Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2682633_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
REGERINGENS
UDVIKLINGS-
POLITISKE
PRIORITETER
2023
Plan for udgiftsrammer for
udviklingssamarbejdet, 2023-2026
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0002.png
resume
Regeringens finanslovsforslag for 2023 følger
fokusområderne i den udviklingspolitiske stra-
tegi, Fælles om Verden, og har fokus på kampen
for klima, natur og miljø, at skabe håb og hjælpe
flere bedre, hvor det er sværest samt demokrati
og menneskerettigheder.
Danmark skal være et grønt foregangsland, der
inspirerer andre lande til at følge med. Derfor
styrker regeringen med de udviklingspolitiske
prioriteter den danske indsats på den grønne
dagsorden i udviklingslandene med ambition om
at være frontløber på global klimafinansiering jf.
regeringsgrundlaget. Klimaforandringerne ram-
mer os alle. Men de rammer særligt udviklings-
landene hårdt, som har vanskeligere forudsæt-
ninger for at modstå og imødegå dem. Derfor
skal udviklingssamarbejdet understøtte, at ver-
den bliver trukket i en mere modstandsdygtig,
grøn og bæredygtig retning. Til gavn for verdens
fattigste og mest udsatte mennesker.
Verden er i opbrud. De globale spændinger bli-
ver stadigt mere udtalte, og geopolitikkens gen-
komst er for alvor blevet blodigt synlig med Rus-
lands krig i Ukraine. Men også i andre lande er
der langvarige og komplekse konflikter. Flere
lande styres af autoritære regimer eller oplever
et udefrakommende pres fra sådanne. Globalt
set går det den gale vej med de værdier, der har
været fundamentet for social og økonomisk ud-
vikling i årtier. Skal den udvikling vendes, er der
brug for at styrke opbakningen til den regelbase-
rede internationale verdensorden og i særlig
grad samarbejdet inden for rammerne af FN-
systemet. Samtidig skal vi støtte lokale kræfter,
der arbejder for at fremme menneskerettighe-
derne eller at skabe demokratiske samfund.
Udviklingslande er ikke kun under pres hvad
angår demokrati og menneskerettigheder. De
seneste års mange, markante kriser sætter nu
for alvor deres spor. COVID-19, energi- og føde-
varekrisen og klimakrisen har hver især haft
store og mærkbare konsekvenser. Verden er
desværre langt fra indfrielse af Verdensmålene.
Særligt galt står det til i Afrika, hvor udviklingen
mange steder går den forkerte vej. Det skaber
yderligere pres på de omkringliggende lande og
regioner i form af flygtninge og illegale migranter.
Vi skal gøre vores del for at hjælpe udviklings-
landene gennem kriserne og tilbage på sporet
og skabe håb og muligheder ved at adressere de
grundlæggende årsager, der fører til kriser og
nød og skubber på migrationsstrømmene. Det
gør vi ikke kun gennem udviklingssamarbejdet.
Regeringen vil derfor også arbejde for at styrke
den ligeværdige dialog og partnerskaber med
udviklingslandene om vigtige emner af fælles
interesse, herunder handel, sikkerhed, migration
og ikke mindst løsninger på klimaforandringerne.
Regeringen afsætter med finanslovsforslaget for
2023 i alt 20.174,7 millioner kroner til udviklings-
samarbejdet. Heraf afsættes 13.354,9 mio. kr.
under
§ 6.3. Bistand til udviklingslandene,
jf. tabel
1. Således afsætter Danmark i 2023 0,7 pct. af
BNI til udviklingsbistand i overensstemmelse
med FN’s målsætning.
2
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0003.png
Kampen for klima, natur
og miljø
Verden er på vej mod temperaturstigninger, der langt overstiger målet
for Parisaftalen. Vi mærkede det i form af hedebølge i Europa i somme-
ren 2022. På Afrikas Horn er regnsæsonen for sjette år i streg ved at
udeblive og en i forvejen voldsom tørke intensiveres. I Pakistan blev en
tredjedel af landet oversvømmet med katastrofale konsekvenser for
millioner af mennesker. Store dele af befolkningerne i fx Pakistan og på
Afrikas Horn lever i ekstrem fattigdom og er i forvejen sårbare. Der er
brug for international hjælp, hvis de skal blive i stand til at skabe sig en
fremtid lokalt, når klimaforandringerne raser. Der er brug for globale
svar på de globale udfordringer.
