UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender

Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 2
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2022-35920

Den 10. november 2022

Rådsmøde (almindelige anliggender - samhørighed) den 22. november 2022

SAMLENOTAT

1. Samhørighedspolitikkens langsigtede økonomiske konsekvenser for EU’s regioner

.............. 2

2. Rådskonklusioner vedr. samhørighedspolitikken ..................................................................... 4

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender - samhørighed) den 22. november 2022

Samhørighedspolitikkens langsigtede økonomiske konsekvenser

for EU’s regioner

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Drøftelsen på rådsmødet af samhørighedspolitikkens langsigtede økonomiske konsekvenser forventes at fokusere på balan-

cen mellem det traktatfastsatte langsigtede formål med samhørighedsmidlerne og den mere kortsigtet brug til akut finansie-

ring af krisetiltag. Regeringens generelle holdning er, at formålet med samhørighedspolitikken, som fastlagt i EU-trakta-

ten, bør respekteres, men regeringen har dog samtidig stor forståelse for, at der i helt særlige krisesituationer kan være be-

hov for fleksibilitet, som man blandt andet så det i forbindelse med COVID-pandemien og krigen i Ukraine. Regeringen

finder generelt, at strukturfondsmidler bør komplementeres af strukturreformer, ligesom national finansiering, der vurderes

at være et vigtigt element for at sikre nationalt ejerskab og kvalitet i udmøntningen af strukturfondsmidler, bør være en

fast del af udmøntningen.

2. Baggrund

Samhørighedspolitikken har i sin traktatmæssige hjemmel (TFEU art. 174

–

178) som formål at adres-

sere de langsigtede strukturelle målsætninger om øget social og økonomisk konvergens mellem EU-lan-

dene. Som en konsekvens af først COVID-pandemien og senest krigen i Ukraine er samhørighedsmid-

lerne dog i høj grad blevet anvendt som finansieringskilde af akutte krisetiltag.

3. Formål og indhold

Drøftelsen på rådsmødet vil omhandle den langsigtede økonomiske effekt af samhørighedspolitikken i

EU’s regioner. Formandskabet forventes at lægge op til en

drøftelse, der fokuserer på balancen mellem

langsigtet og kortsigtet brug af samhørighedsmidlerne. Det langsigtede traktatfæstede formål er, gen-

nem investeringer med EU-midler i særligt de fattigste regioner, at fremme økonomisk konvergens mel-

lem de enkelte regioner og medlemsstater i EU.

Over de seneste år er samhørighedsmidlerne dog i høj grad blevet anvendt som kortsigtet kriseinstru-

ment. Både i forbindelse med COVID-pandemien, Ruslands invasion af Ukraine og senest nyt forslag

om hjælp til at afbøde konsekvenserne af stigende energipriser. Sidstnævnte forslag er fremsat i for-

handlingerne om RePowerEU, og der vil blive forelagt et separat forhandlingsoplæg for Folketingets

Europaudvalget herom snarest muligt. Alle tiltagene har krævet hastige ændringer af rammen for sam-

hørighedsmidlerne.

Drøftelsen forventes struktureret om en række spørgsmål fra formandskabet. Disse er endnu ikke mod-

taget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Da den politiske drøftelse vedrører fonde, der skal implementeres på europæisk plan, kan det kun be-

handles på EU-niveau. Drøftelsen er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der forventes ingen ændringer af gældende dansk ret.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender - samhørighed) den 22. november 2022

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske

eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

De gennemførte ændringer af rammerne for samhørighedsmidlerne ifm. håndtering af COVID-krisen

og flygtningestrømmene fra Ukraine har ikke øget forpligtelserne til samhørighedsområdet. Det bemær-

kes imidlertid, at indførelsen af 100 pct. EU-finansiering frem for delt finansiering i de to tilfælde for-

venteligt havde væsentlige statsfinansielle konsekvenser via det danske bidrag til EU-budgettet. Som

følge af den øgede fleksibilitet, der blev indført, skønnes midler, der enten skulle have været annulleret

eller faldet til betaling i efterfølgende år, således at være blevet anvendt hurtigere i medlemslandene.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række af de syd- og østeuropæiske lande, der hvert år modtager et betydeligt beløb

