URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 100: Dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. - 14. april ifm. IMF og Verdensbankens årsmøder 2023 i Washington

Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 100
Offentligt

Økonomiministeriet

Finansministeriet

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-møder 13.-14. april 2023

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-

vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder møde 13.-

14. april 2023 i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i Washington

10.-16. april 2023.

IMFC-mødet vil blive ledet af Spaniens vicestatsminister og økonomiminister, Na-

dia Calviño, som er komitéens formand. Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, som

Danmark er en del af, vil på mødet i IMFC være repræsenteret ved den svenske

finansminister, Elisabeth Svantesson, der på mødet vil afgive indlæg på vegne af

valgkredsen med afsæt i en fælles skriftlig nordisk-baltisk erklæring til IMFC.

Udviklingen i verdensøkonomien

13. april 2023

IMF vurderer i april-udgaven af World Economic Outlook 2023, at den globale

økonomi befinder sig i en tid med stor usikkerhed.

Den globale BNP-vækst ventes ifølge IMF at falde fra 3,4 pct. i 2022 til 2,8 pct. i

2023, hvilket er en nedjustering på 0,1 pct.-point

fra IMF’s seneste prognoseopda-

tering i januar 2023. I 2024 ventes væksten at stige til 3,0 pct., hvilket svarer til en

mindre nedjustering i vækstskønnet fra januar-prognosen (på 0,1 pct.-point). Væk-

sten de kommende fem år

–

2024-2028

–

forventes at ligge på 3,0 pct. årligt, hvilket

er det laveste skøn for den mellemfristede globale vækst i årtier. Hvis der ses bort

fra finans- og Covid-19-kriserne, indeholder prognosen samlet set de svageste

vækstskøn siden 2001, hvilket primært afspejler en betydelig opbremsning i de avan-

cerede økonomier, hvor væksten forventes at falde fra 2,7 pct. i 2022 til 1,3 pct. i

2023. Den svage prognose skal ses i lyset af de pengepolitiske stramninger for at

dæmpe den høje inflation, følgevirkningerne af de strammere finansielle vilkår, Rus-

lands krig i Ukraine og den stigende geopolitiske og -økonomiske fragmentering.

IMF forventer, at den globale inflation falder fra 8,7 pct. i 2022 til 7,0 pct. i 2023 på

baggrund af faldende energi- og fødevarepriser.

I euroområdet ventes BNP-væksten at aftage fra 3,5 pct. i 2022 til 0,8 pct. i 2023

for derefter at stige til 1,4 pct. i 2024 (opjusteret med 0,1 pct.-point i 2023 og ned-

justeret med 0,2 pct.-point i 2024 i forhold til januar-prognosen).

IMF forventer, at Tysklands BNP-vækst vil aftage fra 1,8 pct. i 2022 til -0,1 pct. i

2023 for derefter at stige til 1,1 i 2024 (nedjusteret med hhv. 0,2 og 0,3 pct.-point i

2023 og 2024). Frankrigs BNP-vækst skønnes at aftage fra 2,6 pct. i 2022 til 0,7 pct.

i 2023 for derefter at stige til 1,3 pct. i 2024 (uændret skøn i 2023 og nedjusteret

med 0,3 pct.-point i 2024). For Italien vurderes BNP-væksten at aftage fra 3,7 pct.

i 2022 til 0,7 pct. i 2023 for derefter at stige til 0,8 pct. i 2024 (opjusteret med 0,1

URU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 100: Dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 13. - 14. april ifm. IMF og Verdensbankens årsmøder 2023 i Washington

Side 2 af 9

pct.-point i 2023 og nedjusteret med 0,1 pct.-point i 2024). For Spanien ventes væk-

sten af aftage fra 5,5 pct. i 2022 til 1,5 pct. i 2023 for derefter at stige til 2,0 pct. i

2024 (opjusteret med 0,4 pct.-point i 2023 og nedjusteret med 0,4 pct.-point i 2024).

