URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Udenrigs- og

sikkerhedspolitisk

strategi

MAJ 2023

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skærpet sikkerhedssituation i Europa

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Globale partnerskaber og allianceopbygning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et mere robust samfund

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Vi må forholde

os til verden,

som den faktisk

er:

usikker,

uforudsigelig

og kompliceret

Forord

Den seneste udenrigs- og sikkerhedspolitiske stra-

tegi blev præsenteret få uger inden, de første russi-

ske kampvogne rullede ind over Ukraines grænser

den 24. februar 2022. Blækket havde knap nået

at tørre, før en ny geopolitisk virkelighed kom bul-

drende . Den nye strategi, du sidder med i hånden,

kommer derfor ikke en dag for tidligt . Den udstikker

kursen for, hvordan vi bedst sikrer danske interes-

ser og værdier i mødet med verden, som den ser ud

i dag . Med pragmatisk idealisme som overskrift .

Det betyder for det første, at vi må forholde os til

verden, som den faktisk er: usikker, uforudsigelig

og kompliceret . Til tider brutal . Rusland ser stort

på international lov . Kina vil have større albuerum .

USA vender antennerne mod udviklingen i Asien .

Der er flere spændinger og større konkurrence end

længe . Det bliver vi nødt til at tage bestik af . Vi må

ikke være naive . Lande handler efter deres egne

interesser og ikke efter, hvad der ville være godt for

Danmark . Hvis vi ser bort fra det, kommer vi galt af

sted .

Samtidig skal vi holde fast i troen på os selv . Det

nytter ikke noget at gemme sig under sengen og

håbe på, at stormvejret driver forbi . Vi skal føre

en aktiv, ambitiøs og optimistisk udenrigspolitik

med udgangspunkt i de værdier, vi selv er rundet

af . Fordi vi tror på, at demokrati, frihed og menne-

skerettigheder giver bedre liv uanset hvor i verden,

man lever . Realisme betyder ikke, at alting er lige

godt, og at det er ligegyldigt, hvad man kæmper for .

Derfor er den pragmatiske idealisme heller ikke et

opgør med vores værdier . Tværtimod .

Hvis vi skal sætte et aftryk på verden omkring os,

kommer vi ikke langt alene . Danmark er en stor

nation, men et lille land . Derfor står forholdet til

vores nærmeste venner som en hjørnesten i stra-

tegien . Tiden kalder på et helhjertet dansk engage-

ment i EU . Og på et EU, der ranker ryggen og fylder

mere på den udenrigspolitiske scene . EU skal ikke

bare være et mødested, men turde være en spiller

i egen ret . Hvis vi lægger kræfterne sammen, kan

2 + 2 godt komme til at give 5.

Du sidder ikke med et nyhedskatalog foran dig –

men med det officielle Danmarks nye udenrigs- og

sikkerhedspolitiske strategi . Det dokument, rege-

ringen kommer til at styre efter, når vi skal træffe

beslutninger om stort og småt i verden . Og som vi

vil bruge som udgangspunkt for mange af de andre

strategier, der vil følge i den kommende tid . Men

den er ikke helt blottet for nye tanker og perspekti-

ver . Dem glæder jeg mig til at arbejde videre med .

Rigtig god læselyst .

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister

Maj 2023

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Der er igen krig på det europæiske

kontinent. Vores tiltro til, at den

liberale, internationale orden kun

ville føre til fred og fremgang, viste

sig ikke at holde

Indledning

Den nye geopolitiske virkelighed fordrer, at

dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik tilpasser

sig for fortsat at kunne forsvare og fremme

danske værdier og interesser

Nogle årstal og datoer indprenter sig i vores

bevidsthed . De markerer vendepunkter i

verdenshistorien .

Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren, og vi

kunne fejre afslutningen på en lang og mørk tid

med kold krig i Europa .

Den 11. september 2001 indvarslede en ny tid med

globale terrortrusler .

Den 24. februar 2022 vågnede vi op til Ruslands

ulovlige aggressionskrig mod Ukraine. Billeder af

invaderende russiske tropper og bombardementer

af ukrainske byer gjorde det endegyldigt klart, at

tiden, hvor vi havde indhøstet fredsdividenden, var

slut: Der er igen krig på det europæiske kontinent .

Vores tiltro til, at den liberale internationale orden

kun ville føre til fred og fremgang, viste sig ikke at

holde .

På bagtæppet af Ruslands invasion af Ukraine

befinder Europa sig i en ny og skærpet udenrigs- og

sikkerhedspolitisk virkelighed . Det er en situation,

der ikke kommer til at ændre sig inden for en over-

skuelig fremtid . Uanset hvordan krigen udvikler

sig, vil der de næste mange år være behov for en

gennemgribende tilpasning af vores udenrigs- og

sikkerhedspolitik .

Sammen med vores partnere og allierede har vi

siden den russiske invasion vist et imponerende

sammenhold i svaret på den største sikkerhedspoli-

tiske udfordring i årtier . Det skal fastholdes .

Det skal vi gøre i NATO, som er hjørnestenen for

dansk forsvar og sikkerhed . USA vil blive ved med

at være Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske

allierede, og vi skal fortsat styrke det transatlan-

tiske bånd . Danmark skal sammen med USA og

vores andre partnere stå ved de grundlæggende

principper for en regelbaseret international orden .

I fremtiden skal Europa og Danmark løfte et større

ansvar i NATO .

Det skal vi gøre i EU, som med sin resolutte og

samstemmende reaktion på krigen i Ukraine har

vist ny tyngde som geopolitisk aktør . Det vil frem-

over i endnu højere grad være en dansk kerne-

prioritet at styrke det europæiske samarbejde bredt

set, så EU kan blive ved med at være en drivkraft

for fred og frihed, bidrage til Europas sikkerhed og

bedre omsætte sin økonomiske tyngde til at for-

svare europæiske interesser og værdier .

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Og det skal vi gøre gennem FN og det multilaterale

samarbejde, som sætter rammerne og det fælles

regelsæt . En regelbaseret verdensorden er afgø-

rende for små lande som Danmark og for en effek-

tiv håndtering af globale udfordringer . Vi skal tage

globalt ansvar og arbejde konstruktivt for at finde

pragmatiske løsninger, verdens lande kan samles

om .

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske stra-

tegi udstikker de overordnede pejlemærker for,

hvordan Danmark skal navigere i en verden, der er

markant forandret efter den 24. februar 2022.

Vi skal fortsat støtte Ukraines forsvarskamp og

landets europæiske integration . Vi skal styrke

dansk forsvar og sikkerhed og bidrage yderligere

til NATO’s afskrækkelse og forsvar, særligt i vores

nærområde . Det bliver samtidig en af Europas

vigtigste udenrigspolitiske opgaver at understøtte

EU’s naboer mod øst og på Vestbalkan, som er

særligt udsatte for især Ruslands destabiliserende

aktiviteter .

Vi skal tilpasse os en verden præget af skærpet

global strategisk konkurrence . Vi er vidne til store

demografiske og økonomiske forandringer, der

rykker ved de relative magtforhold . Især Kina fylder

mere på den globale scene og arbejder for at ændre

dele af den internationale orden til egen fordel .

USA har af samme grund gennem flere år drejet

sit strategiske fokus mod Asien . Der kommer sam-

tidig nye spillere til på den globale scene, hvilket

bidrager til en øget regionalisering af verden . Imens

mindskes Europas – og dermed også Danmarks –

relative vægt og gennemslagskraft i verden . Det

øger uforudsigeligheden, konkurrencen og kom-

pleksiteten og stiller krav til skærpet dansk og euro-

pæisk udenrigspolitisk prioritering . Men det skaber

også nye muligheder for samarbejde og partnerska-

ber . Evnen til at styrke vores partnerskaber verden

over bliver afgørende .

