreslås på den baggrund, at udlændinge- og integrationsministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om, at udlændingemyndighederne kan fore-

tage indberetninger i SIS og forestå konsultationer med andre medlemsstater

på vegne af hinanden i henhold til både SIS-forordningen og SIS-tilbages-

endelsesforordningen. Der er således tale om en ændring af teknisk karakter,

som bemyndiger ministeren til at delegere opgavevaretagelsen mellem ud-

lændingemyndighederne.

De foreslåede ændringer vil indebære, at indberetningerne og konsultatio-

nerne i medfør af de administrative forskrifter, som fastsættes i medfør af

bemyndigelsesbestemmelserne, vil være en del af offentlig myndighedsudø-

velse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det vil indebære, at hjemlen

til at behandle oplysningerne til brug for dette vil følge af databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Se nærmere herom under afsnit. 2.1.1.5. om de databeskyttelsesretlige reg-

ler.

Der er ved udformningen af bestemmelserne i udlændingeloven lagt vægt

på hensynet til, at systematikken i lovgivningen på udlændingeområdet op-

retholdes, idet der tidligere er indsat hjemmel i udlændingelovens §§ 58 g

og 58 h til at foretage indberetninger og konsultationer i medfør af SIS-for-

ordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, og at der i udlændingelo-

vens § 30, stk. 4, fremgik en lignende hjemmel til videregivelse af oplysnin-

ger mellem udlændingemyndighederne og politiet, hvilken nu fremgår af

hjemrejselovens § 20 og vedrører videregivelse af oplysninger til Hjemrej-

sestyrelsen.

De foreslåede bestemmelser vil således medføre, at indberetning i SIS og

konsultationer med andre medlemsstater, som foretages i medfør af SIS-for-

ordningen eller SIS-tilbagesendelsesforordningen, kan delegeres mellem

udlændingemyndighederne.

De foreslåede bestemmelser vil herudover medføre, at udlændingemyndig-

hederne, når en sådan delegation er fastsat af udlændinge- og integrations-

ministeren, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne kan få adgang

til de sager, herunder de konkrete sagsakter, som danner grundlag for ind-

beretningerne og konsultationerne, uanset at sagerne hører under en anden

udlændingemyndighed.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets elementer om udlændingemyndighedernes registrerings- og

konsultationsopgaver efter SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningen vil ikke i sig selv medføre nettoøkonomiske konsekvenser for det

offentlige, da lovforslaget alene tilvejebringer den nødvendige hjemmel til,

at en udlændingemyndighed kan foretage registrerings- og konsultationsop-

gaver efter SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen på vegne

af en anden udlændingemyndighed. Anvendelsen af hjemlen vil skulle ske

via udstedelse af en bekendtgørelse, der vil indeholde nærmere regler om

tilrettelæggelsen af opgaverne i udlændingemyndighederne, herunder

spørgsmål om kompetenceforholdet.

I praksis forventes anvendelse af hjemlen at medfør merudgifter til it-tilret-

ninger, svarende til ca. 0,2-2,2 mio. kr. [under afklaring] for både SIS-for-

ordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, afhængig af de konkrete it-

løsninger.

Udlændingemyndighedernes mulighed for at bistå hinanden i forhold til ind-

beretnings- og konsultationsopgaver i SIS medfører, at myndighederne kan

organisere sagsbehandlingen omkostningseffektivt. På den baggrund for-

ventes anvendelse af hjemlen til, at en udlændingemyndighed kan foretage

registrerings- og konsultationsopgaver efter SIS-forordningen og SIS-tilba-

gesendelsesforordningen på vegne af en anden udlændingemyndighed på

sigt ikke at medføre nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige.

En anvendelse af hjemlen vil medføre implementeringskonsekvenser i form

af it-tilretninger og ny organisering af sagsbehandlingen i de pågældende

udlændingemyndigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i forbindelse med anvendelse af

den forslåede hjemmel sikre, at kun relevante medarbejdere har adgang til

sager fra en anden udlændingemyndighed,

jf. princip 5 for digitaliserings-

klar lovgivning: Tryg og sikker datahåndtering.

