UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 32
Offentligt

Freds- og stabiliseringsindsatser i en ustabil verden

Årsrapport 2021

Den Interministerielle Samtænkningsstyregruppe

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

Indhold

FRED OG STABILISERING I EN USTABIL VERDEN ........................................................... 3

RESUMÉ: FONDENS PROGRAMMER 2021 ....................................................................... 5

FORVENTNINGER TIL 2022 .......................................................................................... 6

CIVILE UDSENDELSER I 2021 ...................................................................................... 7

I FOKUS: DILEMMA I AFGHANISTAN ............................................................................. 8

REGIONALE PROGRAMMER

............................................................................................ 9

AFGHANISTAN............................................................................................................ 9

SYRIEN OG IRAK ........................................................................................................ 9

I FOKUS: DANSK STØTTE TIL KVINDECENTRE I SYRIEN ................................................ 11

UKRAINE ................................................................................................................. 12

GEORGIEN ............................................................................................................... 12

I FOKUS: MAINSTREAMING AF KVINDER, FRED OG SIKKERHED ..................................... 14

AFRIKAS HORN ........................................................................................................ 14

SAHEL ..................................................................................................................... 16

I FOKUS: DANMARK FINANSIERER FØRSTE FN-STUDIE OM PIRATERI I VESTAFRIKA ........ 19

GUINEABUGTEN ....................................................................................................... 20

FONDENS ARBEJDE MED NI AF FN’S VERDENSMÅL ....................................................... 22

FN’S FREDSOPBYGNINGS-FOND ................................................................................. 23

FN-PULJEN ............................................................................................................... 23

DANSK FOKUS PÅ FN-VETERANER .............................................................................. 24

I FOKUS: STØTTE TIL DE IRAKISKE MILITÆRE UDANNELSESINSTITUTIONER .................. 25

Forsidebillede:

Instruktører fra Hjemmeværnet gennemfører instruktørkursus ved National Army Academy, Ukraine.

Foto: Hjemmeværnskommandoen.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

FRED OG STABILISERING I EN USTABIL VERDEN

Freds- og Stabiliseringsfonden (fonden) bidrager til international fred og sikkerhed gennem samtænkte

indsatser i skrøbelige og konfliktramte lande og områder.

2021 var et skelsættende år for fonden, der i høj grad illustrerede, hvor vanskeligt det er at arbejde i

skrøbelige og konfliktramte regioner.

Fonden fokuserer på styrke fundamentet for bæredygtig fred og stabilisering i skrøbelige kontekster.

Dette gøres hovedsagligt gennem kapacitetsopbygningsprojekter i krydsfeltet mellem sikkerhed og

udvikling. Fonden udmønter mere end 500 mio. kr. årligt både gennem flerårige regionale programmer

samt enkeltindsatser som reaktion på pludseligt opståede behov for stabilisering og fredsopbygning.

Årsrapporten for 2021 fokuserer på de flerårige programmer i Sahel-regionen, Afrikas Horn,

Guineabugten, Irak og Syrien og Ukraine samt bidrag til FN. Indsatsen i Ukraine i 2021 støttede lokal

sikkerhed og sammenhængskraft i Østukraine samt reformen af det ukrainske forsvar. Her støttede

Dnmark med blandt andet rådgivere, mobile træningshold og tolkebidrag, herunder til den britiske

træningsmission Operation Orbital. Flere af indsatserne i Ukraine blev indstillet eller omlagt efter den

russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022.

Fonden støtter også en lang række indsatser verden over gennem mindre bevillinger. Det drejer sig

eksempelvis om kapacitetsopbygning af myndighederne på Seychellerne inden for kemiske, biologiske,

radiologiske og nukleare våben (CBRN) og udvikling af træningsmateriale. Det omfatter ligeledes dansk

instruktørstøtte fra Forsvaret til FN’s arbejde med håndtering af improviserede sprængladninger i Sri

Lanka. Listen er lang og typen af indsatser forskelligartet, men de har alle det tilfælles, at de forsøger at

modvirke og forebygge udbrud af konflikt. Herunder de deraf afledte og ofte fatale konsekvenser for det

pågældende lokalsamfund, land eller region.

I august 2021 overtog Taliban magten i Afghanistan. Dansk udviklingsbistand, der støttede afghanske

regeringskontrollerede strukturer, blev sat i bero. Situationen efter Talibans magtovertagelse var en helt

anden end den, som Freds- og Stabiliseringsprogrammet tog udgangspunkt i, med sit fokus på opbygning

af bl.a. den afghanske politistyrke. Efter Talibans magtovertagelse valgte fonden at sætte programmet i

bero og kun videreføre et mindre projekt, der fokuserer på lokal fredsopbygning. Ligeledes blev

programmet i Etiopien fra årets udgang sat på pause pga. konflikten i Tigray.

Fonden fokuserer på bæredygtig fredsopbygning og stabilisering og har derfor et langsigtet perspektiv.

Dette betyder, at fonden i 2021 valgte at fortsætte sit engagement i flere af de lande, hvor den har været

engageret med samtænkte Freds- og Stabiliseringsprogrammer. Fonden godkendte således nye flerårige

programfaser i Ukraine, Syrien og Irak og Guineabugten. Alle programmer er formuleret i tæt samarbejde

mellem Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.

Endelig påbegyndte et eksternt konsortium af Nordic Consulting Group og Ecorys i juli 2021 en større

evaluering af fonden. Evalueringen omfatter perioden 2014-2020 og dækker hele porteføljen af

programmer og engagementer med fokus på tre casestudier: Afrikas Horn, Syrien og Irak og Sahel.

Evalueringen slår fast, at fonden har været et relevant instrument for Danmarks engagement i skrøbelige

og konfliktramte sammenhænge på både politisk niveau og i de konkrete indsatser.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

Den eksterne evaluering peger bl.a. på, at den samtænkte tilgang skaber reel merværdi ift. andre

instrumenter. Evalueringen vurderer samtidig, at selvom samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og

Forsvarsministeriet er konsekvent på ledelsesniveau, er mulighederne for samtænkning og synergi ikke

udnyttet fuldt ud. Konklusionerne fra evalueringen vil sætte retningen for udarbejdelsen af den nye

strategiske ramme og operationelle guidelines for fonden, som forventes offentliggjort primo 2023. Bl.a.

vil der på baggrund af evalueringen være stort fokus på at formulere målbare og mere realistiske

målsætninger i de nye programmer, herunder næste fase af programmet for Afrikas Horn, der forberedes

i 2022.

Denne årsrapport opridser de væsentligste resultater og indsatser, som blev støttet under fonden i 2021.

God læselyst!

Den Interministerielle Samtænkningsstyregruppe

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

RESUMÉ: FONDENS

PROGRAMMER 2021

Fonden er en interministeriel fond, der blev

oprettet i 2010 med det formål at sikre

samtænkning

danske

freds-

stabiliseringsindsatser.

Fondens

indsatser

finansieres med både udviklingsmidler (ODA)

og ikke-udviklingsmidler (non-ODA) fra

Udenrigsministeriet og ikke-udviklingsmidler fra

Forsvarsministeriet.

I implementeringen af de indsatser, som fonden

finansierer, kan der trækkes på faglig ekspertise

på tværs af centraladministrationen og relevante

myndigheder som eksempelvis Forsvaret,

Hjemmeværnet,

Beredskabsstyrelsen

Rigspolitiet. Det gør fonden til et bredt

anvendeligt instrument, og indsatserne kan

sammensættes til en specifik opgave i en konkret

kontekst.

Fondens midler i 2021

Finansieringskilde

Ramme Forbrugt

UM (ODA)

UM (non-ODA)

FMN (non-ODA)

I alt

382,6

11,3

102,5

496,5

379,2

11,3

100,2

490,7

Figur 1: Fordeling af fondens midler i 2021 angivet i mio. kr. I alt

ca. 490 mio. kr.

Afghanistan: En drastisk ny situation

Situationen i Afghanistan ændrede sig

fundamentalt, da Taliban rykkede ind i Kabul

den 15. august 2021 og efterfølgende indsatte en

de-facto

regering.

Alle

danske

stabiliseringsindsatser, der støttede afghanske

regeringskontrollerede strukturer, blev i den

forbindelse sat på pause.

