UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen

Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 28
Offentligt

Folketinget

[email protected]

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2022 - 5713

Doknr.

566709

Dato

11-11-2022

Valgklage fra Lars Johannes Kristensen i forbindelse med folketingsvalget

den 1. november 2022

Fra Lars Johannes Kristensen, Hundstrup, har Indenrigs- og Boligministeriet modta-

get vedhæftede e-mail af 23. oktober 2022, hvori Lars Johannes Kristensen har klaget

over følgende forhold i forbindelse med folketingsvalget den 1. november 2022:

”1.

FOLKETINGSVALGET (VALGLOVEN) ER I STRID MED GRUND-

LOVEN

1. Grundloven har aldrig godkendt partiforeningers (partiers) deltagelse ved fol-

ketingsvalg.

Grundloven har aldrig giver Valgloven bemyndigelse til godkendelse af partiers

deltagelse ved folketingsvalg.

Valgloven er her gået bag om Grundloven og godkender partier som valgobjekter.

2. Valgloven godkender stemmer der er afgivet på partier, selv om partier ikke er

kandidater og derfor ej heller potentielle medlemmer af folketinget.

Grundloven siger klart og tydeligt, at folketingsvalget er et valg af folketingsmed-

lemmer og aldrig på noget tidspunkt, at valget er et valg af partier.

1. Stemmer (listestemmer) afgivet på et parti er ugyldige, da de på intet tidspunkt

kan være direkte stemmer på en kandidat og dermed et muligt folketingsmedlem.

j.fr. Grundloven § 31, stk. 1.

2. Et parti er i sin funktion som værende en valgmand, der giver sin stemme til en

eller flere kandidater og dermed gør stemmer på kandidater til indirekte stemmer

og som derfor ikke kan være gyldige efter Grundlovens § 31, stk. 1.

Valgmandsfunktionen blev fjernet fra den lovgivende forsamling, da landstinget

blev afskaffet ved vedtagelsen af Grundloven af 5. juni 1953.

3. Valgloven gør ugyldige listestemmer (stemmer på partier) og stemmer der er

afgivet personligt på kandidater opstillet for et parti, til partistemmer, som her-

med bliver til ikke direkte stemmer. Partistemmerne bruges til fordeling af kreds-

og tillægsmandater, selv om de ikke er et direkte valg af kandidater og derfor ikke

kan bruges til fordeling af kreds- og tillægsmandater.

UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen

4. Valgloven fordeler kredsmandaterne ud fra de ikke direkte partistemmer og de

direkte personlige stemmer på kandidater uden for partierne.

Dette gør, at kandidater uden for partierne ikke stilles ligeværdigt i fordelingen af

kredsmandaterne, da kredsmandaterne ikke fordeles ud fra samtlige, i en stor-

kreds, opstillede kandidaters personlige stemmer, uden brug af de ugyldige og

ikke direkte partistemmer.

5. Valgloven fordeler tillægsmandater på partier og fratager hermed kandidater

uden for partierne at få del i de 40 tillægsmandater (de 40 pladser i folketinget

som tillægsmandaterne repræsenterer), da disse ikke fordeles ud fra den enkelte

landsdels samlede opstillede kandidaters personlige stemmer. Det gør at Valglo-

ven ikke sikre en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt væl-

gerne.

2. IKKE LIGEVÆRDIG OPSTILLING AF KANDIDATER

Da opstilling af kandidater, der opstilles af partierne, ikke opstilles ved offentlige

og åbne opstillingsmøder, sammen med de kandidater der opstilles uden for par-

tierne og samtidig også skal have 150 til 200 stillere, vil opstilling af de opstillede

kandidater ikke ske ligeværdigt, hvorved at valg af folketingsmedlemmer ikke bli-

ver en ligelig repræsentation af anskuelserne blandt vælgerne.

Kandidater opstillet af et parti behøver reelt blot en partiforenings formands un-

derskrift for at være opstillet, hvorved opstillingen af samtlige kandidater i en

storkreds ikke sker ligeværdigt.