Danmark skal derfor være et grønt foregangsland, der ved eksemplets
magt gør vores til at begrænse de globale temperaturstigninger og søger
at få andre med. Det gør vi bl.a. ved at leve op til vores del af forpligtel-
serne om finansiering af klimatilpasning i verdens fattigste lande. Det
gælder målsætningerne fra COP15 om, at de udviklede lande samlet skal
levere 100 milliarder dollars årligt i klimafinansiering til de fattigste lande,
hvor vi med finanslovsforslagets løft i klimabistand og øget fokus på at
mobilisere privat klimafinansiering forventer at levere mindst 1 pct. af
mobiliseringsmålet. Og det gælder målsætningerne fra COP27 om, at
der skal leveres finansiering til at håndtere tab og skader forbundet med
klimaforandringerne til verdens fattigste lande. Danmark leverer med
regeringens finanslovsforslag på begge fronter, og vi er samtidig et grønt
foregangsland, der sørger for, at klimaindsatserne og den grønne dags-
orden bliver en fuldt integreret del af det danske udviklingssamarbejde.
På finanslovsforslaget for 2023 har regeringen således afsat ca. 30 pct.
af udviklingsbistanden under
§ 6.3. Bistand til udviklingslandene
til det
grønne område. Ca. 25 pct. afsættes til klimabistand, hvoraf ca. 60 pct.
er målrettet klimatilpasning. Samlet set afsættes der under udviklings-
bistanden i alt ca. 4,0 mia. kr. i 2023 til grønne indsatser,
jf. tabel 2.
De grønne indsatser i 2023 omfatter eksempelvis:
I alt ca. 392 mio. kr. til grønne indsatser i udvidede partnerskabslan-
de, eksempelvis i Niger, Uganda, Burkina Faso, Mali og Bangladesh.
375,0 mio. kr. til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der
skal sikre flere bæredygtige, grønne og ansvarlige investeringer, bl.a.
i Afrika. Med bidraget styrkes indsatsen for at mobilisere privat finan-
siering til klimaindsatser i udviklingslandene i erkendelse af, at udvik-
lingsbistanden ikke alene kan løse klimaudfordringerne.
3
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0004.png
Hertil afsættes 260,0 mio. kr. til Danida Sustainable Infrastructure
Finance (DSIF), der har til formål at etablere bæredygtig og klima-
relevant infrastruktur i udviklingslande.
270,0 mio. kr. til FN’s Fond for de Mindst Udviklede Lande, der har til
formål at støtte verdens mindst udviklede lande i deres arbejde med
at reducere deres sårbarhed over for klimaforandringer.
I alt 263,0 mio. kr. til myndighedssamarbejdet, hvoraf ca. 193,0 mio.
kr. forventes at blive udmøntet til grønne indsatser. Myndighedssam-
arbejdet består af unikke samarbejder mellem danske statslige og
kommunale myndigheder og deres søsterorganisationer i udvalgte
udviklingslande og vækstøkonomier inden for sektorer med danske
kernekompetencer.
180,0 mio. kr. til fortsat regionalt fokus på klima, konflikt, fordrivelse
og irregulær migration i Afrika, særligt i Sahel-landene.
153,0 mio. kr. til det Internationale Agentur for Vedvarende Energis
(IRENAs) arbejde med at fremme den grønne omstilling af udviklings-
landenes energisystemer.
4
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0005.png
Skabe håb og hjælpe flere bedre
Ruslands krig i Ukraine har sat dybe spor, og Danmark er nærområde til
et land i krig. Derfor har vi også en særlig forpligtelse til at hjælpe.
Der afsættes i alt 1,2 mia. kr. til civile indsatser i Ukraine og østlige nabo-
lande under udviklingsbistanden i 2023,
jf. tabel 3,
som en del af en
Ukraine-fond, der målrettes Ukraines behov og ønsker til en samtænkt
dansk indsats. Med fonden vil Danmark fortsat være blandt de største
donorer til Ukraine relativt til vores størrelse. Dette kommer i tillæg til
danske bidrag til Ukraine gennem fx EU-indsatser og kernebidrag til
FN-organisationer. Den civile støtte omfatter humanitær og akut hjælp i
og omkring Ukraine, understøttelse af reformer og god regeringsførel-
se, samt genopbygning og genopretning af kritisk infrastruktur med ind-
dragelse af dansk erhvervsliv og med særligt fokus på grønne indsatser.
Dele af Danmarks støtte vil fokusere på at mobilisere og tiltrække med-
finansiering fra andre partnere, herunder fra internationale finansierings-
institutioner og privat kapital. Hertil kommer, at Danmark fortsat vil hjælpe
de mennesker, der har måttet flygte fra Ruslands brutale angreb i Ukraine
og søgt tilflugt i Danmark. Således er der med finanslovsforslaget afsat i
alt 3,4 mia. kr. til de udgifter til flygtningemodtagelse, der jf. OECD DAC’s
retningslinjer kan opgøres som udviklingsbistand.
