Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 30
Offentligt
1
11. november 2022
Befolkning og Uddannelse
Opgørelse af, hvilke kandidater der er valgt ved
folketingsvalget den 1. november 2022
1. Kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse
og stemmer i alt
Tabel 1 viser for hver storkreds de enkelte kandidaters stemmetal (personlige
stemmer og tillagte partistemmer) dels i de enkelte opstillingskredse, dels stem-
mer i alt i vedkommende storkreds.
Kandidatudvælgelsen for de partier, der har opnået mandat i vedkommende
storkreds, samt fastlæggelsen af stedfortræderrækkefølgen sker direkte på
grundlag af de meddelte oplysninger om kandidaternes stemmetal i tabellerne.
Det gælder også, hvor et parti har anmeldt partiliste i den pågældende storkreds.
Antallet af de enkelte partiers mandater i vedkommende storkreds, herunder
disses fordeling på kreds- og tillægsmandater, fremgår af den næstsidste kolonne
i tabellens højre side (Valgt nr.), hvor kredsmandater er mærket med et ”K”, og
tillægsmandater er mærket med et ”T” samt et foranstående nummer, der angi-
ver rækkefølgen af de opnåede mandater.
For hver storkreds er partierne anført i alfabetisk rækkefølge efter deres bogstav-
betegnelse. Til sidst er anført eventuelle kandidater uden for partierne i alfabe-
tisk rækkefølge.
Kandidaterne for hvert parti er anført i forspalten. Navnet angives, som det var
opført på stemmesedlerne. Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter ef-
ternavn eller mellemnavn, såfremt dette er anført på stemmesedlerne i stedet for
efternavn. Har et parti anmeldt partiliste, er kandidaterne dog anført i partili-
stens rækkefølge og med dennes nummerering anført foran kandidatens navn.
Partistemmerne i en opstillingskreds tilfalder kandidaterne efter følgende regler,
jf. folketingsvalglovens § 73, stk. 5:
1. Har partiet kun én kandidat i opstillingskredsen (kredsvis opstilling), tilfalder
alle partistemmerne denne kandidat.
2. Har partiet to eller flere kandidater i opstillingskredsen (sideordnet opstil-
ling), fordeles partistemmerne mellem partiets kandidater i opstillingskred-
sen i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen.
3. Har partiet to eller flere kandidater i opstillingskredsen (sideordnet opstil-
ling) og anmeldt, at partistemmerne i storkredsen ikke tilfalder nogen kandi-
dat i storkredsen (valg på personlige stemmer), bliver partistemmerne ikke
fordelt til nogen kandidater.
4. Har partiet ingen kandidat i opstillingskredsen, tilfalder partistemmerne ikke
nogen kandidat, men anføres særskilt som ”Andre partistemmer”. Har der
været anmeldt partiliste, tillægges partistemmerne dog den kandidat, der er
anmeldt som partilistens første kandidat i vedkommende storkreds.