Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 144
Offentligt
AMNESTY
INTERNATIONAL
DANSK AFDELING
København, den 26. maj 2023
Gammeltorv 8, 5. sal
Kære medlem af Udenrigsudvalget eller Udenrigspolitisk Nævn
1457 København K
T: 3345 6565
Jeg vil gerne informere jer om, at vi i dag - og sammen med International Commission of
F: 3345 6566
Jurists - har udgivet en ny rapport vedrørende Afghanistan:
”The
Taliban’s war on women:
The crime against humanity of gender persecution in Afghanistan”.
www.amnesty.dk
Rapporten dækker perioden fra august 2021 til januar 2023 og gennemgår Talibans massive
krænkelser af piger- og kvinders rettigheder i Afghanistan. Vi foretager en juridisk analyse og afdækker,
hvordan Talibans systematiske, organiserede undertrykkelse, diskrimination og eksklusion af afghanske piger
og kvinder samt brug af fængslinger, tortur, mishandling og tvungne forsvindinger formentlig svarer til
forbrydelser mod menneskeheden under artikel 7 af Den Internationale Straffedomstols
(ICC’s) Rom Statut.
Vi beskriver de afghanske kvinder og pigers manglende ytrings-forsamlings-forenings- og bevægelsesfrihed,
deres manglende ret til at kunne uddanne sig, deltage politisk eller arbejde i offentlige og private erhverv. Vi
kommer ind på tvangsægteskaber og på Talibans
’moralske’
straffe og deres krav til kvinders påklædning.
Da Afghanistan er medlem af Rom Statutten, og ICC er ved at undersøge situationen i Afghanistan, opfordrer
vi til, at ICC undersøger krænkelserne nærmere i forhold til forbrydelser mod menneskeheden. Derudover
appellerer
vi til, at FN’s Menneskerettighedsråd i oktober måned fornyer mandatet for FN’s Specialrapportør
vedrørende situationen
for Afghanistan samt etablerer en uafhængig, international ’accountability’
mekanisme, der nærmere undersøger og efterforsker forbrydelser under international lov og andre alvorlige
krænkelser af menneskerettighederne.
FN’s særlige politiske mission i Afghanistan
(UNAMA)
bør
implementere deres mandat fuldt ud og på linje med UNSCR 2679.
Vi appellerer til, at den danske regering arbejder for at forbedre situationen for piger og kvinder i Afghanistan
i alle relevante bilaterale og multilaterale fora. Det kunne være nyttigt at få præciseret, hvad Danmark gør
helt konkret for at støtte piger og kvinders muligheder og rettigheder i Afghanistan.
Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere information, dokumentation, spørgsmål og kommentarer.
Med venlig hilsen
Lisa Blinkenberg
Seniorrådgiver