Vi skal håndtere de afledte konsekvenser af Rus-

lands aggressionskrig, der viser sig i hele verden, og

som i mange tilfælde har forstærket eksisterende

dynamikker og udfordringer . Fødevarekrise, ener-

gikrise og en omskiftelig verdensøkonomi påvirker

lande og befolkninger, der i mange tilfælde også er

ramt af klimaforandringer og naturkatastrofer . Alt

sammen skaber grobund for økonomisk og politisk

ustabilitet med risiko for nye kriser, radikalisering

og øget irregulær migration . Vi skal forberede os på

at håndtere en ny migrationskrise, der kan sætte

sammenhængskraften i Europa under pres .

Vi skal styrke Danmarks og Europas modstandsdyg-

tighed bredt set . Udenrigs- og sikkerhedspolitikken

filtres i stigende grad sammen med indenrigspolitik .

Forskelligartede kriser griber ind i hinanden og

hænger uløseligt sammen . For eksempel når inter-

nationale udviklinger påvirker vores forsynings-

kæder, eller når vi skal reducere vores kritiske

afhængigheder for at mindske vores udenrigs- og

sikkerhedspolitiske sårbarheder . Den globale udvik-

ling kan samtidig påvirke vores indre sikkerhed . Vi

skal derfor styrke vores evne til at tænke på tværs,

så vi effektivt kan håndtere nye sårbarheder og

trusler .

Vi skal fortsat være et grønt foregangsland . Vi skal

fortsætte den markante danske klimadiplomatiske

indsats for at håndtere klimakrisen, som er det 21.

århundredes største globale udfordring, der påvir-

ker alle lande, sektorer og økosystemer . Og vi skal

udnytte de mange nye muligheder, som den grønne

omstilling også rummer for Danmark .

Vi skal også fremover være digital frontløber . I lyset

af den globale teknologiske konkurrence skal vi

udbygge danske styrkepositioner inden for områder

som kvanteteknologi . Samtidig skal vi arbejde for

en ansvarlig teknologisk udvikling globalt .

Virksomhederne er vigtige partnere, og vi skal

understøtte og arbejde tæt sammen med dem for

at sikre, at de kan navigere i en virkelighed præget

af øget usikkerhed, kompleksitet og geopolitisk

konkurrence .

Den nye geopolitiske virkelighed fordrer, at dansk

udenrigs- og sikkerhedspolitik tilpasser sig for fort-

sat at kunne forsvare og fremme danske værdier

og interesser . Det forudsætter nøgtern analyse,

realisme og en balanceret tilgang i tæt samarbejde

med europæiske og transatlantiske partnere . Dan-

mark skal være til stede i verden . Det kræver, at vi

øger vores engagement og opbygger nye alliancer

og ligeværdige partnerskaber globalt . Alt dette

kræver et styrket dansk diplomati, som er klædt på

til at håndtere de udfordringer, vi står over for .

Dansk udenrigspolitik skal fortsat bygge på demo-

krati og grundlæggende frihedsrettigheder: at alle

mennesker fødes med lige rettigheder og er frie

til blandt andet at ytre sig, tænke, tro og forsam-

les, som man vil . Det er med afsæt i det, at vi skal

engagere os i verden . Vi forfølger samtidig bedst

vores interesser og værdier ved at basere os på

en realistisk vurdering af den verden, vi agerer i .

Vi skal tage udgangspunkt i fælles interesser og

indgå i ligeværdig dialog . Vi skal sætte os bedre ind

i andre landes perspektiver, behov og interesser og

tilbyde løsninger . Kun sådan kan vi indfri fælles mål

og mere effektivt fremme demokrati, respekt for

menneskerettighederne og bæredygtig udvikling .

Hvis vi skal passe på Danmark, har vi brug for flere

partnere og venner i fremtiden, ikke færre .

Pejlemærker for dansk

udenrigspolitik

Danmark skal

• Fortsat støtte Ukraines forsvarskamp og landets

europæiske integration .

• Styrke dansk forsvar og sikkerhed og bidrage til

NATO’s afskrækkelse .

• Støtte EU’s naboer mod øst og på Vestbalkan .

• Håndtere de afledte konsekvenser af Ruslands

agressionskrig globalt .

• Øge vores engagement i verden og opbygge nye

alliancer og ligeværdige partnerskaber globalt .

• Styrke Danmarks og Europas modstandsdygtighed

bredt set .

• Udbygge danske styrkepositioner inden for det

grønne, teknologi, sundhed og meget mere .

• Understøtte og arbejde sammen med danske

virksomheder i den nye geopolitiske kontekst .

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Danmark og Europa vil på en lang

række områder skulle tilpasse sig en

geopolitisk virkelighed præget af

dyb mistillid, langvarig konfrontation

og uforudsigelighed

Skærpet

sikkerheds-

situation i Europa

Selv efter en afslutning på krigen vil Danmark og

vores allierede skulle engagere sig i Ukraines sikkerhed

Ruslands aggressionskrig mod Ukraine udgør ikke

blot en trussel mod hele Europas fred og sikker-

hed . Det er også et brud med helt grundlæggende

principper i FN-pagten . Rusland søger med militær

magt at ændre grænser og genindføre en sikker-

hedsorden baseret på stormagternes interesse-

sfærer . Opnår Rusland sine strategiske mål, bliver

verden et farligere sted, særligt for mindre lande .

Derfor vil støtten til Ukraines evne til at forsvare sin

suverænitet og territoriale integritet være en høj

strategisk prioritet for Danmark de næste mange år .

Vi skal samtidig være beredte på, at uanset udfaldet

af krigen vil Ruslands politiske, militære og territori-

ale ambitioner udgøre en trussel mod Danmark og

Europa i årevis .

Denne skærpede sikkerhedssituation vil være

rammesættende for Danmarks udenrigs- og sikker-

hedspolitik i de kommende år . Danmark og Europa

vil på en lang række områder skulle tilpasse sig en

geopolitisk virkelighed præget af dyb mistillid, lang-

varig konfrontation og uforudsigelighed . Sikkerhed

og krisehåndtering vil fylde mere og komme tæt-

tere på vores dagligdag .

Styrket forsvar og sikkerhed i Danmark og Europa

Dansk og europæisk forsvar og sikkerhed skal

styrkes for at kunne håndtere klassiske såvel som

hybride trusler . NATO og et stærkt transatlantisk

bånd er fortsat krumtappen for vores sikkerhed .

Vi skal fortsat styrke samarbejdet i alliancen og

løfte vores del af byrden . Regeringen vil derfor

fremrykke indfasningen af det varige løft af udgif-

terne til forsvar og sikkerhed til 2 procent af BNP til

2030. Der er tale om en historisk stor og langsigtet

investering i vores sikkerhed . Det kommende for-

svarsforlig skal bidrage til, at vi i Danmark i højere

grad kan tage hånd om vores fælles sikkerhed og

løfte vores del af ansvaret . Det gælder navnlig i

vores nærområde i Baltikum og Østersøregionen, i

Østeuropa samt i Arktis og Nordatlanten . Samtidig

skal vi opretholde vores muligheder for at kunne

bidrage til at løfte opgaver andre steder i verden i

rammen af for eksempel NATO, EU og FN . Endelig

har vi på grund af Danmarks geografiske place-

ring et ansvar for at yde støtte på dansk grund til

allierede .