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2023

Vækstprognose

april 2023

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Danmark

Sverige

Finland

Norge

Emerging markets

og udviklings-

økonomierne

Rusland

Kina

Indien

Brasilien

2022

3,4

2,7

2,1

3,5

1,8

2,6

3,7

5,5

1,1

4,0

3,6

2,6

2,1

3,3

4,0

-2,1

3,0

6,8

2,9

2023

2,8

1,3

1,6

0,8

-0,1

0,7

1,5

1,3

-0,3

0,0

-0,5

0,0

2,1

3,9

0,7

5,2

5,9

0,9

2024

3,0

1,4

1,1

1,4

1,1

1,3

0,8

2,0

1,0

1,3

2,5

4,2

1,3

4,5

6,3

1,5

Ændring ift.

januar 2023

2023

-0,1

0,1

0,2

0,1

-0,2

0,0

0,1

0,4

-0,5

0,3

-0,1

0,4

0,0

-0,2

-0,3

2024

-0,1

0,0

0,1

-0,2

-0,3

-0,1

-0,4

0,1

0,0

-0,8

0,0

-0,5

0,0

Ændring ift.

oktober 2022

2023

0,1

0,2

0,6

0,3

0,2

0,0

0,9

0,3

-0,3

-0,6

-0,4

-0,5

0,2

3,0

0,8

-0,2

-0,1

2024

-0,2

-0,1

-0,4

-0,3

-0,5

-0,6

-0,3

0,4

-0,9

-1,1

0,2

0,3

-0,1

-0,2

0,0

-0,5

-0,4

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, januar 2023. (2) Ændring (pct.-point)

i forhold til World Economic Outlook, oktober 2022.

Kilde: World Economic Outlook, oktober 2022, januar 2023 og april 2023.

IMF vurderer, at BNP-væksten i USA vil aftage fra 2,1 pct. i 2022 til 1,6 pct. i 2023

og 1,1 pct. i 2024 (opjusteret med hhv. 0,2 og 0,1 pct.-point i 2023 og 2024).

I Storbritannien ventes BNP-væksten at falde fra 4,0 pct. i 2022 til -0,3 pct. i 2023

for derefter at stige til 1,0 pct. i 2024 (opjusteret med hhv. 0,3 og 0,4 pct.-point i

2023 og 2024).

For

emerging markets

og udviklingsøkonomierne vurderer IMF, at BNP-væksten for

gruppen under ét vil aftage fra 4,0 pct. i 2022 til 3,9 pct. i 2023 for derefter at stige

til 4,2 pct. i 2024 (nedjusteret med 0,1 pct.-point i 2023 og uændret i 2024). I Kina

Side 3 af 9

ventes væksten ifølge IMF at stige fra 3,0 pct. i 2022 til 5,2 pct. i 2023 for herefter

at falde til 4,5 i 2024 (uændret i både 2023 og 2024).

Risici

IMF vurderer, at risikoen for en såkaldt

”hård

økonomisk landing”, med en bety-

delig nedgang i den økonomiske aktivitet efter en periode med vækst, er steget. De

afledte (negative) effekter af de hurtigt stigende renter er begyndt at blive synlige.

Sårbarheder i dele af banksektoren er kommet i fokus med risiko for spredning til

andre dele af den finansielle sektor. På trods af at inflationen er begyndt at aftage

som følge af centralbankernes renteforhøjelser og fald i energi- og fødevarepriser,

forventes kerneinflationen fortsat at være høj, hvilket potentielt kan medføre yder-

ligere stramninger af pengepolitikken. IMF peger på, at hurtigere og mere vedva-

rende stramninger af de finansielle vilkår yderligere kan svække forbruger- og er-

hvervstilliden. Ligeledes peger IMF på risikofaktorer som bl.a. det fortsat høje

gældsniveau, der grundet højere renteomkostninger og lavere vækst kan give pro-

blemer med gældsholdbarhed mere generelt. Derudover medfører Ruslands krig i

Ukraine en betydelig usikkerhed, der risikerer at bidrage til yderligere inflation, lige-

som den fortsatte fragmentering af de geopolitiske blokke risikerer at generere store

økonomiske tab globalt.

