URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Section

DANMARK –

NIGER

STRATEGISK

RAMME

2023-2027

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Kort over Niger

libyen

algeriet

I-n-Azaoua

Yaba

Chirfa

Séguédine

Assamaka

Aguelal

Imouraren

Ifernouane

Elok

Assarara

Teouat

Aoudéras

Anney

Bilma

Zoo Baba

Mali

Tiguidan

Tessoum

Tassara

Tillia

Andéramboukane

Ingall

AGADEZ

NIGER

Agadem

Marandet

Tchintabaraden

Aderbissinat

Samia

Tanout

Dalli

Tesker

N’Gourti

Ayérou

Tillabéri

Téra

Kollo

Bani-Bangou

Filingué

TAHOUA

ILLÉLA

Tchad

Bouza

NIAMEY

DOSSO

BIRNI-N’KONNI

Ourofan

N’GUIGMI

ZINDER

Mirriah

Kelakam

Barwa

Kwoamb

Chadakori

MARADI

DIFFA

BURKINA

FASO

La Tapoa

Gaya

Benin

Nigeria

Ghana

Cameroun

central-

afrikansk

republik

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Indhold

Danmark og Niger 2023-2027:

Vision og strategiske mål

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

Resultater, styrker og

danske politiske prioriteringer

Strategiske mål for Danmarks

engagement i landet

4.1 Strategisk mål 1: Øge stabilitet samt forebygge

konflikter, fordrivelse og irregulær migration

4.2 Strategisk mål 2: Tilpasning til klimaforandringer

og styrket modstandsdygtighed

4.3 Strategisk mål 3: Fremme god regeringsførelse,

menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene

Monitorering af den strategiske ramme

Det bilaterale udviklingsprogram

Bilag 1:

Bilag 2:

indikatorer

Nøgletal

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Danmark og Niger 2023-2027: Vision og strategiske mål

Danmark og Niger 2023-2027:

Vision og strategiske mål

Siden 1974 har partnerskabet mellem Danmark og Niger været kendetegnet

ved et langsigtet udviklingssamarbejde med fokus på fattigdomsbekæm-

pelse, styrkelse af demokratiske værdier og forbedring af levevilkårene for de

mest sårbare. Danmark åbnede et repræsentationskontor i Nigers hovedstad

Niamey i 1992, og i 2011 blev Niger et dansk prioritetsland. Selvom projektkon-

toret lukkede i 2014, er antallet af indsatser og instrumenter siden da blevet

udvidet og nye tematiske fokusområder, såsom stabilisering og migration, er

kommet til. De bilaterale relationer bygger i dag på et langvarigt og væsentligt

bidrag til Nigers udvikling, som Danmark i høj grad påskønnes for, samt de

stærke historiske bånd landene imellem. Det mangeårige udviklingssamar-

bejde gør Danmark til en troværdig partner for Niger. Det stærke partnerskab

og de fælles værdier kommer ofte til udtryk ved højniveaumøder og i multila-

terale fora.

Ifølge FN’s Human Development Index (HDI) er Niger et af verdens mindst

udviklede lande, hvilket skyldes fattigdom, mangel på uddannelse, et dårligt

sundhedsvæsen og en lav levestandard. Ud over disse strukturelle udfor-

dringer, står Niger i dag over for flere alvorlige kriser som følge af nationale,

regionale og globale faktorer. Det drejer sig blandt andet om den forværrede

sikkerhedssituation i Sahel-regionen, klimaforandringer, geopolitiske spæn-

dinger, humanitære kriser og fødevarekrise. Danmark og Niger har en fælles

interesse i at sikre stabilitet og forbedrede levevilkår via terrorbekæmpelse,

styrket regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse og forbedring af modstands-

dygtighed i lokalsamfundene. Et stabilt og bæredygtigt Niger er dog ikke kun

et mål i sig selv, men også et centralt middel for at styrke fred og stabilitet i

hele regionen. I kraft af, at Niger forbinder Vest- og Centralafrika med Nord-

afrika, og dermed Middelhavsområdet, vil et ustabilt Niger ikke blot udgøre en

regional risiko, men også en risiko for Europa og Danmark, blandt andet i form

af øget irregulær migration gennem nigersk territorium.

Den strategiske ramme er et centralt instrument til at omsætte ambitionen

i den danske udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden”, til konkrete

resultater i Niger. Strategien har et stærkt fokus på fattigdomsbekæmpelse og

reduktion af ulighed samt på at fremme bæredygtig udvikling, fred og stabi-

litet. Ifølge strategien bør Danmark være tilstede i de fattigste og skrøbeligste

lande, hvor behovene er størst, og øget tilstedeværelse i Niger, som er et af de

mindst udviklede lande i verden med flere alvorlige kriser, er derfor oplagt.

Det er samtidigt en kerneprioritet at levere på Danmarks udenrigs- og sikker-

hedspolitiske strategi, særligt i forhold til at styrke Danmarks sikkerhed ved at

understøtte fred og stabilisering i Sahel-regionen. Hertil kommer fremme af

demokratiske værdier og menneskerettigheder, herunder særligt unge piger

og kvinders rettigheder samt anvendelse af grøn teknologi. Danske strategier

og politikker vil blive implementeret i overensstemmelse med Nigers natio-

nale udviklingsmål og prioriteter, herunder landets sociale og økonomiske

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Danmark og Niger 2023-2027: Vision og strategiske mål

udviklingsplan samt regeringens generelle politiske erklæringer. Partner-

skabet vil yderligere adressere nigerske prioriteter såsom sikkerhed og uddan-

nelse for piger.

gennem god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder, samt at

bekæmpe fattigdom og mindske ulighed ved at styrke modstandsdygtighed og

fremme en inkluderende og bæredygtig vækst. Tre strategiske mål understøtter

denne vision med tværgående prioriteter, der underbygger og fremmer en

effektiv, demokratisk og ansvarlig stat, såvel som inklusion af kvinder, unge og

marginaliserede grupper.

Danmarks vision for partnerskabet med Niger i perioden

2023-2027

er at forebygge voldelige konflikter og understøtte fred og stabilitet

1. Øge stabilitet, forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær migration

med det formål at fremme fredsskabelse og håndtere grundlæggende

årsager til ændringer i migrationsmønstre, herunder fordrivelse og irre-

gulær migration.

2. Klimatilpasning og styrket modstandsdygtighed

med det formål at

bekæmpe fattigdom og forebygge kilder til konflikt gennem understøttelse

af øget og lige adgang til vand, vækst i den grønne økonomi samt jobska-

belse.

3. Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling

mellem kønnene

med det formål at styrke demokrati og fremme civilsam-

fundets råderum, ansvarlige offentlige institutioner og menneskerettig-

heder, herunder ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder, for på den måde at bekæmpe de underliggende

årsager til ulighed, eksklusion, diskrimination og konflikt.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

2. Analyse af kontekst,

udfordringer og risici

I april 2021 gennemførte Niger sin første demokratiske transition fra én valgt

præsident til en anden. Magtoverdragelsen var et markant skridt fremad for

landet, der tidligere har været igennem perioder med udbredt politisk ustabi-

litet, herunder folkeligt oprør og militærkup. Denne udvikling har givet anled-

ning til positive reaktioner hos internationale partnere, der i stigende grad

opfatter Niger som en stabil partner i en ellers ustabil region.

Ikke desto mindre forbliver det politiske landskab skrøbeligt, og balancen kan

fortsat risikere at tippe fra institutionel stabilitet til statssammenbrud, hvis

eksisterende og bekymrende tendenser forværres yderligere. Befolkningens

stigende utilfredshed kan desuden ende med at udmønte sig i et tab af troen

på demokratiet, som det er set i andre lande i regionen. Dette kunne potentielt

udløse militærets overtagelse af magten.

Politisk stabilitet og magtkoncentration

Niger er en republik med et semipræsidentielt system, hvor den udøvende

magt og præsidenten har størstedelen af magten, samt en lovgivende forsam-

ling bestående af flere partier. Ifølge Freedom House er landet ”delvist frit”,

med en score på 48, hvilket er højere end de fleste andre vestafrikanske stater.

På trods af den nylige demokratiske transition, er staten i høj grad bygget op

omkring præsidentens parti, PNDS, der har siddet på magten i mere end 10

år. I dag er PNDS langt det største politiske parti i den lovgivende forsamling,

men partiet har ikke mandater nok til at regere alene.

Historisk set er det politiske system kontrolleret af en koalition af eliter, fra

forskellige dele af samfundet, herunder politiske aktører med sammenligne-

lige baggrunde, økonomiske aktører, militæret og etniske ledere. Regerings-

dannelsen samt den måde, som centraladministrationen fungerer på, synes

at være baseret på forbindelser til disse eksisterende politiske eliter frem for

kompetencer. Dette giver ganske vist politisk stabilitet på kort og mellemlang

sigt, men det hindrer samtidig demokratisk udøvelse og god regeringsførelse

på mellemlang og lang sigt, og på den måde begrænser det den demokra-

tiske udvikling. Deltagelsen i det politiske liv savner diversitet og inklusion af

unge, kvinder og marginaliserede grupper. Ikke desto mindre har Niger været

forholdsvis vellykket i forhold til at inddrage etniske grupperinger i vigtige

statslige institutioner, hvilket har medført færre etniske spændinger og anfæg-

telser af en fælles national identitet. Hovedparten af befolkningen er muslimer,

idet 99 % betror sig til islam. Officielt er Niger dog et sekulært land, og forfat-

ningen forbyder religiøs diskrimination og foreskriver religionsfrihed.

Den politiske og økonomiske magt er centreret omkring hovedstaden Niamey.

Staten overfører fra centralt hold finansielle ressourcer til de lokale myndig-

heder og decentrale tekniske tjenester i det omfang, midlerne er til rådighed.

Ofte sker implementeringen med begrænset involvering af lokalsamfundene.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

Manglen på teknisk personale hos de lokale myndigheder er en udfordring.

Overførslen af kompetencer sker gradvist og omfatter fire områder uddan-

nelse, sundhed, vand og miljø, herunder ansvar for opførelse og vedlige-

holdelse af den tilhørende infrastruktur samt levering af sociale ydelser. På

lokalt plan spiller etniske, politiske og religiøse ledere formelt en vigtig rolle i

forhold til mediering og håndtering af stridigheder såsom sociale konflikter og

konflikter omkring adgang til jord og håndtering af naturressourcer. De lokale

aktører samarbejder tæt med den offentlige mæglingsinstans, der blev etab-

leret i 2011.

Fred, stabilitet og sikkerhed

Niger er en nøglespiller i internationale og regionale initiativer, og sikkerheden

i Niger hænger sammen med den regionale situation og manglen på stabilitet

i de omkringliggende lande. Landet er et vigtigt medlem af G5 Sahel og den

multinationale fælles kommission for Lake Tchad regionen, og derudover er

landet centrum for den internationale anti-terrorkoalition i Sahel-regionen.

Sikkerhedsarkitekturen i Sahel er, særligt grundet situationen i Mali, under

forandring, og som følge forventes den internationale militære tilstedeværelse

i Niger at øges i de kommende år. Denne ændring giver anledning til håb om

øget sikkerhed, men skaber samtidig en risiko for et nationalt tilbageslag, idet

en stor del af befolkningen er skeptiske over for en større tilstedeværelse af

udenlandske tropper. Det forventes, at de geopolitiske spændinger vil give

anledning til flere desinformationskampagner og flere offentlige demonstra-

tioner imod Frankrig og Vesten. Dog har Niger udtrykt en klar modstand mod

den russiske Wagner-gruppes tilstedeværelse i Mali.

Niger har i sammenligning med nabolandene Mali og Burkina Faso flere

forsvars- og sikkerhedsstyrker, men antallet er utilstrækkeligt i forhold til

effektivt at kunne kontrollere de enorme landområder. Regeringen sigter mod

en fordobling af forsvars- og sikkerhedsstyrkerne til 50.000 soldater i 2025,

bl.a. ved at gøre brug af ’positiv diskrimination’ med henblik på rekruttering fra

marginaliserede etniske grupper. Niger er mindre præget af mistillid mellem

befolkningen og forsvars- og sikkerhedsstyrkerne end nabolandene, og et

overvejende flertal af befolkningen har tillid til deres sikkerhedsstyrker. Mere

end 17 % af det statslige budget er allokeret til sikkerhedssektoren, herunder

anskaffelse af militært udstyr. Forvaltningen af disse midler har været svært

gennemskueligt og under utilstrækkeligt opsyn, og sikkerhedssektoren har

været ramt af store korruptionssager, der potentielt kan påvirke forsvars- og

sikkerhedsstyrkernes legitimitet og moral.

Niger kæmper med at dæmme op for den forværrede sikkerhedssituation,

som skyldes væbnede terrorgrupper, bander og organiseret kriminalitet på

adskillige fronter. Siden 2015 har hæren bekæmpet Boko Haram i den sydøst-

lige Diffa-region, og sidenhen også udbrydergruppen Islamic State West

African Province, da gruppen ekspanderede fra det nordøstlige Nigeria. Sikker-

hedssituationen virker til at være under bedre kontrol end i nabolandene.