Den skærpede sikkerhedspolitiske situation bety-

der herudover, at der er behov for at videreudvikle

NATO, så alliancen kan håndtere fremtidens trusler,

herunder den alvorlige trussel fra Rusland . Det vil

kræve en styrket afskrækkelse og et stærkere for-

svar, blandt andet gennem NATO’s styrkede bered-

skaber og fremskudte forsvar, som Danmark fortsat

vil bidrage til .

Europa skal samtidig påtage sig et større ansvar

for egen sikkerhed . Det er i Danmarks interesse at

bidrage aktivt til et øget forsvarssamarbejde i EU

i tæt samspil og komplementaritet med NATO . Et

stort flertal af danskerne banede den 1. juni 2022

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

vejen ved at afskaffe forsvarsforbeholdet . Det

sendte et stærkt signal om, at Danmark er klar til at

tage større medansvar for sikkerheden i Europa og

vores nærområder .

Et styrket forsvarssamarbejde i EU åbner nye

muligheder for Danmark . Det gælder blandt andet

på områder som cybersikkerhed, hybride trusler og

militær mobilitet samt på det forskningsmæssige

område . Det gælder også for materielsamarbejde

og på det forsvarsindustrielle område, hvor Europa

har strategiske udfordringer . Med forankring i både

NATO og EU har Danmark en interesse i at udnytte

og fremme disse muligheder diplomatisk, militært

og erhvervspolitisk . Danmark skal også engagere

sig i opbygningen af europæisk forsvarsindustri og

styrke vores virksomheders engagement i de inter-

nationale samarbejder til gavn for vores sikkerhed,

velstand og velfærd .

Nordisk forsvarssamarbejde og sikkerhed i

Østersøregionen

Finlands nylige og Sveriges kommende optagelse i

NATO styrker alliancen . Sammen med afskaffelsen

af forsvarsforbeholdet betyder det, at Norden nu

står mere samlet end nogensinde før på det sikker-

heds- og forsvarspolitiske område . Det skaber nye

muligheder for et stærkere nordisk sikkerhedspoli-

tisk og militært samarbejde, herunder øvelsesakti-

viteter og koordination af forsvarsplaner . Danmark

skal have en central placering i udviklingen af dette

samarbejde .

Østersøregionen får stigende betydning, og Dan-

mark har en strategisk interesse i at styrke relati-

onerne til de baltiske lande . Sammen med vores

nordiske allierede har Danmark et særligt ansvar

for sikkerheden i Østersøregionen . Det gælder ikke

mindst i forhold til de baltiske lande, der i særlig

høj grad mærker de militære og hybride trusler fra

Rusland .

Arktis og Nordatlanten

Den skærpede globale strategiske konkurrence har

også betydning for Arktis og Nordatlanten . Rusland

har over de seneste år øget sin militære styrkeposi-

tion og udbygget sine militære kapaciteter i Arktis .

Selv om Rusland umiddelbart svækkes militært

som konsekvens af krigen i Ukraine, gør situatio-

nen Rusland til en mere uforudsigelig aktør – også

i Arktis og Nordatlanten . Det må vi sammen med

vores allierede forholde os til .

Krigen i Ukraine har afledte konsekvenser for regio-

nen . Mest markant er samarbejdet i Arktisk Råd sat

på pause . Samtidig er de arktiske stater Finlands og

Sveriges nye og kommende medlemskab af NATO

en positiv udvikling . Deres medlemskab vil styrke

vores sikkerhed og samarbejdet i NATO også i

Arktis og Nordatlanten .

Vi vil arbejde for at sikre, at Arktis ikke bliver en

skueplads for konfrontationer med oprindelse

andre steder i verden . Derfor vil regeringen i tæt

samarbejde med regeringerne i Grønland og Færø-

erne – og med vores internationale samarbejdspart-

nere – fortsat arbejde for lavspænding og videre

udvikling og beskyttelse af den arktiske region .

Også selv om det er blevet vanskeligere . Ruslands

militære styrker i Arktis er i høj grad intakte . Kina

har langsigtede interesser i regionen . Vi vil arbejde

for at fremme fred og sikkerhed i Arktis . Forsvarets

tilstedeværelse skal sikre forbedret overvågning og

suverænitetshåndhævelse samt bidrage til at vare-

tage de allieredes og NATO’s interesser i regionen .

Markant og kontinuerlig støtte til Ukraine

Den ukrainske forsvarskamp mod Rusland er også

en kamp for Europas frihed, for europæisk sik-

kerhed og for den globale regelbaserede orden .

Sammen med vores partnere og allierede skal

Danmark støtte Ukraine i at kunne forsvare sig og

genetablere sin territoriale integritet og selvbe-

stemmelse . Det kræver fortsatte militære, økono-

miske og humanitære bidrag . Kun Ukraine selv kan

beslutte, hvornår tiden er moden til forhandlinger,

og hvordan en holdbar løsning kan se ud . Vores

støtte til Ukraine skal bidrage til at sætte landet i

den stærkest mulige position til den tid .

Regeringen vil fortsætte den markante danske

støtte til Ukraine, så længe der er behov for det .

Det vil vi gøre både nationalt og i særdeleshed

gennem det europæiske og transatlantiske samar-

bejde . Siden krigens start har vi ydet bredspektrede

og langsigtede bidrag . Med oprettelsen af den nati-

onale Ukrainefond sikrer vi fortsat militær støtte,

civil støtte og støtte til erhvervsindsatser til og i

Ukraine .

Selv efter en afslutning på krigen vil Danmark og

vores allierede og partnere skulle engagere sig i

Ukraines sikkerhed . Det vil kræve fortsat støtte

med militært udstyr og træning med henblik på

at styrke Ukraines modstandskraft, så de kan for-

svare sig selv på kort sigt og afskrække Rusland på

længere sigt . Vi vil også fortsat skulle engagere os

i diskussionen om Ukraines langsigtede sikkerhed,

herunder en styrkelse af NATO’s partnerskab med

Ukraine på vejen mod et fremtidigt medlemskab .

Samtidig står Ukraine over for en massiv genop-

bygningsindsats . Der vil være efterspørgsel efter

kompetencer og løsninger, som danske virksomhe-

der tilbyder, for eksempel inden for grøn omstilling,

energiinfrastruktur, vand og fødevarer . Danmark

og dansk erhvervsliv har derfor mulighed for at

spille en vigtig rolle i genopbygningen, og danske

virksomheder vil kunne bidrage til stabilitet og

økonomisk udvikling i Ukraine ved at skabe vækst

og beskæftigelse . Det gælder ikke mindst i Myko-

laiv, hvor Danmark har påtaget sig et særligt ansvar

for genopbygningen, ligesom vi skal intensivere

vores myndighedssamarbejde på for eksempel

energiområdet . Ukraine hører til i den europæiske

familie . Det vil kræve gennemgribende, strukturelle

politiske, økonomiske og administrative foran-

dringer, før Ukraine kan leve op til EU-optagel-

seskriterierne . EU bør derfor spille en central rolle

i genopbygningen af Ukraine, som skal kobles til

disse reformer . Danmark har tidligere bidraget til at

gøre lande parat til EU-medlemskab, og vi skal også

aktivt støtte Ukraines europæiske vej . For eksempel

inden for rammerne af et såkaldt twinning-pro-

gram, der muliggør myndighedssamarbejde mellem

Ukraine og EU-medlemslande .