IMF vurderer, at risikoen forbundet med pengepolitiske stramninger er særligt ud-

talt, idet der både er risici forbundet med en for hård og for blød stramning. Er

stramningen for hård, kan de høje renter risikere at destabilisere de finansielle mar-

keder, samt øge finansieringsomkostningerne for udviklingslande, der i de seneste

år har påtaget sig mere gæld for at afbøde effekterne af Covid-19-krisen. Er stram-

ningen omvendt ikke hårde nok, risikerer man, at inflationen varer ved, hvilket ud-

huler købekraften og øger nødvendigheden af strammere pengepolitik på længere

sigt med betydelige omkostninger for aktivitet og beskæftigelse. Der er desuden en

risiko for, at inflationen varer ved i tilfælde af negative udbudsstød som set i for-

bindelse med krigen i Ukraine, de Covid-19-relaterede forsyningsproblemer eller

ekstreme vejrforhold, som påvirker fødevareproduktionen i især verdens fattigste

lande.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s

rolle

Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport

(”Global

Policy Agenda”)

fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva.

Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale

bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter

og udstikker prioriteterne for

IMF’s arbejde.

Overskriften for synteserapporten er

”Safeguard

economic stability, support vulnerable

countries, sustain our future prosperity”

(Værn om den økonomiske stabilitet, støt de sår-

bare lande, oprethold vores fremtidige velstand). Drøftelserne i IMFC ventes ho-

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

Side 4 af 9

vedsageligt at fokusere på håndteringen af de økonomiske udfordringer, som præ-

ger verdensøkonomien. Navnligt de svage udsigter til vækst på kort og mellemlang

sigt samt den høje inflation og globale leveomkostningskrise, som især påvirker de

mest sårbare lande og befolkningsgrupper. Der ventes endvidere fokus på håndte-

ring af de fælles globale udfordringer, som kræver fælles handling, særligt i forhold

til klimaforandringer, og behovet for styrket multilateralt samarbejde trods stigende

geopolitisk fragmentering. Der ventes fokus på IMF’s rolle som centralt placeret

global institution mhp. at sikre, at IMF kan understøtte den globale økonomiske og

finansielle stabilitet og assistere landene i at håndtere akutte og langsigtede udfor-

dringer i en verden præget af øget usikkerhed.

Politiske prioriteter

IMF vurderer, at tidligere tegn på en stabilisering i verdensøkonomien er mindsket,

og at udsigterne for den globale økonomi nu i høj grad er præget af risici og usik-

kerheder. Stor efterspørgsel i avancerede økonomier i kombination med genåbnin-

gen af Kina har været med til at holde væksten oppe, men de fremtidige udsigter

tynges ned af Ruslands krig i Ukraine, de seneste usikkerheder på de finansielle

markeder og udsigten til yderligere stramninger af pengepolitikken. Ruslands krig

mod Ukraine har haft betydelige negative konsekvenser for den økonomiske akti-

vitet og globale samhandel, som risikerer at underminere arbejdet med international

økonomisk integration. I tillæg hertil har usikkerhed på de finansielle markeder

skærpet de strammere kreditvilkår, hvilket særligt kan ramme udviklings- og lavind-

komstlande, der risikerer at miste adgangen til kreditmarkederne. Den globale leve-

omkostningskrise truer levestandarden på tværs af kloden, særligt blandt de mest

sårbare, og akut fødevareusikkerhed samt ekstrem fattigdom bringer ubærlige ud-

fordringer i visse dele af verden. En fortsat høj inflation, strammere finansielle vil-

kår, fortsat fødevare- og energiusikkerhed, ustabile kapitalstrømme samt høje

gældsniveauer peger på en stadig udfordrende og usikker periode fremadrettet, sær-

ligt i lyset af svækket økonomisk vækst i USA, Europa og Kina.

IMF betoner, at beslutningstagere bør agere hurtigt for at håndtere den vedvarende

inflation, sikre makrofinansiel stabilitet og danne et fundament for fremtidig vækst.