Dog har der siden starten af 2021 været en markant stigning i forekomsten

af voldshandlinger, bl.a. i form af angreb mod lokalsamfund, målrettede likvi-

deringer samt kidnapninger foretaget af væbnede grupper. Den forværrede

sikkerhedssituation i det nordlige Nigeria har bredt sig østover og rammer nu

de sydlige dele af Niger fra Dosso til Maradi. Det meste af volden i Niger er

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

dog koncentreret omkring de sydvestlige regioner Tahoua og særligt Tillabéri,

der grænser op til Mali og Burkina Faso. Islamic State in the Sahel Province

(ISSP), tidligere kendt som Islamic State in the Greater Sahara, har stået bag

de fleste voldelige angreb mod såvel militærbaser som civile, særligt i form af

større massakrer begået mod civilbefolkningen. Selvom internationale og nati-

onale styrker har haft held med at bremse og svække ISSP, synes den Al-Qa-

eda-tilknyttede gruppe Jama’at Nusratul Islam wal Muslimin (JNIM) at have

draget fordel af svækkelsen af ISSP og formået at øge sin indflydelse omkring

grænsen til Burkina Faso, hvor gruppen foretager hyppige angreb mod de

burkinske forsvars- og sikkerhedsstyrker.

På grund af statens manglende mulighed for at sørge for sikkerheden på

tværs af de enorme landområder, har mange lokalsamfund dannet selvfor-

svarsgrupper, hvilket har givet anledning til stridigheder i og mellem lokal-

samfund. Regeringen anerkender, at disse selvforsvarsgrupper findes, men

accepterer dem ikke og prøver at forhindre dem i at udvikle sig, da de risi-

kerer at medføre en eskalering af lokale konflikter og mulige alliancer med

jihadist-grupper. Ud over den voldelige jihadisme udgør også organiseret og

grænseoverskridende kriminalitet, såsom handel med våben, narkotika og

mennesker, en sikkerhedstrussel, der både kan føre til flere voldelige konflikter

og skabe en indkomstkilde for terrorgrupperne, når disse etablerer forbin-

delser med kriminelle netværk.

Økonomisk udvikling og beskæftigelse

Nigers økonomi er vokset forholdsvis stabilt med en gennemsnitlig årligt vækst

på over 5,2 % igennem de seneste to årtier. Alligevel forbliver Niger et lavind-

komstland og et af verdens absolut fattigste lande målt i BNI pr. indbygger. Mens

Niger har været forholdsvis forskånet for de værste sundhedsrelaterede følger

af COVID-19-pandemien, er den makroøkonomiske situation, der allerede var

under pres pga. sikkerhedssituationen og klimarelaterede påvirkninger, yderli-

gere forværret med et fald i de årlige vækstrater fra 5,9 % i 2019 til 3,6 % i 2020.

I 2021 er der sket et yderligere fald i den årlige vækstrate til 1,4 %, hvilket svarer

til en reel negativ økonomisk vækst på -2,3 %, når befolkningstilvæksten regnes

ind. Den økonomiske vækst forventes at ligge på 5,2 % i 2022, hvilket fortsat er

under niveauet fra før pandemien. Økonomien er i høj grad afhængig af land-

brugs- og kvægsektoren, der udgør 43 % af landets BNP og beskæftiger omkring

80 % af arbejdsstyrken. Det gør økonomien særligt sårbar over for internationale

og eksterne påvirkninger såsom konflikter, klimaforandringer og prissvingninger

på råstoffer og forbrugsvarer.

Niger har en betydelig mine- og udvindingsindustri, der i høj grad domineres

af internationale virksomheder, som udvinder uran, guld, kul og råolie. Fra

2023 kan Niger forvente en væsentlig transformation af sin økonomi, når den

2.000 km lange kinesisk finansierede olierørledning mellem Niger og Benin står

færdig. Ifølge estimaterne står olieproduktionen til at blive femdoblet og nå op

på 100.000 tønder om dagen i 2024. Alene en sådan stigning i olieproduktionen

vil potentielt kunne give en stigning på 25 % af BNP samt forøge skatteindtæg-

terne med 45 %. Uden ordentlig styring og forvaltning af oliesektoren kan de

potentielle økonomiske fordele ved øget produktion medføre adskillige økono-

miske, sociale og politiske risici for Niger.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

Den nigerske økonomi er karakteriseret ved en stor uformel sektor domineret af

små virksomheder, primært inden for landbrug, samt en mindre formel sektor.

Ikke desto mindre fungerer den uformelle økonomi som et reservoir for beskæf-

tigelse og som social stødpude i tilfælde af kriser, som for eksempel Covid-19.

Menneskelig udvikling, fattigdom og ulighed

I 2020 lå Nigers BNP per indbygger på blot 565 USD – kun 9 andre lande lå

lavere. På grund af befolkningstilvæksten er det absolutte antal mennesker,

der lever i ekstrem fattigdom (dvs. for under 1,9 USD om dagen) over 10 milli-

oner (svarende til ca. 40 % af befolkningen), og det på trods af et fald i det

relative fattigdomsniveau. Faldet i det relative fattigdomsniveau synes ifølge

Verdensbanken at dække over en øget ulighed. Staten har iværksat et system,

der skal fungere som socialt sikkerhedsnet for de mest udsatte grupper og

øge adgangen til gratis uddannelse og sundhedsydelser. I praksis er der dog

aktuelt et betydeligt skel mellem denne forpligtelse og statens reelle kapa-

citet, ikke mindst på grund af befolkningstilvæksten. Et eksempel er undervis-

ningssektoren, som er en af de primære grunde til den lave placering på FN’s

Human Development Index (HDI). Ifølge Nigers nationale undervisningsplan

for 2020-2022 modtager 42 % af pigerne og 58 % af drengene basal skoleun-

dervisning. Før COVID-19-pandemien kunne en pige forvente 2,4 års kvalitets-

undervisning (sammenlignet med 2,9 år for drenge). Under 60 % af eleverne

fortsætter skolegangen efter grundskoleniveau, og heraf gennemfører kun 20

%. På grund af den ringe kvalitet af undervisningen, er det ifølge UNICEF kun

8 % af børnene, der har opnået tilstrækkelige færdigheder i regning og skriv-

ning efter endt grundskole til at kunne benytte disse færdigheder i praksis. 35

% af befolkningen over 15 år kan læse og skrive. Niger ønsker gradvist at øge

uddannelsesbudgettet til 22 % af det nationale budget i 2024.

Niger er ramt af ulighed, særligt blandt de unge, der er udelukket fra

arbejdsmarkedet og dårligt stillet i forhold til social og økonomisk mobilitet.

De skubbes i retning af den uformelle økonomi, hvilket samtidig bringer

dem tættere på banderelationer, menneskehandel og migration. Samtidig

betyder udelukkelse fra den politiske sfære, at de unge mister indflydelse

på samfundsudviklingen, og det kan lede nogle i retning af radikalisering.

Ulighederne ses også tydeligt i skellet mellem land og by. Manglen på investe-

ringer i landområderne påvirker pastoralisterne negativt, og de lider under en

stigende økonomisk, social og politisk marginalisering, hvilket gør dem særligt

sårbare over for samfundsudviklingen. Ydermere skaber befolkningsfordri-

velse nye kilder til spændinger mellem internt fordrevne og værtssamfundene,

særligt i forhold til plads- og ressourcefordeling. Niger har verdens 6. højeste

urbaniseringsrate (5,3 %). Den stigende urbanisering giver nye muligheder ved

bl.a. at fremme indbyrdes afhængighed mellem by- og landområder, der kan

styrke økonomien og sænke udgifterne til adgangen til basale sociale ydelser.

Men det medfører også betydelige risici, såsom frustrationer over manglende

muligheder for de unge, der ikke kan finde beskæftigelse, og det risikerer

at gøre levevilkårene endnu ringere i de fattigere forstadsområder. 70 % af

bybefolkningen bor i kvarterer, hvor der ikke er adgang til vand og sundheds-

ydelser.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

Befolkningstilvækst, ulighed mellem kønnene og seksuel

og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR)

Trods en vis forbedring på SRSR-området halter Niger fortsat langt bagefter

set i et globalt og regionalt perspektiv. Uligheden mellem kønnene, herunder

manglende skolegang, økonomiske muligheder, børneægteskaber og lav

gennemsnitlig fødealder bidrager til en ekstrem høj befolkningstilvækst på ca.

3,8 % årligt samt verdens højeste fødselsrate på 6,9 fødsler pr kvinde. Hvis ikke

det ændres, forventes befolkningstallet at blive fordoblet inden for de næste

20 år. Over halvdelen af alle kvinder føder deres første barn, inden de er fyldt

18 år, og i den alder er tre ud af fire allerede gift – en ud af fire bliver gift, før

de er fyldt 15 år. På grund af begrænset viden om og adgang til prævention,

har den tidlige start på et reproduktivt liv stor indflydelse på pigernes seksu-

elle og reproduktive sundhed og rettigheder: Ét ud af tre dødsfald blandt unge

piger mellem 15 og 19 år skyldes komplikationer i forbindelse med graviditet.

Adgang til familieplanlægning og prævention er meget begrænset og et yderst

følsomt emne af religiøse og kulturelle årsager.

Regeringen har med præsidenten som den drivende kraft gjort det til en central

prioritet at sætte ind over for den høje befolkningstilvækst; og særligt pigers

uddannelse anses som et kerneværktøj til at mindske ulighed mellem kønnene.

Ikke desto mindre er samfundet fortsat stærkt præget af diskrimination imod

kvinder på grund af sociokulturelle og religiøse normer og skikke, hvilket i høj

grad forhindrer en styrkelse af kvinder og pigers muligheder. Denne diskrimi-

nation kombineret med manglen på information og viden om egne rettigheder

udelukker mange kvinder og piger fra at deltage i det politiske og økonomiske

liv og fra at håndhæve egne rettigheder. Med begrænset adgang til retsvæsenet

lider mange kvinder fortsat under kønsbaseret vold samt vold i hjemmet, bl.a.

som slaver i hjemmet og som sexslaver (wahaya). Trods ratificeringen af FN’s

konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder har

Niger taget adskillige forbehold, der strider imod formålet med konventionen,

og som endnu mangler at blive implementeret. Niger har vedtaget sin anden

nationale handleplan for kvinder, fred og sikkerhed for perioden 2020-2024.

Den humanitære situation, fordrivelse og irregulær

migration

Niger befinder sig i en alvorlig, langvarig humanitær krise. Ifølge FN er antallet

af mennesker i nød steget med 65 % fra 2,3 millioner i 2019 til 3,8 millioner i

2021. I konfliktområderne udgør overgreb og brud på menneskerettighederne

den primære kilde til bekymring med et hidtil uset antal dræbte civile i 2021,

hvilket understreger behovet for beskyttelse af befolkningen og overvågning af

situationen i disse områder. Fødevareusikkerhed er et vedvarende problem, der

rammer 40 % af befolkningen, og korn- og foderproduktionen er i gennemsnit

utilstrækkelig hvert andet år. Denne usikkerhed skyldes fattigdom, sikkerheds-

situationen samt klimarelaterede følger, herunder tilbagevendende ekstreme

vejrsituationer, f.eks. i regntiden, hvor Niger ofte er udsat for voldsomme

oversvømmelser. Særligt børnene rammes hårdt, idet de er udsat for øgede,

flerartede risici som alvorlig fejlernæring, manglende adgang til uddannelse,

vold, seksuelle overgreb, børnearbejde samt risikoen for og rekruttering af

bevæbnede terrorgrupper. I 2021 var 579 skoler ifølge regeringen lukkede alene

i Tillabéri-regionen pga. sikkerhedssituationen. På landsplan går mindre end

halvdelen af børnene i alderen 7-16 år i skole og 1,6 millioner børn er ramt af

fejlernæring, herunder 450.000 af alvorlig underernæring.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

Niger er et knudepunkt for irregulær migration på grund af ruterne gennem

landet, som forbinder Afrika syd for Sahara med Nordafrika og Europa. Siden

1990’erne har Niger og særligt Agadez-regionen i nord oplevet en tilstrømning

af migranter, der krydser nigersk territorium for at komme til Europa via Nord-

afrika. Disse migrationsbevægelser er primært et resultat af de manglende

økonomiske muligheder, konflikterne i området, de manglende beskæftigelses-

muligheder for unge samt de strukturelle problemer inden for landbrugssek-

toren, herunder lange tørkeperioder og strukturel hungersnød, der yderligere

forværres af klimaforandringerne. Kun få nigerske migranter migrerer på

irregulær vis til Europa, og hovedparten af de, der migrerer, gør det legalt og

med gyldig indrejse til Europa. I 2021 registrerede Frontex blot 29 nigerere, der

krydsede grænsen irregulært. De fleste nigerske migranter flytter sig inden for

Vest- og Nordafrika som en del af et årstidsbestemt migrationsmønster for at

finde arbejde i landbruget eller byggesektoren, hvilket historisk set har spillet en

vigtig rolle for Nigers og regionens økonomi og kultur. Dog er der andre vest- og

centralafrikanske migranter, der benytter nigersk territorium som transitom-

råde på vejen mod Europa. Selvom antallet af migranter, der rejser gennem

Niger faldt i 2016 på grund af love mod menneskesmugling, så gør tendensen

til at undgå byer og hovedveje det svært at estimere omfanget, men FN’s migra-

tionsorganisation, IOM, har kunnet konstatere en støt stigning i strømmen

af migranter, der forlader landet. Niger er samtidig et destinationsland for

migranter fra regionen, der søger økonomiske muligheder, særligt i guldmi-

nerne. Mange af disse miner drives uformelt og ofte illegalt, hvilket skaber

sociale og miljømæssige problemer.

