Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 46
Offentligt
2659366_0001.png
Freds- og stabiliseringsindsatser i en ustabil verden
Årsrapport 2021
Den Interministerielle Samtænkningsstyregruppe
1
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
Indhold
FRED OG STABILISERING I EN USTABIL VERDEN ........................................................... 3
RESUMÉ: FONDENS PROGRAMMER 2021 ....................................................................... 5
FORVENTNINGER TIL 2022 .......................................................................................... 6
CIVILE UDSENDELSER I 2021 ...................................................................................... 7
I FOKUS: DILEMMA I AFGHANISTAN ............................................................................. 8
REGIONALE PROGRAMMER
............................................................................................ 9
AFGHANISTAN............................................................................................................ 9
SYRIEN OG IRAK ........................................................................................................ 9
I FOKUS: DANSK STØTTE TIL KVINDECENTRE I SYRIEN ................................................ 11
UKRAINE ................................................................................................................. 12
GEORGIEN ............................................................................................................... 12
I FOKUS: MAINSTREAMING AF KVINDER, FRED OG SIKKERHED ..................................... 14
AFRIKAS HORN ........................................................................................................ 14
SAHEL ..................................................................................................................... 16
I FOKUS: DANMARK FINANSIERER FØRSTE FN-STUDIE OM PIRATERI I VESTAFRIKA ........ 19
GUINEABUGTEN ....................................................................................................... 20
FONDENS ARBEJDE MED
NI AF FN’S VERDENSMÅL
....................................................... 22
FN’S FREDSOPBYGNINGS-FOND
................................................................................. 23
FN-PULJEN ............................................................................................................... 23
DANSK FOKUS PÅ FN-VETERANER .............................................................................. 24
I FOKUS: STØTTE TIL DE IRAKISKE MILITÆRE UDANNELSESINSTITUTIONER .................. 25
Forsidebillede:
Instruktører fra Hjemmeværnet gennemfører instruktørkursus ved National Army Academy, Ukraine.
Foto: Hjemmeværnskommandoen.
2
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
FRED OG STABILISERING I EN USTABIL VERDEN
Freds- og Stabiliseringsfonden (fonden) bidrager til international fred og sikkerhed gennem samtænkte
indsatser i skrøbelige og konfliktramte lande og områder.
2021 var et skelsættende år for fonden, der i høj grad illustrerede, hvor vanskeligt det er at arbejde i
skrøbelige og konfliktramte regioner.
Fonden fokuserer på styrke fundamentet for bæredygtig fred og stabilisering i skrøbelige kontekster.
Dette gøres hovedsagligt gennem kapacitetsopbygningsprojekter i krydsfeltet mellem sikkerhed og
udvikling. Fonden udmønter mere end 500 mio. kr. årligt både gennem flerårige regionale programmer
samt enkeltindsatser som reaktion på pludseligt opståede behov for stabilisering og fredsopbygning.
Årsrapporten for 2021 fokuserer på de flerårige programmer i Sahel-regionen, Afrikas Horn,
Guineabugten, Irak og Syrien og Ukraine samt bidrag til FN. Indsatsen i Ukraine i 2021 støttede lokal
sikkerhed og sammenhængskraft i Østukraine samt reformen af det ukrainske forsvar. Her støttede
Dnmark med blandt andet rådgivere, mobile træningshold og tolkebidrag, herunder til den britiske
træningsmission Operation Orbital. Flere af indsatserne i Ukraine blev indstillet eller omlagt efter den
russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022.
Fonden støtter også en lang række indsatser verden over gennem mindre bevillinger. Det drejer sig
eksempelvis om kapacitetsopbygning af myndighederne på Seychellerne inden for kemiske, biologiske,
radiologiske og nukleare våben (CBRN) og udvikling af træningsmateriale. Det omfatter ligeledes dansk
instruktørstøtte fra Forsvaret til FN’s arbejde med håndtering af improviserede sprængladninger i Sri
Lanka. Listen er lang og typen af indsatser forskelligartet, men de har alle det tilfælles, at de forsøger at
modvirke og forebygge udbrud af konflikt. Herunder de deraf afledte og ofte fatale konsekvenser for det
pågældende lokalsamfund, land eller region.
I august 2021 overtog Taliban magten i Afghanistan. Dansk udviklingsbistand, der støttede afghanske
regeringskontrollerede strukturer, blev sat i bero. Situationen efter Talibans magtovertagelse var en helt
anden end den, som Freds- og Stabiliseringsprogrammet tog udgangspunkt i, med sit fokus på opbygning
af bl.a. den afghanske politistyrke. Efter Talibans magtovertagelse valgte fonden at sætte programmet i
bero og kun videreføre et mindre projekt, der fokuserer på lokal fredsopbygning. Ligeledes blev
programmet i Etiopien fra årets udgang sat på pause pga. konflikten i Tigray.
Fonden fokuserer på bæredygtig fredsopbygning og stabilisering og har derfor et langsigtet perspektiv.
Dette betyder, at fonden i 2021 valgte at fortsætte sit engagement i flere af de lande, hvor den har været
engageret med samtænkte Freds- og Stabiliseringsprogrammer. Fonden godkendte således nye flerårige
programfaser i Ukraine, Syrien og Irak og Guineabugten. Alle programmer er formuleret i tæt samarbejde
mellem Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.
Endelig påbegyndte et eksternt konsortium af Nordic Consulting Group og Ecorys i juli 2021 en større
evaluering af fonden. Evalueringen omfatter perioden 2014-2020 og dækker hele porteføljen af
programmer og engagementer med fokus på tre casestudier: Afrikas Horn, Syrien og Irak og Sahel.
Evalueringen slår fast, at fonden har været et relevant instrument for Danmarks engagement i skrøbelige
og konfliktramte sammenhænge på både politisk niveau og i de konkrete indsatser.
3
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
Den eksterne evaluering peger bl.a. på, at den samtænkte tilgang skaber reel merværdi ift. andre
instrumenter. Evalueringen vurderer samtidig, at selvom samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og
Forsvarsministeriet er konsekvent på ledelsesniveau, er mulighederne for samtænkning og synergi ikke
udnyttet fuldt ud. Konklusionerne fra evalueringen vil sætte retningen for udarbejdelsen af den nye
strategiske ramme og operationelle guidelines for fonden, som forventes offentliggjort primo 2023. Bl.a.
vil der på baggrund af evalueringen være stort fokus på at formulere målbare og mere realistiske
målsætninger i de nye programmer, herunder næste fase af programmet for Afrikas Horn, der forberedes
i 2022.
Denne årsrapport opridser de væsentligste resultater og indsatser, som blev støttet under fonden i 2021.
God læselyst!
Den Interministerielle Samtænkningsstyregruppe
4
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0005.png
RESUMÉ: FONDENS
PROGRAMMER 2021
Fonden er en interministeriel fond, der blev
oprettet i 2010 med det formål at sikre
samtænkning
af
danske
freds-
og
stabiliseringsindsatser.
Fondens
indsatser
finansieres med både udviklingsmidler (ODA)
og ikke-udviklingsmidler (non-ODA) fra
Udenrigsministeriet og ikke-udviklingsmidler fra
Forsvarsministeriet.
I implementeringen af de indsatser, som fonden
finansierer, kan der trækkes på faglig ekspertise
på tværs af centraladministrationen og relevante
myndigheder som eksempelvis Forsvaret,
Hjemmeværnet,
Beredskabsstyrelsen
og
Rigspolitiet. Det gør fonden til et bredt
anvendeligt instrument, og indsatserne kan
sammensættes til en specifik opgave i en konkret
kontekst.
Fondens midler i 2021
Finansieringskilde
1
Ramme Forbrugt
UM (ODA)
UM (non-ODA)
FMN (non-ODA)
I alt
382,6
11,3
102,5
496,5
379,2
11,3
100,2
490,7
.
Figur 1: Fordeling af fondens midler i 2021 angivet i mio. kr. I alt
ca. 490 mio. kr.
Afghanistan: En drastisk ny situation
Situationen i Afghanistan ændrede sig
fundamentalt, da Taliban rykkede ind i Kabul
den 15. august 2021 og efterfølgende indsatte en
ny
de-facto
regering.
Alle
danske
stabiliseringsindsatser, der støttede afghanske
regeringskontrollerede strukturer, blev i den
forbindelse sat på pause.