Der vil endvidere være be-

hørig oplæring af medarbejdere, som skal bistå en anden udlændingemyn-

dighed i forhold til indberetnings- og konsultationsopgaver i SIS,

jf. princip

7 for digitaliseringsklar lovgivning: Forebygger snyd og fejl.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre det muligt for udlændingemyndig-

hederne at varetage opgaverne efter Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af

Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om

ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om æn-

dring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (SIS-forordningen) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. novem-

ber 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med til-

bagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (SIS-tilbages-

endelsesforordningen).

SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen er omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender (retsforbeholdet),

men udgør en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark har truffet

afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret. Derved er der skabt

en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater

og associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx 2023 til xx 3034 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ændring af reglerne om indberetning i og konsulta-

retten

tion om indberetninger i Schengeninformationssystemet (SIS) med henblik

på at sikre, at udlændingemyndighederne kan leve op til de frister for ind-

beretning i og konsultation om indberetninger i SIS, om følger af det nye

forordningsgrundlag for SIS.

SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen er omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender (retsforbeholdet),

men udgør en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark har truffet

afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret. Derved er der skabt

en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater

og associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at en udlænding, der ikke er

statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union, indberettes som uønsket til Schengeninformationssystemet i en

række nærmere angivne tilfælde.

Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 2, at udlændingemyndighederne

kan indberette en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller

et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til Schengen-

informationssystemet, hvis udlændingen er omfattet af restriktive foranstalt-

ninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse be-

sluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Ved lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov

om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af for-

ordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation

og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesy-

stem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninfor-

mationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol

og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbin-

delse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

m.v.), blev der i udlændingelovens § 58 g indsat som et nyt stk. 3, at udlæn-

dingemyndighederne i henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen indbe-

retter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land,

der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er gen-

stand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 58 g, stk. 3, er siden blevet ophævet og

erstattet af nyt stk. 3 og 4, ved lov nr. 2623 af 28. december 2021 om æn-

dring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl. (Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation

til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndig-

hedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningen, straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af

reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etni-

ske Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital selv-

booking af jobsamtaler for aktivitetsparate m.v.). I medfør af lovens § 1, nr.

12, blev der i udlændingelovens § 58 g indsat som nyt stk. 3, at udlændin-

gemyndighederne indberetter i henhold til SIS-tilbagesendelsesforordnin-

gen en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der

er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er genstand

for en afgørelse om tilbagesendelse, og som nyt stk. 4, at udlændinge- og

integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at indberette efter stk. 3, herunder på en anden

udlændingemyndigheds vegne.

Det er udlændinge- og integrationsministeren, der skal fastsætte ikrafttræ-

delsestidspunktet for bestemmelserne i udlændingelovens § 58 g, stk. 3 og

4, hvilket endnu ikke er sket.

SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen gør det obligatorisk

at indberette henholdsvis indrejseforbud og afgørelser om tilbagesendelse i

SIS.

Det følger af SIS-forordningens artikel 24, stk. 1, at medlemsstaterne ind-

læser ind indberetning om nægtelse af indrejse og ophold, når en af følgende

betingelser er opfyldt:

a) medlemsstaten har på grundlag af en individuel vurdering, som omfatter

en vurdering af den pågældende tredjelandsstatsborgers personlige omstæn-

digheder og konsekvenserne af at nægte vedkommende indrejse og ophold,

konkluderet, at tilstedeværelsen af nævnte tredjelandsstatsborger på dens

område udgår en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed

eller den nationale sikkerhed, og medlemsstaten har derfor vedtaget en retlig

eller administrativ afgørelse i overensstemmelse med sin nationale ret om at

nægte indrejse og ophold og foretaget en national indberetning med henblik

på nægtelse af indrejse og ophold, eller

b) medlemsstaten har udstedt et indrejseforbud over for en tredjelandsstats-

borger i overensstemmelse med procedurer, der overholder direktiv

2008/115/EF.

Efter forordningens artikel 24, stk. 2, opstår de situationer, der er omfattet

af stk. 1, litra a), når:

a) en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat er blevet dømt for en lovover-

trædelse, for hvilken en frihedsstraf af en varighed på mindst et år er fore-

skrevet,

b) der er begrundet mistanke om, at en tredjelandsstatsborger har begået en

grov strafbar handling, herunder en terrorhandling, eller der er tydelige tegn

på, at den pågældende har til hensigt at begå en sådan strafbar handling på

en medlemsstats område, eller

c) en tredjelandsstatsborger har omgået eller forsøgt at omgå EU-retten eller

national ret om indrejse til og ophold på medlemsstaternes område.

