Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 95
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-1358
Den 15. juni 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 26. juni 2023
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 2
2. Forholdet mellem EU og Latinamerika/Caribien ........................................................................... 4
3. EU’s digitale diplomati
........................................................................................................................ 6
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 26. juni 2023
2724728_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. juni 2023 ventes en drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine.
Der forventes på nuværende tidspunkt en generel drøftelse om situationen på jorden, status på den militære støtte,
herunder vedtagelse af forhøjelse af budgettet for Den Europæiske Fredsfacilitet med 3,5 mia. euro (2018-priser),
spørgsmålet om retsforfølgelse og global outreach i lyset af den ukrainske fredsformel. Ukraines udenrigsminister
Kuleba vil tilslutte sig drøftelsen virtuelt.
2. Baggrund
Ukraine har de seneste uger iværksat sin modoffensiv mod de russisk-besatte områder. Den 6.
juni blev Kakhovka-dæmningen på den sydlige del af Dnipro-floden i Ukraine sprængt.
Sprængningen har medført oversvømmelser af landsbyer og bebyggede områder omkring Nova
Kakhovka og Kherson. Området er i overvejende grad tilbageerobret ukrainsk territorium.
Sprængningen har alvorlige konsekvenser for bl.a. vand- og elforsyningssystemet, den
humanitære situation samt landbruget i de sydlige ukrainske regioner. Danmark har doneret
katastrofehjælp i form af materiel, som skal hjælpe de ukrainske myndigheder med at håndtere
situationen.
EU’s medlemslande har indtil videre vedtaget
syv trancher af bistandsforanstaltninger gennem
Den Europæiske Fredsfacilitet, der har sikret refusion til medlemsstater, som har doneret militært
materiel og våben til Ukraine. Det blev på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023
dertil besluttet at allokere 2 mia. euro til refusion for medlemslandenes ammunitionsdonationer
fra egne lagre og fælles indkøb af ammunition til Ukraine,
hvilket bringer EU’s militære støtte til
Ukraine gennem Den Europæiske Fredsfacilitet op på 5,6 mia. euro i alt.
Arbejdet med forslaget om etablering af et særtribunal for retsforfølgelse af Ruslands
aggressionsforbrydelser i Ukraine fortsætter. Et centralt punkt forbliver, hvorvidt et tribunal skal
være forankret internationalt i FN eller i Ukraines retssystem med international støtte. Et tribunal
skal have bred opbakning, og der er behov for EU-enighed. Det forventes, at flere medlemsstater
–
herunder G7-medlemmer
–
vil opfordre til at vælge et ukrainsk-forankret, internationaliseret
tribunal som den mest realistiske model, mens de baltiske lande foretrækker et FN-baseret
tribunal.
Der er i EU stor opbakning til en aktiv, struktureret og differentieret tilgang til outreach til
tredjelande for at øge det globale engagement og tilslutning til den ukrainske fredsformel. Den
Fælles Udenrigstjeneste fortsætter hertil arbejdet med
at udmønte EU’s
handlingsplan for de
geopolitiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine med fokus på at afbøde krigens
negative konsekvenser for en række sårbare og skrøbelige lande.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Rådsmødedrøftelsen
ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på den militære støtte, spørgsmålet om
retsforfølgelse samt global outreach på baggrund af bl.a. den ukrainske fredsformel. Ukraines
udenrigsminister Kuleba ventes at deltage virtuelt i begyndelsen af drøftelsen. For så vidt angår
den militære støtte ventes fokus på bl.a. opskaleringen af den europæiske forsvarsindustri, fælles
ammunitionsindkøb, EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine)
samt bistandsstøtteforanstaltninger gennem Den Europæiske Fredsfacilitet. Det er dertil
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 26. juni 2023
forventningen, at en aktivering af principbeslutningen fra rådsmødet (udenrigsanliggender) den
12. december 2022 om muligheden for en forhøjelse af budgettet for Den Europæiske
