Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 7
Offentligt
2636879_0001.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Valg ([email protected])
BALLERUP KOMMUNE - Borgerservice ([email protected])
Hans Knudsen ([email protected])
Klage over forkert/mangelfuld information fra Ballerup Kommune vedr. mulighed og tidsfrist for at brevstemme
28-10-2022 18:08
Til Indenrigsministeriet
Jeg vil hermed gerne klage over, at jeg pga. fejlagtig, og decideret vildledende, information fra Ballerup Kommune er
blevet frataget min mulighed for at brevstemme til Folketingsvalget på tirsdag d. 1. november.
Jeg skal pga. arbejde være i Jylland tirsdag (fra før valgstederne åbner) og frem til og med onsdag.
Jeg havde derfor planlagt at brevstemme. Da der er meget travlhed på arbejdet, havde jeg orienteret mig grundigt
om hvad mulighederne og tidsfristerne var, og jeg havde valgt at brevstemme i dag fredag d. 28. oktober.
Jeg vil hermed først føre jer igennem de informationer, som jeg benyttede mig af.
På Borger.dk blev der henvist til de enkelte kommuners hjemmeside; i mit tilfælde Ballerup Kommune:
https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=da78247d-87bb-477f-83ab-ff8df35603f9
NB: Bemærk, at der ikke står noget om
hvornår/hvilket klokkeslæt
om fredagen, der lukkes for at brevstemme.
Når man klikkede videre ind til Ballerup Kommune, kom man til denne hjemmeside:
https://ballerup.dk/folketingsvalg
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Valgklage fra Hans Knudsen
2636879_0002.png
Her er der to relevante folde-ud-punkter.
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Valgklage fra Hans Knudsen
2636879_0003.png
Det første folde-udpunkt beskriver i hvilken periode der er mulighed for at brevstemme.
NB: Bemærk, at der heller ikke her står noget om
hvornår/hvilket klokkeslæt
om fredagen, der lukkes for at
brevstemme.
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Valgklage fra Hans Knudsen
2636879_0004.png
Det næste folde-ud-punkt beskriver hvor man kan brevstemme og hvornår der er åbent på de forskellige
afstemningslokationer.
Den første linie under overskriften fastslår, at der kan brevstemmes til og med fredag d. 28. oktober. Bemærk at der
heller ikke her står noget om
hvornår/hvilket klokkeslæt
fredag d. 28. oktober, der lukkes for at brevstemme i
Ballerup Kommune.
Der er desuden anvist at man udover folkeregisteret på Ballerup rådhus også kan brevstemme forskellige andre
steder. Og der er – som en god service – angivet hvornår der er åbent på alle de oplyste lokationer – folkeregisteret
såvel som de øvrige brevstemmesteder.
Jeg kiggede selvfølgelig på det brevstemmested, som jeg agtede at benytte mig af; dvs. Skovlunde Kulturhus.
Når man har læst teksten hele vejen ned igennem, kan man kun have fået den klare opfattelse, at der er åbent for at
brevstemme frem til kl. 17:00 i Skovlunde Kulturhus.
Og omvendt: Ballerup Kommune kan simpelthen ikke med nogen som helst rimelighed forvente, at en læser af dette
skulle sidde tilbage med nogen som helst anden opfattelse, end at der er åbent for at brevstemme frem til kl. 17:00 i
Skovlunde Kulturhus.
Dette var altså den information, som jeg agerede efter.
Opsummering: Jeg skal understrege, at jeg - baseret udelukkende på de ovenfor viste informationer på først
Borger.dk og derefter på Ballerup Kommunes egen hjemmeside om Folketingsvalg 2022 – var 100 % sikker på, at der
var åbent for at brevstemme i Skovlunde Kulturhus frem til kl. 17 fredag d. 28/10-2022.
Jeg mener ikke, at man med nogen som helst rimelighed kan gå ud fra, at borgerne – på baggrund af disse
informationer fra Ballerup Kommune selv, som jeg nu grundigt har redegjort for - skulle være klar over, at Ballerup
Kommune agtede at lukke for brevstemmer på alle brevstemmesteder kl. 16:00, blot fordi et af
brevstemmestederne, nemlig folkeregisteret på rådhuset, lukkede 16:00.
Min oplevelse i dag fredag d. 28. oktober.
Efter fyraften i dag fredag d. 28/10 kørte jeg - lidt i 4 – afsted til Skovlunde Kulturhus for at brevstemme. Skovlunde
Kulturhus ligger tæt på, så jeg havde taget det med ro og småsnakket med nogle andre inden jeg kørte afsted. Hvis
jeg havde været klar over, at der var et tidspres, ville jeg have skyndt mig – udover at jeg ville være kørt et kvarter
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Valgklage fra Hans Knudsen
2636879_0005.png
eller en halv time tidligere for at være sikker på at nå det. Det var altså udelukkende pga. alt det ovennævnte, at jeg
tog det med ro.