Ligesom vi har en særlig forpligtelse til at hjælpe i vores egne nærom-
råder, gør en række af udviklingslandene en særlig indsats for at hjælpe
flygtninge og fordrevne fra deres nærområder. Og det er nødvendigt.
De seneste år har en række kriser ramt det meste af kloden. COVID-19.
Klimaforandringer, der har resulteret i voldsomme oversvømmelser så-
vel som tørke. Ulmende gældskrise. Stigende fødevare- og energipriser
som følge af bl.a. krigen i Ukraine. Langvarige og komplekse konflikter
og flere skrøbelige regioner. Alt sammen sætter ikke blot befolkningerne
i de berørte regioner under pres, men også befolkningerne i de tilstø-
dende områder, der nu skal huse flygtninge og fordrevne. Flere menne-
sker end nogensinde er på flugt fra deres eget hjem. Hertil kommer, at
en række af landene i det såkaldte ’globale syd’ oplever ikke at blive
hørt på den globale scene – til trods for, at det er dem, der i særlig grad
mærker konsekvenserne af kriserne. Der er behov for øget opmærksom-
hed, dialog og akut hjælp. Men der er også behov for, at vi sikrer, at det
internationale system leverer konkrete løsninger på udviklingslandenes
udfordringer. Lokalt såvel som globalt.
5
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0006.png
Samlet afsætter regeringen med finanslovsforslaget – foruden de 3,4
mia. kr. til flygtningemodtagelse i Danmark – 5,3 mia. kr. til indsatser,
der fokuserer på nærområder, migration og skrøbelige stater,
jf. tabel 4.
Indsatserne omfatter eksempelvis:
2,7 mia. kr. til den humanitære ramme, for at levere akut hjælp, når
kriserne opstår hvad enten de skyldes klimakrisen, fødevarekrisen,
COVID-krisen, de afledte konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine
eller naturskabte katastrofer.
355,0 mio. kr. til nærområde og migrationsfonden, der har til formål
at forebygge skrøbelighed og adressere de underliggende årsager
til fordrivelse og irregulær migration. Bl.a. afsættes 50,0 mio. kr. til
igangsættelse af fremtidens flygtningeindsats, der søger nye,
innovative og bæredygtige løsninger for flygtninge og fordrevne.
460,3 mio. kr. til indsatser målrettet skrøbelige stater og nærområder
i udvidede partnerskabslande, herunder Syrien, Niger, Mali, Palæstina
og Afghanistan.
385,0 mio. kr. til freds- og stabiliseringsfonden, bl.a. til en ny fase af
det regionale program på Afrikas Horn samt bidrag til centrale FN-
organisationers arbejde inden for stabilisering og fredsopbygning.
90,0 mio. kr. til IMF’s Fond for Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT).
Fonden sikrer lån på lempelige vilkår til fattige og skrøbelige lande
og styrker dermed landenes mulighed for selv at respondere på de
sammenfaldende kriser.
6
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0007.png
demokrati og
menneskerettigheder
Det internationale regelbaserede system er under pres. Autoritære
regimer vinder frem og knægter demokrati, retsstatsprincipper og basale
menneskerettigheder. Det går især hårdt ud over de spæde, uafhængige
civilsamfund. Udviklingslande er blevet geopolitiske kamppladser, hvilket
i høj grad kommer til udtryk på det afrikanske kontinent, hvor Rusland
aktivt udruller markante desinformationskampagner. De kræfter, der
udfordrer folkeretten og de fælles internationale regler og normer, skal
modgås.
Fundamentet i det danske udviklingssamarbejde er menneskerettighe-
der, retsstatsprincipper, ligestilling og uafhængige civilsamfund. Kun ved
at holde fast i disse værdier, kan vi værne om de mest udsatte og sår-
bare. Det kræver et stærkt FN. Regeringen afsætter med finanslovsfor-
slaget mere end 3,0 mia. kr. til FN-organisationerne. Det sker bl.a.
gennem kernebidrag til centrale FN-organisationer og ved at udmønte
dele af de danske bilaterale landeengagementer gennem FN-organisati-
oner. Samlet set vil ca. halvdelen af § 6.3. Bistand til udviklingslandene i
2023 blive kanaliseret gennem multilaterale organisationer.
Et stærkt FN kan ikke rette op på ubalancerne alene. Der er behov for,
at vi understøtter de lokale kræfter, der trækker udviklingslandene i en
mere demokratisk og retfærdig retning. Danmark har et godt afsæt i
mange stærke danske civilsamfundsorganisationer, der gennem deres
lokale partnere kan skubbe på for et frit og aktivt civilsamfund, for
minoriteters stemme og fx ligestilling. Det er en hjørnesten i de danske
civilsamfundsorganisationers udviklingssamarbejde. I 2023 er der derfor
afsat ca. 1,3 mia. kr. til de 18 strategiske partnerskabsorganisationer, der
blev udvalgt som en del af en åben ansøgningsrunde i 2022.
