Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 173
Offentligt
2736687_0001.png
Ytring funda 19jul23
Ytring
frihed
kompetence.
Samfund kultur
l
magthaver lovgivning
borger adfærdsrammer
( styreformer, herunder demokrati )
( hvilken type af demokrati ?
)
kriminalret
( markedsøkonomi og regelstyret økonomi og kombination)
( uddannelse akademisk og fysisk )
civilret
informationer skriftlig / mundtlig
( en-og tovejs information)
( medie: trykt, lyd, s radio/ TV, Internet IN, IN Globalt)
Teknologi
analog og digital
grundtyper
lineær, mønster og kombination
medie sanseformer :
lyd
sprog, toner, musik
syn
billede, film,
fysisk
legeme, genstand
Påvirkning på Borger/ person:
medieselskab:
Bestyrelse, direktion og redaktion og journalister
De klassiske avisgenrer er nyhedshistorie, referat, baggrundsartikel, interview, feature,
reportage, leder, kommentar og klumme, kronik, anmeldelse og læserbrev.
Bemærk dog
at der kan være artikler, som netop er svære at putte i en bestemt kasse.
Journalistiske genrer. Journalistiske genrer kan inddeles i to overordnede genrer:
Informationsgenre og opinionsgenre.
fysisk, psykisk og fysisk/psykisk
med adfærdsændring
Danmarks Radio DR er en statsinstitution og har intet ansvar overfor brugere /borger.
Borgerne har ingen rettigheder ( ved påvirkning?) , DR fungerer som:
FOLKEDOMSTOL
TALERØR for løse formodninger.
TALERØR for Regeringen
talerør indirekte for partipolitiske foreninger.
Danmarks Radio DR TV2 har ingen etiske og moralske regler for hvordan TV og Radio
Påvirker voksne og forældre og børn
ved INTIMZONEN og privatlivet
Interview med underliggende stemningsmusik
ved hurtige billedskift ( billedflimmer)
Gør Danmarks Radio visse befolkningen dele psykisk syg ved visning gennem døds – vold-
blod-kropslemlæster ? Og underlæggene angstmusik / toner / farver
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0002.png
Antal børn og unge, der tvangsindlægges er steget markant siden 2015.
I 2021 er 163
børn og unge blevet tvangsindlagt,
mens der var 116 i 2015. Det er særligt i perioden 2020-
2021, at der er registreret flere tvangsind- læggelser blandt børn og unge.5.
maj 2022
Antallet
af
tvangsindlæggelser
med politibistand er i perioden fra 2015 til 2022 steget med 23 procent fra
4.142 til 5.109 om året,
Ytringsfrihed.
Ytringsfrihed betyder,
at man har ret til at sige sin mening på skrift, mundtligt eller gennem
kunst.
Ytringsfriheden indeholder både retten til at sige noget og til ikke at sige noget.
Ytringsfriheden giver også ret til at søge, modtage og viderebringe information.
Hvordan er lovgivning? og
Grundlov 1849
Etik? Og Moral?
§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar
for domstolene.
Censur
og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.
DER er kommentarer bl.a.
Selv om grundloven garanterer
ytringsfrihed
for alle, kan den i nogle situationer begrænses
FORSLAG : Begrebet
Ytringsfrihed
pga
bør udfases af dansk sprog
det er et forældet sammensat ord af Ytring og frihed
Yderlig bør ordbegreber:
”Pressefrihed” og ”
informationsfrihed”
også udgå?
Ordbegreb som bør anvendes er :
Kompetence til
……..
evt. med forbehold.
Eks. På brug af frihed : i litteraturen Unge Werthers lidelser af Goethe.
”Og ydermere : Hvor begrænset hans liv end er, så bevarer han dog stadig i sit hjerte den søde
følelse af af frihed og følelsen af, at han kan forlade dette fangehul, når han vil.”
Forskers brug af ord FRI. (delvis -se Internet er frit tilgængelig og mulighed for gengivelse)
Titel: Frigørelsens magt – pædagogiske roller i relation til frie, udviklingshæmmede voksne
Forfatter: Stine Marie Hur © 2009 Forfatteren og DPU, Aarhus Universitet
Fri til at udvikle sig,
Fri til at forbruge. Fri til at tage ansvar
”Spørgsmålet er hvordan vi definerer valgfrihed. For er det frihed at formøble sin formue, fordi man har
selvbestemmelse over sine egne penge? Pædagogens forvaltning af beboerens penge, i samråd med
beboeren, kan næppe betegnes som en udvanding af beboerens frihed. I bofællesskabet oplevede jeg bl.a.,
at beboere selv bad om hjælp til at styre pengene. Hvilket vidner om stor grad af
ansvarlighed
og
selvindsigt.