3. IKKE LIGEVÆRDIGT ØKONOMISK STØTTE TIL KANDIDATERS

VALGARBEJDE

Når alle partier og kandidater uden for partierne, der ved sidste folketingsvalg fik

over 1.000 stemmer, får statsligt økonomisk støtte, gives der ikke en ligeværdig

økonomisk støtte til alle opstillede kandidater ved et folketingsvalg.

4. MISBRUG AF REGERINGSEMBEDET EFTER VALGETS UDSKRI-

VELSE

Regeringens ministre er fortsat siddende i deres ministerembede efter at et folke-

tingsvalg er udskrevet og derfor skulle de principielt ikke deltage i deres partifor-

eningers valgarbejde, da det ikke er en regerings ministers opgave at udføre valg-

arbejde for en partiforening.

En minister skal varetage sit statslige embede fuldt ud og skal ikke på noget tids-

punkt være deltagende i eller arbejdende for en partiforeningens valgarbejde.

Det er et direkte misbrug af vort lands regering og dens ministerembeder, når en

minister bruger sin tid, til valgarbejde og som valgobjekt for en partiforening, un-

der et folketingsvalgs forudgående valgkamp.”

Indenrigs- og Boligministeriet forstår Lars Johannes Kristensens henvendelse som en

klage over afholdelsen af folketingsvalget den 1. november 2022. Lars Johannes Kri-

stensens henvendelse indeholder en klage over fire forskellige forhold, hvilket gen-

nemgås i det følgende.

Indenrigs- og Boligministeriet forstår

første

forhold i Lars Johannes Kristensens hen-

UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen

vendelse sådan, at Lars Johannes Kristensen mener, at folketingsvalgloven og folke-

tingsvalget den 1. november 2022 er i strid med grundloven, idet det er muligt at

stemme på politiske partier.

Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af

grundlovens § 31, stk. 1 og 2:

”§

31.

Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemme-

lige valg.

Stk. 2.

De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sik-

ring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fast-

sætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i

eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.

Stk. 3-5.

[…]”

I Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk

Statsret, 3. udg., 2020, s. 112-113, fremgår bl.a. følgende om forholdstalsvalgmåden og

politiske partier:

”Det fremgår af grundlovens

§ 31, stk. 2, at det overordnede krav til valgsystemet

er, at ”anskuelserne” (partierne) skal sikres en ligelig repræsentation i Folketin-

get. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der skal anvendes en eller anden

form for forholdstalsvalg (hvilket nærmest er synonymt med kravet om ligelig re-

præsentation), men grundloven har ikke lagt sig fast på en bestemt forholdstals-

valgmetode. Denne kan altså fastlægges i en almindelig lov.”

I Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Grundlo-

ven med kommentarer, 2015, s. 236-238, fremgår desuden bl.a. følgende:

”I

den forfatningsretlige teori har det været fremført, at formuleringen af grundlo-

vens § 31, stk. 2

–

som indholdsmæssigt er identisk med de tilsvarende bestem-

melser i 1915- og 1920-grundlovene

–

ikke nødvendigvis skal opfattes som en

grundlovsfæstelse af forholdstalsvalgmåden, jf. Peter Germer, 2012, s. 68. Denne

opfattelse strider mod en naturlig sproglig forståelse af grundlovens § 31, stk. 2,

og har heller ikke belæg i forarbejderne til hverken 1915-grundloven eller 1953-

grundloven, jf. Jørgen Albæk Jensen, 2009, s. 375-379.

