Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 55
Offentligt
ORIENTERINGSNOTAT
24. marts 2023
2023 - 4674
son
Orienteringsnotat om Erhvervsstyrelsens afsluttede undersøgelse af
Danfoss’ eksport af varmevekslere til flåden i Rusland
DR og Danwatch bragte medio maj 2022 historier om, at Danfoss A/S’
datterselskab i Rusland havde solgt og leveret varmevekslere til byggeriet
af russiske militære fartøjer i perioden 2015 til 2021. På den baggrund star-
tede Erhvervsstyrelsen (ERST) en undersøgelse af, om sanktionerne mod
Rusland eller dual-use eksportkontrolreglerne var blevet overtrådt.
For at oplyse sagen indhentede ERST en række redegørelser, svar og tek-
nisk materiale fra Danfoss. I materialet oplyste Danfoss bl.a., at virksom-
heden havde eksporteret produkter til deres datterselskaber i Rusland, men
at disse eksporter overholdt gældende regler. ERST har desuden inddraget
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) for en teknisk vur-
dering af de pågældende produkter.
Der gælder en række forbud mod eksport af visse produkter til Rusland,
ligesom dual-use eksportkontrolreglerne stiller krav om eksporttilladelse
forud for eksport ud af EU for visse produkter og teknologier. Eksporter til
Rusland i strid med disse regler vil kunne ifalde et strafferetligt ansvar.
EU’s sanktioner mod Rusland
ERST har undersøgt, om Danfoss’ eksporter af varmevekslere i perioden
2015 til 2021 var omfattet af de dagældende EU-sanktioner.
Som led i denne undersøgelse har ERST sendt Danfoss’ tekniske specifi-
kationer af produkterne til FMI mhp. en teknisk vurdering af produkterne.
FMI vurderede, at de eksporterede produkter ikke var omfattet af dual use-
kontrollisten. Da produkterne ikke var på kontrollisten, og da produkterne
i øvrigt ikke var omfattet af øvrige bilag til forbudsbestemmelser, er det
ERST’s vurdering, at Danfoss’ eksporter ikke var omfattet af sanktionerne
mod Rusland.
Dual use-eksportkontrolreglerne
Som led i undersøgelsen af om Danfoss’ eksporter af varmevekslere i peri-
oden 2015 til 2021 kunne være omfattet af de dagældende dual use-eksport-
kontrolregler, fik ERST fortaget førnævnte tekniske vurdering fra FMI,
som vurderede, at de pågældende produkter ikke var omfattet af dual use-
UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Orienteringsnotat om Erhvervsstyrelsens afsluttede undersøgelse af Danfoss’ eksport af varmevekslere til flåden i Rusland
kontrollisten. FMI vurderede dog, at en række plader og pakninger til var-
mevekslere, samt visse varmevekslere kunne være omfattet af de såkaldte
catch-all regler, som følger af en EU-forordning. Catch-all reglerne bety-
der, at produkter - der ikke er opført på dual-use kontrollisten - stadig kan
være omfattet af dual-use reglerne, hvis de skal bruges til særligt kritiske
formål. Disse kritiske formål er masseødelæggelsesvåben, som fx nukleare,
kemiske eller biologiske våben, eller til militær endelig anvendelse i et land
underlagt våbenembargo. Catch-all reglerne er et sikkerhedsnet, der er ved-
taget for at beskytte mod spredning af produkter til førnævnte kritiske for-
mål.
Det følger af catch-all reglerne, at hvis en eksportør gennem egne undersø-
gelser bliver bekendt med, at produkter, som eksportøren agter at ekspor-
tere, helt eller delvis er bestemt til en af de førnævnte kritiske anvendelser,
skal eksportøren meddele dette til Erhvervsstyrelsen, som herefter afgør,
om der skal kræves tilladelse til eksporten.
I redegørelserne fra Danfoss har virksomheden understreget, at de alene
leverede produkter og materialer til deres russiske datterselskab, men at de
ikke var involveret i design, produktion eller salg herfra. Virksomheden har
således oplyst, at hverken Danfoss A/S eller dets danske datterselskaber
vidste, hvilke kunder de russiske datterselskaber havde, eller hvad kun-
derne skulle bruge produkterne til.
Det er ERSTs vurdering, at Danfoss ikke var juridisk forpligtet til at kon-
takte ERST forud for eksporterne til Rusland, idet det lægges til grund, at
hverken Danfoss A/S eller dets danske datterselskaber vidste, hvilke kun-
der de russiske datterselskaber havde, eller hvad produkterne skulle bruges
til, efter de blev solgt fra de russiske datterselskaber.
På den baggrund er ERSTs samlede vurdering af sagen, at Danfoss A/S
ikke har overtrådt sanktionerne eller dual-use reglerne.