”
Retorik
:
talekunst hensigtsmæssigt og overbevisende -
i både tale og skrift og andre udtryksformer.
forhold:
Emne, taler, tilhører, sprog, omstændigheder.
Hvad hedder videnskaben om ordenes betydning?
Etymologi
er studiet af ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab med andre ord.
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0003.png
YT retro 17jul 23
Del 0.
Del 1.
Del 2.
Del 3.
Anledning
Folkestyre i det Komplekse samfund
Ytringsfrihed, Etik, jura, diskurs
Ytringsfrihed kommusion
Del 0.
Lokalavisen Nordsjælland onsdag d. 12 juli 2013 side 6. vedhæftet
Omvendt kan man sige, at verden i dag er så kompleks,
at navigere i, at de fleste mennesker ikke er tilstrækkelig kvalificerede
til at bruge deres deres stemmeret.
Rund omkring i verden er demokratiet virkelig kommet på prøve i disse år.
EN DELVIS INFORMATION
ER EN MISINFORMATION.
Er Politikerne tilstrækkelig kvalificerede?
Er statsmedierne tilstrækkelig fakta og dybde orienterede ?
Er vælgerne interesserede i politik?
Del 1.
Folkestyre i Danmark
Grundloven med valg, og information via ytringsfrihed
Repræsentative Folkestyre , Hvem /hvad repræsenterer det?
Hvordan er den demokratiske proces generelt? Politiker – Formidler – Vælger
Hvilke
Politikere
vælges og hvilke Fagpoliske forudsætninger har de?
Hvorfor er der behov for spindoktorer?
Hvilke fagpolitisk indsigt har de forskellige
befolkningsgrupper
?
Valgrets alder !
Hvordan dannes politisk indsigt: grundskole og gymnasier?
Hvordan dannes politisk indsigt
? DR / TV2 / Dagpresse / Internet / politiskeforeninger
Hvilke Idelogier er der?
Formidler:
Journalister
hvilke typer er der ?
Fakta / dialog / dybde / konflikt / emnedrama / persondrama / egeninteresse
Medlemskab af Politiske foreninger er jævnt faldende siden år 1960, og ved ekstrapolation
er der
ingen medlemmer af politiske partier i år 1995.
Der er en videnskabelig rapport.
Nuværende medlemstal er så lille at det må betragtes som nul. Se yderlig Demokratikommisionsrap.
DEMOKRATIKOMMISSIONEN
rapport af
22. jan. 2020 fik ingen omtale pga Corona 2019
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0004.png
https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Maerkesager/Demokratikommissionen/Demokrati
kommissionens_betaenkning.pdf
( gratis på IN)
Mine notater vedr. offentlig retorik
LAD DET GÅ LANGSOMT
( år 2023) af Karsten Lauritzen tidligere Folketingsmedlem
Mine notater vedr. offentlig retorik
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra 15. december 2022.
i forbindelse med debat, Christiansborg / Folketingets TV 30.05.2023, debat vedr. børn
”Fanden læser Biblen” og ”Pisse ligeglad” og ”Ved Gud i Himlen”
( dette er ikke enestående retorik, for en politiker retorik )
Danmarks Radio, som er 100% statsfinansieret.
Program P1 : Gæst i studiet omtaler andre personer som ”røvhuller”; ca. 6 gange.
dato 8 juli 2023 kl. 20:26 Program P1
DR P1 videreformidler ikke relevant retorik, men det som jeg betragter som nedbrydende.
LAD DET GÅ LANGSOMT ( bog år 2023)
I bogen kommer Lauritzen ikke kun ind på alt det, der fungerer dårligt, men også hvad der
kan ændres og forbedres, så de halve løsninger med mangelfuld lovgivning bliver færre.
Karsten Lauritzens bidrag til en debat om det danske folkestyre.
Karsten Lauritzen var en del af dansk politik i godt 15 år, heriblandt skatteminister fra
2015-2019 under Lars Løkkes regering, da han i 2022 stoppede for i stedet at blive ansat i
det private erhvervsliv som direktør i DI Transport.
Det er ikke bare de enkelte politikere, der får stress - det er hele det danske folkestyre, der
er stressramt.
Et folkestyre, der ifølge Lauritzen, er præget af hovsaløsninger og sjusket lovgivning. Ikke i
ond vilje, men fordi de enkelte politikere gerne vil vise handlekraft. En handlekraft der
overtrumfer langsigtet tænkning og eftertænksomhed, og som har medført, at tilliden fra
den danske befolkning til vores folkevalgte politikere har lidt og fortsat lider et gevaldigt
knæk.
