Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 28
Offentligt
2637076_0001.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Valg ([email protected])
Lars Kristensen ([email protected])
KLAGE OVER FOLKETINGSVALGET DER AFHOLDES TIRSDAG DEN 1. NOVEMBER 2022
23-10-2022 14:38
KLAGE OVER FOLKETINGSVALGET.pdf;
Lars Johanne Kristensen
Højgårdsvej 7
Den Selvforsynende Landsby - Hundstrup
5762 Vester Skerninge
Mail:
[email protected]
Tlf.: 29 84 04 07 (Bedst efter kl. 20)
KLAGE OVER FOLKETINGSVALGET
Jeg,
Lars Johannes Kristensen, Højgårdsvej 7, 5762 Vester Skerninge
vil hermed indgive en klage over folketingsvalget, der bliver afholdt tirsdag den 1.
november 2022.
Dokument vedhæftet med klagen.
1.
FOLKETINGSVALGET (VALGLOVEN) ER I STRID MED GRUNDLOVEN
1. Grundloven har aldrig godkendt partiforeningers (partiers) deltagelse ved
folketingsvalg.
Grundloven har aldrig giver Valgloven bemyndigelse til godkendelse af partiers
deltagelse ved folketingsvalg.
Valgloven er her gået bag om Grundloven og godkender partier som valgobjekter.
2. Valgloven godkender stemmer der er afgivet på partier, selv om partier ikke er
kandidater og derfor ej heller potentielle medlemmer af folketinget.
Grundloven siger klart og tydeligt, at folketingsvalget er et valg af
folketingsmedlemmer og aldrig på noget tidspunkt, at valget er et valg af partier.
1. Stemmer (listestemmer) afgivet på et parti er ugyldige, da de på intet tidspunkt
kan være direkte stemmer på en kandidat og dermed et muligt folketingsmedlem.
j.fr.
Grundloven § 31, stk. 1.
2. Et parti er i sin funktion som værende en valgmand, der giver sin stemme til en
eller flere kandidater og dermed gør stemmer på kandidater til indirekte stemmer
og som derfor ikke kan være gyldige efter Grundlovens § 31, stk. 1.
Valgmandsfunktionen blev fjernet fra den lovgivende forsamling, da landstinget
blev afskaffet ved vedtagelsen af Grundloven af 5. juni 1953.
3. Valgloven gør ugyldige listestemmer (stemmer på partier) og stemmer der er
afgivet personligt på kandidater opstillet for et parti, til
partistemmer,
som
hermed bliver til ikke direkte stemmer. Partistemmerne bruges til fordeling af
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen
kreds- og tillægsmandater, selv om de ikke er et direkte valg af kandidater og
derfor ikke kan bruges til fordeling af kreds- og tillægsmandater.
4. Valgloven fordeler kredsmandaterne ud fra de ikke direkte partistemmer og de
direkte personlige stemmer på kandidater uden for partierne.
Dette gør, at kandidater uden for partierne ikke stilles ligeværdigt i fordelingen af
kredsmandaterne, da kredsmandaterne ikke fordeles ud fra samtlige, i en
storkreds, opstillede kandidaters personlige stemmer, uden brug af de ugyldige og
ikke direkte partistemmer.
5.
Valgloven fordeler tillægsmandater på partier og fratager hermed kandidater
uden for partierne at få del i de 40 tillægsmandater (de 40 pladser i folketinget
som tillægsmandaterne repræsenterer), da disse ikke fordeles ud fra den enkelte
landsdels samlede opstillede kandidaters personlige stemmer. Det gør at
Valgloven ikke sikre en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt
vælgerne.
2.
IKKE LIGEVÆRDIG OPSTILLING AF KANDIDATER
Da opstilling af kandidater, der opstilles af partierne, ikke opstilles ved offentlige
og åbne opstillingsmøder, sammen med de kandidater der opstilles uden for
partierne og samtidig også skal have 150 til 200 stillere, vil opstilling af de
opstillede kandidater ikke ske ligeværdigt, hvorved at valg af
folketingsmedlemmer ikke bliver en ligelig repræsentation af anskuelserne blandt
vælgerne.
Kandidater opstillet af et parti behøver reelt blot en partiforenings formands
underskrift for at være opstillet, hvorved opstillingen af samtlige kandidater i en
storkreds ikke sker ligeværdigt.
3.
IKKE LIGEVÆRDIGT ØKONOMISK STØTTE TIL KANDIDATERS VALGARBEJDE
Når alle partier og kandidater uden for partierne, der ved sidste folketingsvalg fik
over 1.000 stemmer, får statsligt økonomisk støtte, gives der ikke en ligeværdig
økonomisk støtte til alle opstillede kandidater ved et folketingsvalg.
4.
MISBRUG AF REGERINGSEMBEDET EFTER VALGETS UDSKRIVELSE
Regeringens ministre er fortsat siddende i deres ministerembede efter at et
folketingsvalg er udskrevet og derfor skulle de principielt ikke deltage i deres
partiforeningers valgarbejde, da det ikke er en regerings ministers opgave at
udføre valgarbejde for en partiforening.
En minister skal varetage sit statslige embede fuldt ud og skal ikke på noget
tidspunkt være deltagende i eller arbejdende for en partiforeningens valgarbejde.
Det er et direkte misbrug af vort lands regering og dens ministerembeder, når en
minister bruger sin tid, til valgarbejde og som valgobjekt for en partiforening,
under et folketingsvalgs forudgående valgkamp.
