UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 12
Offentligt

UDSYN

2022

En efterretningsbaseret vurdering af de ydre vilkår for

Danmarks sikkerhed og varetagelsen af danske interesser

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

EFTERRETNINGSTJENESTERNES ÅRLIGE

VURDERINGER AF TRUSLERNE MOD DANMARK

UDSYN

beskriver de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og

danske interesser. UDSYN er en af fire årlige vurderinger af

truslerne i og mod Danmark. De andre er:

Vurdering af terrortruslen mod Danmark,

hvori

Center for Terroranalyse fastsætter det nationale

terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod

Danmark og danske interesser i udlandet.

Vurdering af spionagetruslen mod Danmark,

der

udgives af PET og beskriver fremmede staters

efterretningsvirksomhed mod Danmark, dvs. især

spionage, påvirkning og forsøg på ulovligt at anskaffe

teknologi og viden.

Cybertruslen mod Danmark,

hvori Center for

Cybersikkerhed beskriver og fastsætter de nationale

trusselsniveauer for cyberspionage, cyberkriminalitet,

cyberaktivisme, destruktive cyberangreb og cyberterror.

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

FORORD

Krigen i Ukraine har mere end nogen anden krise i

de seneste årtier gjort sikkerhedspolitik nærværende

for mange. Vi oplever en stor erobringskrig i Europa

og et Rusland, der forsøger at påvirke os ved at true,

afbryde energiforsyningen og sprede falsk information.

De vestlige lande har reageret ved at stå sammen,

og efter mange år som neutrale lande er Sverige og

Finland på vej ind i NATO.

Danmark og Vesten står over for en langvarig konflikt

med Rusland, hvor Rusland vil bruge mange forskellige

midler til at skabe frygt og usikkerhed i vores lande.

Rusland ønsker som udgangspunkt ikke en krig med

NATO, men Ruslands adfærd har ændret den sikker-

hedspolitiske situation på måder, som får stor betyd-

ning for Danmark i de kommende år.

Samtidig er Kina på vej til at blive verdens største

økonomi. Det er en udfordring for Vesten og Danmark,

fordi Kina har en anden politisk og økonomisk model

end Vesten.

Både Kina og Rusland udfører cyberspionage mod

Danmark, og der er en potentiel trussel fra destruktive

cyberangreb fra Ruslands side. Konsekvenserne af den

slags angreb og af cyberkriminalitet bliver alvorligere,

efterhånden som den fysiske og den digitale verden

smelter sammen.

Den spændte situation mellem Rusland og Vesten vil

også ramme Arktis, og det vil øge den militære tilstede-

værelse i regionen. Rusland kan også forsøge at skabe

uro eller uenighed mellem de vestlige arktiske stater og

mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Mange lande i Mellemøsten og Afrika er præget af en

ustabilitet, som kun er blevet værre af følgerne af kri-

gen i Ukraine og COVID-19. Udviklingen skaber grund-

lag for, at terrorgrupper bliver styrket, og for et fornyet

migrationspres i retning mod Europa. Der er stadig en

alvorlig terrortrussel i Europa, som især stammer fra

enkeltpersoner eller små netværk, som er motiveret af

militant islamisme.

I UDSYN tegner vi et billede af disse udefrakommende

trusler mod Danmark og af forhold i udlandet, der har

betydning for Danmarks sikkerhedspolitik og de allian-

cer, som Danmark er medlem af.

UDSYN er FE’s årlige bidrag til den offentlige debat om

Danmarks sikkerhedspolitik. UDSYN er derfor skrevet

til såvel interesserede borgere som politikere, journali-

ster og forskere.

Redaktionen er afsluttet den 16. december 2022.

God læselyst.

Svend Larsen

Fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

INDHOLD

FORORD

DEFINITIONER

HOVEDKONKLUSION

DE SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR FOR DANMARK

TEMA

ENERGIPOLITIK ER BLEVET SIKKERHEDSPOLITIK

RUSLAND

TEMA

PÅVIRKNING

TEMA

SPIONAGE

TEMA

VÅBENSPREDNING

CYBERTRUSLEN

ARKTIS

KINA

TERROR, USTABILITET OG MIGRATION

TEMA

TERROR

TEMA

MIGRATION

TEMA

MARITIM SIKKERHED

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

ARKTIS

RUSLAND

Rusland fastholder sin

militære styrkeposition i

Arktis trods store tab i

Ukraine. Kina kan få øget

adgang til arktiske ressourcer

og søruter.

Der er udsigt til langvarig

konflikt mellem Rusland og

USA, de øvrige NATO-lande

og EU-landene. Det vil også

føre til et højere spæn-

dingsniveau i Danmarks

nærområde.

SIKKERHEDS-

POLITISKE VILKÅR

KINA

Krigen i Ukraine har forstær-

ket Ruslands modsætnings-

forhold til Vesten, mens Kina

fortsætter med at udfordre

den etablerede regelbasere-

de verdensorden.

Kinas globale ambitioner

og stigende indflydelse

medvirker til at forværre

spændingerne med Vesten,

herunder Danmark.

TERROR,

USTABILITET

OG MIGRATION

CYBERTRUSLEN

Øget ustabilitet skaber

grundlag for styrkelse af terror-

grupper, øget våbenspredning

og et fornyet flygtninge- og

migrationspres i retning

mod Europa.

De alvorligste cybertrusler mod

Danmark kommer fra russisk

og kinesisk cyberspionage og

fra cyberkriminalitet udført af

organiserede kriminelle netværk

i udlandet.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

DEFINITIONER

For at lette læsningen af

UDSYN

følger her en kort be-

skrivelse af de særlige formuleringer, som FE anvender

i efterretningsanalyser.

FE bruger derfor fastlagte udtryk for graden af sikker-

hed i form af fem sandsynlighedsgrader. En sandsyn-

lighedsgrad er udtryk for et skøn, ikke en beregnet

statistisk sandsynlighed. Skønnet afhænger af, hvor

godt et efterretningsmæssigt grundlag der er, og hvor

komplekst emnet er.

Sandsynlighedsgraderne på en skala:

Graden af sikkerhed i vurderinger

Det er kun sjældent, at en efterretningstjeneste kan

give en vurdering, uden at der er elementer af usik-

kerhed i den. Derfor forsøger analytikerne at gøre det

klart for læserne, hvilken sikkerhed de tillægger deres

vurderinger. Det sker ved, at de udtrykker sig på en

standardiseret måde og bruger de samme vendinger,

når de vil give udtryk for den samme grad af sikkerhed.

USANDSYNLIGT

MINDRE SANDSYNLIGT

MULIGT

SANDSYNLIGT

MEGET SANDSYNLIGT

VARSLINGSHORISONT

Få måneder:

0-2 år:

2-5 år:

5-10 år:

Over 10 år:

Meget kort sigt

Kort sigt

Mellemlangt sigt

Langt sigt

Meget langt sigt

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

HOVEDKONKLUSION

Stormagternes skærpede konkurrence vil være et

grundvilkår i international politik i de kommende år.

Ruslands invasion af Ukraine har forstærket landets

modsætningsforhold til Vesten, mens Kina fortsætter

med at udfordre den etablerede regelbaserede

verdensorden. Forholdet mellem Rusland og Kina vil

blive tættere, men ikke udvikle sig til en alliance. Flere

områder, som f.eks. forsyningskæder og andre økono-

miske forhold, vil blive tænkt ind i sikkerhedspolitikken

og brugt i konkurrencen mellem stater. Dette vil stille

store krav til det vestlige sammenhold, som er opstået

efter invasionen af Ukraine.

Ruslands krig mod Ukraine har ændret den sikkerheds-

politiske situation i Europa, så den har fået træk, der

minder om den kolde krig. Krigen i Ukraine vil med stor

sandsynlighed trække i langdrag og blive omdrejnings-

punktet i en langvarig konflikt mellem Rusland og USA,

de øvrige NATO-lande og EU-landene. Det vil også føre

til et højere spændingsniveau i Danmarks nærområde.

Rusland vil være villigt til at eskalere konflikten med

Vesten til lige under tærsklen for direkte militær

konflikt. Det vil betyde, at Danmark står over for et nyt

trusselsbillede, hvor tidligere tydelige tærskler mellem

fred, krise og krig er blevet erstattet af slørede og over-

lappende overgange.

Cyberkriminalitet og cyberspionage udgør alvorlige

trusler mod det danske samfund, men de kommer

forskelligt til udtryk og har forskellige konsekvenser.

Konsekvenserne af cyberangreb vil sandsynligvis blive

alvorligere i fremtiden. Cyberaktivister blander sig i inter-

nationale konflikter og kan bidrage til at forværre dem.

Krigen i Ukraine vil også påvirke udviklingen i Arktis.

Rusland vil blive stadig mere afhængigt af Kina politisk

og økonomisk. Derfor kan Rusland blive nødt til at

give Kina øget indflydelse og adgang til ressourcer og

søruter i Arktis. Trods store tab i Ukraine fastholder

Rusland sin militære styrkeposition i Arktis.

Rusland vil stadig forsøge at holde sikkerhedspolitiske

spændinger ude af Arktis, men den skærpede konflikt

mellem Rusland og Vesten vil sandsynligvis give et

mere ustabilt sikkerhedspolitisk klima. Det vil også

påvirke Kongeriget Danmark, som kan blive udsat for

russiske forsøg på at skabe splid internt og i forholdet

til USA.

Kinas globale og regionale ambitioner vokser. Militært

ønsker Kina at være den dominerende regionale magt.

Politisk vil Kina styrke sin indflydelse i internationale

organisationer og skabe alternativer til den regelba-

serede verdensorden. Kinas stadig større økonomiske

vægt øger landets indflydelse globalt, og dets økono-

miske model udfordrer Vesten. Det samme gør Kinas

målrettede indsats for at tilegne sig vestlig teknologi

og viden. Samtidig strammer Kommunistpartiet grebet

om magten internt i Kina. Konsekvensen af disse ud-

viklinger er et forværret forhold til Vesten og Danmark.

Spændingerne øges yderligere af Kinas tætte samar-

bejde med Rusland, krigen i Ukraine og den tilspidsede

situation omkring Taiwan.

Danmark og Europa kommer til at stå mere alene

med de udfordringer, som Europas konfliktfyldte na-

boregioner i Mellemøsten og Afrika vil udgøre i årene

fremover. Der vil stadig være en alvorlig terrortrussel

mod Europa, og et fornyet flygtninge- og migrati-

onspres er sandsynligt. Følgevirkningerne af krigen

i Ukraine og COVID-19 vil skærpe den ustabilitet,

der præger de mest udsatte af landene i disse regi-

oner. Stor befolkningstilvækst og klimaforandringer

bidrager også til vanskelige livsbetingelser mange

steder. Udviklingen skaber grundlag for styrkelse af

terrorgrupper, øget våbenspredning og øget migra-

tion. Samtidig er Europa igen blevet mere afhængig

af energi fra Mellemøsten og Afrika. Såvel Kina og

Rusland som de regionale stormagter Iran, Tyrkiet og

Saudi-Arabien vil forfølge egne interesser, der ofte er i

modstrid med de europæiske.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

HOVEDKONKLUSION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

USA's præsident underskrev den 9. august 2022 et dokument

om amerikansk støtte til at optage Sverige og Finland i NATO,

mens de to landes ambassadører i USA så til.

Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

DE SIKKERHEDS-

POLITISKE VILKÅR

FOR DANMARK

KRIGEN I UKRAINE FORSTÆRKER

EKSISTERENDE MODSÆTNINGER

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Stormagternes skærpede konkurrence vil være et grundvilkår i international

politik i de kommende år. Ruslands invasion af Ukraine har forstærket landets

modsætningsforhold til Vesten, mens Kina fortsætter med at udfordre den

etablerede regelbaserede verdensorden. Forholdet mellem Rusland og Kina

vil blive tættere, men ikke udvikle sig til en alliance. Flere områder, som f.eks.

forsyningskæder og andre økonomiske forhold, vil blive tænkt ind i sikkerheds-

politikken og brugt i konkurrencen mellem stater. Dette vil stille store krav til

det vestlige sammenhold, som er opstået efter invasionen af Ukraine.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har sat

dynamikker i gang, som udstiller og forstærker skillelin-

jer i global politik. I nogle tilfælde skaber de også mere

usikkerhed og tvivl om udviklingen i global politik.

Den etablerede regelbaserede verdensorden er under

forandring, og krigen har forstærket konkurrencen mel-

lem stormagter, som allerede var blevet mere markant

gennem de seneste år. Forandringen af den etablerede

verdensorden vil ske gennem såvel konkurrence som

konflikt eller forhandling. Det er meget sandsynligt, at

disse tendenser vil være afgørende rammer for dansk

sikkerhed i de kommende år.

Verdensordenen er i bevægelse fra at have været defi-

neret ved én aktørs, USA’s, klare dominans i retning af

en verden med flere toneangivende aktører.

Forholdet mellem de to førende militære, økonomiske

og politiske magter, USA og Kina, vil være af helt afgø-

rende betydning for, hvordan global politik udvikler sig.

Forandringen af den etablerede verdensorden betyder

også, at flere politiske og økonomiske områder vil blive

set i en sikkerhedspolitisk sammenhæng efter i mange

år ikke at være blevet anset som sikkerhedspolitiske

emner. Stater bruger en bred vifte af instrumenter

inden for disse områder til at sikre deres egen position

og til at påvirke konkurrerende stater, f.eks. gennem

undergravende aktiviteter.

Krigen i Ukraine skaber nye dynamikker og

udstiller eksisterende modsætninger

Krigen i Ukraine kommer på et tidspunkt, hvor vestlig

international dominans og fundamentet af internati-

onalt accepterede normer og regler gennem flere år

har været udsat for pres. De primære udfordrere af de

etablerede normer og regler er Rusland og Kina, som

med hver deres tilgang og midler udfordrer det, de ser

som vestlig dominans i det internationale system.

Rusland gør primært brug af sikkerhedspolitisk pression

og underminering af internationalt samarbejde. Kina

søger derimod især at udfordre vestlig indflydelse i

international politik gennem politiske og økonomiske

initiativer og påvirkning af internationale organisationer.

Sammenstød om normer og værdier er på den måde

blevet en væsentlig faktor i globale relationer.

Rusland forsøger med invasionen af Ukraine at

gennemtvinge en ny europæisk sikkerhedsorden

med militær magt. Rusland har på den måde tilføjet

militære operationer på stor konventionel skala til de

midler, landet i mange år har benyttet til at udfordre

den etablerede verdensorden.

Ruslands invasion af Ukraine har medført dilemmaer

for især Kina og Indien, som begge har nære forhold

til Rusland, men samtidig har klare interesser i et godt

forhold til Vesten.

Det er sandsynligt, at Ruslands manglende evne til at

opnå hurtige resultater i Ukraine vil skabe usikkerhed

om russisk indflydelse. Dette kan give plads til konkur-

rence mellem både regionale aktører og stormagter i

f.eks. Centralasien og Kaukasus.

Kina udfordrer fortsat vestlige landes interesser

gennem en bred vifte af virkemidler. Disse inkluderer

cyberspionage, påvirkningsoperationer og militær

pression mod naboer ved grænsestridigheder. Kina har

også brugt økonomiske sanktioner mod lande, som

efter Kinas mening krænker kinesiske kerneinteresser.

Ruslands kapacitet til at udfordre den internationale

orden er dog også under pres. Rusland er hårdt ramt

af sanktioner og isolation fra landets primære handels-

partnere, samtidig med at det lider store militære tab

i Ukraine. Ruslands udgangspunkt for at udfordre den

internationale orden vil derfor være dårligere, end det

er set i mange år.

Rusland forsøger med

invasionen af Ukraine

at gennemtvinge en ny

europæisk sikkerhedsorden

med militær magt.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Invasionen af Ukraine har vist, at den vestlige verden –

trods flere års fokus på interne interesseforskelle – er i

stand til at samles og gøre fælles front. Dette kommer

især til udtryk ved, at de vestlige lande under ameri-

kansk lederskab står sammen om våbenhjælp til Ukra-

ine og økonomiske sanktioner mod Rusland. Rusland

vil dog forsøge at udfordre det vestlige sammenhold,

især på det energipolitiske område. Samtidig har for-

skellige og til tider modstridende interesser gjort det

svært at skabe en global konsensus om et modsvar til

Ruslands invasion af Ukraine.

En forventet forskydning af det globale økonomiske

tyngdepunkt mod Asien vil give regionen en stigende

betydning, som også vil blive afspejlet i USA’s interes-

ser og investering af kapaciteter i Asien. Dette vil stille

krav til de europæiske lande og EU om at påtage sig

større strategisk ansvar.

Rusland er hårdt ramt af sanktioner, og derudover

vil landets indtægter fra energieksport sandsynligvis

falde. Dette kan begrænse Ruslands evne til fortsat at

udøve magt i stor skala uden for dets grænser. Rusland

forsøger dog hele tiden at finde veje til at omgå de

økonomiske sanktioner.

Stater vil søge at sikre forsyningskæder

I takt med at international politik bliver mere præget af

konkurrence og modsætninger, er der en tendens til, at

beslutninger, der tidligere udelukkende blev betragtet

som værende af civil, teknisk eller økonomisk karakter,

nu også bliver gjort sikkerhedspolitiske. Dette gælder

f.eks. forsyningskæder, energi og teknologiudvikling.

Både Vestens sanktioner og Ruslands ændrede politik

for gasleverancer har tydeliggjort problemet med

at være afhængig af energi og råstoffer fra Rusland.

Samtidig presser de vestlige sanktioner Rusland, når

det handler om adgang til varer, tjenesteydelser og

teknologi.

De økonomiske konsekvenser af krigen har ligesom

COVID-19-pandemien samtidig demonstreret, hvor

afgørende vigtige internationale forsyningskæder er.

Stater vil på udvalgte områder vælge enten nationale

løsninger eller løsninger fra partnere, de har en særlig

grad af tillid til. På grund af det internationale markeds

sammenvævede karakter vil dette dog være en gradvis

proces. På andre områder, som ikke anses for at være

vigtige for national sikkerhed, ser man ikke samme

tendens til afkobling fra det globale marked.

I denne sammenhæng er produktion af halvledere,

som er en afgørende komponent i fremstillingen af mo-

derne elektronik, blevet en vigtig arena for konkurrence

mellem især USA og Kina. Avancerede halvledere bliver

primært produceret i Taiwan. Kinas stigende pres på

Taiwan og risikoen for konflikt er med til at udstille sår-

barheden for forsyningen af halvledere til det globale

marked. Stormagterne søger nu at reducere den slags

afhængigheder gennem store investeringsprogrammer.

Som del af denne udvikling vil der være tendens til øget

kontrol med eksport og deling af teknologi, som kan

bruges til både militære og civile formål.

Økonomisk udvikling vil få stor betydning for

magtbalancerne

Den globale økonomiske udvikling vil have stor

betydning for den videre udvikling i magtbalancer og

dynamikker mellem aktører i international politik.

Ruslands reduktion af gasleverancer til EU og Europas

bevægelse væk fra russisk energi har allerede haft

globale økonomiske konsekvenser. Højere energipriser

og usikkerhed om energiforsyningen medvirker til en

opbremsning i både europæisk og global økonomi.

Den overordnede økonomiske tendens vil fortsat være,

at Asiens betydning for den globale økonomi vokser.

Men den aktuelle udvikling med højere energipriser

og lavere økonomisk vækst presser også Kina, som

i forvejen kæmper med corona-nedlukninger og en

gældsplaget byggesektor.

En opbremsning af den globale økonomi vil få betyd-

ning for magtbalancen mellem store aktører. Kinas

evne til fortsat at udfordre vestlige interesser kan

f.eks. blive svækket, hvis Kina må tilpasse sine enga-

gementer uden for Kinas nærområde. Men også USA’s

og Europas evne til at varetage egne interesser og

imødegå udfordringer fra andre aktører kan blive ramt

af global økonomisk nedgang.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

STORMAGTERNE I SKÆRPET

KONKURRENCE

Rusland og Kina udfordrer med hver deres

tilgang og midler det, de ser som vestlig

dominans i det internationale system.

EU har fundet sammen

om en fælles kurs i

reaktionerne på Ruslands

invasion af Ukraine.

RU S L A N D

Ruslands villighed til at

udfordre den etablerede

verdensorden med en så

stor konventionel militær

operation som invasionen

af Ukraine indvarsler en

ny fase i Ruslands relatio-

ner med Vesten.

CE NTR A L AS IE N

KIN A

M E LLE M ØSTE N

OG A FRIK A

Forløbet af Ruslands krig

i Ukraine giver plads til

øget stormagtskonkurren-

ce i Ruslands nærområ-

de, bl.a. Centralasien.

Kina udfordrer fortsat

vestlige interesser med

en lang række virkemidler.

Mellemøsten og Afrika

er også arenaer for

stormagtsaktører som

Rusland og Kina.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Når det handler om at udvikle og beskytte ny teknologi,

vil forholdet mellem stater og private virksomheder

også blive central. Private virksomheders magt betyder,

at stater ikke længere nødvendigvis har kontrol med

teknologi og heller ikke nødvendigvis kan forvente, at

private aktører vil samarbejde om at udvikle ny tekno-

logi. Tendensen til større autonomi for private aktører

kan bl.a. ses inden for rumteknologi og er blevet tydelig

med den betydning, kommercielle satellitter har fået

under krigen i Ukraine.

