UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Valgklage fra Kåre Yndgaard Sørensen

Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 19
Offentligt

Folketinget

[email protected]

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2022 - 5846

Doknr.

568904

Dato

08-11-2022

Valgklage fra Kåre Yndgaard Sørensen i forbindelse med folketingsvalget

den 1. november 2022

Fra Kåre Yndgaard Sørensen, Aarhus, har Indenrigs- og Boligministeriet modtaget

vedhæftede e-mail af 1. november 2022, hvori Kåre Yndgaard Sørensen har klaget

over valgagitation på et valgsted i Aarhus.

Klageren har i den forbindelse oplyst følgende:

”Vil

gerne anmelde valg manipulation i Århus kommune. På valgstedet i Hassel-

ager blev vi mødt af valg propaganda for Socialdemokratiet inde på selve valgste-

det ved siden af kandidatlisterne. Tatoveringer med roser som er Socialdemokra-

tiets varemærke.

Det er under alt kritik og jeg regner med st der følges op på dette og de ansvarlige

bliver holdt ansvarlige.”

Aarhus Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede e-mail af 4. november

2022 oplyst følgende:

”Aarhus

Kommune har ved flere valg de senere år, som led i initiativer for at øge

valgdeltagelsen, fremlagt små vandbaserede tatoveringer, som vælgerne og deres

børn kan tage med fra afstemningsstedet for at signalere, at de har stemt og for at

sætte fokus på, at det er valgdag og dermed demokratiets festdag. Det har været

populært hos mange vælgere i alle aldersgrupper, ikke mindst blandt medføl-

gende børn. Tatoveringerne var ved folketingsvalget fremlagt på enkelte afstem-

ningssteder, da der var tale om et restoplag.

Teksten på tatoveringerne er henholdsvis ”STEM” og ”Jeg har stemt”. Tatoverin-

gerne er udformet som klassiske ”sømandstatoveringer”, og tanken er, at de skal

have et humoristisk retro præg. Teksten ”STEM” hen over

hjertet erstatter således

teksten ”MOR” i de klassiske tatoveringer.

Aarhus Kommune har haft for øje, at tekst og motiv ikke må være holdningspåvir-

kende eller agiterende. Det er således kommunens opfattelse, at tatoveringerne

hverken er holdningspåvirkende eller signalerer politisk tilhørsforhold til et parti

eller en politisk fløj, og at de dermed ikke er omfattet af reglerne om holdningspå-

virkning og agitation. At det er muligt at se røde roser i baggrunden af motiverne,

UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Valgklage fra Kåre Yndgaard Sørensen

er en naturlig del af den genre af

”sømandstatoveringer”, de pågældende tatove-

ringer refererer til, og leder efter kommunens opfattelse ikke naturligt tankerne

hen på politiske budskaber eller holdninger.

Afhængig af valgstedernes indretning ligger tatoveringerne typisk frit tilgængelig

for vælgerne på valgstederne. Den konkrete placering af tatoveringerne ved siden

af et kandidatopslag på afstemningsstedet, som klageren påpeger, har efter kom-

munens opfattelse været uheldig, fordi det for nogle vælgere muligvis kan virke

forvirrende. Kommunen vil derfor tage initiativ til, at tatoveringerne f.eks. lægges

ved udgangsdøren til afstemningsstedet.”

Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 50,

3. pkt., i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022):

”§

50.

[…] Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller

anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i

umiddelbar tilknytning hertil. […]”

I Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9292 af 21. marts 2022 om afholdelse

af folketingsvalg fremgår bl.a. følgende om valgagitation i valglokalerne:

”7.6.

Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning er ikke til-

ladt i valglokalerne m.v.

Valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation eller

anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i

umiddelbar tilknytning hertil, se lovens § 50, 3. pkt.

Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valg-

agitation, gælder efter bestemmelsen også enhver anden form for holdningsmæs-

sig påvirkning. Bestemmelsen er en kodificering af de almindelige valgretlige

grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valg-

handlingens afvikling. Forbuddet mod valgagitation og anden holdningsmæssig

påvirkning af vælgeren indebærer således, at der ikke må uddeles materiale eller

hænges valgplakater op eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de

nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper

samt efter omstændighederne skolegårde og lignende, se nedenfor.

Endvidere må materiale, der ganske vist ikke agiterer for et bestemt synspunkt i

forbindelse med aktuelle politiske spørgsmål eller giver udtryk for en bestemt po-

litisk holdning eller lignende, men som udsætter vælgeren for holdningsmæssige

påvirkninger, ikke være fremlagt eller ophængt i valglokalet eller andre steder i

umiddelbar tilknytning hertil. Heller ikke oplysende materiale om emnerne for

valget eller om aktuelle politiske spørgsmål må være fremlagt eller ophængt i

valglokalet eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

[…]

Forbuddet gælder enhver form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren, uan-

set mediet hvorved eller måden hvorpå eller personen hvorfra den holdnings-

mæssige påvirkning finder sted.

[…]

UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Valgklage fra Kåre Yndgaard Sørensen

Der er intet i vejen for, at kommunalbestyrelsen frem mod valgdagen ved forskel-

lige generelle tiltag som f.eks. annoncer, oplysningskampagner o.lign. forsøger at

få vælgerne til at møde frem og stemme på valgdagen.

[…]”

Indenrigs- og Boligministeriet kan i forlængelse af ovenstående oplyse, at det altid vil

være en konkret vurdering ved det enkelte valg og det enkelte valgsted, hvad der udgør

valgagitation. I denne vurdering kan det bl.a. indgå, hvilke partier og kandidater, der

er opstillet ved valget, samt hvordan der er valgagiteret i forbindelse med valget.

Som et eksempel vurderede Indenrigs- og Boligministeriet, at ukrainske flag udgjorde

valgagitation ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022. Ved folkeafstem-

ningen om retsforbeholdet i 2015 vurderede ministeriet, at et banner for Red Barnet

skulle fjernes fra et valgsted, da organisationen havde ført en ja-kampagne.

Endvidere skal Indenrigs- og Boligministeriet understrege, at det ikke regnes som

valgagitation, at gardiner, skriveredskaber o.lign. på et valgsted har en farve, der nor-

malt forbindes med et bestemt parti.

Efter en helhedsvurdering af ovenstående er det Indenrigs- og Boligministeriets vur-

dering, at de vandbaserede tatoveringer, der var til stede på nogle valgsteder i Aarhus

Kommune, ved dette folketingsvalg af nogle vælgere kunne opfattes som valgagitation.

I sin vurdering lægger Indenrigs- og Boligministeriet navnlig vægt på, at de vandbase-

rede tatoveringer var pyntet med røde roser, der almindeligvis entydigt forbindes med

partiet Socialdemokratiet.

Aarhus Kommune burde herefter ikke have lagt tatoveringerne på valgstederne ved

folketingsvalget den 1. november 2022.

Klageren er herfra underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.

Med venlig hilsen

Nikolaj Stenfalk

/Christine Boeskov