Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
UPN Alm.del Bilag 108
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-17900
Den 28. juni 2023
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. juli 2023
SAMLENOTAT
1. Forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
...................................................2
2. Præsentation af det spanske formandskabs prioriteter ................................................................8
3. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet ........................................................ 10
1
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
2731710_0002.png
1.
Forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
KOM(2023) 0336, KOM(2023) 0337, KOM(2023) 0323, KOM(2023) 0335, KOM(2023) 0338.
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 20. juni 2023 sit forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
for 2021-2027.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 10. juli 2023 forventes en overordnet drøftelse med umiddelbare reakti-
oner på Kommissionens forslag.
Forslaget indebærer nye udgifter for i alt 100 mia. euro (løbende priser), hvoraf 50 mia. euro er målrettet en ny
facilitet mhp. at støtte Ukraine, 15 mia. er målrettet migrationsindsatsen og 10 mia. euro til industristøtte. Hertil
forslås et nyt instrument til at afholde merudgifter til renter uden øvre grænse, som Kommissionen foreløbigt skøn-
ner vil andrage udgifter for i størrelsesordenen 18,9 mia. euro (løbende priser) frem til 2027, ligesom der forslås
øgede finansiering til administration.
Forslaget skønnes at ville øge det danske EU-bidrag med et betydeligt milliardbeløb.
Regeringen finder, at fælleseuropæiske udfordringer, herunder Ruslands krig i Ukraine og migration, kræver fælles
svar. Det er samtidig væsentligt, at offentlige midler anvendes målrettet og effektivt. Regeringen er skeptisk over for
en genåbning af MFF-aftalen, herunder yderst skeptisk over for at justere i de aftalte udgiftslofter.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) nåede d. 21. juli 2020 til enighed om EU’s
flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 (Multiannual Financial Framework
–
MFF) samt et instrument (Next Ge-
neration EU
– NGEU) på 750 mia. euro til finansiering af bl.a. EU’s genopretningsfacilitet (Re-
covery and Resilience Facility
–
RRF). I alt indeholder aftalen udgifter for over 1.854 mia. euro
over hele perioden. Det fremgår af Det Europæiske Råds konklusioner af juli 2020, at der ikke
skal foretages en midtvejsevaluering. Kommissionen har på tros af dette fremsat et forslag, der
reviderer de gældende rammer for den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2027.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Eu-
ropa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvi-
dere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de nødven-
dige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til MFF-revision har ifølge Kommissionen primært til formål at styrke
prioriterede politikområder, herunder særligt Ukraine. Kommissionens forslag indebærer nye ud-
gifter for i alt 98,8 mia. euro (løbende priser), skønnet til ca. 85 mia. euro i faste 2018-priser (an-
vendes typisk i retsakterne).
2
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
2731710_0003.png
Med Kommissionens forslag til revision af MFF-aftalen afsættes nye midler til følgende temaom-
råder (løbende priser):
•
Ukraine i form af lån og ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte (tilskud, hensættelser
til garantier mv.) for i alt 50 mia. euro gennem en ny Ukraine-facilitet, finansieret uden for
loft;
•
Migration, hvor Kommissionen foreslår at øge loftet for budgetkategori 4 (Migration og
grænseforvaltning) med 2 mia. euro, loftet for budgetkategori 6 (Naboområder og verden)
med 10,5 mia. euro og Solidaritets- og Nødhjælpsreserven uden for loft med i alt 2,5 mia.