Staternes tiltagende afhængighed af private teknolo-

givirksomheder, også dem der producerer teknologi

af sikkerhedspolitisk betydning, indebærer, at sam-

menstød og diskussioner mellem statslige aktører

og private virksomheder kan blive hyppigere og mere

alvorlige i fremtiden.

Stater er forsigtige med at bruge destruktive

cyberangreb uden for konfliktområder

Flere stater har også evnen til at udføre destruktive

cyberangreb, som de kan bruge i bl.a. militære kon-

flikter. Det gælder eksempelvis lande som Rusland,

Kina, Nordkorea og Iran, som på forskellige måder og

i forskellig grad står i et modsætningsforhold til Vesten.

Hensigten med de fleste destruktive cyberangreb er

at ødelægge data og it-systemer. Afhængigt af hvilke

data og it-systemer der bliver ødelagt, kan angrebene

skade samfundsvigtige funktioner som f.eks. energi-

forsyning eller offentlig og privat transport. Angrebene

kan derfor have alvorlige konsekvenser for de ramte

virksomheder, myndigheder og samfund, men de fører

kun meget sjældent til fysiske ødelæggelser.

Indtil videre har destruktive cyberangreb hovedsageligt

været anvendt i bestemte konfliktområder, bl.a. Ukra-

ine og Mellemøsten.

Siden konflikten mellem Rusland og Ukraine brød ud

i 2014, har Ukraine været udsat for flere destruktive

cyberangreb. Selv om angrebene har været rettet mod

Ukraine, har de i nogle tilfælde også påvirket andre

lande, herunder Danmark.

US A

USA’s langsigtede

strategiske førsteprio-

ritet vil være Asien og

stormagtskonkurrencen

med Kina.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Det alvorligste destruktive cyberangreb mod Ukraine

siden begyndelsen af 2022 var et angreb på udbyderen

af satellitkommunikation Viasat dagen før den russiske

invasion. Angrebet vanskeliggjorde ukrainsk militærs

kommunikation, da tusindvis af satellitmodemmer

særligt i Europa fik slettet deres opsætning.

Rusland vil sandsynligvis fortsat udføre destruktive

cyberangreb mod Ukraine, men forsøge at undgå at

angrebene kan sprede sig og skabe stor skade uden

for Ukraine.

Det er meget sandsynligt, at Rusland ikke ønsker at

optrappe konflikten med NATO-landene yderligere til

en direkte militær konflikt. Det er derfor sandsynligt,

at Rusland på kort sigt vil afholde sig fra at rette

destruktive cyberangreb direkte mod NATO-lande. Det

betyder dog samtidig, at der er en lille, men reel risiko

for, at Rusland alligevel vælger at gøre det, først og

fremmest hvis Rusland ønsker at afprøve NATO-lande-

nes reaktioner.

Ruslands bestræbelser på at etablere et nationalt

internet, der kan fungere uafhængigt af det øvrige

internet, understreger, at det russiske styre ser

internettet som en kampplads. Hvis Rusland formår

at koble sit internet fra det globale internet, vil det

kunne gøre Rusland mindre sårbart og dermed mere

risikovilligt i forhold til at rette destruktive cyberangreb

mod Vesten.

Militær oprustning og konkurrence

Ruslands angreb på Ukraine har markant øget de

sikkerhedspolitiske spændinger i Europa og ført til, at

mange europæiske lande har annonceret, at de vil øge

deres forsvarsbudgetter betydeligt.

Et eventuelt våbenkapløb mellem stormagter vil i høj

grad være præget af, at Rusland og Kina på hver sin

måde vil finde teknologiske løsninger, der kan bidrage

til at ophæve eller i hvert fald indsnævre den konventi-

onelle overlegenhed, som vestlige militære styrker har

nydt siden den kolde krigs afslutning.

Visse moderne avancerede kapaciteter, som f.eks.

langtrækkende og bevæbnede droner, er dog ikke

længere forbeholdt stormagterne og andre militære

styrker med højt teknologisk niveau. Det skyldes, at

nogle regionale magter selv er i stand til at udvikle

og producere moderne våben, men også at stater

udstyrer parter i stedfortræderkrige med avancerede

våbensystemer.

Stormagtskonkurrence i ustabile regioner

Gennem det seneste årti har Kina og Rusland fået

større mulighed for at øge deres engagement i Afrika

og Mellemøsten.

Sikkerhedspolitisk har Rusland siden 2015 søgt at

sikre sin rolle i Mellemøsten gennem sit militære enga-

gement i Syrien, som også har haft til formål at sikre

russiske baser i regionen. Senest har Rusland søgt at

styrke sin indflydelse i Afrika gennem brug af private

sikkerhedsfirmaer som Wagner-gruppen.

Gennem økonomiske aftaler har Kina bidraget til in-

frastruktur og økonomisk vækst i en række udviklings-

lande. Engagementet styrker Kinas globale netværk

og skal bl.a. sikre indflydelse i og ressourcer fra både

Afrika og Mellemøsten.

Ruslands engagement i Afrika og Mellemøsten falder

sammen med en række tendenser, der øger risikoen

for ustabilitet og konflikt i regionerne. Det drejer sig om

en betydelig befolkningsvækst og pres på ressourcer

som vand og fødevarer, der forstærkes af klimaforan-

dringer og senest af krigen i Ukraine. Hertil kommer

undertrykkelse og dårlig regeringsførelse i en række

stater.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Ruslands angreb på Ukraine har markant øget de

sikkerhedspolitiske spændinger i Europa og ført til,

at mange europæiske lande har annonceret, at de

vil øge deres forsvarsbudgetter betydeligt.

I denne sammenhæng vil de europæiske lande i stadig

større grad have behov for at håndtere sikkerhedsinte-

resser i deres eget nærområde på grund af et mindre

amerikansk engagement i regionerne.

Det tættere forhold mellem Kina og Rusland

rummer klare begrænsninger

Med sin invasion af Ukraine og den efterfølgende

isolation fra vestlige markeder har Rusland bragt sig

i en situation, hvor landet vil være mere afhængigt af

Kina. Dette forværrer en grundlæggende ubalance i

det tætte partnerskab, som de to lande ellers slog fast

med deres fælles erklæring i februar 2022.

Ruslands afhængighed af Kina vil især gælde salg af

energi og import af teknologi. Kina lægger stor vægt

på sit økonomiske forhold til USA og Europa, og det vil

præge Kinas støtte til Rusland. Rusland vil dog alligevel

se samarbejdet med Kina som en vej til at kunne omgå

Vestens sanktioner.

På trods af fortsat mistillid og divergerende interesser

opfatter Rusland og Kina hinanden som deres vigtigste

strategiske partnere for at fremme en international or-

den, der skal modvirke vestlig dominans i global politik.

Rusland søger med udfordringerne af den nuværende

regelbaserede verdensorden at sikre sin egen position

i sit nærområde, mens Kina i højere grad søger at for-

andre den etablerede verdensorden i retning af større

kinesisk magt og værdimæssig indflydelse. Forholdet

mellem Rusland og Kina vil derfor blive tættere. Det

er dog usandsynligt, at det udvikler sig til en decideret

alliance.

Den øgede ulighed i forholdet mellem Rusland og

Kina kommer også til udtryk i Centralasien, der er et

nærområde for begge lande. Kina styrker således sin

indflydelse og er mindre forsigtig med at forfølge sine

interesser i lande, som traditionelt har været en del

af Ruslands indflydelsessfære. Eksempelvis har Kina

i 2022 udtrykt støtte til Kasakhstans uafhængighed

og territorielle integritet. Dermed har Kina indikeret,

at det vil spille en større rolle i Centralasien, og at

Rusland ikke skal komme på tværs af Kinas interesser

i regionen.

Kina forsøger at føre en balanceret politik i forhold til

krigen i Ukraine. På den ene side har Kina undladt at

tage afstand fra invasionen, selv om den er et brud på

Kinas grundlæggende principper om suverænitet og

ikke-intervention. Kina er også kritisk over for NATO’s

udvidelser, har gentaget russisk desinformation om

krigen og bakker Rusland op i internationale organi-

sationer, når det er i kinesisk interesse. På den anden

side har Kina ikke ydet våbenhjælp til Rusland og er

tilbageholdende med at hjælpe Rusland med at omgå

vestlige sanktioner.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TEMA

ENERGIPOLITIK ER

BLEVET SIKKERHEDSPOLITIK

Ruslands invasion af Ukraine har betydelige geopo-

litiske, sikkerhedspolitiske og energipolitiske konse-

kvenser for Rusland selv og for Europa, Mellemøsten,

Nordafrika og Kina. Det gælder også disse landes og

regioners indbyrdes magtforhold og interesser.

EU vil gøre sig uafhængig af energi fra Rusland, og Rus-

land har allerede reduceret gasforsyningen til Europa.

Disse forhold vil få vidtrækkende geopolitiske konse-

kvenser, også for Rusland. Ud over at have resulteret i

højere priser på gas og elektricitet ændrer udviklingen

også på magtbalancen mellem de øvrige stormagter.

De europæiske lande vil i de nærmeste år være mere

sårbare over for energipolitiske stød og blive ramt af

højere energipriser på vejen væk fra russisk energi. Det

har allerede nu også bredere nationaløkonomiske kon-

sekvenser, da det f.eks. presser fødevarepriserne op.

Europas hastige bevægelse mod energipolitisk uaf-

hængighed af Rusland vil også have store økonomiske

konsekvenser for Rusland, fordi Europa er Ruslands

suverænt største aftager af energi.

Det bliver derfor vanskeligere for Rusland at afsætte

især gas, men sandsynligvis også olie til andre lande.

Russisk olie er blevet mindre attraktivt på de globale

energimarkeder på grund af Vestens sanktioner efter

invasionen af Ukraine. Rusland har derfor i løbet af året

måttet give store rabatter for at kunne sælge sin olie.

De energieksporterende lande i Mellemøsten og

Nordafrika har samtidig fået en stærkere forhandlings-

position over for Europa, i hvert fald i de nærmeste år.

Europa vil være tvunget til at købe mere olie og gas fra

regionen. Det gælder særligt lande som Qatar, Sau-

di-Arabien og Algeriet. Den nye efterspørgsel vil dog

også øge konfliktpotentialet i regionen.

På længere sigt er betydningen for Mellemøstregionen

mere usikker, fordi invasionen af Ukraine også har sat

gang i flere investeringer i ikke-fossile energikilder i

såvel Europa som USA.

Kina har som verdens største importør af energi en

klar interesse i, at energipriserne er lave. Kinas for-

handlingsposition over for Rusland er markant styrket

som følge af Ruslands problemer på det europæiske

marked. Det vil sandsynligvis resultere i, at Kina kan

forhandle sig til mere attraktive aftaler med Rusland,

når det kommer til nye aftaler om gasforsyning og

andet energisamarbejde.

Kina vil dog ikke gøre sig afhængigt af russisk energi,

idet Rusland ville kunne udnytte en sådan afhængighed

som pressionsmiddel, på samme måde som Rusland

har brugt energiforsyningen som våben i udenrigspoli-

tikken over for Europa.

USA er verdens største producent af naturgas, men

bruger selv omtrent 90 % af egen produktion. Europa

har allerede købt markant mere flydende naturgas af

USA end før invasionen.

VANSKELIGT FOR RUSLAND

AT AFSÆTTE NATURGAS

Rusland valgte i løbet af foråret og

sommeren 2022 at skrue kraftigt ned for

gasleverancerne til Europa. Naturgas er

stadig en mangelvare i Europa og vil være

det, indtil Europa har fundet andre leve-

randører, nedbragt forbruget og etableret

nye energikilder. Det er en meget stor

omstillingsproces, men allerede i løbet

af 2023 vil Rusland sandsynligvis ikke

længere kunne afsætte store dele af den

gas, der stammer fra felterne ved Yamal

og Vestsibirien.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

RUSLAND SOLGTE I 2021 DET MESTE AF SIN GAS OG OLIE TIL EUROPA

RUSLANDS GASEKSPORT I 2021 VIA RØRLEDNINGER,

fordelt på lande

13%

Centralasiatiske

lande

Kina

17%

Resten af Europa

66%

RUSLANDS OLIEEKSPORT I 2021,

fordelt på lande

Centralasiatiske

lande

USA

Andre

53%

30%

Kina

Kilde: BP Statistical Review of World Energy 2022.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

SIKKERHEDSPOLITISKE VILKÅR

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

RUSLAND

I LANGVARIG KONFLIKT

MED VESTEN

Ruslands krig mod Ukraine har ændret den sikkerhedspolitiske situation i

Europa, så den har fået træk, der minder om den kolde krig. Krigen i Ukraine

vil med stor sandsynlighed trække i langdrag og blive omdrejningspunktet

i en langvarig konflikt mellem Rusland og USA, de øvrige NATO-lande og

EU-landene. Det vil også føre til et højere spændingsniveau i Danmarks nær-

område. Rusland vil være villigt til at eskalere konflikten med Vesten til lige

under tærsklen for direkte militær konflikt. Det vil betyde, at Danmark står

over for et nyt trusselsbillede, hvor tidligere tydelige tærskler mellem fred,

krise og krig er blevet erstattet af slørede og overlappende overgange.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

En soldat fra den russiske nationalgarde foran et pansret køretøj.

Oleg Elkov/Alamy Stock Photo

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Ruslands fortsatte krig mod Ukraine og annektering

af yderligere dele af landet viser, at præsident Putin

har viljen til at blive ved, selv om han ikke nåede sine

strategiske mål i krigens start. Ruslands mål med kri-

gen har ikke ændret sig, men det umiddelbare mål er

nu med stor sandsynlighed at fastholde og konsolidere

kontrollen over de annekterede regioner for sidenhen

at fortsætte invasionen og opnå kontrol med resten af

Ukraine.

Rusland forsøger at føre en udmattelseskrig, som

gennem militær mobilisering, artillerioverlegenhed og

angreb på infrastruktur og civile mål skal slide de ukra-

inske styrker ned og skræmme landets befolkning.

Rusland ønsker på den måde at tvinge Ukraine til at

acceptere en fred på Ruslands betingelser. De vil bl.a.

være, at Ukraine skal anerkende de områder, som Rus-

land har besat militært og annekteret, som en del af

Rusland, og at det resterende Ukraine skal have status

som alliancefri stat under Ruslands dominans.

Det er usandsynligt, at Rusland eller Ukraine i løbet

af vinteren 2022 til 2023 kan tvinge modparten til at

afslutte krigen endeligt. Det er derfor sandsynligt, at

krigen i Ukraine vil trække i langdrag.

De russiske styrkers kampmoral er lavere end de ukra-

inske styrkers, og de russiske styrker er derfor mere

sårbare i en langvarig konflikt. Rusland har imidlertid

store personelreserver at trække på. Det er sandsyn-

ligt, at Rusland på et tidspunkt vil mobilisere yderligere

personelreserver og omstille dele af samfunds -og

produktionsapparatet til krigsforhold.

Det er dog usikkert, om Rusland vil kunne udnytte mo-

biliseringen til at opbygge tilstrækkelig udholdenhed til

at føre en langstrakt nedslidningskrig.

Det er meget sandsynligt, at Rusland har en langsigtet

ambition om også at forankre andre dele af det tidlige-

re sovjetiske område i sin indflydelsessfære. Det er en-

delig også Ruslands langsigtede strategiske ambition

at få fjernet NATO’s militære styrker og infrastruktur fra

områder tæt på Ruslands grænser. Rusland vil fasthol-

de disse ambitioner, uanfægtet af at krigen har fået

NATO til at styrke sit militære beredskab nær Rusland,

og at Sverige og Finland er på vej ind i NATO.

Rusland kan optrappe krigen i Ukraine, hvis det

betragter sine strategiske kerneinteresser i landet

som truet

Rusland vil fortsat forsøge at genvinde initiativet ved at

optrappe konflikten militært. Rusland vil bl.a. indsætte

flere mobiliserede styrker og intensivere sine angreb

på ukrainsk militær og civil infrastruktur samt tætbe-

folkede områder.

I tilfælde af at de ukrainske styrker tilbageerobrer me-

get store dele af de annekterede områder, vil Rusland

muligvis betragte det som en trussel mod Ruslands

strategiske kerneinteresser og i sidste ende mod

landets eksistens. Hvis det sker, vil der være en risiko

for, at Rusland vil konkludere, at kun indsættelse af

taktiske kernevåben vil kunne afværge et uacceptabelt

russisk nederlag. Rusland vil sandsynligvis have en

lignende trusselsopfattelse, hvis NATO-lande skulle en-

gagere sig direkte militært i kamphandlinger mod Rus-

land på ukrainsk territorium. Indtil videre har Rusland

dog valgt at trække sig fra annekterede områder, som

det ikke kunne forsvare militært, frem for at eskalere til

at anvende kernevåben.

Rusland ser Sveriges og Finlands kommende

NATO-medlemskab som en alvorlig strategisk

udfordring, fordi det vil svække Ruslands

militære position i Østersøregionen.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Det er usandsynligt, at Ruslands ledelse ønsker at

fremkalde en direkte militær konflikt med NATO. Det

kan dog ændre sig, hvis Rusland kommer i en situation,

hvor landets ledelse konkluderer, at NATO’s handlinger

udgør en trussel mod Ruslands strategiske kerneinte-

resser.

Efter Rusland har annekteret de besatte områder i

Ukraine, er der risiko for, at Rusland når frem til den

opfattelse, at Vestens våbendonationer til Ukraine

reelt udgør en trussel mod Ruslands territorielle inte-

gritet. Skulle Rusland vælge at anvende militære midler

mod et NATO-land, vil det med stor sandsynlighed

være i form af militære aktioner rettet mod logistisk

infrastruktur i et land, der grænser op til Ukraine, og

hvor infrastrukturen anvendes til at yde militær støtte

til Ukraine. Det er dog mindre sandsynligt, at Rusland

i den situation umiddelbart vil gennemføre et markant

militært angreb. Rusland vil derimod sandsynligvis i

første omgang reagere med mere begrænsede operati-

oner som sabotage og cyberangreb.

I Ruslands topstyrede beslutningsproces er det alene

Putin, der afgør, hvornår Ruslands strategiske kernein-

teresser og i sidste ende eksistens er truet. Det øger

generelt risikoen for, at Rusland i konfrontationen med

Vesten vil reagere skarpere end forventet og eventuelt

med yderligere militær eskalation. Der er også risiko

for, at lavere niveauer i det russiske beslutningshierarki

kan misforstå og overreagere på NATO-landes militære

aktiviteter og derved kommer til utilsigtet at fremkalde

en eskalerende krise.

Sveriges og Finlands forventede NATO-

medlemskab ændrer den strategiske situation

i Østersøregionen

Ruslands krig i Ukraine påvirker den strategiske

situation i Danmarks nærområde i Østersøen. Her er

forholdet mellem Rusland og dets naboer forværret.

Rusland vil i de kommende år være mere truende og

offensiv, både i sin politiske adfærd og retorik og i sin

militære adfærd.

Rusland ser Sveriges og Finlands kommende

NATO-medlemskab som en alvorlig strategisk udfor-

dring, fordi det vil svække Ruslands militære position

i Østersøregionen. Derudover vil Rusland opfatte Fin-

lands kommende NATO-medlemskab som en trussel

mod Ruslands position i Arktis.

Sveriges og Finlands NATO-medlemskab vil med

stor sandsynlighed betyde, at Rusland vil styrke sin

permanente militære tilstedeværelse i landets nord-

vestlige del og i Østersøregionen. Det er sandsynligt,

at Rusland samtidig vil give sin nukleare afskrækkelse

en mere fremtrædende rolle. Rusland vil sandsynligvis

også øge sin trusselsretorik og herunder true med at

rette kernevåben mod mål i Sverige og Finland.

Så længe Rusland har indsat store dele af sine væb-

nede styrker i Ukraine, vil det dog være vanskeligt

for Rusland at gennemføre en større og koordineret

militær offensiv mod de baltiske lande. Sveriges og

Finlands NATO-medlemskab vil desuden udfordre

Ruslands militære manøvrefrihed til at kunne beskytte

Kaliningrad-regionen.

Rusland har imidlertid fortsat en væsentlig militær ka-

pacitet i Østersøregionen, og Ruslands konfrontations-

kurs over for NATO vil sandsynligvis fortsat få Rusland

til at demonstrere sin militære styrke over for NATO.

Det er sandsynligt, at Ruslands militære aktiviteter i

Østersøregionen fremover vil få en mere uforudsigelig

karakter, og at Ruslands hybride virkemidler vil spille

en endnu større rolle end tidligere. Rusland vil dog

fortsat søge at undgå, at dets militære og hybride

aktiviteter skaber en eskalation, der kan blive vanskelig

at kontrollere.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

SUWALKI-KORRIDOREN

Belarus udgør Ruslands adgang til Suwalki-korridoren, som Rusland i en

eventuel militær konflikt med NATO vil forsøge at bruge til at forstærke,

forsvare og undsætte Kaliningrad-regionen.

