Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 9
Offentligt
Indenrigs- og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Att.: Benedicte Nybye Ågesen
3. november 2022
Høringssvar på klage - sagsnr. 2022-5813
Indenrigs- og Boligministeriet har ved brev af 2. november 2022 fremsendt klage fra Eva
Ahlmann Christiansen og anmodet om Silkeborg Kommunes udtalelse i forhold til klagen.
Vi kan bekræfte, at klager var mødt op i Borgerservice, Søvej 1, Silkeborg for at afgive sin
brevstemme.
Vi kan i den forbindelse oplyse, at der i Borgerservice
–
som er kommunens største sted
for afgivelse af brevstemmer
–
er etableret 5 stemmebokse + en handicapvenlig
stemmeboks. I den sidste boks er der placeret et CCTV, en indstillelig LED-lampe, en sort
tusch samt en stand-lup som forstørrer 4 gange, og som kan anvendes samtidig med, at
man udfylder sin stemmeseddel.
Vi har endvidere flere steder i Borgerservice bl.a. på indgangsdøren og lige ved standeren,
hvor vælgeren skal trække sit kø-nummer, ophængt et opslag om, at der er mulighed for
at anvende hjælpemidler, herunder en lup, og at vælger kan henvende sig til personalet
herom. Opslaget vedlægges.
Endvidere har vi Ministeriets folder
”DU
KAN FÅ HJÆLP TL AT SÆTTE DIT X” stående frit
fremme flere steder i Borgerservice.
Det er således Silkeborg Kommunes opfattelse, at vi har overholdt alle krav i
bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til
rådighed ved stemmeafgivningen.
Vi erkender, at kandidatlisten og vejledningen til vælger om brevstemmeafgivningen ikke
er skrevet med særligt store typer, men vi har anvendt den af Ministeriet udsendte
vejledning samt den af Ankestyrelsen udsendte kandidatliste dateret 23. oktober 2022.
Vejledningen er ophængt i alle bokse, ligesom kandidatlisten er lagt i alle stemmebokse,
så snart vi modtog den.
Lejf Rattenborg Bøgedal
Valgsekretariatet
Silkeborg Kommune
Søvej 1, 8600 Silkeborg
Sagsnr.: EMN-2022-03311
Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborg.dk