Den humanitære situation i Niger og nabolandene har ført til fordrivelse både

på tværs af og inden for landets grænser. Niger, som har tiltrådt flygtningekon-

ventionen og den såkaldte 1967-protokol, er vært for mere end 281.000 flygt-

ninge og asylsøgere fra primært Nigeria, Mali og Burkina Faso, samt omkring

240.000 internt fordrevne (marts 2022). Intern fordrivelse skyldes primært

sikkerhedssituationen samt naturkatastrofer og klimaforandringer. Regeringen

har faciliteret større frivillige hjemsendelser af internt fordrevne og planlægger

yderligere frivillige hjemsendelser. De første ca. 40.000 internt fordrevne vendte

tilbage til Diffa-regionen i midten af 2021.

Klimaforandringer og modstandsdygtighed

Niger er et af de lande, der er mest påvirket af klimaforandringer, idet tempe-

raturerne i regionen stiger halvanden gang hurtigere end i resten af verden.

Der forudses en temperaturstigning på 20C til 2,50C i de tørre og halvtørre

områder og op til 40C i Niger-floddalen. I tørre områder, der udgør til 2/3 af

Nigers territorium, vil dette lægge yderligere pres på vandressourcerne. Regn-

mængden forventes at ligge stabilt eller endda at øges i de kommende årtier,

hvilket vil føre til 10-20 % mindre afkast af nedbørsafhængige afgrøder i 2025

i forhold til i 2020. Med en regnvandsmængde på 30 milliarder kubikmeter

per år og 33,65 milliarder kubikmeter grundvand pr. år har Niger adgang til

betydelige vandressourcer. Alligevel udnyttes aktuelt mindre end 1 % af over-

fladevandet og mindre end 20 % af de vedvarende grundvandskilder. Udfor-

dringerne skyldes fortrinsvis problemer med mobilisering af vandressourcer,

regulering af overfladevandløb og ligelig allokering af vandressourcerne i

perioder eller år med udtalt vandmangel. Med de stigende klimarelaterede

begrænsninger inden for regnvandsbaseret landbrug bliver kunstvandet

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

landbrug et vigtigere og vigtigere alternativ, men en ændring af produktions-

systemet vanskeliggøres af omkostningerne ved investeringer i anlæg, energi

til pumpesystemer, vedligeholdelsesproblemer og implementering af love,

der regulerer adgangen til jord. Adgangen til rent vand varierer meget mellem

by- (90%) og landområder (47%). Konflikter over adgangen til vandressourcer

er primært relateret til pastorale vandinfrastrukturer; enten på grund af en

for stor koncentration af kvægflokke i bestemte områder på bestemte tids-

punkter af året, eller fordi dyrkningsarealerne udvides til områder med kvæg

og begrænser pastoralisternes adgang til vand.

Den primære effekt af klimaforandringerne i Niger er ekstreme vejrsituati-

oner som tørke og oversvømmelser, der rammer såvel by- som landområder.

Klimaforandringerne har en strukturel indflydelse på produktionsmetoder og

landbrugskalenderen. Konsekvenserne er en reduktion af den ikke-kunstvan-

dede landbrugsproduktion, mens konsekvenserne for pastoralisterne er, at

der er mindre foder og vand til rådighed. Nogle af de sædvanlige strategier,

herunder flytning af kvæg eller får alt efter årstiden, er enten ikke længere

muligt eller effektivt på grund af de klimarelaterede udfordringer, men også

på grund af de sikkerhedsproblemer, som pastoralisterne står over for,

eftersom det er blevet farligere at krydse grænserne. Klimaforandringerne

har øget de eksisterende uligheder og rammer primært den fattigste del af

befolkningen, hvilket igen øger risikoen for stridigheder over fordelingen af

ressourcer og påvirker den økonomiske og sociale trivsel.

De nigerske myndigheder har forpligtet sig til at bekæmpe den globale

opvarmning og beskytte miljøet ved både afbødning, f.eks. naturgenopretning

og stabilisering af flodbredder, og tilpasning, f.eks. integreret vandressource-

forvaltning og fremme af bæredygtige produktionssystemer.

Bæredygtig forvaltning af land-, vand- og naturressourcer er centralt for

Nigers modstandsdygtighed over for klimahændelser samt forebyggelse af

konflikter omkring jord og ressourcer, særligt fordi usikkerheden ift. jordbesid-

delse er stigende på grund af befolkningstilvæksten. Regeringen og adskillige

partnere har iværksat tiltag til indvinding af jordområder, men investeringerne

modsvarer endnu ikke det reelle behov. Naturgenopretning og -beskyttelse

bidrager til tilpasningen til klimahændelser og fastholder en produktiv base,

som bevarer modstandsdygtigheden i landlige husholdninger samt hos

bønderne og pastoralister.

Demokrati og civilsamfund

Civilsamfundet i Niger er aktivt, men kæmper med at mobilisere en effektiv

modvægt til den udøvende magt. Regeringen giver overordnet set ikke

civilsamfundsorganisationerne (CSO) meget plads til formelt at indgå i de

politiske processer. Dog er nogle organisationer mere politiske aktive, hvilket

er særligt tydeligt i forbindelse med politiske kriser. CSO’ernes tilknytning

til den politiske magt har imidlertid ført til, at civilsamfundet har lidt et vist

troværdighedstab i befolkningens øjne, og dette har undergravet deres evne

til at mobilisere befolkningen i forbindelse med protester og demonstrati-

oner. Mange CSO’er har en tendens til at blive identificeret med deres leder

og savner interne demokratiske strukturer, hvilket medfører, at lederfigurerne

kun sjældent eller slet ikke udskiftes. Endvidere er mange CSO’er koncentreret

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

omkring hovedstaden, og udfordringer i Nigers landdistrikter er derfor ikke en

del af deres kampplads. De lokale CSO’er er forholdsvis svage og engagerer sig

ikke på menneskerettighedsområdet, men arbejder ofte med udviklingsaktivi-

teter side om side med myndighederne – og nogle gange i konkurrence med

dem. Islamiske organisationer spiller også en stigende rolle og har indflydelse

på både samfundet og den politiske sfære, men engagerer sig dog ikke direkte

i politiske processer, idet politiske partier med en religiøs tilknytning ikke er

lovlige.

Niger har de seneste år gjort fremskridt i retning af respekt for menneske-

rettighederne. Disse fremskridt skyldes bl.a. tiltag fra civilsamfundet og fra

den nationale menneskerettighedsorganisation, der har A-status i henhold til

Paris-principperne. Overordnet respekterer regeringen international lov og det

internationale samfunds lovinstrumenter, herunder på menneskerettigheds-

området, og Niger er ajour med sin rapportering til relevante traktatorganer.

På trods af de overordnede fremskridt er der ikke desto mindre observeret

overtrædelser af menneskerettigheder på adskillige områder, og særligt over-

trædelser af retten til fredelig forsamling, ytringsfrihed, forbuddet mod tortur

og retten til liv, herunder forekomst af udenretslige drab. Regeringen har taget

visse skridt for at retsforfølge embedsmænd for overgreb, men straffrihed er

fortsat et problem.

Pressefriheden er i bedring, og der har været et fald i overtrædelserne af

pressefriheden de seneste år. Mediebilledet har desuden udviklet sig betragte-

ligt, idet der er opstået en række nye tv-kanaler, lokale radiostationer og trykte

medier. De uafhængige medier er aktive og udtrykker en bred vifte af hold-

ninger. På det seneste er sociale medier i stigende grad blevet tilgængelige og

bruges i udbredt grad til kommunikation, særligt blandt de unge, fordi flere

har adgang til mobiltelefoner end til radioer. Sager om vilkårlig suspension

af medier og anholdelse af journalister med henvisning til cyberkriminalitets-

lovgivningen udfordrer dog pressefriheden, især når journalisterne skifter fra

traditionelle til sociale medier.

Korruption er fortsat et fundamentalt problem pga. ringe gennemsigtighed og

ansvarlighed. Niger ligger på en 124. plads ud af 180 på Transparency Inter-

nationals Corruption Perceptions Index 2021, hvilket er én plads ned siden

2020. Ifølge Afrobarometer (2020) oplever de fleste nigerere korruptionen som

konstant stigende. Civilsamfundet og medierne spiller en vigtig rolle i forhold

til afsløring af dårlig offentlig forvaltning af midler, klientelisme og tvivlsomme

udnævnelser til offentlige embeder osv. Talrige højtprofilerede sager, der invol-

verer store beløb og centrale ministerier, er for nyligt blevet bragt frem i lyset,

men opfølgningen og ansvarsplaceringen er fortsat begrænset. Korruption

påvirker også befolkningens hverdagsliv, for eksempel i form af betaling for

adgang til gratis offentlige tjenester eller korruption relateret til indkøbs- og

distributionsprocesser, hvilket begrænser adgangen til basale ydelser såsom

billig medicin og lægehjælp.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

Udviklingsbistand

Niger modtager en betydelig udviklingsbistand (11,1 % af landets BNI i 2019

ifølge Verdensbanken). Fordi landet desuden er vært for et humanitært

netværk, indgår landet som partner i et komplekst netværk af lokale og inter-

nationale aktører, der støtter landets udvikling og kapacitet til at reagere

på kriser. Mellem 2014 og 2020 har Niger oplevet mere end en fordobling

i modtagelsen af udviklingsbistand: fra 315 mio. til 699 mio. USD i bilateral

støtte, hvoraf 3,8 % var dansk, og fra 918 mio. til 1,928 mio. USD via multila-

terale kanaler, herunder danske partnere som EU, IMF, regionale udviklings-

banker og FN-agenturer. I 2021 var de tre primære modtagersektorer (1) social

infrastruktur og tjenester, såsom uddannelse, (2) sundhed og befolkning og (3)

vand, sanitet og hygiejne. 32 % af den samlede udviklingsbistand blev kana-

liseret til disse tre sektorer, efterfulgt af landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisek-

toren (24 %) og humanitær bistand (18 %). FN har været til stede i Niger i mere

end 50 år via organisationer, fonde og specialagenturer. FN’s tilstedeværelse i

Niger består i øjeblikket af 22 enheder, hvoraf 13 er danske prioriterede part-

nere. Den nettoudviklingsbistand, som Niger modtager, er steget markant i de

seneste år, hvilket gør den nationale implementerings- og absorptionskapa-

citet til en potentiel udfordring.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

Figur 1: Scenarier

På grund af den skrøbelige situation i Niger og i

regionen i øvrigt, anses et positivt scenarie for udvik-

lingen i landet ikke for realistisk i perioden 2023-2027.

Selv hvis det skulle lykkes Niger at implementere sine

politikker og skabe fred og stabilitet internt, vil ustabi-

liteten i nabolandene Mali, Burkina Faso og det nord-

lige Nigeria fortsat lægge pres på Niger. Der foreslås

to scenarier, hvor en stabilisering af den aktuelle situ-

ation på kort til mellemlang sigt ville være en relativ

succes, hvilket afspejler aktuelle udfordringer for

landets stabilitet, modstandsdygtighed og udvikling:

I et

to-skridt-frem-et-skridt-tilbage-scenarie

vil Niger

fortsat kæmpe med ustabilitet, og den nuværende

dynamik vil fortsætte, dog vil en positiv udvikling

i sikkerhedssituationen være mulig på grund af

forbedret kapacitet af nationale forsvars- og sikker-

hedsstyrker samt øget udenlandsk militær tilste-

deværelse i Niger. Dette øger til gengæld risikoen

for folkelig kritik og demonstrationer mod uden-

landske tropper og mod regeringen, hvis de positive

resultater ikke viser sig hurtigt. Grænseområderne

vil fortsat være negativt påvirket af sikkerhedssi-

tuationen, men uden at Niger mister kontrollen,

måske endda med en gradvis genvinding af visse

geografiske områder. Konflikter i lokalsamfundene

er beherskede, men de eksisterende spændinger vil

ikke forsvinde. Socioøkonomiske forbedringer vil blive

begrænset af den høje befolkningstilvækst og fort-

satte nationale investeringer i sikkerhedssektoren.

Den politiske situation vil forblive skrøbelig, men

stabil, og staten vil gennemføre reformer og bevare

sin legitimitet. De største risikofaktorer vil være en

forringelse af sikkerheden og den socioøkonomiske

situation.

værste fald

vil sikkerhedssituationen blive drastisk

forværret og brede sig længere ind i landet, hvilket

muligvis kunne isolere hovedstaden Niamey fra

resten af landet. Tilstedeværelsen af udenlandsk

militær vil ikke skabe mærkbare resultater for

befolkningen og føre til en stærkere anti-vestlig

strømning. Øget korruption på grund af en drastisk

stigning i olieindtægter kan blive en ny drivkraft

for konflikter og true vækstpotentialet. Politiske

magtkampe og manglende reaktion på utilfredshed

blandt befolkningen kan føre til udhuling af statens

legitimitet, hvilket kan føre til, at befolkningen taber

troen på demokratiet, hvilket igen kan udløse oprør

eller forfatningsstridige regimeændringer. I et sådant

scenarie ville den skrøbelige balance i det politiske

landskab tippe fra relativ institutionel stabilitet til

sammenbrud, hvor staten delvist kunne gå i opløs-

ning og skabe drastisk stigende humanitære behov

og fordrivelse.