NATO-lande

FIN L A N D

NORGE

SV E RIGE

ESTL A N D

RU S L A N D

LE TL A N D

DA N

M A RK

LITAU E N

K A LININ -

GR A D

S UWALKI -

KORRI DORE N

B E L A RU S

T YS K L A N D

POLE N

TJ E K KIE T

UK R AIN E

S LOVA KIE T

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Belarus får større betydning for den strategiske

situation i Østersøregionen

Belarus vil være afgørende for Ruslands evne til at

understøtte og opretholde sin suverænitet over Kali-

ningrad-regionen, hvis der kommer en væbnet konflikt

med NATO. Belarus ligger desuden op ad store dele

af Ukraines nordgrænse og udgør en bufferzone for

Rusland mod Polen og Litauen.

Rusland vil fortsætte sit pres på Belarus for at få

landet integreret politisk og økonomisk i Unionsstaten,

som de to lande etablerede i 1999. Belarus vil stadig

være tilbageholdende med at efterkomme Ruslands

krav, men Belarus vil sandsynligvis kun kunne forsinke

en stadig tættere integration med Rusland, herunder

militær integration.

Rusland vil således arbejde for at integrere Belarus’

militære styrker endnu mere med Ruslands væbnede

styrker. Rusland vil også lægge et vedvarende pres på

Belarus for at få dets accept af, at Rusland permanent

udstationerer militære styrker i landet, herunder

missilsystemer, der kan bevæbnes med nukleare

sprænghoveder. Rusland vil på denne måde kunne

øge sin militære kapacitet til at true mål i NATO-lande,

herunder landkorridoren mellem Polen og Litauen, den

såkaldte Suwalki-korridor, som adskiller Kaliningrad-re-

gionen og Belarus.

Suwalki-korridoren vil med stor sandsynlighed spille

en væsentlig rolle i de indledende faser af en eventuel

direkte militær konflikt mellem Rusland og NATO. Det

skyldes dens geografiske beliggenhed, og at Sveriges

og Finlands kommende NATO-medlemskab vil gøre

Ruslands forsyningsveje til søs og i luften til Kalinin-

grad-regionen via Østersøen mere sårbare.

Det vil indebære, at Rusland vender ryggen til samar-

bejde med de vestlige lande. Rusland vil dog fortsat

lægge vægt på at have politiske og diplomatiske kon-

takter og kommunikationsmuligheder med landene.

Rusland vil bruge en lang række offensive virkemidler

mod de vestlige lande, så deres opfattelse af græn-

serne mellem fred, krise og krig bliver uklar. Rusland

vil på den måde søge at skabe frygt og usikkerhed i de

vestlige lande for dermed at svække deres vilje og evne

til at modstå Ruslands politik og adfærd. Det vil også

være et langsigtet mål for Rusland at så splid mellem

USA og dets allierede og mellem de europæiske lande

i NATO og i EU.

Rusland vil i de kommende år især forsøge at svække

sammenholdet i de europæiske lande ved at indstille

en stor del af gaseksporten til Europa. Det bidrager

til den høje inflation i Europa og fører til økonomisk

usikkerhed. Rusland forventer sandsynligvis, at det

vil føre til politisk pres i flere europæiske lande for at

genoverveje EU’s sanktionspolitik over for Rusland og

støtten til Ukraine. Det er dog sandsynligt, at Ruslands

gasvåben i løbet af få år vil få mindre betydning, i takt

med at de europæiske lande finder alternativer til

russisk gas.

Rusland vil svække og skabe splid i Vesten med

hybride virkemidler

Uanset udfaldet af krigen i Ukraine vil landet forblive

omdrejningspunktet i en langvarig strategisk konflikt

mellem Rusland og USA, de øvrige NATO-lande og

EU-landene. I denne konfrontation vil det fortsat være

Ruslands strategiske ambition at sikre sig interesse-

sfærer i det tidligere sovjetiske område, at svække

Vestens globale indflydelse og at underminere en

regelbaseret international orden.

Rusland vil bruge en lang

række offensive virkemidler

mod de vestlige lande,

så deres opfattelse af

grænserne mellem fred,

krise og krig bliver uklar.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

RUSLAND BRUGER HYBRID

KRIGSFØRELSE

Hybrid krigsførelse er en gængs betegnelse for, hvor-

dan en statslig aktør kan bruge en række offensive

virkemidler til at opnå udenrigspolitiske og strategiske

målsætninger uden at gribe til direkte militær magtan-

vendelse. Der findes ikke nogen fast vestlig definition

af hybrid krigsførelse, og det er derfor ofte omdiskute-

ret, hvad betegnelsen dækker.

Rusland kalder hybrid krigsførelse ”ikke-lineær krig” i

modsætning til ”lineær krig”, der er en direkte militær

konflikt mellem to stater. Heller ikke Rusland har en

fast definition af ”ikke-lineær krig” f.eks. i form af en

nedskreven doktrin. Rusland har imidlertid i flere år

brugt en række virkemidler til at konfrontere Vesten,

som samlet tegner et billede af landets hybride krigs-

førelse.

Det er Ruslands hensigt at stresse beslutningstagerne

og befolkningerne i de lande, der er mål for virkemid-

lerne, ved at skabe usikkerhed og forvirring. Rusland

forsøger i de fleste tilfælde at sløre, at landet er ophav

til hændelserne for at komplicere de vestlige landes

modsvar over for Rusland.

Rusland bakker endelig sin hybride krigsførelse op

med militære trusler og opbygning af militære styrker,

især i det tidligere sovjetiske område, med det formål

at lægge yderligere pres på mållandet. I sidste ende

kan de militære styrker eventuelt indsættes direkte

mod mållandet, når de øvrige virkemidler har svækket

beslutsomheden og udholdenheden hos mållandets

beslutningstagere og befolkning.

Behovet for at sløre den russiske stats rolle i de hybri-

de aktiviteter gør, at de russiske efterretningstjenester

ofte spiller en stor rolle i anvendelsen af dem. Efterret-

ningstjenesternes rolle skyldes også, at de råder over

kapaciteter, som gør dem særligt velegnede til at gen-

nemføre hybride aktiviteter. Det gælder eksempelvis

cyberangreb, sabotage og påvirkningskampagner.

Rusland har i de seneste år især gennemført flere på-

virkningskampagner og cyberangreb mod mål i Vesten.

Rusland skræddersyer sine påvirkningskampagner

efter deres specifikke formål, som kan spænde fra at

påvirke udfaldet af et valg til at afværge international

kritik mod Rusland. De russiske påvirkningskampagner

koordineres af Ruslands ledelse, og ud over efterret-

ningstjenesterne deltager øvrige russiske myndigheder,

medier og private virksomheder i indsatsen.

Cyberangreb kan være en del af sådanne påvirknings-

kampagner. Eksempelvis kan hack og læk-angreb blive

brugt til påvirkning. Formålet med cyberangreb kan

også være at sprede usikkerhed og forvirring. Ukrain-

ske myndigheder blev i ugerne op til invasionen i febru-

ar 2022 eksempelvis ramt af flere cyberangreb. I nogle

af angrebene blev der indsat anti-ukrainske budskaber

på myndighedernes hjemmesider.

Desuden kan destruktive cyberangreb antage karakter

af sabotage, når de eksempelvis ødelægger eller for-

styrrer driften af kritisk infrastruktur.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

AKTØR

VIRKEMIDDEL

FELT

MÅL

AGGRES S IV POLITI S K

RE TORIK , H E RU N DE R

MILITÆ RE TRU S LE R

DIPLOM ATI

POLITI S K OG

DIPLOM ATI S K CHIK A N E

A FB RY DE L S E R A F

E N E RGIFORSY NING

S A M FU N D

B RUG A F

FLYGTNINGESTRØM M E

RUSL AND

MILITÆ R

ST Y RK EOPBYGNING

MILITÆ R /

FORSVA R

AT S K A B E

S PLIT TE L S E OG

U N DE RMIN E RE

V ESTE N S

B ES LUTNINGS -

EVNE

PÅVIRK NINGS -

K A M PAGN E R

CY B E R A NGRE B

ØKONOMI

AGGRES S IV E

E F TE RRE TNINGS -

OPE R ATION E R

IN FR A-

STRU K TU R

S A BOTAGE A K TION E R

MOD IN FR ASTRU K TU R

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Den lukkede beslutningsproces i Ruslands ledelse

skaber risiko for fejlvurderinger

Krigen i Ukraine har demonstreret, hvordan beslut-

ningsprocessen i Ruslands øverste ledelse rummer

stor risiko for fejlvurderinger og fejlbeslutninger.

Det er alene præsident Putin, der træffer afgørende

beslutninger om Ruslands udenrigs- og sikkerheds-

politik. Putin er omgivet af en snæver kreds af beslut-

ningstagere og rådgivere, der bekræfter og forstærker

hans opfattelse af virkeligheden. Krigen i Ukraine har

sandsynligvis yderligere forstærket disse tendenser.

Putin besluttede således at invadere Ukraine på

grundlag af et fejlagtigt syn på den politiske situation i

Ukraine, landets modstandsevne og Vestens vilje til at

foretage et hurtigt og samlet modsvar. Fejlvurderinger-

ne var med til at forhindre Ruslands væbnede styrker i

at planlægge og gennemføre en velforberedt og koordi-

neret militær operation.

Putin besluttede sandsynligvis at annektere flere dele

af Ukraine og at gennemføre en delvis mobilisering

som en offensiv reaktion på ukrainsk fremgang på

kamppladsen. Putin har imidlertid på den måde ført

Rusland til en situation, hvor landet ikke har militær

evne til at fastholde store dele af de annekterede

områder og slet ikke til at underlægge sig hele det

område, som det hævder at have annekteret.

Det er sandsynligt, at den topstyrede politiske beslut-

ningsproces også begrænser den militære ledelses

handlefrihed til rettidigt at træffe militære beslutnin-

ger. Det bidrager til yderligere at svække Ruslands

militære muligheder.

Ruslands topstyrede beslutningsproces betyder

imidlertid samtidig, at Rusland kan forfølge sine stra-

tegiske målsætninger langsigtet og tålmodigt og uden

at inddrage en offentlig opinion i sine overvejelser og

beslutninger. Det gælder også i Ukraine og i Ruslands

konfrontationskurs over for Vesten.

Ruslands udenrigspolitik har fået en skarpere anti-

vestlig ideologisk dimension

Ruslands konfrontationskurs over for Vesten er

drevet af et stærkt anti-vestligt verdenssyn, som også

fremover vil få betydning for den måde, Rusland fører

udenrigspolitik på. Verdenssynet vil forstærke Rus-

lands ledelses opfattelse af, at Rusland er i en belej-

ringstilstand. Det vil også øge risikoen for, at Ruslands

ledelse handler politisk og militært over for Vesten på

et forvrænget grundlag.

Rusland har længe brugt sine nationale og konservative

værdier til at markere en ideologisk afstand til Vesten.

Rusland har imidlertid skærpet sin anti-vestlige tone,

og Rusland fremstiller nu Vestens politik som styret af

et historisk had til Rusland.

Det bliver derfor også vanskeligere for Rusland og

Vesten at finde fælles forståelse om centrale sikker-

hedspolitiske problemers årsag og indhold. Det gælder

særligt krigen i Ukraine, men det vil også gøre en dialog

mellem Rusland og Vesten om en række andre interna-

tionale spørgsmål meget vanskelig.

Det anti-vestlige verdenssyn vil også være et vigtigt

instrument for Rusland til at profilere sig som en at-

traktiv samarbejdspartner over for ikke-vestlige lande.

Rusland vil på denne måde bl.a. søge at hindre, at

ikke-vestlige lande i større omfang tilslutter sig Vestens

politik og sanktioner mod Rusland.

Rusland er villigt til at bruge militær magt for at nå

sine strategiske mål

Ruslands krig mod Ukraine viser endnu en gang, at

Rusland er villigt til at løbe betydelige risici for at nå

sine strategiske mål, og at Rusland har en lav tærskel

for brug af militær magt. Rusland har tidligere angrebet

Georgien i 2008 og Ukraine i 2014, og Rusland har

interveneret militært i Syrien siden 2015.

Ruslands væbnede styrker vil forblive fundamentet for

Ruslands stormagtsrolle og det vigtigste instrument til

at hævde landets strategiske interesser. En langvarig

krig i Ukraine vil dog føre til, at store dele af Ruslands

nuværende militære styrker bliver låst langs fronten i

Ukraine.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

RUSLANDS GLOBALE MILITÆRE AKTIVITETER

Ruslands militære aktiviteter afspejler landets trusselsopfattelse, hvor USA

og NATO er den primære trussel mod Ruslands stormagtsambitioner.

ARKTIS

NORDATLANTEN

ØSTERSØ-

REGIONEN

ATLANTEN

SORTEHAVS-

REGIONEN

MIDDELHAVET/AFRIKA

ARKTIS

■

Begrænse NATO's tilstedeværelse

NORDATLANTEN

■

Kontrollere NATO's bevægelser

ind i Arktis

ØSTERSØREGIONEN

■

Genopbygge sin konventionelle

kampkraft

■

Udfordre NATO's bevægelsesfrihed

og forringe NATO's kommando

og kontrol-kapacitet

MIDDELHAVET/AFRIKA

■

Udfordre NATO's kapaciteter

og indflydelse

ATLANTEN

■

Forstyrre amerikanske og canadiske

forstærkninger til Europa

SORTEHAVSREGIONEN

■

Forhindre NATO-operationer

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Rusland råder imidlertid stadig over betydelige militæ-

re ressourcer, herunder offensive militære kapaciteter

som langtrækkende missilsystemer, der kan indsættes

i andre retninger end Ukraine, dvs. også mod mål langt

inde på europæisk territorium.

Det er meget sandsynligt, at Rusland vil prioritere at

genopbygge sine militære kapaciteter til et styrke- og

kvalitetsniveau som før invasionen af Ukraine. Det vil

fortsat være Ruslands målsætning, at landets konven-

tionelle styrker skal kunne føre en ligeværdig kamp

mod NATO i Ruslands vestlige grænseområder. Det vil

dog på kort til mellemlangt sigt, dvs. inden for fem år,

være meget vanskeligt for Rusland at erstatte tabene

af moderne og teknologisk avanceret materiel og at

bemande enhederne med tilstrækkeligt kvalificeret og

professionelt personel.

Rusland har allerede flyttet et stort antal militære

enheder og deres materiel fra landets østlige del til

den vestlige. Rusland vil desuden kunne trække på

sine strategiske våbenlagre og personelreserver til at

genopbygge de konventionelle styrker. Disse styrker vil

inden for en kortere årrække kunne udgøre en trussel

mod Ruslands nabolande, herunder NATO-landenes

modtageområder for forstærkninger, og NATO’s

manøvrefrihed i bl.a. Østersøregionen. Hovedkompo-

nenten i disse militære styrker vil dog være ældre, men

brugbart materiel og værnepligtige eller mobiliserede

soldater.

Ruslands nukleare afskrækkelse bliver vigtigere

Rusland vil give sine kernevåben en mere fremtræ-

dende rolle i afskrækkelsen over for Vesten. Putin

er kommet med slet skjulte trusler om, at Rusland

forbeholder sig retten til at bruge sine kernevåben.

Putin har dog været tvetydig og upræcis med hensyn

til, hvornår det vil kunne ske. Det er sandsynligvis

Putins hensigt at skabe uro blandt beslutningstagere,

meningsdannere og befolkninger i Vesten for at påvirke

Vestens sammenhold og reaktioner over for Rusland.

Putin har sandsynligvis også villet signalere, at han kan

være villig til at eskalere krigen til et nukleart niveau,

hvis hans øvrige eskalationsmidler er udtømte.

Ruslands offentlige doktrin for brug af kernevåben

fastslår, at Rusland kan indsætte sine kernevåben mod

en konventionel militær trussel, hvis den truer statens

eksistens. Denne mulighed skal med stor sandsynlig-

hed kompensere for, at Rusland i en længerevarende

konventionel militær konflikt vil være NATO underlegen.

Ruslands beslutningsproces gør det muligt for Putin at

fortolke eller helt ignorere den offentliggjorte doktrin

for Ruslands brug af kernevåben. Det er således muligt

for Putin at eskalere en konflikt til det nukleare niveau

for at forsøge at fremtvinge en forhandlet løsning af

konflikten, der er acceptabel for Rusland. Det vil dog

indebære betydelige internationale omkostninger for

Rusland og reaktioner, som kan være uoverskuelige.

Ruslands politiske kurs vil med stor sandsynlighed

forblive uændret på langt sigt.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Rusland vil destabilisere Vesten med

påvirkningsoperationer

Rusland vil fortsætte sine bestræbelser på at påvirke

den demokratiske proces i de vestlige lande og at

sprede en række pro-russiske budskaber til vestlige

befolkninger.

Det er imidlertid sandsynligt, at Ruslands muligheder

for at gennemføre påvirkningsoperationer mod vest-

lige lande er blevet dårligere. Det skyldes Ruslands

isolation i forhold til de vestlige lande, og at vestlige

efterretningstjenester har øget deres opmærksomhed

mod Ruslands-venlige aktiviteter i deres lande.

Rusland vil derfor sandsynligvis i stigende grad

anvende internationale firmaer og organisationer

samt meningsdannere i sine påvirkningsoperationer.

Rusland vil også i endnu højere grad end tidligere bruge

efterretningstjenester og klandestine metoder i sin

påvirkningsindsats.

Derudover har Rusland udvidet sin påvirkningsindsats

mod ikke-vestlige lande for at sikre, at de fortsat ikke

bakker de vestlige landes fordømmelse af krigen i

Ukraine op. Dertil kommer, at Rusland har øget sine

påvirkningsaktiviteter mod både sin egen befolkning

og russiske befolkningsgrupper uden for Rusland for at

sikre deres fortsatte støtte til krigen.

Magteliten står endnu samlet om Putin og støtter aktivt

krigen i Ukraine. Selv om det er mindre sandsynligt,

kan krigens belastning på de væbnede styrker og det

civile samfund føre til uro i magteliten og begyndende

sprækker i dens sammenhold. Hvis ustabilitet i

Ruslands ledelse skulle føre til, at Rusland får en ny

leder, er det usandsynligt, at det vil føre til en væsentlig

ændring i landets politiske kurs. Putins efterfølger

vil til sin tid således med stor sandsynlighed komme

fra kredsen af ”siloviki’er”, dvs. repræsentanterne for

sikkerheds-, efterretningstjenesterne og det øvrige

magtapparat.

RUSLANDS BESTEMMELSER

FOR ANVENDELSE AF

KERNEVÅBEN

Det fremgår af Ruslands militærdoktrin

fra 2014 og Ruslands doktrin for anven-

delse af kernevåben fra 2020, at Rusland

kan anvende kernevåben under fire

mulige betingelser, nemlig i tilfælde af:

■

Troværdige oplysninger om affyring

af ballistiske missiler mod Rusland

eller dets allieredes territorium.

■

Modstanderens anvendelse af

kernevåben eller andre masseøde-

læggelsesvåben mod russisk og/eller

allieredes territorium.

■

Aktioner fra modstanderens

side rettet mod Ruslands kritiske

statslige eller militære objekter, hvis

udslettelse vil medføre ødelæggelse

af landets mulighed for at svare igen

med kernevåben.

■

Aggression mod Rusland med

anvendelse af konventionelle våben,

således at selve statens overlevelse

er truet.

Putin vil sandsynligvis forblive Ruslands leder

Ruslands politiske kurs vil med stor sandsynlighed for-

blive uændret på langt sigt, dvs. i et tiårigt perspektiv,

og præsident Putin vil sandsynligvis forblive Ruslands

leder på kort til mellemlangt sigt.

Det er sandsynligt, at krigens udvikling og de belast-

ninger, den vil påføre det civile samfund, vil føre til

voksende skepsis og utilfredshed med landets poli-

tiske ledelse i dele af den russiske befolkning. Det er

dog usandsynligt, at der på kort til mellemlangt sigt vil

opstå en civil opposition uden for magteliten, der har

styrke til at kunne true Putin og magteliten.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

”Siloviki’erne” og deres magtapparat er blevet markant

mere villige til at udøve deres magt over samfundet.

Det har bidraget til, at det russiske regime er blevet

endnu mere autokratisk og undertrykkende. Myndighe-

derne slår hårdt ned på politisk aktivitet, der går imod

den officielle linje.

Ruslands ledelse fører en massiv propagandakam-

pagne i landets statskontrollerede medier med et

stærkt anti-vestligt indhold, der skal legitimere krigen.

Propagandaen påstår, at det er Vesten, der har startet

krigen i Ukraine, og at Vesten har indsat et nynazistisk

styre i Ukraine for at bruge det i kampen mod Rusland.

Propagandaen bliver accepteret i brede dele af befolk-

ningen, som i forvejen bakker op om krigen i Ukraine og

det anti-vestlige verdenssyn.

Vestens sanktioner og udenlandske virksomheders ud-

bredte selvsanktionering har allerede skadet Ruslands

økonomi væsentligt. Russiske myndigheders indgreb

over for udenlandske virksomheder har derudover

i vidt omfang undermineret troen på, at Rusland er

et attraktivt sted at investere. Ruslands økonomi vil

derfor i de kommende år være præget af tilbagegang

og faldende aktivitet. Det vil samlet føre til, at Ruslands

økonomi vil bevæge sig i retning af mindre markeds-

økonomi, mere statsstyring og større isolation fra

verdensøkonomien.

