Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 129
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-17908
Den 7. september 2023
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. september 2023
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023 (udkast til dagsorden) 2
2. Lovgivningsmæssig programmering ............................................................................................4
3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet .....................................................................................6
4. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet ..........................................................8
1
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Udenrigsministeriets samlenotat forud for GAC den 19. september 2023
2747586_0002.png
1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023 (udkast til dags-
orden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. september 2023 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for
mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023 præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden
foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen,
at der på mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober vil være en drøftelse af Ukraine
og EU’s eksterne
relationer samt økonomiske emner, herunder forslaget om en
revision af EU’s flerårige finansielle ramme 2021-
2027 (MFF). Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023. I henhold til forretningsor-
denen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i
Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. september 2023 forventes udkastet til kommente-
ret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023 præsenteret og drøftet.
Udkastet til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat
under overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske
Råd den 26.-27. oktober vil være en drøftelse af
Ukraine og EU’s eksterne relationer samt økono-
miske emner, herunder forslaget om en
revision af EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027
(MFF).
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,
for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at
Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller an-
det, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
2
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Udenrigsministeriets samlenotat forud for GAC den 19. september 2023
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-
ninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Udenrigsministeriets samlenotat forud for GAC den 19. september 2023
2747586_0004.png
2. Lovgivningsmæssig programmering
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) forventes en første drøftelse af den årlige programmering af lovgivningsar-
bejdet med udgangspunkt i den hensigtserklæring, som Europa-Kommissionen forinden sender til formanden for
Europa-Parlamentet og formandskabet for Rådet vedrørende Kommissionens kommende arbejdsprogram for
2024. Hensigtserklæringen er endnu ikke modtaget. Regeringen støtter, at hensigtserklæring samt den lovgivnings-
mæssige programmering afspejler prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024.
2. Baggrund
Det følger af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet fra 2016 (IIAen), at de tre institutioner sammen skal
styrke EU’s årlige
og flerårige programmering. Formålet med den tilbagevendende, årlige programmering er at
identificere de større politiske sager, som bør have særlig prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs
af institutionerne for derved også i praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen af lovgiv-
ningsarbejdet i hhv. Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes Kommissionen at præsentere en hensigtserklæring vedrørende den lovgiv-
ningsmæssige programmering for 2024. Hensigtserklæringen er endnu ikke modtaget. Den for-
ventes fremsendt til formandskabet for Rådet medio september 2023. Drøftelsen indgår i en år-
ligt tilbagevendende, struktureret proces, hvor Kommissionen søger input fra både Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet som led i arbejdet med den lovgivningsmæssige programmering og tilrettelæg-
gelsen af det kommende års lovgivningsarbejde. Processen ventes at munde ud i en fælleserklæ-
ring mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet om Unionens lovgivningsmæssige
prioriteter for 2024 senere på året.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet
skal i henhold til IIA’en af 2016 inddrages i dialogen
med Kommissionen
om det årlige arbejdsprogram, ligesom den senere inter-institutionelle fælleserklæring skal under-
skrives af formændene for de tre institutioner. Kommissionens hensigtserklæring ventes frem-
sendt til formanden for Europa-Parlamentet medio september 2023.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen og drøftelsen af Kommissionens hensigtserklæring om den lovgivningsmæssige
programmering ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkono-
mien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til konsekven-
serne af konkrete forslag, der følger af hensigtserklæringen eller den fælles programmering, når
forslagene fremlægges.
4
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Udenrigsministeriets samlenotat forud for GAC den 19. september 2023
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til Kommissionens hensigtserklæring samt
arbejdet med den lovgivningsmæssige programmering.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionens hensigtserklæring vedrørende Kommissionens arbejds-
program for 2024 samt den lovgivningsmæssige programmering afspejler prioriteterne i Det Eu-
ropæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024, og finder det desuden vigtigt at sikre et godt
samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde. Regeringen vil vurdere og
tage stilling til konkrete lovgivningsmæssige forslag i takt med, at de fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Udenrigsministeriets samlenotat forud for GAC den 19. september 2023
2747586_0006.png
3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
KOM (2023) 0800
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. september 2023 forventes en præsentation af Kommissionens
fjerde årlige retsstatsrapport. Præsentationen forventes efterfulgt af en horisontal drøftelse af retsstatssituationen på
tværs af EU. Fra dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge monitoreringen af retsstatsforholdene i
medlemslandene. Fra dansk side støtter man ligeledes, at det spanske formandskab fortsætter retsstatsdialogen,
som indebærer først en horisontal drøftelse og efterfølgende en landespecifik drøftelse på baggrund af Kommissionens
rapport.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 5. juli 2023 sin fjerde årlige retsstatsrapport. Rapporten rede-
gør for retsstatsforholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande.
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande lagde Kommissionen i
en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstats-
rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af
EU’s medlemslande for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser, og dermed
forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt med-
lemslandene.
Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra samtlige medlemslande samt på anerkendte kilder
såsom Venedig-Kommissionen og GRECO. Derudover har Kommissionen gennemført virtuelle
landebesøg under udarbejdelsen af rapporten. Rapporten indeholder konkrete, landespecifikke
anbefalinger til at forbedre retsstatstilstanden.
Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig
tilvejebringer rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebæ-
rer først en horisontal drøftelse af retsstatssituationen i EU og dernæst landespecifikke drøftelser.