Dansk støtte til

Ukraine

Danmark har siden Ruslands invasion været blandt de

største donorer til Ukraine i forhold til vores størrelse

Militær

støtte

Militær støtte til Ukraines frihedskamp

i form af blandt andet våben, militært

materiel og træningsindsatser

Civil

støtte

Civil støtte både til akutte,

humanitære indsatser og den

langsigtede genopbygning af landet

Erhvervs-

støtte

Støtte til erhvervsindsatser, der giver

danske virksomheder mulighed for at

spille en aktiv rolle i genopbygningen

Politisk

støtte

Sammen med vores partnere

skal vi understøtte Ukraines

vej til NATO og EU

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Resolut modsvar til Rusland

Så længe Rusland fortsætter som aggressor og

krænker Ukraines territoriale integritet, skal Dan-

mark sammen med vores partnere og allierede

fortsat arbejde for at svække og isolere Rusland

internationalt . Vi skal sikre, at Rusland ikke opnår

sine strategiske mål i Ukraine . Vi skal fastholde, at

aggression og brud på folkeretten ikke kan betale

sig . Derfor skal vi arbejde for den bredest mulige

globale støtte til Ukraine . Og vi skal sige klart fra

over for lande, som direkte eller indirekte under-

støtter Ruslands fortsatte aggression .

Det er ikke noget, Danmark kan gøre alene .

EU-enigheden og en koordineret tilgang med

vores partnere og allierede er vores stærkeste kort .

Regeringen vil arbejde for at opretholde de hårdest

mulige sanktioner, som kan svække den russiske

krigsmaskine og påføre Rusland en klar omkostning

for krigen . Vi skal modgå Kremls falske narrativer

og radikalisering af det russiske samfund gennem

støtte til russiske demokratiske kræfter, civilsam-

fundsaktører og uafhængige medier .

Russiske beslutningstagere skal stilles til ansvar for

de forbrydelser, der er begået i Ukraine . Her kan

Danmark med vores stærke profil inden for inter-

national retsforfølgelse og retfærdighed spille en

aktiv rolle i relevante initiativer for at sikre, at der til

sin tid kan placeres et juridisk ansvar, blandt andet

gennem indsamling af bevismateriale for krigsfor-

brydelser i Ukraine .

Øget engagement i EU’s nærområde

I Moldova og Georgien samt på Vestbalkan forsøger

særligt Rusland at modarbejde landenes uafhæn-

gighed og europæiske orientering og fastholde sin

destabiliserende indflydelse .

Landenes stabilitet er skrøbelig oven på årtier med

svage institutioner, interne spændinger og i nogle

tilfælde fortsat russisk militær tilstedeværelse .

Mange lande er økonomisk og særligt energi-

mæssigt afhængig af Rusland og sårbare over for

hybride trusler . Selv om Ruslands evne til at desta-

bilisere EU’s udsatte nabolande på visse områder

er svækket, og opmærksomheden primært er rettet

mod Ukraine, er der fortsat en betydelig trussel

mod landenes uafhængighed og modstandsdygtig-

hed . Kina arbejder samtidig målrettet på at opnå

indflydelse hos landene i Europas østlige naboskab

og på Vestbalkan, blandt andet gennem infrastruk-

turprojekter . Det bliver en af Europas vigtigste

udenrigspolitiske opgaver de næste mange år at

styrke relationen med EU’s udsatte nabolande .

Det handler om at støtte dem i at opbygge mod-

standsdygtighed og mindske deres afhængigheder

og dermed sårbarhed også over for andre aktørers

forsøg på negativ indflydelse .

Støtten til landenes politiske og økonomiske

modernisering er helt central i forhold til at sikre

deres konsolidering i det europæiske fællesskab og

understøtte deres ambitioner om EU-medlemskab .

Vi skal styrke vores engagement og tilstedeværelse

i landene . Danmark skal hjælpe med at styrke lan-

denes institutioner, så de kan opfylde EU-optagel-

seskriterierne . Det skal ske gennem myndigheds-

samarbejde med danske partnere for eksempel i

forhold til korruptionsbekæmpelse, energiomstilling

og decentralisering . Vi skal engagere os med den

unge generation, da de er landenes fremtid . Her vil

ungdomsorganisationer også kunne spille en vigtig

rolle for eksempel gennem udveksling . Dertil vil

et styrket samarbejde med civilsamfund og lokale

medier medvirke til at skærpe landenes modstands-

dygtighed over for russiske påvirkningsforsøg og

desinformation .

Om end landene i Nordafrika har et andet udgangs-

punkt end EU’s udsatte nabolande mod øst og på

Vestbalkan, er mange af de samme dynamikker

også her på spil . Endvidere udgør det irregulære

migrationspres en yderligere trussel mod landene

– og mod Europa . Også derfor skal EU arbejde for

nye alliancer og stærke ligeværdige partnerskaber

ikke mindst med vores nordafrikanske nabolande,

som kan understøtte landenes uafhængighed og

økonomiske fremgang og derigennem samtidig

bidrage til Europas sikkerhed .

Et styrket EU på den globale scene

EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk

udenrigspolitik og afgørende for vores velstand,

sikkerhed og tryghed . Det er derfor i Danmarks

interesse, at EU fortsætter med at udvikle og styrke

sin geopolitiske relevans . Et EU med større geopoli-

tisk kapacitet vil også styrke balancen i det transat-

lantiske forhold .

Danmark skal arbejde for et handlekraftigt EU, som

formår at omsætte sin økonomiske tyngde til at

præge verden, indgå globale partnerskaber og for-

svare europæiske interesser og værdier . De økono-

miske sanktioner mod Rusland er uden sidestykke

og et klart eksempel på, at et samlet EU kan og skal

bruge sin økonomiske styrke til at fremme uden-

rigspolitiske mål . Vi skal styrke Danmarks kapacitet

på sanktionsområdet, så vi i højere grad kan bidrage

til EU’s sanktioner . Vi skal sikre en effektiv imple-

mentering og håndhævelse på tværs af EU samt

fælles bekæmpelse af omgåelse af sanktionerne .

Frem mod EU-formandskabet i 2025 vil regerin-

gen styrke Danmarks europapolitiske indsats og

Moldova

tage initiativ til en ny europapolitisk aftale. Blandt

andet for at sikre, at Danmark kan spille aktivt

med i udviklingen af det europæiske samarbejde

i lyset af de nye geopolitiske vilkår . Udvidelse af

EU er rykket op ad dagsordenen som følge af den

skærpede sikkerhedspolitiske situation . Danmark

skal fortsat stå fast på, at nye medlemslande skal

leve fuldt op til EU’s optagelseskriterier . Det er

den bedste måde at sikre, at EU bliver så stærkt og

sammenhængende som muligt . Af samme grund

skal vi engagere os aktivt i at hjælpe landene med

at blive klar til medlemskab . Perspektivet er et

EU med vel over 30 medlemslande. Vi skal derfor

deltage aktivt i overvejelserne om, hvordan EU’s

politikker og spilleregler skal tilpasses, så også EU

bliver klar til udvidelsen .

Øget engagement i

EU’s nærområde

EU’s nabolande på Vestbalkan og i Georgien og Moldova oplever

jævnligt påvirkningsforsøg fra Rusland, som forsøger at destabilisere

landene. Europa skal styrke relationen til sine nabolande og

understøtte deres ambitioner om EU-medlemskab

Vestbalkan

Georgien

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Vi skal opdyrke og udvikle flere

ligeværdige partnerskaber – ikke

lukke døre. Vi skal blive bedre til

at lytte og forstå andres ståsted

Globale

partnerskaber og

allianceopbygning

Verden er under forandring, og det skaber nye

muligheder for Danmark

De relative magtforhold i verden er under foran-

dring . Europas vægt i verden mindskes, mens andre

lande og regioner vokser både økonomisk, befolk-

ningsmæssigt og teknologisk .