Den faktiske fremtidige udvikling kan også ende et

sted mellem de to scenarier – dvs. værre end forudset

i to-skridt-frem-et-skridt-tilbage-scenariet men uden

at ende i et værste fald-scenarie. Udviklingen vil blive

påvirket af usikkerheden og stabiliteten i nabosta-

terne, tilstedeværelsen af nationale og regionale

væbnede grupper, tilstedeværelsen af udenlandske

styrker i Niger, statens evne til at levere basale

ydelser til en hurtigt voksende befolkning samt

styringen af den aktuelle humanitære krise.

Den ændrede geopolitiske situation efter Ruslands

invasion af Ukraine den 24. februar 2022 vil også

påvirke Niger og Sahel-regionen. Særligt i Mali har

et stadig mere autokratisk regime fundet inspiration

i – og støtte fra – Rusland. Russiske lejesoldater yder

beskyttelse til regimet, hvilket yderligere destabili-

serer situationen, giver flere menneskerettigheds-

krænkelser og trækker ressourcer væk fra sikker-

hedsstyrkerne. Denne udvikling kan ikke ses isoleret

fra store, globale, geopolitiske spændinger. Russisk

desinformation om vesten, særligt i Mali, men også i

resten af regionen, udfordrer det demokratiske rum.

Stigende råvarepriser, herunder på fødevarer og olie,

på grund af den russiske invasion af Ukraine, har

allerede en indvirkning på situationen i Niger.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Resultater, styrker og danske politiske prioriteringer

3. Resultater, styrker og

danske politiske prioriteter

Resultater og styrker

Niger-landeevalueringen (2019) og midtvejsevalueringen af Niger-landepro-

grammet 2017-2022 (2021) bekræftede opnåelsen af vigtige resultater inden

for landeprogrammets tematikker; vand og sanitet, stabilisering og fredsop-

bygning, landbrug og jobskabelse samt god regeringsførelse og menneskeret-

tigheder.

Danmark har støttet adgangen til kvalitetsdrikkevand og forbedret adgang

til sanitet og hygiejne i landdistrikterne i årtier og opfattes som en central og

troværdig partner med et godt omdømme. I perioden 2017-2022 har Danmark

bidraget til, at 140.000 personer har fået adgang til rent drikkevand. Samtidig

har Danmark udvist stor fleksibilitet i forhold til at tilpasse partnerskabet til

aktuelle behov, herunder investeringer i adgangen til rent drikkevand for

hjemvendte internt fordrevne i Diffa-regionen. Dansk finansiering til vandsek-

toren kanaliseres fortrinsvist via regeringens fælles finansieringsmekanisme

(MCF), som i stigende grad er med til at koordinere udviklingspartnernes

investeringer i vandsektoren. Landeevalueringen, midtvejsevalueringen og

erfaringerne fra vandsektorprogrammet 2017-2022 har understreget et behov

for samtidigt at øge støtten til integreret vandressourceforvaltning, der både

hænger sammen med tilpasning til klimaforandringer, lokal konfliktforebyg-

gelse og mægling.

I den private sektor og inden for landbrugsudvikling har Danmark støttet

inklusiv økonomisk vækst, jobskabelse og udvikling af landbrugets værdi-

kæder i regionerne Maradi, Diffa, Zinder samt i Niamey. Den danske støtte

har også styrket kapaciteten hos den nationale partner og myndighed HC3N

samt centrale partnere i den private sektor, såsom regionale landbrugsorga-

nisationer og handelskamre. Engagementet har forbedret producenternes

levevilkår og modstandsdygtighed, ikke mindst i skrøbelige regioner med et

stigende antal fordrevne. I forhold til konflikter, har det danske engagement

fokuseret en del af støtten på uddannelse og beskæftigelsesmuligheder for

unge bønder.

I forhold til god regeringsførelse har Danmark bidraget til løsningen af

konflikter ved at sætte forholdet mellem stat og samfund i centrum for vores

indsats. Danmark har støttet kapacitetsudvikling af statslige institutioner, der

arbejder med sikkerhed, demografi, migration, ytringsfrihed og menneskeret-

tighedsudfordringer, samt støttet CSO’er i håndteringen af de grundlæggende

faktorer, der skaber ustabilitet, herunder forbedret demokratisk regeringsfø-

relse og respekt for menneskerettigheder. For at imødegå udfordringer rela-

teret til irregulær migration har Danmark, i partnerskab med IOM, fokuseret

på kapacitetsopbygning af nationale institutioner gennem brug af migrations-

data og digitalisering af rejsedokumenter i form af levering af mere end 26.000

dokumenter til irregulære migranter, der var strandet i Niger.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Resultater, styrker og danske politiske prioriteringer

Danmark har ikke en fast diplomatisk tilstedeværelse i Niger, og landepro-

grammet 2017-2022 blev derfor implementeret via delegerede partnerskaber

for at sikre en effektiv styring af danske engagementer og prioriteringer med

tilsyn og engagement i en tæt politisk dialog med den danske ambassade i

Ouagadougou. Erfaringer fra de delegerede partnerskaber har vist, at de er et

effektivt redskab til at opnå de ønskede resultater i Niger. Samtidigt har der dog

også været erfaringer med partnerskaber, der ikke reducerede ambassadens

transaktionsomkostninger og som krævede intensiv opfølgning fra ambassa-

dens side. Modellen med delegerede partnerskaber giver mening i en kontekst

uden permanent dansk tilstedeværelse, men det skaber også mere afstand til

nationale interessenter og begrænser Danmarks synlighed. Flere danske stra-

tegiske partnere og institutioner, såsom Institut for Menneskerettigheder, har

været til stede i Niger i mange år og har udviklet tætte bånd til nigerske interes-

senter, hvilket giver en stor fordel i forhold til at levere på danske prioriteter.

Danske politiske prioriteter for partnerskabet med Niger

En række relevante danske bilaterale og multilaterale instrumenter vil blive

anvendt til at understøtte udviklingen af Niger og til at fremme fælles værdier,

interesser og politiske prioriteter gennem diplomati, sikkerhedssamarbejde,

humanitær bistand samt bi- og multilateralt udviklingssamarbejde. Ved at

udbygge det humanitære, udviklingsmæssige og fredsopbyggende arbejde

(den såkaldte HDP-neksus) kan Danmark levere en sammenhængende indsats,

der adresserer kortsigtede behov og styrker grundlaget for langsigtet udvik-

ling, samtidig med at freden styrkes og ustabiliteten imødegås. Danmarks

engagement i tværgående spørgsmål som ligestilling, menneskerettigheder

og unge vil fortsat være centrale problemstillinger, der skal adresseres for at

løse grundlæggende årsager til konflikter og skrøbelighed, så der kan skabes

varig udvikling, fred og stabilitet. I denne skrøbelige og ustabile kontekst er

det vigtigt at etablere en fleksibel samarbejdsplatform, som gør det muligt at

tilpasse sig de omstændigheder, der kan opstå i strategiperioden.

På baggrund af en analyse af konteksten samt af danske og nigerske strate-

gier og politikker vil følgende danske politiske prioriteter, der ligger i tråd med

de tre strategiske mål, udgøre rammen for Danmarks partnerskab med Niger:

• Danmark vil fortsætte sit bidrag til fredsopbygning og stabilitet i Niger

• Danmark vil adressere fordrivelse og irregulær migration i Niger

• Danmark vil bidrage til at øge modstandsdygtigheden nationalt og lokalt og

adressere behovene hos dem, der lever i konfliktDanmark vil bidrage til at

håndtere klimaforandringer i Niger.

• Danmark vil bidrage til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer i Niger

• Danmark vil fremme god regeringsførelse, demokrati og menneskerettig-

heder på tværs af alle indsatser

• Danmark vil støtte transformative forandringer i Niger ved at bidrage til

ligestilling mellem kønnene og til fremme af kvinders og pigers rettigheder

gennem SRSR og uddannelse.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Strategiske mål for Danmarks engagement i landet

4. Strategiske mål for

Danmarks engagement i landet

De næste fem år bliver afgørende for at konsolide Nigers demokratiske

fremskridt, sikre fattigdomsbekæmpelse øget grøn og inklusiv økonomisk

vækst, samtidig med at fred og stabilitet bevares. De tre strategiske mål, som

Danmark forfølger i perioden 2023-2027, vil understøtte den danske vision

og operationalisere centrale danske politiske prioriteter og samtidig sikre, at

de matcher de nationale prioriteter og målsætninger, som Niger har fastlagt.

Et underliggende og tværgående fokus vil være at understøtte målsætningen

om at fremme en effektiv, demokratisk og ansvarlig stat samt inddragelsen af

marginaliserede grupper, kvinder og unge. De danske politiske prioriteringer

og strategiske mål, der fremgår af denne strategiske ramme, er blevet drøftet

med den nigerske regering og andre nigerske interessenter, og de er i over-

ensstemmelse med Nigers nationale prioriteringer og mål, som de defineres i

Nigers nye nationale udviklingsplan for 2022-2026.

4.1. Strategisk mål 1: Øge stabilitet samt forebygge

konflikter, fordrivelse og irregulær migration

Indsatsen retter sig primært mod FN’s Verdensmål: mål 10 (mindre ulighed),

mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (partnerskaber

for handling).

Det første strategiske mål fokuserer på at styrke stabilitet og forebygge

konflikter, fordrivelse og irregulær migration. Danmark vil hjælpe Niger med at

opretholde fred og skabe stabilitet gennem styrket konfliktforebyggelse, freds-

opbygning og adressering af nogle af de grundlæggende årsager til intern

fordrivelse og potentielt også irregulær migration mod Europa. Danmark vil

gøre dette ved hjælp af en række forskellige instrumenter på regionalt, natio-

nalt og lokalt niveau, hvoraf nogle allerede er identificeret.

Fredsopbygning og stabilisering

Danmark vil indgå i en stabiliseringsindsats, der skal imødegå grænseoverskri-

dende trusler såsom ekstremisme og vold i Sahel-regionen. Dette vil ske i tæt

partnerskab med allierede og multilaterale initiativer, som Sahel-koalitionen,

herunder Sahel Alliancen og P3S-initiativet med vægt på ejerskab og respekt

for menneskerettigheder og internationale normer. Freds- og Stabiliserings-

fonden ville være et centralt redskab til at fremme denne målsætning. EU-in-

strumenter, såsom den civile kapacitetsopbygningsmission EUCAP Sahel Niger,

vil være vigtige værktøjer til at forbedre Nigers interne sikkerhedssektor og

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Strategiske mål for Danmarks engagement i landet

dens kapacitet i kampen mod sikkerhedstrusler og organiseret kriminalitet. I

takt med at sikkerhedsstrukturen i Sahel ændres i retning af Niger, vil dansk

militært engagement i partnerskab med allierede og de nigerske forsvars- og

sikkerhedsstyrker potentielt kunne udnyttes som et yderligere instrument. I

forbindelse med at nabolandene i stigende grad mister kontrollen over den

del af deres territorium, der grænser op til Niger, vil militær støtte fra interna-

tionale partnere fortsat være vigtig. En sådan støtte bør dog tage hensyn til

risikoen for en styrkelse af anti-vestlige strømninger, der kan give anledning

til politisk ustabilitet. En potentiel dansk bistand ville være tydeligt funderet i

principper om gennemsigtighed, ansvarlighed og respekt for menneskerettig-

hederne.

En integration af 1325-rammen om kvinder, fred og sikkerhed i konflikter

baseret på de respektive handlingsplaner for Danmark og Niger er et andet

vigtigt redskab til at øge fred og sikkerhed. Den danske indsats vil bl.a. advo-

kere for kvinders ret til fuld, lige og meningsfuld deltagelse i konfliktfore-

byggelse og stabiliseringsindsatser samt beskyttelse af kvinder og piger i

konfliktramte situationer. Danmark står i spidsen for initiativet Call to Action

on Protection from Gender-Based Violence in Emergencies 2022-2023, og en

reducering af risici relateret til kønsbaseret vold vil være et kernemål for vores

humanitære indsats.

Niger har en klar antagelse om, at den nuværende ustabilitet og usikkerhed

ikke kan løses med militære midler alene. I årtier har landet udviklet en vision

om en “arkitektur for fred”, der integrerer både nationale institutioner og poli-

tiske strategier med henblik på at forebygge voldelige konflikter. Regeringens

vision for stabilisering søger at opbygge en tilstedeværelse og relevans for

staten som mægler i konflikter mellem lokalsamfund eller mellem lokalsam-

fund og staten. Danmark har et stærkt partnerskab med Nigers højtstående

myndighed for fredsopbygning (HACP), der spiller en central rolle i den nati-

onale freds- og sikkerhedsarkitektur ved at forebygge og håndtere konflikter

mellem lokalsamfund over hele landet samt ved at koordinere indsatser, der

involverer myndigheder, samfundsrepræsentanter og civilsamfundet.

