Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 29
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Indenrigs- og Boligministeriet
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
09-11-2022
2022-7913
MSF/Juridisk Afdeling
Vedrørende valgklage fra Nicolas Guilbert (IM Id nr.: 570023)
1.
Ved e-mail af 8. november 2022 har Indenrigs- og Boligministeriet rettet henvendelse
til Statsministeriet i anledning af, at Nicolas Guilbert den 7. november 2022 har klaget
over ændringen af valgdatoen for Færøerne. Indenrigs- og Boligministeriet har i den for-
bindelse anmodet Statsministeriet om en udtalelse til brug for sagen.
2.
Det følger af grundlovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at kongen (i praksis statsministeren) til
enhver tid kan udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater
bortfalder, når nyvalg har fundet sted.
Ifølge § 6, stk. 2, i lov om valg til folketinget udskrives valg til Folketinget ved kongeligt
åbent brev til afholdelse samme dag i hele riget. På Færøerne og i Grønland kan det over-
lades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse.
Desuden følger det af § 23 i lov om folketingsvalg på Færøerne, at valg til Folketinget
udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til
rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat
for den øvrige del af riget. Ifølge lovens § 24, stk. 1, bekendtgør rigsombudsmanden da-
gen for valgets afholdelse og underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
3.
Statsministeriet kan oplyse, at det ved Åbent Brev af 5. oktober 2022 efter statsmini-
sterens indstilling blev bestemt, at nyvalg til Folketinget skulle afholdes i hele riget tirs-
dag den 1. november 2022.
Umiddelbart efter udskrivelsen af valget opstod der spørgsmål om hensigtsmæssigheden
af valgdatoen for så vidt angår Færøerne. Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen,
rettede således i første række henvendelse til Rigsombudsmanden på Færøerne herom.
Rigsombudsmandens bekendtgørelse af datoen for valgets afholdelse på Færøerne afven-
tede herefter den nærmere afklaring heraf.