Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 159
Offentligt
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 14. juni 2023.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2023 afgives
tilsagn om tilskud på 153,0 mio. kr. til International Renewable Energy Agency (IRENA). Udgiften
vil blive afholdt af den på finansloven for 2023 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturressourcer,
energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
(Reservationsbev.).
Baggrund
Omkring 70 pct. af verdens drivhusgasudledninger stammer fra energiproduktion. Den grønne
omstilling af energisektoren er dermed afgørende for indfrielse af Parisaftalen. Ifølge IRENA’s
analyser er der globalt behov for installering af 1000 GW vedvarende energikapacitet årligt for at
opnå Parisaftalens 1,5 gradersmål.
Ud over at føre til reduktioner i drivhusgasser er udrulningen af vedvarende energi afgørende for at
skabe rammerne for bæredygtig socioøkonomisk udvikling både lokalt og nationalt ved at adressere
en lang række udfordringer relateret til sundhed, miljø, jobskabelse mm.
IRENA er en mellemstatslig organisation med observatørstatus i FN, der yder rådgivning og
teknisk støtte inden for vedvarende energi. Der er pt. 168 medlemslande. Danmark har tidligere
støttet IRENA gennem frivillige bidrag med fokus på bl.a. små udviklingsøstater (SIDS) samt støtte
til udvikling af energiscenarier.
Bevillingen har til formål at bidrage til initiativer, der søger at begrænse den globale opvarmning
og fremme den grønne omstilling i udviklingslande, gennem et tilskud til IRENA’s initiativer for
udbredelse af vedvarende energi mv. Bevillingen bidrager særligt til indfrielsen af Parisaftalen om
klima og opfyldelsen af FN’s verdensmål 1 (afskaf fattigdom), 7 (bæredygtig energi), 8 (anstændige
jobs og økonomisk vækst), 9 (industri, innovation og infrastruktur) og 13 (klimaindsats).
Projektbeskrivelse
Bevillingen vil bidrage til IRENA’s indsatser for at fremme bæredygtig vækst og udbredelsen af
vedvarende energi og langsigtet energiplanlægning i udviklingslandene, særligt i Afrika, ASEAN-re-
gionen, Indien og i de små udviklingsøstater. Formålet er at støtte partnerlandenes omstilling til
vedvarende energi og bidrage til opfyldelsen af målsætningerne fra Parisaftalen. Projektet vil konkret
bestå af aktiviteter, såsom indsamling af data, kapacitetsopbygning og udarbejdelse af analyser og
policy-anbefalinger, med fokus på en retfærdig og inkluderende grøn omstilling, som bidrager til
jobskabelse og andre socioøkonomiske gevinster på globalt, regionalt og landeniveau. Derudover
b.
AS002128
Udenrigsmin., j.nr. 2023-18032