Syrien og Irak: Fortsat vanskelig

sikkerhedsmæssig og politisk kontekst

I Syrien og Irak har det regionale program fokus

på FN’s arbejde med at facilitere forhandlinger

om afslutning på konflikten i Syrien, styrkelse af

det syriske civilsamfund, samt forbedring af

sikkerheden og kapacitetsopbygning af den

irakiske regering og civilsamfund. Fem nye

engagementer blev indledt i 2021, og

formuleringen af en ny fase af programmet for

perioden 2022-2025 blev færdiggjort og

godkendt.

Ukraine: Styrkelse af det ukrainske forsvar

og lokal sikkerhed i Øst

Ukraine-programmet bidrog dels til at udvikle og

styrke det ukrainske forsvar, og dels til at støtte

lokal sikkerhed og sammenhængskraft i

Østukraine gennem FN’s Recovery and

Peacebuilding Programme.

I 2021 var fondens budget i alt 514 mio. kr.,

hvilket var samme niveau som i 2020. Af de

samlede antal midler var ca. 80 pct.

udviklingsmidler fra Udenrigsministeriet.

Fondens midler implementeres hovedsagligt

gennem

flerårige

freds-

stabiliseringsprogrammer. Dette gjorde sig også

gældende for 2021, hvor programmerne i Syrien-

Irak og Afghanistan budgetmæssigt udgjorde de

største poster – se figur 1, der viser fordelingen

af fondens midler.

Det følgende afsnit vil opridse de væsentligste

udviklinger under de forskellige freds- og

stabiliseringsprogrammer:

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

I 2021 bidrog Danmark med udsendte rådgivere

og træningshold for at fremme reformen af det

ukrainske forsvars uddannelsessystem. Dette

blev gjort med ambitionen om at uddanne det

ukrainske forsvar i NATO’s standarder og øge

kendskabet til disse. Danmark støttede også

videreuddannelse af ukrainske officerer ved det

baltiske forsvarsakademi BALTDEFCOL.

NATO: Fælles fodslag med Georgien

I 2021 har Danmark fortsat støtten til NATO’s

indsatser i Georgien med to udsendte rådgivere.

Den

ene

rådgiver

udsendt

Beredskabsstyrelsen og støtter georgisk

krisehåndtering, mens den anden rådgiver er

udsendt af Hjemmeværnet for at bidrage til

opbygningen

trænings-

evalueringscenter i samarbejde med NATO.

Afrikas Horn: Indsats mod ekstremisme

Situationen på Afrikas Horn er fortsat præget af

ustabilitet, herunder nationale politiske kriser i

Etiopien og Somalia. Implementeringen af

programmet i Etiopien blev fra januar 2022 sat

på pause pga. konflikten i Tigray. Programmet

for Afrikas Horn har et regionalt fokus på støtte

til genopbygning, forebyggelse og bekæmpelse af

voldelig ekstremisme og grænseoverskridende

og organiseret kriminalitet til lands og til vands

samt kapacitetsopbygning af nationale og

regionale konflikthåndteringskapaciteter.

Sahel-regionen: Konfliktforebyggelse og

konflikthåndtering

Det regionale program i Sahel fokuserede på

konfliktforebyggelse, forsoning, demokratisk

kontrol med sikkerhedssektoren, respekt for

menneskerettigheder og bekæmpelse af

ekstremisme og organiseret kriminalitet.

Konteksten er svær at operere i, og den

nuværende programfase er blevet forlænget pga.

forsinkelser i implementeringen.

Guineabugten: Kompetenceopbygning til

søs

Dansk søfart har betragtelige kommercielle

interesser i Guineabugten, hvor samtlige

kidnapninger til søs globalt fandt sted i 2021.

Freds- og stabiliseringsprogrammet fokuserer på

at styrke maritim sikkerhed og koordination i

regionen.

Programmet har særligt fokus på maritim

lovgivning, regional koordination samt

kompetenceopbygning

maritime

specialstyrker

etablering

træningsfaciliteter for maritime myndigheder i

Ghana og Nigeria.

Programmet bidrog bl.a. til Nigerias første

domfældelse for pirateri i 2021 og har finansieret

en FN-rapport om pirateri. Derudover har

programmet bistået Ghana med vedtagelse af

procedurer for maritim koordination mellem

maritime myndigheder og flåden.

FN: Styrkelse af FN’s fredsindsatser

Danmark

støttede

2021

FN’s

Fredsopbygningsfond (UN PBF), der har særligt

fokus på konfliktforebyggelse, stabilisering og

fredsopbygning i lande og regioner, som har

været, er, eller er i risikogruppen for at blive ramt

af voldelige konflikter. I 2021 havde UN PBF

bl.a. fokus på at styrke regionale

fredsopbygningsindsatser i særligt Sahel-

regionen, samt styrke kvinder og unges

deltagelse i fredsprocesser og fredsopbygning.

FORVENTNINGER TIL 2022

Fonden har eksisteret siden forsvarsforliget i

2010, og det er derfor tid til at gøre status over

fondens strategi, struktur og indsatsområder for

at sikre, at fonden fastholder sin nytteværdi som

et centralt udenrigs- og sikkerhedspolitisk

instrument. Dette skal ses særligt i lyset af, at

skrøbelige stater har fået gradvist mere fokus i

dansk udviklingspolitik, hvilket fonden skal

finde sin rolle i.

I 2022 vil anbefalingerne fra evalueringen af

fonden lægge grund til nye og gentænkte

strategiske prioriteter for fonden. Evalueringen

af fonden løb indtil marts 2022, hvorefter

arbejdet med gentænkningen af fonden

begyndte. Arbejdet forventes færdiggjort primo

2023.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

CIVILE UDSENDELSER I 2021

I 2021 bidrog Danmark igen med civile eksperter

til internationale krisestyringsindsatser og

valgobservationsmissioner finansieret gennem

Freds- og Stabiliseringsberedskabet (FSB).

landets integrerede grænseadministration i tråd

med internationale standarder.

Danmark udsender eksperter til strategisk

prioriterede stillinger. I oktober 2021 var

Danmark det land i Europa, der bidrog med flest

sekunderede eksperter per indbygger til EU’s

civile Common Security and Defense Policy-

missioner.

48 valgobservatører

I 2021 havde FSB fortsat udsendt danske

valgobservatører

som

kort-

eller

langtidsobservatører gennem EU, OSCE og

andre internationale organisationer. I 2021 blev

der, ligesom i 2020, udsendt væsentligt færre

danske valgobservatører end normalt gennem

FSB pga. COVID-19. I alt blev 48

valgobservatører udsendt til valg i bl.a. Irak,

Gambia, Georgien og Nordmakedonien. Til

sammenligning

udsendte

FSB

186

valgobservatører i 2019.

Som udsendt observatør har man til opgave at

monitorere overholdelsen af internationale

standarder for valg. Dette omfatter blandt andet

monitorering af valgkampagner, besøg på og

observation af valgsteder og tilsyn med

optællingsprocesser.

29 udsendte fra Rigspolitiet

Rigspolitiet havde i løbet af 2021 udsendt 29

politirådgivere til forskellige internationale

missioner. Støtten havde især fokus på EU’s

krisestyrings- og kapacitetsopbygningsmissioner

i Ukraine, Somalia, Kosovo og Georgien samt

reformarbejdet med sikkerhedssektoren i Irak.

Derudover ydede danske politirådgivere udsendt

til Afrikas Horn rådgivning til internationale

organisationer og lokale indsatser i regi af

UNODC og East African Standby Forces

(EASF), herunder særligt til bekæmpelsen af

organiseret kriminalitet samt på det maritime

område.

Endvidere afviklede 35 politiinstruktører i alt

783 dages træning i informationsdeling,

strategisk ledelse og evaluering samt indsatser

mod seksuel og kønsbaseret vold (SGBV).

Billede 1: RACC-Træning, eksamensbevisceremoni. Foto:

EUCAP Sahel Mali/RACC.

62 rådgivere til krisestyringsmissioner

FSB havde i 2021 enten udsendt eller forlænget

62 rådgivere til krisestyringsmissioner i b.la.

Ukraine, Irak, Somalia, Mali, Niger og Libyen.

I Ukraine støtter FSB generelt indsatser, der

styrker landets civile sikkerhedssektorreform

gennem EU's civile rådgivningsmission

(EUAM). Derudover udsendte FSB eksperter til

OSCE’s monitoreringsmission (SMM), der

havde til formål at observere og rapportere om

situationen i Ukraine samt bidrage til at reducere

spændinger og fremme fredelig sameksistens.