Siden Kommissionen offentliggjorde sin første retsstatsrapport i 2020, er der indtil videre blevet
gennemført landespecifikke drøftelser af alle medlemslandene, herunder også Danmark.
De landespecifikke drøftelser af de kommende fem medlemslande forventes gennemført på råds-
mødet (almindelige anliggender) den 24. oktober 2023 og forelægges særskilt forud herfor. Dan-
mark vil sammen med Tyskland, Estland, Irland og Grækenland være genstand for den landespe-
cifikke drøftelse.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. september 2023 forventes en præsentation af
retsstatsrapporten efterfulgt af en horisontal drøftelse med afsæt i retsstatsrapportens indledende
kapitel om retsstatssituationen på tværs af EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
6
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Udenrigsministeriets samlenotat forud for GAC den 19. september 2023
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens
øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemslande.
Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.
Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det spanske formandskabs
initiativ om at fortsætte retsstatsdialogen på baggrund af rapporten efter samme metode som un-
der de seneste formandskaber.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen
finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for
både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem EU’s medlemslande,
inkl. det indre
marked. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens styrkede initiativ om løbende at
monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.
Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til retti-
digt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt
at rette op på. Regeringen finder samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialo-
gen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-Domstolens virke og retsstats-
mekanismen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Udenrigsministeriets samlenotat forud for GAC den 19. september 2023
2747586_0008.png
4. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat (ændringer er markeret med streg i margenen)
1. Resumé
Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. september 2023 en drøftelse af den forestående eva-
luering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er forventningen, at det spanske EU-formandskab
–
som led i formandskabets generelle prioritet om at styrke den fælles europæiske identitet og fælles værdier
–
vil øn-
ske at benytte evalueringen af den årlige retsstatsdialog til at føre dialogen i en mere struktureret og resultatoriente-
ret retning samt konsolidere dialogen under efterfølgende formandskaber. Det er endvidere forventningen, at evalue-
ringen på et senere rådsmøde under spansk formandskab vil munde ud i drøftelser af rådskonklusioner. Regerin-
gen støtter formandskabets ambition om at styrke dialogen med henblik på at sikre retsstatsprincippet i EU.
2. Baggrund
Den 16. december 2014 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner, der understregede
retsstatsprincippet
som én af EU’s kerneværdier, og som lagde vægt på Rådets rolle i at fremme
en kultur med respekt for retsstatsprincippet i EU.
Rådskonklusionerne indeholdt en beslutning om at etablere en årlig dialog mellem medlemslan-
dene til at fremme og beskytte retsstatsprincippet inden for traktatens rammer. Den årlige dialog
om retsstatsprincippet i EU skulle baseres på principperne om objektivitet, ikke-diskriminering
og ligebehandling af medlemslandene. Samtidig blev det understreget, at den årlige dialog ikke
skulle skabe overlap men derimod komplementere andre EU-instrumenter samt indsatser i andre
internationale organisationer.
I overensstemmelse med de oprindelige rådskonklusioner fra december 2014 blev Rådets årlige
dialog evalueret første gang på et rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. november 2016.
Der blev dengang opnået enighed om at fortsætte dialogen og at arbejde for mere velforberedte
og resultatorienterede drøftelser. Samtidig blev det besluttet, at dialogen skulle evalueres igen på
rådsmødet (almindelige anliggender) i november 2019 under finsk formandskab.
Grundet manglende enighed i Rådet blev der i november 2019 ikke vedtaget rådskonklusioner
om evalueringen af dialogen. På baggrund af drøftelserne i Rådet fremlagde det finske formand-
skab derimod formandskabskonklusioner, som understregede, at Rådet senest inden udgangen af
2023 ville foretage en ny evaluering.
I september 2020 fremlagde Kommissionen sin første årlige retsstatsrapport. Det tyske formand-
skab tog i 2020 i forlængelse heraf initiativ til at opdatere fremgangsmåden for dialogen, så den
blev baseret på Kommissionens retsstatsrapport med henholdsvis en horisontal drøftelse og her-
efter landespecifikke drøftelser.
På rådsmødet d. 10. juli 2023 redegjorde det spanske formandskab for deres planer om at gen-
nemføre en evaluering af Rådets retsstatsdialog og den videre proces herfor. Formandskabet for-
venter også, at evalueringen vil være på Rådets dagsorden senere i løbet af indeværende for-
mandskab med henblik på drøftelse og evt. vedtagelse af rådskonklusioner.
8
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Udenrigsministeriets samlenotat forud for GAC den 19. september 2023
2747586_0009.png
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. september 2023 forventes der en drøftelse af
evalueringen af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er forventningen, at formandska-
bet vil ønske at benytte evalueringen af den årlige retsstatsdialog til at føre dialogen i en mere
struktureret og resultatorienteret retning samt konsolidere dialogen under efterfølgende for-
mandskaber.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at en række medlemslande vil bakke op om formandskabets ambition om at
styrke Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er dog samtidig forventningen, at enkelte
medlemslande vil forsøge at modarbejde en styrkelse af dialogen om retsstatssituationen i EU.
En ændring af rammerne for dialogen i form af rådskonklusioner kræver konsensus i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende
værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for
både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem EU’s medlemslande, inkl. det indre
marked. Derfor støtter regeringen også formandskabets ambition om vedtagelse af rådskonklusi-
oner med henblik på at styrke og konsolidere Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Rådets evaluering af den årlige dialog om retsstatsprincippet har senest været skriftligt
forelagt for Folketingets Europaudvalg d. 30. juni 2023 til orientering.
9