Syrien og Irak: Fortsat vanskelig
sikkerhedsmæssig og politisk kontekst
I Syrien og Irak har det regionale program fokus
på FN’s arbejde med at facilitere forhandlinger
om afslutning på konflikten i Syrien, styrkelse af
det syriske civilsamfund, samt forbedring af
sikkerheden og kapacitetsopbygning af den
irakiske regering og civilsamfund. Fem nye
engagementer blev indledt i 2021, og
formuleringen af en ny fase af programmet for
perioden 2022-2025 blev færdiggjort og
godkendt.
Ukraine: Styrkelse af det ukrainske forsvar
og lokal sikkerhed i Øst
Ukraine-programmet bidrog dels til at udvikle og
styrke det ukrainske forsvar, og dels til at støtte
lokal sikkerhed og sammenhængskraft i
Østukraine gennem
FN’s Recovery and
Peacebuilding Programme.
I 2021 var fondens budget i alt 514 mio. kr.,
hvilket var samme niveau som i 2020. Af de
samlede antal midler var ca. 80 pct.
udviklingsmidler fra Udenrigsministeriet.
Fondens midler implementeres hovedsagligt
gennem
flerårige
freds-
og
stabiliseringsprogrammer. Dette gjorde sig også
gældende for 2021, hvor programmerne i Syrien-
Irak og Afghanistan budgetmæssigt udgjorde de
største poster
–
se figur 1, der viser fordelingen
af fondens midler.
Det følgende afsnit vil opridse de væsentligste
udviklinger under de forskellige freds- og
stabiliseringsprogrammer:
5
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
I 2021 bidrog Danmark med udsendte rådgivere
og træningshold for at fremme reformen af det
ukrainske forsvars uddannelsessystem. Dette
blev gjort med ambitionen om at uddanne det
ukrainske forsvar i NATO’s standarder og øge
kendskabet til disse. Danmark støttede også
videreuddannelse af ukrainske officerer ved det
baltiske forsvarsakademi BALTDEFCOL.
NATO: Fælles fodslag med Georgien
I 2021 har Danmark fortsat støtten til
NATO’s
indsatser i Georgien med to udsendte rådgivere.
Den
ene
rådgiver
er
udsendt
af
Beredskabsstyrelsen og støtter georgisk
krisehåndtering, mens den anden rådgiver er
udsendt af Hjemmeværnet for at bidrage til
opbygningen
af
et
trænings-
og
evalueringscenter i samarbejde med NATO.
Afrikas Horn: Indsats mod ekstremisme
Situationen på Afrikas Horn er fortsat præget af
ustabilitet, herunder nationale politiske kriser i
Etiopien og Somalia. Implementeringen af
programmet i Etiopien blev fra januar 2022 sat
på pause pga. konflikten i Tigray. Programmet
for Afrikas Horn har et regionalt fokus på støtte
til genopbygning, forebyggelse og bekæmpelse af
voldelig ekstremisme og grænseoverskridende
og organiseret kriminalitet til lands og til vands
samt kapacitetsopbygning af nationale og
regionale konflikthåndteringskapaciteter.
Sahel-regionen: Konfliktforebyggelse og
konflikthåndtering
Det regionale program i Sahel fokuserede på
konfliktforebyggelse, forsoning, demokratisk
kontrol med sikkerhedssektoren, respekt for
menneskerettigheder og bekæmpelse af
ekstremisme og organiseret kriminalitet.
Konteksten er svær at operere i, og den
nuværende programfase er blevet forlænget pga.
forsinkelser i implementeringen.
Guineabugten: Kompetenceopbygning til
søs
Dansk søfart har betragtelige kommercielle
interesser i Guineabugten, hvor samtlige
kidnapninger til søs globalt fandt sted i 2021.
Freds- og stabiliseringsprogrammet fokuserer på
at styrke maritim sikkerhed og koordination i
regionen.
Programmet har særligt fokus på maritim
lovgivning, regional koordination samt
kompetenceopbygning
af
maritime
specialstyrker
og
etablering
af
to
træningsfaciliteter for maritime myndigheder i
Ghana og Nigeria.
Programmet bidrog bl.a. til Nigerias første
domfældelse for pirateri i 2021 og har finansieret
en FN-rapport om pirateri. Derudover har
programmet bistået Ghana med vedtagelse af
procedurer for maritim koordination mellem
maritime myndigheder og flåden.
FN: Styrkelse af FN’s
fredsindsatser
Danmark
støttede
i
2021
FN’s
Fredsopbygningsfond (UN PBF), der har særligt
fokus på konfliktforebyggelse, stabilisering og
fredsopbygning i lande og regioner, som har
været, er, eller er i risikogruppen for at blive ramt
af voldelige konflikter. I 2021 havde UN PBF
bl.a. fokus på at styrke regionale
fredsopbygningsindsatser i særligt Sahel-
regionen, samt styrke kvinder og unges
deltagelse i fredsprocesser og fredsopbygning.
FORVENTNINGER TIL 2022
Fonden har eksisteret siden forsvarsforliget i
2010, og det er derfor tid til at gøre status over
fondens strategi, struktur og indsatsområder for
at sikre, at fonden fastholder sin nytteværdi som
et centralt udenrigs- og sikkerhedspolitisk
instrument. Dette skal ses særligt i lyset af, at
skrøbelige stater har fået gradvist mere fokus i
dansk udviklingspolitik, hvilket fonden skal
finde sin rolle i.
I 2022 vil anbefalingerne fra evalueringen af
fonden lægge grund til nye og gentænkte
strategiske prioriteter for fonden. Evalueringen
af fonden løb indtil marts 2022, hvorefter
arbejdet med gentænkningen af fonden
begyndte. Arbejdet forventes færdiggjort primo
2023.
6
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0007.png
CIVILE UDSENDELSER I 2021
I 2021 bidrog Danmark igen med civile eksperter
til internationale krisestyringsindsatser og
valgobservationsmissioner finansieret gennem
Freds- og Stabiliseringsberedskabet (FSB).
landets integrerede grænseadministration i tråd
med internationale standarder.
Danmark udsender eksperter til strategisk
prioriterede stillinger. I oktober 2021 var
Danmark det land i Europa, der bidrog med flest
sekunderede eksperter per indbygger til EU’s
civile Common Security and Defense Policy-
missioner.
48 valgobservatører
I 2021 havde FSB fortsat udsendt danske
valgobservatører
som
kort-
eller
langtidsobservatører gennem EU, OSCE og
andre internationale organisationer. I 2021 blev
der, ligesom i 2020, udsendt væsentligt færre
danske valgobservatører end normalt gennem
FSB pga. COVID-19. I alt blev 48
valgobservatører udsendt til valg i bl.a. Irak,
Gambia, Georgien og Nordmakedonien. Til
sammenligning
udsendte
FSB
186
valgobservatører i 2019.
Som udsendt observatør har man til opgave at
monitorere overholdelsen af internationale
standarder for valg. Dette omfatter blandt andet
monitorering af valgkampagner, besøg på og
observation af valgsteder og tilsyn med
optællingsprocesser.
29 udsendte fra Rigspolitiet
Rigspolitiet havde i løbet af 2021 udsendt 29
politirådgivere til forskellige internationale
missioner. Støtten havde
især fokus på EU’s
krisestyrings- og kapacitetsopbygningsmissioner
i Ukraine, Somalia, Kosovo og Georgien samt
reformarbejdet med sikkerhedssektoren i Irak.
Derudover ydede danske politirådgivere udsendt
til Afrikas Horn rådgivning til internationale
organisationer og lokale indsatser i regi af
UNODC og East African Standby Forces
(EASF), herunder særligt til bekæmpelsen af
organiseret kriminalitet samt på det maritime
område.
Endvidere afviklede 35 politiinstruktører i alt
783 dages træning i informationsdeling,
strategisk ledelse og evaluering samt indsatser
mod seksuel og kønsbaseret vold (SGBV).
Billede 1: RACC-Træning, eksamensbevisceremoni. Foto:
EUCAP Sahel Mali/RACC.
62 rådgivere til krisestyringsmissioner
FSB havde i 2021 enten udsendt eller forlænget
62 rådgivere til krisestyringsmissioner i b.la.
Ukraine, Irak, Somalia, Mali, Niger og Libyen.
I Ukraine støtter FSB generelt indsatser, der
styrker landets civile sikkerhedssektorreform
gennem EU's civile rådgivningsmission
(EUAM). Derudover udsendte FSB eksperter til
OSCE’s monitoreringsmission (SMM), der
havde til formål at observere og rapportere om
situationen i Ukraine samt bidrage til at reducere
spændinger og fremme fredelig sameksistens.