DEL 2.
YTRINGSFRIHED
bør udfases af det danske sprog og lovgivning fordi:
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0005.png
Det kan give anledning til misforståelser, der begrænsninger.
Det er et forældet begreb af 2 sammensatte ord.
Det vil vedvarende give anledning til misforståelser konflikter og voldshandlinger.
Det bør erstattes af:
YTRINGSKOMPETANCE
Anvendelse:
Ytringskompetance til
anvendelsen af ordet:
fri, frie, frit, frihed, friheder, friheden ?
og følelse sig frie,
Frigørelsens magt, reel frihed, hæmningsfri livsudfoldelse,
føle sig fri, hvor fri er den udtryksform, friheden i form og udtryk
retsvidenskab
retsfilosofi
Retshistorie
,
retspolitik
,
retsfilosofi
,
retslære
Samfund, jura og politik
Jura Almindelig retslære, retsfilosofi og terminologi
Retsfilosofi er en gren inden for
filosofi
og retsvidenskab, der behandler
grundlæggende retlige spørgsmål angående rettens karakter, fx forholdet mellem
ret
og retfærdighed, mellem ret og
moral
og
mellem ret og magt,
samt analyserer retlige
grundbegreber som
rettighed
og
pligt
og karakteren af den juridiske argumentation.
Anvendt etik
Siden ca. 1980 er anvendt etik blevet et stadig mere debatteret emne både i
fagkredse og i massemedier. Frem til Kant var det dog en selvfølge, at etikken også
var anvendt ("praktisk fornuft"), og distinktionen mellem ren og anvendt etik kan
anfægtes.
Forskellige sektorer i samfundet har imidlertid brug for specielle
etiske overvejelser.
Medicinsk etik, diskussioner om folkeret og om
forretningsmoral hører således til anvendt etik, ligesom miljøetik almindeligvis
regnes med.
Moderne teknologi har rejst særlige problemer
, fx om dødskriterier,
transplantationer og befrugtningsteknik, men medicinsk etik har eksisteret siden
oldtiden, ligesom de fleste områder af anvendt etik har en lang forhistorie.
Retspositivisme
Retspositivisme er inden for
retsfilosofien
den opfattelse, at der ikke er en nødvendig
forbindelse mellem det moralsk rigtige og gældende ret. Den bygger ofte, men ikke
altid, på den forudsætning, at der ikke findes en objektiv, gyldig
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0006.png
moral.Retspositivismen, der var den dominerende retsfilosofiske opfattelse 1800- og
1900-tallet, står i modsætning til naturret, der forudsætter, at der er en nødvendig
forbindelse mellem ret og moral.
Prognoseteorien
lider af den mangel, at en forudsigelse om, hvad der er gældende ret, tillige skal tjene
som begrundelse for, hvad der er gældende ret.
En retskildeteori, der tager sit udgangspunkt
i prognoseteorien, er derudover nødvendigvis ikke rent beskrivende og objektiv.
Typer af magt.
Direkte magt.
•Indirekte magt.
•Bevidsthedskontrollerende magt.
•Institutionel magt.
•Magt som kapacitet.
•Magt som viden og sprog.
repressiv tolerance
Repressiv tolerance er en subtil form for politisk undertrykkelse, hvor magthaverne
under dække af tilsyneladende lydhørhed tillader eller endog opmuntrer til kritik af
samfundssystemet, men reelt kun så længe kritikken ikke rammer systemets
grundvold.
Diskurs
Diskurs er et udtryk som benyttes inden for I lingvistikken betegner diskurs en sproglig enhed, som består af
flere sætninger som samtaler, taler og tekster. I sociologien er diskurs en institutionelt funderet måde at
tænke på; en social ramme der definerer, hvad der kan siges om et givet emne.
Frigørelsens magt (FM)
af
Stine Marie Hur
https://ebooks.au.dk/aul/catalog/download/50/52/198-2?inline=1
Terminologi: formelle kompetencer / formel kompetence
side 12
s24-25
(gratis)
. Hvordan får man individer i denne nye magtstruktur til at styre sig selv, så de samtidig føler sig frie?
(Villadsen i Dean 2006).
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0007.png
Man kan sige, at den udviklingshæmmede for første gang siden 1800
‐
tallet, hvor de blev defineret som
gruppe, bliver konstrueret som
frie
– i hvert fald i sproglig forstand.