Kinas globale ambitioner og tyngde er vokset mar-

kant . Kina har samtidig et grundlæggende ønske

om at ændre dele af de internationale spilleregler

og standarder, så de i højere grad er forenelige med

Kinas politiske system og interesser .

Også andre lande og regionale stormagter melder

sig på den globale scene . De har et helt naturligt

ønske om at omsætte deres relative vægt til indfly-

delse . Hvordan disse lande placerer sig i den glo-

bale strategiske konkurrence vil få stor betydning

for, hvordan den fremtidige internationale orden

udformes . Der vil være øget konkurrence og kom-

pleksitet at navigere i . Men også muligheder for nye

og konstruktive partnerskaber globalt .

Denne udvikling betyder, at vi skal gentænke,

hvordan vi engagerer os i verden . Der findes ikke

ét svar, der gælder i alle situationer . Men der vil

gennemgående være behov for øget engagement

og fornyet dialog på lige vilkår . Det kræver, at vi

bakker op om et stærkt og handlekraftigt EU på

den globale scene . Og at vi arbejder for et FN, der

leverer effektive løsninger på globale problemer,

som ingen lande kan løse alene .

Kampen om indflydelse

Ruslands aggressionskrig har afledte globale kon-

sekvenser i mange tilfælde tusinder af kilometer

fra kamppladsen i Ukraine . For mange lande uden

for Europa har krigen i Ukraine bidraget til at gøre

en svær situation sværere . Priserne på basale nød-

vendigheder som fødevarer og energi er steget,

samtidig med at det er blevet vanskeligere at sikre

finansiering til langtidsholdbar økonomisk udvik-

ling . Flere lande ser Vestens stærke solidaritet med

Ukraine, men oplever selv ikke at blive hørt, når de

påvirkes negativt af den globale udvikling .

I kølvandet på COVID-19-pandemien har de globale

konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine blot-

lagt, at EU og Vesten er udfordret i den kamp om

indflydelse, som udspiller sig globalt . Særligt Kina

og Rusland søger, på hver sin måde, meget aktivt

at øge deres indflydelse . I mange lande gør de sig

gældende med tilbud om investeringer, samarbejde

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

og støtte, ofte rettet direkte mod lokale eliter,

hvormed de søger at præge landenes udenrigspoli-

tiske orientering .

Det er en problemstilling, Danmark og EU skal

håndtere sammen med vores partnere .

Ligeværdige partnerskaber

Vi skal skabe ligeværdige partnerskaber . Uden at

gå på kompromis med krav til gennemsigtighed og

ansvarlighed skal vi være garant for attraktive og

mere bæredygtige løsninger, som imødekommer

landenes efterspørgsel og kan bidrage til deres

udvikling og uafhængighed . Vores tilgang skal være

præget af pragmatisk idealisme og tage udgangs-

punkt i fælles interesser .

Dansk udenrigspolitik skal fortsat bygge på vores

grundlæggende værdier ikke mindst demokrati og

menneskerettigheder . Rettigheder for kvinder og

piger, minoriteter og arbejdstagere . Friheden til

at kunne ytre sig, tænke, tro og forsamles frit . Og

retten til et liv fri for tortur .

Vi skal fremme vores værdier og rettigheder med

blik for den politiske realitet, vi lever i . Vi skal blive

bedre til at lytte og forstå andres ståsted . Og vi skal

tage udgangspunkt i fælles interesser og danske

kompetencer, så vi effektivt kan bidrage til en

bæredygtig udvikling . Vi skal opdyrke og udvikle

flere ligeværdige partnerskaber, ikke lukke døre .

Der er altid dilemmaer, når vi engagerer os med

andre, som ikke har det samme værdigrundlag som

os . Men det må ikke afholde os fra at samarbejde

på områder af fælles interesse – eller tage en kritisk

dialog, når vi er uenige .

EU spiller en afgørende rolle for Danmarks mulig-

heder for at opbygge ligeværdige partnerskaber .

Derfor skal vi arbejde for et EU, der taler med én

stemme på den globale scene . Vi skal i EU koordi-

nere og målrettet række ud til relevante lande . Der

er både behov for styrket politisk dialog og for, at

EU i endnu højere grad tilbyder konkrete, bæredyg-

tige løsninger, som er tilpasset lokal efterspørgsel .

Det gælder i Asien, i Afrika og i Latinamerika . EU’s

Global Gateway-initiativ, der sigter på at varetage

EU’s interesser ved at levere nye bæredygtige

kvalitetsinvesteringer i stor skala, rummer poten-

tiale til netop det . Handelspolitikken skal ligeledes

understøtte EU’s partnerskaber og strategiske mål,

samtidig med at styrkede relationer mellem EU

og partnerlande vil sikre bedre adgang til vigtige

vækstmarkeder og bidrage til forsyningssikker-

heden i EU .

Vores succesfulde myndighedssamarbejder,

hvor danske kompetencer kommer i spil, er et af

Danmarks vigtigste udenrigspolitiske redskaber i

indsatsen for at skabe ligeværdige partnerskaber .

Vi skal især fastholde og styrke myndighedssam-

arbejder, der fremmer den grønne omstilling bedst

muligt gennem kapacitets- og vidensopbygning i

partnerlande . Der er også behov for, at vi tænker

vores udviklingssamarbejde som en integreret

del af vores samlede indsats . Vi skal sikre, at det i

endnu højere grad bidrager til at finde fælles løsnin-

ger på globale problemer, herunder kampen mod

fattigdom og klimaforandringer . Det vil være et vig-

tigt afsæt for den næste udviklingspolitiske strategi,

der vil være baseret på menneskerettigheder .

Asien og Indo-Stillehavsregionen

De globale magtforskydninger betyder, at Asien og

Indo-Stillehavsregionen i stigende grad er verdens

økonomiske og geopolitiske tyngdepunkt . Kina,

Indien, Indonesien, Japan og Sydkorea vil tilsammen

stå for knap halvdelen af verdens vækst frem mod

2030, mens EU og USA vil stå for godt en tiende-

del . Regionen er samtidig i tiltagende grad genstand

for sikkerhedspolitiske spændinger . Disse udviklin-

ger tilsiger et øget dansk og europæisk diplomatisk

og økonomisk engagement .

Indo-Stillehavsregionen er en hovedåre for den glo-

bale handel, og som søfartsnation har Danmark en

klar interesse i, at fri sejlads sikres . Vi skal samtidig

gribe de muligheder, som vækstmarkederne i regi-

onen byder på, både politisk og handelsmæssigt .

Det vil særligt være i dansk interesse at samarbejde

om grøn omstilling, bæredygtighed og digitalisering .

Vi skal derfor styrke eksisterende grønne strategi-

ske partnerskaber med Japan, Indien, Sydkorea og

Indonesien samt etablere nye strategiske partner-

skaber med lande som Australien og Vietnam . Vi

skal samtidig afsøge muligheder for yderligere sam-

arbejder i regionen, herunder med Sammenslutnin-

gen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) .

Kina

I erkendelse af at vi længe har været for naive, har

Danmark, EU og vores allierede væsentligt skærpet

tilgangen til Kina over de seneste år . Det har været

en naturlig og rigtig reaktion på Kinas adfærd .

Samtidig er Kina en uomgængelig global politisk

og økonomisk faktor og desuden verdens største

udleder af drivhusgasser . Det er vi nødt til at for-

holde os til . Vi skal derfor håndtere udfordringerne,

men også samarbejde, hvor det er i vores interesse .