I Irak bidrager FSB fortsat til EU's civile
rådgivningsmission (EUAM), der støtter
implementeringen
af
Iraks
nationale
sikkerhedsstrategi
og
reform
af
sikkerhedssektoren. Derudover støtter FSB
NATO’s indsats ift. styrkelse af kvinder, fred og
sikkerhedsdagsordenen gennem udsendelse af
en WPS-koordinator til NATO missionen i Irak
(NMI).
I Libyen bidrager FSB stadig til EU's civile
mission
(EUBAM),
der
gennem
kapacitetsopbygnings-aktiviteter støtter de
libyske myndigheders bestræbelser på at styrke
7
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0008.png
Træningerne foregik ved UNDP i Irak,
UNODC i Somalia, EASF i Kenya og Burundi,
CMC i Finland og til
”International Police
Officers Course” i Norge.
I FOKUS: DILEMMA I AFGHANISTAN
Danmark havde på tidspunktet for Talibans
indtagelse af Kabul i august 2021 haft et mere end
20-årigt aktivt engagement i Afghanistan. Ud over
et aktivt diplomatisk og politisk samarbejde med
landet,
inkluderede
engagementet
udviklingspolitiske-, nærområde-, humanitære
samt freds- og stabiliseringsindsatser.
Siden begivenhederne i august 2021 fortsatte den
humanitære støtte og beløb sig i 2021 til mere end
500 mio. kr. Fortsat støtte fra det internationale
samfund er essentielt til afhjælpning af
Afghanistans yderst alvorlige humanitære krise
med mere end 5,5 mio. internt fordrevne og 2,2
mio. registrerede afghanske flygtninge. Situationen
i landet er stadig yderst anspændt og medfører øget
risiko for regional ustabilitet, terrortrusler samt nye
flygtninge- og migrationsstrømme.
Store
dele
af
Danmarks
langsigtede
udviklingsbistand blev sat i bero efter Talibans
magtovertagelse. Den nuværende situation
nødvendiggør dog mere omfattende initiativer, og
der er en bred erkendelse af, at humanitær
assistance alene ikke er tilstrækkeligt. Det er en
svær og dilemmafyldt situation, hvorfor det er
vigtigt, at dansk støtte gives under skærpede vilkår
og uden at støtte regeringsmyndigheder. Det er i
den aktuelle situation uklart, hvilke muligheder og
behov for freds- og stabiliseringsindsatser der er i
den nuværende afghanske landesituation.
Billede 2: Danmark støttede gennem freds- og stabiliseringsprogrammet for
Afghanistan uddannelse og træning i krigens love og grundlæggende
menneskerettigheder, herunder for kvindelige officerskadetter.
Alle overvejelser om fremtidige danske engagementer
i Afghanistan sker i tæt dialog med ligesindede lande
og under hensyntagen til EU’s pejlemærker med stor
vægt på kvinder og pigers rettigheder.
En bred kreds af Folketingets partier indgik den 3.
december 2021 en politisk aftale om at igangsætte en
uvildig udredning af Danmarks 20-årige indsats i
Afghanistan, som ventes klar i 2024.
8
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0009.png
REGIONALE PROGRAMMER
AFGHANISTAN
Konteksten i Afghanistan ændrede sig på
adskillige fronter i 2021. De danske styrker i
Afghanistan blev trukket hjem ved udgangen af
juni 2021, hvilket markerede afslutningen på 20
års militær tilstedeværelse. Konteksten ændrede
sig dramatisk efter Taliban rykkede ind i Kabul
den 15. august 2021 og efterfølgende indsatte en
ny de-facto regering. Efter Talibans
magtovertagelse blev dansk udviklingsbistand,
der støttede afghanske regeringskontrollerede
strukturer, sat i bero. Dette omfattede
engagementerne med det afghanske politi,
forsvar og sikkerhedsstyrker under freds- og
stabiliseringsprogrammet.
AFGHANISTAN
Periode: 2018-2021
Samlet budget: 408,25 mio. kr.
Overordnede indsatser: 5 (4 i 2021)
Verdensmål: 5, 16 & 17
COVID-19-pandemien. Det gjaldt f.eks.
udfordringer ift. at afholde træning for de
afghanske sikkerhedsstyrker og forsinkelser i en
række infrastrukturprojekter under
NATO’s
fond for den afghanske hær. Støtte til betaling af
lønninger af det afghanske politi fortsatte indtil
Talibans magtovertagelse.
De ubrugte midler, herunder ifm. støtte til det
afghanske politi (LOTFA) og NATO’s fond for
den afghanske hær, er returneret til Danmark og
øvrige respektive donorer.
SYRIEN OG IRAK
I 2021 blev indsatser under fondens freds- og
stabiliseringsprogram for Syrien og Irak
implementeret med det overordnede formål at
reducere den regionale ustabilitet, forebygge
radikalisering, bekæmpe terrorisme, imødegå
irregulær migration og nedbringe antallet af
langvarigt fordrevne. Indsatserne under
programmet blev implementeret af forskellige
partnere inden for tre tematiske indsatsområder:
fredsopbygning
og
retfærdighed,
modstandsdygtighed og genopretning samt
sikkerhed og god regeringsførelse.
Stabiliseringsindsatserne i Syrien og i Irak var
generelt
præget
af
en
vanskelig
sikkerhedsmæssig og politisk kontekst. I Syrien
fortsatte det militære og politiske dødvande uden
fremdrift i den FN-faciliterede fredsproces. I
Irak var situationen især præget af det tidlige
parlamentsvalg, som blev udløst af folkelige
demonstrationer i 2019 og afholdt den 10.
oktober 2021. Valget forløb uden nævneværdige
sikkerhedsmæssige hændelser, men resultatet
blev efterfølgende udfordret med anklager om
valgsvindel. Det har den irakiske højesteret
imidlertid afvist. Danmark bidrog med støtte til
EU's såvel som FN’s
valgobservationsmission i
Irak.
I 2021 bidrog Danmark med en stabiliserings-
støttepakke på 51,5 mio. kr. under programmet
til det nordøstlige Syrien for at afhjælpe de store
behov i området. Den nye støtte var bl.a. rettet
mod aktiviteter, som skulle forbedre basale
De indsatser, der indtil august 2021 modtog
dansk finansiering, omfattede:
•
Støtte til det afghanske politi gennem
Law and Order Trust Fund for
Afghanistan (LOTFA) via et partnerskab
med UNDP.
Støtte til den afghanske hær gennem
NATO’s fond
for den afghanske
nationale hær.
Støtte til at opbygge de afghanske
sikkerhedsstyrkers
respekt
for
menneskerettigheder og humanitær
folkeret.
Støtte til fredsindsatser på lokalt og
nationalt plan via partnerskab med FN.
•
•
•
Inden
Talibans
magtovertagelse
tog
implementeringen af indsatserne fart oven på en
række forsinkelser, primært forårsaget af
9
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0010.png
serviceydelser, sundhed, og rehabilitering af
basal infrastruktur i det nordøstlige Syrien samt
forholdene i lejrene al-Hol og Washokani.
•
SYRIEN & IRAK
Periode: 2019-2021
Samlet budget: 509,85 mio. kr.
Overordnede indsatser: 9 i Irak og 10 i Syrien
Verdensmål: 2, 3, 5, 6, 16.
Gennem UNMAS,
FN’s
organisation
for minerydning, har Danmark
finansieret
støtte
til
minerydningsorganisationer i Irak.
Arbejdet består bl.a. i rydning af miner,
vejsidebomber og andre eksplosiver i
områder i det nordlige og vestlige Irak,
som tidligere var besat af ISIL.
Danmark støttede i 2021 UNITAD,
FN’s organisation for efterforskning af
forbrydelser begået af ISIL. Støtten gik
bl.a. til en specialenhed, der efterforsker
slavehandel og andre forbrydelser begået
mod kvinder og børn. I samarbejde med
bl.a. Microsoft Philanthropies udvikler
og anvender enheden ny teknologi
såsom ansigtsgenkendelsessoftware og
kunstig intelligens til at analysere og
finde mønstre i store mængder videoer,
telefonsamtaler og dokumenter efterladt
af ISIL. Bevismaterialet stilles bl.a. til
rådighed for lande, som ønsker at
retsforfølge ledere af ISIL.
•
Indsatserne omfattede bl.a.:
•
Gennem Syria Recovery Trust Fund
(SRTF) støttede Danmark projekter med
særligt fokus på at styrke sundheds- og
landbrugssektorerne. Fonden havde
gennem udlevering af medicinsk udstyr
og træning samt støtte til isolationscentre
og specialiserede behandlingscentre for
COVID-19-patienter bistået med at
genopbygge det syriske sundhedssystem.