Rusland vil med stor sandsynlighed fortsat prioritere

udgifter til de væbnede styrker og det øvrige magt-

apparat højere end statslige udgifter til civil velfærd.

Tilbagegangen i økonomien vil derfor betyde, at Rus-

lands befolkning får ringere økonomiske levevilkår i de

kommende år, men det er stadig mindre sandsynligt, at

det vil fremkalde politisk og social uro i et omfang, der

vil kunne true Putin og magteliten.

Indtægter fra eksport af olie, olieprodukter og gas er i

høj grad med til at reducere problemerne for Ruslands

økonomi. Ruslands energieksport får dog stadig

vanskeligere vilkår, i takt med at de europæiske lande

reducerer deres afhængighed af energi fra Rusland.

Vestens sanktioner skader også Ruslands produkti-

onsapparat, herunder evnen til at producere moderne

våbensystemer. Rusland forsøger derfor hele tiden at

finde veje til at omgå sanktioner på f.eks. teknologi.

Ruslands ledelse forsøger også at modvirke langvarige

skader på økonomien gennem nationale initiativer, der

skal afbøde sanktionernes effekt. Det er dog mindre

sandsynligt, at disse initiativer i stort omfang kan

afhjælpe de problemer, som sanktionerne skaber for

Rusland.

Vestens sanktioner og

udenlandske virksomheders

udbredte selvsanktionering

har allerede skadet Ruslands

økonomi væsentligt.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

HVEM ER ”SILOVIKI’ERNE”?

Selv om begrebet ”siloviki” kan bruges om alle personer i Rusland med en

baggrund i magtapparatet, anvendes det først og fremmest om cheferne for

de russiske myndigheder, der understøtter præsident Putins magtposition.

De helt centrale skikkelser er:

NIKOLAY PATRUSHEV

Sekretæren for

Ruslands Sikkerhedsråd

ALEKSANDER BORTNIKOV

Chefen for den Føderale

Sikkerhedstjeneste, FSB

SERGEY NARYSHKIN

Chefen for Udenrigs-

efterretningstjenesten, SVR

VLADIMIR PUTIN

Ruslands præsident

ALEKSANDER BASTRYKIN

Chefen for den Føderale

Efterforskningskomité, FSK

VIKTOR ZOLOTOV

Chefen for Ruslands

Nationalgarde, RG

SERGEY SHOYGU

Forsvarsministeren

VALERIY GERASIMOV

Chefen for Ruslands Generalstab

Alle de centrale ”siloviki’er” er medlemmer af Ruslands Sikkerhedsråd, der sammen med

Ruslands præsidentadministration udgør Putins vigtigste udøvende magtorganer.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TEMA

PÅVIRKNING

Begrebet påvirkning dækker over en række forskelligar-

tede aktiviteter, der sigter mod at påvirke befolkninger

og beslutningstageres opfattelser og beslutningspro-

cesser. Påvirkning er et udenrigspolitisk virkemiddel,

som lande kan bruge til at skabe bedre betingelser for

deres udenrigspolitik.

Rusland udgør den alvorligste udfordring for Vesten,

hvad påvirkning angår. Landet forsøger især at bruge

påvirkning til at øge skellene blandt NATO’s og EU’s

medlemslande for på den måde at underminere Ve-

stens evne til at handle samlet over for Rusland.

Kinas påvirkningsaktiviteter sigter primært mod at

fremstille landet som en ansvarlig stormagt og påvirke

det internationale syn på højt prioriterede emner som

Taiwan, Hongkong, Xinjiang-provinsen og Tibet. Kina er

også i stand til at gennemføre kampagner tilsvarende

russiske påvirkningskampagner med bevidst anvendel-

se af desinformation og anvendelse af falske profiler.

Påvirkningskampagner antager forskellig karakter alt

efter deres specifikke formål.

I nogle tilfælde er det langsigtede kampagner, hvor

formålet er at udbrede en række budskaber til dele af

befolkningen i et specifikt land eller til det internationa-

le samfund generelt. Det kan bl.a. ske gennem netværk

af politikere eller meningsdannere i Vesten, hvoraf

nogle er klar over, hvilken rolle de spiller, mens andre

ikke er det.

Særligt Rusland gennemfører også kampagner,

som skal opnå et specifikt mål, typisk i forbindelse

med en valghandling i et andet land. Et af de mest

kendte eksempler er hack og læk-cyberangrebet mod

Demokraternes Nationale Komité, der blev udført i for-

bindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Amerikanske myndigheder anklagede Rusland for at

stå bag angrebet.

Endelig udfører Rusland og Kina ad hoc-operationer,

hvor de udnytter pludseligt opståede muligheder for

med begrænsede midler at fremme deres sag eller

at afværge international kritik. Rusland spredte for

eksempel bevidst fejlagtige oplysninger om drabene på

civile i Bucha nær Kyiv i april 2022 via statskontrollere-

de medier.

Kinesiske myndigheder har i forbindelse med CO-

VID-19 bl.a. forsøgt at fremme en falsk fortælling om,

at virussen skulle stamme fra amerikanske laboratorier

i tidligere sovjetlande. Denne historie bygger videre på

russisk desinformation.

For både Rusland og Kina er deres respektive nationale

mindretal i udlandet et væsentligt mål for påvirknings-

aktiviteterne. Lande, der har en stor diaspora, er derfor

mere udsat for påvirkningsaktiviteter. Kinas Kommu-

nistparti understøtter bl.a. organisationer for forskere

og studerende af kinesisk oprindelse med henblik

på at styre dem og udbrede partiets syn på verden.

Rusland forsøger at bruge russisktalende mindretal i

eksempelvis de baltiske lande til at påvirke landenes

kurs over for Rusland.

De russiske og muligvis også kinesiske efterretnings-

tjenester spiller en stor rolle i at planlægge og gen-

nemføre påvirkningskampagner. Tjenesterne og andre

aktører, der udfører påvirkningsaktiviteter, forfiner

løbende deres metoder. Eksempelvis forbedrer de brug-

en af falske konti til at udbrede falske nyhedshistorier.

De bruger dog fortsat også traditionelle metoder,

såsom personlige kontakter til beslutningstagere i

Vesten og støtte til politiske partier, til at fremme deres

interesser.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

MÅL

PÅVIRKNING AF ANDRE LANDES

BEFOLKNINGER OG LEDERE

DOMÆNE

INTERNETTET

FYSISKE VERDEN

MIDLER

KU N STGR Æ S

Falske sociale

medieprofiler spreder

budskaber.

ORGA NI S ATION E R

OG PA RTIE R

Skjult økonomisk og

diplomatisk støtte til

organisationer eller

politiske partier.

H ACK OG L Æ K

PE RS ON LIGE N E T VÆ RK

Statslige hackere lækker

sensitivt materiale op til

eksempelvis et valg.

Udnyttelse af personlige

netværk blandt udenland-

ske beslutningstagere.

FORSTÆ RK E RE

Udenlandske statsborgere

spreder budskaber på

sociale medier mod beta-

ling eller andre ydelser.

N Y H E DS M E DIE R

E KS PE RTE R

Skjult finansiering af

nyhedsmedier, der under-

støtter et lands narrativer.

Samarbejde med “neutra-

le” eksperter i udlandet,

der fremmer et lands sag.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TEMA

SPIONAGE

En lang række stater bruger spionage som middel til

at opnå viden om sensitive forhold i andre lande. Sta-

terne bruger traditionelle metoder til spionage, f.eks.

hvervning af kilder og aflytning af kommunikation,

ligesom de i vid udstrækning bruger cyberspionage

til at opnå deres mål. Selv om metoderne varierer, er

formålet oftest det samme. Spionagen skal således

fremme egne politiske, økonomiske og strategiske in-

teresser, f.eks. inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik

og udvikling af egne industrier og sektorer.

Danmark er også mål for fremmede staters spio-

nage. Særligt Rusland og Kina spionerer aktivt mod

Danmark. Spionagen retter sig mod en bred vifte af

områder. Det gælder både strategiske emner, f.eks. po-

litiske beslutningsprocesser og udvikling af teknologi,

og emner, der kan have en operativ eller taktisk værdi i

en potentiel militær konflikt, f.eks. Danmarks militære

kapaciteter og kritiske infrastruktur.

Spionage kan bl.a. give Rusland og Kina indblik i danske

udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger i relation

til krigen i Ukraine og samarbejdet i EU og NATO.

Konkurrencen mellem stormagterne øger også truslen

fra spionage mod Færøerne og Grønland. Fremmede

stater spionerer mod bl.a. myndigheder, forskning,

transport og søfart i Arktis. Både Danmark, Færøerne

og Grønland vil bl.a. på grund af deres rolle i Arktis

også i fremtiden være mål for spionage.

DEN ÅRLIGE VURDERING

AF SPIONAGETRUSLEN

MOD DANMARK

Truslen fra fremmede staters efterret-

ningsvirksomhed mod Danmark bliver

beskrevet i

Vurdering af spionagetruslen

mod Danmark,

som udgives af PET.

I den seneste vurdering fra 2022 skriver

PET, at der er en specifik og vedvarende

trussel fra fremmede staters efterret-

ningsvirksomhed i Danmark.

Vurderingen omfatter truslen fra frem-

mede staters efterretningsvirksomhed

mod Danmark, dvs. spionage, påvirkning,

chikane, forsøg på ulovligt at anskaffe

produkter, teknologi og viden samt i helt

særlige tilfælde likvideringsforsøg.

Vurdering af spionagetruslen mod Dan-

mark

kan findes på PET’s hjemmeside:

www.pet.dk

Rusland bruger spionage som forberedelse på en

konflikt med NATO

Et af hovedformålene med Ruslands spionage mod

Danmark er at forberede sig på en eventuel militær

konflikt med NATO. I den forbindelse vil Danmark

skulle understøtte NATO’s fremførsel af forstærkninger

til konflikten. Samtidig spionerer Rusland mod dansk

industri for at mindske NATO’s teknologiske overlegen-

hed og dermed styrke sin egen globale magtposition.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Med Vestens reaktioner på invasionen af Ukraine har

spionagen fortsat en meget høj prioritet for Rusland.

Rusland vil også bruge sine efterretningstjenesters

midler til at omgå vestlige sanktioner mod russisk

militær-teknologisk udvikling.

Spionage kan desuden give Rusland adgang til kritisk

infrastruktur, som Rusland kan forsøge at ødelægge

eller forstyrre bl.a. i tilfælde af en eskalerende konflikt.

Den 5. april 2022 udviste Danmark 15 russiske efter-

retningsofficerer, der var udstationeret på den russiske

ambassade i København. Efterretningsofficererne

bedrev spionage på dansk jord og arbejdede under

diplomatisk dække. Udvisningen af efterretningsoffice-

rerne betyder dog ikke, at den russiske spionage mod

Danmark er ophørt. De russiske efterretningstjenester

var sandsynligvis forberedt på, at de diplomatiske

relationer til Vesten kunne blive forværret, og at deres

efterretningsofficerer under diplomatisk dække risi-

kerede at blive udvist. Det er sandsynligt at Rusland

prøver at kompensere for udvisningen ved at bruge

andre metoder til spionage.

Når der er øget konkurrence mellem statslige aktører,

vil rivaliserende stater i højere grad forsøge at stjæle

viden gennem spionage, ikke mindst cyberspionage.

Derfor vil Rusland og Kina sandsynligvis udvikle deres

cyberkapaciteter yderligere og bl.a. bruge dem til at

spionere mod Danmark.

Flere regionale aktører i bl.a. Asien, Mellemøsten

og Latinamerika udfører også cyberspionage. Disse

aktører anvender hovedsageligt deres kapaciteter mod

rivaliserende stater i deres nærområde, men en del af

dem overvåger også personer og organisationer, der er

regimekritiske, eller som på anden vis bliver opfattet

som en trussel.

VESTLIGE LANDE ANKLAGER

KINA FOR CYBERSPIONAGE

Flere vestlige lande har offentligt ankla-

get Kina for at stå bag cyberspionage.

Med anklagerne har landene forsøgt

at lægge et politisk pres på Kina for at

standse spionagen.

I juli 2022 anklagede belgiske myndighe-

der eksempelvis flere kinesiske hacker-

grupper for at stå bag cyberangreb mod

det belgiske forsvarsministerium og det

belgiske indenrigsministerium.

I juli 2022 udgav den britiske sikkerheds-

tjeneste, MI5, og det amerikanske FBI en

fælleserklæring, hvor de advarede myn-

digheder og offentligheden mod Kinas

tiltagende brug af cyberspionage.

Amerikanske myndigheder har siden

2014 offentliggjort flere anklageskrifter,

hvor de har beskrevet konkrete eksem-

pler på kinesisk cyberspionage og ankla-

get navngivne kinesere for at stå bag.

Russisk og kinesisk cyberspionage udgør en

betydelig trussel

En af metoderne til spionage er cyberspionage. Cy-

berspionage kræver typisk ikke, at hackeren befinder

sig fysisk i nærheden af målet. Derfor er det også et

værktøj, der er mindre synligt og risikabelt end for ek-

sempel menneskelige kilder. Samtidig kan målrettet og

succesfuld cyberspionage give hackere adgang til store

mængder af sensitiv information på én gang.

Både Rusland og Kina har meget væsentlige kapaci-

teter til at udføre cyberspionage og forsøger fortsat

aktivt at bruge cyberspionage mod myndigheder og

virksomheder i Danmark. Begge lande udgør derfor en

betydelig cybertrussel mod Danmark.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

EU RO PA , U S A M . FL .

RUSSISKE MISSILER INDEHOLDER

VESTLIG TEKNOLOGI

Mange af Ruslands avancerede våben-

systemer, herunder bl.a. langtrækkende

missilsystemer, indeholder højteknologiske

komponenter af vestlig oprindelse, som er

importeret på trods af eksportkontrol.

IM PORT A F TE K NOLOGI S K E KOM PON E NTE R

TIL MILITÆ RE FORM Å L S K E R I NOGE N

GR A D PÅ TRODS A F E KS PORTKONTROL

OG S A N K TION E R

RU S L A N D

LE V E RING A F

MILITÆ RE DRON E R

S PRE DNING A F H Å N DVÅ B E N ,

S PR Æ NGSTOF M V. TIL

K RIMIN E LLE I EU ROPA

U K R A IN E

K AS A K H STA N

A F TA LE OM PRODU K TION

A F T Y RKI S K E DRON E R

OG U DV E KS LING A F

MOTORTE K NOLOGI

T Y RKIE T

A F TA LE OM PRODU K TION

A F T Y RKI S K E DRON E R

IR A N

SPREDNING AF DRONER

TIL MILITÆRE FORMÅL

Tyrkiet har aftaler med Ukraine

og Kasakhstan om produktion

af tyrkiske droner i de to lande.

Aftalen med Ukraine giver Tyrkiet

adgang til ukrainsk motorteknologi.

Den teknologi har Tyrkiet brug for,

da vestlige sanktioner og restrik-

tioner på eksportlicenser for bl.a.

motorer har gjort det svært for Tyr-

kiet at sælge flere andre af deres

våbensystemer til tredjelande.

SPREDNING AF

VÅBENSYSTEMER

Iran eksporterer militære droner,

missilteknologi og "knowhow" til

flere forskellige statslige og ikke-

statslige aktører i Mellemøsten,

herunder i Yemen, Irak, Libanon og

Syrien.

E KS PORT A F MI S S IL-

OG DRON E TE K NOLOGI

STAT S LIGE OG

IK K E- STAT S LIGE

REGION A LE A K TØRE R

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TEMA

VÅBENSPREDNING

Flere aktører vil få bedre adgang til moderne våben-

teknologi, fordi krige og væbnede konflikter bidrager

til det, og fordi teknologierne generelt bliver mere

udbredte.

Vestlige lande har vanskeligt ved at håndhæve

sanktioner og eksportkontrol for højteknologiske

komponenter, som både anvendes til militære og civile

formål. Det gælder bl.a. for mikrochips, sensor- og

droneteknologi. Mange af de missiler, som Rusland

har brugt i krigen mod Ukraine, har f.eks. vist sig at

indeholde højteknologiske komponenter af vestlig op-

rindelse, som det ikke har været tilladt at eksportere til

Ruslands militærindustri. Det er muligt, at eksempelvis

Iran vil hjælpe Rusland med at erhverve komplette eller

komponenter til avancerede våben som missiler eller

luftforsvar.

Ikke siden krigene på Balkan i 1990’erne har så mange

– også moderne og vestligt producerede – våben været

i omløb og brugt i en krig i Europa som under krigen i

Ukraine. Ruslands krig mod Ukraine medfører derfor

en risiko for utilsigtet spredning af vestlige moderne

våbensystemer, som er blevet doneret til Ukraine.

Spredning af mindre våben og anden teknologi fra

krigen i Ukraine kan skabe sikkerhedsudfordringer i

Europa på længere sigt. Det gælder f.eks. håndvåben,

sprængstoffer, mandbårne antiluftmissiler og pan-

serværnsvåben. Indtil videre er det dog kun set med

materiel, der er faldet i hænderne på russiske styrker.

Det er sandsynligt, at kriminelle netværk i og nær Euro-

pa vil forsøge at anskaffe sig våben fra krigen med hen-

blik på videresalg. Det kan øge udbuddet af våben på

de kriminelle markeder i og nær Europa og potentielt

give terrorister adgang til flere og nyere våbentyper.

Der er stor interesse globalt for bevæbnede droner.

Det gælder også blandt udviklingslande, fordi dronerne

er relativt billige, hvilket yderligere bidrager til sprednin-

gen af våben. Blandt andet Tyrkiet eksporterer f.eks. i

stigende grad bevæbnede droner. Tyrkiet søger at ud-

vide sit salg af især de velkendte Bayraktar TB2-droner

til lande i Centralasien, Europa, Mellemøsten og Afrika.

Det er usandsynligt, at dette salg er forbundet med

samme restriktive krav om garantier mod spredning,

som dem vestlige lande typisk stiller.

Iran leverer droner til Ruslands krig i Ukraine, og Iran vil

sandsynligvis fortsat hjælpe statslige og ikke-statslige

aktører – særligt i Mellemøsten – med at erhverve eller

fremstille militære droner. Iran har de seneste år bidra-

get afgørende til at etablere dronefabrikker i bl.a. Ye-

men, Venezuela og Tadsjikistan. Iran og Irans partnere

vil i stigende omfang bruge droner som angrebsvåben,

fordi dronerne er fleksible, billige og svære at spore.

Det vil betyde en øget trussel mod og indskrænkning af

vestlige militære styrkers evne til at operere i regionen.

IRANS SHAHED 136-DRONE

Irans leverancer til Rusland om-

fatter bl.a. ”kamikazedroner”,

som er billige, men effektive

envejs-angrebsdroner.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

RUSLAND

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Vishnu Mohanan, unsplash.com

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

CYBERTRUSLEN

KONSEKVENSERNE

BLIVER STØRRE

Cyberkriminalitet og cyberspionage udgør alvorlige trusler mod

det danske samfund, men de kommer forskelligt til udtryk og har

forskellige konsekvenser. Konsekvenserne af cyberangreb vil sand-

synligvis blive alvorligere i fremtiden. Cyberaktivister blander sig i

internationale konflikter og kan bidrage til at forværre dem.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

CYBERTRUSLEN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

De alvorligste cybertrusler mod Danmark kommer

fra russisk og kinesisk cyberspionage og fra cyberkri-

minalitet udført af organiserede kriminelle netværk i

udlandet.

Konsekvenserne af cyberkriminalitet er ofte umid-

delbart synlige og håndgribelige for ofrene. Nogle

kriminelle forsøger endda at misbruge offentlighedens

opmærksomhed til at lægge yderligere pres på ofrene

for at få dem til at betale løsesum. Mens afpresning i

forbindelse med ransomware-angreb tidligere typisk

foregik mellem ofre og gerningsmænd i det skjulte,

bruger kriminelle netværk nu ofte særlige hjemmesider

til at vise offentligheden, hvem de har ramt. Samtidig

truer de med at lække følsomme oplysninger stjålet i

forbindelse med angrebene.

DEN ÅRLIGE VURDERING AF

CYBERTRUSLEN MOD DANMARK

Truslen fra cyberangreb er uddybet i Cen-

ter for Cybersikkerheds (CFCS’) årlige

nationale trusselsvurdering

Cybertruslen

mod Danmark.

Her bliver truslen fra

cyberangreb, der understøtter en bred

vifte af formål, vurderet, og de forskellige

truslers nuancer bliver beskrevet mere

indgående.

I den seneste vurdering fra 2022 skriver

CFCS, at truslerne fra cyberspionage og

cyberkriminalitet begge er på det højeste

niveau:

MEGET HØJT.

Det er de mest

aktive cybertrusler mod Danmark.

Truslen fra cyberaktivisme er

MIDDEL.

Særligt Ruslands invasion af Ukraine har

medført en øget aktivitet i de cyberakti-

vistiske miljøer. Truslen fra destruktive cy-

berangreb er

LAV.

Truslen fra cyberterror

er på det lavest mulige niveau:

INGEN.