En central vej til at lykkes med den konfliktbegrænsende indsats fordrer en

involvering af lokale aktører for at opbygge tillid og varige løsninger. Mange

af de bilaterale partnerskaber vil have en direkte eller indirekte indvirkning

på fred og stabilitet. Ved hjælp af forskellige instrumenter, såsom regionale

programmer, strategiske partnerskaber og bilaterale engagementer, har

Danmark støttet civilsamfundets rolle i konfliktforebyggelse og konflikthånd-

tering og vil fortsat gøre dette. Danmark vil også fortsat udnytte den tekniske

ekspertise og lokale viden hos danske strategiske partnere og nationale part-

nere, som f.eks. den nationale menneskerettighedskommission CNDH, til at

overvåge menneskerettighedskrænkelser, skabe social sammenhængskraft

og imødekomme civilbefolkningens behov for beskyttelse, samtidig med at en

styrket ansvarlighed hos forsvars- og sikkerhedsstyrkerne sikres. Inddragelse

og kapacitetsopbygning af forsvars- og sikkerhedsstyrker er afgørende for

at opbygge tillid hos befolkningen og sikre vedvarende fredsopbygning og

konfliktløsning.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Strategiske mål for Danmarks engagement i landet

Håndtering af ændrede migrationsmønstre og

fordrivelse

Forværringen af sikkerhedssituationen i Niger og Sahel-regionen har både ført

til intern fordrivelse i Niger og til migrations- og flygtningestrømme over græn-

serne fra nabolandene. Samtidig påvirker naturkatastrofer som følge af klima-

forandringerne tusindvis af mennesker hvert år. På grund af kraftige regnskyl

og oversvømmelser stiger antallet af internt fordrevne drastisk hvert år i

regntiden. Klimarelaterede katastrofer som tørke og den gradvise reduktion

af landbrugsarealer på grund af ørkendannelse udløser også betydelig fordri-

velse og ændrede migrationsmønstre, men de faktiske tal er svære at fastslå i

og med, at begivenhederne finder sted gradvist over en længere periode.

Danmark vil adressere de grundlæggende årsager til fordrivelse, hvilket

altovervejende er usikkerhed og klimaforandringer. Effekten af klimaforan-

dringerne, såsom tørke, og fordrivelse på grund af væbnet konflikt overlapper

ofte og forstærker hinanden. Befolkninger, der allerede lider på grund af

ustabilitet og flygter fra væbnede konflikter, bliver ofte uforholdsmæssigt

påvirket af effekterne af klimaforandringerne, da de typisk mangler de basale

fornødenheder, er sårbare og har begrænset adgang til ydelser. Omvendt kan

ressourceknaphed og ørkendannelse forårsaget af klimaforandringer føre

til flere konflikter mellem pastoralister og bønder, da pastoralister i stigende

grad flytter deres kvæg til agro-pastorale områder i deres jagt på grønnere

græsgange før høstsæsonen eller lige efter plantesæsonen.

Rovdrift på naturressourcer og lignende miljøbelastninger kan blive væsent-

lige årsager til og udløsere af vold, hvilket skal adresseres. Arbejde på tværs af

HDP-neksus og fokus på langsigtede, bæredygtige løsninger på fordrivelse af

befolkningsgrupper vil være vigtigt for at imødekomme presserende humani-

tære behov og skabe langsigtet udvikling. I og med at sikkerhedssituationen

og effekterne af klimaforandringer påvirker den bredere Sahel-region, vil

Danmark fokusere på netop disse grænseoverskridende årsager til fordrivelse

via det regionale program om klimaforandringer, konflikt, fordrivelse og irre-

gulær migration. Dette program søger at styrke konfliktfølsomheden i forbin-

delse med klimatilpasning, at udbygge den sociale beskyttelse og at udbrede

klimasmart landbrug til sårbare grupper.

Danmark er forpligtet til at hjælpe med at løse de grundlæggende årsager

til tvungen fordrivelse i Niger, hvilket kræver en bredt funderet tilgang, der

kombinerer en humanitær, fredsopbyggende og udviklingsmæssig indsats.

Dette skal ske ved at udvikle og implementere bæredygtige løsninger til de

komplekse udfordringer, som fordrevne mennesker og værtssamfund står

over for, for eksempel prognosebaserede advarsels-indsatser, der imøde-

kommer behovene hos fordrevne personer og værtssamfund, samtidig med at

den lokale kapacitet og modstandskraft opbygges.

Irregulær migration

Kampen mod irregulær migration er fortsat en vigtig politisk prioritet for

Danmark og EU, men de nationale myndigheder har begrænsede ressourcer

til at imødegå både udviklings- og sikkerhedsdimensionen af migrationen.

Danmark vil bygge videre på eksisterende erfaringer og partnerskaber med

IOM ved at samarbejde med den nigerske regering om at udvikle kapacitet

til at håndtere migrationen i overensstemmelse med forpligtelserne i Global

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Strategiske mål for Danmarks engagement i landet

Compact for Migration (GCM). Dette omfatter bl.a. forbedret dataindsamling

og -deling samt koordination og hjemsendelse af strandede migranter. Som et

GCM-foregangsland har Niger demonstreret lederskab i forhold til at fremme

sikker migration gennem sin støtte til sårbare migranter i transit og imøde-

kommelse af de fordrevnes behov. Mange forskellige aktører er involveret i

migrationshåndteringen i Niger, men Danmark har været blandt de få til at

støtte migrationsforvaltningen og kapacitetsopbygningen af de nationale

institutioner, som ofte mangler den menneskelige, tekniske og økonomiske

kapacitet til at levere tilstrækkeligt på deres respektive mandater. Andre

vigtige partnere, herunder danske strategiske civilsamfundspartnere, har stor

erfaring med at arbejde med migration, hvilket kan være et supplement til

det bilaterale engagement. Da klimaforandringerne udfordrer de interregio-

nale migrationsmønstre, vil sammenhængen mellem klimaforandringer og

migration blive udforsket yderligere, herunder via Danmarks mere langsig-

tede tilgang til samarbejde med IOM på globalt og regionalt plan. Den danske

globale strategi for IOM 2023-2027 kan benyttes til at koble et bilateralt

samarbejde sammen med de bredere danske prioriteter om etablering af et

mere strategisk, langsigtet partnerskab med IOM. Migration og mobilitet i den

vestafrikanske region kunne også støttes, hvilket ville bidrage til lovlige migra-

tionsveje og fri bevægelighed inden for ECOWAS, som historisk har spillet en

vigtig rolle for regionens økonomi og modstandsdygtighed.

4.2. Strategisk mål 2: Tilpasning til klimaforandringer og

styrket modstandsdygtighed

Indsatsen retter sig primært imod FN’s Verdensmål: mål 1 (afskaf fattigdom),

mål 2 (stop sult), mål 6 (rent vand og sanitet), mål 8 (anstændige jobs og

økonomisk vækst), mål 13 (klimaindsats)

Danmark vil bidrage til effektivt at reagere på kriseramte menneskers behov

og styrke sårbare befolkningsgruppers modstandsdygtighed samt at styrke

de lokale mekanismer, der kan forebygge tilbagevendende humanitære kriser

og konflikter, bl.a. ved en tættere koordination på tværs af HDP-neksus. Vi vil

være særligt opmærksomme på efterleve vores forpligtelse under 2030-dags-

ordenen for bæredygtig udvikling og ’leave no one behind’-princippet. Dette

strategiske mål vil derfor rette særlig opmærksomhed mod behovene hos de

mest sårbare mennesker, herunder fordrevne og deres værtssamfund, med

henblik på at styrke modstandsdygtigheden på nationalt og lokalt plan.

Tilpasning til klimaforandringer

Klimaforandringerne er en konflikt- og risikomultiplikator i Niger. Adgang til

naturressourcer, såsom vand og jord, uforudsigeligt landbrugsudbytte og

fødevareusikkerhed belaster i stigende grad befolkningen i landdistrikterne, og

dette bidrager til migration og konflikter. I tråd med Danmarks prioritering af

et grønnere udviklingssamarbejde vil vi bruge en lang række instrumenter til at

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Strategiske mål for Danmarks engagement i landet

styrke tilpasningen til klimaforandringer. Muligheden for introduktion af klimas-

marte landbrugsteknikker og integration af grøn energi, såsom kombination af

kunstvanding og solenergi, skal udfoldes. Forbedrede agro-økologiske produk-

tionsmetoder er en anden niche, der skal udforskes yderligere. Danmark har

allerede et stærkt samarbejde med de nigerske myndigheder om at udvikle

værdikæder og støtte små landbrugsproducenter og virksomheder, der skaber

økonomisk vækst og grønne jobs til især kvinder og unge. Vi skal bygge videre

på vores tidligere erfaring, men samtidig tilpasse os den aktuelle kontekst med

tiltagende konsekvenser af klimaforandringer og Nigers sikkerhedssituation. En

sådan tilgang vil give Danmark en bred platform for politisk dialog om klima-

dagsordenen. Den strategiske rammes stærke fokus på tilpasning til klimafor-

andringer stemmer overens med Nigers nye nationale klimabidrag (Nationally

determined contributions (NDC)) fra 2021, der fokuserer på bæredygtig forvalt-

ning af nationale ressourcer, afbødning og tilpasning, herunder intelligent land-

brug, udvikling af bæredygtig jord- og vandforvaltning.

Danmark bidrager til at give befolkningen adgang til drikkevand og til at

forbedre sanitet og hygiejne. Vi vil fortsætte denne støtte for at bringe vand-,

sanitets- og hygiejneydelserne mere i tråd med lokale behov og prioriteter.

Flere investeringer i integreret vandressourceforvaltning vil blive prioriteret for

at forhindre konflikter om adgang til vandressourcer, da klimaforandringerne

lægger et stigende pres på ressourcerne og dermed skaber en forbindelse

mellem stabilitet og klimaindsats. Det vil være en prioritet at imødekomme

internt fordrevnes vand- og sanitetsbehov og samtidig hjælpe Vandministeriet

med en effektiv organisering af vand-, sanitets- og hygiejnesektoren sammen

med humanitære institutioner og andre partnere.

Øget modstandsdygtighed

Niger står over for en humanitær krise med længerevarende fødevareusik-

kerhed, og Danmark vil derfor støtte samfundets modstandsdygtighed ved at

forbedre adgangen til mad, vand og sanitet, skabe muligheder og beskæfti-

gelse samt støtte freds- og mæglingsmekanismer i relation til lokale konflikter

om ressourcer. Den danske støtte til styrkelse af samfundets modstands-

dygtighed i neksus mellem humanitær bistand og udviklingsbistand vil blive

implementeret gennem partnerskaber med regeringen, multilaterale organi-

sationer og danske strategiske partnere, der arbejder med et dobbeltmandat

inden for humanitær bistand og udviklingsbistand. Vi vil desuden afsøge

synergier med blandt andet WFP for at fremme fødevaresikkerheden.

Dansk støtte til landdistrikterne udgør en central indgangsvinkel til at øge

modstandsdygtigheden i lokalsamfundene, da størstedelen af arbejdsstyrken

er beskæftiget i landbruget. Land- og kvægbrug er med til at understøtte land-

befolkningens levevilkår og udgør en drivkraft for økonomisk vækst og jobska-

belse på nationalt og lokalt plan. Danmark vil bidrage til at skabe muligheder

samt beskytte og skabe jobs, især til kvinder og unge, for at styrke modstands-

dygtigheden og tilpasse sig den skrøbelige kontekst i Niger. En styrkelse af

den økonomiske modstandsdygtighed samt øget produktivitet i landbrugssek-

toren vil være vigtige bidrag til fattigdomsbekæmpelse, til at mindske fødeva-

reusikkerhed og samtidig fremme landets stabilitet og stimulere den lokale

økonomi. Vækst og beskæftigelse drevet af den private sektor vil sikre økono-

misk modstandsdygtighed på både lokalt og nationalt plan.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Strategiske mål for Danmarks engagement i landet

For at beskytte og forbedre levevilkår for alle vil der blive lagt særlig vægt

på kvinders rolle i forhold til at opbygge modstandsdygtighed. Størstedelen

af arbejderne i landbrugssektoren er kvinder, men kvinderne står ofte over

for mange barrierer, der forhindrer deres deltagelse i det økonomiske liv,

herunder retten til at eje jord.

4.3. Strategisk mål 3: Fremme god regeringsførelse,

menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene

Indsatsen retter sig primært imod FN’s Verdensmål: mål 4 (kvalitetsuddannelse),

mål 5 (ligestilling mellem kønnene), mål 10 (mindre ulighed), mål 16 (fred,

retfærdighed og stærke institutioner), mål 17 (partnerskaber for handling)

Det tredje strategiske mål vil være fremme af god regeringsførelse, menneske-

rettigheder, ligestilling mellem kønnene og støtte til et uafhængigt civilsam-

fund med særligt fokus på kvinders, unges og marginaliserede gruppers

rettigheder. Danmark vil etablere partnerskaber med ligesindede partnere,

der aktivt fremmer demokrati og menneskerettigheder i Niger. Vores multila-

terale partnerskaber med FN, især UNDP, OHCHR, IOM, UNFPA og UNICEF, vil

være værdifulde for at fremme og sikre internationale normer og standarder,

og vil bidrage til vores politiske dialog med den nigerske regering. Som led i

den danske tilgang til demokrati og menneskerettigheder vil vi arbejde for at

styrke koblingen mellem konkrete udviklingsindsatser og normativt multila-

teralt arbejde med resolutioner, UPR-mekanismer og andre lignende udvik-

lingspolitiske værktøjer.

Konsolidering af demokratiet

Den demokratiske udvikling siden Nigers tilbagevendelse til konstitutionel

orden i 2011 skal konsolideres. Demokrati og god regeringsførelse vil blive

fremmet på tværs af alle engagementer. Danmark sigter mod at anlægge en

holistisk tilgang til demokrati, ikke mindst gennem løbende politisk dialog med

regeringen i Niger, men også gennem støtte og samarbejde med EU, FN og

danske og nigerske civilsamfundsorganisationer og nationale institutioner.