Fri
til selv at definere deres behov for hjælp, fri til selv at vælge bolig og bofæller,
fri
til selv at disponere
over økonomi,
fri
til at rode og have egne regler i deres bolig,
fri
til at komme ud blandt andre mennesker
og ikke blot leve sit liv på et begrænset, isoleret område.
Frie
til at være noget andet og mere end blot
udviklingshæmmede
Men én af Foucaults pointer er netop, at individet
må være frit, hvis der skal kunne ydes magt over
det, ellers er det blot og bar et spørgsmål om vold
(Foucault 1982).
Så selvom konstruktionen af den udviklingshæmmede som
fri lyder befriende
– følger der også et
ansvar med den nyvundne frihed.
Et ansvar, der kræver en vis grad af refleksi
‐
vitet. En del af denne
frihed er friheden til at være forbruger.
At stille krav og med sine valg afgøre om et botilbud eller
andre tilbud er af en kvalitet, således
at man vil vælge det,
dette kan være en stor nok udfordring i sig
selv. Desuden er der i forhold til fx boligvalg ikke en
reel frihed,
og det er derfor ikke beboerens
forbrugerkompetencer, der afgør kvaliteten af botilbudet.
Henvisning til reference :
Mik
‐
Meyer, N. & K. Villadsen (2007). Magtens former – sociologiske perspektiver på statens møde med
borgeren. København: Hans Reitzels Forlag.
Governmentality (FM) delvis
I den første del af analysen anvendes Deans governmentalityanalytik som det metodi
‐
ske
udgangspunkt. Dean bygger videre på Foucaults undersøgelse af ”(…) den liberale
styrings forandrede status og afmatningen af velfærdsstatsidealet” (Dean 2006:30). Man
kan anvende en governmentalityanalyse til at undersøge, hvordan magt udformer sig i en
moderne velfærdsstat som den danske. Iflg. Foucaults produktive magtbegreb foregår
styringen nu gennem mange forskellige og mere lokale kanaler.
Hvordan får man
individer i denne nye magtstruktur til at styre sig selv, så de samtidig føler sig frie?
(Villadsen i Dean 2006).
Dean samler Foucaults governmentality
‐
begreber i en analytik,
der består af fire dele. Denne bygger oven på en genealogisk analyse, for at afdække
regimets opkomst (Dean 2006). Den genealogiske analyse ønsker ikke at hylde nutidens
udgave af prak
‐
sisregimet som resultatet af tiltagende evolution, men understreger netop
historiens kontingens. Praksisregimet kunne have set helt anderledes ud. Derudover er
genealo
‐
gien ikke ude efter hverken fænomenernes essens eller deres oprindelse
(Foucault 1984 c). Genealogien afsøger derimod, hvordan fænomener har udviklet sig i
historien på baggrund af forskellige betingelser. Foucaults fokus på forhold mellem magt
og viden er tydeligt en del af den genealogiske analyses resultatet. Genealogien bliver
dermed en måde, hvorpå man kan stille spørgsmålstegn ved tilsyneladende naturgivne
måder at indrette et samfund på Både governmentalityanalysen og genealogiens genstand
er praksisregimet.
Kompetence
En kompetence er en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger. I uddannelsesmæssig
sammenhæng taler man om formelle eller faglige kompetencer. Kompetencer erhverves ikke alene i
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0008.png
uddannelsesmæssig sammenhæng. Som følge heraf giver det mening af skelne mellem formelle og reelle
kompetencer
Torben Mogensen: »Topledere har ikke ytringsfrihed«At
der visse
steder i
sundhedsvæsenet kan være ‘udfordringer’, som det hedder på managementsprog,
med ytringsfriheden for læger og andre ansatte er velkendt. Men hvad med
topledernes frihed til at ytre sig? »Det værste, man som leder kan gøre, er at være
illoyal over for ledelsen oven over én,« siger Torben Mogensen, tidligere
vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital.
