Udvalget til Prøvelse af Valgene 2022-23 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 14
Offentligt
Indenrigs- og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
ATT: Marlene J. Brixtofte
10. november 2022
Ministeriets sagsnr. 2022 - 5953
Vedr.: Valget den 1. november 2022
I anledning af Indenrigs- og Boligministeriets skrivelse af 9. november 2022 vedrørende
folketingsvalget den 1. november 2022, skal jeg herved afgive mine bemærkninger til Middelfart
Kommunes høringssvar af 9. november 2022.
Indledningsvis kan jeg meddele, at jeg ikke har fået stjålet ID af nogen art, herunder hverken,
kreditkort, sundhedskort, pas, kørekort eller andre lignende identifikationspapirer, hvorfor scenarie
1 som Kommunen har opstillet, som udgangspunkt ikke er aktuelt. Jeg er dog åben for, at Indenrigs-
og Boligministeriet igangsætter en undersøgelse hos politikredsene eller øvrige myndigheder,
hvorvidt politiet/myndigheden inden for den seneste tid har været i kontakt med en person, der har
udgivet sig som undertegnede.
For så vidt angår scenarie 2, som Kommunen angiver som ”en beklagelig indtastningsfejl” må dette
anses som en faktuel rimelig årsag til det passerede. Jeg bemærker dog, at Kommunen i sit
høringssvar skriver:
”Medarbejderen kontrollerer, at følgeseddel og legitimation stemmer overens.”
Jeg bemærker, at denne del af proceduren tilsyneladende ikke har været overholdt, hvilket jo er
meget uheldigt taget i betragtning af, at det har givet anledning til:
1)
2)
En person har kunne afgive en stemme til folketingsvalget på mine vegne.
Vedkommendes stemme er efterfølgende blevet erklæret ugyldigt til fordel for undertegnede,
i hvilket jeg må konstatere, at der på nuværende tidspunkt er ugyldiggjort en, som
udgangspunkt, gyldig stemme, pga. Kommunens sagsbehandlingsfejl.
Side 1 af 2