Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 90
Offentligt
2685037_0001.png
Hovedbevægelser på finanslov-
forslaget for 2023
i forhold til finansloven for 2022
Marts 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Forslag til finanslov for 2023 vedrørende udenrigsudvalgets arbejdsområde
Side 2 af 45
FFL23 sammenlignet med FL22
I denne oversigt gennemgås hovedbevægelserne på finanslovforslaget for finansåret 2023
sammenlignet med finansloven for 2022 inden for hvert ministerområde samt for fællespa-
ragrafferne 35 og 36.
Hovedbevægelserne gennemgås i punktform med henblik på en kortfattet beskrivelse af de
største ændringer i forhold til finansloven for 2022. For hvert punkt henvises til den rele-
vante hovedkonto på finanslovforslaget for 2023.
Oversigten medtager de hovedkonti på finanslovforslaget for 2023, der ændres med mere
end 20 pct. samtidig med, at ændringen udgør mindst 20,0 mio. kr. i forhold til 2022 (B-
året).
Under hvert ministerområde er hovedelementerne på finanslovforslaget opdelt i følgende
kategorier:
Nye initiativer
Reserver
Budgetforbedringer
Øvrige større ændringer
Denne redegørelse for hovedbevægelserne på finanslovforslaget for 2023 skal ses i sam-
menhæng med
Betænkning over finanslovforslaget for 2023 i forhold til finansloven for 2022,
der in-
deholder en mere detaljeret oversigt over ændringer fra finansloven for 2022 til finanslov-
forslaget for 2023.
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Forslag til finanslov for 2023 vedrørende udenrigsudvalgets arbejdsområde
Side 3 af 45
§ 6. Udenrigsministeriet
Reserver
Mindreudgiften på 391,8 mio. kr. skyldes bl.a., at den afsatte reserve i 2022 var rela-
tivt høj grundet tekniske opskrivninger af reserven. Der er desuden indarbejdet en
negativ budgetregulering på 285,0 mio. kr., som vedrører en række tekniske juste-
ringer relateret til opgørelsen af udviklingsbistanden (§ 06.31.79.).
Øvrige større ændringer
Merudgiften på 106,7 mio. kr. skyldes primært den flerårige profil for Danmarks
bidrag til Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) samt en opjustering af bidraget i ly-
set af Ruslands invasion af Ukraine (§ 06.11.18.).
Mindreudgiften på 73,0 mio. kr. skyldes den 3-årige budgetcyklus for
FN’s
fredsbe-
varende operationer i 2022-2024 (§ 06.22.01.).
Mindreudgiften på 27,0 mio. kr. skyldes, at der på kontoen er opført et 1-årig til-
skud til opførelsen af et midlertidigt UN Live Museum i 2022 (§ 06.22.06.).
Mindreudgiften på 225,0 mio. kr. skyldes, at der i 2023 planlægges at afholde færre
bevillinger til Afrika over kontoen end i 2022. Kontoen varierer betydeligt i niveau
fra år til år primært som følge af, at bevillingerne til landeprogrammerne ligger for-
skudt over årene, samt at tidspunkterne for tilsagnene og programmernes størrelser
er forskellige (§ 06.32.01.).
Mindreudgiften på 200,0 mio. kr. skyldes, at der i 2023 afholdes færre bevillinger til
Asien, Mellemøsten og Latinamerika end i 2022. Kontoen varierer betydeligt i ni-
veau fra år til år primært som følge af, at bevillingerne til landeprogrammerne ligger
forskudt over årene, samt at tidspunkerne for tilsagnene og programmernes størrel-
ser er forskellige (§ 06.32.02.).
Mindreudgiften på 194,6 mio. kr. skyldes, at der i 2023 afholdes færre midler til
bl.a. internationale sundhedskriser og Freds- og Stabiliseringsfonden under udvik-
lingsbistanden (§ 06.32.08.).
Mindreudgiften på 285,0 mio. kr. skyldes primært, at der i 2023 er afsat færre mid-
ler over denne konto til Retfærdigt og humant asylsystem inkl. udsendelse og Frem-
tidens flygtningerespons (§ 06.32.10.).
Merudgiften på 675,0 mio. kr. skyldes en prioriteret stigning i afsatte midler under
udviklingsbistanden til den direkte håndtering af konsekvenserne af Ruslands krig i
Ukraine og afledte konsekvenser i dets nærområde, herunder Europas østlige nabo-
lande (§ 06.32.11.).
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Forslag til finanslov for 2023 vedrørende udenrigsudvalgets arbejdsområde
Side 4 af 45
Mindreudgiften på 520,2 mio. kr. skyldes, at der afsættes færre midler til initiativer
placeret under Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.,
da der er afsat en række grønne bidrag under andre konti (§ 06.34.01.).
Mindreudgiften på 104,0 mio. kr. skyldes et fald i udgiften til den Europæiske Ud-
viklingsfond (EUF). EUF’en udfases over den kommende årrække, og midlerne
lægges ind under den fællesskabsfinansierede EU-bistand (§ 06.37.04.).
Merudgiften på 225,0 mio. kr. skyldes primært, at der er afsat flere midler til Part-
nerskaber for bæredygtig vækst og grøn omstilling, Sektorrådgivere og Forsknings-
samarbejde (§ 06.38.02.).
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Forslag til finanslov for 2023 vedrørende udenrigsudvalgets arbejdsområde
Side 5 af 45