Trusselsvurderingen

Cybertruslen

mod Danmark

kan findes på CFCS’

hjemmeside:

www.cfcs.dk

Hackere, der udfører cyberspionage, forsøger derimod

at operere uden at blive opdaget. Cyberspionage bliver

oftest udført af stater med betydelige ressourcer og

evner. Staterne anvender disse ressourcer målrettet

for at få adgang til sensitiv og værdifuld viden, som

danske myndigheder og virksomheder ønsker at

beskytte.

Ved at forblive skjulte kan de fremmede staters

hackere udnytte kompromitterede adgange til at skaffe

informationer over lang tid. Selv om cyberspionage

derfor typisk medfører mindre synlige konsekvenser

end cyberkriminalitet, kan spionagen have alvorlige

økonomiske, diplomatiske og sikkerhedspolitiske kon-

sekvenser for det danske samfund.

Stater bruger ikke kun cyberspionage til at få adgang til

sensitiv og værdifuld viden. Cyberspionage bliver også

brugt til at forberede destruktive cyberangreb, der

f.eks. vil kunne iværksættes i tilfælde af en eskaleren-

de krise eller krig, som det er sket i Ukraine.

Destruktive cyberangreb kan have meget alvorlige kon-

sekvenser, men stater er indtil videre forsigtige med at

bruge dem uden for konfliktområder.

Konsekvenserne af cyberangreb vil sandsynligvis

blive alvorligere i fremtiden

Den fortsatte teknologiske udvikling og digitalisering

øger vores samfunds sårbarhed over for cyberangreb.

Den øgede sammensmeltning af det digitale og fysiske

domæne betyder, at konsekvenserne af succesfulde

cyberangreb fra både stater og kriminelle sandsynligvis

vil blive mere alvorlige og omfattende.

Ud over den øgede digitalisering bidrager andre tekno-

logiske tendenser også til, at nye sårbarheder opstår i

et endnu højere tempo end tidligere. Sådanne tenden-

ser er f.eks. øget kompleksitet i it-netværk, et stigende

antal enheder, der kobles til internettet, og stadig mere

komplekse leverandørkæder.

Både cyberkriminelle netværk og statsstøttede hacke-

re er i dag ressourcestærke aktører, og de vil fortsat

udvikle deres kapaciteter i fremtiden. Begge typer af

hackere er hurtige til at udnytte nye sårbarheder og

angrebsvinkler og finde nye måder at hacke på.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Den teknologiske udvikling kan dog også skabe løs-

ninger, der øger cybersikkerheden. Det er i de seneste

år bl.a. kommet til udtryk i bedre beskyttelse af data

og netværk gennem øget brug af kryptering og bedre

adgangsbeskyttelse.

Cyberkriminelle er som udgangspunkt

opportunistiske, apolitiske og økonomisk

motiverede

Kriminelle hackere styrker til stadighed deres ka-

paciteter. Det skyldes bl.a., at værktøjer til hacking

løbende bliver udviklet, delt og handlet. Samtidig vil de

cyberkriminelle fortsætte med at organisere sig i lighed

med klassiske produktionsvirksomheder, der udnytter

specialiserede leverandører og arbejdsdeling til at

arbejde mere effektivt. Cyberkriminalitet er i dag en

milliardindustri, og det vil den også være på langt sigt.

Cyberkriminelle vil derfor fortsat være i stand til at

rette alvorlige angreb mod privatpersoner, virksomhe-

der og myndigheder i Danmark. Selv om metoderne vil

variere over tid, vil det altoverskyggende mål være at

berige sig gennem forskellige former for cyberangreb,

der involverer tyveri, bedrageri eller afpresning.

De cyberkriminelle grupper er i langt de fleste tilfælde

motiveret af økonomi og kun meget sjældent af ideo-

logi. De afvejer kontinuerligt de mulige risici op mod

de potentielle gevinster ved et givent angreb eller sam-

arbejde. Hvis en ransomware-type, et hackerforum, et

offer eller et samarbejde er for risikofyldt, skifter de

denne del af deres kriminelle aktiviteter ud og erstatter

den med en ny.

Støtteerklæringen fra netværket bag Conti udløste

modreaktioner i det kriminelle miljø, hvor flere grupper

understregede, at de var apolitiske og ikke ville vælge

side i den aktuelle krig. Desuden blev bl.a. sourceko-

den til Conti-ransomwaren lækket til offentligheden,

sandsynligvis som en reaktion på gruppens støtte til

den russiske regering. I løbet af foråret 2022 faldt

antallet af nye ofre for Conti. Det skyldes bl.a., at det

kriminelle netværk bag Conti-gruppen gennemgik

en større omstrukturering, hvor de nedlagde deres

infrastruktur.

Sagen viser, at selv om flere organiserede kriminelle

hackernetværk har rødder i Rusland og andre tidligere

sovjetlande, samarbejder de også på tværs af lan-

degrænser. Politiske udtalelser indebærer derfor en

risiko for konflikter internt i det kriminelle miljø, der

kan svække mulighederne for at samarbejde og tjene

penge på cyberkriminalitet.

Cyberaktivister blander sig i internationale

konflikter

Mens kriminelle hackere typisk er apolitiske og udfører

cyberangreb for at berige sig, er cyberaktivister i høj

grad villige til at blande sig i konflikter, herunder krigen

i Ukraine.

Både cyberaktivister, der sympatiserer med Ukraine,

og cyberaktivister, der sympatiserer med Rusland, har

i kølvandet på krigen udført et stort antal cyberangreb.

Angrebene var indledningsvist rettet mod Rusland,

Ukraine og Belarus. Senere ramte angrebene også

NATO-lande som Norge, Litauen, Rumænien, Estland og

Tjekkiet. De fleste af angrebene har været kortvarige

forstyrrende overbelastningsangreb.

Selv om aktivister som udgangspunkt er ikke-statslige

aktører, kan der være forbindelser mellem nogle aktivi-

ster og forskellige landes myndigheder.

Den mulige tilknytning mellem cyberaktivister og frem-

mede stater og hyppigheden i cyberaktivistiske angreb

på tværs af landegrænser skaber en gråzone, der kan

sprede og forværre konflikter. Det kan eksempelvis

ske, hvis angrebene får en ødelæggende effekt eller

forstyrrer kritisk infrastruktur.

Ruslands invasion har ikke ændret fokus på

berigelse

Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, var der udbredt

bekymring for, at russiske kriminelle hackere ville

udføre politisk motiverede cyberangreb til støtte

for Rusland. Det skabte derfor opmærksomhed i

it-sikkerhedskredse, da det kriminelle netværk bag

ransomwaren Conti kort efter Ruslands invasion

udsendte en støtteerklæring til den russiske regering.

Conti var på det tidspunkt en af de mest anvendte

ransomware i verdenen.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

CYBERTRUSLEN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

ARKTIS

MERE USTABILE SIKKERHEDS-

POLITISKE FORHOLD

Krigen i Ukraine vil påvirke udviklingen i Arktis. Rusland vil blive stadig mere af-

hængigt af Kina politisk og økonomisk. Derfor kan Rusland blive nødt til at give

Kina øget indflydelse og adgang til ressourcer og søruter i Arktis. Trods store tab i

Ukraine fastholder Rusland sin militære styrkeposition i Arktis. Rusland vil stadig

forsøge at holde sikkerhedspolitiske spændinger ude af Arktis, men den skær-

pede konflikt mellem Rusland og Vesten vil sandsynligvis give et mere ustabilt

sikkerhedspolitisk klima. Det vil også påvirke Kongeriget Danmark, som kan blive

udsat for russiske forsøg på at skabe splid internt og i forholdet til USA.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Dansk orlogsfartøj ved Grønland.

NJphoto / Alamy Stock Photo

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

ARKTIS

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Den spændte situation mellem Rusland og Vesten

vil også ramme Arktis, og det vil medføre øget militær

tilstedeværelse i regionen. Det er sandsynligt, at Rus-

land fortsat vil forsøge at holde de sikkerhedspolitiske

spændinger ude af Arktis, men det kan blive vanske-

ligere. Et Rusland, der både økonomisk og militært

er isoleret fra de øvrige arktiske stater, vil blive mere

afhængigt af Kina og vil derfor have vanskeligere ved at

afvise øget samarbejde med Kina. Det vil sandsynligvis

skabe et mere ustabilt sikkerhedspolitisk klima i

Arktis, hvilket yderligere vil komplicere stormagtsspillet

mellem Rusland, Kina og USA i Arktis.

Krigen i Ukraine vil ikke ændre Ruslands strategiske

mål i Arktis, som også på langt sigt vil have stor betyd-

ning for Rusland både økonomisk og sikkerhedspoli-

tisk. For Rusland har Arktis kun i begrænset omfang

været påvirket af invasionen af Ukraine, og krigen har

grundlæggende ikke ændret Ruslands position som

den førende militære magt i regionen og heller ikke ni-

veauet for Ruslands militære aktiviteter i Arktis. De af-

ledte økonomiske, politiske og militære konsekvenser

af krigen vil dog begrænse Ruslands muligheder for at

opnå sine mål i regionen. Desuden er det sandsynligt,

at Sveriges og især Finlands kommende medlemskab

af NATO vil påvirke Ruslands trusselsopfattelse i Arktis.

Ruslands mål i Arktis er uændrede, men spillet har

ændret sig

Rusland vil fortsat søge at udnytte regionens naturres-

sourcer, styrke overvågning og kontrol af sit arktiske

territorium, beskytte sin regionale militære styrkepo-

sition og sikre Ruslands deltagelse i beslutningspro-

cesser og regeldannelse i Arktis. Desuden befinder

en væsentlig del af Ruslands ballistiske missilubåde

sig i Arktis. Det er en afgørende prioritet for Rusland

at beskytte missilubådene, da de udgør en nuklear

gengældelseskapacitet.

De forværrede sikkerhedspolitiske spændinger mellem

Rusland og Vesten kan føre til øget vestligt fokus og

militær tilstedeværelse i Arktis, som kan udfordre

Ruslands rolle og regionale militære styrkeposition.

Desuden vil et svensk og især finsk NATO-medlemskab

ændre den militære magtbalance i regionen.

Vesten har udelukket Rusland fra internationalt samar-

bejde i Arktis. Rusland er samtidig underlagt et strengt

sanktionsregime, som bl.a. begrænser mulighederne

for at optage lån og tiltrække udenlandske investerin-

ger samt udenlandsk ekspertise og teknologi.

Det er derfor muligt, at Rusland vil bruge mere offen-

sive midler end tidligere med det formål at sikre sin

indflydelse og sine interesser i regionen. Rusland har

kapaciteter til at gennemføre aggressivt prægede

aktiviteter som f.eks. at flyve tæt forbi vestlige flåde-

fartøjer, at simulere angreb på vestlige skibe og fly, at

gennemføre flyvninger med strategiske bombefly nær

de vestlige arktiske stater eller over Nordpolen og at

gennemføre offensive efterretningsoperationer.

Ruslands muligheder for at nå sine mål, ved bl.a. at

tiltrække investeringer og undgå øget vestlig militær

tilstedeværelse, er større, hvis regionen er kendetegnet

ved lav spænding. Det er derfor meget sandsynligt, at

Rusland ønsker at genoptage det internationale samar-

bejde i Arktis, hvis muligheden opstår. Indtil videre har

Rusland også været tilbageholdende i sine reaktioner

og i sin retorik over for de diplomatiske skridt, som

Vesten har taget i Arktis. Rusland omtaler stadig Arktis

som et område med lav spænding og samarbejde.

Kina ønsker adgang til arktiske ressourcer og

søruter

Kinas interesser i Arktis er langsigtede og fokuserer på

at opnå adgang til energi, råstoffer og søtransportruter

samt at markere Kinas status som global stormagt.

Landets konkrete aktiviteter i regionen er dog fortsat

begrænsede. Det skyldes hovedsageligt, at Kina ikke

har en arktisk kystlinje. Kina er derfor afhængigt af

samarbejde med kyststaterne, når det kommer til

eksempelvis forskning eller blot passage gennem

isdækkede arktiske farvande.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Kina arbejder på at få større indflydelse på arktiske

anliggender for at fremme sine interesser. Derfor

prioriterer landet at gøre sig relevant som en legitim

aktør i forskellige arktiske samarbejdsfora. Kina er dog

opmærksom på, at ingen af de arktiske kysstater som

udgangspunkt ønsker, at landet får større indflydelse

på arktiske forhold. Kina søger derfor at gøre sig selv

til en attraktiv partner over for landene i Arktis ved at

tilbyde teknisk viden og finansiering af både kommer-

cielle projekter og forskningssamarbejde.

Kina har ud over kommercielle interesser også lang-

sigtede militærstrategiske interesser i Arktis, og Kina

ønsker sandsynligvis at opbygge en evne til at operere

militært i Arktis. Kinas militære aktiviteter i Arktis er

dog endnu begrænset til militær deltagelse i civilt

ledede forskningsekspeditioner. Disse kan bl.a. styrke

Kinas områdekendskab til Arktis og understøtte en

fremtidig militær tilstedeværelse.

KINESISKE SEJLRUTER

Sejlruterne i Arktis bliver mere attraktive for Kina, efterhånden

som der bliver mindre is i Det Arktiske Ocean. Ruterne gennem

Arktis er et alternativ til de traditionelle sejlruter og i mange

tilfælde væsentligt kortere.

GRØN L A N D

(DA N M A RK)

ISLAND

CA N A DA

USA

NORGE

SV E RIGE

FIN L A N D

RU S L A N D

S U EZ KANALE N

KIN A

Ruten fra Kina nord om

Rusland til de store havne

i Nordvesteuropa

Sejlruten syd om Asien og

gennem Malaccastrædet

og Suezkanalen

MALACCASTRÆ DET

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

ARKTIS

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

USA ser Arktis som en sikkerhedspolitisk

udfordring

USA ønsker fortsat at modvirke Ruslands militære

styrkeposition i Arktis og at imødegå Kinas ambition

om at få indflydelse og økonomisk fodfæste i regionen.

Ruslands invasion af Ukraine har hverken ændret eller

skærpet USA’s syn på Arktis som en sikkerhedsud-

fordring, og USA vil fortsætte sin planlagte gradvise

opbygning af kapaciteter i Arktis og tilskynde sine

allierede til det samme. Det vil med stor sandsynlighed

føre til øget vestlig opbygning af militære kapaciteter

og militær tilstedeværelse i regionen, og det er sand-

synligt, at Rusland vil forsøge at udbygge sine kapacite-

ter yderligere.

Et isoleret Rusland ønsker at tiltrække nye

økonomiske partnere til Arktis

Det er et prioriteret mål for Rusland at udnytte de

arktiske naturressourcer. Det er meget sandsynligt, at

regionens økonomiske betydning for Rusland vil stige

som følge af de økonomiske problemer, Rusland står

overfor.

Ruslands langsigtede plan om at udnytte de store

naturressourcer i den russiske del af Arktis kræver

udenlandske investeringer og udenlandsk teknologi.

Rusland har offentligt udtalt, at man har til hensigt at

diversificere udenlandske investeringer ved at tiltrække

nye økonomiske partnere til Arktis. Dette er dog blevet

endnu vanskeligere på grund af de sanktioner, som

er blevet indført efter invasionen af Ukraine. Mange

selskaber er bekymrede for risikoen for at blive ramt

af sanktioner, hvis de foretager investeringer i Rusland,

også selv om deres oprindelseslande ikke har indført

sanktioner mod Rusland. På kort sigt er det mest

realistiske partnerland derfor stadig Kina, men til dels

også Indien.

Forholdet mellem Rusland og Kina i Arktis vil finde

en ny balance

Rusland ønsker at bevare de arktiske staters sær-

status. Dog er Rusland nødt til at acceptere den

indflydelse, Kina opnår som investor, af hensyn til den

økonomiske udvikling i Ruslands arktiske områder.

Derudover er Rusland afhængigt af Kinas opbakning

som følge af det vestlige økonomiske og politiske pres

på Rusland.

Det anspændte forhold mellem Rusland og Vesten

havde allerede inden krigen i Ukraine ført til et tættere

samarbejde mellem Rusland og Kina, også i Arktis. Det-

te samarbejde kan blive endnu tættere, og Kinas rolle

som aftager af russiske energiressourcer er allerede

vokset.

Rusland vil bestræbe sig på at undgå at give Kina for

stor adgang i Arktis og at blive økonomisk afhængigt

af Kina. Et mere isoleret Rusland kan imidlertid blive

tvunget til at gå på kompromis og tilbyde Kina en større

adgang til Arktis end tidligere. Eksempelvis kan Rus-

land blive presset til at tillade Kina at investere i kritisk

infrastruktur eller give Kina øget adgang til sejlads

langs Den Nordlige Sørute for at få adgang til kinesiske

investeringer.

Rusland fastholder sin styrkeposition i Arktis

trods krigen i Ukraine

Rusland har de seneste år opbygget militære kapacite-

ter og opnået en militær styrkeposition i Arktis.

Ruslands militære aktiviteter i Arktis er overordnet

set ikke ændret på trods af omfattende tab i Ukraine.

Rusland gennemfører således stadig patruljesejladser

med ballistiske missilubåde.

Rusland kan på meget

kort tid deployere fly fra

russisk fastland til de

fremskudte luftbaser.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Mængden af tilstrækkeligt kvalificeret personel er dog

reduceret, fordi Rusland har flyttet meget personel fra

Arktis til krigen i Ukraine. Rusland fortsætter desuden

også med at udbygge og forbedre sine fremskudte luft-

baser nord for det russiske fastland. Disse baser giver

Rusland mulighed for en permanent tilstedeværelse,

hvorfra Rusland kan fastholde luftoverlegenhed langt

ud over Det Arktiske Ocean.

Ruslands militære opbygning i Arktis er defensivt mo-

tiveret, men rummer også væsentlige elementer, som

Rusland kan bruge offensivt i Det Arktiske Ocean og i

Nordatlanten. Rusland kan på meget kort tid deployere

fly fra russisk fastland til de fremskudte luftbaser.

Med de militære kapaciteter i Arktis vil Rusland i en

eskalerende krise kunne true vestlige orlogsskibe,

forsinke vestlige forstærkninger og ramme amerikan-

ske hangarskibe i Nordatlanten samt kritiske militære

installationer i Arktis.

Rusland vil opfatte Finlands forventede medlemskab

af NATO som en alvorlig forværring af Ruslands strate-

giske situation ikke bare i Østersøregionen, men også i

Arktis. Rusland er sandsynligvis bekymret for sin evne

til at forsvare og beskytte Murmansk-regionen og sine

missilubåde bevæbnet med kernevåben, som udgør en

central del af landets nukleare gengældelseskapacite-

ter. Rusland er allerede foruroliget over USA’s evne til

potentielt at udføre et overraskende angreb med præ-

cisionsvåben over Nordpolen. En forventet optagelse

af Finland i NATO betyder, at Rusland også vil skulle

forholde sig til NATO’s evne til at udføre et angreb fra

finsk territorium. Det skyldes, at Rusland sandsynligvis

vurderer, at et finsk NATO-medlemskab giver NATO mu-

lighed for at opmarchere flere og større landmilitære

enheder ved den finske grænse til Rusland end ved

den norske grænse til Rusland.

Rusland vil derfor sandsynligvis forsøge at udbygge

sine militære kapaciteter i regionen. Ruslands krig i

Ukraine reducerer dog på kort sigt landets evne til om-

fattende militær oprustning nær Finland. Det er derfor

sandsynligt, at Rusland vil give sin nukleare afskrækkel-

se en mere fremtrædende rolle i regionen.

AFGRÆNSNING AF

DEN ARKTISKE

KONTINENTALSOKKEL

De fem arktiske kyststater, Canada,

Kongeriget Danmark, Norge, Rusland og

USA, er enige om, at grænsedragninger i

regionen skal ske via international havret.

Fire ud af de fem lande har indgivet krav

til FN’s særlige Sokkelkommission.

Rusland var først til at indlevere et krav i

2001. Det blev opdateret i 2015 og igen i

2021. Det nuværende krav grænser helt

op til Grønlands eksklusive økonomiske

zone.

Subkommissionen, der behandler Rus-

lands krav, har i starten af 2022 udtalt, at

den snart forventer at give sit generelle

syn og sine konklusioner på Ruslands

krav. Efter mange års behandling er der

nu udsigt til, at Rusland vil få sin endelige

anbefaling inden for 12 måneder.

Sokkelkommissionen giver anbefalinger

på baggrund af indleverede data,

og anbefalinger kan godt overlappe.

Herefter er det op til de lande, der har

overlappende krav, at forhandle sig frem

til en løsning.

Kongeriget Danmark indsendte sit krav i

2014, og Canada indsendte et foreløbigt

krav i 2019. Det er muligt, at USA også vil

indgive et krav.

Der går sandsynligvis 7-9 år endnu, før

det danske krav bliver behandlet, og

endnu nogle år for Canada og derefter

eventuelt endnu nogle år for USA.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

ARKTIS

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TERRITORIELLE KRAV

Kortet viser omfanget af de arktiske kyststaters

territorielle krav i Det Arktiske Ocean.

Danmark

Rusland 2015

Rusland 2021

Grænsen for de eksklusive

økonomiske zoner

US A

RU S L A N D

CA N A DA

GRØN L A N D

(DA N M A RK)

NORGE

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Kongeriget skal agere i et mere

uforudsigeligt Arktis

Som følge af den russiske invasion af Ukraine er stort

set alt internationalt samarbejde i Arktis ophørt, sat

på pause eller fortsat på lavere blus uden russisk del-

tagelse. Kongeriget skal derfor agere i en region, hvor

den sikkerhedspolitiske særstatus, Arktis har haft som

et område med lav spænding, enten bliver omdefineret

eller ophører.