Fokus bør være på at bekæmpe inflationen, mens man beskytter de mest sårbare,

samtidig med at man håndterer gældsudfordringer og andre strukturelle sårbarheder

i økonomierne.

For så vidt angår

pengepolitikken

bør fokus være på at fortsætte den aktuelle kurs for

at genskabe prisstabilitet. Fastholdelsen af de pengepolitiske stramninger er ifølge

IMF afgørende for at undgå øgede inflationsforventninger, udhuling af indkomster

samt øget ulighed. Tydelig kommunikation om den fremadrettede pengepolitiske

kurs vil være vigtig for at undgå unødig ustabilitet på de finansielle markeder og

begrænse afledte konsekvenser for andre lande.

Finanspolitikken

skal ifølge IMF styres af hensynet til finanspolitisk holdbarhed og

være understøttet af troværdige mellemfristede finanspolitiske rammer. Finanspoli-

tikken bør undgå at modvirke pengepolitikkens aktivitetsdæmpende effekt, særligt

Side 5 af 9

i lande, hvor økonomien er overophedet. Finanspolitiske tiltag skal fokuseres på

beskyttelse af de mest sårbare befolkningsgrupper via mere målrettet og kortsigtet

støtte for at begrænse virkningerne af leveomkostningskrisen.

Strukturelle reformer

kan bidrage til at håndtere de udbudsbegrænsninger, der bidrager

til øget inflation og dermed lette udfordringer i afvejning mellem vækst- og inflati-

onshensyn i den økonomiske politik. Samtidig kan aktiv arbejdsmarkedspolitik og

andre tiltag, fx beskæftigelsesfradrag, investeringer i børnepasning bidrage til at un-

derstøtte øget erhvervsdeltagelse.

På det

finansielle område

bør politikkerne understøtte den makrofinansielle stabilitet

og på at sikre den finansielle sektors modstandsdygtighed. Fleksible valutakurser vil

fortsat kunne udgøre en buffer over for økonomiske chok, mens interventioner på

valutamarkedet kan være nødvendige for at håndtere uforholdsmæssigt store ud-

sving, ligesom tiltag til håndtering af kapitalbevægelser kan bringes i spil for at undgå

abrupte kapitaludstrømninger, som kan lede til nye kriser.

Global vækst og stabiliteten i det internationale finansielle system kan styrkes af

fornyet internationalt samarbejde. Der er store gevinster at hente, ved at lande af-

holder sig fra forvridende handelspolitikker og i stedet styrker det multilaterale han-

delssystem, blandt andet gennem WTO. Hvor der anvendes industripolitik, bør der

undgås unødvendige statsstøttekapløb. Tiltagende geopolitisk rivalisering og global

fragmentering gør dog ifølge IMF det multilaterale samarbejde sværere.

IMF fremhæver, at der bør være fælles handling for at støtte sårbare lande og sikre

deres såvel som den globale makroøkonomiske stabilitet. Herunder nævnes at en

ende på Ruslands krig i Ukraine ville være til størst gavn. Derudover lægger IMF

fokus på at bekæmpe fødevarekrisen og ulighed ved at fjerne restriktioner på mad

og gødning samt ved at tilbyde støtte på favorable vilkår til udsatte lande, blandt

andet gennem frivillig kanalisering af ressourcer i retning af de mest udsatte lande.

Udfordringerne i det internationale samarbejde må ifølge IMF ikke stå i vejen for

at konfrontere de fælles problemer, der truer vores fremtidige velstand. Globale

fremskridt er nødvendige for at

håndtere klimakrisen, styre risici forbundet med digitalisering

samt reducere uligheden.

IMF ser behov for omgående tiltag i forhold til klimaforan-

dringer, og opfordrer de største udledere til at stå sammen om at bremse de fossile

udledninger. Samtidig kræver klimatilpasning en fair omstilling af både politikker

og yderligere finansiering af effektive grønne investeringer, inklusiv fra private kil-

der. Finansieringen fra den private sektor til at understøtte omstillingen er essentiel,

men kræver at der laves fælles mål for klimapåvirkningen, samt at data relateret til

klima harmoniseres på internationalt niveau.