Bente Bundgaard
28/06/2023
Ingen ved deres fulde fem ville finde på at kalde Torben
Mogensen mundlam, pressesky eller uden evne og vilje til
at sige sin mening. Topledere er nødt til at være loyale over
for de beslutninger, der tages på højere plan Torben
Mogensen, tidligere vicedirektør, Amager og Hvidovre
Hospital Som vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital
– et job han blev pensioneret fra i 2015 – var han en hyppig
deltager i debatter om både hans eget hospital og
sundhedsvæsenet generelt.…
Del 3.
se også:
Austin Dacey
https://en.wikipedia.org/wiki/Austin_Dacey
Kronologisk fortegnelse over betænkninger
1548 Straffelovrådets udtalelse om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om
blasfemi
( år 2014)
1550 Betænkning om åbenhed om økonomisk støtte til politiske partier
1553 Betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1565 Databeskyttelsesforordningen
1566 Udvalget om Undersøgelseskommissioners deludtalelse
1573 Ytringsfrihedskommissionens beretning 2020
Kommissionens sammensætning:
Formand
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0009.png
•Fhv.
nationalbanksdirektør, Nils Bernstein
Øvrige medlemmer
•Dr.
phil. Bodil Due, Aarhus Universitet
Cand.polit.
cand.mag.
i
klassisk filologi,
•Ph.d.,
professor i forfatningsret Jens Elo Rytter, Københavns Universitet
cand. jur.
•Professor,
ph.d. Rune Stubager, Aarhus Universitet
•Chefredaktør
Jakob Nielsen, Altinget
•Advokat,
dr.jur. Jonas Christoffersen
•Seniorforsker
Flemming Rose, Cato Institute
•Direktør
Jacob Mchangama, Tænketanken Justitia
•Direktør
og formand Vibe Klarup, Hjem til Alle
•Advokat,
ph.d. Vibeke Borberg
•Udlandsredaktør
Anna Libak, Weekendavisen
cand.scient.pol.
journalist
dansk jurist
og
dr.jur.
forfatter, journalist
uddannet jurist
cand.scient.adm
cand.jur. Phd.
cand.mag.
i
russisk
og samfundsfag
Fhv. nationalbanksdirektør, Nils Bernstein
Nils Bernstein
(født
4. januar 1943)
var
2005-2013
kgl. direktør (dvs. formand for direktionen) for
Danmarks
Nationalbank.
Han efterfulgte
Bodil Nyboe Andersen
på posten og blev efterfulgt af
Lars Rohde.
Baggrund
[redigér |
rediger kildetekst]
Bernstein er vokset op på
Sundholm
(dengang en arbejdsanstalt for alkoholikere) på
Amager,
hvor faderen
var ansat. Han er den mellemste af tre børn.[kilde
mangler]
•Realeksamen
(1959)
•Læreplads
på Dansk Svejsemaskinefabrik (1959-63)
•Uddannet
som elektromekaniker (1963)
•
student fra
Akademisk Studenterkursus[1]
•
Cand.polit.
fra
Københavns Universitet
(1970).[2]
Han har siden 1964 været gift med Ulla, og de har 2 børn, en dreng og en pige.[3]
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0010.png
Denstoredanske 18jul23
https://denstoredanske.lex.dk/ytringsfrihed
ytringsfrihed
og paragraf § 77
1.
2.
3.
4.
5.
Den Store Danske
Sprog, religion og filosofi
Filosofi
Menneskets grundvilkår
ytringsfrihed
Ytringsfrihed er et fundamentalt element i de klassiske menneskerettigheder, der før
i tiden blev kaldt de borgerlige frihedsrettigheder. Ytringsfriheden omfattede i
mange år det, som man tidligere kaldte åndsfrihed, nemlig tanke-, tale-, trykke- og
religionsfrihed.
Trykkefriheden var før 1900-tallet ytringsfrihedens centrale element, fordi bøger og
tryksager var de enerådende massemedier. I nutiden regnes ytringsfriheden for at
omfatte alle slags massemedier (radio, tv og alle former for informationsteknologi)
samt kunstneriske ytringer, f.eks. maleri og skulptur, og informationsfrihed, dvs.
retten til at modtage alle disse ytringer.
Idéhistorisk er ytringsfriheden et barn af den europæiske oplysningstid og dennes
krav om tolerance. Oplysningsfilosofferne
(heriblandt Spinoza, Locke, Hume, Diderot, Voltaire og Kant) har spillet en central
rolle for ytringsfrihedens gennemførelse. I 1800-tallet var Stuart Mill med On
Liberty (1859, Om friheden) og i 1900-tallet Karl Popper blandt ytringsfrihedens
førende ideologer.
Kampen mod censuren var første skridt i retning af at indføre ytringsfrihed. I
England afskaffedes censur i 1695 ved beslutning i Parlamentet, men pga. hårde
straffe for afvigende meninger førte det i mere end 100 år ikke til en reel
ytringsfrihed.