Blandt andet fik sundhedspersonale
tildelt beskyttelsesudstyr og adgang til
medicin. Dette tillod dem at fortsætte
deres arbejde trods forhold, der allerede
før pandemien var vanskelige. Den
danske bistand var øremærket til
”Filling
the
Void”,
der
omfattede
stabiliseringsindsatser i det nordøstlige
Syrien.
Danmark støttede også den syriske
hjælpeorganisation White Helmets, der
består af frivillige redningsarbejdere i
Syrien.
Organisationen
leverer
essentielle ydelser til befolkningen i ikke-
regimekontrollerede områder i det
nordvestlige Syrien. Disse ydelser
omfatter bl.a. eftersøgnings- og
redningsarbejde, brandslukning og
medicinske ydelser. Dansk støtte i 2021
gik også til etablering og drift af
kvindecentre. Centrene er drevet af
kvinder og sikrer, at piger og kvinder kan
blive behandlet af kvindelige læger.
•
Formuleringen af tredje fase af det regionale
Freds- og Stabiliseringsprogram for Syrien og
Irak blev færdiggjort ultimo 2021. Programmet
har som overordnet målsætning at fremme
inklusiv fred og stabilitet, samt modvirke
voldelig ekstremisme og langvarig fordrivelse af
civilbefolkningen.
Hovedparten
af
engagementerne under programmet for 2019-
2021 videreføres og tilpasses de opståede behov
og prioriteringer, f.eks. styrkelse af kvinders
inddragelse og forebyggelse af voldelig
ekstremisme og antiradikalisering. Den høje grad
af videreførelse er bl.a. begrundet i de fortsatte
betydelige behov i begge lande, den vanskelige
kontekst, samt kendskabet til og erfaringer med
relevante samarbejdspartnere i de to lande.
10
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0011.png
I FOKUS: DANSK STØTTE TIL KVINDECENTRE I SYRIEN
I 2021 var fonden med til at støtte en lang række
kvindecentre i det nordvestlige Syrien og sikre en
hjælpende hånd til de mange kvinder i
lokalsamfundet, der er berørte af den årti-lange
konflikt i landet. De 33 centre ledes til daglig af
Syrian Civil Defence (White Helmets).
Dalal, en tidligere sygeplejerske med tre børn, fortalte,
at hun tilbage i 2014 blev medlem af White Helmets
pga. behovet for, at der var en kvinde til stede til at
tage sig af de kvindelige ofre efter bombeangrebene.
I dag er hun leder af et kvindecenter, som dagligt tager
imod ofre for krigen, samt yder behandling til
personer, der er testet positive for COVID-19.
Sammen med de andre medarbejdere begynder hun
dagen med at forberede udstyr og ambulancer, så
centreret er klar til at modtage patienter. Som frivillig
centerleder er hun særlig stolt af de andre frivillige
kvinder, herunder hvordan de tager på hjemmebesøg
hos borgere ramt af COVID-19.
Billede 3: Førstehjælpskursus i Karfa kvindecenter i Aleppo. Foto:
SCD.
Centrene drives af frivilige. Udover at fungere som
sundhedsklinik tilbyder de frivillige også
hjemmepleje og besøger lejre med internt
fordrevne for at udbrede viden om basal
sundhedspleje. De tilbyder medicinsk behandling
og screening af sygdomme, graviditets- og
fødselshjælp, og førstehjælp til almindelige skader.
Kvindecentrene blev støttet gennem projektet
Support to Syria Civil Defence. De første tre
måneder af projektet leverede de frivillige på
centrene over 53.000 sundhedskonsultationer og
gennemførte opsøgende aktiviteter for næsten
22.000 deltagere.
Gennem aktiviteterne blev lokale kvinder oplært i
grundlæggende
førstehjælpstræning,
sikkerhedsøvelser
ved
luftangreb,
brandsikkerhedstræning og bombesikringer,
håndtering af COVID-19 og sikkerhed ved
nødsituationer.
Billede 4: Dalal og Nada. Foto: SCD.
Nada Rashed, som er en af de to kvinder, der sidder i
bestyrelsen for White Helmets, fortalte ligeledes,
hvordan White Helmets har givet kvinderne en
chance for at vise, at de på lige fod med deres
mandlige kollegaer kan arbejde og bidrage til
organisationen. Ifølge Nada er White Helmets åbne
over for at inkludere kvinder både i centrene samt i
administrationen og bestyrelsen.
Ambitionen om at inkludere flere kvinder reflekteres
også i valget af bestyrelsesmedlemmer, hvor der fra
2022
vil
blive
valgt
tre
kvindelige
bestyrelsesmedlemmer i stedet for to. Det har ifølge
hende haft en positiv påvirkning på kvinderne:
”I
andre organisationer, institutioner og NGO’er er kvinderne
blevet mere motiverede til at bevise deres værd. Gennem vores
arbejde har den grundlæggende mentalitet om kvinder i
samfundet ændret sig - selv hos børn, hvor kvinder er blevet mere
accepteret, når det gælder arbejde”,
fortæller Nada.
11
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0012.png
UKRAINE
Det danske program understøttede i 2021
reformeringen af det ukrainske forsvar. Som
supplement til midtvejsevalueringen af
Forsvarets programkomponent i 2020 blev der i
2021 gennemført en midtvejsevaluering af
Udenrigsministeriets støtte til UNDP’s
Recovery and Peacebuilding Program. Begge
evalueringer konkluderede, at aktiviteterne
under programmet bidrog positivt til den
overordnede freds- og stabiliseringsindsats.
Programmet videreføres og opprioriteres i det
nye Freds- og Stabiliseringsprogram for 2022-
2025 med samlet 164 mio. kroner.
UKRAINE
Periode: 2018-2021
Samlet budget: 131,9 mio. kr.
Overordnede indsatser: 2
Verdensmål: 16
rammen af den britiske træningsmission
Operation Orbital samt udsendelse af
sprogofficerer til den canadiske
træningsmission Operation Unifier.
•
Støtte til den igangværende reform af det
ukrainske forsvar for at imødekomme
Ukraines ønske om implementering af
NATO’s
procedurer og standarder,
herunder
gennem
støtte
til
uddannelsesreformering på taktisk,
operativt og strategisk niveau.
GEORGIEN
Danmark havde i 2021 to rådgivere udsendt til
Georgien. Beredskabsstyrelsens rådgiver ledede
kapacitetsopbygning ift. civil krisestyring.
Hjemmeværnets udsendte afsluttede primo 2021
støtte til Joint Training and Evaluation Centre
(JTEC).
På tre seminarer udveksledes erfaringer ift.
optimering
af
samarbejdet
i
krisestyringsorganisationen. Desuden blev
udvidelsen af det georgiske nationale
risikobillede,
indholdet
af
kommende
retningslinjer for landets krisestyringssystem og
udarbejdelse af beredskabsplaner drøftet.
Derudover blev et instruktørkursus gennemført
i samarbejde med Hjemmeværnskommandoen.
Dette gjorde Nationalgarden i stand til selv at
uddanne egne reservister til at støtte Emergency
Management Service i forbindelse med
naturbrande og oversvømmelser.
Flere planlagte aktiviteter måtte udskydes
grundet georgiske arbejdspartneres deltagelse i
COVID-19-responsen samt udstrakte COVID-
19-restriktioner. Den georgiske COVID-19-
respons blev støttet med rådgivning og
erfaringer fra den danske respons samt med en
donation af værnemidler.
Hjemmeværnskommandoen afsluttede i 2021
indsatsen i Georgien i rammen af JTEC.
Indsatsen bestod af en dansk oberstløjtnant (+)
som stabschef i JTEC. Stabschefen bidrog i den
I 2021 omfattede indsatserne bl.a:
•
Støtte til UNDP’s
Recovery and
Peace
Building Programme sammen med bl.a.
EU med fokus på lokalt at styrke
sikkerhed,
sammenhængskraft,
decentralisering og ligestilling. Det gøres
ved at skabe dialog og samarbejde
mellem borgerne, civilsamfund og
myndigheder i de to regioner Lugansk og
Donetsk, som var berørte af konflikten
mellem Ukraine og Rusland.
Bevillinger
til i alt 38 NGO’er i
Østukraine, der arbejder for sikkerhed,
social sammenhængskraft, adgang til
rettergang og kapacitetsopbygning af
lokale medier. Initiativerne kom i alt
44.000 personer til gode blandt
lokalbefolkningen.