Ansvarlige og gennemsigtige offentlige institutioner kan være et mål i sig selv

for at nå udviklingsmålene, men er også et middel til at levere rettigheder, især

til de mest sårbare og udsatte borgere. God regeringsførelse skal derfor adres-

seres på tværs af de tematiske indsatser for at forbedre muligheden for bære-

dygtig vækst og jobs, klimaindsatser og lige adgang til f.eks. sundhed, uddan-

nelse og vand. Danmark vil arbejde for at fremme regeringens kapacitet til at

sikre respekt for menneskerettighederne og forvalte på en åben, ansvarlig og

inkluderende måde. Efter flere års samarbejde med det nigerske civilsamfund

og uafhængige nationale institutioner, såsom Den Nationale Menneskerettig-

hedskommission, CNDH, er Danmark godt rustet til at bidrage til at forbedre

det demokratiske rum og god regeringsførelse. Korruption er en potentiel

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Strategiske mål for Danmarks engagement i landet

hovedårsag til konflikter og dedikerede anti-korruptionstiltag kan derfor blive

inkluderet som en del af civilsamfundsstøtten og adresseres i alle engage-

menter gennem foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed og ansvar-

lighed. Danmark vil fortsat støtte frie, retfærdige og demokratiske valg i Niger

med vægt på inklusion af unge og kvinder for at sikre, at disse deltager aktivt i

den demokratiske proces med at opbygge et stærkt demokratisk fundament.

Civilsamfund og menneskerettigheder

Danmark vil aktivt styrke mangfoldige og uafhængige civilsamfund og folke-

bevægelser på tværs af programindsatser. Vi vil fortsætte med at styrke

civilsamfundet og støtte menneskerettighedsforkæmpere, samt fremme frie

medier, åben debat, ytringsfrihed – offline såvel som online. Civilsamfunds-

organisationer (CSO’er) er nøgleaktører i sikringen af offentlige institutioners

ansvarlighed og af inkluderende beslutningstagning i politiske og demokra-

tiske processer. Der vil blive lagt vægt på at fremme rettigheder og inklusion

for de mest sårbare og dårligst stillede grupper, herunder unge, kvinder

og marginaliserede grupper, og religiøse minoriteter, der ofte befinder sig

uden for den politiske indflydelsessfære. Der vil blive viet opmærksomhed til

ungdomsledede CSO’er for på den måde at fremme en ny generation af CSO’er

i Niger, der kan styrke ungdomsledelse og deltagelse på alle områder af det

politiske og sociale liv, herunder konfliktforebyggelse. Med den store stigning

i forsvars- og sikkerhedsstyrker er respekten for menneskerettighederne,

herunder de internationale menneskerettighedskonventioner, et område, der

har brug for opmærksomhed, for eksempel gennem Institut for Menneskeret-

tigheders arbejde i Niger, for at sikre rettigheder og beskyttelse af alle civile

uanset deres status. Uafhængige og pluralistiske medier spiller en vigtig rolle

i forhold til at levere kvalitativ og objektiv information til befolkningen. Efter-

hånden som flere får adgang til internettet via deres telefoner, bliver sociale

medier en stadig vigtigere kilde til information, især de unge. Den tekno-

logiske udvikling giver både store udfordringer og muligheder i forhold til

demokrati og menneskerettigheder. Danmark vil udnytte sine digitale styrker

samt det globale momentum og lederskab fra Tech for Democracy-initiativet

i tæt samarbejde med civilsamfundsaktører og private virksomheder for at

skabe digital modstandsdygtighed.

Ligestilling og SRSR

Et andet centralt fokusområde vil være at støtte transformativ forandring ved

at adressere de grundlæggende årsager til ulighed, herunder ulighed mellem

kønnene, og styrke kvinders og pigers rettigheder. At sikre adgang til seksuelle

og reproduktive sundhedsydelser og fremme seksuelle og reproduktive rettig-

heder samt andre områder med betydning for demografien vil være vigtige

fokusområder for Danmark. Det vil også ske gennem FN-agenturer, nationale

organisationer og institutioner samt gennem danske strategiske partnere,

der arbejder i Niger. Ligestilling samt kvinders og pigers rettigheder er en

tværgående prioritet, som vil blive integreret i alle humanitære, udviklings- og

fredsindsatser og adresseret bilateralt gennem politisk dialog. Danmark vil

fortsætte med at arbejde både programmatisk og normativt, og vi vil analysere

og identificere de grundlæggende ligestillingsudfordringer i vores humani-

tære arbejde, udviklings- og fredsindsatser for at kunne integrere et kønsper-

spektiv i alle partnerskaber. Vi vil prioritere aktiviteter, der fremmer ligestil-

ling, og arbejde aktivt for at ændre de strukturelle og systemiske barrierer,

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Strategiske mål for Danmarks engagement i landet

magtstrukturer og sociale normer og kønsnormer, der undertrykker pigers og

kvinders rettigheder og potentiale. Danmark vil arbejde for at fremme ligestil-

ling mellem kønnene i synergi med nationale organisationer og institutioner,

danske strategiske partnerskabsorganisationer og multilaterale partnere, der

er engageret i Niger, såsom UNFPA og UNICEF.

Nigers regering har gjort uddannelse, og særligt pigers uddannelse, til en

stærk national prioritet for at sætte en stopper for børneægteskaber og teen-

agegraviditeter, reducere fattigdom og styrke den menneskelige kapital. For

Niger er uddannelse desuden et middel til at bremse de høje fødselsrater, der

begrænser regeringens evne til at skabe økonomiske og sociale fremskridt.

Danmarks multilaterale engagementer inden for uddannelse, såsom Educa-

tion Cannot Wait (ECW) og Global Partnership for Education (GPE), kunne

være nyttige værktøjer til at støtte Niger i at nå dette mål og for at sikre kvali-

tetsuddannelse. Der er mulighed for at udforske et muligt samarbejde med

United Nations Girls Initiative (UNGEI) og LEGO Foundation for at mobilisere

GPE’s Girls Education Accelerator. Danmark støtter allerede UNICEF’s tematiske

finansieringer af sundhed, børnebeskyttelse og uddannelse i Niger.

Figur 2:

Oversigt over Danmarks vigtigste instrumenter, der kan anvendes i Niger

• Politisk dialog, herunder gennem EU

• Politiske initiativer (G5, Sahel-alliancen, P3S –

Partnerskab for sikkerhed og stabilitet i Sahel)

• Militært eller sikkerhedsmæssigt samarbejde

• Team Europe Initiatives for Niger

• Bilateralt udviklingssamarbejde

• Freds- og stabilitetsfond: Regionalt freds- og

stabiliseringsprogram for Sahel

• Klimainstrumenter, herunder det regionale

program om klimaforandringer, konflikter,

fordrivelse og irregulær migration i Sahel.

• Andre regionale programmer og initiativer,

herunder Africa Programme for Peace (APP).

• Strategiske partnerskaber med danske civilsam-

fundsorganisationer (CARE, Caritas, DRC/DDG,

International Media Support (IMS), Oxfam IBIS,

Red Barnet, Dansk Røde Kors og Dansk Arbejds-

markedskonsortium)

• Menneskerettigheds- og demokratipartnerskaber

(IMR)

• Humanitær bistand (multilaterale organisationer

og danske civilsamfundsorganisationer)

• EU’s institutioner, herunder EUCAP Sahel Niger

• Multilaterale organisationer, fonde og

programmer, herunder øremærkede midler til

FN-agenturer (f.eks. IOM, UNDP, UNFPA, UNICEF),

Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank

• Finansielle instrumenter, herunder Den Afrikanske

Udviklingsbank og Den Grønne Klimafond

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Monitorering af den strategiske ramme

5. Monitorering af den strategiske ramme

Ambassaden i Ouagadougou vil monitorere og evaluere fremskridtene og

resultaterne af Danmarks samlede engagement i Niger i tæt samarbejde med

Udenrigsministeriet i København. På grund af den meget ustabile situation

vil en adaptiv og fleksibel tilgang være et generelt princip. Relevansen af initi-

ativer, programmer og projekter vil løbende blive vurderet, og der vil være

mulighed for at ændre modaliteter og instrumenter, hvis situationen udvikler

sig negativt, eller ender i et værste-fald-scenarie.

Tilpasning og fleksibilitet forudsætter tæt monitorering af sikkerhedssituati-

onen. I praksis er ambassaden delvist begrænset i at udføre sin monitorerende

rolle, da den nuværende sikkerhedssituation i landet ikke tillader ansatte at

rejse uden for hovedstaden Niamey. Lejlighedsvis vil fælles missioner med

partnere, der har adgang til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, f.eks.

pansrede køretøjer, kunne finde sted. For at hjælpe med at imødekomme disse

udfordringer vil ambassaden undersøge mulighederne for at lave monitore-

ring på afstand gennem tiltag så som det såkaldte Geo-Enabling Monitoring

and Supervision (GEMS).

Som støtte og supplement til ambassadens monitoreringsarbejde planlægges

det at engagere en konsulent til monitorering og evaluering. Baseret på posi-

tive erfaringer fra implementeringen af Niger-landeprogrammet 2017-2022

vil konsulenten validere data leveret af implementerende partnere, verificere

antagelser og risici og hjælpe med at kommunikere de opnåede resultater.

I kombination med et stigende antal danskfinansierede multilaterale og

civilsamfundsengagementer vil konsulenten også integrere monitorering af

det bilaterale udviklingsprogram med udvalgte resultatindikatorer fra multi-

laterale og civilsamfundsinstrumenter med ambitionen om at give et mere

komplet billede af fremskridt og resultater af den danske udviklingsportefølje

i Niger. Dette vil kræve engagement og input fra centrale policy kontorer i

Udenrigsministeriet i København.

Den overordnede risikovurdering vil blive forankret på ambassaden i

Ouagadougou og vil være en del af en overordnet gennemgang af det bila-

terale udviklingsprogram, der udføres en gang om året. Denne mekanisme vil

vurdere, hvorvidt de planlagte resultater er opnået, og hjælpe med at træffe

oplyste beslutninger. Implementeringspartnerne vil støtte ambassaden i at

inddrage relevante nationale partnere i en dialog om potentielle fokusæn-

dringer eller indholdet af alternative indsatser. Ambassaden vil indgå i regel-

mæssig dialog med civilsamfundet og NGO’er, især danske strategiske part-

nere, der er til stede i Niger. På årlige møder med Udenrigsministeriets øverste

ledelse vil den strategiske retning blive sat, og relevansen af indsatserne og

behovet for justeringer vil blive vurderet ud fra udviklingen af scenarier og

risici. Disse møder vil få informationer fra: i) resultaterne af den årlige politiske

dialog mellem Niger og Danmark; ii) fælles analyser udført med ligesindede

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Monitorering af den strategiske ramme

bilaterale og multilaterale partnere samt danske strategiske partnere med

tilstedeværelse i Niger, og iii) evidensbaserede erfaringer fra implemente-

ringen af Danmarks engagement i Niger.

Det bilaterale udviklingsprogram forventes gennemført gennem seks eller syv

delegerede partnerskaber og et eller to direkte danske engagementer. Dette

afspejler et øget ambitionsniveau for Danmarks engagement i forhold til de

otte delegerede samarbejdsengagementer i det tidligere bilaterale program.

Ambitionen understøttes dog af en allerede besluttet forøgelse af ressourcer

på ambassaden i Ouagadougou. Valget af partnere vil være baseret på solide

økonomiske vurderinger og kapacitetsvurderinger af hver enkelt partner, også

under hensyntagen til tidligere erfaringer. Partnerne i det bilaterale program

forventes at omfatte nationale myndigheder, NGO’er, multilaterale organi-

sationer og andre bilaterale partnere med henblik på at sikre et robust og

fleksibelt program med forskellige modaliteter, der kan tilpasses uforudsete

udviklinger og hændelser.

I lyset af ambitionen om at styrke Danmarks tilstedeværelse i Niger og øge

den politiske dialog med Niger har ambassaden taget skridt til at styrke det

logistiske set-up i Niamey og etableret et mobilt kontor ved EU-delegationen

samt anskaffet en diplomatbil med fuldtidschauffør med henblik på at under-

støtte det stigende antal missioner. Selvom det vil blive undersøgt, hvordan

man yderligere kan øge tilstedeværelsen i Niamey (projektkontor, rådgivere,

kortidskontrakter osv.), vil ambassaden i Ouagadougou fortsat være ansvarlig

for den politiske dialog med regeringen og overvågningen af projekter under

det bilaterale udviklingsprogram. Ambassaden forventer at påtage sig missi-

oner til Niamey på månedlig basis og øge hyppigheden af de økonomiske

monitoreringsbesøg.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Det bilaterale udviklingsprogram

6. Det bilaterale udviklingsprogram

I dette afsnit beskrives det bilaterale udviklingsprogram for Niger 2023-2027.

Udviklingsprojekterne vil i vid udstrækning bygge på tidligere danske erfa-

ringer. Det bilaterale program har ikke til hensigt at dække alle aspekter af de

tre strategiske mål, men skal snarere fungere i komplementaritet med andre

danske programmer, initiativer og instrumenter. Endvidere vil der blive sikret

synergi mellem den danske indsats og det bredere EU-engagement i Niger,

herunder det flerårige vejledende program for Niger 2021-2027, der har fokus

på regeringsførelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt vækst og grøn

økonomi.

