Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 16
Offentligt
2636967_0001.png
Til Folketinget
7. november 2022
Redegørelse til Folketinget over valgklage modtaget i Skive Kommune
På vegne af Skive Kommunes Valgbestyrelsen skal jeg i følgende redegøre nærmere for
hændelsen den 1. november 2022, som der klages over af en pårørende til vælgeren, som blev
afvist at få udleveret en stemmeseddel til Folketingsvalget i Skive Kommune. Der foreligger ikke
oplysninger om vælgerens identitet, men den pårørende Jonas Hasselager oplyste, at han
ledsagede sin far om formiddagen på valgstedet Aakjærhallen, Aakjær Torv, 7800 Skive. Klagen
modtages af undertegnede Karina Zinck Kærsgaard, som er udpeget som administrativ ansvarlig
på valgstedet af Valgbestyrelsen.
Redegørelse:
Vælgeren møder ved det første valgbord ca. kl. 9.30. Vælger er ledsaget af Jonas Hasselager,
som holder vælgers valgkort. Adspurgt af den tilforordnede valglistefører ved valgbordet kan
vælgerne ikke oplyse sin identitet eller fødselsdato. Jonas Hasselager oplyser, at der er tale om
hans far, som er dement. Undertegnede bliver tilkaldt, og jeg taler med Jonas Hasselager om, at
vælger skal kunne bekræfte sin identitet og oplyse sin fødselsdato, før han må stemme, således
at vi er sikker på hans identitet. Vælger tilkendegiver på intet tidspunkt, at han ønsker at
udnytte sin stemmeret. Det er tydeligt, at det er et ønske hos Jonas Hasselager, om at vælgeren
må stemme.
Jeg spørger Jonas Hasselager om vælgerne vil kunne mundtligt bekræfte sin fødselsdato og sin
identitet over for mig, og han spørger vælgeren, som svarer ”Hvad?”. Jeg spørger herefter Jonas
Hasselager og vælgeren, om vælgerne vil kunne skrive sin fødselsdato på et stykke papir
alternativt? Jonas Hasselager tilkendegiver, at vælgeren ikke vil kunne bekræfte sin fødselsdato
eller identitet hverken over for os eller ham på grund af demens. Jonas Hasselager ønsker, at
vælgeren skal gives adgang til at stemme, således at han kan stemme blankt ved blot at gå
igennem stemmeboksen og herefter komme sin uudfyldte stemmeseddel direkte i valgurnen.
Jeg spørger om vælgeren kan bede om hjælp til at afgive og evt. aflevere sin stemme, og dette
afvise Jonas Hasselager også som en mulighed. Vælgeren forholder sig imens helt passivt og
tilkendegiver fortsat ikke et ønske om at stemme. Det er således ikke muligt at kommunikere
med vælgeren.
Jonas Hasselager blev under samtalen ved valgbordet orienteret om, at udlevering af
stemmeseddel forudsætter, at valgstedet kan identificere vælgeren, at valglisteføreren skal
forlange fødselsdatoen, og at valgstedet i øvrigt kan anmode om yderligere legitimation ved tvivl
om vælgerens identitet. Derpå blev det fastholdt, at Skive Kommune hverken kan eller vil
udlevere stemmesedler uden behørig og sikker identifikation af vælgeren. Af disse grunde blev
vælgeren og Jonas Hasselager oplyst om, at da vælgeren ikke kunne bekræfte sin identitet på
grund af sin demens, ville det betyde, at han ikke ville kunne udnytte sin stemmeret ved
Folketingsvalget. Jonas Hasselager bekræftede igen, at vælgeren ikke kunne bekræfte sin
fødselsdato eller bede om hjælp.
1
UPV, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 16: Valgklage fra Jonas Hasselager
2636967_0002.png
Jonas Hasselager tilkendegiver herefter tydeligt overfor mig, at han ønsker at klage over Skive
Kommunes vurdering.
For at valghandlingen kunne fortsætte ved valgbordet bad jeg Jonas Hasselager om at følge med
ned til valgkontoret. Her gennemgik vi igen ovenstående betingelser for at kunne stemme og
Jonas Hasselager fastholder, at han ønsker at klage over min vurdering og reglerne generelt
som ligger til grund for min vurdering til Folketinget. Vi blev derfor enig om at skrive
vurderingen ned på et stykke papir. Der henvises til det håndskrevne notat som fremgår af
mailen, som blev sendt til Jonas Hasselager kl. 9.45.
Jeg ønskede flere gange imens vi sad ved valgkontoret, at vise Jonas Hasselager det juridiske
grundlag for ovenstående, men dette afviste han som unødvendigt og forvirrende. Han var blot
ked af, at hans far, som dement ikke fik mulighed for at stemme. Han var også ked af, at faren i
øvrigt heller ikke havde mulighed for at få MitID, som vanskeliggjorde opgaven som økonomisk
værge, som Jonas Hasselager også oplyste, at han var udpeget som.
Hvis jeg havde haft mulighed for det, ville jeg gerne have oplæst hjemmelsgrundlaget i § 47 i
lov om valg til folketing.
Endvidere ville jeg have henvist til afsnit 7.3.1 i vejledning nr. 9292 af 21. marts 2022:
”7.3.1. Identifikation af vælgeren og afmærkning på valglisten
Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato (dvs. dag, måned
og årstal), se lovens § 47, 4. pkt. Det er alene vælgerens fødselsdato, der skal oplyses, men
ikke CPR-nummeret. Hvis vælgeren ikke ønsker at sige sin fødselsdato højt, kan oplysningen
også gives ved at skrive fødselsdatoen på et stykke papir eller ved f.eks. at vise sundhedskortet.
Dette skal højne sikkerheden omkring identifikation af vælgeren på valgdagen. Vælgeren skal i
øvrigt på forespørgsel oplyse sit navn og sin bopæl/adresse, se lovens § 47, 5. pkt.
…”
Men dette afviste Jonas Hasselager flere gange. Han ønskede blot at få en kopi af det skrevne
notat vedr. sin klage over min vurdering pr. mail. Inden Jonas Hasselager forlod valgkontoret,
blev det aftalt, at jeg skulle sende hans klage over min vurdering til folketinget på hans vegne.
Inden vælgeren og Jonas Hasselager forlod valgstedet, drøftede jeg vurderingen med formanden
for valgstyrerne, som var enig i vurderingen jf. § 47 i lov om valg til folketing.
Skive Kommunes Valgbestyrelse blev i forbindelse med folketingsvalgets fintælling og
godkendelse af valget orienteret om hændelsen, og Valgbestyrelsen er ligeledes orienteret om
denne udtalelse.
Med venlig hilsen
Karina Zinck Kærsgaard
Juridisk konsulent og valgansvarlig i Skive Kommune
Byrådssekretariat
Postboks 509
Torvegade 10
7800 Skive
Tlf.: 9915 5500
CVR-nr: 29189579
Skive.dk
Henvendelse til:
Karina Zinck Kærsgaard
Direkte tlf.: 9915 5534
Mobil: 2049 4043
[email protected]
2
Sagsnr.: EMN-2022-02441
Dok. nr.: 3497082