euro mhp. at understøtte grænsekontrol og forebygge de grundlæggende årsager til migra-
tion;
•
EU’s konkurrenceevne
i form af et nyt instrument (Strategic Technologies for Europe
Platform
–
STEP) på 10 mia. euro i nye midler under budgetkategori 1 (Det indre mar-
ked, innovation og det digitale område), budgetkategori 3 (Naturressourcer og miljø) og
budgetkategori 5 (Sikkerhed og forsvar) samt mulighed for at omdirigere strukturfonds-
midler. STEP har til formål at øge investeringer
–
ifølge Kommissionen for i alt op mod
110 mia. euro
–
i europæisk industri mhp. bl.a. at mindske risikoen for kritiske afhængig-
heder. Midlerne foreslås udmøntet via eksisterende programmer;
•
Renteudgifter forbundet med de fælles genopretningslån i form af et nyt instrument uden
for loft og uden øvre grænse til at finansiere merudgifter til renter ud over det hidtil bud-
getterede. Kommissionen anslår for nuværende omfanget til 18,9 mia. euro;
•
Administration, hvor Kommissionen forslår 855 nye ansatte samt en forhøjelse af budget-
kategori 7 (Europæisk offentlig forvaltning) med 1,9 mia. euro;
•
Fleksibilitet i form af en forhøjelse af fleksibilitetsinstrumentet uden for loft med 3 mia.
euro, der kan medgå til at finansiere uforudsete merudgifter.
I tillæg til ovenstående lægges op til at kunne genanvende annullerede forpligtigelser fra forrige
MFF-periode for op til 1,2 mia. kr. under Horisont Europa.
Kommissionens forslag indebærer en genåbning af udgiftsloftet for seks af de syv budgetkatego-
rier under EU’s budget.
Kommissionens forslag om etablering af en facilitet til støtte for Ukraine (Ukraine-facilitet) samt
et forslag om etablering af en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) forelægges
Europaudvalget særskilt iht. den normale EU-beslutningsprocedure.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en revideret flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtel-
sesniveau inkl. instrumenter uden for loft på skønnet 1.189 mia. euro (2018-priser) for perioden
2021-2027, hvilket svarer til en stigning på 85 mia. euro ift. den gældende MFF,
jf. tabel 1.
3
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
2731710_0004.png
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Gældende MFF
Forslag til MFF-revision
Forskel
2024
167.429
186.978
19.549
2025
168.361
188.759
20.398
2026
157.191
178.924
21.733
2027
160.914
184.260
23.346
Total
2021-2027
1.104.196
1.189.222
85.026
Anm.: Justeringer af lofterne sfa. MFF-forordningens artikel 5(2) er baseret på Kommissionens langsigtede prognose for indtægter og
udgifter i 2025-2027. Renteinstrumentet er medregnet pba. Kommissionens foreløbige skøn for samlede udgifter i 2024-2027 og
antaget fordelt pba. de grænseværdier for renteudgifter, der ifølge forslaget skal placeres inden for loft. Ukraine-reserven er foreslået
med et samlet loft på 50 mia. euro i løbende priser i Kommissionens forslag, hvilket budgetteknisk er lagt til grund. Beløbet er
omregnet til 2018-priser under antagelse om ligelig fordeling over 2024-2027.
Kilde: KOM (2023) 320; KOM (2023) 337; KOM(2022) 315
Stigningen dækker over ca. 21 mia. euro inden for loft samt foreløbigt skønnet 64 mia. euro, der
budgetteknisk placeres uden for udgiftslofterne. Usikkerheden kan grundlæggende henføres til, at
Kommissionen foreslår at oprette et nyt instrument til finansiering af merudgifter til renter for-
bundet med de fælles genopretningslån ud over den hidtidige budgettering. Dette instrument pla-
ceres uden for loft og uden øvre udgiftsgrænse. Kommissionen anslår med betydelig usikkerhed,
at udgifterne vil udgøre 18,9 mia. euro (løbende priser) over perioden 2024-2027, hvilket bereg-
ningsteknisk er lagt til grund.
Forslaget indeholder ligeledes oprettelsen af en Ukraine-facilitet med et samlet loft på 50 mia.
euro (løbende priser). Udmøntningen af denne ramme i lån hhv. øvrig finansiel støtte besluttes
som led i de årlige budgetforhandlinger, hvorfor den samlede ramme foreløbigt er lagt budget-
teknisk til grund for de angivne maksimale udgifter. Det bemærkes, at Kommissionen indikativt
lægger op til 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte under
Ukraine-faciliteten (løbende priser).