Danmarks Kina-politik skal fortsat være engageret,

klarsynet og realistisk, forankret i en fælles strate-

gisk tilgang i EU og i tæt dialog med USA og allie-

rede i NATO .

Afrika

Afrika er Europas nabo og et kontinent i vækst,

både politisk, økonomisk og befolkningsmæssigt .

Det rummer et stort potentiale for stærke partner-

skaber . Afrika er samtidig præget af omfattende

udfordringer, herunder væbnede konflikter og

andre menneske- og naturskabte kriser . Vi skal

derfor styrke både vores eget og EU’s engagement

med Afrika og den Afrikanske Union for at finde

fælles løsninger på globale udfordringer . EU skal

være Afrikas foretrukne og tætteste samarbejds-

partner på tværs af politikker og instrumenter . Den

kommende Afrikaplan vil styre den danske indsats

for stærkere samtænkning og styrkelse af bilaterale

og europæiske tiltag på tværs af vores engagement .

Den udviklingspolitiske indsats vil fortsat være et

centralt element, men det er afgørende at få styrket

Balancen skifter i den

globale økonomi

Udviklingen i den globale økonomi frem mod 2050 forventes at ændre magtbalancen

i verden, så særligt EU og USA taber terræn til de voksende økonomier

2022

16,2%

24,9%

17,6%

2050

12,5%

7,9%

3,3%

38,0%

22,7%

39,3%

17,5%

Resten af

verden

Kina

Resten af

verden

Indien

Kina

USA

Indien

USA

Anmærkning: Udvikling i BNP for udvalgte lande, løbende priser.

Kilde: Oxford Economics.

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

det politiske, økonomiske og sikkerhedspolitiske

samarbejde med de afrikanske partnere . Landene

har forskellige behov og interesser . Derfor skal vi

opbygge målrettede, ligeværdige og troværdige

partnerskaber baseret på fælles interesser . Vores

indsats skal bidrage til politisk stabilitet og sikker-

hed, bæredygtig økonomisk udvikling og landenes

strategiske uafhængighed, samt dæmme op for den

irregulære migration . Det kræver, at vi kan levere

attraktive løsninger, som efterspørges af landene,

herunder investeringer og støtte til grøn omstilling .

Derfor skal vi også tænke instrumenter sammen og

have fokus på at finde bæredygtige, varige og lokalt

forankrede løsninger .

Den regelbaserede verdensorden og

multilateralisme

Den skærpede globale strategiske konkurrence

sætter den regelbaserede orden og det multila-

terale samarbejde under pres . En verdensorden

vi som lille land har nydt godt af . Det er særligt

alvorligt i en tid, hvor vi står over for både magt-

forskydninger og globale udfordringer såsom

fattigdom, der kræver globale løsninger . Danmark

skal fortsætte sin store og utvetydige opbakning til

FN-pagten og det regelbaserede samarbejde . Hvor

magt ikke giver ret . Hvor globale problemer som

klimaforandringer og biodiversitet løses gennem

multilateralt samarbejde .

Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd i 2025-

2026 er derfor en høj prioritet. Danmark skal her

indtage sin traditionelle rolle som brobygger og

arbejde konstruktivt for, at Sikkerhedsrådet kan

fungere og opnå resultater, også under vanskelige

vilkår . Med solidt fodfæste i folkeretten skal vi

arbejde for at fastholde respekten for de fælles

spilleregler, der er så afgørende for små landes

sikkerhed . Samtidig skal vi skubbe på for en mere

helhedsorienteret, og dermed langsigtet, tilgang til

forebyggelse og stabilisering af kriser og konflikter,

der forårsager stor menneskelig lidelse og også

påvirker sikkerheden i vores del af verden .

Vi skal være med til at gentænke den internationale

finansielle arkitektur, når det gælder de multila-

terale udviklingsbanker med videre, så den også i

fremtiden kan bidrage til at håndtere klimakrisen,

gældskrisen og de globale fattigdomsproblemer .

Vi skal støtte arbejdet med at reformere og frem-

tidssikre WTO . Endelig skal vi styrke EU’s gen-

nemslagskraft som multilateral aktør og udbygge

EU’s partnerskaber med FN, den Afrikanske Union,

ASEAN og den Arabiske Liga .

Klima

Klimakrisen er det 21. århundredes største udfor-

dring . Det kræver globalt samarbejde og handling,

hvis vi skal undgå enorme økonomiske og sikker-

hedspolitiske samt miljø- og klimamæssige kon-

sekvenser . Danmark skal fortsat gå forrest i den

globale klimaindsats .

Dansk indflydelse internationalt på klimaområdet

er forankret i, at vi nationalt har sat nogle af ver-

dens mest ambitiøse klimamål, accelereret den

grønne omstilling og taget lederskab for at sikre

europæisk energiuafhængighed . Vi har derfor sær-

lige forudsætninger for at være brobygger og danne

alliancer på klimadagsordenen . Den danske tilgang

til international klimapolitik beror på en lang række

gensidigt understøttende indsatser med politisk

dialog, bilateralt og multilateralt udviklingssamar-

bejde, internationale fora som COP-forhandlinger,

grøn eksport, myndighedssamarbejde samt interna-

tionale koalitioner og partnerskaber .

I COP-forhandlingerne skal Danmark ligesom

under de seneste COP-forhandlinger påtage sig en

ledende rolle for at presse på for øgede ambitioner

for reduktionsindsatsen og tilpasning til klimafor-

andringerne, særligt for de mest sårbare lande .

Der står troværdighed om Danmarks engagement i

klimaforhandlingerne, og Danmark har som et lille,

ambitiøst land gode forudsætninger for at højne de

globale ambitioner .

Med en ambitiøs dansk klimabistand skal vi derud-

over fortsat styrke broen til lande uden for Europa,

der har brug for bistand, partnerskaber, konkrete

løsninger, viden og erfaringsudveksling til at koble

socialt retfærdig, økonomisk udvikling på en måde,

der er tilpasset den trussel, som klimaforandrin-

gerne udgør . Samtidig skal vi styrke samarbejdet

med de største udledere og trække dem i en mere

klimaambitiøs retning, så vi kan leve op til Parisafta-

len og holde 1,5-graders målet i live. Det skal blandt

andet ske gennem et stærkt engagement i EU’s

klimapolitik og gennem vores grønne strategiske

partnerskaber, myndighedssamarbejder og grønne

løsninger . Alt sammen trækker det på vores attrak-

tive grønne samfundsmodel, hvor grøn omstilling

går hånd i hånd med økonomisk vækst .

Geopolitiske udfordringer for danske virksomheder

De danske virksomheder er vigtige samarbejds-

partnere . De kan bidrage til at varetage danske og

europæiske interesser, og de kan byde ind med

løsninger på globale udfordringer inden for områder

som den grønne omstilling, sundhed og udvikling af

ny kritisk teknologi .

Samtidig opererer danske virksomheder i dag under

ændrede rammevilkår præget af geopolitisk usik-

kerhed, klimaforandringer og ambitiøse klimamål-

sætninger samt teknologiske gennembrud . For

eksempel har vi set, hvordan krig og sanktioner fra

den ene dag til den anden kan lukke markeder eller

udfordre forsyningskæder . Det medfører risici og

dilemmaer men også nye muligheder .

Vi skal hjælpe virksomheder med at navigere i en

usikker verden med komplekse udfordringer . Der

er øget efterspørgsel fra virksomhederne efter

rådgivning som følge af de globale forskydninger,

Ruslands invasion af Ukraine har medført . Vi skal

styrke den geopolitiske virksomhedsrådgivning om

for eksempel sanktioner, eksportkontrol, investe-

ringsscreening og kritisk teknologi .