Herudover etablerer regeringen med finanslovsforslaget Det Digitale
Demokratiinitiativ og afsætter i alt 300,0 mio. kr. over en fireårig periode.
Initiativet har til formål at styrke demokrati og menneskerettigheder
gennem lokale civilsamfundsaktører i det globale syd og beskytte disse
aktører mod autoritære kræfters misbrug af digitale teknologier og
digital desinformation. Programmet vil have et særligt tværgående fokus
på støtte til civilsamfundets råderum, herunder også forkæmpere,
særligt kvinder og unge, som kæmper for demokrati og menneskeret-
tigheder samt miljø og klima. Programmet forventes desuden at blive et
Team Europe Democracy initiativ og tiltrække finansiering fra andre
donorer, herunder EU.
7
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0008.png
Ligestilling og kvinders rettigheder og i særdeleshed seksuel og repro-
duktiv sundhed og rettigheder (SRSR) har i årevis været en dansk kerne-
prioritet i udviklingssamarbejdet. Regeringen lægger op til at fastholde
det nuværende niveau for dansk støtte til SRSR over den kommende
treårs periode på gennemsnitligt 765 mio. kr. om året. Det omfatter
eksempelvis en fastholdelse af det nuværende niveau for støtten til
Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria i
forbindelse med fondens genopfyldning i 2023. Samlet forventes afsat
375 mio. kr. over den treårige genopfyldningsperiode, hvoraf det første
bidrag til den nye genopfyldning dog først vil blive foretaget i 2024. Den
samlede ramme til SRSR-indsatser falder derfor i 2023 for forventeligt at
stige i 2024 og 2025.
8
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0009.png
Bilag
Tabel 1.
Danmarks samlede udviklingsbistand i 2023
Mio. kr.
Bistand til udviklingslandene under § 6.3.
Forvaltning, Styring og kontrol af udviklingsbistanden
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Fællesskabsfinansieret EU-bistand
Dele af forsvaret og politiets internationale indsatser
Andel af FN’s fredsbevarende operationer
Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark
Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisationer
Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)
Samlet ulandsramme (0,7 pct. af BNI)
1
Efterregulering for udviklingsbistanden
2
Ekstra klimabistand (jf. Aftale om finanslov for 2022)
§ 6.3. Bistand til udviklingslandene inkl. efterregulering
Samlet ulandsramme inkl. efterregulering/politisk aftale
Anm.:
1
Opgørelsen af 0,7 pct. af BNI er baseret på skøn for 2023 fra Økonomisk
Redegørelse af august 2022.
2
Den samlede efterregulering for den realiserede udviklingsbistand i 2021
udgør 1.222,2 mio. kr. Det er besluttet at periodisere efterreguleringen,
således der i perioden 2023-2025 afsættes 407,4 mio. kr. årligt som følge af
efterreguleringen for udviklingsbistanden i 2021.
FL22
14.786,3
1.052,1
25,4
1.797,3
55,8
39,9
276,3
12,9
112,7
18.158,7
-529,4
100,0
14.356,9
17.729,3
FFL23
12.947,5
1.089,2
27,6
2.129,0
36,9
26,4
3.358,2
11,9
140,6
19.767,3
407,4
-
13.354,9
20.174,7
9
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0010.png
Tabel 2.
Grøn udviklingsbistand
Mio. kr. (estimater)
Bilaterale landeprogrammer, strategiske partnerskaber med civilsamfundsorganisationer
m.m.
(Niger, Uganda, Burkina Faso, Mali, Bangladesh m.m.)
Global Grøn Omstilling
(tidligere Klimapuljen)
1
Naboskabsprogrammet
(Ukraine og Georgien)
og regionalt program vedr. klima, konflikt,
fordrivelse og irregulær migration med særligt fokus på Sahel og Afrikas Horn.
Indsatser til sikring af energi- og vandressourcer samt miljøbidrag og modstandsdygtighed
mod klimaforandringer mm.
(Den Grønne Klimafond (GCF), Den Globale Miljøfacilitet (GEF), Fonden
for de mindst udviklede lande, IRENA støtte til energiomstilling i udviklingslande, Just Transition m.m.)
2
Privatsektorinstrumenter, myndighedssamarbejde og netværksinitiativer
(Danida Sustainable
Infrastructure Finance (DSIF), Den Nordiske Udviklingsfond (NDF), Partnering for Green Growth
and Global Goals (P4G), World Ressource Institute (WRI) m.m.)