I Irak bidrager FSB fortsat til EU's civile

rådgivningsmission (EUAM), der støtter

implementeringen

Iraks

nationale

sikkerhedsstrategi

reform

sikkerhedssektoren. Derudover støtter FSB

NATO’s indsats ift. styrkelse af kvinder, fred og

sikkerhedsdagsordenen gennem udsendelse af

en WPS-koordinator til NATO missionen i Irak

(NMI).

I Libyen bidrager FSB stadig til EU's civile

mission

(EUBAM),

der

gennem

kapacitetsopbygnings-aktiviteter støtter de

libyske myndigheders bestræbelser på at styrke

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

Træningerne foregik ved UNDP i Irak,

UNODC i Somalia, EASF i Kenya og Burundi,

CMC i Finland og til ”International Police

Officers Course” i Norge.

I FOKUS: DILEMMA I AFGHANISTAN

Danmark havde på tidspunktet for Talibans

indtagelse af Kabul i august 2021 haft et mere end

20-årigt aktivt engagement i Afghanistan. Ud over

et aktivt diplomatisk og politisk samarbejde med

landet,

inkluderede

engagementet

udviklingspolitiske-, nærområde-, humanitære

samt freds- og stabiliseringsindsatser.

Siden begivenhederne i august 2021 fortsatte den

humanitære støtte og beløb sig i 2021 til mere end

500 mio. kr. Fortsat støtte fra det internationale

samfund er essentielt til afhjælpning af

Afghanistans yderst alvorlige humanitære krise

med mere end 5,5 mio. internt fordrevne og 2,2

mio. registrerede afghanske flygtninge. Situationen

i landet er stadig yderst anspændt og medfører øget

risiko for regional ustabilitet, terrortrusler samt nye

flygtninge- og migrationsstrømme.

Alle overvejelser om fremtidige danske engagementer

i Afghanistan sker i tæt dialog med ligesindede lande

og under hensyntagen til EU’s pejlemærker med stor

vægt på kvinder og pigers rettigheder.

En bred kreds af Folketingets partier indgik den 3.

december 2021 en politisk aftale om at igangsætte en

uvildig udredning af Danmarks 20-årige indsats i

Afghanistan, som ventes klar i 2024.

Store

dele

Danmarks

langsigtede

udviklingsbistand blev sat i bero efter Talibans

magtovertagelse. Den nuværende situation

nødvendiggør dog mere omfattende initiativer, og

der er en bred erkendelse af, at humanitær

assistance alene ikke er tilstrækkeligt. Det er en

svær og dilemmafyldt situation, hvorfor det er

vigtigt, at dansk støtte gives under skærpede vilkår

og uden at støtte regeringsmyndigheder. Det er i

den aktuelle situation uklart, hvilke muligheder og

behov for freds- og stabiliseringsindsatser der er i

den nuværende afghanske landesituation.

Billede 2: Danmark støttede gennem freds- og stabiliseringsprogrammet for

Afghanistan uddannelse og træning i krigens love og grundlæggende

menneskerettigheder, herunder for kvindelige officerskadetter.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

REGIONALE PROGRAMMER

AFGHANISTAN

Konteksten i Afghanistan ændrede sig på

adskillige fronter i 2021. De danske styrker i

Afghanistan blev trukket hjem ved udgangen af

juni 2021, hvilket markerede afslutningen på 20

års militær tilstedeværelse. Konteksten ændrede

sig dramatisk efter Taliban rykkede ind i Kabul

den 15. august 2021 og efterfølgende indsatte en

ny de-facto regering. Efter Talibans

magtovertagelse blev dansk udviklingsbistand,

der støttede afghanske regeringskontrollerede

strukturer, sat i bero. Dette omfattede

engagementerne med det afghanske politi,

forsvar og sikkerhedsstyrker under freds- og

stabiliseringsprogrammet.

AFGHANISTAN

Periode: 2018-2021

Samlet budget: 408,25 mio. kr.

Overordnede indsatser: 5 (4 i 2021)

Verdensmål: 5, 16 & 17

COVID-19-pandemien. Det gjaldt f.eks.

udfordringer ift. at afholde træning for de

afghanske sikkerhedsstyrker og forsinkelser i en

række infrastrukturprojekter under NATO’s

fond for den afghanske hær. Støtte til betaling af

lønninger af det afghanske politi fortsatte indtil

Talibans magtovertagelse.

De ubrugte midler, herunder ifm. støtte til det

afghanske politi (LOTFA) og NATO’s fond for

den afghanske hær, er returneret til Danmark og

øvrige respektive donorer.

SYRIEN OG IRAK

I 2021 blev indsatser under fondens freds- og

stabiliseringsprogram for Syrien og Irak

implementeret med det overordnede formål at

reducere den regionale ustabilitet, forebygge

radikalisering, bekæmpe terrorisme, imødegå

irregulær migration og nedbringe antallet af

langvarigt fordrevne. Indsatserne under

programmet blev implementeret af forskellige

partnere inden for tre tematiske indsatsområder:

fredsopbygning

retfærdighed,

modstandsdygtighed og genopretning samt

sikkerhed og god regeringsførelse.

Stabiliseringsindsatserne i Syrien og i Irak var

generelt

præget

vanskelig

sikkerhedsmæssig og politisk kontekst. I Syrien

fortsatte det militære og politiske dødvande uden

fremdrift i den FN-faciliterede fredsproces. I

Irak var situationen især præget af det tidlige

parlamentsvalg, som blev udløst af folkelige

demonstrationer i 2019 og afholdt den 10.

oktober 2021. Valget forløb uden nævneværdige

sikkerhedsmæssige hændelser, men resultatet

blev efterfølgende udfordret med anklager om

valgsvindel. Det har den irakiske højesteret

imidlertid afvist. Danmark bidrog med støtte til

EU's såvel som FN’s valgobservationsmission i

Irak.

I 2021 bidrog Danmark med en stabiliserings-

støttepakke på 51,5 mio. kr. under programmet

til det nordøstlige Syrien for at afhjælpe de store

behov i området. Den nye støtte var bl.a. rettet

mod aktiviteter, som skulle forbedre basale

De indsatser, der indtil august 2021 modtog

dansk finansiering, omfattede:



Støtte til det afghanske politi gennem

Law and Order Trust Fund for

Afghanistan (LOTFA) via et partnerskab

med UNDP.

Støtte til den afghanske hær gennem

NATO’s fond for den afghanske

nationale hær.

Støtte til at opbygge de afghanske

sikkerhedsstyrkers

respekt

for

menneskerettigheder og humanitær

folkeret.

Støtte til fredsindsatser på lokalt og

nationalt plan via partnerskab med FN.



Inden

Talibans

magtovertagelse

tog

implementeringen af indsatserne fart oven på en

række forsinkelser, primært forårsaget af

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

serviceydelser, sundhed, og rehabilitering af

basal infrastruktur i det nordøstlige Syrien samt

forholdene i lejrene al-Hol og Washokani.



SYRIEN & IRAK

Periode: 2019-2021

Samlet budget: 509,85 mio. kr.

Overordnede indsatser: 9 i Irak og 10 i Syrien

Verdensmål: 2, 3, 5, 6, 16.

Gennem UNMAS, FN’s organisation

for minerydning, har Danmark

finansieret

støtte

til

minerydningsorganisationer i Irak.

Arbejdet består bl.a. i rydning af miner,

vejsidebomber og andre eksplosiver i

områder i det nordlige og vestlige Irak,

som tidligere var besat af ISIL.

Danmark støttede i 2021 UNITAD,

FN’s organisation for efterforskning af

forbrydelser begået af ISIL. Støtten gik

bl.a. til en specialenhed, der efterforsker

slavehandel og andre forbrydelser begået

mod kvinder og børn. I samarbejde med

bl.a. Microsoft Philanthropies udvikler

og anvender enheden ny teknologi

såsom ansigtsgenkendelsessoftware og

kunstig intelligens til at analysere og

finde mønstre i store mængder videoer,

telefonsamtaler og dokumenter efterladt

af ISIL. Bevismaterialet stilles bl.a. til

rådighed for lande, som ønsker at

retsforfølge ledere af ISIL.



Indsatserne omfattede bl.a.:



Gennem Syria Recovery Trust Fund

(SRTF) støttede Danmark projekter med

særligt fokus på at styrke sundheds- og

landbrugssektorerne. Fonden havde

gennem udlevering af medicinsk udstyr

og træning samt støtte til isolationscentre

og specialiserede behandlingscentre for

COVID-19-patienter bistået med at

genopbygge det syriske sundhedssystem.