fra samhørighedspolitikken, vil fremføre, at krisetiltag i højere grad bør finansieres gennem nye midler,

da den nuværende praksisudhuler mængden af midler under samhørighedspolitikken. Samtidigt vil sær-

ligt de sydeuropæiske lande argumentere for et behov for øget fleksibilitet i den nationale implemente-

ring af samhørighedsmidlerne, herunder ikke mindst en lavere national medfinansiering da disse lande

generelt er pressede på de nationale budgetter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning er, at formålet med samhørighedspolitikken som fastlagt i EU-traktaten

bør respekteres.

Den langsigtede økonomiske forbedring af situationen i EU’s regioner ift. blandt andet

digitalisering og grøn omstilling opnås ikke ved kortsigtede tiltag med henblik på krisehåndtering, men

gennem målrettede investeringer komplementeret af strukturelle reformer. Regeringen har dog stor for-

ståelse for den meget vanskelige situation, som bl.a. COVID-pandemien og flygtningestrømmene fra

Ukraine har medført for de mest berørte medlemslande, og anerkender behovet for at afbøde konse-

kvenserne af sådanne gennemgribende kriser. Man har fra dansk side derfor støttet de pågældende æn-

dringer af lovrammen for støtteperioden 2014-2020, så endnu uforbrugte midler kan bruges til krise-

håndtering mhp. at skabe den nødvendige finansielle fleksibilitet.

Regeringen forholder sig forsat skeptisk til muligheden for at få 100 pct. EU-finansiering til sine projek-

ter under samhørighedspolitikken, der i første omgang blev vedtaget som en ekstraordinær og midlerti-

dig mulighed i lyset af COVID-pandemien. Denne mulighed er sidenhen blevet videreført i de ændrin-

ger der er blevet foretaget som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen finder således gene-

relt, at samhørighedsmidler bør komplementeres af national finansiering, der vurderes at være vigtigt

for at sikre nationalt ejerskab og størst mulig kvalitet i de gennemførte projekter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender - samhørighed) den 22. november 2022

2. Rådskonklusioner vedr. samhørighedspolitikken

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at tiltræde rådskonklusioner om

EU’s samhørighedspolitik

ved mødet. Konklusionerne redegør for

effekterne af samhørighedspolitikken inden for sidste budgetramme for 2014-2020, herunder anvendelsen af

samhørighedsmidler til krisehåndtering. For så vidt angår den nuværende ramme for 2021-2027 fremhæves en

række konkrete tiltag, bl.a. en styrkelse af koblingen til det europæiske semester. Hertil bemærkes det, at den

lovgivningsmæssige ramme er simplificeret og gjort mere fleksibel. Endelig berøres forskellige udviklingsspor hen

imod forhandling af rammen for 2028-2033 uden dog at binde Rådet fremadrettet med disse konklusioner. Re-

geringen støtter generelt rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Samhørighedspolitikken bevæger sig i 7-års cyklusser, der følger

EU’s generelle

budget (den flerårige

finansielle ramme). Rammen for 2014-2020 afregnes endeligt i 2023. Det er således forsat muligt for

medlemsstaterne at få refunderet samhørighedsmidler fra EU-Kommissionen, omend størstedelen af

pengene på nuværende tidspunkt er udmøntet. For indeværende budgetperiode er næsten alle medlems-

staternes partnerskabsaftaler er blevet godkendt af Kommissionen, mens en lang række operationelle

programmers godkendelse fortsat udestår. Midlerne udmøntes igennem disse programmer.

EU-Kommissionens seneste evalueringsrapport om samhørighedspolitikken udkom tidligere på året og

viste bl.a., at der er vedvarende udviklingsvanskeligheder i en række regioner, ikke mindst i Sydeuropa.