Som det første land i verden indførte Sverige en trykkefrihed i 1766. I Danmark-
Norge fandt noget tilsvarende sted, da Struensee ved en forordning i sept. 1770
indførte trykkefrihed: Den indskrænkedes imidlertid i oktober 1771 og endnu mere
ved hans fald i januar 1772; forholdene lempedes under
A.P. Bernstorff
, men skærpedes
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0011.png
atter i 1799. Trykkefrihedsordninger indførtes også i Frankrig (1789) og USA
(1791); efter få år blev trykkefriheden atter afskaffet i såvel Sverige som Frankrig,
men i 1810 genindført i Sverige, hvor den uantastet har bestået lige siden.
I sig selv sikrer fraværet af censur kun en formel ytringsfrihed. Hvis kontroversielle
ytringer og offentlige meningstilkendegivelser, der er uønskede af magthaverne,
efterfølgende straffes hårdt, fx ved som i Sovjetunionen at systemkritikere sendes
til GULag, så findes der ikke nogen materiel eller reel ytringsfrihed.
Enhver form for frihed må have sine grænser, bl.a. af hensyn til andres liv og
frihed; således er friheden til at opfordre til at bruge vold stærkt begrænset i
alle retssamfund. Ytringsfriheden må ligeledes begrænses af hensyn til andre
personers privatliv eller ære (injurier). Det afgørende er derfor ikke, at
ytringsfriheden har sine grænser, men derimod hvilke typer af begrænsninger
der findes. Hvis det fx er strafbart at kritisere myndighederne, findes der ingen
ytringsfrihed.
Pornografi, såvel litterær som billedmæssig, har udgjort et kontroversielt problem
for mange tilhængere af ytringsfrihed. Ytringsfriheden er til for borgerne, dvs.
voksne personer, og det er derfor ikke i modstrid med denne, hvis man forbyder
børn adgang til voldsfilm og pornografi. Uanset hvad man ud fra en moralsk
synsvinkel måtte mene om pornografi, så sikrer ytringsfriheden netop retten til at
ytre meninger, som opfattes som umoralske.
Den del af pornografien, som beskæftiger sig med forholdet mellem voksne,
frivillige og kompetente personer, kan næppe siges at udgøre en kriminel aktivitet.
Derimod er pædofili og specielt den billedmæssige børnepornografi ikke beskyttet af
ytringsfrihedens principper. Forudsætningen for at kunne fremstille billedmæssig
børnepornografi er grove kriminelle overgreb på børn.
Strafferet
Ved den retlige vurdering af mundtlige og skriftlige udtalelser
som blasfemi, pornografi,
fredskrænkelser
og ærekrænkelser vil
respekten for ytringsfriheden altid indgå som element i
afvejningen af, om udtalelsen bør anses for strafbar ... Læs mere
om
strafferetslig vurdering i forbindelse med ytringsfrihed.
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0012.png
Dansk statsret
Efter Grundloven § 77 er enhver berettiget til på tryk, i skrift og
tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar over for
domstolene. Bestemmelsen forbyder endvidere censur af enhver
art. Det er som udgangspunkt Folketinget, der i lovgivningen
fastlægger, hvornår ytringsfrihedens grænser anses for
overskredet ... Læs videre om
dansk statsret og ytringsfrihed.
Offentligt ansatte
Ansatte i den offentlige forvaltning er beskyttet af Grundloven §
77 om frihed til at ytre sig. Offentligt ansatte kan som andre
borgere blande sig i den samfundsmæssige debat og kan som
udgangspunkt udtale sig om forhold på det område, hvori de er
ansat ... Læs videre om
offentligt ansatte og ytringsfrihed.
Pressefrihed
Ytringsfrihed i medierne er retten til at bringe meddelelser eller
opinionsytringer til offentligheden uden sanktioner. Denne ret er
fastslået i Danmarks Riges Grundlov samt i FN's
Verdenserklæring om Menneskerettigheder ... Læs videre
om
ytringsfrihed i medierne.
SKREVET AF:
•
Carsten Bengt-Pedersen
SENEST ÆNDRET:
4. juni 2020, se alle ændringer
BEGRÆNSET ANVENDELSE. Citere eller
anvende?
§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under
ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde
påny indføres.
Kommentar:
Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine
tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver.
Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive
offentligt.
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0013.png
Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at
blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets
sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf.
Indimellem ser man artikler og indlæg i aviser eller blade, som optræder uden skribentens navn.
I de tilfælde er det den ansvarshavende redaktør, som har ansvaret for det, der står. Derfor skal
navnet på den ansvarshavende redaktør altid stå i bladet. Det samme skal bladets trykkested.
Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer
begrænses.
Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke
indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden.
Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af
hensyn til orden og disciplin.
I princippet gælder
ytringsfriheden
naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks.
sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at
sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået
gennem sit arbejde.