For at få mest muligt gavn af digitaliseringen og afværge potentielle risici, finder

IMF det vigtigt, at der samarbejdes på internationalt niveau om at koordinere og

sikre samspillet mellem digitale valutaer samt andre digitale betalingsformer (krypto

mv.)

Side 6 af 9

IMF’s rolle

IMF spiller en central rolle i at understøtte landene i håndteringen af de aktuelle

udfordringer. Det er ifølge IMF afgørende, at institutionen fortsat kan tilpasse sig

de skiftende globale rammer, og at man har de tilstrækkelige redskaber til effektivt

at kunne støtte IMF-landene i at navigere gennem en global økonomi udsat for

chok. Det gælder i forhold til IMF’s overvågning og målrettede økonomisk-politi-

ske anbefalinger til landene, sikring af fortsat relevante og effektive udlånsinstru-

menter for kriseramte lande samt understøttelse af lande udfordret af høje gældsni-

veauer.

IMF står parat til at yde

låneassistance

til at understøtte lande, som er ramt af konse-

kvenserne af krigen i Ukraine. Ligesom IMF under Covid-19-pandemien ydede be-

tydelig finansiel assistance til kriseramte lande, særligt via IMF’s særlige kortfristede

nødlånsfaciliteter, står IMF klar til at understøtte landene i lyset af de nye udfor-

dringer. Mens de almindelige flerårige låneprogrammer understøttet af konditiona-

liteter fortsat udgør IMF’s primære instrument til at understøtte lande i deres tilpas-

ning og genskabelse af makrofinansiel stabilitet, er der ifølge IMF behov for lø-

bende at sikre, at udlånsinstrumenterne fortsat er passende i forhold til at kunne

håndtere landes potentielt øgede finansieringsbehov i tider med stor ustabilitet.

IMF-fonden for modstandsdygtighed og bæredygtighed (Resilience

and Sustainability

Trust, RST),

der operationaliseredes i 2022, udgør ifølge IMF en vigtig tilføjelse til

IMF’s samlede udlånsværktøjskasse med henblik på finansielt at kunne støtte sår-

bare lande i at styrke deres modstandsdygtighed over for økonomiske chok. Opfyl-

delse af eksisterende tilsagn om bidrag til RST samt nye tilsagn fra flere lande vil

være essentielt for at sikre fondens evne til at understøtte implementeringen af

sunde politikker og fungere som katalysator for yderligere finansiering.

IMF betoner, at finansiel assistance til de mest sårbare lande, ikke mindst lavind-

komstlande, forudsætter

øgede ressourcer til IMF’s særlige fond for fattigdomsre-

duktion og vækst (Poverty

Reduction and Growth Trust, PRGT),

der yder lån til lavind-

komstlande på særligt favorable vilkår. IMF opfordrer således de økonomisk stærke

IMF-lande til at yde nye donor- og lånebidrag til PRGT. Regeringen lægger med

forslaget til finanslov for 2023 op til, at Danmark 1) yder nyt supplerende lånebidrag

til PRGT på 150 mio. SDR (ca. 1,5 mia. kr.) oven i de nuværende lån på 800 mio.

SDR (ca. 7,8 mia. kr.) og 2) yder et nyt donorbidrag til PRGT i 2023 på 90 mio. kr.

som del af et toårigt bidrag på 180 mio. kr. mhp. at bidrage til finansieringen af

PRGT-fondens udlån til lavindkomstlande på meget favorable vilkår (aktuelt nul-

rente).