Prioriteter og strategiske overvejelser omkring det

bilaterale udviklingsprogram

Det bilaterale udviklingsprogram vil på dynamisk vis adressere skrøbelighed

med henblik på at kombinere hurtige resultater med langsigtede forandrings-

processer, der direkte bidrager til de overordnede danske politiske prioriteter.

De bilaterale udviklingsprojekter vil rette sig mod de områder, hvor behovene

er størst, og hvor fredsopbygningen, konfliktforebyggelsen og styrkelsen af

modstandsdygtigheden vil være mest effektiv. Skulle den sikkerhedsmæs-

sige og politiske situation forværres yderligere, vil det blive vurderet, om der

er behov for at udskiftning af projekter eller instrumenter i det bilaterale

program. Desuden vil der i programmet afsættes tilstrækkelige ikke-allokerede

midler og fleksibilitet til at imødegå uforudsete udviklinger. En stærk konflik-

tanalyse og konfliktsensitivitet i vores arbejdsmåde vil være centralt for moni-

torering og tilpasningen af vores engagementer. Det bilaterale udviklingspro-

gram vil desuden tjene som en indgangsvinkel til politisk og strategisk dialog

med den nigerske regering og internationale partnere som EU, herunder om

Team Europe-initiativer, FN og andre multilaterale organisationer, Sahel-koaliti-

onen, Alliance Sahel og P3S-initiativet.

Sikring af god regeringsførelse, legitimitet og effektive statsinstitutioner

vil være et vigtigt tværgående aspekt. Ud over det nationale niveau vil vi

bestræbe os på at inkludere lokale beslutningstagere, lokalsamfund, civilsam-

fundet og den private sektor. Det bilaterale program vil også søge at tilpasse

sig andre bilaterale og multilaterale donorer og sikre samarbejde. Programmet

vil bidrage til at adressere ulighed, med særlig opmærksomhed på kvinder,

unge og marginaliserede grupper. For at gøre Danmarks engagement mere

reaktivt over for det, den unge generation er optaget af og drømmer om, vil vi

undersøge mulighederne for at samarbejde med og konsultere unge.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Det bilaterale udviklingsprogram

Bilaterale udviklingsprojekter til støtte for styrket

stabilitet, forebyggelse af konflikter, fordrivelse og

irregulær migration

Som understøttelse af det første strategiske mål vil det bilaterale udviklings-

program fokusere på konfliktforebyggelse og stabilitetsinitiativer. Derudover

vil det bilaterale program fokusere på at håndtere irregulær migration og til at

uddybe den politiske dialog med bl.a. Indenrigsministeriet i Niger. Følgende

projektaktiviteter er planlagt:

Fred og stabilitet

Danmark vil fortsat støtte Nigers højtstående myndighed for fredsopbygning

(HACP), som er en unik offentlig enhed med politisk mandat til at forebygge

og håndtere konflikter, der kan opstå mellem lokalsamfund og stat. HACP har

været en aktiv spiller i forhold til konfliktmægling siden midten af 1990’erne;

HACP nyder stor troværdighed og er kendt for sin evne til at bringe alle

væsentlige interessenter til forhandlingsbordet. Danmark vil have et strate-

gisk fokus på yderligere at øge HACP’s kapacitet til at levere på sit mandat,

der dækker alt fra konfliktforebyggelse og afbødning til fredsopbygning vha.

diverse værktøjer og instrumenter. Med udgangspunkt i erfaringerne fra

gennemførelsen af landeprogrammet 2017-2022 kunne en fremtidig støtte

omfatte en styrkelse af modstandsdygtigheden hos lokalsamfund i udsatte

områder, en yderligere styrkelse af regeringsførelsen og statens legitimitet

ved hjælp af mobilisering og koordinering af lokale og regionale myndighe-

ders tilstedeværelse på lokalsamfundsniveau. I praksis gøres dette ved at

koordinere og sikre basale sociale ydelser, rets- og sikkerhedsydelser og lokale

politiinitiativer. For at forhindre konflikter, for at imødegå fremkomsten af

selvforsvarsgrupper og for at fremme social sammenhængskraft kan lokale

fora, der muliggør dialog med den lokale regering, inkluderes. Danmark kunne

bidrage til at styrke den strategiske styring af fredsskabende interventioner

på lokalt niveau ved at støtte de regionale sikkerhedsråd (CDS) i at være det

centrale koordineringsled mellem lokale stabiliseringsaktiviteter og national

stabiliseringspolitik. Mange partnere og aktører er engageret i fred og stabi-

lisering i Niger, og HACP’s rolle i forhold til at koordinere interessenter for at

fremme en integreret tilgang fra tidlig varsling og stabilisering til udvikling

kunne støttes for at fremme integrationen af HDP-neksus i krisestyringen.

Håndtering af migration

Danmark vil støtte relevante nationale institutioner i effektiv og integreret

styring og koordinering af migrationen, herunder en implementering af

nationale politikker og internationale forpligtelser såsom Global Compact

for Migration. En af hovedudfordringerne for staten og dens partnere har

været formuleringen af en langsigtet vision for udvikling og implementering

af bæredygtige strategier til at imødegå irregulær migration og tilskynde til

initiativer, der kan stabilisere områder med høj migrationstæthed via socioøko-

nomisk udvikling, men også tilbyde potentielle migranter muligheder for lovlig

og cirkulær migration. I september 2020 blev Indenrigsministeriet i Niger

ansvarlig for landets første nationale migrationspolitik 2020-2035. Danmark

står stærkt i forhold til at støtte migrationshåndtering, og det vil være en prio-

ritet fortsat at støtte de nationale institutioners implementering af den natio-

nale strategi og langsigtede visioner for migrationshåndtering.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Det bilaterale udviklingsprogram

Danmark har betydelig erfaring med at arbejde med IOM, som kan være

udgangspunkt for et nyt bilateralt projekt. For eksempel har Danmark gennem

dette partnerskab arbejdet sammen med Statens Statistikinstitut om at udvikle

en national migrationsdata platform, som der kan bygges videre på i en ny

fase. Da mange migranter bevæger sig frit og lovligt rundt i ECOWAS-zonen,

kunne man udforske aktiviteter, der understøtter lovlige migrationsveje.

Danmark har erfaring med at samarbejde med myndighederne om digitali-

sering af rejsedokumenter, hvilket især letter migrationen for de irregulære

migranter, der ønsker at vende tilbage til deres oprindelsesland, men mangler

de rette papirer.

Niger er i stigende grad en slutdestination for regional migration, især på

grund af uformelle jobmuligheder i udvindingsindustrien (primært guld), og

det ville være relevant at undersøge, hvordan man kan koble stabiliserings-

og menneskerettighedsinitiativer sammen i overensstemmelse med det

tredje strategiske mål. Projektet vil lægge særlig vægt på unge og kvindelige

migranter, der er udsat for en række forstærkede risici.

Bilaterale udviklingsprojekter til støtte for klimatilpasning

og styrkelse af modstandsdygtigheden

Til støtte for det andet strategiske mål vil det bilaterale udviklingsprogram

understøtte en tilpasning til klimaforandringer med fokus på vand- og land-

brugssektoren. Konkrete indsatser vil blive udviklet, så de opfylder målene for

klimatilpasning (og miljø), der fastsat er for Niger. Følgende projektaktiviteter

er planlagt:

Vand og sanitet

Vi vil øge antallet af mennesker, der har adgang til rent drikkevand, sanitet

og hygiejne i landdistrikter, hvor klimaforandringerne for alvor påvirker den

fattigste del af befolkningen, herunder kvinder og børn. Baseret på tidligere

erfaringer kunne danske udviklingsmidler blive kanaliseret via den fælles

finansieringsmekanisme (MCF), der består af både stats- og partnerfonde, som

udgør den nigerske regerings primære værktøj til finansiering af offentlige

investeringer i vandsektoren. Med henblik på at forbedre styringen af sektoren

kunne Danmark desuden opbygge kapacitet hos centrale myndigheder,

særligt i forhold til i højere grad at imødekomme lokale behov og prioriteter i

forhold til vand, sanitet og hygiejne.

Et vigtigt princip for den fremtidige støtte vil være at anvende dansk finan-

siering via HDP-neksus-indsatser, der kombinerer akut levering af vand- og

sanitetstjenester med opbygning af modstandsdygtighed og langsigtet

bæredygtig udvikling. Erfaringer har vist, at håndtering af humanitære nødsi-

tuationer inden for vand-, sanitets- og hygiejne ikke altid passer nemt ind i

en eksisterende programmatisk tilgang. For at imødekomme akutte behov

kunne Danmark etablere humanitær støtte med det formål at finde løsninger

på de presserende problemer med adgang til vand-, sanitets- og hygiejne for

de mest udsatte befolkningsgrupper, herunder internt fordrevne. For at sikre

fleksibilitet og mulighed for at reagere hurtigt kunne en situationsbestemt

tilpasningsfond udforskes sammen med Vandministeriet for at løse specifikke

humanitære vand-, sanitets- og hygiejneproblemer for internt fordrevne.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Det bilaterale udviklingsprogram

Vandressourceforvaltning

Bedre forvaltning af Nigers vandressourcer vil være afgørende for en tilpas-

ning til klimaforandringer og for at sikre retfærdig og fredelig adgang til

vandressourcer. Baseret på Danmarks lange erfaring inden for vandsektoren

vil vi øge vores støtte til integreret vandressourceforvaltning. Prioriteterne i

den nationale handlingsplan for integreret vandressourceforvaltning vil være

retningsgivende for identifikationen af fremtidig støtte, og udformningen af

projektet vil ske i tæt samarbejde med det nigerske Vandministerium.

Evalueringer af dansk støtte til vandsektoren i Niger viser, at der er behov for

at genoverveje partnere og fremgangsmåder, så håndteringen af udfordrin-

gerne ved forvaltning af vandressourcer i lyset af klimaforandringerne kan

foregå mere effektivt. Et fremtidigt projekt kunne derfor fokusere på at styrke

de institutionelle rammer og forvaltningen af vandressourcerne gennem støtte

til såvel nationale som lokale myndigheder i udviklingen af en fælles vision og

et planlægningsværktøj til forvaltning og mobilisering af de nationale vandres-

sourcer til mennesker, husdyrsopdræt- og landbrug.

Eftersom manglende adgang til vandressourcer er en årsag til konflikt i lokal-

samfund, hvor bønderne og pastoralister kæmper om de knappe naturres-

sourcer, herunder vand, kunne projektet bidrage til lokal konfliktmægling og

-løsning. Projektet kunne desuden bidrage til at udvikle klimatilpasningstiltag,

såsom skallering af eksisterende tidlige varslingssystemer til fordel for fattige

og sårbare mennesker.

Lokal og national modstandsdygtighed

Danmark vil bidrage til at reducere ulighed og fattigdom samt mindske

effekten af klimaforandringer ved at forbedre modstandsdygtigheden i

udsatte landdistrikter. Der vil blive lagt særlig vægt på at imødegå ungdomsar-

bejdsløsheden i skrøbelige områder, samtidig med at spørgsmålet om stabi-

litet vil blive adresseret.

Tilpasning til klimaforandringerne gennem introduktion og skallering af

grønne løsninger er kernen i de danske prioriteringer. Solpumper, kunstvan-

dingssystemer, forbedret såsæd og klimasmart landbrug kunne bidrage til at

forbedre indtægterne for de sårbare befolkningsgrupper i konfliktzoner, hvor

nogle ellers kan blive tiltrukket af alternative indtægtskilder, for eksempel ved

tilslutning til terrorgrupper. Støtte kunne også gives til fordrevne personer

og værtsfamilier i de samme områder. Synergi og komplementaritet med det

danskfinansierede IFAD-projekt under det eksisterende regionale program,

rettet mod sammenhængen mellem konflikt, klimaforandringer og migration,

vil blive udforsket.

Modstandsdygtighed i den nationale økonomi samt beskæftigelse er en

supplerende prioritet. Niger har fastsat stærke nationale udviklingsmål om

at bevæge sig ud over landbrug på subsistensniveau, om bedre udnyttelse af

store underjordiske vandressourcer og om at styrke den private sektor inden

for landbrug og agro-virksomhed for at øge den økonomiske vækst og beskæf-

tigelse. Danmark vil undersøge muligheden for at levere rådgivning med en

stærk klimadimension. Erfaring med teknisk rådgivning til bønder har vist

sig positiv gennem en værdikædetilgang. Dette kunne omfatte teknisk støtte

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Det bilaterale udviklingsprogram

til diversificering af afgrøder, opdrætning af kvæg, jordbrug og information

om klimatilpasning via digitale platforme. Der kunne desuden ydes instituti-

onel støtte til regionale landbrugskamre og relevante nationale netværk med

udgangspunkt i tidligere, positive erfaringer.

Danmark vil også undersøge muligheden for at støtte adgang til finansiering

af klimarelevante investeringer fra bønder, der er afhængige af regnvandsba-

seret og kunstvandet landbrug, i form af nye og innovative finansieringsme-

kanismer, herunder mekanismer, der mobiliserer mere privat finansiering til

sektoren. Muligheden for subsidiering af små vandingsinfrastrukturer eller for

udvikling af en lånemekanisme til støtte af kunstvandingsinfrastrukturer vil

ligeledes blive undersøgt, potentielt i synergi med engagementet i vandsek-

toren. Finansieringsmekanismer for klimarelevante investeringer, der kunne

undersøges, omfatter garantiinstitutioner, såsom Africa Guarantee Fund,

GuarantCo og IFU’s High Risk High Impact Initative.