Dette på trods af, at landene

gennem flere årtier har modtaget omfattende støtte fra EU’s samhørig-

hedsmidler.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner omhandler samhørighedspolitikken merværdi

i EU’s regioner, herunder

gennem grøn omstilling og digitalisering. Udkastet forholder sig til rammen for 2014-2020, herunder

anføres bl.a., at samhørighedspolitikkens ikke bør anses som et kriseinstrument. Partnerskabstilgangen

til de nationale programmer fremhæves som positiv ift. bl.a. at sikre nationalt ejerskab. Derudover be-

mærkes det, at der bør være en klar skillelinje mellem samhørighedspolitik og øvrige EU-instrumenter,

så dobbeltinvesteringer og kunstig opdeling af projekter undgås. Endelig fremhæves samhørighedspoli-

tikkens rolle som krisefinansieringsredskab ift. COVID-pandemien og krigen i Ukraine.

For indeværende budgetramme for 2021-2017 fokuserer udkastet til rådskonklusioner bl.a. på koblin-

gen til det europæiske semester og på, at programmerne flugter med EU’s grønne omstilling.

Kommis-

sionens simplificering af den lovgivningsmæssige ramme for 2021-2027 findes hensigtsmæssigt og der

opfordres til, at Kommissionen har fokus på yderligere skidt med henblik på at lette administrative byr-

der. Derudover understreges medlemsstaternes og Kommissionens ansvar for at bekæmpe svindel og

korruption. Endelig anerkender udkastet anerkender oprettelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling.

Endelig ser udkastet frem mod næste budgetperiode, dvs. perioden efter 2027. I den forbindelse opfor-

dres Kommissionen til at fremlægge sit lovforslag til den flerårige finansielle ramme så tidligt som mu-

ligt. Det fremhæves, at de foreliggende konklusioner ikke binder Rådet til beslutninger vedrørende for

den flerårige finansielle ramme. Derudover kan fremhæves, at der blandt andet lægges op til at udforske

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender - samhørighed) den 22. november 2022

mere performance-baserede regler,

ligesom der opfordres til at mere brug af ”best practice” for med-

lemsstater med lave fejlrater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Da den politiske drøftelse vedrører fonde, der skal fungere på europæisk plan, kan det kun behandles

på EU-niveau. Drøftelsen er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der forventes ingen ændringer af gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske

eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en forskel mellem på den ene side en række central-, øst- og sydeuropæiske medlemssta-

ters generelt meget positive syn på samhørighedspolitikkens resultater og på den anden side en gruppe

af andre medlemsstater, der ønsker en højere grad af effektivitet og gennemsigtighed ift., hvordan sam-

hørighedsmidlerne bliver anvendt i de nationale programmer i næste budgetperiode. Samtidigt kan der

opstå debat om, hvorvidt konklusionerne skal indeholde direkte henvisninger til retsstatsprincippet.

Her forventes, at flere central- og østeuropæiske medlemsstater vil være imod, mens en række vest- og

nordeuropæiske lande gerne så en stærkere tekst, end der lægges op til nu.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, der afspejler flere danske prioriteter, herunder at sam-

hørighedspolitikken skal bidrage til at fremme den grønne omstilling og digitaliseringen af samfundet.

Derudover finder regeringen det positivt, at konklusionerne opfordrer Kommissionen til fortsat at ar-

bejde med lette administrative byrder, herunder særligt udvidede muligheder for at benytte lempelige

regler for medlemsstater med ”proven track record”, lav fejlrate eller andre objektive kriterier.

Regeringen finder, at samhørighedsmidler ikke alene kan skabe økonomisk vækst i modtagerlandene,

men skal suppleres af strukturelle reformer for at skabe velstand på længere sigt. Det er derfor generelt

vigtigt, at rammerne for samhørighedspolitikken er koblet til det europæiske semester. Endvidere er det

dansk holdning, at udbetaling af samhørighedsmidler i højere grad bør knyttes til på forhånd definerede

målsætninger og performance-baseret forvaltning i næste budgetperiode.

Regeringen understreger vigtigheden af, at der ikke sker svindel, korruption eller anden form for krimi-

nalitet i forbindelse med den finansielle assistance under samhørighedspolitikken og finder det positivt,

at dette er afspejlet i rådskonklusionerne. Det er derudover den danske holdning, at alle medlemslande

skal leve

op til EU’s grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende

værdier

er centrale for legitimiteten

og effektiviteten af samarbejdet mellem EU’s medlemsstater.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender - samhørighed) den 22. november 2022

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.