Håndtering af

akutte gældsudfordringer eller stor risiko herfor

udgør en stigende udfor-

dring for mere end 60 pct. af lavindkomstlandene og mere end 25 pct. af vækstøko-

nomierne. IMF vil spille en central rolle i forhold til at understøtte rettidige, effek-

tive og velkoordinerede gældsrestruktureringer via G20/Parisklubbens særlige

ramme for gældshåndtering. Samtidig vil IMF søge at udvide koordinationen mel-

lem kreditorer til de gældsplagede mellemindkomstlande, som ikke er omfattet af

Side 7 af 9

G20/Parisklubbens gældshåndteringsinitiativ, og fremme øget global konsensus

mellem gældstyngede lande, kreditorer (private og officielle) og de internationale

finansielle institutioner om passende måder at håndtere gældsudfordringer. IMF vil

gøre brug af sin styrkede ramme for gældsholdbarhedsanalyser til at adressere

gældsudfordringer og -gennemsigtighed samt styrke vurderingerne af sårbarheder

og risici i landenes gældssituation.

Endelig vil gennemførelse af en

reform af IMF’s kvoter og stemmer

(16. kvotegennem-

gang) senest i december 2023 være vigtig for at sikre, at IMF forbliver stærk, kvo-

tebaseret og velkapitaliseret og for at styrke IMF’s legitimitet.

Danske holdninger

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’

skriftlige erklæring til IMFC-mødet

ventes

bl.a. at lægge vægt på følgende:

•

De nordiske og baltiske lande fordømmer på det kraftigste

Ruslands uprovokerede

og uforsvarlige krig mod Ukraine,

som er et groft brud på international ret og FN-

pagten, og som har forårsaget uanede mængder af pinsel, død og ødelæggelse.

Krigen har undermineret den europæiske og globale sikkerhed, stabilitet og vel-

stand og har medført forstyrrelser på de globale energi- og fødevaremarkeder.

De nordisk-baltiske lande står urokkeligt bag Ukraine og dets folk, med politisk,

militær og økonomisk bistand, så længe det kræves. De nordisk-baltiske lande i

samarbejde med internationale partnere er fast besluttede på at støtte Ukraine

og håndhæve hårde og omfattende sanktioner mod Rusland og Belarus.

•

De nordiske og baltiske lande finder en bevaring af den regelbaserede interna-

tionale økonomiske orden afgørende i lyset af risikoen for geopolitisk fragmen-

tering. De nordiske og baltiske lande går ind for multilateralisme og åben handel

og støtter kraftigt IMF's rolle i centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet.

•

Klima bør fortsat stå øverst på den politiske dagsorden, hvilket underbygges af

den seneste rapport fra IPCC. Energikrisen understreger, at det haster med at

gå væk fra fossile brændstoffer, og at der derfor er behov for investeringer i

vedvarende og emissionsfri energiproduktion samt energieffektivitet. En aftale

om en internationalt koordineret CO2-prisfastsættelse vil være en omkostnings-

effektiv måde at begrænse emissionerne på. De globale og nationale ambitioner

skal hæves, og indsatsen bør fremskyndes betydeligt for at nå målene om netto-

nul-emissioner inden 2050. De nordisk-baltiske lande understreger vigtigheden

af, at IMF konsekvent gennemfører sin klimastrategi for at støtte medlemmerne

i at fremskynde den grønne omstilling og mindske klimarisici.

•

Det bør fortsat være en topprioritet for politiske beslutningstagere at bekæmpe

den vedvarende høje inflation. Velformidlede og databaserede pengepolitiske

beslutninger er nøglen til at reducere inflationen og sikre velforankrede inflati-

onsforventninger. Det er af største betydning at bevare centralbankens uaf-

hængighed. Finanspolitikken bør være forankret i troværdige mellemfristede fi-

nanspolitiske rammer og være nøje kalibreret, så den ikke øger inflationspresset,

Side 8 af 9

•

samtidig med at de mest sårbare grupper beskyttes. De offentlige finansers hold-

barhed bør understøttes af strukturreformer for at øge vækstpotentialet og øge

beskæftigelsen.

Den seneste finansielle uro har påvist risici for den makroøkonomiske stabilitet.

Eventuelle nye finansielle sårbarheder, herunder i banker og ikke-banker, bør

overvåges nøje og om nødvendigt afhjælpes. Myndighederne bør være klar til at

yde likviditetsstøtte til det finansielle system, hvor det er nødvendigt, for at af-

værge en bredere afsmitning.