Ved 1953-valgloven (lov nr. 171 af 31. marts 1953) blev forholdstalsvalgmåden

som hidtil (dvs. siden valgloven af 1920) baseret på en ordning, hvorefter hoved-

parten af mandaterne (kredsmandaterne) fordeles mellem partierne og eventuelle

kandidater uden for partierne ved forholdstalsvalg i et antal flermandskredse

(stor- og amtskredse, i dag ti storkredse). En mindre del af mandaterne (tillægs-

mandaterne) fordeles herefter mellem partierne i forhold til deres stemmetal i

hele landet, og således at der ved denne fordeling tages hensyn til det samlede an-

tal kredsmandater, de enkelte partier har opnået. Siden 1953, hvor antallet af

mandater, der skal vælges i Danmark, blev forhøjet fra 149 til 175, har manda-

terne været fordelt på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Den måde,

hvorpå forholdstalsvalgmåden har været ført igennem siden 1953, har sikret en

høj grad af tilnærmelse til en matematisk ligelig eller forholdsmæssig mandatfor-

deling for de partier, der har opnået stemmer nok til at passere en af de såkaldte

spærreregler eller spærregrænser, der angiver betingelserne for, at et parti kan

deltage i fordelingen af tillægsmandater.

UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen

[…]

Forholdstalsvalgmåden forudsætter ikke blot eksistensen af politiske partier, men

også at disse skal have adgang til at stille op til valg. Lige siden forholdstalsvalgs-

mådens indførelse i 1915 har de skiftende valglove indeholdt bestemmelser om

betingelserne

for, at et politisk parti kan stille op til valg.”

Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er politiske partiers adgang til at stille

op til valg således statsretligt almindeligt anerkendt.

Indenrigs- og Boligministeriet forstår

andet

forhold i Lars Johannes Kristensens hen-

vendelse sådan, at Lars Johannes Kristensen mener, at opstillingen af kandidater for

et opstillingsberettiget parti og kandidater uden for et parti ikke sker ligeligt, idet kan-

didater, der opstilles af et opstillingsberettiget parti, alene skal godkendes af partiet,

mens kandidater, der opstilles uden for et parti, skal have mindst 150 og højst 200 stil-

lerunderskrifter.

Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at valglovgivningen inde-

holder reglerne om opstilling af kandidater, der opstiller for et parti henholdsvis uden

for et parti (løsgængere). Af § 5, § 32, stk. 1, og § 37, stk. 1, i folketingsvalgloven (lovbe-

kendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022) fremgår således følgende:

”§

Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til

valget.

[…]

§ 32.

En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en opstillingskreds,

kan enten opstille som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kandi-

dat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af

partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150

og højst 200 af opstillingskredsens vælgere som stillere.

Stk. 2-3.

[…]

§ 37.

Senest kl. 12 ti dage før valgdagen skal de opstillingsberettigede partier for

hver storkreds skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende i de en-

kelte opstillingskredse. Meddelelse kan tidligst gives, når valget er udskrevet.

Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til val-

get. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den

pågældende storkreds.

Stk. 2-3.

[…]”

Det har således hjemmel i de nævnte bestemmelser i folketingsvalgloven, at kandida-

ter, der opstiller for et parti, alene skal godkendes af partiet, mens kandidater, der op-

stiller uden for et parti (løsgængere), skal have mindst 150 og højst 200 stillerunder-

skrifter.

Indenrigs- og Boligministeriet forstår

tredje

forhold i Lars Johannes Kristensens hen-

vendelse sådan, at Lars Johannes Kristensen mener, at kandidater for et opstillingsbe-

rettiget parti og kandidater uden for partierne ikke har lige muligheder for at få økono-

misk støtte.

UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen

Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 2 i

partistøtteloven (lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2017):

”§

Et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg, har ret til til-

skud til partiets politiske arbejde her i landet. Tilskuddet udgør årligt 22,30 kr.

for hver stemme, partiet har fået ved valget, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

En kandidat, der har opstillet sig uden for partierne ved det senest afholdte

folketingsvalg, har ret til tilskud til sit politiske arbejde her i landet. Tilskuddet

udgør årligt 22,30 kr. for hver stemme, kandidaten har fået ved valget, jf. dog stk.

Stk. 3.