Grundloven beskytter mod
censur
og andre forebyggende forholdsregler.
Forbuddet mod
censur blev indført i 1849.
Før den tid blev bøger og blade undersøgt af en af kongens
embedsmænd, før de blev trykt. Han fjernede det, han ikke brød sig om, og først da kunne
bøger og blade blive offentliggjort.
Censurforbuddet betyder, at politiet først kan skride ind
mod et blad eller en bog, når den er udkommet.
Myndighederne kan ikke forlange at
gennemse et manuskript på forhånd.
Alligevel kan man godt skride ind mod en udgivelse,
før den er trykt, også uden at overtræde grundloven.
Der kan nedlægges forbud mod en
offentliggørelse, hvis man kan overbevise en dommer om, at den gør stor skade og er ulovlig.
Det er op til dommeren at afgøre, om der skal nedlægges et såkaldt
fogedforbud mod
udgivelsen.
Det skete f.eks. i 1980’erne, hvor Frimurerordenen kom igennem med et forbud mod, at
Danmarks Radio viste en tv-udsendelse om ordenen. Udsendelsen ville afsløre nogle af
Frimurerordenens hemmelige optagelsesritualer. Sagen blev endeligt afgjort i Højesteret.
Og her fik Frimurerordenen medhold. Højesteret mente, at optagelsesritualerne berørte
private forhold. Derfor var de beskyttet mod offentliggørelse. Tv-udsendelsen om
Frimurerordenen er aldrig blevet vist.
I en anden sag gik det modsat. Den stammer også fra 1980’erne. Her var der i en periode
megen debat om landmændenes brug af medicin til husdyr. Plakatkunstneren Mikael Witte
blandede sig i debatten ved at lave en plakat, der var forsynet med teksten: ‘Danske svin er
sunde, de strutter af penicillin’. Plakaten viste en tegning af en glad gris, som var en satirisk
efterligning af noget reklamemateriale fra Andelsslagterierne. Slagteriorganisationerne blev
sure. De forsøgte at få plakaten forbudt. Men Højesteret slog fast, at plakaten ikke var ulovlig.
Retten lagde vægt på, at plakaten var et indlæg i en samfundsdebat. Derfor var den relevant for
offentligheden.
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0014.png
Begrebet
Ytringsfrihed
pga
bør udfases af dansk sprog
det er et forældet sammensat ord af Ytring og frihed
Yderlig er der ved d.d. teknologi mulighed for krænkelse af privatlivet og
personlig intimzone .
frihed bruges i nyere tids danske sprog i forbindelse med følelse.
Yderlig bør ordbegreber:
”Pressefrihed” og
informationsfrihed
også udgå
Ordbegreb som bør anvendes er :
Kompetence til
evt. med forbehold
……..
Disp oplæg 2jul23
Krænkelse af urørlighedszonen.
Multimedie.
Forindledning
Indledning
Bruger rettigheder.
Hjælp, selvrespekt, krænkelse, Tingsliggørelse og Etik
afsender, deltager og bruger, medie og
Oplevelsesdesign
Hvilke Etiske retningslinjer og juridisk ansvar har DR og
TV2 overfor brugerne/brugeren?
Brugen af medier:
spørgsmål!
eksempler
Manipulation
Er Tingsliggjort når der ikke er Etiske og Juridiske retningslinier?
Folkedomstol og dementeringer
Er der sammenhæng mellem unges mistrivsel og manglende
Etiske og Juridiske retningslinjer?
Dagspressen og andet
Der må fremhæves grov manipulation, når medier ikke offentliggør
krænkelse af urørlighedszone og stemningsmusik til ”baggrund”
Søren Kierkegaard
:
”For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han
– men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer.
Naar jeg ikke gjør det, Saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke…
[A]l sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig
under
Den, han vil hjælpe, og
herved forstaae, at det at hjælpe er ikke at herske, men det at tjene,
at det at hjælpe ikke at være den Herskesygeste men den Taalmodigste,
at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret,
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0015.png
og i ikke at forstå hvad den anden forstaar.”12
. Den amerikanske filosof,
John Rawls
:
”Selvrespekt er knyttet sammen med en fornemmelse af, at ens fremadrettede planer er værd at gennemføre.
Vores selvrespekt afhænger normalt af den respekt, andre viser os.
Medmindre vi føler, at andre bakker op om vores bestræbelser, er det svært om ikke umuligt at bevare den opfattelse, at
vores målsætninger er værd at gennemføre.”
Lantz´s
Krænkelse af urørlighedszonen
Lantz nævner tre vigtige zoner, som mennesket har til omverdenen.