Blandt andet fik sundhedspersonale

tildelt beskyttelsesudstyr og adgang til

medicin. Dette tillod dem at fortsætte

deres arbejde trods forhold, der allerede

før pandemien var vanskelige. Den

danske bistand var øremærket til ”Filling

the

Void”,

der

omfattede

stabiliseringsindsatser i det nordøstlige

Syrien.

Danmark støttede også den syriske

hjælpeorganisation White Helmets, der

består af frivillige redningsarbejdere i

Syrien.

Organisationen

leverer

essentielle ydelser til befolkningen i ikke-

regimekontrollerede områder i det

nordvestlige Syrien. Disse ydelser

omfatter bl.a. eftersøgnings- og

redningsarbejde, brandslukning og

medicinske ydelser. Dansk støtte i 2021

gik også til etablering og drift af

kvindecentre. Centrene er drevet af

kvinder og sikrer, at piger og kvinder kan

blive behandlet af kvindelige læger.



Formuleringen af tredje fase af det regionale

Freds- og Stabiliseringsprogram for Syrien og

Irak blev færdiggjort ultimo 2021. Programmet

har som overordnet målsætning at fremme

inklusiv fred og stabilitet, samt modvirke

voldelig ekstremisme og langvarig fordrivelse af

civilbefolkningen.

Hovedparten

engagementerne under programmet for 2019-

2021 videreføres og tilpasses de opståede behov

og prioriteringer, f.eks. styrkelse af kvinders

inddragelse og forebyggelse af voldelig

ekstremisme og antiradikalisering. Den høje grad

af videreførelse er bl.a. begrundet i de fortsatte

betydelige behov i begge lande, den vanskelige

kontekst, samt kendskabet til og erfaringer med

relevante samarbejdspartnere i de to lande.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

I FOKUS: DANSK STØTTE TIL KVINDECENTRE I SYRIEN

I 2021 var fonden med til at støtte en lang række

kvindecentre i det nordvestlige Syrien og sikre en

hjælpende hånd til de mange kvinder i

lokalsamfundet, der er berørte af den årti-lange

konflikt i landet. De 33 centre ledes til daglig af

Syrian Civil Defence (White Helmets).

Dalal, en tidligere sygeplejerske med tre børn, fortalte,

at hun tilbage i 2014 blev medlem af White Helmets

pga. behovet for, at der var en kvinde til stede til at

tage sig af de kvindelige ofre efter bombeangrebene.

I dag er hun leder af et kvindecenter, som dagligt tager

imod ofre for krigen, samt yder behandling til

personer, der er testet positive for COVID-19.

Sammen med de andre medarbejdere begynder hun

dagen med at forberede udstyr og ambulancer, så

centreret er klar til at modtage patienter. Som frivillig

centerleder er hun særlig stolt af de andre frivillige

kvinder, herunder hvordan de tager på hjemmebesøg

hos borgere ramt af COVID-19.

Billede 3: Førstehjælpskursus i Karfa kvindecenter i Aleppo. Foto:

SCD.

Centrene drives af frivilige. Udover at fungere som

sundhedsklinik tilbyder de frivillige også

hjemmepleje og besøger lejre med internt

fordrevne for at udbrede viden om basal

sundhedspleje. De tilbyder medicinsk behandling

og screening af sygdomme, graviditets- og

fødselshjælp, og førstehjælp til almindelige skader.

Kvindecentrene blev støttet gennem projektet

Support to Syria Civil Defence. De første tre

måneder af projektet leverede de frivillige på

centrene over 53.000 sundhedskonsultationer og

gennemførte opsøgende aktiviteter for næsten

22.000 deltagere.

Gennem aktiviteterne blev lokale kvinder oplært i

grundlæggende

førstehjælpstræning,

sikkerhedsøvelser

ved

luftangreb,

brandsikkerhedstræning og bombesikringer,

håndtering af COVID-19 og sikkerhed ved

nødsituationer.

Billede 4: Dalal og Nada. Foto: SCD.

Nada Rashed, som er en af de to kvinder, der sidder i

bestyrelsen for White Helmets, fortalte ligeledes,

hvordan White Helmets har givet kvinderne en

chance for at vise, at de på lige fod med deres

mandlige kollegaer kan arbejde og bidrage til

organisationen. Ifølge Nada er White Helmets åbne

over for at inkludere kvinder både i centrene samt i

administrationen og bestyrelsen.

Ambitionen om at inkludere flere kvinder reflekteres

også i valget af bestyrelsesmedlemmer, hvor der fra

2022

vil

blive

valgt

tre

kvindelige

bestyrelsesmedlemmer i stedet for to. Det har ifølge

hende haft en positiv påvirkning på kvinderne: ”I

andre organisationer, institutioner og NGO’er er kvinderne

blevet mere motiverede til at bevise deres værd. Gennem vores

arbejde har den grundlæggende mentalitet om kvinder i

samfundet ændret sig - selv hos børn, hvor kvinder er blevet mere

accepteret, når det gælder arbejde”,

fortæller Nada.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

UKRAINE

Det danske program understøttede i 2021

reformeringen af det ukrainske forsvar. Som

supplement til midtvejsevalueringen af

Forsvarets programkomponent i 2020 blev der i

2021 gennemført en midtvejsevaluering af

Udenrigsministeriets støtte til UNDP’s

Recovery and Peacebuilding Program. Begge

evalueringer konkluderede, at aktiviteterne

under programmet bidrog positivt til den

overordnede freds- og stabiliseringsindsats.

Programmet videreføres og opprioriteres i det

nye Freds- og Stabiliseringsprogram for 2022-

2025 med samlet 164 mio. kroner.

UKRAINE

Periode: 2018-2021

Samlet budget: 131,9 mio. kr.

Overordnede indsatser: 2

Verdensmål: 16

rammen af den britiske træningsmission

Operation Orbital samt udsendelse af

sprogofficerer til den canadiske

træningsmission Operation Unifier.



Støtte til den igangværende reform af det

ukrainske forsvar for at imødekomme

Ukraines ønske om implementering af

NATO’s procedurer og standarder,

herunder

gennem

støtte

til

uddannelsesreformering på taktisk,

operativt og strategisk niveau.

GEORGIEN

Danmark havde i 2021 to rådgivere udsendt til

Georgien. Beredskabsstyrelsens rådgiver ledede

kapacitetsopbygning ift. civil krisestyring.

Hjemmeværnets udsendte afsluttede primo 2021

støtte til Joint Training and Evaluation Centre

(JTEC).

På tre seminarer udveksledes erfaringer ift.

optimering

samarbejdet

krisestyringsorganisationen. Desuden blev

udvidelsen af det georgiske nationale

risikobillede,

indholdet

kommende

retningslinjer for landets krisestyringssystem og

udarbejdelse af beredskabsplaner drøftet.

Derudover blev et instruktørkursus gennemført

i samarbejde med Hjemmeværnskommandoen.

Dette gjorde Nationalgarden i stand til selv at

uddanne egne reservister til at støtte Emergency

Management Service i forbindelse med

naturbrande og oversvømmelser.

Flere planlagte aktiviteter måtte udskydes

grundet georgiske arbejdspartneres deltagelse i

COVID-19-responsen samt udstrakte COVID-

19-restriktioner. Den georgiske COVID-19-

respons blev støttet med rådgivning og

erfaringer fra den danske respons samt med en

donation af værnemidler.

Hjemmeværnskommandoen afsluttede i 2021

indsatsen i Georgien i rammen af JTEC.

Indsatsen bestod af en dansk oberstløjtnant (+)

som stabschef i JTEC. Stabschefen bidrog i den

I 2021 omfattede indsatserne bl.a:



Støtte til UNDP’s Recovery and Peace

Building Programme sammen med bl.a.

EU med fokus på lokalt at styrke

sikkerhed,

sammenhængskraft,

decentralisering og ligestilling. Det gøres

ved at skabe dialog og samarbejde

mellem borgerne, civilsamfund og

myndigheder i de to regioner Lugansk og

Donetsk, som var berørte af konflikten

mellem Ukraine og Rusland.

Bevillinger til i alt 38 NGO’er i

Østukraine, der arbejder for sikkerhed,

social sammenhængskraft, adgang til

rettergang og kapacitetsopbygning af

lokale medier. Initiativerne kom i alt

44.000 personer til gode blandt

lokalbefolkningen.