Nordisk-baltisk valgkreds understreger vigtigheden af IMF's overvågnings- og

kapacitetsudviklingsaktiviteter for at sikre økonomisk og finansiel stabilitet og

fremme en bæredygtig langsigtet vækstkurs. Man ser frem til revisionen af fon-

dens strategi for kapacitetsudvikling, der sigter mod at modernisere ledelsen,

administrationen og gennemførelsen af fondens aktiviteter inden for kapacitets-

udvikling. Der støttes op om revisionen af rammen for et styrket engagement

fra

IMF’s

side om god regeringsførelse. Der lægges vægt på vigtigheden af at

følge op på sikkerhedsforanstaltningerne for styring i forbindelse med anven-

delse af IMF’s

nødudlånsfaciliteter.

Der er behov for en øget indsats for at fremme rettidig, ordentlig og koordineret

gældsbehandling. De nordisk-baltiske lande hilser afslutningen af den første sag

om gældsbehandling i henhold til G20/Parisklubbens fælles ramme for gælds-

restrukturering velkommen. De nordiske og baltiske lande hilser oprettelsen af

Global Sovereign Debt Roundtable (GSDR) velkommen med henblik på at

styrke de globale rammer for gældsbehandlinger og lette konsensusopbygnin-

gen. Samtidig understreges vigtigheden af forbedret gældsgennemskuelighed.

Fondens stærke udlånsværktøjskasse med passende betingelser, beskyttelsesfor-

anstaltninger og gældsbæredygtighedsvurderinger er til gavn for medlemmerne,

også i verden præget af chok. IMF skal forblive fleksibel i sin hjælp til kriseramte

medlemmer i overensstemmelse med sit mandat. De nordisk-baltiske lande ser

frem til revisionen af

IMF’s forebyggende udlånsfaciliteter

for at forbedre ro-

bustheden og den effektive, midlertidige og målrettede brug af disse instrumen-

ter.

De nordiske og baltiske lande

hilser IMF’s

flerårige låneprogram for Ukraine

velkommen til støtte for den makrofinansielle stabilitet og økonomiske refor-

mer, som er baseret på de ukrainske myndigheders stærke resultater under det

seneste IMF-overvågede program, og som understreger resolut ejerskab og til-

strækkelig kapacitet til at gennemføre en reformdagsorden under meget vanske-

lige omstændigheder.

De nordiske og baltiske lande støtter IMF’s

indsats over for sårbare medlemmer

mhp. at sikre modstandsdygtige og bæredygtige økonomier. Der lægges vægt på

vigtigheden af at sikre og levere tilstrækkelige subsidieressourcer til Poverty Re-

duction Growth Trust (PRGT). Lanceringen af Resilience and Sustainability

Trust (RST) hilses velkommen mhp. at hjælpe kvalificerede lande med at styrke

klimaresistens og gøre fremskridt i den grønne omstilling. Det er vigtigt at kali-

brere adgangskravene til RST-ressourcerne omhyggeligt og lære af erfaringerne

fra de første pilotprojekter.

Side 9 af 9

•

De nordiske og baltiske lande er indstillet på at

gennemføre en revision af IMF’s

kvoter og stemmer og fortsætte processen med IMF's styringsreform i forbin-

delse med den 16. revision af kvoterne inden for den aftalte tidsplan. Den nu-

værende størrelse af IMF's samlede ressourcer vurderes tilstrækkelig på kort og

mellemlang sigt. Der støttes op om en forøgelse af

IMF’s kvoteressourcer,

som

både vil styrke kvoternes primære rolle i IMF's ressourcer og håndtere landes

underrepræsentation IMF, som defineret ved den nuværende kvoteformel. Den

nuværende formel fungerer godt, afspejler en omhyggelig balance mellem for-

skellige mål og opfylder målet om at kunne ligge til grund for en omfordeling af

landenes kvoteandele i IMF.