Fredsfacilitet med 3,5 mia. euro (2018-priser) vil blive vedtaget. Forhøjelsen af budgettet skal
sikre, at Den Europæiske Fredsfacilitet fortsat kan finansiere globale indsatser og EU’s militære
missioner og operationer samt levere nødvendig støtte til Ukraines væbnede styrker.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke-relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Danmark finansierer ca. 2,3 pct. af det samlede EPF-budget. Forhøjelsen af budgettet for Den
Europæiske Fredsfacilitet med 3,5 mia. euro (2018-priser) vil have statsfinansielle konsekvenser
i form af et øget dansk finansieringsbidrag på ca. 0,7 mia. kr. (2023-priser) i 2024-2027.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og
humanitær støtte til Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, økonomisk, humanitært og
sikkerhedsmæssigt. Danmark bakker op om yderligere tiltag, der kan opnås enighed om, herunder
en mekanisme for retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Regeringen støtter op om de
hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed om i EU, samt et fortsat fokus på forbedret
implementering og modarbejdelse af omgåelse af eksisterende sanktioner. Fra dansk side anses
det som afgørende at fortsætte den militære støtte til Ukraine, herunder gennem Den Europæiske
Fredsfacilitet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. maj 2023.
Sagen vedrørende forhøjelse af budgettet for Den Europæiske Fredsfacilitet med 3,5 mia. euro
(2018-priser) har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 22.
november 2022.
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 26. juni 2023
2724728_0004.png
2. Forholdet mellem EU og Latinamerika/Caribien
KOM-nr.: JOIN (2023) 17
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af EU’s relation til Latinamerika og Caribien (LAC), herunder
regionens holdning
til Ruslands aggressionskrig i Ukraine samt forberedelser til EU-CELAC (sammenslutning af
latinamerikanske og caribiske stater) topmødet i Bruxelles den 17.-18. juli 2023. Regeringen støtter op om
EU’s engagement med landene i Latinamerika
og Caribien, som er vigtige ligesindede partnere, ikke mindst når
det gælder fastholdelsen af et regelbaseret multilateralt system, strategisk og bæredygtig handel i en ny geopolitisk
virkelighed samt i forhold til klimadagsordenen og international fred og sikkerhed.
2. Baggrund
EU’s samarbejde med Latinamerika og Caribien (LAC) er baseret på tætte historiske, kulturelle
og værdimæssige forbindelser. Med en samlet befolkning tæt på 700 mio. mennesker er
regionen en væsentlig politisk og økonomisk partner for EU.
I lyset af den ændrede geopolitiske virkelighed som følge af Ruslands aggression mod Ukraine
og bl.a. stigende kinesisk indflydelse i LAC er der behov for øget dialog og engagement med
regionen. Regionen er en væsentlig strategisk partner i multilaterale fora og en vigtig aktør til at
imødegå globale udfordringer, herunder vedr. forsyningssikkerhed, diversificering og klima.
Ruslands aggression mod Ukraine har medført ustabile globale forsyningskæder for råvarer,
herunder metaller, gødning og fødevarer. Dette sammen med eftervirkningerne af COVID-19
og stigende inflation har påvirket regionens stabilitet og økonomiske vækstudsigter. Dertil
kommer klima- og miljøkrisen som regionen og særligt de caribiske østater mærker.
På denne baggrund har EU øget sit engagement med LAC og igangsat en række initiativer som
f.eks. EU-LAC Digital Alliance og aflagt flere højniveaubesøg det seneste år. Den 17.-18. juli
2023 afholdes for første gang i otte år et EU-CELAC-topmøde. Formålet er at sætte rammerne
for et styrket strategisk og ligeværdigt partnerskab med LAC. EU og LAC repræsenterer en
tredjedel af FN’s medlemmer og kan sammen spille en vægtig rolle i at fremme
fælles værdier,
menneskerettigheder, international ret og sikkerhed. Lande i regionen har overvejende stemt
for FN-resolutioner mod Ruslands invasion af Ukraine, men udfordres blandt andet af russisk
desinformation. For EU handler øget engagement også om at øge regionernes kollektive styrke
og værne om fælles værdier, regelsæt og globale interesser.