Kommissionen foreslår endvidere et revideret niveau for betalinger, der inkl. instrumenter uden
for loft skønnes at udgøre 1.168 mia. euro (2018-priser) over perioden 2021-2027, svarende til en
stigning på 75 mia. euro, jf.
tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), betalinger
Mio. euro (2018-priser)
Gældende MFF
Forslag til MFF-revision
Forskel
2024
153.737
168.603
14.866
2025
155.976
171.314
15.338
2026
154.976
179.038
24.062
2027
156.976
177.239
20.263
Total
2021-2027
1.093.165
1.167.694
74.529
Anm.: Justeringer af lofterne sfa. MFF-forordningens artikel 5(2) er baseret på Kommissionens langsigtede prognose for indtægter og udgifter
i 2025-2027. Renteinstrumentet er medregnet pba. Kommissionens foreløbige skøn for samlede udgifter i 2024-2027 og antaget fordelt
pba. de grænseværdier for renteudgifter, der ifølge forslaget skal placeres inden for loft. Ukraine-reserven er foreslået med et samlet loft
på 50 mia. euro i løbende priser i Kommissionens forslag, hvilket budgetteknisk er lagt til grund. Beløbet er omregnet til 2018-priser
under antagelse om ligelig fordeling over 2024-2027.
Kilde: KOM (2023) 320; KOM (2023) 337; KOM(2022) 315
Det foreslåede udgiftsniveau inden for forpligtelsesloftet fremgår af
tabel 3
i sammenligning med
den gældende MFF.
Tabel 3
Kommissionens
forslag til ændringer inden for EU’s udgiftslofter, forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
2024
2025
2026
2027
Total
2021-2027
4
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
2731710_0005.png
1. Det indre marked, innovation og det
digitale område
2. Samhørighed, resiliens og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
Ændringer i alt, inden for loft
777
0
1.110
0
333
2.331
132
4.683
762
0
1.088
264
327
2.286
333
5.060
747
0
1.067
464
320
2.241
556
5.395
732
0
1.046
965
313
2.198
600
5.854
3.018
0
4.311
1.693
1.293
9.056
1.621
20.992
Anm.: Justeringer af lofterne sfa. MFF-forordningens artikel 5(2) er baseret på Kommissionens langsigtede prognose for indtægter og
udgifter i 2025-2027.
Kilde: KOM (2023) 320; KOM (2023) 337; KOM(2022) 315
Foruden forslag til forøgelserne af lofterne, foreslår Kommissionen at forøge de øvre grænser for
to eksisterende instrumenter uden for loft: Solidaritets- og Nødhjælpsreserven foreslås forøget
med 2,2 mia. euro og Fleksibilitetsinstrumentet med 2,6 mia. euro (2018-priser) over perioden
2024-2027. Derudover foreslås det, at der etableres en Ukraine-reserve, som kan finansiere udgif-
terne (ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte, herunder evt. rente- og administrationsomkost-
ninger til lån til Ukraine) under den foreslåede Ukraine-facilitet for maksimalt 50 mia. euro i
2024-2027 i løbende priser, skønnet til ca. 43,1 mia. euro i 2018-priser.
Endelig foreslås det, som angivet ovenfor, at der etableres et nyt instrument til finansiering af
merudgifter til renter til de fælles genopretningslån ud over den hidtidige budgettering, uden øvre
udgiftsgrænse.
Tabel 4
Kommissionens forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,
uden for loft
Mia. euro
–
2018 priser
Ukraine-reserve
1
Renteinstrument
2
Solidaritets- og Nødhjælpsreserven
Fleksibilitetsreserven
Øvrige instrumenter uden for loft
I alt, uden for loft
MFF 2021-2027
0,0
0,0
8,4
6,4
6,3
21,1
Forslag til
MFF-revision
43,1
16,2
10,6
9,0
6,3
85,1
Ændring
43,1
16,2
2,2
2,6
0,0
64,0
Anm.:
1
Ukraine-reserven er foreslået med et samlet loft på 50 mia. euro i løbende priser i Kommissionens forslag. Beløbet er omregnet til
2018-priser
under
beregningsteknisk
antagelse
om
ligelig
fordeling
over
2024-2027.