Afs.: Lars Johannes Kristensen
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen
2637076_0003.png
Højgårdsvej 7
5762 Vester Skerninge
Tlf.: 29840407
Mail:
[email protected]
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen
KLAGE OVER FOLKETINGSVALGET
Jeg,
Lars Johannes Kristensen, Højgårdsvej 7, 5762 Vester Skerninge
vil hermed indgive en klage over folketingsvalget, der bliver afholdt tirsdag den 1.
november 2022.
1.
FOLKETINGSVALGET (VALGLOVEN) ER I STRID MED GRUNDLOVEN
1. Grundloven har aldrig godkendt partiforeningers (partiers) deltagelse ved
folketingsvalg.
Grundloven har aldrig giver Valgloven bemyndigelse til godkendelse af partiers
deltagelse ved folketingsvalg.
Valgloven er her gået bag om Grundloven og godkender partier som valgobjekter.
2. Valgloven godkender stemmer der er afgivet på partier, selv om partier ikke er
kandidater og derfor ej heller potentielle medlemmer af folketinget.
Grundloven siger klart og tydeligt, at folketingsvalget er et valg af
folketingsmedlemmer og aldrig på noget tidspunkt, at valget er et valg af partier.
1. Stemmer (listestemmer) afgivet på et parti er ugyldige, da de på intet tidspunkt
kan være direkte stemmer på en kandidat og dermed et muligt folketingsmedlem.
j.fr. Grundloven § 31, stk. 1.
2. Et parti er i sin funktion som værende en valgmand, der giver sin stemme til en
eller flere kandidater og dermed gør stemmer på kandidater til indirekte stemmer
og som derfor ikke kan være gyldige efter Grundlovens § 31, stk. 1.
Valgmandsfunktionen blev fjernet fra den lovgivende forsamling, da landstinget
blev afskaffet ved vedtagelsen af Grundloven af 5. juni 1953.
3. Valgloven gør ugyldige listestemmer (stemmer på partier) og stemmer der er
afgivet personligt på kandidater opstillet for et parti, til
partistemmer,
som
hermed bliver til ikke direkte stemmer. Partistemmerne bruges til fordeling af
kreds- og tillægsmandater, selv om de ikke er et direkte valg af kandidater og
derfor ikke kan bruges til fordeling af kreds- og tillægsmandater.
4. Valgloven fordeler kredsmandaterne ud fra de ikke direkte partistemmer og de
direkte personlige stemmer på kandidater uden for partierne.
Dette gør, at kandidater uden for partierne ikke stilles ligeværdigt i fordelingen af
kredsmandaterne, da kredsmandaterne ikke fordeles ud fra samtlige, i en
storkreds, opstillede kandidaters personlige stemmer, uden brug af de ugyldige
og ikke direkte partistemmer.
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Valgklage Lars Johannes Kristensen
2637076_0005.png
5.
Valgloven fordeler tillægsmandater på partier og fratager hermed kandidater
uden for partierne at få del i de 40 tillægsmandater (de 40 pladser i folketinget
som tillægsmandaterne repræsenterer), da disse ikke fordeles ud fra den enkelte
landsdels samlede opstillede kandidaters personlige stemmer. Det gør at
Valgloven ikke sikre en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt
vælgerne.
2.
IKKE LIGEVÆRDIG OPSTILLING AF KANDIDATER
Da opstilling af kandidater, der opstilles af partierne, ikke opstilles ved offentlige
og åbne opstillingsmøder, sammen med de kandidater der opstilles uden for
partierne og samtidig også skal have 150 til 200 stillere, vil opstilling af de
opstillede kandidater ikke ske ligeværdigt, hvorved at valg af
folketingsmedlemmer ikke bliver en ligelig repræsentation af anskuelserne blandt
vælgerne.
Kandidater opstillet af et parti behøver reelt blot en partiforenings formands
underskrift for at være opstillet, hvorved opstillingen af samtlige kandidater i en
storkreds ikke sker ligeværdigt.
3.
IKKE LIGEVÆRDIGT ØKONOMISK STØTTE TIL KANDIDATERS VALGARBEJDE
Når alle partier og kandidater uden for partierne, der ved sidste folketingsvalg fik
over 1.000 stemmer, får statsligt økonomisk støtte, gives der ikke en ligeværdig
økonomisk støtte til alle opstillede kandidater ved et folketingsvalg.
4.
MISBRUG AF REGERINGSEMBEDET EFTER VALGETS UDSKRIVELSE
Regeringens ministre er fortsat siddende i deres ministerembede efter at et
folketingsvalg er udskrevet og derfor skulle de principielt ikke deltage i deres
partiforeningers valgarbejde, da det ikke er en regerings ministers opgave at
udføre valgarbejde for en partiforening.
En minister skal varetage sit statslige embede fuldt ud og skal ikke på noget
tidspunkt være deltagende i eller arbejdende for en partiforeningens valgarbejde.
Det er et direkte misbrug af vort lands regering og dens ministerembeder, når en
minister bruger sin tid, til valgarbejde og som valgobjekt for en partiforening,
under et folketingsvalgs forudgående valgkamp.
Afs.: Lars Johannes Kristensen
Højgårdsvej 7
5762 Vester Skerninge
Tlf.: 29840407
Mail:
[email protected]