De syv vestlige arktiske stater skal bevare det fælles

fodslag i forhold til at håndtere Rusland i Arktis. De

syv arktiske stater har ikke nødvendigvis identiske

interesser på alle punkter i Arktis og kan derfor også

have forskellige ønsker i forhold til at interagere med

Rusland i regionen.

Rusland vil forsøge at udnytte disse uenigheder til at

skabe uro eller uenighed mellem og internt i de syv

lande om holdningen til Rusland i Arktis. Det er sand-

synligt, at Rusland vil bruge en fortælling om, at Vesten

skader det sårbare arktiske miljø og leveforholdene for

de arktiske indfødte folkeslag ved ikke at ville samar-

bejde med Rusland.

På samme måde kan Rusland forsøge at styrke sin

egen position ved at skabe splid internt i Kongeriget

og mellem Kongeriget og USA. Den skærpede konflikt

mellem Rusland og Vesten øger derfor risikoen for, at

Rusland vil iværksætte påvirkningsoperationer mod

Kongeriget.

Rusland vil være opmærksom på punkter, hvor Dan-

marks, Færøernes og Grønlands interesser i Arktis

måtte være forskellige. Det kunne eksempelvis være

forskellige tilgange til sanktioner mod Rusland, for-

skellige ønsker til genoptagelse af visse samarbejder

med Rusland og forskellige ønsker til vestlig militær

opbygning og tilstedeværelse i Kongeriget.

Rusland vil følge tæt med i implementeringen af

Danmarks arktiske kapacitetspakke og eventuelle

aktiviteter fra USA's eller NATO's side på Færøerne og

i Grønland. Rusland vil se enhver ny militær kapacitet

på Færøerne eller i Grønland som rettet mod Rusland.

Det er muligt, at Rusland vil sprede et narrativ om, at

Danmark bidrager til militariseringen af Arktis til skade

for regionens miljø og beboere.

Kina har i en årrække vist interesse for investeringer og

projekter i Grønland særligt inden for råstofudvinding

og infrastruktur. Ingen af disse er dog blevet realiseret

endnu, og kinesiske virksomheders involvering i Grøn-

land er fortsat begrænset. Kinas interesser i Arktis og

dermed også Grønland er imidlertid langsigtede, og

man vil fra kinesisk side sandsynligvis fortsat lede efter

muligheder for at investere i Grønland.

På grund af de tætte forbindelser mellem kinesiske

virksomheder og det politiske system i Kina er der sær-

lige risici forbundet med større kinesiske investeringer i

Grønland. Det skyldes den indvirkning, som større inve-

steringer vil have på et samfund af Grønlands størrelse.

Hertil kommer, at risikoen for politisk indblanding og

pression øges, når det drejer sig om investeringer i

strategiske ressourcer eller følsom infrastruktur.

RUSLAND OG ARKTISK RÅD

Den 3. marts 2022 vedtog de syv vestlige

medlemmer af Arktisk Råd, Canada, Kon-

geriget Danmark, Finland, Island, Norge,

Sverige og USA, en strategisk pause som

følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Den 8. juni udsendte de syv lande en fæl-

les erklæring om, at de ville genoptage

de dele af arbejdet i rådet, som Rusland

ikke deltager i.

Frem til foråret 2023 har Rusland

officielt formandskabet i Arktisk Råd.

Rusland har udtalt, at det vil fortsætte

det planlagte formandskab, men med et

nationalt fokus.

Ruslands reaktion på først den strategi-

ske pause og derefter den begrænsede

genoptagelse af arbejdet har været

relativt tilbageholdende og afventende.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

ARKTIS

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Kinas præsident, Xi Jinping.

Foto: Lintao Zhang/Getty Images

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

KINA

SPÆNDINGERNE I FORHOLDET

TIL VESTEN VOKSER

Kinas globale og regionale ambitioner vokser. Militært ønsker Kina at være den

dominerende regionale magt. Politisk vil Kina styrke sin indflydelse i internationale

organisationer og skabe alternativer til den regelbaserede verdensorden. Kinas sta-

dig større økonomiske vægt øger landets indflydelse globalt, og dets økonomiske

model udfordrer Vesten. Det samme gør Kinas målrettede indsats for at tilegne sig

vestlig teknologi og viden. Samtidig strammer Kommunistpartiet grebet om magten

internt i Kina. Konsekvensen af disse udviklinger er et forværret forhold til Vesten

og Danmark. Spændingerne øges yderligere af Kinas tætte samarbejde med Rus-

land, krigen i Ukraine og den tilspidsede situation omkring Taiwan.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

KINA

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Kina øger fortsat sin globale og regionale politiske,

militære og økonomiske magt og indflydelse. Kina

er på vej til at blive verdens største økonomi, og for

hovedparten af verdens lande er Kina nu den største

samhandelspartner. Den kinesiske ledelse ønsker,

at landet skal være Asiens leder og være ligeværdigt

med USA i det internationale hierarki. Det er Kinas

opfattelse, at USA forsøger at begrænse Kinas magt og

naturlige udvikling. Både USA og Kina søger at styrke

deres respektive samarbejdsrelationer med andre lan-

de for at stå så stærkt som muligt i en længerevarende

stormagtskonkurrence. Kinas globale ambitioner og

stigende indflydelse medvirker til at forværre spændin-

gerne med Vesten, herunder Danmark.

Situationen omkring Taiwan spidser til. Kina fastholder,

at Taiwan er en ubestridelig del af landet, og Kinas

leder, Xi Jinping, har udtalt, at genforening senest skal

finde sted i 2049. Befolkningen på Taiwan og den tai-

wanske regering lægger stadig større afstand til tanken

om genforening med Kina, og USA øger den politiske

og militære støtte til øen.

I hhv. 2021 og 2022 lancerede Kina to nye initiativer for

udvikling og sikkerhed, Global Development Initiative

(GDI) og Global Security Initiative (GSI). GDI og GSI

fastsætter en række principper for sikkerhed og ud-

vikling, som Kina bruger til at fremstille sig selv som en

ansvarlig udviklings- og sikkerhedspolitisk stormagt og

et attraktivt alternativ til USA og Vesten.

Kina kæder de to initiativer sammen ved at argumen-

tere for sikkerhed som forudsætning for udvikling.

Dermed promoverer Kina også et syn på udvikling, hvor

sikkerhed står over individuelle rettigheder.

Kinas offensive adfærd og strategiske mål om større

global indflydelse udfordrer vestlige og danske

interesser. Kinas styrkede position i internationale

organisationer, ikke mindst FN, gør det vanskeligere

for vestlige lande at varetage deres interesser i disse

organisationer og begrænser muligheden for at blive

enige på vigtige områder. Kina har f.eks. flere gange

formået at samle kredse af lande i FN, som har vendt

sig imod kritik af Kinas overgreb i Xinjiang-provinsen.

Kina drager her fordel af, at udviklingslande i Afrika og

andre steder nyder godt af kinesiske investeringer, bl.a.

gennem Belt and Road-initiativet.

Kina forsøger at tilpasse den internationale

orden til egen fordel

Kina arbejder målrettet på at styrke sin indflydelse i

eksisterende internationale institutioner.

Samtidig opbygger Kina nye multilaterale organisationer,

hvor Kina har en ledende rolle. Det gælder Shanghai

Cooperation Organisation (SCO), hvor Rusland, Indien,

Pakistan, en række centralasiatiske lande og snart også

Iran og Belarus er medlemmer, BRICS-organisationen

bestående af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Syd-

afrika samt Asian Infrastructure and Investment Bank

(AIIB) med 105 medlemslande, herunder Danmark. Det

er meget sandsynligt, at Kina vil forsøge at gøre orga-

nisationerne mere betydningsfulde ved at tilføje flere

samarbejdsområder og øge antallet af medlemmer med

henblik på at styrke Kinas globale magt.

Med Belt and Road-initiativet (BRI) har Kina desuden

investeret i strategisk infrastruktur som havne, veje,

energi, telekommunikation, miner mv. BRI-investering-

erne er dog faldet i de senere år, bl.a. som følge af

større fokus på økonomisk rentabilitet.

Forholdet mellem Kina og Europa er under pres

Samarbejdet mellem EU og Kina er præget af tiltagen-

de uoverensstemmelser. Kina har eksempelvis indført

økonomiske og politiske sanktioner over for Litauen

som følge af den litauiske regerings tilladelse til, at der

er blevet oprettet et taiwansk repræsentationskontor

i landet under navnet Taiwan Representative Office.

Ordet ”Taiwan” bryder ifølge Kina med et-Kina-poli-

tikken og går imod den etablerede norm om at bruge

ordet ”Taipei” (hovedstaden på Taiwan).

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

KINAS TILGANG TIL MULTILATERALT

SAMARBEJDE STÅR PÅ TRE SØJLER

Global Development Initiative (GDI) og Global Security Initiative

(GSI) beskriver Kinas internationale ambitioner og udgør ram-

men for Kinas engagement i internationale organisationer og

initiativer. For at fremme sine interesser internationalt bruger

Kina primært tre forskellige typer af organisationer:

GLOBAL DEVELOPMENT INITIATIVE (GDI)

OG GLOBAL SECURITY INITIATIVE (GSI)

FN - ORGA NI S A-

TION E R ,

V E RDE N S BA N K E N

OG IM F

S H A NGH AI

COOPE R ATION

ORGA NI S ATION ,

B RIC S OG AS IA N

IN FR ASTRUCTU RE

A N D IN V ESTM E NT

BA N K

B E LT A N D ROA D -

INITIATIV E T

Eksisterende internationale organisati-

oner som FN-organisationer, Verdens-

banken og IMF. Kina arbejder strategisk

for at maksimere kinesisk indflydelse

ved f.eks. at fremme kinesere inden for

organisationerne, kinesisk eller venligt-

sindet lederskab af organisationerne og

kinesisk politik og interesser i dem.

Nye internationale organisationer, som

Kina har taget initiativ til: Shanghai

Cooperation Organisation (SCO), BRICS

og Asian Infrastructure and Investment

Bank (AIIB). I disse organisationer spiller

Kina, i modsætning til i de fleste eksiste-

rende internationale organisationer, den

største rolle. Det giver Kina store mulig-

heder for at påvirke retning og politikker

i organisationerne.

Med Belt and Road-initiativet knytter Kina

lande tættere til sig gennem økonomiske

aftaler og strategiske investeringer.

Initiativet er designet til at styrke både

Kinas politiske indflydelse og økonomiske

interesser, herunder fremme af kinesiske

virksomheders konkrete økonomiske

interesser og adgang til råvarer.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

KINA

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

FØLSOMME EMNER FOR KINA

Kinas myndigheder forsøger aktivt at forhindre

enhver kritik eller udfordring af Kommunistpartiet

og dets politiske linje. Særligt Taiwan, Xinjiang,

Hongkong og Tibet er følsomme emner.

XINJIA NG

I Xinjiang foregår der

omfattende kontrol, over-

vågning og internering

af uighurer, kasakher og

andre etniske og religiøse

mindretal.

Kina har øget det

militære pres mod

Taiwan. Kina forsøger

fortsat at forhindre

Taiwan i at få fodfæste

i internationale

organisationer.

KIN A

TIB E T

I Tibet har myndighederne

øget deres kontrol og

overvågning. Myndighederne

krænker systematisk

tibetanske borgeres

religionsfrihed, ytringsfrihed

og forsamlingsfrihed.

TAIWA N

HONGKONG

I Hongkong er en ny sikker-

hedslov fra 2020 blevet

anvendt til at begrænse

borgernes frihed og til at

bekæmpe den pro-de-

mokratiske opposition.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Samarbejdet udfordres også af Kinas undertrykkelse

af basale rettigheder i Hongkong og overgreb i Xinjiang,

som Danmark og EU har reageret på. Modsætningsfor-

holdet mellem EU og Kina er blevet yderligere forvær-

ret af Kinas styrkede partnerskab med Rusland og dets

manglende afstandtagen til Ruslands krig i Ukraine.

Kina forsøger i visse situationer at splitte europæiske

lande for at modvirke, at landene står samlet over for

Kina. Det gør Kina bl.a. ved økonomisk og diplomatisk

at favorisere lande, der støtter centrale kinesiske

standpunkter.

XI JINPING STYRKER SIT GREB OM

MAGTEN ENDNU MERE…

Kinas leder, Xi Jinping, har gradvist styrket sin posi-

tion i Kommunistpartiet, som samtidig har stram-

met grebet om landet. Partiets tilstedeværelse og

indflydelse er blevet styrket i regeringsorganer og

virksomheder samt andre organisationer i Kina.

Ved Kinas Kommunistiske Partis kongres i oktober

2022 bekræftede kongressen som forventet, at Xi

Jinping forbliver partiets og dermed Kinas leder

i en tredje periode på fem år. Mange af dem, der

på kongressen blev forfremmet til partiets øverste

ledelse, har tidligere arbejdet tæt sammen med

Xi Jinping og vist deres loyalitet over for ham.

Samtidig er folk, som stod for en økonomisk

reformkurs, blevet fjernet fra partiets øverste

ledelse. Dermed har Xi Jinping ensrettet den

politiske linje og koncentreret magten omkring sig

selv i en grad, der ikke er set i Kina i årtier.

Kina kan udfordre USA militært i Asien og det

vestlige Stillehav

Kinas vigtigste militære mål er at etablere sig som den

dominerende regionale magt i Østasien og det vestlige

Stillehav. Formålet er primært at sikre Kina mod især

amerikansk intervention og indflydelse.

Kina har allerede nu et militær, der sandsynligvis kan

matche USA’s i Kinas nærområde, og Kinas flåde er

blevet markant udbygget det seneste årti og er således

væsentligt yngre end både Japans, Sydkoreas, Taiwans

og USA’s flåder.

Kina fokuserer militært på evnen til at vinde potentielle

krige i Østasien og det vestlige Stillehav, herunder

navnlig omkring Taiwan. Kina udvider derfor sit mari-

neinfanteri og bygger eksempelvis hangarskibe, større

amfibieskibe og krydsere. Disse kapaciteter øger

samtidig Kinas evne til at anvende militær magt på

globalt plan.

Det Sydkinesiske Hav er også blandt Kinas højeste

militærstrategiske prioriteter. Kina placerer styrker på

baserne etableret på kunstige øer, og Kina forstærker

fortsat både kystvagten og militærets kontrol med

omstridte områder. Kina ønsker at kunne kontrollere

og overvåge hele Det Sydkinesiske Hav på mellemlangt

til langt sigt. USA og flere europæiske lande foretager

rutinemæssige sejladser for at demonstrere retten til

fri sejlads og markere, at de kinesiske territorialkrav

ikke er legitime.

…MEN STÅR OVER FOR BETYDELIGE

INDENRIGSØKONOMISKE OG SOCIALE

UDFORDRINGER

Kina har indtil slutningen af 2022 fastholdt en

nultolerancepolitik for COVID-19 med skrappe

nedlukninger. Det har ført til folkelige protester

og svækket Kinas økonomi.

På længere sigt vil Kinas vækstrater også aftage.

Kinas demografiske udvikling fører til en hurtigt

aldrende befolkning. Ejendomssektoren, der

har båret en stor del af den økonomiske vækst,

kan ikke fremover udgøre samme økonomiske

drivkraft og kan blive en kilde til finansiel ustabi-

litet. Produktivitetsvæksten er relativt lav, navnlig

blandt de statsejede virksomheder. Amerikanske

sanktioner og vestlige virksomheders stigende

tilbageholdenhed med investeringer i Kina giver

også modvind.

Kinas økonomi har dog også en række styrker.

Kina har en helt central rolle i globale forsy-

ningskæder og et stort hjemmemarked, der er

attraktivt for udenlandske selskaber. Kinas store

investeringer i forskning og udvikling giver også

afkast i form af forskning i international topklasse

og succesfulde højteknologiske virksomheder.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

KINA

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Situationen vedrørende Taiwan spidser til

Kommunistpartiet ser Taiwan som en ubestridelig del

af Kina og genforening med Taiwan som afgørende for

partiets legitimitet. Kina ønsker fortsat en fredelig gen-

forening med Taiwan, men udelukker ikke en militær

løsning, og Xi Jinping har udtalt, at genforeningen skal

finde sted før 2049, der er 100-året for Folkerepublik-

ken Kinas fødsel.

Kina ser med bekymring på den øgede amerikanske

opbakning til Taiwans regering og opfatter det sådan,

at USA fjerner sig mere og mere fra sin hidtidige et-Ki-

na-politik. Samtidig har både befolkningen og den nu-

værende regering på Taiwan lagt afstand til tanken om

genforening med Kina. Generelt er forholdet mellem

Kina og Taiwan blevet forværret.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi,

besøgte Taiwan i august 2022. Kina opfattede besøget

som et brud med et-Kina-politikken, som for Kina er

grundlaget for diplomatiske relationer til andre lande.

Kina afholdt efter besøget de hidtil mest omfattende

militærøvelser i farvandene omkring Taiwan, og spæn-

dingerne i regionen og mellem USA og Kina er taget til

efter besøget. Kina vil fremadrettet opretholde en øget

militær tilstedeværelse omkring Taiwan. Den større

militære tilstedeværelse medfører øget risiko for mis-

forståelser eller uheld, som kan føre til en eskalering.

DET VESTLIGE STILLEHAV SET

FRA ET KINESISK PERSPEKTIV

De ni stiplede linjer er grænsen for det område,

som Kina gør krav på i Det Sydkinesiske Hav.

JA PA N

FILIPPIN E RN E

SY DKORE A

DET

ØSTKIN ES IS KE

HAV

TAIWA N

B RU N E I

DET

SYDKIN ES IS KE

HAV

IN DON ES IE N

KIN A

VIE TN A M

CA M BOD JA

M A L AYS IA

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Spørgsmålet om Taiwan har de senere år fået en større

rolle i det spændte amerikansk-kinesiske forhold, og

det er sandsynligt, at der vil komme flere konkrete

politiske kriser forbundet med Taiwan-spørgsmålet i

de kommende år. En sikkerhedspolitisk krise i regionen

vil også få store negative konsekvenser for Danmark,

særligt på grund af afledte effekter på den globale

økonomi, danske virksomheder i Kina og forsyningssik-

kerheden i Danmark.

Det forhøjede spændingsniveau i Taiwanstrædet øger

den kinesiske følsomhed omkring Taiwans status. Det

vil sandsynligvis medføre øget pres, også på danske

beslutningstagere, institutioner og virksomheder, for

f.eks. at indtage særlige standpunkter i forhold til

Taiwan.

Kina ønsker at opnå større uafhængighed af uden-

landsk teknologi på strategisk vigtige områder, og

Vestens sanktioner mod Rusland har kun forstærket

dette ønske. Derfor fokuserer Kina også på at udvikle

teknologier, som det lige nu importerer, eksempelvis

computerchips.

Kina har en omfattende indsats for at kortlægge og

overføre udenlandsk teknologi. Kina anvender en lang

række midler til formålet, herunder forskningssamar-

bejde, talentprogrammer og investeringer i etablerede

og nystartede højteknologiske virksomheder. Dertil

kommer ulovlige midler som spionage, herunder ikke

mindst cyberspionage. Det er meget sandsynligt, at

Kina også ønsker at tilegne sig viden og teknologi fra

danske virksomheder og forskningsinstitutioner.

Kinas økonomiske ageren bryder med vestlige

principper

Kinas økonomiske model opererer efter andre princip-

per end økonomierne i Danmark og Vesten. Staten gri-

ber kraftigt ind i økonomien og har bl.a. stor indflydelse

på, hvilke sektorer der investeres i. Staten styrer de

mange statsejede virksomheder og kan også række ind

i private virksomheder.

På den internationale scene støtter staten kinesiske

virksomheder økonomisk, politisk, teknologisk og

diplomatisk for at sikre dem fordele og kontrakter. Det

har den negative konsekvens, at bl.a. danske og euro-

pæiske virksomheder risikerer at blive udsat for ulige

kinesisk konkurrence.

Kina har også vist, at landet ikke tøver med at bruge sin

økonomiske magt for at få andre lande, institutioner og

virksomheder til at bakke op om Kinas interesser.

Kinas udvikling af civil og militær teknologi

udfordrer Vesten

Kina har også en strategi for civil-militær integrati-

on, som både skal sikre, at militæret kan udnytte

videnskabelige og teknologiske fremskridt, og at

virksomheder kan drage fordel af militærteknologi. Det

betyder, at eksempelvis forskningssamarbejde og ki-

nesiske investeringer i udenlandske virksomheder kan

blive brugt til at bidrage til Kinas militærteknologiske

udvikling. Selv om danske aktører kan have stor nytte

af forskningssamarbejde med kinesiske virksomheder

og institutioner, er der således en risiko ved visse

forskningssamarbejder, særligt inden for naturviden-

skabelige og tekniske områder.

USA ser Kinas hastige civile og militære teknologiske

fremskridt og indsats for teknologioverførsel som en

trussel mod USA’s nationale strategiske interesser

og sikkerhed. Udvikling af avancerede teknologier er

derfor blevet en del af den strategiske konkurrence

mellem Kina på den ene side og USA og Europa på den

anden.