2
Renteinstrumentet er medregnet pba. Kommissionens skøn for samlede udgifter i 2024-2027 og antaget fordelt pba. de
grænseværdier for renteudgifter, der ifølge forslaget skal placeres inden for loft.
Kilde: KOM (2023) 320; KOM (2023) 337
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun be-
handles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-
nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
5
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
7. Konsekvenser
En revision af EU’s flerårige finansielle ramme for 2024-2027
vil forventeligt være forbundet
med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser
vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede
udgiftsniveau. Da der endnu udestår en længere proces med Kommissionen om en nærmere af-
klaring af forslagets indhold, kan konsekvenserne for det danske bruttobidrag endnu ikke nær-
mere fastslås. Det må dog forventes, at forslaget vil kunne medføre et øget dansk EU-bidrag for
et betydeligt milliardbeløb.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgifterne på de for-
skellige udgiftsområder, vurderes forslaget til revision
MFF’en at have afledte konsekvenser for
dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske virksomheder, forskningsmidler til danske forsk-
ningsinstitutioner, strukturfondsmidler, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv.
De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af
hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.
8. Høring
Ikke relevant
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes positioner kendes endnu ikke i detaljen. Der ventes generelt at være opbakning til
at sikre den nødvendige støtte til Ukraine. Særligt de nord- og vesteuropæiske lande har generelt
udtrykt skepsis over for omfanget af Kommissionens revision, med henvisning til at forslaget
bør være mere målrettet mod særligt Ukraine. Omvendt har særligt syd- og østeuropæiske lande i
højere grad peget på MFF-revisionen som en platform til at adressere det stigende migrations-
pres og øget fælleseuropæisk finansiering af yderligere tiltag til at understøtte den europæiske
konkurrenceevne, herunder ift. den grønne omstilling. Der ventes umiddelbart bred modstand
mod at øge udgifterne til administration. Nærmere positioner fsva. det foreslåede renteinstru-
ment kendes ikke.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at fælleseuropæiske udfordringer kræver fælles svar. Det gælder ikke mindst
en fortsættelse af den nødvendige støtte til Ukraine fra 2024 og frem, samt en øget prioritering af
migrationsindsatsen.
Det er samtidig væsentligt, at offentlige midler anvendes målrettet og effektivt. Regeringen er
skeptisk over for en genåbning af MFF-aftalen, herunder yderst skeptisk over for at justere i de
aftalte udgiftslofter.
Det er vurderingen, at nye udfordringer skal adresseres inden for den gældende MFF-aftale i
form af omprioriteringer og øget fleksibilitet inden for budgettet med fokus på, at det nuværende
EU-budget i størst muligt omfang dirigeres mod de største politiske prioriteter på EU-niveau
samt stående forpligtigelser. Tilsvarende bør det fulde potentiale for private investeringer udnyt-
tes, herunder særligt for at fremme vækst og konkurrenceevne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
6
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
Kommissionens forslag til en MFF-revision
blev bragt op under ’siden sidst’ i Folketingets Euro-
paudvalg d. 27 juni 2023 ifm. forelæggelsen af det årlige EU-budget for 2024.
7
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
2731710_0008.png
2. Præsentation af det spanske formandskabs prioriteter
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Spanien overtog den 1. juli 2023 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på rådsmødet (almindelige
anliggender) den 10. juli 2023 en præsentation af formandskabets prioriteter. Formandskabsprogrammet har fire
overordnede prioriteter: 1) Re-industrialisering
af EU og sikring af EU’s åbne strategiske autonomi, 2) fremme af
den grønne omstilling og miljøtilpasning, 3) fremme af større social og økonomisk retfærdighed samt 4) styrkelse af
europæisk samhørighed. Der forventes ikke nogen drøftelse heraf på selve rådsmødet.
2. Baggrund
Spanien overtog det roterende formandskab for Rådet den 1. juli 2023. Det spanske formandskab
ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 at præsentere sine prioriteter for
arbejdet i Rådet i andet halvår 2023.