Det følger af SIS-forordningens artikel 24, stk. 3, at den indberettende med-

lemsstat sikrer, at indberetningen får virkning i SIS, så snart den pågældende

tredjelandsstatsborger har forladt medlemsstaternes område, eller så snart

som muligt, hvis den indberettende medlemsstat har fået tydelige tegn på, at

tredjelandsstatsborgeren har forladt medlemsstaternes område, med henblik

på at forhindre, at denne tredjelandsstatsborger rejser ind igen.

Det følger desuden af artikel 24, stk. 4, at personer, over for hvem der er

truffet en afgørelse om nægtelse af indrejse og ophold, jf. skt. 1, har ret til

at påklage afgørelsen. Sådanne klagesager behandles i overensstemmelse

med EU-retten og national ret og skal omfatte et effektivt retsmiddel ved en

domstol.

Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3, stk. 1, at med-

lemsstaterne indlæser indberetninger om tilbagesendelse i SIS om tredje-

landsstatsborgere, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, med

henblik på at kontrollere, at forpligtelsen til at vende tilbage er blevet over-

holdt, og at støtte håndhævelsen af afgørelsen om tilbagesendelse. En sådan

indberetning skal indlæses straks efter, at afgørelsen om tilbagesendelse er

truffet.

En indberetning om tilbagesendelse kan efter artikel 3, stk. 2, undlades, når

en afgørelse om tilbagesendelse vedrører en tredjelandsstatsborger, der er

frihedsberøvet, men den pågældende venter på at blive udsendt. Hvis den

pågældende løslades uden at blive udsendt, indlæses indberetningen om til-

bagesendelse straks. Det følger af artikel 3, stk. 3, at det kan undlades at

indlæse en indberetning om tilbagesendelse, når afgørelsen er truffet ved en

medlemsstats ydre grænse, og afgørelsen omgående er blevet fuldbyrdet.

Det følger af artikel 3, stk. 4 og 5, at fristen for frivillig udrejse, enhver

forlængelse af denne frist samt enhver suspendering eller udsættelse af

håndhævelsen af afgørelsen om tilbagesendelse skal registreres i indberet-

ningen om tilbagesendelse. Udsættelse af håndhævelsen kan bl.a. bero på

indgivelse af en klage. Udlændingemyndighederne indberetter, jf. nedenfor,

udlændinge, der er genstand for en tilbagesendelsesafgørelse, i SIS.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 58 g, stk. 3,

indsættes bestemmelse

om, at udlændingemyndighederne indberetter i henhold til SIS-tilbagesen-

delsesforordningen en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland

eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændin-

gen er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en udlænding indberettes i

Schengeninformationssystemet (SIS), hvis den pågældende er genstand for

en afgørelse om tilbagesendelse.

Den foreslåede ændring skal ses sammen med lovforslagets § 2, hvori § 1,

nr. 12, i lov nr. 2623 af 28. december 2021 om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

(Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence til

at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om

forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om betaling for

erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke, op-

hævelse af Online Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for

aktivitetsparate m.v.) ophæves. Nærværende bestemmelse er en genindsæt-

telse af den i § 2 ophævede bestemmelse, og ændringerne er således af ren

lovteknisk karakter.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslag L 82 af 11. november 2021

som fremsat, Folketingstidende 2021-22, tillæg A.

For at udlændingemyndighederne kan overholde de i SIS-forordningen og

SIS-tilbagesendelsesforordningen indeholdte frister, er det nødvendigt, at

udlændingemyndighederne har kompetence til at kunne indberette i SIS,

herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.

Det foreslås derfor, at der i udlændingelovens

§ 58 g, stk. 4,

indsættes be-

stemmelse om, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette ef-

ter stk. 1-3, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge- og integrationsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kom-

petence til at indberette efter både SIS-forordningen og SIS-tilbagesendel-

sesforordningen, herunder på en anden myndigheds vegne.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses sammen med lovforslagets § 2,

hvori § 1, nr. 12, i lov nr. 2623 af 28. december 2021 om ændring af udlæn-

dingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge m.fl. (Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge,

bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompe-

tence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i

sager om forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om be-

taling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etniske Minoriteters

virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsam-

taler for aktivitetsparate m.v.) ophæves. Den foreslåede bestemmelse vil så-

ledes udgøre genindsættelse af den i § 2 ophævede bestemmelse med den

tilføjelse, at bestemmelsen også kommer til at omfatte indberetning i SIS

efter SIS-forordningen, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1 og 2.

Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil

blive udstedt en bekendtgørelse, hvorefter Udlændingestyrelsen – i hvert

fald i en periode – får kompetence til at foretage indberetninger efter SIS-

forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen på de øvrige udlændin-

gemyndigheders vegne uden for almindelig kontortid, hvor de øvrige myn-

digheder i det væsentlige ikke er bemandet. Inden for almindelig kontortid

vil Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration og Hjemrejsestyrelsen, herunder Flygtningenævnet og Udlændinge-

nævnet, som udgangspunkt skulle foretage indberetningerne på egne vegne.

Således kan udlændingemyndighederne overholde de frister, som er inde-

holdt i SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen med henblik

på indberetning i SIS.

Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde nærmere regler

om anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, herun-

der de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling.

Der vil kunne ske ændringer i opgavefordelingen mellem udlændingemyn-

dighederne, eksempelvis hvis der sker organisationsændringer hos udlæn-

dingemyndighederne eller ændringer i opgavernes karakter eller omfang.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslag L 82 af 11. november

2021 som fremsat, Folketingstidende 2021-22, tillæg A, og til afsnit 2.1. i

dette lovforslags almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af udlændingelovens § 58 h, stk. 1, at udlændingemyndighederne

forestår konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i med-

før af Schengenkonventionens artikel 25.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 58 g, stk. 2, at finder udlændin-

gemyndighederne efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af

udlændingelovens § 58 g indberettet udlænding bør slettes som uønsket i

SIS II, sletter Rigspolitichefen den pågældende i SIS II.

Udlændingelovens § 58 h er ændret ved lov nr. 721 af 27. april 2021, men

ændringerne er endnu ikke trådt i kraft, hvilket sker ved udlændinge- og

integrationsministerens fastsættelse. Når ændringen af bestemmelsen er

trådt i kraft, vil det følge af udlændingelovens § 58 h, stk. 1, at udlændinge-

myndighederne forestår konsultationer med myndighederne i et andet

Schengenland i medfør af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforord-

ningen. Det vil endvidere følge af stk. 2, at hvis udlændingemyndighederne

efter de i stk. 1 nævnte konsultationer finder, at en i medfør af § 58 g indbe-

rettet udlænding bør slettes som uønsket i SIS, slettes den pågældende i SIS.

Udlændingelovens § 58 h er desuden ændret ved lov nr. 2623 af 28. decem-

ber 2021, men heller ikke denne ændring er endnu trådt i kraft. Det følger

af lovens § 1, nr. 13, at der i udlændingelovens § 58 h indsættes som stk. 3,

at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udlændingemyndighedernes kompetence til at forestå konsultationer i med-

før af SIS-tilbagesendelsesforordningen efter stk. 1, herunder på en anden

udlændingemyndigheds vegne.

SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen gør det obligatorisk

at indberette henholdsvis indrejseforbud og afgørelser om tilbagesendelse i

SIS. Forordningerne fastsætter bl.a. betingelserne og procedurerne for ind-

læsning og behandling af indberetninger i SIS vedrørende tredjelandsstats-

borgere og for udvekslingen af supplerende og uddybende oplysninger. For-

ordningerne fastsætter endvidere korte frister i forbindelse med indberetnin-

ger og konsultationer.

For at udlændingemyndighederne, jf. udlændingelovens § 58 h, stk. 1, kan

overholde fristerne fastsat i både SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelses-

forordningen, er det nødvendigt, at udlændingemyndighederne har kompe-

tence til at kunne forestå konsultationer, herunder på en anden udlændinge-

myndigheds vegne.