Der ydes ikke tilskud til partier og kandidater uden for partierne, der har

fået færre end 1.000 stemmer ved valget.”

Det følger således af partistøttelovens § 2, at partier og kandidater uden for partierne,

der har deltaget i henholdsvis opstillet sig uden for partierne ved det senest afholdte

folketingsvalg og fået mindst 1.000 stemmer ved valget, er berettiget til tilskud til par-

tiets henholdsvis kandidatens politiske arbejde her i landet (partistøtte). Der gælder

således de samme betingelser for partier og løsgængere for at blive berettiget til parti-

støtte, ligesom støttebeløbet er det samme. Der ydes ikke partistøtte til kandidater, der

opstiller for et parti.

Det bemærkes, at støttebeløbet reguleres årligt ved bekendtgørelse, jf. partistøttelo-

vens § 12 a. Støttebeløbet er 34,75 kr. i 2022, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1787 af 31. au-

gust 2021 om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2022.

Indenrigs- og Boligministeriet forstår

fjerde

forhold i Lars Johannes Kristensens hen-

vendelse sådan, at Lars Johannes Kristensen mener, at en minister efter udskrivelse af

folketingsvalg ikke skal varetage partipolitisk valgarbejde, idet ministeren under valg-

kampen skal varetage sit hverv som minister.

Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af be-

tænkning nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand, s. 140:

”Ministeren

varetager som person også funktioner, der ikke er knyttet til stillin-

gen som minister. En minister vil således ofte være fremtrædende medlem af et

politisk parti og i den forbindelse f.eks. have tillidsposter i partiets opgaver [orga-

ner, Indenrigs- og Boligministeriets tilføjelse]. Oftest er en minister samtidig

medlem af Folketinget og vil i løbet af valgperioden have en række forpligtelser i

forhold til sin valgkreds. Når der er udskrevet valg til Folketinget, vil ministeren i

den forbindelse normalt være involveret i en personlig kampagne for at blive valgt

til det nye Folketing og ofte tillige i partiets generelle kampagne.

I forhold til udøvelsen af disse funktioner kan ministeren betegnes som partipoli-

tiker.”

UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen

Indenrigs- og Boligministeriet kan videre oplyse, at følgende fremgår af betænkning

nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand, s. 147-148:

”Når

der er udskrevet valg til Folketinget, opstår der spørgsmål om, hvad ministe-

ren selv er berettiget til at gøre som minister.

[...]

Er valget

–

som det er sædvanligt

–

ikke udskrevet som følge af et mistillidsvo-

tum, har der udviklet sig en praksis, hvorefter regeringen

–

selv om den formelt

ikke er et forretningsministerium

–

alligevel udviser tilbageholdenhed i sager, der

indeholder væsentlige politiske beslutninger.

Denne tilbageholdenhed omfatter naturligvis ikke sager, der f.eks. på grund af de-

res karakter nødvendigvis må ekspederes.

[…]

Efter at der er udskrevet valg til Folketinget, gælder i øvrigt, at ministeren

–

dels

som følge af, at der kun i mere begrænset omfang kan udøves ministerfunktioner,

dels som følge af den valgkamp, der vil udspille sig

–

i praksis i meget vidt omfang

vil beskæftige sig med spørgsmål, som ikke har den fornødne tilknytning til udø-

velsen af funktionen som minister.

Ministeren vil således være orienteret mod mere bredt at arbejde for at overbevise

folketingsvælgerne om, at regeringen bør fortsætte, og ministre, der er opstillet

som kandidat til valget, vil tillige arbejde for selv at blive valgt til det nye Folke-

ting.”

Det følger heraf, at en minister ved udskrivelse af valg til Folketinget er berettiget til at

varetage partipolitisk valgarbejde, mens vedkommende fortsat varetager hvervet som

minister.

Klagen giver herefter ikke Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Klageren er herfra underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.

Med venlig hilsen

Nikolaj Stenfalk

/Christine Boeskov