Politisk aftale
I alt
Samlet ændring fra 2022 til 2023
Anm.: Opgørelsesmetode: Grønne indsatser dækker bidrag under
§ 6.3. Bistand til
udviklingslandene,
der forventes at kunne rapporteres til OECD DAC, som støtte til
miljø generelt, klima eller biodiversitet. For indsatser, hvor det grønne element er
et vigtigt delmål, men ikke hovedmålet, er 50 pct. af budgettet som hovedregel
medregnet som grøn indsats. Opgørelsen indeholder bilaterale bidrag, øremær-
kede grønne bidrag gennem multilaterale kanaler, samt kernebidrag til multilate-
rale organisationer hvis hovedformål er grønt. Opgørelsen inkluderer ikke indsat-
ser opgjort under tabel 3 (nærområder).
1
Kontoen til Global Grøn Omstilling hed frem til FL22 Klimapuljen. I forbindelse
med finanslovsforslaget 2023 er Klimapuljen imidlertid omlagt, og nogle af de
indsatser, der tidligere blev finansieret fra Klimapuljen finansieres nu fra andre
finanslovskonti under § 06.34. Tallene for FL22 og FFL23 er således ikke direkte
sammenlignelige.
2
Dele heraf tæller med i de bilaterale landeprogrammer.
FL22
337,1
750,0
225,2
FFL23
620,0
300,0
485,0
1.037,6
1.133,0
1.084,1
100
3.534,0
473,0
1.469,0
4.007,0
10
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0011.png
Tabel 3.
Indsatser i Ukraine og øvrige østlige naboskabslande
Mio. kr.
Early recovery og genopbygning i Ukraine
(herunder naboskabsprogram, humanitær-
udviklingsnexus, freds- og stabiliseringsindsatser, indsatser gennem Investeringsfonden for
Udviklingslande mv.)
Genopbygning i Ukraine
Reformindsatser (Naboskabsprogrammet, herunder antikorruption mv.)
OSCE monitoreringsmission Ukraine
Ukraine-facilitet under Investeringsfonden for Udviklingslande
Ukraine-indsatser under Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF)
Humanitære indsatser
Regionale indsatser inkl. Ukraine
(herunder Naboskabsprogram i Georgien
og Moldova)
Indsatser i østlige naboskabslande under Freds og stabiliseringsfonden
Indsatser i Georgien under Naboskabsprogrammet
Heraf til øvrige frontlinjestater, Demokratifonden og regionale indsatser
I alt til Ukraine og øvrige østlige naboskabslande
Samlet ændring 2022 til 2023
FL22
FFL23
100,0
-
85,0
15,0
-
-
-
95,0
20,0
20,0
55,0
195,0
1.005,0
1.000,0
600,0
85,0
-
110,0
60,0
145,0
200,0
50,0
40,0
110,0
1.200,0
11
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0012.png
Tabel 4.
Indsatser til migration, nærområder og skrøbelige stater
Mio. kr. (estimater)
Humanitære indsatser
Nærområdeprogrammer og freds- og stabiliseringsindsatser
(bl.a. indsatser i Syrien og
nærområder, freds- og stabiliseringsfonden, dansk arabisk partnerskabsprogram)
Nærområde- og migrationsfonden
Multilaterale bidrag målrettet indsatser mod skrøbelighed i bl.a. Sahel, Afrikas Horn,
Mellemøsten, Afghanistan
(herunder Education Cannot Wait, øremærkede bidrag gennem
UNDP og UNICEF til bl.a. fredsopbygning)
Indsatser i partnerskabslande, konfliktramte og skrøbelige lande samt flygtningerelaterede
programmer i store værtslande, der ikke tæller med som grøn udviklingsbistand
(bl.a. Niger,
Uganda, Burkina Faso, Afghanistan)
I alt
Samlet ændring fra 2022 til 2023
FL22
2.700,0
870,0
640,0
FFL23
2.700,0
1.321,2
355,0
473,0
584,8
899,0
5.582,0
-241,2
379,8
5.340,8
Tabel 5.
Bidrag til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) gennem multilaterale kanaler
(ekskl. bilaterale bidrag
1
)
Mio. kr.
FN’s Befolkningsfond (UNFPA)
Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt civilsamfund
2
FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.
Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria
3
UNFPA (under den humanitære ramme)
Total
4
UN Women (bidrag til global ligestilling)
Anm.:
1
Det bemærkes, at SRSR i tillæg til ovenstående indgår bredere på tværs af udvik-
lingsbistanden på baggrund af mainstreamingen, bl.a. under landeprogrammerne.
2
Et planlagt bidrag på 5,0 mio. kr. til International Partnership for Microbicides, IPM,
udskydes til 2024, ligesom yderligere 5,0 mio. kr. på kontoen udskydes til 2024.