Støtte til uddannelse af ukrainske
soldater og instruktører, herunder
gennem udsendelse af rådgivere til
militære
uddannelsesinstitutioner,
udsendelse
af
træningshold
til
uddannelse af militære enheder i
•
•
12
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0013.png
afsluttende del af JTEC til udarbejdelse og
indsendelse af investeringsanmodning til
NATO Trust Fund på 1,8 mio. EUR ift., at
Georgien kan deltage i klassificerede NATO-
øvelser. Derudover undergik JTEC en
transition til NATO’s kommando og
træningsstruktur, så JTEC nu hører under
NATO’s Joint Force Training Centre (JFTC) i
Polen.
Beredskabsstyrelsen og
Hjemmeværnskommandoen vil fortsat være
engagerede med NATO i Georgien med
”Civilian Crisis Management”.
GEORGIEN
Periode: 2019-2021
Samlet budget: 8,081 mio. kr.
Overordnede indsatser: 2
Verdensmål: 16
Billede 5: Monitoreringspatrulje ved EUMM Georgien, Gori Field Office.
Foto: FSB’er Maria Gullestrup, EUMM Georgien.
13
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0014.png
I FOKUS: MAINSTREAMING AF KVINDER, FRED OG SIKKERHED
I 2021 havde Freds- og Stabiliseringsfonden fokus
på at fremme implementeringen af
FN’s
Sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred
og sikkerhed
i fondens nye programmer og
engagementer. Resolution 1325 anerkendte som
den første tematiske sikkerhedsrådsresolution, at
konsekvenserne af konflikt er forskellige for
kvinder, mænd, piger og drenge, samt at kvinder har
ret til en fuld, lige og meningsfuld deltagelse i
arbejdet
med
forebyggelse
af
konflikt,
konfliktløsning og fredsopbygning på lige fod med
mænd. Siden år 2000 har Sikkerhedsrådet vedtaget
yderligere ni resolutioner, der samlet udgør
dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.
Danmarks Nationale Handlingsplan for kvinder,
fred og sikkerhed blev vedtaget i 2020. Frem mod
2024 bidrager den til at løfte det politiske
ambitionsniveau for dagsordenen. Planen sætter
fokus på 1) hvordan Danmark som
sikkerhedspolitisk aktør kan fremme dagsordenen
og skabe konkrete resultater, 2) hvordan kvinders
meningsfulde deltagelse i arbejdet med fred og
sikkerhed kan styrkes, og endeligt 3) hvordan
seksuel og kønsbaseret vold i konflikter kan
forebygges og skabe støtte og retfærdighed for
ofrene.
På baggrund af Danmarks Nationale Handlingsplan
for kvinder, fred og sikkerhed vedtog fonden i
starten af 2021 en implementeringsplan for
systematisk at tænke dagsordenen ind i
tilrettelæggelsen af nye programmer og projekter.
Implementeringsplanen indeholder en række
initiativer, som vil fortsætte efter 2021. Eksempelvis
er en vejledningsnote udarbejdet til brug for
programformuleringsfasen
ift.
at
inkludere
dagsordenen på en meningsfuld måde i programmer
og projekter. Tilsvarende bliver igangværende
programmer vurderet ift., hvorvidt dagsordenen for
kvinder, fred og sikkerhed er inkluderet i aktiviteterne
på en meningsfuld måde. De nye programmer, som
blev godkendt i 2021, indeholder alle dedikerede
elementer til dagsordenen. Den tværministerielle
underarbejdsgruppe
for
1325
følger
implementeringen og indsamlede i 2021 et overblik
over eksisterende engagementer, der arbejdede for
dagsordenen.
Gennem FN ydede fonden også særlig støtte til
dedikerede projekter inden for kvinder, fred og
sikkerhed. Et af
projekterne er hos Kontoret for FN’s
Generalsekretærs Særlige Repræsentant for Seksuel
Vold i Konflikt. Den Særlige Repræsentant arbejder
for bekæmpelse af seksuel vold i konflikt og styrker
den internationale indsats for retfærdig behandling af
overlevere og retsforfølgelse af gerningspersoner. Et
andet projekt er støtte til Elsie Initiativet, hvis formål
er at forbedre kvinders deltagelse, muligheder og
vilkår i FN’s fredsbevarende
missioner. I tråd hermed
støttede fonden
tilsvarende FN’s karriereprogram
Senior Women Talent Pipeline, der har til hensigt at
fremme kvinders deltagelse i FN’s missioner og bakke
op om FN’s paritetsmål for udsendt personel.
AFRIKAS HORN
Situationen på Afrikas Horn var i 2021 fortsat
præget af ustabilitet, herunder nationale politiske
kriser i Etiopien og Somalia. I Somalia var
parlaments- og præsidentvalget endnu ikke
gennemført. Krisen rundede ét år den 8. februar
2022, hvilket i høj grad fjernede fokus fra
statsopbygningsprocessen, den humanitære
situation og kampen mod Al Shabaab.
I Etiopien eskalerede konflikten mellem den
føderale regering og den regionale regering i den
nordlige Tigray-region kort tid efter Abiy
Ahmeds genindsættelse som premierminister i
oktober 2021. Kampene bredte sig hastigt til
Tigrays naboregioner og Etiopiens hovedstad
14
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0015.png
Addis Ababa, hvilket i november fik regeringen
til at erklære national undtagelsestilstand.
Konflikten har medført store humanitære
behov og risikerer at udfordre stabiliteten på hele
Afrikas Horn.
AFRIKAS HORN
Periode: 2018-2022
Samlet budget: 247 mio. kr.
Lande: Somalia, Etiopien, Kenya
Overordnede indsatser: 9
Verdensmål: 5, 16 & 17
2021 et større informationsgrundlag om
Al Shabaabs indtægtskilder, som blev
brugt direkte i opdateringen af
sanktionsregimet for
Somalia i FN’s
Sikkerhedsråd. Arbejdet førte også til
mere viden og kapacitet i bl.a. Somalia og
Kenya ift. at styrke den maritime
sikkerhed.
•
Støtte til kapacitetsopbygning af
Etiopiens
justitsministerium
og
bagmandspoliti ift. bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering. Omkring
400 offentlige anklagere, efterforskere
og embedsmænd modtog træning, og der
blev ydet ekspertstøtte til revision af
landets love. Der blev i 2021 foretaget
over
70
indberetninger
til
myndighederne om hvidvask og
terrorfinansiering, som blev undersøgt
og retsforfulgt. Implementering af
programmet ville fra januar 2022 blive
sat på pause grundet konflikten i
Etiopien.
Støtte til den østafrikanske organisation
Intergovernmental
Authority
on
Development’s
(IGAD) center for
forebyggelse og imødegåelse af voldelig
ekstremisme resulterede i 2021 i
afholdelse af seks workshops, hvor ca.
100 medlemmer af civilsamfunds-,
ungdoms- og kvindeorganisationer,
forskere, embedsmænd, skolelærere og
religiøse ledere modtog træning i at
bekæmpe voldelig ekstremisme.
I 2021 startede et nyt engagement med
tænketanken Sahan og IGAD om at
monitorere brugen af improviserede
eksplosiver i regionen og udvikle
arbejdet med en regional strategi ift.
improviserede eksplosiver.
I 2021 fortsatte støtten til Eastern Africa
Standby Force (EASF). Danmark har
udsendt en civil og en politirådgiver.
Prioriteterne i 2021 var træningen af
EASF’s operative hovedkvarter i
integreret missionsplanlægning. Der er
15
Indsatserne omfatter:
•
Gennem samarbejdet i Somalia Stability
Fund (SSF) investerede Danmark i 2021
i de succesfulde første direkte lokalvalg i
Puntland, i mægling på lokalt og
nationalt niveau, oprettelse af lokalråd,
levering af serviceydelser og etablering af
kritisk infrastruktur i territorier befriet
fra Al Shabaab. Dette arbejde
suppleredes af støtte til den Afrikanske
Unions fredsbevarende mission i
Somalias
(AMISOM)
stabiliseringsindsatser
i
befriede
områder.
Støtte til den somaliske regerings arbejde
med at demobilisere og rehabilitere Al
Shabaab-afhoppere i samarbejde med
Storbritannien. Antallet af afhoppere på
centeret steg igen i 2021 efter en
intensiveret kommunikationsindsats og
et tilsyneladende større pres på Al
Shabaab. I 2021 startede arbejdet med at
overdrage meget af ansvaret for centeret
til de somaliske myndigheder.
