Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 39
Offentligt
København, 1. februar 2023
Kære danske folkevalgte
Jeg vil bede om foretræde for udenrigsudvalget angående de katastrofale
menneskerettighedskrænkelser i Iran og Danmarks eventuelle bidrag til at gøre en ende på dem.
Hvis der ikke bliver taget hånd om situationen, vil det resultere i borgerkrig, flygtningestrøm og
yderligere energikrise.
Jeg skriver til jer, efter at jeg forleden mødtes med tidligere udenrigsminister, Martin
Lidegaard, på Christiansborg. Mødet omhandlede De 20 Folkekrav, som jeg har udarbejdet til Iran,
som overholder menneskerettighederne, og som er inspireret af FNs 17 Verdensmål. De er
vedhæftet mailen her. Jeg mener, at De 20 Folkekrav er et kvalificeret bud fra Danmark på løsningen
af problemerne i Iran. Jeg håber, at I kan modtage mig så hurtigt som overhovedet muligt. Det er
AKUT.
Til foretrædet vil jeg forklare jer om De 20 Folkekrav og om bogen, som danner grundlag for
dem. Jeg kan garantere jer et konkret, brugbart og virkeligt godgørende forslag, som I kan bringe
frem for Iran.
Venlig hilsen
Seyed Deydad Amoozegar, folkeskolelærer og forfatter
Tlf: 27299166
Link til Martin Lidegaards tweet om vores møde.
https://twitter.com/martinlidegaard/status/1618902513453002752