Støtte til uddannelse af ukrainske

soldater og instruktører, herunder

gennem udsendelse af rådgivere til

militære

uddannelsesinstitutioner,

udsendelse

træningshold

til

uddannelse af militære enheder i



UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

afsluttende del af JTEC til udarbejdelse og

indsendelse af investeringsanmodning til

NATO Trust Fund på 1,8 mio. EUR ift., at

Georgien kan deltage i klassificerede NATO-

øvelser. Derudover undergik JTEC en

transition til NATO’s kommando og

træningsstruktur, så JTEC nu hører under

NATO’s Joint Force Training Centre (JFTC) i

Polen.

Beredskabsstyrelsen og

Hjemmeværnskommandoen vil fortsat være

engagerede med NATO i Georgien med

”Civilian Crisis Management”.

GEORGIEN

Periode: 2019-2021

Samlet budget: 8,081 mio. kr.

Overordnede indsatser: 2

Verdensmål: 16

Billede 5: Monitoreringspatrulje ved EUMM Georgien, Gori Field Office. Foto: FSB’er Maria Gullestrup, EUMM Georgien.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

I FOKUS: MAINSTREAMING AF KVINDER, FRED OG SIKKERHED

I 2021 havde Freds- og Stabiliseringsfonden fokus

på at fremme implementeringen af

FN’s

Sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred

og sikkerhed

i fondens nye programmer og

engagementer. Resolution 1325 anerkendte som

den første tematiske sikkerhedsrådsresolution, at

konsekvenserne af konflikt er forskellige for

kvinder, mænd, piger og drenge, samt at kvinder har

ret til en fuld, lige og meningsfuld deltagelse i

arbejdet

med

forebyggelse

konflikt,

konfliktløsning og fredsopbygning på lige fod med

mænd. Siden år 2000 har Sikkerhedsrådet vedtaget

yderligere ni resolutioner, der samlet udgør

dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.

Danmarks Nationale Handlingsplan for kvinder,

fred og sikkerhed blev vedtaget i 2020. Frem mod

2024 bidrager den til at løfte det politiske

ambitionsniveau for dagsordenen. Planen sætter

fokus på 1) hvordan Danmark som

sikkerhedspolitisk aktør kan fremme dagsordenen

og skabe konkrete resultater, 2) hvordan kvinders

meningsfulde deltagelse i arbejdet med fred og

sikkerhed kan styrkes, og endeligt 3) hvordan

seksuel og kønsbaseret vold i konflikter kan

forebygges og skabe støtte og retfærdighed for

ofrene.

På baggrund af Danmarks Nationale Handlingsplan

for kvinder, fred og sikkerhed vedtog fonden i

starten af 2021 en implementeringsplan for

systematisk at tænke dagsordenen ind i

tilrettelæggelsen af nye programmer og projekter.

Implementeringsplanen indeholder en række

initiativer, som vil fortsætte efter 2021. Eksempelvis

er en vejledningsnote udarbejdet til brug for

programformuleringsfasen

ift.

inkludere

dagsordenen på en meningsfuld måde i programmer

og projekter. Tilsvarende bliver igangværende

programmer vurderet ift., hvorvidt dagsordenen for

kvinder, fred og sikkerhed er inkluderet i aktiviteterne

på en meningsfuld måde. De nye programmer, som

blev godkendt i 2021, indeholder alle dedikerede

elementer til dagsordenen. Den tværministerielle

underarbejdsgruppe

for

1325

følger

implementeringen og indsamlede i 2021 et overblik

over eksisterende engagementer, der arbejdede for

dagsordenen.

Gennem FN ydede fonden også særlig støtte til

dedikerede projekter inden for kvinder, fred og

sikkerhed. Et af projekterne er hos Kontoret for FN’s

Generalsekretærs Særlige Repræsentant for Seksuel

Vold i Konflikt. Den Særlige Repræsentant arbejder

for bekæmpelse af seksuel vold i konflikt og styrker

den internationale indsats for retfærdig behandling af

overlevere og retsforfølgelse af gerningspersoner. Et

andet projekt er støtte til Elsie Initiativet, hvis formål

er at forbedre kvinders deltagelse, muligheder og

vilkår i FN’s fredsbevarende missioner. I tråd hermed

støttede fonden tilsvarende FN’s karriereprogram

Senior Women Talent Pipeline, der har til hensigt at

fremme kvinders deltagelse i FN’s missioner og bakke

op om FN’s paritetsmål for udsendt personel.

AFRIKAS HORN

Situationen på Afrikas Horn var i 2021 fortsat

præget af ustabilitet, herunder nationale politiske

kriser i Etiopien og Somalia. I Somalia var

parlaments- og præsidentvalget endnu ikke

gennemført. Krisen rundede ét år den 8. februar

2022, hvilket i høj grad fjernede fokus fra

statsopbygningsprocessen, den humanitære

situation og kampen mod Al Shabaab.

I Etiopien eskalerede konflikten mellem den

føderale regering og den regionale regering i den

nordlige Tigray-region kort tid efter Abiy

Ahmeds genindsættelse som premierminister i

oktober 2021. Kampene bredte sig hastigt til

Tigrays naboregioner og Etiopiens hovedstad

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

Addis Ababa, hvilket i november fik regeringen

til at erklære national undtagelsestilstand.

Konflikten har medført store humanitære

behov og risikerer at udfordre stabiliteten på hele

Afrikas Horn.

AFRIKAS HORN

Periode: 2018-2022

Samlet budget: 247 mio. kr.

Lande: Somalia, Etiopien, Kenya

Overordnede indsatser: 9

Verdensmål: 5, 16 & 17

2021 et større informationsgrundlag om

Al Shabaabs indtægtskilder, som blev

brugt direkte i opdateringen af

sanktionsregimet for Somalia i FN’s

Sikkerhedsråd. Arbejdet førte også til

mere viden og kapacitet i bl.a. Somalia og

Kenya ift. at styrke den maritime

sikkerhed.



Støtte til kapacitetsopbygning af

Etiopiens

justitsministerium

bagmandspoliti ift. bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering. Omkring

400 offentlige anklagere, efterforskere

og embedsmænd modtog træning, og der

blev ydet ekspertstøtte til revision af

landets love. Der blev i 2021 foretaget

over

indberetninger

til

myndighederne om hvidvask og

terrorfinansiering, som blev undersøgt

og retsforfulgt. Implementering af

programmet ville fra januar 2022 blive

sat på pause grundet konflikten i

Etiopien.

Støtte til den østafrikanske organisation

Intergovernmental

Authority

Development’s (IGAD) center for

forebyggelse og imødegåelse af voldelig

ekstremisme resulterede i 2021 i

afholdelse af seks workshops, hvor ca.

100 medlemmer af civilsamfunds-,

ungdoms- og kvindeorganisationer,

forskere, embedsmænd, skolelærere og

religiøse ledere modtog træning i at

bekæmpe voldelig ekstremisme.

I 2021 startede et nyt engagement med

tænketanken Sahan og IGAD om at

monitorere brugen af improviserede

eksplosiver i regionen og udvikle

arbejdet med en regional strategi ift.

improviserede eksplosiver.

I 2021 fortsatte støtten til Eastern Africa

Standby Force (EASF). Danmark har

udsendt en civil og en politirådgiver.

Prioriteterne i 2021 var træningen af

EASF’s operative hovedkvarter i

integreret missionsplanlægning. Der er

Indsatserne omfatter:



Gennem samarbejdet i Somalia Stability

Fund (SSF) investerede Danmark i 2021

i de succesfulde første direkte lokalvalg i

Puntland, i mægling på lokalt og

nationalt niveau, oprettelse af lokalråd,

levering af serviceydelser og etablering af

kritisk infrastruktur i territorier befriet

fra Al Shabaab. Dette arbejde

suppleredes af støtte til den Afrikanske

Unions fredsbevarende mission i

Somalias

(AMISOM)

stabiliseringsindsatser

befriede

områder.

Støtte til den somaliske regerings arbejde

med at demobilisere og rehabilitere Al

Shabaab-afhoppere i samarbejde med

Storbritannien. Antallet af afhoppere på

centeret steg igen i 2021 efter en

intensiveret kommunikationsindsats og

et tilsyneladende større pres på Al

Shabaab. I 2021 startede arbejdet med at

overdrage meget af ansvaret for centeret

til de somaliske myndigheder.

