Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 75
Offentligt
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 16. marts 2023.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2023 afgives
tilsagn om tilskud på 50,0 mio. kr. til det Digitale Demokrati-Initiativ. Udgiften vil blive afholdt af
de bevillinger, som opføres på finansloven for 2023 under Udenrigsministeriet på
§ 06.32.08. Øvrig
bistand.
Baggrund
Fremme af demokrati og menneskerettigheder er fundamentet i Danmarks udviklingspolitiske
strategi,
Fælles om Verden.
Mange steder i verden udfordres rettigheder og demokratisk udvikling af
autoritære kræfter, både fysisk og online. Nye teknologier kan misbruges til overvågning, undertryk-
kelse og manipulation af information. På samme tid kan digitale platforme repræsentere muligheder
for at mobilisere lokale demokratikræfter, organisere fredelige protester og styrke det demokratiske
råderum.
Der er derfor behov for fokuseret støtte til det digitale demokrati især i udviklingslande præget
af autoritære tendenser. Det handler om øget medindflydelse i lokalsamfund eks. gennem online
dialogrum, beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere online og afdækning af regeringers brug af
overvågningssoftware. Samtidig er der et behov for at støtte uformelle aktører og sociale bevægelser,
der ofte har sværere ved at modtage udviklingsmidler, men som udgør en central del af lokale og
folkelige civilsamfund.
Det Digitale Demokrati-Initiativ har som målsætning at støtte lokale græsrodsbevægelsers kamp
for demokrati i den digitale tidsalder og bygger på erfaringer fra det danske multi-stakeholder
initiativ,
Tech for Democracy.
Det Digitale Demokrati-Initiativ forventes at blive et Team Europe
Democracy-initiativ med betydelig støtte fra EU. Programmet er et centralt bidrag til Danmarks
samlede indsats for demokrati og menneskerettigheder og en væsentlig dansk leverance til præsident
Joe Bidens demokratitopmøde,
US Summit for Democracy II,
der afholdes d. 27.-30. marts 2023,
hvoraf d. 27.-28. marts er opvarmningsdage.
Det Digitale Demokrati-Initiativ bidrager særligt til opfyldelsen af verdensmål 16 (fred, retfærdig-
hed og stærke institutioner).
Projektbeskrivelse
Det Digitale Demokrati-Initiativ skal støtte lokale civilsamfundsaktører i det globale syd til at
fremme demokrati og menneskerettigheder gennem digitale teknologier og beskytte disse aktører
b.
AS002119
Udenrigsmin., j.nr. 2022-32406