Forud for topmødet har
EU’s Højtstående Repræsentant
og EU-Kommission udsendt en fælles
meddelelse, hvori det bl.a.
foreslås, at EU’s relationer til LAC
skal styrkes ved jævnlige
topmøder, forstærket samarbejde i multilaterale fora, indgåelse af frihandelsaftaler med Chile,
Mexico og Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay), samarbejde om
sikkerhedsemner, fremme af menneskerettigheder og øgede investeringer inden for f.eks. grøn
omstilling. For EU er det vigtigt at fastholde en ambitiøs dagsorden i en ny æra med
samarbejde mellem ligesindede partnere.
3. Formål og indhold
Udenrigsministrene ventes at have en drøftelse af EU’s strategiske relationer til LAC samt
drøfte landenes holdning til Ruslands aggression i Ukraine. Mødet vil være lejlighed til for
medlemslandene at give første bemærkninger til fællesmeddelelsen samt at fremhæve prioriteter
for EU-CELAC-topmødet.
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 26. juni 2023
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning til, at EU styrker sit engagement i LAC-regionen, herunder det
politiske, økonomiske, handels- og investeringsmæssige engagement og fortsat bidrag til at
afbøde konsekvenserne af bl.a. den globale forsyningssikkerhedskrise.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om EU’s indsats ift. LAC, herunder indgåelse af frihandelsaftaler med
Mercosur, Chile og Mexico, og formålet med EU-CELAC-topmødet, der komplementerer
danske prioriteter i det bilaterale engagement. LAC er vigtige ligesindede partnere, ikke mindst
når det gælder fastholdelsen af et regelbaseret multilateralt system, strategisk og bæredygtig
handel i en ny geopolitisk virkelighed samt i forhold til klimadagsordenen og international fred
og sikkerhed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s
relationer med Latinamerika og Caribien har senest været forelagt for Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022.
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 26. juni 2023
2724728_0006.png
3.
EU’s digitale diplomati
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse med afsæt i vedtagelse af nye rådskonklusioner om
EU’s digitale diplomati. Formålet
er 1) en strategisk drøftelse af, hvordan EU i højere grad kan blive en global aktør på det digitale og
teknologiske område, der er blevet en central del af den geopolitiske konkurrence, samt 2) fastsætte en række
centrale prioriteter for det videre arbejde. Danmark har haft en drivende rolle i udviklingen af EU’s eksterne
digitale politik, og regeringen støtter, at EU arbejder mere strategisk omkring de udenrigs- og geopolitiske
aspekter af digitalisering og
nye teknologier med henblik på at styrke EU’s globale rolle og indflydelse.
2. Baggrund
Digitalisering og nye teknologier er i dag tæt forbundet med den udenrigs- og geopolitiske
udvikling. EU er bagud i det globale teknologiske kapløb, hvor USA og Kina leder an. Det er
en dansk prioritet, at EU arbejder mere strategisk omkring de udenrigs- og geopolitiske
aspekter af digitalisering og nye teknologier med henblik på at styrke EU’s
globale rolle og
indflydelse. Dette indebærer blandt andet, at EU’s politiske og økonomiske tyngde samt
ledende rolle globalt inden for digital regulering i højere grad omsættes til diplomatisk og
geopolitisk indflydelse.
Danmark har haft en drivende
rolle i at formulere EU’s første eksterne digitale politik, hvor der
blev vedtaget rådskonklusioner på rådsmødet for udenrigsanliggender den 18. juli 2022.
Rådskonklusionerne har etableret et fundament og en langsigtet strategi for digitalt diplomati
som en integreret del
af EU’s eksterne relationer. Udgangspunktet for EU’s eksterne digitale
engagement er en ansvarlig og sikker digital og teknologisk udvikling, der er baseret på
menneskerettigheder og demokrati, som fremmer europæiske værdier og interesser og styrker
samarbejdet med internationale partnere. Med rådskonklusionerne fra 2022 fik Den Fælles
Udenrigstjeneste og Kommissionen mandat til at videreudvikle EU’s digitale diplomati over de
kommende år.