I 2021 fortsatte samarbejdet mellem

PET og Kenyas nationale center for

terrorbekæmpelse

ift.

præventive

indsatser og af-radikalisering. Især

kapacitetsopbygningen havde opnået

gode resultater.

Støtte til UNODC og den danske

sekunderede politirådgiver muliggjorde i



UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

etableret kapacitet til at indsætte både

militær, politi og civile kontingenter i en

konkret situation, for eksempel

valgobservation, beskyttelse af civile,

imødegåelse af væbnet konflikt eller

truende folkemord.



Via International Peace Support

Training Centre (IPSTC) og British

Peace Support Team (BPST) støttede

programmet træningen af afrikanske

soldater, politifolk og civile eksperter

inden udsendelse til fredsbevarende

Danmark, en forbindelsesofficer ved

den internationale maritime koalition,

Combined Maritime Forces (CMF),

hvilket var et strategisk løft for både

Kenya og CMF. Den danske

flådeofficer,

sekunderet

til

den

kenyanske flåde, har været central i

denne indsats. Som den eneste ikke-

kenyanske

officer

ved

flådehovedkvarteret, bruges han flittigt

af allierede i området.

Billede 6: Inspektion af Mogadishus nye hovedkvarter for det maritime politi, et større EUDEL Somalia projekt.

Foto: FSB'er Liaison Officer Alexander Borum.

missioner med fokus på sikkerhed i

forbindelse med valghandlinger.



Danmark videreførte i 2021 støtten til

den kenyanske flåde med henblik på at

styrke flådens evne til at sikre eget

farvand, herunder bekæmpelse af pirateri

og øvrig maritim kriminalitet fra f.eks. Al

Shabaab. En markant styrkelse af flådens

uddannelse forekom i 2021 med

overdragelsen af en maritim brand- og

redningsskole

delfinansieret

med

Storbritannien. Danmark påbegyndte

også støtte til træning af kenyanske

maritime

specialoperationsstyrker.

Endelig fik Kenya, finansieret af

SAHEL

Fokus for den anden fase af Danmarks regionale

program for fred og stabilisering i Sahel (2018-

22) er at bidrage til stabilitet, retfærdighed og

sikkerhed

gennem

fokus

på

konfliktforebyggelse,

forsoning

mellem

forskellige samfund, demokratisk kontrol med

sikkerhedssektoren,

respekt

for

menneskerettighederne og bekæmpelse af

ekstremisme og organiseret kriminalitet.

Konteksten var i 2021 svær at operere i og i

forbindelse med en midtvejsevaluering blev det

besluttet at forlænge programperioden frem til

juni 2022. Forlængelsen skyldtes forsinkelser i

implementeringen, som den fortsat forværrede

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

sikkerhedssituation i Sahel og den politisk

ustabile situation i Mali, medførte.

SAHEL

Periode: 2018-2022

Samlet budget: 166,5 mio. kr., heraf 45 mio. kr. i

bidrag fra Norge

Lande: Mali, Burkina Faso, Niger, Mauretanien,

Chad, med særligt fokus på grænseområdet

mellem Burkina Faso, Mali og Niger

Overordnede indsatser: 6

skabe

offentlig

tillid

til

sikkerhedsaktørerne.

Aktiviteterne

gennemføres af Geneva Centre for

Security Sector Governance (DCAF). I

2021 fortsatte DCAF med at udvikle et

”Sahel-indeks” for god regeringsførelse

med fokus på overensstemmelse mellem

national lovgivning, politik og praksis

samt ECOWAS' politiske rammer for

sikkerhedssektorreform.



Støtte til et regionalt FN-program

gennem FN’s agentur for narkotika og

kriminalitet (UNODC), der søger at

bekæmpe

voldelig

ekstremisme,

organiseret kriminalitet, menneske-,

våben- og narkotikahandel. I 2021

omfattede indsatsen opbygningen af en

regional

mekanisme

for

politisamarbejde, der skal styrke

informationsudvekslingen mellem G5-

landene (Tchad, Mali, Burkina Faso,

Niger og Mauretanien). UNODC har

også arbejdet for at styrke efterforskeres

og anklagemyndigheders kapacitet til at

behandle korruptionssager.

Støtte til den regionale fælles G5-styrke

med fokus på udvikling af værktøjer og

metoder til at sikre, at styrken overholder

menneskerettighederne og skaber tillid

mellem soldater og lokalbefolkningen. I

2021

organiserede

FN's

Højkommissariat

for

Menneskerettigheder (OHCHR) et

møde mellem G5 Sahel-landenes

justitsministre om en trepartsaftale om

retsligt samarbejde. OHCHR arbejder

desuden på at tilrettelægge en

kommunikationskampagne for at styrke

fokus og handling på dagsordenen for

kvinder, fred og sikkerhed.

Der blev i 2021 indgået ny aftale med

Centre for Civilians in Conflict (CIVIC)

om at styrke regeringerne i Sahels indsats

for at forbedre beskyttelsen af civile. I

2021 støttede CIVIC udviklingen af en

aftale med de nationale forsvarsstyrker

for at fremme overvågningen af civile

Indsatserne omfatter:



Støtte til organisationerne Search For

Common Ground (SFCG) og Centre for

Humanitarian Dialogue (CHD), der

arbejder i grænseområdet mellem

Burkina Faso, Mali og Niger. CHD

fokuserer

på

opbygge

lokalsamfundenes kapacitet til at

håndtere lokale konflikter, eksempelvis

konflikten

adgang

til

naturressourcer. I 2021 fortsatte CHD

sin indsats for at udvikle netværk af

lokale mæglere. 19 netværk, der havde

bidraget til konfliktmægling mellem 38

lokalsamfund, var blevet etableret. Der

blev også tilbudt lederuddannelse for

mæglere for at styrke deres indsats i

forbindelse med monitorering af løste

konflikter. SFCG fokuserer fortsat på at

opbygge kapaciteten hos lokale forsvars-

og sikkerhedsstyrker, herunder deres

relation til lokalbefolkningen, hvor målet

er at opbygge tillid, bekæmpe

ekstremisme og voldelige konflikter. I

2021 uddannede SFCG 77 forsvars- og

sikkerhedsstyrker og 20 medlemmer af

lokale freds- og sikkerhedskomitéer.

SFCG gennemførte også 19 fælles civil-

militære workshops med fokus på

beskyttelse af civile.

Støtte

til

samarbejde

mellem

civilsamfund,

parlamentarikere

sikkerhedssektoren i Mali, Niger og

Burkina Faso for at øge demokratisk

kontrol med sikkerhedssektoren og



UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

ofre. Der blev også afholdt regionale

møder om beskyttelse af civile og om

integreringen af denne beskyttelse i

operationer.



Grundet kup i Mali i august 2020 blev

Forsvarets og Hjemmeværnets fortsatte

støtte til Malis nationalgarde i 2021 ikke

genoptaget, hvilket elles var planlagt ved

årets start. Et nyt kup i maj 2021 og den

forværrede politiske situation i Mali

medførte yderligere udskydelse af

muligheden for støtte til maliske

sikkerhedsstyrker.

Forsvaret

Hjemmeværnet havde i 2021 derfor kun

kunne gennemføre planlægning af de

militære bidrag til den kommende fase

III af Sahel-programmet.

Forsvaret havde i 2021 støttet

Partnership for Actions in Western

Africa (PAWA) med en dansk

stabsofficer i Senegal. PAWA er et

partnerskab mellem USA, Canada og 11

europæiske lande under fransk ledelse.

Formålet er at koordinere aktiviteter i

Vestafrika.



UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

I FOKUS: DANMARK FINANSIERER FØRSTE FN-STUDIE OM PIRATERI I

VESTAFRIKA

Pirateriet i Guineabugten er over det seneste årti

blevet en væsentlig sikkerhedsudfordring for den

internationale skibsfart i Vest- og Centralafrika.

Pirateriet har sin rod i det sydvestlige Nigeria, som

er det såkaldte Nigerdelta. Deltaet er hjem for

omtrent 30 mio. mennesker, som lever i udpræget

fattigdom, arbejdsløshed og med kriminalitet og

lovløshed som en del af hverdagen.

Særligt bemærkelsesværdigt var det, at den

estimerede samlede løsesumsbetaling for alle 112

gidsler løsladt i 2020 var på 4 mio. dollars. Dette tal

skal sammenholdes med øvrige kriminelle aktiviteter

i Nigeria, herunder smugling, menneske- og

narkotikahandel, illegal olieraffinering og olietyveri,

som estimeret beløber sig til 14,3 mia. dollars

samme år. Pirateri er således en nicheforretning i et

land præget af stor usikkerhed og illegalitet.