Verdens befolknings-

sammensætning ændrer sig

De relative magtforhold i verden er under forandring. Frem mod 2050 vil Europas

befolkning falde, mens Afrikas befolkning vil stige med mere end en tredjedel

2022

8,3%

0,6%

8,3%

9,4%

17,8%

4,7%

25,5%

0,6%

9,4%

4,7%

2050

7,7%

0,6%

7,3%

4,3%

59,3%

54,6%

Europa

Nord-

amerika

Asien

Nord-

Asien

Afrika

amerika

Afrika

Latin-

Oceanien

amerika

Latin-

amerika

Oceanien

Anmærkning: Kontinenternes demografiske udvikling, procentandel af verdens befolkning .

Kilde: UN, Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2022). World Population Prospects 2022, Online Edition.

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Når globale forsyningskæder

bryder sammen, er det ikke

ligegyldigt, hvor vigtige varer

produceres eller samles

Et mere robust

samfund

Globalisering er under forandring, og sikkerhedspolitiske

betragtninger indgår i stigende grad i overvejelserne

I årtier har vi levet højt på globaliseringens mange

fordele . Danmark har som lille, åben økonomi været

bannerfører for frihandel og opbygningen af et

stærkt indre marked i EU . Danske virksomheder har

nydt godt af opbygningen af globale værdikæder,

hvor dansk ekspertise og viden har kunnet komme

til sin ret . Selv om fordelene ved globalisering ikke

altid har fordelt sig ligeligt, så har åben global sam-

handel samlet set bidraget til vækst og velstand

både i Danmark og verden omkring os . Det skal den

blive ved med .

Men globaliseringen er under forandring . Hvor

fokus tidligere var på størst mulig vækst og vel-

stand, indgår sikkerhedspolitiske betragtninger i

stigende grad i overvejelserne . Det gælder i Kina .

Det gælder i USA . Det gælder i EU . Og det er også

tilfældet i Danmark .

Selv om samhandel bidrager til en fredeligere

verden, må vi ikke mindst i lyset af Ruslands aggres-

sionskrig også erkende, at gensidige afhængigheder

ikke udelukker konflikt eller garanterer freden .

Tværtimod kan samhandel og afhængigheder

også medføre risici og sårbarheder og bruges som

brikker i den globale, strategiske konkurrence . Når

globale forsyningskæder bryder sammen, er det

ikke ligegyldigt, hvor vigtige varer produceres eller

samles .

Nye sårbarheder og trusler

Det bliver stadigt tydeligere, at morgendagens

trusler og sårbarheder i stigende grad er hybride .

Sabotagen mod Nord Stream-gasrørledningerne i

Østersøen i 2022 har understreget behovet for at

styrke beskyttelsen af den kritiske infrastruktur .

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

Cybertruslen er fortsat meget høj, både hvad angår

spionage og kriminalitet, ligesom særligt Rusland

anvender hybride værktøjer som påvirknings-

kampagner med henblik på at underminere vores

demokrati og sammenhængskraft .

Pandemier og andre globale sundhedstrusler kan på

kort tid få store konsekvenser for alt fra sikkerhed

til økonomi. Befolkningstilvækst, ustabilitet, klima-

forandringer samt stigende priser og fødevareusik-

kerhed skaber risiko for øget irregulær migration fra

Europas nærområder .

Handels- og industripolitikkerne samt områder som

energi, sundhed, fødevarer, forskning, digitalisering

og udviklingen af nye teknologier bliver i stigende

grad filtret sammen med vores udenrigs- og sik-

kerhedspolitik . Vi skal derfor styrke vores evne til

at tænke på tværs, så vi effektivt kan tage hånd

om det komplekse trusselsbillede, vi står over for,

og gøre det danske samfund mere robust over for

fremtidens udfordringer og kriser .

Modstandsdygtighed og åben strategisk autonomi

Danmark skal opnå øget modstandsdygtighed

gennem et tættere europæisk samarbejde . Vi har

brug for et EU, der kan handle hurtigt og slagkraf-

tigt, når kriserne rammer . Danmark skal derfor

arbejde for, at EU styrkes gennem åben strategisk

autonomi .

Vi skal først og fremmest reducere Danmarks og

Europas kritiske afhængigheder og sårbarheder .

Det gælder især energi, når det kommer til Rusland,

og kritiske råstoffer og teknologi, når det kommer

til Kina . Vi skal diversificere vores forsyning bredt

set og styrke europæiske produktioner gennem fri-

handelsaftaler og en fortsat realisering af det indre

marked – også når det betyder svære kompromis-

ser . Hurtigere udrulning af vedvarende energi er en

afgørende del af svaret . Her har Danmark attraktive

løsninger at byde ind med . Samtidig skal vi sammen

med de øvrige EU-lande tænke mere strategisk i

vores eksportkontrol . Øget modstandsdygtighed

kræver ligeledes, at vi fortsat systematisk screener

udenlandske investeringer og øger opmærksom-

heden på risici ved samarbejde om forskning og

innovation inden for samfundsvigtige sektorer . Den

kommende nationale strategi for forsyningssikker-

hed skal sikre, at vi ikke gør os unødigt sårbare, og

at samfundsvigtige funktioner fortsat kan fungere i

tilfælde af forsyningskriser .

Robust handels- og industripolitik i EU med blik for

balance

Evnen til selv at sætte retningen for det samfund,

vi ønsker, forudsætter både modstandsdygtighed

og en vis evne til at producere og handle os frem

til det, vi har behov for . Med robuste handels-

og industripolitikker i EU kan vi sikre Europa og

Danmark en stærk position inden for strategiske

sektorer og teknologier . Det gælder ikke mindst de

teknologier, som understøtter den grønne omstil-

ling . Det skal bidrage til, at Europa kan mere selv,

samtidig med at det indre marked og EU’s globale

konkurrenceevne styrkes .

Alt dette betyder ikke, at Europa skal lukke sig om

sig selv . EU og Danmark skal fortsat være forkæm-

pere for global samhandel . Vi skal sikre det fremti-

dige grundlag for grøn vækst og velstand i Danmark

og verden omkring os . Det kræver et indre marked i

udvikling, sunde offentlige finanser og en ansvarlig

Danmarks sikkerhed kræver,

at vi tænker på tværs

Danmark står over for et komplekst trusselsbillede, hvor energi,

sundhed, fødevarer, forskning og udvikling af nye teknologier

i stigende grad er filtret sammen med vores udenrigs- og

sikkerhedspolitik. Hvis Danmark skal gøres mere robust over for

fremtidige kriser, skal vi styrke vores evne til at tænke på tværs

økonomisk politik . Virksomheder skal fortsat kunne

afsætte varer og tjenesteydelser på markeder i

tredjelande, og global import og forsyningssikker-

hed er afgørende for blandt andet virksomheders

produktion . Men vi skal have blik for Danmarks og

Europas strategiske interesser . Vi skal tænke mere

strategisk, når vi i EU indgår handelsaftaler med

tredjelande . Vi skal fremme uafhængighed, hvor

det er nødvendigt, og sikre handlefrihed ved ikke

at lægge alle æg i én kurv . Vi skal være parat til at

forsvare EU’s egne interesser mod unfair handels-

praksis og økonomisk afpresning . Vi må ikke tro,

at resten af verden lægger sikkerhedspolitikken til

side, når de handler med os .