3
Der forventes fastholdt det nuværende niveau for støtten til Den Globale Fond for
Aids, Tuberkulose og Malaria for den kommende treårige genopfyldningsperiode
(2023-2025) på samlet 375 mio. kr. Det første bidrag forventes afgivet i 2024.
4
Det samlede beløb afsat til SRSR fastholdes på niveauet fra 2022 på 765,0 mio. kr.
over den kommende treårige periode. Det lavere afsatte beløb i 2023 forventes
således modsvaret af et tilsvarende højere beløb i 2024 og 2025.
FL22
350,0
210,0
40,0
125,0
40,0
765,0
75,0
FFL23
350,0
200,0
40,0
0,0
40,0
630,0
75,0
12
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0013.png
Tabel 6.
Oversigt over udviklings bistanden på forslag til finanslov for 2023
FL22
06.31 Reserver
06.31.79 Reserver og budgetreguleringer
06.31.79.10 Reserve
06.31.79.20 Budgetregulering
06.32 Bilateral bistand
06.32.01 Udviklingslande i Afrika
06.32.01.05 Etiopien
06.32.01.06 Niger
06.32.01.08 Somalia
06.32.01.10 Tanzania
06.32.01.11 Kenya
06.32.01.12 Uganda
06.32.01.17 Burkina Faso
06.32.01.20 Mali
06.32.02 Udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika
06.32.02.05 Myanmar
06.32.02.08 Palæstina
06.32.02.09 Indsatser i Afghanistan og nærområder
06.32.02.10 Indsatser i Syrien og nabolande
06.32.02.11 Bangladesh
06.32.04 Personelbistand
06.32.04.10 Rådgiverbistand
06.32.04.12 Firmarådgivere
06.32.07 Lånebistand
06.32.07.14 Gældslettelse til udviklingslandene
06.32.08 Øvrig bistand
06.32.08.35 OHCHR - FN's Højkommissær for Menneskerettigheder
06.32.08.40 DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur
06.32.08.60 Stabilisering og konfliktforebyggelse
06.32.08.70 Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse
06.32.08.75 Internationale sundhedskriser
06.32.08.80 Freds- og Stabiliseringsfonden
06.32.08.85 Institut for Menneskerettigheder (IMR)
06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram
06.32.09.10 Dansk-arabiske partnerskabsaftaler
06.32.09.20 Øvrige indsatser
06.32.10 Nærområde- og migrationsfond
06.32.10.13 Retfærdigt og humant asylsystem, inkl. udsendelse
06.32.10.14 International Organisation for Migration (IOM)
06.32.10.15 Fremme af fælleseuropæiske migrationsindsatser
06.32.10.16 Fremtidens flygtningerespons
06.32.10.17 Øvrige nærområde og migrationsindsatser
06.32.11 Ukraine, EU's øvrige naboskabslande og
Den Ny Demokratifond
155,2
155,2
155,2
-
3.405,3
725,0
-
-
-
150,0
-
-
400,0
175,0
600,0
-
100,0
200,0
200,0
100,0
40,0
3,0
37,0
75,0
75,0
965,3
60,0
53,0
65,0
177,3
170,0
400,0
40,0
200,0
155,0
45,0
640,0
300,0
50,0
15,0
200,0
75,0
160,0
FFL23
-236,6
-236,6
49,1
-285,7
3.116,6
500,0
-
200,0
-
25,0
-
50,0
150,0
75,0
400,0
15,0
35,0
100,0
200,0
50,0
33,0
3,0
30,0
57,9
57,9
770,7
55,0
53,0
50,0
162,7
25,0
385,0
40,0
165,0
150,0
15,0
355,0
200,0
75,0
30,0
50,0
-
835,0
FFL-BO1
16,8
16,8
16,8
-
4.127,0
800,0
-
150,0
100,0
-
-
250,0
250,0
50,0
675,0
-
75,0
250,0
250,0
100,0
38,0
3,0
35,0
65,0
65,0
969,0
60,0
53,0
65,0
301,0
-
450,0
40,0
285,0
237,0
48,0
650,0
300,0
100,0
50,0
150,0
50,0
645,0
FFL-BO2
165,0
165,0
165,0
-
5.004,6
1.745,0
100,0
370,0
400,0
-
250,0
350,0
-
275,0
540,0
-
40,0
200,0
200,0
100,0
38,0
3,0
35,0
110,6
110,6
951,0
60,0
53,0
65,0
283,0
-
450,0
40,0
225,0
207,0
18,0
750,0
300,0
100,0
50,0
100,0
200,0
645,0
FFL-BO3
65,6
65,6
65,6
-
5.171,0
2.205,0
400,0
80,0
600,0
-
750,0
-
-
375,0
400,0
-
-
200,0
200,0
-
38,0
3,0
35,0
113,3
113,3
854,7
60,0
53,0
65,0
211,7
-
425,0
40,0
200,0
176,0
24,0
750,0
300,0
100,0
50,0
100,0
200,0
610,0
13
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0014.png
06.32.11.10 Programindsatser. Naboskabsprogrammet, Ukraine, Georgien,
Moldova, Belarus og Den Ny Demokratifond
06.32.11.20 Øvrige indsatser
06.32.11.30 Finansiel støtte til Ukraine via IBRD (tekstanm. 17)
06.32.11.40 Genopbygning i Ukraine
06.33 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer
06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer
06.33.01.10 Strategiske Partnerskaber
06.33.01.11 Strategiske initiativer
06.33.01.12 Puljeordninger og netværk
06.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer
06.34.01 Naturressourcer, energi og klimaforandringer
i udviklingslande mv.