I 2021 fortsatte samarbejdet mellem
PET og Kenyas nationale center for
terrorbekæmpelse
ift.
præventive
indsatser og af-radikalisering. Især
kapacitetsopbygningen havde opnået
gode resultater.
Støtte til UNODC og den danske
sekunderede politirådgiver muliggjorde i
•
•
•
•
•
•
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0016.png
etableret kapacitet til at indsætte både
militær, politi og civile kontingenter i en
konkret situation, for eksempel
valgobservation, beskyttelse af civile,
imødegåelse af væbnet konflikt eller
truende folkemord.
•
Via International Peace Support
Training Centre (IPSTC) og British
Peace Support Team (BPST) støttede
programmet træningen af afrikanske
soldater, politifolk og civile eksperter
inden udsendelse til fredsbevarende
Danmark, en forbindelsesofficer ved
den internationale maritime koalition,
Combined Maritime Forces (CMF),
hvilket var et strategisk løft for både
Kenya og CMF. Den danske
flådeofficer,
sekunderet
til
den
kenyanske flåde, har været central i
denne indsats. Som den eneste ikke-
kenyanske
officer
ved
flådehovedkvarteret, bruges han flittigt
af allierede i området.
Billede 6: Inspektion af Mogadishus nye hovedkvarter for det maritime politi, et større EUDEL Somalia projekt.
Foto: FSB'er Liaison Officer Alexander Borum.
missioner med fokus på sikkerhed i
forbindelse med valghandlinger.
•
Danmark videreførte i 2021 støtten til
den kenyanske flåde med henblik på at
styrke flådens evne til at sikre eget
farvand, herunder bekæmpelse af pirateri
og øvrig maritim kriminalitet fra f.eks. Al
Shabaab. En markant styrkelse af flådens
uddannelse forekom i 2021 med
overdragelsen af en maritim brand- og
redningsskole
delfinansieret
med
Storbritannien. Danmark påbegyndte
også støtte til træning af kenyanske
maritime
specialoperationsstyrker.
Endelig fik Kenya, finansieret af
SAHEL
Fokus for den anden fase af Danmarks regionale
program for fred og stabilisering i Sahel (2018-
22) er at bidrage til stabilitet, retfærdighed og
sikkerhed
gennem
fokus
på
konfliktforebyggelse,
forsoning
mellem
forskellige samfund, demokratisk kontrol med
sikkerhedssektoren,
respekt
for
menneskerettighederne og bekæmpelse af
ekstremisme og organiseret kriminalitet.
Konteksten var i 2021 svær at operere i og i
forbindelse med en midtvejsevaluering blev det
besluttet at forlænge programperioden frem til
juni 2022. Forlængelsen skyldtes forsinkelser i
implementeringen, som den fortsat forværrede
16
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0017.png
sikkerhedssituation i Sahel og den politisk
ustabile situation i Mali, medførte.
SAHEL
Periode: 2018-2022
Samlet budget: 166,5 mio. kr., heraf 45 mio. kr. i
bidrag fra Norge
Lande: Mali, Burkina Faso, Niger, Mauretanien,
Chad, med særligt fokus på grænseområdet
mellem Burkina Faso, Mali og Niger
Overordnede indsatser: 6
skabe
offentlig
tillid
til
sikkerhedsaktørerne.
Aktiviteterne
gennemføres af Geneva Centre for
Security Sector Governance (DCAF). I
2021 fortsatte DCAF med at udvikle et
”Sahel-indeks” for god regeringsførelse
med fokus på overensstemmelse mellem
national lovgivning, politik og praksis
samt ECOWAS' politiske rammer for
sikkerhedssektorreform.
•
Støtte til et regionalt FN-program
gennem FN’s agentur for narkotika og
kriminalitet (UNODC), der søger at
bekæmpe
voldelig
ekstremisme,
organiseret kriminalitet, menneske-,
våben- og narkotikahandel. I 2021
omfattede indsatsen opbygningen af en
regional
mekanisme
for
politisamarbejde, der skal styrke
informationsudvekslingen mellem G5-
landene (Tchad, Mali, Burkina Faso,
Niger og Mauretanien). UNODC har
også arbejdet for at styrke efterforskeres
og anklagemyndigheders kapacitet til at
behandle korruptionssager.
Støtte til den regionale fælles G5-styrke
med fokus på udvikling af værktøjer og
metoder til at sikre, at styrken overholder
menneskerettighederne og skaber tillid
mellem soldater og lokalbefolkningen. I
2021
organiserede
FN's
Højkommissariat
for
Menneskerettigheder (OHCHR) et
møde mellem G5 Sahel-landenes
justitsministre om en trepartsaftale om
retsligt samarbejde. OHCHR arbejder
desuden på at tilrettelægge en
kommunikationskampagne for at styrke
fokus og handling på dagsordenen for
kvinder, fred og sikkerhed.
Der blev i 2021 indgået ny aftale med
Centre for Civilians in Conflict (CIVIC)
om at styrke regeringerne i Sahels indsats
for at forbedre beskyttelsen af civile. I
2021 støttede CIVIC udviklingen af en
aftale med de nationale forsvarsstyrker
for at fremme overvågningen af civile
Indsatserne omfatter:
•
Støtte til organisationerne Search For
Common Ground (SFCG) og Centre for
Humanitarian Dialogue (CHD), der
arbejder i grænseområdet mellem
Burkina Faso, Mali og Niger. CHD
fokuserer
på
at
opbygge
lokalsamfundenes kapacitet til at
håndtere lokale konflikter, eksempelvis
konflikten
om
adgang
til
naturressourcer. I 2021 fortsatte CHD
sin indsats for at udvikle netværk af
lokale mæglere. 19 netværk, der havde
bidraget til konfliktmægling mellem 38
lokalsamfund, var blevet etableret. Der
blev også tilbudt lederuddannelse for
mæglere for at styrke deres indsats i
forbindelse med monitorering af løste
konflikter. SFCG fokuserer fortsat på at
opbygge kapaciteten hos lokale forsvars-
og sikkerhedsstyrker, herunder deres
relation til lokalbefolkningen, hvor målet
er at opbygge tillid, bekæmpe
ekstremisme og voldelige konflikter. I
2021 uddannede SFCG 77 forsvars- og
sikkerhedsstyrker og 20 medlemmer af
lokale freds- og sikkerhedskomitéer.
SFCG gennemførte også 19 fælles civil-
militære workshops med fokus på
beskyttelse af civile.
Støtte
til
samarbejde
mellem
civilsamfund,
parlamentarikere
og
sikkerhedssektoren i Mali, Niger og
Burkina Faso for at øge demokratisk
kontrol med sikkerhedssektoren og
•
•
•
17
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
ofre. Der blev også afholdt regionale
møder om beskyttelse af civile og om
integreringen af denne beskyttelse i
operationer.
•
Grundet kup i Mali i august 2020 blev
Forsvarets og Hjemmeværnets fortsatte
støtte til Malis nationalgarde i 2021 ikke
genoptaget, hvilket elles var planlagt ved
årets start. Et nyt kup i maj 2021 og den
forværrede politiske situation i Mali
medførte yderligere udskydelse af
muligheden for støtte til maliske
sikkerhedsstyrker.
Forsvaret
og
Hjemmeværnet havde i 2021 derfor kun
kunne gennemføre planlægning af de
militære bidrag til den kommende fase
III af Sahel-programmet.
Forsvaret havde i 2021 støttet
Partnership for Actions in Western
Africa (PAWA) med en dansk
stabsofficer i Senegal. PAWA er et
partnerskab mellem USA, Canada og 11
europæiske lande under fransk ledelse.
Formålet er at koordinere aktiviteter i
Vestafrika.
•
18
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0019.png
I FOKUS: DANMARK FINANSIERER FØRSTE FN-STUDIE OM PIRATERI I
VESTAFRIKA
Pirateriet i Guineabugten er over det seneste årti
blevet en væsentlig sikkerhedsudfordring for den
internationale skibsfart i Vest- og Centralafrika.
Pirateriet har sin rod i det sydvestlige Nigeria, som
er det såkaldte Nigerdelta. Deltaet er hjem for
omtrent 30 mio. mennesker, som lever i udpræget
fattigdom, arbejdsløshed og med kriminalitet og
lovløshed som en del af hverdagen.
Danmark har en stærk tradition for at understøtte
udviklingsindsatser med forskning. For at øge
forståelsen af de foranderlige og komplekse årsager
til pirateriet i Nigeria søsatte Danmark i 2020 et
forskningsstudie i samarbejde med FN-agenturet
for Narkotika og Kriminalitet, UNODC, og
Københavns Universitets Center for Militære
Studier.