Det foreslås derfor, at der i udlændingelovens

§ 58 h

indsættes som

stk. 3,

at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udlændingemyndighedernes kompetence til at forestå konsultationer efter

stk. 1, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,

hvori § 1, nr. 13, i lov nr. 2623 af 28. december 2021 ophæves. Nærværende

bestemmelse vil således udgøre en genindsættelse af den i § 2 ophævede

bestemmelse, dog med den ændring, at bestemmelsen også kommer til at

omfatte konsultation med andre medlemsstater i henhold til SIS-forordnin-

gen og ikke kun SIS-tilbagesendelsesforordningen, som efter lov nr. 2623

af 28. december 2021.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge- og integrationsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kom-

petence til at forestå konsultationer i medfør af udlændingelovens § 58 h,

stk. 1, efter både SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen,

herunder på en anden myndigheds vegne.

Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil

blive udstedt en bekendtgørelse, hvorefter Udlændingestyrelsen – i hvert

fald i en periode – får kompetence til at foretage konsultationer på de øvrige

udlændingemyndigheders vegne uden for almindelig kontortid, hvor de øv-

rige myndigheder i det væsentlige ikke er bemandet. Inden for almindelig

kontortid vil Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering

og Integration og Hjemrejsestyrelsen, herunder Flygtningenævnet og Ud-

lændingenævnet, som udgangspunkt skulle foretage konsultationer på egne

vegne.

Det er endvidere forventningen, at det vil blive fastlagt i bekendtgørelsen,

at Udlændingestyrelsen – i hvert fald for en periode – på alle tidspunkter af

døgnet vil skulle foretage de nødvendige konsultationer m.v. på vegne af

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.

Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde nærmere regler

om anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, herun-

der de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling.

Der vil kunne ske ændringer i opgavefordelingen mellem udlændingemyn-

dighederne, f.eks. hvis der sker organisationsændringer hos udlændinge-

myndighederne eller ændringer i opgavernes karakter eller omfang.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslag L 82 af 11. november

2021 som fremsat, Folketingstidende 2021-22, tillæg A, og til afsnit 2.1. i

dette lovforslags almindelige bemærkninger.

Til § 2

Med § 1, nr. 12, i lov nr. 2623 af 28. december 2021 om ændring af udlæn-

dingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge m.fl. blev der i udlændingelovens § 58 g indsat et stk. 3, hvorefter

udlændingemyndighederne indberetter i henhold til SIS-tilbagesendelses-

forordningen en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller

et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er

genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, og et stk. 4, hvorefter udlæn-

dinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlæn-

dingemyndighedernes kompetence til at indberette efter stk. 3, herunder på

en anden udlændingemyndigheds vegne.

Med § 1, nr. 13, i lov nr. 2623 af 28. december 2021 blev i udlændingelovens

§ 58 h desuden indsat et stk. 3, hvorefter udlændinge- og integrationsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kom-

petence til at forestå konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelsesforord-

ningen efter udlændingelovens § 58 h, stk. 1, herunder på en anden udlæn-

dingemyndigheds vegne.

Det foreslås, at

§ 1, nr. 12 og 13

i lov nr. 2623 af 28. december 2021 om

udlænding af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl., som endnu ikke er trådt i kraft, ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

hvori udlændingelovens § 58 g, stk. 3, i sin helhed foreslås genindsat, mens

udlændingelovens § 58 g, stk. 4, og § 58 h, stk. 3, foreslås genindsat med

den tilføjelse, at bestemmelserne også kommer til at omfatte de indberetnin-

ger og konsultationer, der skal foretages i henhold til SIS-forordningen og

ikke, som efter lov nr. 2623 af 28. december 2021, kun SIS-tilbagesendel-

sesforordningen.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3,

at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tids-

punktet for lovens ikrafttræden.

Det betyder, at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse

fastsætter tidspunktet for, hvornår lovforslaget træder i kraft.

Det bemærkes i den forbindelse, at SIS-forordningen og SIS-tilbagesendel-

sesforordningen, der er trådt i kraft, først vil finde anvendelse fra datoen for

idriftsættelse af det nye SIS-system.

Systemet vil blive idriftsat på datoen fastsat af EU-Kommissionen, når visse

betingelser for idriftsættelse er opfyldt.

Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte

tidspunktet for ikrafttræden af de bestemmelser i lovforslaget, der vedrører

anvendelsen af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen, så-

ledes at bestemmelserne kan træde i kraft hurtigst muligt efter, at SIS-syste-

met idriftsættes. Det er forventningen, at ændringerne vil kunne træde i kraft

senest den 1. april 2023. I perioden fra SIS-systemets forventede idriftsæt-

telse i marts 2023 til ikrafttrædelsen vil opgaven med indberetning uden for

kontortid blive varetaget af den relevante udlændingemyndighed.