Første års implementering har blandt andet fokuseret på
EU’s
bilaterale og multilaterale
engagement, øget koordinering af digitale værktøjer i EU på tværs af områder som handels-,
udviklings-, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt at sikre regelmæssige drøftelser i Rådet.
Danmark har fortsat en aktiv og understøttende rolle i udviklingen og implementeringen af
EU’s digitale diplomati.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en drøftelse med afsæt i de nye rådskonklusioner
om EU’s digitale
diplomati, som ventes vedtaget på mødet. Der ventes bl.a. fokus på udviklingen inden for
kunstig intelligens, som viser, hvordan den hastige teknologiske udvikling er rykket ind i kernen
af geopolitikken med indflydelse på samfund, økonomi og sikkerhed på tværs af landegrænser
og regioner.
Der fastsættes i udkastet til de nye rådskonklusioner en række prioriteter for det videre fælles
arbejde med EU’s digitale diplomati. Prioriteterne omfatter blandt andet styrket multilateralt
samarbejde og koordination i centrale internationale fora, herunder organisationer der
fastsætter rammerne for internet-governance og standarder så som Internet Governance Forum
(IGF) og den Internationale Telekommunikationsunion (ITU). Endvidere fremhæves det, at
EU skal være en attraktiv samarbejdspartner internationalt, hvor bilaterale og regionale
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 26. juni 2023
partnerskaber med lande som USA, Indien, Japan, Sydkorea og Singapore spiller en vigtig rolle.
Herudover betones det, at EU’s digitale og teknologiske kapacitet skal styrkes i centrale
tredjelande, og at EU skal forfølge et strategisk og struktureret samarbejde med industrien
inden for nye og kritiske teknologier. Endelig er der fokus på øget digital modstandskraft og
imødegåelse af des-
og misinformation i partnerlande på bl.a. Vestbalkan, i EU’s østlige nabolag
samt i Afrika.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at have betydning for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel anerkendelse af den geopolitiske betydning af digitalisering og nye,
kritiske teknologier for samfund, økonomi og udenrigspolitiske relationer. Der er blandt
medlemslandene generelt enighed om, at EU bør styrke sin stemme globalt i udvikling af
normer og regler for digitalisering og ny teknologi baseret på menneskerettigheder og
demokratiske værdier. Der er også generelt enighed om behovet for øget EU-koordination i
multilaterale fora samt vigtigheden af styrkede bilaterale og regionale partnerskaber på det
digitale og teknologiske område.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker at fremme danske og europæiske styrkepositioner på det digitale og
teknologiske område, herunder regulering, men også innovation inden for områder som
kvanteteknologi. Hertil ønsker regeringen at styrke Danmarks og EU’s modstandsdygtighed på
det digitale og teknologiske område. Regeringen arbejder for, at EU styrker sin globale rolle på
det digitale område, herunder gennem internationale digitale partnerskaber og ved proaktivt at
bruge EU’s digitale regler til at præge globale normer og standarder.
Regeringen ønsker, at EU med rådskonklusionerne skal: 1) Fremme internationalt samarbejde
om innovation, regulering og håndtering af risici omkring nye, kritiske teknologier såsom
kunstig intelligens og kvanteteknologi med ligesindede lande og regioner, 2) styrke
koordinationen internt i EU af de mange politikker og initiativer på det digitale og teknologiske
område for
strategisk at løfte EU’s rolle internationalt,
3) igangsætte en strategisk dialog mellem
EU og den europæiske tech-industri om en
fælles vision for EU’s rolle i globale
teknologispørgsmål med afsæt i gældende regler og rammer i EU.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 95: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 26. juni 2023
Sagen har senest været forelagt (skriftligt) Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. juli
2022.