Det étårige studie inkluderede feltarbejde i
Nigerdeltaet og interviews med aktive pirater.
Resultatet blev et unikt indblik i organiseringen af
pirateri, de bagvedliggende årsager, og pirateriets
udvikling.
Studiet fastslog med stor sikkerhed, at pirateriet i
Guineabugten udspringer fra 4-6 nigerianske
piratnetværk og følger en - omstændighederne
taget i betragtning - velorganiseret struktur. Dette
gælder særligt kidnapning af søfolk, hvor
rapporten peger på, at gidslerne føres til
Nigerdeltaet. Herfra indledes forhandlinger om
løsesum, gidslernes adgang til mad, indkvartering
og lægehjælp.
Særligt bemærkelsesværdigt var det, at den
estimerede samlede løsesumsbetaling for alle 112
gidsler løsladt i 2020 var på 4 mio. dollars. Dette tal
skal sammenholdes med øvrige kriminelle aktiviteter
i Nigeria, herunder smugling, menneske- og
narkotikahandel, illegal olieraffinering og olietyveri,
som estimeret beløber sig til 14,3 mia. dollars
samme år. Pirateri er således en nicheforretning i et
land præget af stor usikkerhed og illegalitet.
Dette første FN-studie om pirateri i Vestafrika fik
stor bevågenhed ved lanceringen. Studiet blev citeret
i FN’s Sikkerhedsråd, og har bidraget til de
internationale bestræbelser for at bekæmpe maritim
kriminalitet i Guineabugten.
Forsvaret benyttede studiet forud for udsendelsen af
det danske fregatbidrag Esbern Snare til
Guineabugten, og studiet har endvidere bidraget til
formuleringen af det nye maritime freds- og
stabiliseringsprogram i Guineabugten. Programmet
udmøntes af fonden fra 2022 til 2026 i fem
vestafrikanske lande med et særligt fokus på Nigeria.
Rapporten kan tilgås
her.
Billede 7: Ghana Navy Special Boat Squadron indsættelse fra helikopter
under træning med Frømandskorpset i Ghana. Foto: Ghana Navy.
19
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0020.png
GUINEABUGTEN
Dansk skibsfart har betydelige kommercielle
interesser i Guineabugten. Freds- og
stabiliseringsprogrammet i Guineabugten har til
formål at styrke regional maritim sikkerhed, der
til stadighed er under pres.
I
2021
foregik
det
bl.a.
ved
kompetenceopbygning
af
specialstyrker,
udvikling af maritime sikkerhedsstrategier,
facilitering af dialog mellem myndigheder og
rederier og undervisning af civile og militære
myndighedspersoner med geografisk fokus på
Nigeria og Ghana.
GUINEABUGTEN
Periode: 2019-2021
Samlet budget: 57,7 mio. kr.
Lande: Ghana, Nigeria og Vestafrika
Overordnede indsatser: 4
Verdensmål: 14, 16 & 17
taktisk bevægelse, boarding af skibe,
indsamling af bevismateriale og
førstehjælp. Partnersamarbejdet har
dannet grundlaget for de kommende fem
år,
hvor
Frømandskorpset
vil
samarbejde med den ghanesiske flåde
med henblik på at få opbygget Ghana
Special Boat Squadron (SBS).
•
Søværnet gennemførte et maritimt
operationelt
planlægningskursus
i
Ghana. Ti elever fra tre forskellige
vestafrikanske
kyststater
deltog.
Ligeledes
deltog
Søværnet
i
kapacitetsopbygningsøvelsen
Grand
African Nemo som undervisere i
maritim billedopbygning i Ghana.
Forsvarsakademiet afholdte en relations-
og tillidsskabende workshop i Ghana
med deltagere fra søfartsmyndigheder,
maritime centre og rederier. Målet var at
styrke samarbejdet mellem nationale og
regionale maritime myndigheder, den
maritime
industri
og
relevante
internationale aktører.
Støtte til udvikling og implementering af
maritime sikkerhedsstrategier i Ghana og
Nigeria for at styrke de nationale rammer
og imødegå maritim kriminalitet i
Guineabugten. I 2021 blev der i Ghana
vedtaget en harmoniseret procedure for
samarbejde og koordination mellem
samtlige maritime myndighedsudøvere.
Center for Militære Studier ved
Københavns Universitet forskede i
samarbejde med UNODC i de
underliggende strukturer, drivkræfter og
operationsmønstre, der kendetegner
pirateriet i Vestafrika med fokus på
Nigeria. Studiet
Pirates of the Niger Delta
er
det første FN-studie om pirateri i
Vestafrika.
Etablering af træningsfaciliteter i Ghana
og Nigeria i perioden 2021-2022. To
såkaldte VBSS-skoler (Visit, Board,
Search, and Seizure) i Guineabugten blev
20
•
Indsatserne omfatter:
•
Indsatser i Ghana og Nigeria, der søgte
at
styrke
lovgivning,
kapacitetsopbygning
af
dommere,
gennemførsel af testretssager om
maritim kriminalitet samt træning af
maritime enheder i bevissikring i
samarbejde med FN’s
Agentur for
Narkotika og Kriminalitet, (UNODC).
Støtten har medvirket til, at Nigeria i
2021
gennemførte
sin
første
domfældelse for pirateri. I Ghana blev
en færdig piratlovgivning sendt til
godkendelse i parlamentet.
Fortsat udsendelse af en regional,
maritim militærrådgiver til den danske
ambassade i Abuja, Nigeria. Rådgiveren
sikrer koordination mellem danske og
internationale
partnere.
Frømandskorpset gennemførte intensiv
kompetenceopbygning af den maritime
specialstyrke i Ghana. Det inkluderede
undervisning
og
træning
i
operationsplanlægning, krigens love,
•
•
•
•
•
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
oprettet med henblik på at træne civile
og maritime myndighedsudøvere i
maritime operationer og inspektioner.
Skolerne
er
regionale
uddannelsesinstitutioner
med
undervisning på engelsk og fransk.
Træningen har til formål at øge
myndighedshåndhævelse
og
koordinationen til søs.
21
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0022.png
FONDENS ARBEJDE MED NI AF FN’S VERDENSMÅL
Fondens programmer og projekter bidrager til Danmarks samlede indsats for en række af
Verdensmålene med særligt fokus på indsatser for fred og bæredygtig udvikling.
Hovedbidrag til Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Fonden bidrager primært til Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner. I langt de
fleste af fondens regionale programmer er kapacitetsopbygning i fokus. Gennem erfaringsoverdragelse,
træning og rådgivning bidrog Danmark i 2021 til at opbygge stærke institutioner i bl.a. Irak, Etiopien,
flere lande i Guineabugten og Ukraine. Gennem kontinuerlige bidrag til FN’s arbejde med fred og
sikkerhed støtter Danmark FN’s globale og regionale
fokus på konflikthåndtering, fredsopbygning og
bæredygtig udvikling.
Yderligere bidrag
Fondens arbejde bidrager også til Verdensmålene 1, 2, 3, 5, 6, 8, 14 og 17 med sit fokus på at håndtere
konflikt og styrke modstandskraften i skrøbelige kontekster. I denne årsrapport kan du læse mere om,
hvordan fonden i 2021 satte fokus på arbejdet med kvinder, fred og sikkerhed, der understøtter
Verdensmål 5 om kønnenes ligestilling. Gennem projektet Support to Syria Civil Defence støtter
Danmark arbejdet for at sikre adgang til basale sundhedsydelser såsom graviditets- og fødselshjælp
(Verdensmål 3). Denne indsats var særligt afgørende i indsatsen for at stabilisere samfund i Syrien.
22
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0023.png
FN’S FREDSOPBYGNINGS-FOND
FN’s Fredsopbygningsfond (UN PBF) er et
centralt instrument
i styrkelsen af FN’s freds-
og
sikkerhedsarbejde. UN PBF sikrer hurtig,
fleksibel
og
risikovillig
støtte
til
konfliktforebyggelse,
stabilisering
og
fredsopbygning i skrøbelige lande og regioner.
Danmark støtter i 2021-2023 UN PBF med i alt
150 mio. kr. UN PBF har ikke et specifikt
geografisk fokus, men støtter projekter, der
sammenkæder menneskerettigheds-, udviklings-
og fredsindsatser, og er baseret på nationalt
ejerskab. UN PBF’s strategi for 2020-2024
fokuserer særligt på at styrke investering i
forebyggelse gennem tre prioritetsvinduer: øget
støtte til kvinder og unges deltagelse i fredsop-
bygning, til regionale projekter og til lande i
transition.