Vi bliver nødt at gå en balancegang . På den ene

side skal vi ikke være strategisk afhængige af Kina

eller glemme risiciene ved at være på det kinesi-

ske marked . På den anden side er det heller ikke

i Danmarks eller EU’s interesse at afkoble os fra

Kina eller underkende vækstpotentialet for dansk

eksport . Men vi skal insistere på danske og euro-

pæiske virksomheders lige markedsadgang og

handelsvilkår i Kina .

Handelsbåndet mellem Europa og USA er vigtigt

for danske og europæiske virksomheder, og vi

skal arbejde for at styrke det . Samtidig skal EU

stille krav om fair konkurrencevilkår på det ame-

rikanske marked og sikre Europas langsigtede

konkurrenceevne .

Danske styrkepositioner

Danske virksomheders eksport, internationalisering

og generelle integration i verdensøkonomien er

et vigtigt fundament for dansk vækst og beskæf-

tigelse . Internationale investeringer, høj innovati-

onskraft og talent er væsentlige elementer for at

styrke Danmarks konkurrenceevne . Derfor har vi

brug for at fremme danske styrkepositioner inden

for for eksempel grøn teknologi og omstilling, life-

science, robotteknologi, fødevarer, digitalisering og

søfart .

Det kan vi ikke gøre uden EU, hvor vi skal arbejde

for at sikre de bedst mulige rammevilkår for danske

virksomheder . Danmark skal arbejde aktivt for, at

EU’s sektorpolitikker understøtter danske inte-

resser og styrkepositioner, og at EU bidrager til at

bekæmpe protektionisme og styrke lige konkurren-

cevilkår globalt . Vi skal bistå virksomheder ved at

arbejde for stabile forsynings- og værdikæder og

rådgive dem om udenrigs- og sikkerhedspolitiske

spørgsmål . Og vi skal fortsætte myndighedssamar-

bejde med samarbejdspartnere, der spiller en vigtig

rolle for dansk eksport . Regeringens kommende

globaliseringsstrategi skal bidrage til at under-

støtte en fortsat god konkurrenceevne for danske

Energi

Fødevarer

Forskning

Teknologi

Sikkerhed

Fødevarer

Sundhed

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI

virksomheder frem mod 2030 for at styrke den

langsigtede vækst i Danmark .

Den grønne omstilling

Den grønne omstilling er helt central for at sikre

Europas egen uafhængighed af fossile brændsler og

dermed øget modstandsdygtighed .

Den frontløberrolle, som Danmark har opnået

gennem årtiers investering i blandt andet vind-

energi og energieffektivisering, er samtidig et

eksempel på rettidig omhu, der i dag kommer os til

gode såvel økonomisk som udenrigspolitisk . Mange

lande efterspørger danske løsninger, og Danmark er

i dag engageret i myndighedssamarbejder på ener-

giområdet i en række lande . Det illustrerer også, at

den grønne omstilling rummer vigtige kommercielle

muligheder for Danmark .

Vi skal samtidig sikre, at vi ikke i den grønne

omstilling opbygger nye kritiske afhængigheder,

som kan koste os dyrt i fremtiden . At skabe sikre,

stabile og bæredygtige forsyningskæder og adgang

til kritiske ressourcer kræver nye internationale

partnerskaber . Af samme grund vil EU’s grønne

industripolitik spille en vigtig rolle både for vores

evne til at omstille os og for vores udenrigspolitiske

målsætninger .

Den digitale tidsalder

Teknologiens allestedsnærværende rolle og sam-

fundets affødte afhængighed heraf betyder, at tek-

nologi er blevet udenrigs- og sikkerhedspolitik . På

den globale scene udspiller der sig et teknologisk

kapløb mellem Kina og USA . Vi skal stå sammen i

Europa og sikre, at EU bliver en spiller og ikke redu-

ceres til en spillebane . Danmark skal arbejde for, at

EU fortsat indtager en førerrolle i indsatsen globalt

for at sikre en ansvarlig, reguleret og fair tekno-

logisk udvikling med respekt for grundlæggende

rettigheder og demokrati . Det gælder ikke mindst

inden for kunstig intelligens, der både rummer stort

potentiale og betydelige faldgruber . Disse udviklin-

ger vil blive reflekteret i regeringens nye strategi for

tech-diplomati .

Dialogen med den private sektor og civilsamfun-

det om fair teknologisk udvikling er vigtigere end

nogensinde . Her vil Danmark fortsat gå forrest for

at ruste Danmark mod cybertrusler og bygge inter-

nationale alliancer . Regeringen vil også arbejde for

at udbygge danske styrkepositioner, for eksempel

inden for kvanteteknologi, der har potentiale til

på sigt at revolutionere alt lige fra grønne tekno-

logier over sundhed til fremtidens forsvar . Det

skaber nye muligheder for danske virksomheder og

for Danmark som et digitalt udstillingsvindue og

foregangsland . Vi skal samtidig sikre, at kritiske tek-

nologier, der udvikles og fremstilles i Danmark, ikke

på uønsket vis overføres til andre lande og ender i

de forkerte hænder .

Danmarks og Europas indre sikkerhed

Truslen fra fremmede staters aktiviteter i Danmark,

herunder efterretningsvirksomhed og spionage,

er markant, bredspektret og vedvarende . Hertil

kommer nye og hybride trusler, hvor særligt truslen

fra cyberspionage og -kriminalitet fra både statslige

og ikke-statslige aktører er meget høj . Det fordrer

et øget militært og civilt forsvar mod hybride trusler

som for eksempel cybertrusler og påvirkningskam-

pagner samt øget cyber- og informationssikkerhed

og styrket efterretningsindsats .

Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig .

Manglende økonomisk udvikling og voldelige kon-

flikter i blandt andet Sahel og Mellemøsten er med

til at skabe grobund for ustabilitet, radikalisering og

voldelige ekstremistiske bevægelsers udbredelse .

Og konsekvenserne kan i et globaliseret samfund

hurtigt ramme Danmark . Det fordrer fortsat multi-

lateralt engagement og koordination og et effektivt

efterretningssamarbejde med Danmarks partnere .

Ustabilitet kan samtidig accelerere irregulær

migration mod Europa på et tidspunkt, hvor migra-

tionspresset på EU’s grænser allerede er taget til .

De seneste år har vist, at hverken smuglere eller

stater viger tilbage fra kynisk at udnytte migranter

som pressionsmiddel mod Europa . Den stigende

irregulære migration mod Europa risikerer at sætte

sammenhængskraften og det indre marked under

pres . Det kan ultimativt underminere den fri bevæ-

gelighed i Europa .

Det er både en global og en europæisk udfor-

dring, som kræver en reform af det europæiske

asylsystem med fokus på den eksterne dimension .

Regeringen vil arbejde for holdbare europæiske

løsninger på udfordringen fra irregulær migration,

herunder i et samarbejde med tredjelande inden for

rammerne af vores internationale forpligtelser .

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Tlf. : +45 33 92 00 00

E-mail: [email protected]

www.um.dk

Design af: Regeringens Kommunikationsenhed

Layout: Udenrigsministeriet, Public Diplomacy, Presse og Kommunikation

ISBN : 978-87-94339-34-6 (trykt version)

ISBN: 978-87-94339-33-9 (digital version)

Fotokreditering;

Side 6: Udenrigsministeriet, Public Diplomacy, Presse og Kommunikation

Side 10: Ulrich Baumgarten via Getty Images

Side 16: Takahiro Yamamoto/Moment via Getty Images

Side 22: monap via Getty Images

Side 27: Yevhenii Dubinko via Getty Images

Maj 2023

Find strategien på www.um.dk