Kina arbejder samtidig målrettet på at forme inter-

nationale standarder, hvilket kan give væsentlige

konkurrencefordele. Internationale organisationer,

der beskæftiger sig med standarder og bredere viden-

skabelige og teknologiske spørgsmål, bliver derfor i

stigende grad en arena for stormagtskonkurrence.

Kina ønsker at anskaffe udenlandsk teknologi

Kina arbejder målrettet på at tilegne sig teknologi

og viden og haler hastigt ind på verdens førende

teknologinationer. Det gælder især på områder som

informations- og kommunikationsteknologi, kunstig

intelligens og kvanteteknologi, som Kina har udpeget

som strategisk vigtige. Kina er på visse områder også

teknologisk førende.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

KINA

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Luftangreb i den oprørskontrollerede Idlib-provins i Syrien.

Omar Haj Kadour/AFP

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TERROR,

USTABILITET

OG MIGRATION

EUROPAS KONFLIKTFYLDTE

NABOREGIONER

Danmark og Europa kommer til at stå mere alene med de udfordringer, som

Europas konfliktfyldte naboregioner i Mellemøsten og Afrika vil udgøre i årene

fremover. Der vil stadig være en alvorlig terrortrussel mod Europa, og et for-

nyet flygtninge- og migrationspres er sandsynligt. Følgevirkningerne af krigen i

Ukraine og COVID-19 vil skærpe den ustabilitet, der præger de mest udsatte af

landene i disse regioner. Stor befolkningstilvækst og klimaforandringer bidra-

ger også til vanskelige livsbetingelser mange steder. Udviklingen skaber grund-

lag for styrkelse af terrorgrupper, øget våbenspredning og øget migration. Sam-

tidig er Europa igen blevet mere afhængig af energi fra Mellemøsten og Afrika.

Såvel Kina og Rusland som de regionale stormagter Iran, Tyrkiet og Saudi-Ara-

bien vil forfølge egne interesser, der ofte er i modstrid med de europæiske.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Den russiske invasion af Ukraine har stillet Danmark

og Europa over for nye udfordringer i vores allerede

konfliktfyldte naboregioner mod syd.

Krigen i Ukraine har sammen med følgevirkningerne af

COVID-19 føjet nye økonomiske og fødevaremæssige

problemer til en allerede bred vifte af problemstillinger,

som flere af landene står overfor. Det medfører større

risiko for nye konflikter i årene fremover.

Klimaudfordringer, en stor befolkningstilvækst og en

kombination af udbredt korruption, dårlig regerings-

førelse og tiltagende undertrykkelse øger risikoen

for nye folkelige opstande og sammenbrud i de mest

skrøbelige af regionernes stater, f.eks. i Irak, Libanon,

Yemen og Mali.

Der er også større risiko for, at den eksisterende og

meget usikre status quo i lande som Irak, Syrien og

Libyen bryder sammen og afløses af voldelig konflikt.

Nye uroligheder og konflikter kan true europæisk

energisikkerhed, ligesom nye konflikter sandsynligvis

vil øge migrationen og antallet af flygtninge efter en

periode med mere begrænset migration på grund

af COVID-19-nedlukninger. I svage stater vil Islamisk

Stat, al-Qaida og andre terrorgrupper søge at udnytte

konflikt og ustabilitet til at genopbygge deres netværk

og angribe både civile mål og myndigheder. Det gælder

i Mellemøsten og særligt i Afrika.

Dertil kommer, at Europa igen er blevet mere afhængig

af olie- og gasproducerende regimer som f.eks. Sau-

di-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Høje

priser på olie og gas har markant styrket disse lande

og gør det i højere grad muligt for dem at forfølge

interesser, der kan modarbejde de europæiske. Nogle

lande i regionen har også normaliseret deres forhold

til hinanden i de seneste år, hvilket bl.a. har bidraget til

at stabilisere regionen, men uden at medføre øgede

frihedsrettigheder eller forbedrede forhold for befolk-

ningerne.

DE FLESTE AF REGIONENS

LANDE ER BLEVET MERE

AUTOKRATISKE

Flere af de toneangivende regimer i Mel-

lemøsten brugte de konflikter, der fulgte

efter det arabiske forår i 2011, til at

bekæmpe hinanden gennem forskellige

former for stedfortrædergrupper og støt-

te til folkelige bevægelser. Det var f.eks.

tilfældet i Syrien og Libyen. Disse regimer

har de seneste to år søgt at bevare

deres magt og regionale position ved at

normalisere deres forhold til hinanden,

herunder stoppet støtten til folkelige

bevægelser og oppositionsgrupper i

hinandens lande. Det har umiddelbart

stabiliseret situationen flere steder i

regionen. Men det er sket på bekostning

af befolkningerne i regionen, med tilta-

gende undertrykkelse til følge.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

KRIGEN I UKRAINE ØGER RISIKOEN

FOR NYE KONFLIKTER I DE SVAGESTE

AF EUROPAS NABOSTATER MOD SYD

Flere lande i Afrika og Mellemøsten hører til de

skrøbeligste. De er samtidig nogle af de lande, der

er mest afhængige af den eksport af hvede, majs,

solsikkeolie og gødning, der kommer fra Rusland

og Ukraine. På trods af den FN-sponsorerede

aftale om at tillade eksport af ukrainsk hvede vil

den russiske invasion af Ukraine stadig skærpe

de allerede store fødevarerelaterede udfordringer,

disse lande kæmper med.

Mere generelt er de fleste lande i regionen ramt af

en voldsom inflation, forringede kreditvurderinger

og omfattende investorflugt. Med undtagelse

af de olie- og gaseksporterende lande rummer

denne udvikling også potentiale til at udfordre

stabiliteten i Afrika og Mellemøsten. Det gælder i

særlig grad de skrøbeligste af landene.

Krigen i Ukraine har føjet

øget fødevare- og brændstof-

mangel til den kombination

af økonomiske problemer

og stigende undertrykkelse

af befolkningen, som Mali er

udfordret af.

LIBA NON

IR A K

M A LI

Krigen i Ukraine forværrer

situationen i et Libanon, der

allerede var meget skrøbeligt,

inden krigen. Over 80 % af den

libanesiske befolkning lever i

dag i fattigdom, og fødevareu-

sikkerheden er blevet yderlige-

re skærpet af krigen.

Den folkelige frustration over

korruption og dårlig regerings-

førelse danner grobund for

ny uro i Irak. Fraværet af et

magtmonopol og etnisk-religi-

øs splittelse øger risikoen for

ny væbnet konflikt i landet.

Kilde: OECD

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

M EGE T S K RØB E LIG

M EGE T STA BIL

S K RØB E LIG

STA BIL

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TEMA

TERROR

Terrortruslen i Europa vil primært komme fra

enkeltpersoner eller små netværk af militante

islamister

Den største terrortrussel mod Europa vil også i de

nærmeste år komme fra enkeltpersoner eller små

sympatisør-netværk, som er motiveret af militant

islamisme. Et eksempel var angrebet på to barer i Oslo

i juni 2022, hvor gerningsmanden dræbte to og sårede

mindst 20 personer under Oslo Pride-fejringen. Truslen

er stadig alvorlig, selv om det samlede antal forsøgte,

gennemførte og afværgede angreb i EU er faldet de

sidste par år, bl.a. som en konsekvens af den internati-

onale kontraterror-indsats.

Der vil især være en terrortrussel fra personer, som

befinder sig i periferien af eller helt uden kontakt til

etablerede netværk. Der har i de sidste par år været

flere eksempler på angreb i Europa fra enkeltpersoner

med sympati for militant islamisme, hvor der sandsyn-

ligvis ikke har været kontakt til andre militante perso-

ner eller grupper. Truslen kommer her fra stadig yngre

personer, som ofte radikaliseres online, og som ikke

nødvendigvis bekender sig til eller følger opfordringer

fra bestemte terrorgrupper eller -netværk.

Der er også netværk af militante islamister i de euro-

pæiske lande, som udgør en terrortrussel i Europa.

Disse europæiske netværk kan bl.a. udgå fra tidligere

fremmedkrigere eller fra personer, som tidligere har

været involveret i terror-aktiviteter. Her vil kommuni-

kation på nettet i stigende grad definere netværkenes

muligheder for spredning af propaganda, rekruttering

og finansiering.

Pludseligt opståede begivenheder kan hurtigt

øge terrortruslen

Truslen fra terror i Vesten er dynamisk, og hændelser

i eller uden for Europa kan hurtigt skabe et stort

mobiliserings- og trusselspotentiale for militante

ekstremister.

Eksempelvis har de europæiske ”tegningesager” fra

2005 og frem vist, at terrortruslen hurtigt kan stige

som konsekvens af hændelser, der bliver tolket som

krænkelser eller fornærmelser af islam. Intentionen

om hævn mod opfattede krænkelser af islam går på

tværs af sunni- og shia-ekstremistiske skel, og truslen

vil vare i mange år og kan også pludseligt blusse op

igen. Det viste angrebene på den franske lærer Samuel

Paty i 2020 og forfatteren Salman Rushdie i 2022.

Et andet eksempel er den store tilstrømning af vestlige

fremmedkrigere til Islamisk Stat i Syrien og Irak i

årene efter 2012. Ved at tilskynde til at gennemføre

angreb i Vesten med forhåndenværende midler har

Islamisk Stat sænket tærsklen for, hvornår og hvordan

enkeltpersoner kan begå terrorangreb i gruppens

navn. I dag udgør de tusindvis af Islamisk Stat-krigere,

herunder flere fra Vesten, som bliver tilbageholdt i

kurdisk-kontrollerede lejre og fængsler i det nordlige

Syrien, en latent trussel. Hvis omstændighederne for

deres tilbageholdelse og bevægelsesfrihed pludselig

bliver ændret, kan terrortruslen i og uden for Europa

hurtigt stige.

Islamisk Stat og al-Qaida er en væsentlig

terrortrussel mod Vesten og vestlige interesser

Islamisk Stat, al-Qaida og deres tilknyttede undergrup-

per har stadig en strategisk ambition om at udføre

angreb i Vesten. Det er dog mindre sandsynligt, at ter-

rorgrupperne i de nærmeste år har kapacitet til at plan-

lægge og gennemføre store koordinerede terrorangreb

i Vesten som eksempelvis Islamisk Stats angreb i Paris

i november 2015. Det skyldes bl.a., at dele af Islamisk

Stats netværk i og omkring Europa sandsynligvis er

blevet svækket på kort sigt som følge af kontraterror-

operationer og anholdelser de seneste år.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Islamisk Stat og al-Qaida vil fortsætte med at opfordre

sympatisører, også i Vesten, til at udføre angreb på

egen hånd. I april 2022 opfordrede Islamisk Stats

talsperson eksempelvis personer i Vesten til at udføre

terrorangreb med brug af simple midler.

Højreekstremister udgør stadig en terrortrussel

Stadig yngre personer bliver radikaliseret af højreeks-

tremistisk tankegods og med tidligere højreekstremi-

stiske terrorister som forbillede i bl.a. Europa. Den

højreekstremistiske terrortrussel vil sandsynligvis

primært stamme fra enkeltpersoner eller små grupper

VURDERING AF TERROR-

TRUSLEN MOD DANMARK

Terrortruslen mod Danmark og danske

interesser i udlandet bliver vurderet

i Center for Terroranalyses (CTA’s)

udgivelse

Vurdering af terrortruslen mod

Danmark.

I den seneste vurdering fra 2022 skriver

CTA, at terrortruslen mod Danmark er

i niveauet

alvorlig,

og at der i Danmark

befinder sig personer og mindre grupper,

der både har intention om og kapacitet

til at gennemføre terrorangreb. Ifølge CTA

udgår den største terrortrussel mod Dan-

mark og danske interesser i udlandet fra

de militant islamistiske grupper Islamisk

Stat og al-Qaida, som inspirerer individer

og netværk til angreb i og uden for Vesten.

CTA vurderer endvidere, at terrortruslen

fra højreekstremister mod Danmark er i

niveauet

generel.

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

kan findes på www.pet.dk/publikationer

uden eller med kun perifer kontakt til etablerede

grupper. Der udgår en særlig trussel fra de højreekstre-

mister, som dyrker ideer om såkaldt accelerationisme

i samspil med nynazistisk ideologi. Accelerationister

ønsker at fremprovokere en borgerkrig for at bekæmpe

”korrupte demokratier” og ”multikulturalisme” og der-

igennem sikre ”den hvide races” overlevelse. Højreeks-

tremister vil i de kommende år i høj grad benytte sig af

transnationale online-fællesskaber, som er forenet af

højreekstremistiske idéer, men uden egentlig ledelse.

Krigen i Ukraine tiltrækker et mindre antal vestlige

fremmedkrigere med blandede baggrunde og motiver.

Flertallet vil være motiveret af at hjælpe Ukraine og lan-

dets befolkning. Selv om det ukrainske forsvar generelt

ikke har interesse i at tiltrække personer med ekstre-

mistisk baggrund, har krigen tiltrukket et mindre antal

tilrejsende højreekstremister og vil sandsynligvis fortsat

gøre det. Det er muligt, at enkelte højreekstremistiske

fremmedkrigere i Ukraine vil få adgang til transnationale

netværk af ligesindede, få træning i en række forskellige

våbensystemer og blive mere voldsparate. De kan der-

med over tid udgøre en trussel, når de er rejst hjem. Det

er mindre sandsynligt, at militante islamister vil rejse til

Ukraine for at deltage i kamphandlinger.

Islamisk Stats og al-Qaidas ledelser prioriterer

forankring i lokale konflikter

Både Islamisk Stat og al-Qaida vil fortsætte med at

styrke deres undergrupper og deres handlerum i en

række lande uden for Vesten. Islamistiske terrorgrupper

er i dag til stede i flere lande i Afrika, Mellemøsten og

Asien end for et årti siden. Forankring i lokale konflikter

gennem undergrupper vil således også i de kommende

år være hovedprioriteten for begge grupper. Det vil især

ske i dele af det vestlige, centrale og østlige Afrika, hvor

Islamisk Stats og al-Qaidas undergrupper de seneste år

har ekspanderet og bl.a. udført angreb også i en række

nye lande. I disse områder vil undergrupperne udgøre en

terrortrussel mod vestlige interesser.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Islamisk Stats ledelse befinder sig i Syrien og Irak, hvor

den vil have fokus på at genvinde sin tidligere styrke

og bekæmpe lokale sikkerhedsstyrker og myndig-

heder. Islamisk Stat har sandsynligvis nedprioriteret

terrorangreb mod de få tilbageværende vestlige mål

i Syrien og Irak. Det er sandsynligt, at Islamisk Stat

også i de kommende år vil forsøge at befri sine mange

tusinde medlemmer, herunder fremmedkrigere, som

bliver tilbageholdt i lejre og fængsler i det nordøstlige

Syrien. Angrebet på et stort fængsel i det nordlige

Syrien i januar 2022 viste, at Islamisk Stat råder over

tilstrækkelig fleksibilitet, kompetence og kapacitet til

at gennemføre større operationer i den del af Syrien.

I Afghanistan vil Islamisk Stats undergruppe, Islamisk

Stat i Khorasan-provinsen (ISKP), primært bruge sine

ressourcer på at angribe Taliban og shiamuslimske mål.

ISKP har dog ambitioner om at udføre angreb uden for

Afghanistan, også mod vestlige mål. Gruppen udgør

således i stigende grad både en regional og en global

terrortrussel. Der er sandsynligvis kun kommet et meget

lille antal vestlige fremmedkrigere til Afghanistan siden

Talibans magtovertagelse i august 2021, men ISKP har

adskillige fremmedkrigere fra både Pakistan og de cen-

tralasiatiske lande i sine rækker.

I Afghanistan har al-Qaida haft et vist frirum og en vis

beskyttelse siden Talibans magtovertagelse i 2021.

Selv efter drabet på al-Qaida-lederen Ayman al-Za-

wahiri er der i Iran og Afghanistan stadig højtstående

og mangeårige medlemmer af al-Qaida. Al-Qaida er

afhængig af Talibans goodwill i Afghanistan, og Taliban

har ikke interesse i, at landet og dets regering bliver

forbundet med international terrorisme. Det er derfor

mindre sandsynligt, at al-Qaida på kort sigt vil gennem-

føre angreb mod vestlige interesser, som kan spores

tilbage til deres netværk i Afghanistan.

Særligt i Afrika vil Islamisk Stat og al-Qaida

udnytte svage statsstrukturer og lokale

konfliktforhold til at øge deres tilstede-

værelse. Omkring halvdelen af Islamisk

Stats terrorangreb i begyndelsen af 2022

fandt sted i Afrika, især i Nigeria. Samtidig

var terrorgrupper i Afrika syd for Sahara

sandsynligvis ansvarlige for ca. halvdelen

af det samlede antal terrordræbte på

verdensplan i 2021.

I Sahel-regionen vil al-Qaidas regionale

undergruppe udgøre en voksende sikker-

heds- og terrortrussel i flere lande. Den

svækkede regionale sikkerhedssituation vil

sandsynligvis gøre al-Qaidas undergruppe

i stand til at ekspandere yderligere og i

stigende grad true lokale og vestlige inte-

resser i en række vestafrikanske kyststater.

Islamisk Stat er også til stede i regionen,

hvor undergrupper i både Nigeria og Mali

vil udfordre myndigheder og sikkerheds-

styrker og angribe primært civile og lokale

modstandere.

I det centrale, østlige og sydlige Afrika

vil islamistiske terrorgrupper udgøre en

trussel primært mod lokale myndigheder

og sekundært mod vestlige interesser. Fra

sine operationsområder i Somalia vil den

al-Qaida-allierede terrorgruppe al-Shabaab

fortsætte med at bekæmpe lokale og

regionale sikkerhedsstyrker og myndighe-

der. Al-Shabaab vil også fortsat udgøre en

trussel mod vestlige interesser i regionen,

især i Kenya, hvor gruppen tidligere har

angrebet mål med tilknytning til Vesten.

Gruppen har gennem nogle år øget sin

evne til at bruge stadig mere avancerede

våbensystemer.

Islamisk Stat har i de seneste år forbundet

militante netværk i en række lande i

regionen, herunder i Somalia, Den Demo-

kratiske Republik Congo, Mozambique

og Uganda. Islamisk Stat vil søge at

udføre angreb i lande og områder, som

ikke tidligere har været terrormål. I 2021

angreb netværk tilknyttet Islamisk Stat for

første gang mål i Uganda, mens et planlagt

angreb i Rwanda blev afværget. Selv om

Islamisk Stat-netværkene har intention om

at angribe vestlige interesser, er de ikke de

primære angrebsmål i regionen.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

ISLAMISK STAT OG AL-QAIDA VOKSER I AFRIKA

OG TRUER VESTLIGE INTERESSER LOKALT

I de fremhævede lande opererer mindst én militant

islamistisk terrorgruppe, som jævnligt udfører angreb på

myndigheder eller civile. Landenes farver illustrerer FE’s

vurdering af, hvorvidt terrortruslen fra disse grupper er

steget, uændret eller faldet sammenlignet med sidste år.

TU N ES IE N

MAROKKO

A LGE RIE T

LIBY E N

V EST-

SAHARA

M AU RE TA NIE N

M A LI

S E N EGA L

GA M BIA

GUINE A- BIS S AU

GUIN E A

S IE RR A LEON E

BU RKIN A

FAS O

B E NIN

NIGE RIA

DE N

CE NTR A L A FRIK A N S K E

RE PU B LIK

CA M E ROU N

SY DS U DA N

E TIOPIE N

NIGE R

TCH A D

S U DA N

EGY P TE N

E RITRE A

GH A N A

E LFE N B E N S -

TOGO

LIB E RIA

K YSTE N

S OM A LIA

UGA N DA

CONGO

GA BON

RWA N DA

DE N DE MOK R ATI S K E

BU RU N DI

RE PU B LIK CO NGO

TA NZ A NIA

K E N YA

A NGOL A

Z A M BIA

M A L AWI

M OZ A M BIQU E

Z IM BA BW E

N A MIBIA

BOT SWA N A

MADAGAS K AR

Steget

Uændret

Faldet

SY DA FRIK A

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TEMA

MIGRATION

Migrationen mod Europa øges

Efter et midlertidigt dyk i migrationen mod Europa i for-

bindelse med COVID-19 vil der igen være et stigende

pres fra Afrika, Mellemøsten og en række lande i Asien,

som Afghanistan og Pakistan. Mange lande i regionerne

står over for nye betydelige økonomiske problemer

og fødevare- og energiusikkerhed i kølvandet på den

russiske invasion af Ukraine. Det vil sandsynligvis få

flere til at søge mod Europa. Flere af de steder, hvor

europæisk grænsesikring har været i stand til at redu-

cere migrationen, vil regeringerne sandsynligvis søge

at udnytte det større antal migranter til at lægge et nyt

diplomatisk og politisk pres på Europa.

Mere strukturelle forhold vil også forstærke migrations-

presset mod Europa. Det gælder især forhold som høj

befolkningstilvækst, klimaforandringer, der giver mere

ekstremt vejr og mindre vand, omfattende undertryk-

kelse i flere lande og fravær af fremtidsmuligheder for

unge mennesker.