Dette første FN-studie om pirateri i Vestafrika fik

stor bevågenhed ved lanceringen. Studiet blev citeret

i FN’s Sikkerhedsråd, og har bidraget til de

internationale bestræbelser for at bekæmpe maritim

kriminalitet i Guineabugten.

Forsvaret benyttede studiet forud for udsendelsen af

det danske fregatbidrag Esbern Snare til

Guineabugten, og studiet har endvidere bidraget til

formuleringen af det nye maritime freds- og

stabiliseringsprogram i Guineabugten. Programmet

udmøntes af fonden fra 2022 til 2026 i fem

vestafrikanske lande med et særligt fokus på Nigeria.

Rapporten kan tilgås

her.

Danmark har en stærk tradition for at understøtte

udviklingsindsatser med forskning. For at øge

forståelsen af de foranderlige og komplekse årsager

til pirateriet i Nigeria søsatte Danmark i 2020 et

forskningsstudie i samarbejde med FN-agenturet

for Narkotika og Kriminalitet, UNODC, og

Københavns Universitets Center for Militære

Studier.

Det étårige studie inkluderede feltarbejde i

Nigerdeltaet og interviews med aktive pirater.

Resultatet blev et unikt indblik i organiseringen af

pirateri, de bagvedliggende årsager, og pirateriets

udvikling.

Studiet fastslog med stor sikkerhed, at pirateriet i

Guineabugten udspringer fra 4-6 nigerianske

piratnetværk og følger en - omstændighederne

taget i betragtning - velorganiseret struktur. Dette

gælder særligt kidnapning af søfolk, hvor

rapporten peger på, at gidslerne føres til

Nigerdeltaet. Herfra indledes forhandlinger om

løsesum, gidslernes adgang til mad, indkvartering

og lægehjælp.

Billede 7: Ghana Navy Special Boat Squadron indsættelse fra helikopter

under træning med Frømandskorpset i Ghana. Foto: Ghana Navy.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

GUINEABUGTEN

Dansk skibsfart har betydelige kommercielle

interesser i Guineabugten. Freds- og

stabiliseringsprogrammet i Guineabugten har til

formål at styrke regional maritim sikkerhed, der

til stadighed er under pres.

2021

foregik

det

bl.a.

ved

kompetenceopbygning

specialstyrker,

udvikling af maritime sikkerhedsstrategier,

facilitering af dialog mellem myndigheder og

rederier og undervisning af civile og militære

myndighedspersoner med geografisk fokus på

Nigeria og Ghana.

GUINEABUGTEN

Periode: 2019-2021

Samlet budget: 57,7 mio. kr.

Lande: Ghana, Nigeria og Vestafrika

Overordnede indsatser: 4

Verdensmål: 14, 16 & 17

taktisk bevægelse, boarding af skibe,

indsamling af bevismateriale og

førstehjælp. Partnersamarbejdet har

dannet grundlaget for de kommende fem

år,

hvor

Frømandskorpset

vil

samarbejde med den ghanesiske flåde

med henblik på at få opbygget Ghana

Special Boat Squadron (SBS).



Søværnet gennemførte et maritimt

operationelt

planlægningskursus

Ghana. Ti elever fra tre forskellige

vestafrikanske

kyststater

deltog.

Ligeledes

deltog

Søværnet

kapacitetsopbygningsøvelsen

Grand

African Nemo som undervisere i

maritim billedopbygning i Ghana.

Forsvarsakademiet afholdte en relations-

og tillidsskabende workshop i Ghana

med deltagere fra søfartsmyndigheder,

maritime centre og rederier. Målet var at

styrke samarbejdet mellem nationale og

regionale maritime myndigheder, den

maritime

industri

relevante

internationale aktører.

Støtte til udvikling og implementering af

maritime sikkerhedsstrategier i Ghana og

Nigeria for at styrke de nationale rammer

og imødegå maritim kriminalitet i

Guineabugten. I 2021 blev der i Ghana

vedtaget en harmoniseret procedure for

samarbejde og koordination mellem

samtlige maritime myndighedsudøvere.

Center for Militære Studier ved

Københavns Universitet forskede i

samarbejde med UNODC i de

underliggende strukturer, drivkræfter og

operationsmønstre, der kendetegner

pirateriet i Vestafrika med fokus på

Nigeria. Studiet

Pirates of the Niger Delta

det første FN-studie om pirateri i

Vestafrika.

Etablering af træningsfaciliteter i Ghana

og Nigeria i perioden 2021-2022. To

såkaldte VBSS-skoler (Visit, Board,

Search, and Seizure) i Guineabugten blev



Indsatserne omfatter:



Indsatser i Ghana og Nigeria, der søgte

styrke

lovgivning,

kapacitetsopbygning

dommere,

gennemførsel af testretssager om

maritim kriminalitet samt træning af

maritime enheder i bevissikring i

samarbejde med FN’s Agentur for

Narkotika og Kriminalitet, (UNODC).

Støtten har medvirket til, at Nigeria i

2021

gennemførte

sin

første

domfældelse for pirateri. I Ghana blev

en færdig piratlovgivning sendt til

godkendelse i parlamentet.

Fortsat udsendelse af en regional,

maritim militærrådgiver til den danske

ambassade i Abuja, Nigeria. Rådgiveren

sikrer koordination mellem danske og

internationale

partnere.

Frømandskorpset gennemførte intensiv

kompetenceopbygning af den maritime

specialstyrke i Ghana. Det inkluderede

undervisning

træning

operationsplanlægning, krigens love,



UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

oprettet med henblik på at træne civile

og maritime myndighedsudøvere i

maritime operationer og inspektioner.

Skolerne

regionale

uddannelsesinstitutioner

med

undervisning på engelsk og fransk.

Træningen har til formål at øge

myndighedshåndhævelse

koordinationen til søs.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

FONDENS ARBEJDE MED NI AF FN’S VERDENSMÅL

Fondens programmer og projekter bidrager til Danmarks samlede indsats for en række af

Verdensmålene med særligt fokus på indsatser for fred og bæredygtig udvikling.

Hovedbidrag til Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Fonden bidrager primært til Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner. I langt de

fleste af fondens regionale programmer er kapacitetsopbygning i fokus. Gennem erfaringsoverdragelse,

træning og rådgivning bidrog Danmark i 2021 til at opbygge stærke institutioner i bl.a. Irak, Etiopien,

flere lande i Guineabugten og Ukraine. Gennem kontinuerlige bidrag til FN’s arbejde med fred og

sikkerhed støtter Danmark FN’s globale og regionale fokus på konflikthåndtering, fredsopbygning og

bæredygtig udvikling.

Yderligere bidrag

Fondens arbejde bidrager også til Verdensmålene 1, 2, 3, 5, 6, 8, 14 og 17 med sit fokus på at håndtere

konflikt og styrke modstandskraften i skrøbelige kontekster. I denne årsrapport kan du læse mere om,

hvordan fonden i 2021 satte fokus på arbejdet med kvinder, fred og sikkerhed, der understøtter

Verdensmål 5 om kønnenes ligestilling. Gennem projektet Support to Syria Civil Defence støtter

Danmark arbejdet for at sikre adgang til basale sundhedsydelser såsom graviditets- og fødselshjælp

(Verdensmål 3). Denne indsats var særligt afgørende i indsatsen for at stabilisere samfund i Syrien.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

FN’S FREDSOPBYGNINGS-FOND

FN’s Fredsopbygningsfond (UN PBF) er et

centralt instrument i styrkelsen af FN’s freds- og

sikkerhedsarbejde. UN PBF sikrer hurtig,

fleksibel

risikovillig

støtte

til

konfliktforebyggelse,

stabilisering

fredsopbygning i skrøbelige lande og regioner.

Danmark støtter i 2021-2023 UN PBF med i alt

150 mio. kr. UN PBF har ikke et specifikt

geografisk fokus, men støtter projekter, der

sammenkæder menneskerettigheds-, udviklings-

og fredsindsatser, og er baseret på nationalt

ejerskab. UN PBF’s strategi for 2020-2024

fokuserer særligt på at styrke investering i

forebyggelse gennem tre prioritetsvinduer: øget

støtte til kvinder og unges deltagelse i fredsop-

bygning, til regionale projekter og til lande i

transition.