06.34.01.10 Klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Afrika
06.34.01.25 Den Grønne Klimafond (GCF)
06.34.01.40 Energi og vandressourcer
06.34.01.50 FN’s Miljøprogram (UNEP)
06.34.01.60 Den Globale Miljøfacilitet (GEF)
06.34.01.70 Global Grøn Omstilling
06.34.01.75 Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer
06.34.01.85 Ozonfonden
06.35 Oplysningsvirksomhed
06.35.01 Oplysning i Danmark mv.
06.35.01.13 Oplysningsvirksomhed
06.35.01.17 Seminarer, kurser, konferencer mv.
06.35.01.18 Evaluering
06.36 Multilateral bistand gennem FN mv.
06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)
06.36.01.10 FN's Udviklingsprogram (UNDP)
06.36.01.14 FN Byen
06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)
06.36.02.10 Generelt bidrag til UNICEF
06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestilling (tekstanm. 101)
06.36.03.10 FN's Befolkningsfond (UNFPA)
06.36.03.11 Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt
civilsamfund
06.36.03.12 Verdenssundhedsorganisationen WHO's udviklingsaktiviteter
06.36.03.13 FN's Ligestillingsenhed (UN Women)
06.36.03.14 FN's Aidsbekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.
06.36.03.16 Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og
Malaria
06.36.03.17 Den Globale Vaccine Alliance (Gavi)
06.36.04 Uddannelse (tekstanm. 101)
06.36.04.10 Global Partnership for Education
06.36.04.11 Education Cannot Wait
06.36.06.12 Øvrige multilaterale uddannelsesindsatser
06.36.06 FN's øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag
06.36.06.16 Interessevaretagelse i internationale organisationer
06.36.06.23 OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag
140,0
20,0
-
-
1.002,5
1.002,5
729,0
15,0
258,5
2.063,3
2.063,3
200,0
-
520,3
50,0
150,0
750,0
393,0
-
64,0
64,0
40,0
9,0
15,0
2.006,0
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
895,0
350,0
210,0
70,0
75,0
40,0
125,0
25,0
325,0
250,0
75,0
-
111,0
90,0
-
215,0
20,0
-
600,0
1.063,5
1.063,5
785,0
15,0
263,5
1.543,1
1.543,1
180,0
50,0
350,0
50,0
0,0
300,0
603,0
10,1
81,3
81,3
58,8
7,5
15,0
1.955,2
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
760,0
350,0
200,0
70,0
75,0
40,0
-
25,0
387,5
250,0
85,0
52,5
132,7
90,0
22,7
175,0
20,0
-
450,0
1.068,5
1.068,5
785,0
15,0
268,5
2.060,1
2.060,1
270,0
150,0
465,0
50,0
250,0
365,0
500,0
10,1
81,3
81,3
58,8
7,5
15,0
2.191,5
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
1.010,0
350,0
250,0
70,0
75,0
40,0
200,0
25,0
387,5
250,0
85,0
52,5
119,0
90,0
8,0
175,0
20,0
-
450,0
1.068,5
1.068,5
785,0
15,0
268,5
1.915,1
1.915,1
225,0
100,0
415,0
50,0
300,0
365,0
450,0
10,1
93,3
93,3
70,8
7,5
15,0
2.143,2
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
945,0
350,0
210,0
70,0
75,0
40,0
175,0
25,0
387,5
250,0
85,0
52,5
135,7
90,0
27,7
140,0
20,0
-
450,0
1.068,5
1.068,5
785,0
15,0
268,5
1.865,1
1.865,1
225,0
100,0
415,0
50,0
250,0
365,0
450,0
10,1
81,3
81,3
58,8
7,5
15,0
2.078,5
525,0
350,0
175,0
150,0
150,0
895,0
350,0
210,0
70,0
75,0
40,0
125,0
25,0
387,5
250,0
85,0
52,5
121,0
90,0
8,0
14
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0015.png
06.36.06.24 Diverse multilaterale bidrag
06.37 Udviklingsbanker, -fonde og EU
06.37.01 Verdensbankgruppen
06.37.01.10 Verdensbanken (IBRD) (tekstanm. 15)
06.37.01.11 Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)
06.37.01.12. Den Internationale Valutafond (IMF)
06.37.01.15 Special Action Account
06.37.01.19 Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og
fordrivelse
06.37.02 Regionale udviklingsbanker
06.37.02.10 Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) (tekstanm. 16)