1.
Den første er intimsfæren, der drejer sig om kroppen.
2.
Den anden er personsfæren, som henviser til den zone, hvor personen har sat sit præg, fx
indretning.
3.
Den tredje zone, identifikationssfæren, som henviser til området, hvor personen bor, det vil
udvidet forstand
hjemmet og dets
sige hjemmet i
dr.med. Ole Hartling
(bl.a. medl etiskråd 2000-2007)
Tingsliggørelse d.8. dødssynd? År 2020
De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse for hovedsynderne .
Endnu en 8. dødssynd føjes til rækken: ’tingsliggørelse, hvor mennesket betragtes som en ting,
dvs. som noget, der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for
rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og tingsliggørelsen
fortrænger medmenneskeligheden. Lige så rigtigt og godt det er at blive værdsat som
menneske, ligeså forkert og skidt er det at blive værdisat.
Om Nationalt Center for Etik
Nationalt Center for Etik blev etableret den
1. januar 2022
og understøtter arbejdet i de fire uafhængige
organer: Det Etiske Råd, Dataetisk Råd, National Videnskabsetisk Komité og de Videnskabsetiske
Medicinske Komiteer.
De teknologiske fremskridt har særligt de seneste år taget fart og fordrer i stigende grad etiske overvejelser,
der går på tværs af forskning, data, sundhed og bioteknologi. Samtidig bliver den teknologiske, fysiske og
biologiske verden vævet mere og mere ind i hinanden, og vejen er kortere fra innovation i laboratoriet, til
anvendelse i sundhedsvæsenet og udbredelse til hele samfundet
.
De teknologiske fremskridt har har også de seneste år taget fart med kamera / lyd og redigering
og computer generering af billede og lyd
Medier:
envejs medie: Radio/TV
tovejs medie: smartphone
PC: spil/ undervisning
vi lever i et multimedie medie- og vidensamfund
Globalt.
Hvordan påvirker Danmarks Radio TV/Radio og TV 2 med deres publicservice ?
med .NYHEDER OG UNDERVISNING Den danske Befolkning?
 URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Henvendelse af 26/7-23 fra Jørgen Ingvorsen vedr. ytringsfrihed
2736687_0016.png
Danmarks Radio DR undervisnings tilbud
DR, TrygFonden og en række samarbejdspartnere går nu sammen om et treårigt
projekt, der vil styrke læselysten hos alle Danmarks børn for at gøre dem parate til
uddannelse – og på sigt til demokratiske samfundsborgere.
Projektet hedder ’En verden af historier’ og bliver gennemført på tværs af DR’s
platforme og med aktiviteter i dagtilbud, skoler og på landets biblioteker.
Projektet hedder ’En verden af historier’ og bliver gennemført på tværs af DR’s
platforme og med aktiviteter i dagtilbud, skoler og på landets biblioteker. DR skyder
projektet i gang i august 2023 sammen med en række samarbejdspartnere –
herunder Syddansk Universitet (SDU), Center for Undervisningsmidler (CFU),
TrygFondens Børneforskningscenter (TBC), Centralbibliotekerne (CB) og
konsulenthuset EnactLab. Den samlede kreds af samarbejdspartnere tilfører
projektet et unikt sæt af kompetencer og muligheder for at nå bredt ud til alle børn.
ultra:bit
Lær at kode, og styrk jeres teknologiforståelse og digitale dannelse med ultra:bit! ultra:bit er for alle børn,
uanset om I er nybegyndere eller øvede programmører. Find gratis undervisningsmateriale til
mellemtrinnet og udskolingen her. DR lancerer ultra:bit sammen med CFU og Astra, og indsatsen er
støttet af Industriens Fond.
Hvilke Etiske retningslinjer og juridisk ansvar har DR og TV2 overfor brugerne/brugeren?
ER Brugeren tingsliggjort uden rettigheder Etisk og Juridisk?
Danmarks Radio DR
og TV2 har ingen retningslinjer vedrørende påvirkning af bruger.
Medierådet har retningslinjer for Børn op til 15 år.
Der skal her særlig fremhæves :
Celebrity worship syndrome og
Parasocial interaktion
Service kanaler fungerer som folkedomstol, anklage uden juridisk bistand.
Hvad er omfanget af røgte spredning? Der er ingen kvalitetskontrol!
Blot dementeringer!
Manipulation
er
inden for psykologi en skjult påvirkning af andres
handlemåde.
Den manipulerende bearbejder en viden ud fra egen fordel for
at skjule den egentlige hensigt med påvirkningen.