I 2021 var UN PBF’s indsatser
fortsat påvirkede
af pandemien, som forværrede politiske og
sikkerhedsmæssige forhold i en række skrøbelige
lande. En opfordring fra Generalsekretæren til
donorer om at øge støtten til UN PBF
resulterede i, at fonden kunne investere et
rekordhøjt beløb på 200 mio. dollars i 32 lande i
2021. Knap 50%
af UN PBF’s støtte gik
til
projekter fokuserede på at styrke kvinder og
unges rolle i fredsopbygning. Heraf gik over 50
mio. dollars til 38 projekter, der støttede
kvinders deltagelse i politiske processer og
fredsprocesser. Eksempelvis blev
”Violence
Observatory” lanceret for at monitorere vold
mod kvindelige aktivister og journalister. I
forbindelse med Liberias forestående valg i 2023
blev et flerårigt initiativ med henblik på at støtte
kvinders valgdeltagelse og forebygge vold mod
kvinder under valg lanceret. Ministerier, politiske
partier, den nationale valgkommission, medier
samt civilsamfund blev involveret i initiativet,
der blev udført i samarbejde med UN Women.
Sahelregionen udgjorde en særlig regional
prioritet for UN PBF i 2021. UN PBF støttede
halvdelen af alle
projekter under FN’s Integrated
Sahel Strategy (UNISS), bl.a. i Liptako-Gourma
regionen, hvor støtte blev givet til etablering af
civilsamfunds- og græsrodsorganisationer.
I 2021 gik 39% af investeringerne til at støtte
overgange fra fredsbevarende indsatser til
politiske og udviklingsorienterede aktiviteter i
lande, hvor FN-missioner er ved at lukke ned
eller har lukket ned inden for de seneste ti år. I
Den Demokratiske Republik Congo, hvor FN’s
fredsbevarende stabiliseringsmission trak sig fra
Kasaï-provinsen, støttede UN PBF etableringen
af
en
provinsiel
sandheds-
og
forsoningskommission.
FN-PULJEN
FN-puljen støtter indsatser, der bidrager til at
reformere og
styrke FN’s fredsbevarende
arbejde. Puljen havde i perioden 2019-2021
fokus på fem tematiske prioritetsområder:
1)
anvendelsen af teknologi i FN’s freds-
operationer,
2) træning og uddannelse af de fredsbevarende
styrker,
3)
forbedret brug af efterretninger i FN’s
fredsoperationer,
4)
bekæmpelse
af
improviserede
sprængladninger
(IED’er),
5) fremme af dagsordenen for kvinder, fred og
sikkerhed.
Samtlige tematiske prioritetsområder blev
videreført i 2021, og puljen fortsatte med
ubrugte midler fra øvrige programmer til en
samlet anvendt støtte på 14 mio. kr. i 2021.
I 2021 omfattede indsatserne:
•
Støtte til fremme af dagsordenen for
kvinder, fred og sikkerhed. I 2021
støttede Danmark flere indsatser under
denne prioritet: Elsie Initiativet, hvis
formål er at forbedre kvinders deltagelse,
muligheder
og
vilkår
i
FN’s
fredsbevarende missioner,
FN’s Senior
Women Talent Pipeline, som er et
karriereprogram for at fremme kvinders
deltagelse
i FN’s missioner,
samt Peace
Operations Training
Institute
i
udviklingen af en e-læringsplatform med
kurser i bl.a. kvinder, fred og sikkerhed,
og
FN’s
strategiske
kommunikationsenhed med en udstilling
23
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0024.png
om kvinders vigtige rolle i politiske
fredsprocesser.
•
Støtte til at øge
sikkerheden for FN’s
fredsbevarende operationer og forbedre
brugen
af
informations-
og
kommunikationsteknologi (ICT) med
finansiering
af
træningsmateriale,
herunder efterspurgte træningsdroner,
samt opstilling af mobile træningsteam i
FN’s missionsområder.
Støtte til imødegåelse af truslen fra
improviserede
sprængladninger
(IED’er). I 2021 støttede FN-puljen
bl.a.
en uafhængig vurdering af
FN’s IED
indsats,
UNMAS’
indsats
mod
improviserede miner i Afghanistan og
UNODC’s indsats i Yemen for at styrke
den yemenitiske kystvagts kapacitet til at
identificere og beslaglægge komponenter
til at lave IED’er. I rammen af FN-puljen
udsendte Forsvaret i 2021 tilsvarende to
instruktørbidrag til FN’s IED træning af
lokale myndigheder i Sri Lanka og
Seychellerne.
DANSK
FOKUS
VETERANER
PÅ
FN-
•
I 2021 støttede Danmark et FN-projekt, der
havde til formål at kortlægge, hvor udbredt post-
traumatisk stresssyndrom (PTSD) er blandt
veteraner fra FN-missioner fra hele verden.
Udover finansiel støtte fra fonden stillede
Danmark ekspertise fra Veterancenteret og en
seniorrådgiver til rådighed for studiet, der har
udmøntet sig i en række anbefalinger til FN om
det videre arbejde med udvikling af en
tidssvarende og tilstrækkelig veteranpolitik.
Projektet fortsættes i 2022, hvor studiets
anbefalinger
–
med
forbehold
for
medlemsstaternes godkendelse
–
forventes
implementeret.
Billede 8: Danske soldater fra Forsvaret og Hjemmeværnet træner ukrainske soldater i rammen af den
britiske operation OP ORBITAL, sommeren 2021. Foto: Hjemmeværnet.
24
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 46: Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2021
2659366_0025.png
I FOKUS: STØTTE TIL DE IRAKISKE MILITÆRE
UDANNELSESINSTITUTIONER
Med midler fra fonden blev der i 2021 igangsat et
pilotprojekt med fokus på rådgivning og
kapacitetsopbygning af militære
uddannelsesinstitutioner i Irak. Projektet ledes af
Center for Stabiliseringsindsatser (CFS) ved
Forsvarsakademiet (FAK), som i samarbejde med
NATO Mission Iraq (NMI) og NATO’s
Defence
Education Enhancement Programme (DEEP) har
indledt et samarbejde med udvalgte militære
forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Irak.
Målet med engagementet er at bidrage til
vidensudveksling og styrke de irakiske militære
uddannelser.
DEEP er et af NATO’s
kapacitetsopbygningsprogrammer med fokus på
udvikling og opbygning af professionelle militære
uddannelsesinstitutioner. Gennem
fakultetsudvikling og pensumudvikling støtter
programmet udviklingen af militære
uddannelsesinstitutioner i 15 af NATO’s
partnerlande, herunder Irak. Det sker gennem
rådgivning fra fagfolk og eksperter fra ca. 75
sikkerheds-
og forsvarsinstitutioner i NATO’s
medlemslande og partnerlande.
I rammen af DEEP blev der indledt to projekter
med uddannelsesinstitutioner under det irakiske
forsvarsministerium. Det ene projekt drejer sig om
et militærfagligt akademisk samarbejde mellem
Forsvarsakademiet og det irakiske Security Studies
and Research Centre (SSRC), hvor der primo 2021
blev etableret kontakt mellem de to institutioner.
Herefter blev der skridtvis gennem regelmæssige
online møder opbygget et samarbejde, som i 2021
resulterede i afholdelsen af to virtuelle seminarer
samt et fysisk seminar i Bagdad med fokus på
forskning inden for sikkerhedssektorreformer og
bekæmpelse af terrorisme.
Ved seminarerne har eksperter fra de forskellige
institutioner samt inviterede gæster holdt oplæg om
relevante emner. De seneste to seminarer i 2021
resulterede i fælles skriftlige policy-briefinger, som
adresserede udbyttet og anbefalingerne fra
seminarerne.
Billede 9: Deltagerne ved workshop i forbindelse med konference imellem
SSRC og FAK i december 2021. Foto: NMI.
Det andet projekt støtter det irakiske War College. I
samarbejde med fagfolk fra allierede
uddannelsesinstitutioner i bl.a. Canada og
Rumænien blev der igangsat et arbejde med at støtte
War College, som fokuserer på at udvikle pensum
og undervisningsplaner inden for en række
forskellige tematiske områder. For
Forsvarsakademiets vedkommende blev der i 2021
primært fokuseret på udvikling af pensum inden for
krisestyring, hvor der blev afholdt to workshops.
Billede 10: Oplæg i forbindelse med seminar imellem SSRC og FAK i
december 2021. Foto: NMI.
25