06.37.03 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og
øvrige fonde
06.37.03.10 Den Afrikanske Udviklingsfond (AfDF)
06.37.03.13 Den Nordiske Udviklingsfond (NDF)
06.37.03.14 Multilaterale gældslettelsesinitiativer
06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)
06.37.04.10 Den Europæiske Udviklingsfond
06.38 Partnerskaber for bæredygtig vækst og grøn omstilling
06.38.01 Mobilisering af finansiering til investeringer
06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
06.38.01.12 Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC)
06.38.01.13 Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF)
06.38.01.14 Projektudviklingsfacilitet Danida Business Finance
06.38.01.16 Udviklingsgarantier
06.38.02 Rammebetingelser, viden og forretningsmuligheder (tekstanm. 101)
06.38.02.12 Partnerskaber for bæredygtig vækst og grøn omstilling
06.38.02.13 Sektorrådgivere
06.38.02.14 Strategisk sektorsamarbejde
06.38.02.15 FN's Arbejdsorganisation (ILO)
06.38.02.18 Verdensmålsfacilitet: Strategiske indsatser i transitions- og
vækstøkonomier
06.38.02.19 Forskningssamarbejde (tekstanm. 169)
06.38.02.20 Stipendiatbistand
06.39 Humanitær bistand
06.39.01 Generelle bidrag til internationale humanitære organisationer
06.39.01.10 FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR)
06.39.01.11 FN's Organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)
06.39.01.12 FN's Humanitære Koordinationskontor (OCHA)
06.39.01.13 FN'S Fødevareprogram (WFP)
06.39.01.14 Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC)
06.39.01.16 FN's Centrale Humanitære Fond (CERF)
06.39.01.17 FN's Organisation for Minerydning (UNMAS)
06.39.03 Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser
(tekstanm. 101)
06.39.03.10 Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer
06.39.03.11 Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser
§ 06.3 Total
21,0
1.572,6
681,0
70,0
562,2
-
-1,2
50,0
66,0
66,0
411,6
173,0
49,0
189,6
414,0
414,0
1.388,0
670,0
100,0
90,0
400,0
50,0
30,0
718,0
170,0
98,0
140,0
20,0
10,0
220,0
60,0
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
14.166,4
20,0
1.488,8
764,0
91,5
573,7
90,0
-1,2
10,0
64,6
64,6
350,2
101,3
49,0
199,9
310,0
310,0
1.643,0
700,0
375,0
-
260,0
25,0
40,0
943,0
315,0
123,0
140,0
20,0
10,0
270,0
65,0
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
13.354,9
21,0
1.616,9
961,9
-
823,1
90,0
-1,2
50,0
64,6
64,6
354,3
103,3
49,0
202,0
236,1
236,1
1.778,0
1.000,0
400,0
160,0
400,0
-
40,0
778,0
195,0
98,0
140,0
20,0
10,0
250,0
65,0
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
15.640,1
18,0
1.365,0
811,5
-
762,7
-
-1,2
50,0
64,6
64,6
354,8
102,1
49,0
203,7
134,1
134,1
1.733,0
965,0
400,0
125,0
400,0
-
40,0
768,0
195,0
98,0
140,0
40,0
10,0
220,0
65,0
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
16.187,7
23,0
1.284,1
781,9
-
733,1
-
-1,2
50,0
64,6
64,6
348,6
97,6
49,0
202,0
89,0
89,0
1.553,0
800,0
400,0
-
400,0
-
-
753,0
195,0
98,0
140,0
25,0
10,0
220,0
65,0
2.700,0
875,0
235,0
105,0
70,0
210,0
70,0
170,0
15,0
1.825,0
919,0
906,0
15.867,1
15
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023
URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023 - plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2023-2026
2682633_0016.png
REGERINGENS UDVIKLINGS-
POLITISKE PRIORITETER 2023
April 2023
Udgiver
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 00 00
E-mail: [email protected]
Internet: www.um.dk
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk
Teksten kan citeres frit
ISBN: 978-87-94339-23-0