Jeg trådte ind på Skovlunde Kulturhus præcis kl. 16:01. På det tidspunkt stod der stod 2 andre i kø for at
brevstemme.
Personalet oplyste mig om, at de havde fået besked fra rådhuset om at lukke køen kl. 16:00, og at jeg derfor ikke
kunne brevstemme.
Jeg vil her understrege, at personalet allerede havde fået oplyst fra anden side (formentlig fra rådhuset), at der var
offentliggjort tvetydige eller fejlagtige informationer om hvor længe der var åbent for at brevstemme. Bl.a.
information i Ballerup Bladet, som de stod og viste frem. Der var derfor øjensynligt blevet sendt instrukser fra
rådhuset om hvordan personalet skulle forholde sig. Og de skulle altså lukke køen kl. 16:00.
Pointen her er, at valgstedet og rådhuset dermed allerede var fuldt ud klar over, at der var offentliggjort
fejlagtig/tvetydig information. De blev altså ikke først klar over det, fordi jeg trådte ind ad døren og rejste
spørgsmålet.
Jeg viste personalet de skærmbilleder, som fremgår af ovenstående. Hende, som jeg talte med, pegede i den
forbindelse på, at der står, at folkeregisteret på Ballerup Rådhus havde åbent til kl. 16:00 fredag d. 28. oktober.
Og ja, det kan man også se på skærmbilledet ovenfor. Men eftersom jeg ikke agtede at brevstemme på
folkeregisteret, var informationer om folkeregisterets åbningstider irrelevante for mig – hvilket var årsagen til, at jeg
end ikke havde kigget på dem.
Og bemærk: Selv hvis man læser det med hvornår folkeregisteret på rådhus har åbent, så står der stadigvæk intet
om, at der bliver lukket for at brevstemme på alle de øvrige lokationer kl. 16:00, blot fordi folkeregisteret lukker kl.
16:00.
Dertil kommer at jeg stod der kl. 16:01, og at både rådhuset og personalet på stedet - allerede inden jeg trådte ind ad
døren - var klar over, at den information, som Ballerup Kommune selv havde offentliggjort, blev opfattet på en anden
måde end de åbenbart ønskede det. I den situation er der mulighed for at udvise konduite – men det valgte de ikke
at gøre.
Som konsekvens af alt dette kommer jeg:
enten til ikke at kunne stemme på tirsdag
eller også må jeg rejse frem og tilbage tirsdag efter arbejde for både at kunne stemme og også kunne passe
mit arbejde.
Pardon my french, men det her er eddermame ikke i orden.
Og for lige at sætte lidt love og regler på. (NB: Dette har jeg selvfølgelig først orienteret mig om her efter at jeg blev
afvist ved brevstemmestedet.)
Jf. folketingsvalgloven er der kun en forpligtelse til at holde et eller flere brevstemmesteder åbent som minimum til
kl. 16:00. Men der er ikke noget, der forbyder dem at holde et eller flere af dem åbne længere end til kl. 16:00, hvis
de ønskede det. Lovgivningsmæssigt kunne de holde det åbent helt til midnat.
Med andre ord var der intet til hinder for at Ballerup Kommune kunne have udvist konduite – specielt når de allerede
var opmærksomme på, at de selv havde offentliggjort fejlagtig information.
På baggrund af alt det ovenstående vil jeg hermed gerne klage over:
1. den fejlagtige – og som minimum meget mangelfulde og tvetydige – information fra Ballerup Kommune om
hvornår brevstemmestederne lukkede i dag fredag d. 28. oktober,
2. samt over at Ballerup Kommune – når situationen nu var opstået og når de også var klar over det – ikke udviste
konduite og simpelthen gav bibliotekerne og kulturhusene besked om at holde åbent for afgivelse af brevstemmer
indenfor den åbningstid, som Ballerup Kommune selv havde offentliggjort som muligt tidsrum for at brevstemme.
Afslutningsvis vil jeg sige, at personalet på lokationen fulgte blot de instrukser, som de fik fra rådhuset, og at de
agerede pænt, høfligt og professionelt. Så dette er ikke en klage over personalet på stedet.
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Valgklage fra Hans Knudsen
Jeg ved endnu ikke, om jeg kommer til at undlade at stemme på tirsdag, eller om jeg kører frem og tilbage. Men
uanset hvad, så viser det blot, at Ballerup Kommunes information om mulighederne for at brevstemme, selvfølgelig
skal være klar og tydelig og uden mulighed for misforståelser.
Venlig hilsen
Hans Knudsen
Birkeengen 93
2740 Skovlunde