I 2021 var UN PBF’s indsatser fortsat påvirkede

af pandemien, som forværrede politiske og

sikkerhedsmæssige forhold i en række skrøbelige

lande. En opfordring fra Generalsekretæren til

donorer om at øge støtten til UN PBF

resulterede i, at fonden kunne investere et

rekordhøjt beløb på 200 mio. dollars i 32 lande i

2021. Knap 50% af UN PBF’s støtte gik til

projekter fokuserede på at styrke kvinder og

unges rolle i fredsopbygning. Heraf gik over 50

mio. dollars til 38 projekter, der støttede

kvinders deltagelse i politiske processer og

fredsprocesser. Eksempelvis blev ”Violence

Observatory” lanceret for at monitorere vold

mod kvindelige aktivister og journalister. I

forbindelse med Liberias forestående valg i 2023

blev et flerårigt initiativ med henblik på at støtte

kvinders valgdeltagelse og forebygge vold mod

kvinder under valg lanceret. Ministerier, politiske

partier, den nationale valgkommission, medier

samt civilsamfund blev involveret i initiativet,

der blev udført i samarbejde med UN Women.

Sahelregionen udgjorde en særlig regional

prioritet for UN PBF i 2021. UN PBF støttede

halvdelen af alle projekter under FN’s Integrated

Sahel Strategy (UNISS), bl.a. i Liptako-Gourma

regionen, hvor støtte blev givet til etablering af

civilsamfunds- og græsrodsorganisationer.

I 2021 gik 39% af investeringerne til at støtte

overgange fra fredsbevarende indsatser til

politiske og udviklingsorienterede aktiviteter i

lande, hvor FN-missioner er ved at lukke ned

eller har lukket ned inden for de seneste ti år. I

Den Demokratiske Republik Congo, hvor FN’s

fredsbevarende stabiliseringsmission trak sig fra

Kasaï-provinsen, støttede UN PBF etableringen

provinsiel

sandheds-

forsoningskommission.

FN-PULJEN

FN-puljen støtter indsatser, der bidrager til at

reformere og styrke FN’s fredsbevarende

arbejde. Puljen havde i perioden 2019-2021

fokus på fem tematiske prioritetsområder:

1) anvendelsen af teknologi i FN’s freds-

operationer,

2) træning og uddannelse af de fredsbevarende

styrker,

3) forbedret brug af efterretninger i FN’s

fredsoperationer,

bekæmpelse

improviserede

sprængladninger (IED’er),

5) fremme af dagsordenen for kvinder, fred og

sikkerhed.

Samtlige tematiske prioritetsområder blev

videreført i 2021, og puljen fortsatte med

ubrugte midler fra øvrige programmer til en

samlet anvendt støtte på 14 mio. kr. i 2021.

I 2021 omfattede indsatserne:



Støtte til fremme af dagsordenen for

kvinder, fred og sikkerhed. I 2021

støttede Danmark flere indsatser under

denne prioritet: Elsie Initiativet, hvis

formål er at forbedre kvinders deltagelse,

muligheder

vilkår

FN’s

fredsbevarende missioner, FN’s Senior

Women Talent Pipeline, som er et

karriereprogram for at fremme kvinders

deltagelse i FN’s missioner, samt Peace

Operations Training

Institute

udviklingen af en e-læringsplatform med

kurser i bl.a. kvinder, fred og sikkerhed,

FN’s

strategiske

kommunikationsenhed med en udstilling

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

om kvinders vigtige rolle i politiske

fredsprocesser.



Støtte til at øge sikkerheden for FN’s

fredsbevarende operationer og forbedre

brugen

informations-

kommunikationsteknologi (ICT) med

finansiering

træningsmateriale,

herunder efterspurgte træningsdroner,

samt opstilling af mobile træningsteam i

FN’s missionsområder.

Støtte til imødegåelse af truslen fra

improviserede

sprængladninger

(IED’er). I 2021 støttede FN-puljen bl.a.

en uafhængig vurdering af FN’s IED

indsats,

UNMAS’

indsats

mod

improviserede miner i Afghanistan og

UNODC’s indsats i Yemen for at styrke

den yemenitiske kystvagts kapacitet til at

identificere og beslaglægge komponenter

til at lave IED’er. I rammen af FN-puljen

udsendte Forsvaret i 2021 tilsvarende to

instruktørbidrag til FN’s IED træning af

lokale myndigheder i Sri Lanka og

Seychellerne.

DANSK

FOKUS

VETERANER

PÅ

FN-



I 2021 støttede Danmark et FN-projekt, der

havde til formål at kortlægge, hvor udbredt post-

traumatisk stresssyndrom (PTSD) er blandt

veteraner fra FN-missioner fra hele verden.

Udover finansiel støtte fra fonden stillede

Danmark ekspertise fra Veterancenteret og en

seniorrådgiver til rådighed for studiet, der har

udmøntet sig i en række anbefalinger til FN om

det videre arbejde med udvikling af en

tidssvarende og tilstrækkelig veteranpolitik.

Projektet fortsættes i 2022, hvor studiets

anbefalinger

–

med

forbehold

for

medlemsstaternes godkendelse – forventes

implementeret.

Billede 8: Danske soldater fra Forsvaret og Hjemmeværnet træner ukrainske soldater i rammen af den

britiske operation OP ORBITAL, sommeren 2021. Foto: Hjemmeværnet.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 32: Årsrapport for Freds- og stabiliseringsfonden 2021, fra forsvarsministeren

I FOKUS: STØTTE TIL DE IRAKISKE MILITÆRE

UDANNELSESINSTITUTIONER

Med midler fra fonden blev der i 2021 igangsat et

pilotprojekt med fokus på rådgivning og

kapacitetsopbygning af militære

uddannelsesinstitutioner i Irak. Projektet ledes af

Center for Stabiliseringsindsatser (CFS) ved

Forsvarsakademiet (FAK), som i samarbejde med

NATO Mission Iraq (NMI) og NATO’s Defence

Education Enhancement Programme (DEEP) har

indledt et samarbejde med udvalgte militære

forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Irak.

Målet med engagementet er at bidrage til

vidensudveksling og styrke de irakiske militære

uddannelser.

DEEP er et af NATO’s

kapacitetsopbygningsprogrammer med fokus på

udvikling og opbygning af professionelle militære

uddannelsesinstitutioner. Gennem

fakultetsudvikling og pensumudvikling støtter

programmet udviklingen af militære

uddannelsesinstitutioner i 15 af NATO’s

partnerlande, herunder Irak. Det sker gennem

rådgivning fra fagfolk og eksperter fra ca. 75

sikkerheds- og forsvarsinstitutioner i NATO’s

medlemslande og partnerlande.

I rammen af DEEP blev der indledt to projekter

med uddannelsesinstitutioner under det irakiske

forsvarsministerium. Det ene projekt drejer sig om

et militærfagligt akademisk samarbejde mellem

Forsvarsakademiet og det irakiske Security Studies

and Research Centre (SSRC), hvor der primo 2021

blev etableret kontakt mellem de to institutioner.

Herefter blev der skridtvis gennem regelmæssige

online møder opbygget et samarbejde, som i 2021

resulterede i afholdelsen af to virtuelle seminarer

samt et fysisk seminar i Bagdad med fokus på

forskning inden for sikkerhedssektorreformer og

bekæmpelse af terrorisme.

Ved seminarerne har eksperter fra de forskellige

institutioner samt inviterede gæster holdt oplæg om

relevante emner. De seneste to seminarer i 2021

resulterede i fælles skriftlige policy-briefinger, som

adresserede udbyttet og anbefalingerne fra

seminarerne.

Billede 9: Deltagerne ved workshop i forbindelse med konference imellem

SSRC og FAK i december 2021. Foto: NMI.

Det andet projekt støtter det irakiske War College. I

samarbejde med fagfolk fra allierede

uddannelsesinstitutioner i bl.a. Canada og

Rumænien blev der igangsat et arbejde med at støtte

War College, som fokuserer på at udvikle pensum

og undervisningsplaner inden for en række

forskellige tematiske områder. For

Forsvarsakademiets vedkommende blev der i 2021

primært fokuseret på udvikling af pensum inden for

krisestyring, hvor der blev afholdt to workshops.

Billede 10: Oplæg i forbindelse med seminar imellem SSRC og FAK i

december 2021. Foto: NMI.