AFRIKA STÅR OVER FOR

STORE UDFORDRINGER

Det afrikanske kontinent vil vokse i betyd-

ning for resten af verden, men står over

for store udfordringer. Regeringerne på

kontinentet bliver mere undertrykkende.

Klimaforandringer skaber større fødevare-

usikkerhed, fattigdom og flere fordrevne i

Afrika. Sahelregionen er en af de regioner

i verden, der er hårdest ramt af klima-

forandringer, og Burkina Faso står f.eks.

over for en af verdens hurtigst voksende

humanitære kriser.

Det er sandsynligt, at befolkningstilvæk-

sten i Afrika generelt vil øge migrationen

både internt på kontinentet og i retning

mod Europa. Afrika vil som kontinent frem

til år 2100 have verdens højeste befolk-

ningstilvækst. Her vil Afrika overgå Asien

som det folkerigeste kontinent. Det forven-

tes, at befolkningen i Sahel vil blive næsten

dobbelt så stor allerede inden 2040.

BEFOLKNINGSTILVÆKST I AFRIKA OG EUROPA

Grafen viser FN’s vurdering af den demografiske udvikling i Afrika og Europa indtil 2100

Mia.

4,0

Afrika

Europa

3,0

2,0

1,0

0,0

2000

Kilde: UNHCR

2025

2050

2075

2100

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

MIGRANTER OVER MIDDELHAVET I 2022

Antallet af migranter og flygtninge over Middelhavet fra 1. januar til

23. oktober 2022. I alt er der kommet 114.051 migranter eller flygtninge

over havet og 6.685 via landjorden til Europa fra januar til oktober 2022.

77.309

ITA LIE N

S PA NIE N

GR Æ K E N L A N D

27.109

12.640

T Y RKIE T

M A LTA

TU N ES IE N

M A ROK KO

314

CY PE RN

3.364

A LGE RIE T

LIBY E N

EGY P TE N

MIGRANTER I ALT SIDEN 2014

Det årlige antal af migranter og flygtninge, der er ankommet til Europa

Antal

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2014

Kilde: UNHCR

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Europa kommer til at stå mere alene over for

Kina, Rusland og regionale stormagter i Afrika og

Mellemøsten

Det er sandsynligt, at et reduceret amerikansk enga-

gement i Mellemøsten og Afrika sammen med den

skærpede rivalisering mellem stormagterne vil skabe

plads til, at især Kina, men også Rusland og regionale

stormagter, i højere grad kan forfølge egne interesser

i de to regioner. Det vil ofte ske på bekostning af Euro-

pas interesser.

Officielt blander Rusland og Kina sig ikke i andre landes

interne anliggender, ligesom de ikke stiller krav til

demokrati eller menneskerettigheder. De bidrager der-

med til at konsolidere autoritære og repressive syste-

mer og ledere, der udfordrer europæiske interesser og

europæisk sikkerhed. Der er dog også store forskelle

på de udfordringer, Kina og Rusland hver især udgør i

Afrika og Mellemøsten.

Kinas primære interesse er at sikre sig adgang til så

stor en del af regionernes olie, gas og andre råstoffer

som muligt. Kina forsøger også at samle opbakning

blandt landene i Mellemøsten og Afrika til Kinas stand-

punkter i FN og andre internationale organer. Dermed

er Kina en direkte konkurrent til Europa. På langt sigt er

det i tilfælde af en skærpet konflikt med Kina muligt, at

den kinesiske flåde i Det Indiske Ocean vil kunne lægge

pres på europæisk energi- og forsyningssikkerhed.

Endnu har Kina dog kun en enkelt oversøisk militærba-

se, flådebasen i Djibouti ved indsejlingen til Det Røde

Hav. Kina har også investeret massivt i civile havne,

hvoraf nogle vil kunne fungere som støttepunkter for

den kinesiske flåde.

Der er dog også et vist overlap mellem Kinas og Ve-

stens interesser i både Afrika og Mellemøsten. Kina er

grundlæggende interesseret i stabilitet, ikke mindst for

at sikre sine investeringer, og har bidraget markant til

fredsbevarende operationer i særligt Afrika. Kinesiske

investeringer, der bidrager til økonomisk udvikling i

landene, kan således også bidrage til stabilitet og f.eks.

mindske flygtningestrømme mod Europa.

Ruslands engagement i Mellemøsten og Nordafrika

er drevet af en ambition om at opbygge tætte

samarbejdsrelationer til lande, der kan bidrage til at

styrke en anti-vestlig fortælling. Desuden har russiske

desinformationskampagner en vis klangbund i disse

lande, når de bl.a. søger at give Vesten skylden for

den økonomiske nedgang med henvisning til vestlige

sanktioner. Sådanne kampagner har f.eks. bidraget til

at øge mistilliden til Vesten i Mali.

Det er imidlertid mindre sandsynligt, at Rusland vil

kunne udbygge sit samarbejde i regionen væsentligt ud

over med de lande, som Rusland allerede er engageret

i. Rusland vil sandsynligvis søge at opretholde sin

militære tilstedeværelse i regionen, især i Syrien, og vil

udnytte denne tilstedeværelse til at modarbejde vestli-

ge interesser. På grund af de vestlige sanktioner sælger

Rusland i dag væsentligt færre våben til regionen. Den-

ne udvikling vil sandsynligvis fortsætte i de nærmeste

år som følge af yderligere sanktioner og et øget russisk

behov for at producere våben og reservedele til eget

brug. Faldet i den russiske våbeneksport vil skabe et

tomrum, der muligvis vil blive søgt udfyldt af våbeneks-

portører som Kina, Tyrkiet og Iran.

Iran udvider løbende sin store

indflydelse i regionen – politisk,

økonomisk og militært.

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Iran har kurs mod status som nuklear tærskelstat

USA og Iran forhandler stadig om en ny nuklear aftale.

Uanset om en aftale bliver indgået eller ej, er det sand-

synligt, at Iran fortsat vil arbejde på at blive en de facto

nuklear tærskelstat. Det vil sige, at det iranske styre

stræber efter at have adgang til alle de ressourcer og

faciliteter og besidde den tekniske viden, der kræves for

at bygge et kernevåben, hvis Iran beslutter sig for det.

Iran har de seneste år erhvervet sig viden, som ikke kan

rulles tilbage. Det drejer sig om viden om fremstilling

og drift af avancerede centrifuger, fremstilling af højt

beriget uran og fremstilling af metallisk uran.

Selv i tilfælde af en ny aftale om begrænsning af Irans

nukleare program vil det kun tage Iran lidt mere end et

halvt år at berige nok uran til ét kernevåben, den så-

kaldte ”break-out tid”. I den oprindelige aftale fra 2015

var 'break-out tiden” omkring et år.

Irans strategiske målsætning om at blive den domine-

rende magt i regionen vil fortsat udgøre et væsentligt

konfliktpotentiale i Mellemøsten. Som tærskelstat, og

i yderste konsekvens som atommagt, vil Iran kunne

optræde mere selvsikkert og konfronterende.

Iran udvider løbende sin store indflydelse i regionen –

politisk, økonomisk og militært. Iran er direkte involve-

ret i flere af regionens konflikter, oftest i modstrid med

europæiske og amerikanske interesser. Samtidig styr-

ker Iran det politiske og økonomiske samarbejde med

Rusland og Kina, herunder det eksisterende militære

samarbejde med Rusland. Dette samarbejde omfatter

bl.a. salg af droner til Rusland samt muligt kommende

salg af ballistiske missiler.

Iran fortsætter med at styrke sine regionale alliere-

de. Det sker ikke mindst gennem militær støtte til

stedfortrædergrupper som bl.a. Hizbollah i Libanon,

Houthi-bevægelsen i Yemen, Palæstinensisk Islamisk

Jihad i Gaza og et utal af shiamuslimske militser i Irak.

Iran støtter grupperne med stadig mere moderne

våben, bl.a. i form af avancerede droner, der udgør en

trussel mod vestligt militær og vestlige interesser.

Iran udbygger sin militære tilstedeværelse i farvandene

og stræderne omkring Den Arabiske Halvø, som Iran

tidligere har udnyttet til at true europæisk energi-

og forsyningssikkerhed. Iran viderefører ligeledes

udviklingen af sit ballistiske missilprogram og styrker

evnen til at gennemføre cyberangreb mod regionale og

internationale mål.

Selv med en nuklear aftale er det sandsynligt, at Israel

stadig vil forsøge at svække Irans regionale indflydelse

og Irans allerede fremskredne nukleare program

gennem angreb og sabotage med risiko for militær

eskalation. Ligeledes vil flere Golf-stater fortsat være

fjendtligt stillet over for stigende iransk indflydelse i

regionen, hvilket bl.a. vil anspore dem til stadig tættere

relationer til Israel.

De omfattende og langvarige protester i Iran viser, at

afstanden mellem styret og den iranske befolkning

bliver stadig større. Umiddelbart udgør protesterne

imidlertid ikke en trussel mod regimets eksistens. I ste-

det vil Den Islamiske Revolutionsgarde og landets mest

konservative kræfter sandsynligvis bruge protesterne

til konsolidere deres magt yderligere.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

RUSLAND OG KINA I AFRIKA OG MELLEMØSTEN

Rusland og Kina er engageret i Afrika og Mellemøsten

på meget forskellige måder. Rusland engagerer sig især

militært, herunder med private sikkerhedsfirmaer, mens

Kina investerer i bl.a. infrastruktur.

T Y RKIE T

SY RIE N

IR A K

MAROKKO

A LGE RIE T

LIBY E N

IR A N

S AU DI -A R A BIE N

M A LI

NIGE R

S U DA N

GUIN E A

GH A N A

B E NIN

DE N

CE NTR A L A FRIK A N S K E

RE PU B LIK

CA M E ROU N

SY DS U DA N

UGA N DA

K E N YA

DE N DE MOK R ATI S K E

RE PU B LIK CO NGO

TA NZ A NIA

A NGOL A

MOZ A M B IQU E

Lande i Afrika og Mellemøsten,

hvor Kina i 2022 har foretaget

investeringer inden for rammen

af Belt and Road-initiativet.

Lande i Afrika og Mellemøsten,

hvor Wagner-gruppen er eller

har været til stede.

Z IM BA BW E

MADAGAS K AR

SY DA FRIK A

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

RUSLAND

■

Rusland sælger våben til og indgår

officielle militære aftaler med lande i

Mellemøsten og Afrika.

■

Den russiske private militære virk-

somhed Wagner-gruppen er til stede

flere steder i Afrika. Det er meget

sandsynligt, at Wagner-gruppen ope-

rerer i forståelse med og på vegne af

den russiske stat, når denne ønsker at

kunne distancere sig fra engagementer

bl.a. i Afrika.

KINA

■

I Irak i 2021 investerede Kina massivt i

en kampagne for COVID-19-beskyttelse

(værnemidler) og helbredelse (byggede

mindst ét hospital).

■

Kina indgik i 2021 en storstilet stra-

tegisk aftale med Iran, og Iran sælger

allerede nu store mængder olie til Kina.

■

Saudi-Arabien er et af få lande, der har

modtaget større investeringer relateret

til det kinesiske Belt and Road-initiativ

i 2022.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Et mere uafhængigt Tyrkiet rummer

udfordringer for Vesten

Tyrkiet forfølger i disse år en mere uafhængig udenrigs-

og sikkerhedspolitisk linje. Tyrkiske interesser og trus-

selsbilleder er derfor ofte forskellige fra de europæiske.

Det gælder f.eks. spørgsmålet om den vestlige støtte

til den kurdiske YPG-gruppe i Syrien, som ifølge Tyrkiet

er tæt forbundet med terrorgruppen PKK. Forskellene

er også kommet til udtryk ved, at Tyrkiet har været

tilbageholdende med at godkende Sveriges og Finlands

ansøgninger om NATO-medlemskab. Dertil kommer de

stigende spændinger mellem Tyrkiet og Grækenland

vedrørende farvandene mellem de to lande.

Tyrkiet vil desuden fortsat søge at balancere mellem

Rusland og Vesten for at vinde større uafhængighed in-

ternationalt. På den ene side søger Tyrkiet legitimitet i

Vesten ved at støtte Ukraine med droner og indtage en

mæglerrolle, ligesom Tyrkiet er en vigtig NATO-allieret.

På den anden side har Tyrkiet styrket sine økonomiske

bånd til Rusland betragteligt i kølvandet på krigen i

Ukraine.

Tyrkiet vil med stor sandsynlighed også forfølge egne

sikkerhedsinteresser i det nordlige Syrien i 2023. Efter

terrorangrebet i Istanbul i november 2022 indledte Tyr-

kiet nye luftoperationer mod kurdiske mål i det nordlige

Syrien og Irak. Samtidig truede Tyrkiet med at igang-

sætte en ny landoperation i det nordlige Syrien, hvilket

blandt andet Rusland og Asad-styret i Syrien forsøger at

forhindre gennem forhandlinger. Flere forhold kan dog

stadig få Tyrkiet til at indlede en ny landmilitær opera-

tion mod de dele af de kurdisk-kontrollerede områder i

det nordlige Syrien, hvor amerikansk militær ikke er til

stede. Den tyrkiske regering har også en udtalt interesse

i at begynde at hjemsende de op mod fire millioner

syriske flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet, forud for de

valg, der skal afholdes i Tyrkiet senest i juni 2023.

Europa bliver mere afhængig af de

olie- og gasproducerende lande

Den russiske invasion af Ukraine har igen gjort Europa

mere afhængig af de mange fossile brændstoffer i

Mellemøsten og Afrika. Derfor afsøger såvel EU som

flere europæiske lande mulighederne for at fremme

energisamarbejdet med stater i regionerne.

MARKANT ØGET TYRKISK EKSPORT

TIL RUSLAND I 2022

Tyrkisk eksport til Rusland i tusind USD

1.200.000

RU S L A N D IN VA DE RE R

U K R A IN E

2018

2019

2020

2021

2022

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Januar

Kilde: TURKSTAT

April

Juli

Oktober

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Efter Ruslands invasion af Ukraine har regionernes

hovedproducenter af olie og gas forfulgt snævre

egeninteresser og afstået fra at positionere sig klart i

konflikten. Lande som Saudi-Arabien og De Forenede

Arabiske Emirater har vist sig uvillige til at hæve pro-

duktionen og dermed imødekomme vestlige behov for

at reducere afhængigheden af russisk olie og gas og

holde energipriserne stabile og lave. I oktober 2022

aftalte de f.eks. en betragtelig reduktion af olieproduk-

tionen med Rusland i rammen af samarbejdet inden

for OPEC+, der er et kartel bestående af de olieprodu-

cerende OPEC-lande og primært Rusland.

Hvis disse lande fastholder linjen, vil det presse energi-

priserne yderligere op og som følge deraf også føre til

højere inflation. De olie- og gasrige lande vil desuden

blive styrket over for Europa, hvilket sandsynligvis vil

svække Europas mulighed for at kritisere de tilbage-

skridt for demokrati og menneskerettigheder, som

generelt præger regionen i disse år.

Rusland vil med stor sandsynlighed søge at forhindre

øget europæisk adgang til olie og gas i Mellemøsten.

Det vil ske såvel bilateralt gennem påvirkning af speci-

fikke lande som gennem Ruslands deltagelse i OPEC+.

Kina er en konkurrent til Europa i forhold til køb af

regionens energireserver, et forhold der også er med til

at presse prisen op.

Ukraine-krigens konsekvenser for det internationale

energimarked, ikke mindst den større europæiske ef-

terspørgsel, vil flere steder i Mellemøsten og det østlige

Middelhav kunne skærpe konflikter om udvindingsret-

tigheder i omstridte territorier og havretlige uoverens-

stemmelser. Det vil muligvis kunne både destabilisere

regionen yderligere og komplicere Europas adgang til

den eftertragtede olie og gas.

I 2022 har der f.eks. allerede været konflikter af

varierende omfang om adgang til eller transport af gas

og olie i det nordlige Irak og i farvandet mellem Israel

og Libanon. Det er også muligt, at en konflikt fra 2020

mellem Grækenland og Tyrkiet blusser op igen. Den

drejer sig om adgang til og transport af olie og gas ud

af områder i Middelhavet, som begge lande hævder

suverænitet over.

Våbenkapløb gør det farligere for Danmark at

engagere sig fredsbevarende i Mellemøsten og Afrika

Flere af de store magtfulde lande i regionen vil sand-

synligvis engagere sig i våbenkapløb, der skal sikre

dem mod regionale fjender. Det sker parallelt med, at

flere af disse aktører de seneste år er gået i dialog med

hinanden. Det er sandsynligt, at oprustningen vil bety-

de, at de militære konfrontationer i regionerne, der vil

ske på mellemlangt til langt sigt, vil blive voldsommere.

Det er desuden sandsynligt, at eventuelle nye krige i

regionerne vil blive mere teknologisk avancerede og

dermed farligere for europæiske lande at engagere sig

fredsskabende i. Lande som Iran og Tyrkiet producerer

f.eks. nu avancerede droner, der tilbydes billigt. Tyrkiet

sælger allerede droner til stater overalt i Mellemøsten

og Afrika, mens Iran også vil sælge til ikke-statslige ak-

tører som f.eks. militser. Det er muligt, at nogle af disse

våben med tiden vil kunne falde i hænderne på regionale

terrorgrupper og øge deres kapaciteter betragteligt.

VÅBENKAPLØB

Nogle dele af regionen oplever et decideret våben-

kapløb, herunder nye udfordringer forbundet med

lokalt producerede våben som f.eks. droner.

Iran – Saudi-Arabien

Iran opfatter de senere års opblødning mellem

Israel og Saudi-Arabien samt Irans øvrige regiona-

le modstandere som en trussel. Derfor opbygger

Iran bl.a. en betydelig produktion af stadig mere

avancerede droner og missiler såvel til eget brug

som til salg og våbenhjælp til allierede. Irans

regionale modstandere, der har betydeligt større

militærbudgetter end Iran, investerer til gengæld

massivt i højteknologiske våbensystemer bl.a. for

at forsvare sig mod angreb fra iransk producerede

droner og missiler.

Tyrkiet – Grækenland

Tyrkiet har siden ca. 2015 satset bredt på produkti-

on af egne våben og har bl.a. indkøbt S-400-missil-

forsvarssystemet i Rusland. Grækenland og Cypern

har de seneste år indgået store indkøbsaftaler med

Frankrig og USA. Cypern har f.eks. senest aftalt køb

af Israels Iron Dome-missilforsvarssystem.

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

TEMA

MARITIM SIKKERHED

– UDSATTE STRÆDER OG PIRATERI

Pirateri i Guineabugten

Pirateriet i Guineabugten har i 2022 været på et histo-

risk lavt niveau. Det skyldes især, at illegal oliehandel

er mere attraktiv for de kriminelle i regionen.

Det er også muligt, at den øgede militære indsats har

svækket piraternes parathed til at operere i internati-

onalt farvand. Lokale og regionale maritime indsatser

har derimod ikke haft den ønskede virkning på pirateri-

et. Nigerias største prioritet er at beskytte den kritiske

olieinfrastruktur nær landets territoriale farvand frem

for at bekæmpe pirateriet i internationalt farvand.

Det er sandsynligt, at pirater fortsat vil være aktive i

Guineabugten på kort sigt, men i et mindre omfang

end de seneste sæsoner. De har fortsat evne og vilje

til at gennemføre angreb med det formål at kidnappe

besætninger eller kapre fartøjer.

Trusler mod skibsfart omkring Den Arabiske Halvø

Europas handel med Asien og øget europæisk af-

hængighed af olie og gas fra Golf-regionen øger den

strategiske betydning af maritim sikkerhed omkring

Den Arabiske Halvø. Regionale konflikter kan true sik-

kerheden for international skibsfart, herunder danske

handelsskibe.

Iran har i de senere år i enkelte tilfælde med militær

magt tilbageholdt udenlandske handelsskibe ved Hor-

muzstrædet for at afskrække nationer med maritime

interesser i regionen fra at håndhæve de sanktioner,

Iran er underlagt.

I forbindelse med regionale konflikter som borgerkri-

gen i Yemen og konflikten mellem Iran og Israel har der

været angreb på modstanderes handelsskibe. Uden-

forstående skibe, også danske handelsskibe, kan blive

ramt ved et uheld, særligt i tæt trafikerede farvande

eller hvor landenes evne til at identificere eller ramme

deres mål er begrænset.

B E NIN

TOGO

GH A N A

NIGE RIA

E LFE N B E N S -

K YSTE N

CA M E ROU N

CONGO

GUI N EAB UGTE N

GA BON

A NGOL A

UDSYN

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

IR A K

ISRAEL

IR A N

EGY P TE N

HORMUZ STRÆ DET

S AU DI -A R A BIE N

S U DA N

E RITRE A

YEMEN

BAB -AL- MAN DAB - STRÆ DET

S OM A LIA

EFTERRETNINGSMÆSSIG

RISIKOVURDERING 2022

TERROR, USTABILITET, MIGRATION

UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: UDSYN 2022 - efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Røg stiger op fra broen over Kerch-strædet mellem Rusland og Krim-halvøen.

Maxar Technologies/Reuters/Ritzau Scanpix

Forsvarets Efterretningstjeneste

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon: 3332 5566