Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 42
Offentligt
2675440_0001.png
Faktaark
Erhvervsindsatser under Ukrainefonden
Krigen i Ukraine har medført et bredt behov for genopbygning. Ukraine har på den
baggrund efterspurgt løsninger fra danske virksomheder til brug for genopbygnin-
gen samt en mere generel genopbygning af kommercielle bånd mellem dansk og
ukrainsk erhvervsliv for at styrke genstarten af Ukraines økonomi og erhvervsliv.
Samtidig har danske virksomheder tilkendegivet interesse for at bidrage til genop-
bygningen af Ukraine. Der vurderes imidlertid at være to væsentlige udfordringer
for danske virksomheder ift. at engagere sig yderligere; 1) en omfattende risiko for
tab ved at investere i Ukraine og indgå kontrakter med ukrainske købere samt 2)
manglende adgang til information om konkrete projekter og markedsmuligheder,
som danske virksomheder potentielt ville kunne engagere sig i, samt matching og
formidling af kontakt til relevante ukrainske partnere.
Der etableres derfor et erhvervsspor under Ukrainefonden, der skal medvirke til at
imødegå ovenstående udfordringer samt mere generelt understøtte, at danske kom-
mercielle løsninger bringes i spil ifm. genopbygningen af Ukraine.
Der foreslås erhvervsindsatser i Ukraine omfattende:
Statslig låne- og garantiordning i Danmarks Eksport- og Investe-
ringsfond ift. investeringer i genopbygning af kritisk infrastruktur og
af dansk eksport
Etablering af en statslig, forventet tabsgivende låne- og garantiordning i
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) bestående af 1) såkaldte
blandede kreditter målrettet offentligt kritisk infrastruktur i Ukraine og 2)
eksportlån og garantier målrettet private virksomheder. Ordningen skal ses
i lyset af, at der ikke er udsigt til, at eksport til Ukraine vil kunne opnå fi-
nansiering på kommercielle vilkår inden for overskuelig fremtid som følge
af en betydelig risiko for tab. Ordningen forventes at medføre merudgifter
til dækning af forventet tab og eksportlån med et donationselement på i alt
400 mio. kr. i 2023,
jf. tabel 1.
15. marts 2023
Tabel 1
Merudgifter ved statslig låne- og garantiordning i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
(Mio. kr., 2023-priser)
Merudgifter
2023
400
Kilde: Erhvervsministeriet.
Det bemærkes, at grundet den ekstraordinære risiko forbundet med inve-
steringer i og handel med et krigsramt land vurderer Erhvervsministeriet, at
EIFO ikke kan bære residualrisikoen (risikoen for tab ud over de afsatte
tabsrammer), når de samtidig skal leve op til de risikostyringsmæssige ram-
mer, der er lagt ned over fonden i lovgivninger. Såfremt at tab i ordningen
UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Aftale om etablering af Ukrainefond i 2023
Side 2 af 3
overstiger de forventede tab, der er afdækket ved de afsatte tabsrammer, vil
staten (uden om EIFO) derfor skulle dække disse tab.
Etablering af Ukraine-investeringsforum
Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet etablerer Ukraine-Investerings-
forum. Forummet skal fungere som et operativt samlingspunkt for danske
virksomheder, Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, den danske am-
bassade i Kyiv, EIFO, IFU og DSIF mv. i forhold til at identificere poten-
tielle genopbygningsprojekter i Ukraine. Formålet med forummet er bl.a. at
dele information om konkrete projekter og markedsmuligheder i Ukraine
samt formidle kontakt til ukrainske partnere.
Involvering af private fonde
Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet vil gå i dialog med private fonde
om, hvorvidt Ukraine kan være fokusområde for videre offentlig-privat
samarbejde mellem danske myndigheder og fondene, herunder bl.a. om do-
nationspotentiale til finansiering af yderligere projekter og materiel i Ukra-
ine.
Undersøgelse af mulighed for nye myndighedssamarbejder
Der vil blive undersøgt mulige nye myndighedssamarbejder i Ukraine inden
for sundhed, fødevarer, miljø, energi og/eller vand under Udenrigsministe-
riets eksisterende ramme til myndighedssamarbejde under udviklingsbistan-
den. Initiativet vil blive gennemført med inddragelse af den private sektor,
herunder erhvervsorganisationer og virksomheder.
Danske virksomheder kan få hjælp til aktiviteter i og om Ukraine via
Udenrigsministeriets rådgivningsservice.
Rådgivningen er forankret lokalt på den danske ambassade i Kyiv. Uden-
rigsministeriets lokale tilstedeværelse via ambassaden er særligt afgørende
for virksomhederne i den nuværende svære lokale kontekst. Som følge af
de øvrige erhvervsindsatser under Ukrainefonden, herunder bl.a. EIFO og
myndighedssamarbejde, forventes der en stigning i virksomhedernes efter-
spørgsel efter rådgivning.
Etablering af en enhed for geopolitisk virksomhedsrådgivning i
UM/TC
Der er en stigende efterspørgsel hos danske virksomheder efter geopolitisk
rådgivning. Udenrigsministeriet etablerer derfor en enhed i Udenrigsmini-
steriet, der varetager geopolitisk rådgivning af danske virksomheder, herun-
der ift. genopbygning af Ukraine. Enheden skal i samarbejde med bl.a.
Ukraine-investeringsforum (se ovenfor), Erhvervsministeriet og Danmarks
ambassade i Kyiv hjælpe med at sikre, at konkrete behov hos ukrainske
myndigheder matches med danske kommercielle løsninger.
Erhvervsfremstød
Der er mulighed for at gennemføre erhvervsfremstød i Ukraine eller om-
kringliggende lande, fx Polen, via Udenrigsministeriets eksisterende ordning
for Fælles Erhvervsfremstød. Ordningen giver mulighed for, at der i for-
bindelse med et fælles erhvervsfremstød i udlandet eller et delegationsbesøg
i Danmark, kan ydes tilskud til virksomhedernes deltagelse. Der etableres
UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Aftale om etablering af Ukrainefond i 2023
Side 3 af 3
en særlig dispensation således, at der kan søges om tilskud til erhvervsfrem-
stød med fokus på Ukraine uden for de normale ansøgningsrunder.
Øgede midler til DSIF og IFU
Af de midler, der med fonden afsættes til civile indsatser, vil 170 mio. kr.
blive øremærket til at understøtte danske virksomheders investeringer i
Ukraine. Gennem øgede midler til DSIF kan danske virksomheder bringes
i spil ift. ordrer hos ukrainske myndigheder. Øgede midler til IFU vil bl.a.
medvirke til at styrke IFU’s muligheder for at medfinansiere bl.a. danske
virksomheders investeringer i Ukraine.