De foreslåede bestemmelser forventes at skulle træde i kraft hurtigst muligt

efter den dato, som EU-Kommissionen fastsætter, at SIS skal idriftsættes

efter SIS-forordningens artikel 66, stk. 2, og SIS-tilbagesendelsesforordnin-

gens artikel 20, jf. SIS-forordningens artikel 66, stk. 2. Det er pt. forvent-

ningen, at EU-Kommissionen vil fastsætte, at SIS skal idriftsættes den 7.

marts 2023.

Til § 4

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske for-

hold tilsiger.

Grønland og Færøerne er ikke selvstændige medlemmer af EU og er heller

ikke omfattet af det danske EU-medlemsskab. EU-retsakter i form af for-

ordninger og direktiver, herunder udsendelsesdirektivet, finder derfor ikke i

sig selv anvendelse i Grønland og på Færøerne.

Det foreslås på den baggrund i

§ 4,

at loven ikke skal gælde for Færøerne

og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sæt-

tes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Det betyder, at lovens § 1 om ændring af udlændingeloven og lovens § 2 om

ændring lov nr. 2623 af 28. december 2021 ikke gælder for Færøerne og

Grønland, men at disse bestemmelser dog ved kongelig anordning helt eller

delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

I den forbindelse vil lovforslagets §§ 1 og 2, der har et EU-retligt indhold,

kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland på den måde, at bestemmel-

serne i de EU-retsakter, der inkorporeres af bestemmelserne, vil kunne sæt-

tes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1205 af 25. august 2022,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

1191 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr.

2623 af 28. december 2021 og se-

nest ved lov nr. 893 af 21. juni

2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 58 g

---

Stk. 2. ---

§ 58 g

indsættes som

stk. 3

Stk. 3.

Udlændingemyndighederne

indberetter i henhold til SIS-tilba-

gesendelsesforordningen en ud-

lænding, der ikke er statsborger i

et Schengenland eller et land, der

er tilsluttet Den Europæiske

Union, til SIS, hvis udlændingen

er genstand for en afgørelse om til-

bagesendelse.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrati-

onsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at ind-

berette efter stk. 1-3, herunder på

en anden udlændingemyndigheds

vegne.

§ 58 h

---

Stk. 2. ---

§ 58 h

indsættes som

stk. 3:

Stk. 3.

Udlændinge- og Integrati-

onsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at fo-

restå konsultationer efter stk. 1,

herunder på en anden udlændinge-

myndigheds vegne.

§2

I lov nr. 2623 af 28. december

2021 om ændring af udlændingelo-

ven, integrationsloven og lov om

danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge m.fl. (Ændring af reglerne

om særlig rejselegitimation til ud-

lændinge, bemyndigelse til at fast-

sætte regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at va-

retage opgaver efter SIS-tilbages-

endelsesforordningen, straf i sager

om forkert afsætning af passagerer

m.v., ændring af reglerne om beta-

ling for erstatningsopholdskort,

ændring af Rådet for Etniske Mi-

noriteters virke, ophævelse af On-

line Dansk og pligt til digital selv-

booking af jobsamtaler for aktivi-

tetsparate m.v.) foretages følgende

ændring:

§ 1, nr. 12

13,

ophæves.

§ 1, nr. 12.

I § 58 g indsættes som

stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Udlændingemyndighe-

derne indberetter i henhold til SIS-

tilbagesendelsesforordningen en

udlænding, der ikke er statsborger

i et Schengenland eller et land, der

er tilsluttet Den Europæiske

Union, til SIS, hvis udlændingen er

genstand for en afgørelse om tilba-

gesendelse.

Stk. 4. Udlændinge- og integrati-

onsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at ind-

berette efter stk. 3, herunder på en

anden udlændingemyndigheds

vegne.«

§ 1, nr. 13. I § 58 h indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3. Udlændinge- og integrati-

onsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at fo-

restå konsultationer i medfør af

SIS-tilbagesendelsesforordningen

efter stk. 1, herunder på en anden

udlændingemyndigheds vegne.«