Bilaterale udviklingsprojekter til fremme af god

regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling

mellem kønnene

Til støtte for det tredje strategiske mål vil det bilaterale udviklingsprogram

fokusere på at styrke god regeringsførelse, civilsamfund og menneskeret-

tigheder. Derudover vil det strategiske mål omhandle ligestilling og SRSR. Et

særligt fokus vil være på kvinders, unges og marginaliserede gruppers rettig-

heder. Følgende projektaktiviteter er planlagt:

Demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder

Danmark har et stærkt og langvarigt samarbejde med civilsamfundsorganisa-

tioner og uafhængige nationale myndigheder om at skabe dialog om, beskytte

og forsvare menneskerettighederne og sikre ansvarlige og inkluderende

organisationer. Danmark er en kendt og betroet partner på dette område, og

vores fortsatte engagement er relevant for fortsat at hjælpe med at udvikle

civilsamfundets og de uafhængige nationale myndigheders kapacitet, så de

kan agere meningsfuldt og konstruktivt med de nigerske regeringsmyndig-

heder om demokratisk regeringsførelse. Det påtænkte projekt vil være menne-

skerettighedsbaseret i sin tilgang og være særligt opmærksom på at sikre,

at kvinders, unges og marginaliserede gruppers rettigheder beskyttes og

forbedres. Støtten vil via informations- og uddannelsesaktiviteter være rettet

mod borgerne med henblik på at skabe tiltro og kapacitet til at håndhæve

menneskerettighederne over for myndighederne.

Projektet vil bygge på tidligere erfaringer med at støtte civilsamfundet og

uafhængige nationale institutioner. Finansieringen forventes hovedsageligt

at gå til civilsamfundsorganisationer, der via en fond vil kunne søge støtte

til forslag med fokus på et antal tematiske områder, såsom menneskerettig-

heder, ansvarlighed og adgang til kvalitetsmedier og information. Dette er

især relevant i en kontekst med flere og flere desinformationskampagner, der

er udviklet til at manipulere med den offentlige opinion i regionen og i Niger.

Et særligt fokus vil være på lokalt baserede CSO’er for at sikre, at demokratisk

regeringsførelse og menneskerettigheder også fremmes og respekteres uden

for storbyerne. Særlig opmærksomhed vil blive givet til unge organisationer

med kun få års erfaring samt ungdomsledede organisationer med henblik på

at hjælpe med at udvikle og fremme en ny generation af CSO’er.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Det bilaterale udviklingsprogram

Projektaktiviteterne kunne også omfatte uafhængige nationale myndigheder

i tråd med tidligere programmer. Denne støtte kunne fokusere på at under-

støtte deres ledelseskapacitet på nationalt og regionalt plan, på deres klage-

behandlingskapacitet, på en forbedring af deres monitorerings- og rappor-

teringskapacitet og på at gøre myndigheder og borgere opmærksomme på

nationale og internationale standarder på deres respektive områder. Danmark

støtter i øjeblikket den nigerske menneskerettighedskommission (CNDH)

og nationale kommunikationsråd (CSC), men andre nationale institutioner

kunne også komme i betragtning. Et partnerskab med uafhængige nationale

myndigheder kan enten forfølges som led i et større engagement sammen

med civilsamfundet, ligesom i landeprogrammet 2017-2022, eller gøres til et

separat projekt for at styrke engagementet med en eller flere af disse myndig-

heder, hvilket yderligere kunne styrke den politiske dialog om kerneproblema-

tikker vedrørende menneskerettigheder og god regeringsførelse.

Ligestilling og SRSR

For at øge ligestillingen mellem kønnene vil Danmark fremme seksuelle og

reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), herunder gennem øget adgang

til SRSR-ydelser. Dette ville i høj grad supplere den potentielle danske finansie-

ring af pigers uddannelse i Niger gennem brug af multilaterale instrumenter.

Ligestilling og kvinders rettigheder vil blive adresseret på tværs af de danske

aktiviteter, men det vil fortsat være vigtigt også at yde målrettet støtte på

dette område, herunder som et redskab til at forbedre den politiske dialog

med regeringen. Der vil blive bygget videre på erfaringer fra tidligere danske

programmer, herunder i forhold til valg af modalitet. Eksempler på adresse-

ring af ulighed omfatter indsatser, der sigter mod at styrke kvinders og pigers

rettigheder, adgang til omfattende seksualundervisning, adgang til familieplan-

lægning og sundhedsydelser til mødre samt inklusion af og bevidstgørelse hos

mænd og drenge om vigtigheden af ligestilling mellem kønnene og SRSR. Det

tidligere landeprogram lagde vægt på at skabe institutionel kapacitet til effektivt

at adressere den demografiske vækst og problemstillinger vedrørende SRSR.

Ikke-statslige aktører, såsom etniske ledere og civilsamfundsorganisationer, er

også blevet inkluderet. Denne erfaring med at arbejde med både formelle og

uformelle myndigheder kunne styrkes yderligere med fremtidig støtte.

Da 75 % af unge piger bliver gift, før de fylder 18 år, vil omfattende seksualun-

dervisning og tilgængelighed af information til unge piger og unge fortsat være

vigtigt. Der vil blive lagt særlig vægt på at nå ud til udsatte og marginaliserede

kvinder og piger, herunder piger, der ikke går i skole. Nigers regering har lagt

stor vægt i at bremse den demografiske vækst. Danmark vil lægge vægt på at

støtte nationale kapaciteter i at udvikle nationale politikker og programmer og

styrke de nationale institutioners evne til at integrere evidensbaserede analyser

af befolkningsdynamik, SRSR, ligestilling mellem kønnene og sammenhængene

med bæredygtig udvikling. Som en del af det bilaterale program påtænkes

et specifikt projekt med fokus på at fremme ligestilling og kvinders og pigers

rettigheder, herunder SRSR. På grund af den nuværende ustabilitet i Niger vil

der være et særligt fokus på at reagere på kvinders og pigers SRSR-behov i

konfliktsituationer, herunder kampen mod kønsbaseret vold.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Det bilaterale udviklingsprogram

Budget for det bilaterale udviklingsprogram –

opdelt i forhold til finanslov 2023

Forventet

bevilling

Styrket stabilitet og forebyggelse af konflikter,

fordrivelse og irregulær migration

Tilpasning til klimaforandringer og

øget modstandsdygtighed

Fremme god regeringsførelse,

menneskerettigheder og ligestilling

Revision, adaptiv læring, monitorering og evaluering

I alt

Tilpasnings-

reserve

30,0

I alt

135,0

165,0

380,0

60,0

440,0

145,0

10,0

670,0

40,0

130,0

185,0

10,0

800,0

I millioner DKK.

Det foreløbige budget indeholder uallokerede midler og bevillinger til evalue-

ringer og undersøgelser inden for hvert strategiske mål for at sikre, at der er

plads til fleksibilitet og tilpasning i implementeringen af programmet.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Bilag 1: indikatorer

Påvirkningsniveau

Overordnet Vision

“At forebygge voldelige konflikter og understøtte fred og stabilitet gennem god regeringsførelse og respekt for

menneskerettigheder, samt at bekæmpe fattigdom og mindske ulighed ved at styrke modstandsdygtighed og

fremme en inkluderende og bæredygtig vækst”.

Strategiske Mål

Øge stabilitet, forebygge konflikter,

fordrivelse og irregulær migration

med det formål at fremme fredsskabelse

og håndtere grundlæggende årsager til

ændringer i migrationsmønstre, herunder

fordrivelse og irregulær migration.

Klimatilpasning og styrket

modstandsdygtighed

med det

formål at bekæmpe fattigdom og forebygge

kilder til konflikt gennem understøttelse af

øget og lige adgang til vand, vækst i den

grønne økonomi samt jobskabelse.

Fremme god regeringsførelse,

menneskerettigheder og ligestilling

mellem kønnene

med det formål at styrke

demokrati og fremme civilsamfundets

råderum, ansvarlige offentlige institutioner og

menneskerettigheder, herunder ligestilling

mellem kønnene og seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder, for på den måde at

bekæmpe de underliggende årsager til

ulighed, eksklusion, diskrimination og konflikt.

Indikatorer og verificeringsmåder (MoV)

1. Stabilitet

Verdensmål 16.3.3: Konfliktløsnings-

mekanismer.

MoV: Verdensbankens databank.

2. Konfliktforebyggelse

Verdensmål 16.1.2: Konfliktrelaterede

dødsfald.

MoV: ACLED.

3. Fattigdom

Verdensmål 1.2.1: Andel af befolkningen,

som lever under den nationale fattigdoms-

grænse.

MoV: Verdensbankens databank.

4. Migration

Verdensmål 10.7.3: Sikker migration.

MoV: Data fra IOM’s Missing Migrants

Project.

1. Vand og sanitet

Verdensmål 6.1.1: Adgang til drikkevand.

MoV: Verdensbankens databank.

2. Vandressourcer

Verdensmål 6.5.1: Integreret vandressource-

forvaltning.

MoV: IWRM’s dataportal.

3. Modstandsdygtighed

Verdensmål 2.1.2: Forekomst af fødevare-

usikkerhed.

MoV: Verdensbankens databank.

4. Økonomisk vækst

Verdensmål 8.6.1: Andelen af unge, der ikke

er under uddannelse eller i beskæftigelse.

MoV: Verdensbankens databank.

1. God regeringsførelse

Verdensmål 16.6.2: Effektive, ansvarlige og

gennemsigtige institutioner.

MoV: TI’s Corruption Perceptions Index.

2. Menneskerettigheder

Verdensmål 16.a.1: Uafhængige nationale

menneskerettighedsorganisationer.

MoV: GANHRI-status.

3. Uddannelse

Verdensmål 4.5.1: Paritetsindeks for

uddannelse.

MoV: Verdensbankens databank.

4. Ligestilling og SRSR

Verdensmål 5.3.1: Antallet af børneægte-

skaber.

MoV: UNICEF Data.

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Bilag 2: Nøgletal

Indikator

Økonomiske nøgletal

Areal (kvadrat km, tusinde)

Befolkning

Bruttonationalprodukt, BNP (nuværende USD)

BNP-vækst (årlig procent)

BNP per indbygger (nuværende USD)

“Ease of doing business”-indeks (1=mest forretningsvenlige lovgivning)

Regeringens slutforbrug (pct. af BNP)

Skatteindtægter (pct. af BNP)

Netto udviklingsbistand modtaget per indbygger (nuværende USD)

Netto udviklingsbistand modtaget pct. af BNP

Betalingsbalance, pct. af BNP

Samlet ydelse på gæld (pct. af BNI)

Inflation, forbrugerpriser (årlige ændringer i pct.)

Sociale nøgletal

Befolkningstilvækst (årlig pct.)

Forventet levetid ved fødsel, total (år)

Befolkning mellem 15 og 64 år (pct. af samlet befolkning)

Befolkning i byområder (pct. af samlet befolkning)

Dødelighed, under-5 (1.000 levendefødt)

Moderens dødelighed, modelgenereret estimat, per 100.000 levendefødt

Adgang til rent drikkevand (pct. af samlet befolkning)

Læger (per 1.000 mennesker)

HIV-forekomst, total (pct. af befolkningen i alderen 15-49 år)

Indskrevet i grundskole (pct. netto)

Under fattigdomsgrænsen på 1,90 USD per dag (2011 PPP)

(pct. af samlet befolkning)

Laveste 20 procents indkomstandel

Værdi

År

Kilde

1.267.000 km

24.206.636

13.741.378,45 USD

1,4 pct.

567,7 USD

132

15,6 pct.

18,0 pct.

63,9 USD

11,1 pct.

-13,2 pct.

1,4 pct.

3,8 pct.

2020

2021

2020

2019

2020

2019

2020

2021

WB WDI

OECD

WB WDI

3,8 pct.

63 år

48 pct.

17 pct.

509

47 pct.

0,04

0,2 pct.

66,4 pct.

41,4 pct.

7,6 pct.

2020

2017

2020

2016

2020

2019

2018

WB WDI

WB IDA

WB WDI

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Bilag 2: Nøgletal

Indikator

Miljømæssige nøgletal

Skov (pct. af landområde)

Adgang til som minimum basal sanitet (pct. af samlet befolkning)

-udledning (ton per indbygger)

Vedvarende elproduktion (pct. af samlet elproduktion)

Menneskerettighedsnøgletal

Politiske rettigheder, 0-40 point

Civile rettigheder, 0-60 point

Antal vedtagne menneskerettighedsinstrumenter (ud af 13)

Pressefrihedsindeks (1-180)

Værdi

År

Kilde

0,9 pct.

14,8 pct.

0,1 pct.

0,75 pct.

2020

2018

2015

WB WDI

2021

2022

Freedom House

OHCHR

Journalister uden Grænser

Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Danmark – Niger

Strategisk ramme 2023-2027

Marts 2023

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Tlf.: +45 33 92 00 00

Fax: 32 54 05 33

[email protected]

www.um.dk

Design: Kontrapunkt

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk

Teksten kan citeres frit.