3. Formål og indhold
Det spanske formandskabsprogram er centreret omkring fire overordnede prioriteter. Følgende
kan bl.a. fremhæves:
1. Re-industrialisering af EU og sikring af
EU’s
åbne strategiske autonomi
Det spanske formandskab vil fremme dagsordener, som fordrer udvikling af strategiske industrier
og teknologier i Europa, udbygning og diversificering af EU’s handelsrelationer og styrkelse af
forsyningskæder med særlig opmærksomhed rettet mod Latinamerika og EU-CELAC-topmødet.
Derudover vil formandskabet foreslå tiltag til at sikre strategisk fremsyn med henblik på at fremme
økonomisk sikkerhed og EU’s globale lederskab i 2030 samt sikre kontinuitet og dybde til EU-
institutionerne arbejde og det vedtagne roadmap fra Versailles-topmødet i 2022.
2. Fremme af den grønne omstilling og miljøtilpasning
Det spanske formandskab vil
fremme forhandlingerne om en reform af EU’s elmarked med hen-
blik på accelereret udbredelse af vedvarende energi, reduktion af energipriserne og forbedring af
systemets stabilitet. Formandskabet vil desuden arbejde for at fremskynde lovgivning relateret til
Fit for 55-pakken,
herunder brint- og gasmarkedspakken samt energieffektiviseringsregulering.
Derudover vil formandskabet fremme tiltag rettet mod reduktion af affald og mikroplast, design
af bæredygtige produkter og produktion af grønt brændstof.
3. Fremme af større social og økonomisk retfærdighed
Det spanske formandskab vil advokere for etableringen af minimumsharmonisering og fælles stan-
darder for selskabsbeskatning i alle medlemslande. Derudover vil man bekæmpe store multinatio-
nale selskabers skatteundgåelse. Formandskabet vil også arbejde for en passende midtvejsevalue-
ring af MFF’en og for en reform af EU’s finanspolitiske
regler med henblik på at gøre op med
sparepolitik, øge transparens og sikre den rette balance mellem holdbare offentlige finanser og
nødvendige investeringer i den grønne og digitale omstilling. Formandskabet vil desuden arbejde
for udbygning af arbejderstagernes rettigheder på forskellige områder, herunder for sårbare grup-
per såsom børn, kvinder, der lider under vold, og mennesker med handicap.
4. Styrkelse af europæisk samhørighed
8
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
Det spanske formandskab vil advokere for et styrket indre marked, færdiggørelse af bankunionen
og kapitalmarkedsunionen, konsolidering og forbedring af fælles instrumenter såsom
NextGenera-
tionEU,
en mere effektiv og koordineret håndtering af migration og asylprocesser og en koordine-
ret støtte til Ukraine og andre nabolande. Formandskabet vil også arbejde for at styrke den fælles
europæiske identitet og de fælles værdier.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle kon-
sekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse
med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage punktet til efterretning, idet der konkret vil blive taget stilling til de enkelte
forslag under prioriteterne, når de fremlægges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
2731710_0010.png
3. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 en kort præsentation af formandskabets
planer for en evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er forventningen, at det spanske EU-
formandskab
–
som led i formandskabets generelle prioritet om at styrke den fælles europæiske identitet og fælles
værdier
–
vil ønske at benytte evalueringen af den årlige retsstatsdialog til at føre dialogen i en mere struktureret og
resultatorienteret retning samt konsolidere dialogen under efterfølgende formandskaber. Det er endvidere forvent-
ningen, at evalueringen på et senere rådsmøde under spansk formandskab vil munde ud i drøftelser af rådskonklu-
sioner. Regeringen støtter formandskabets ambition om vedtagelse af rådskonklusioner med henblik på at styrke
og konsolidere Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet.
2. Baggrund
Den 16. december 2014 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner, der understregede
retsstatsprincippet som én af EU’s kerneværdier, og som lagde vægt på Rådets rolle i at fremme
en kultur med respekt for retsstatsprincippet i EU. Det skete blandt andet på baggrund af et initi-
ativ fra bl.a. den daværende danske udenrigsminister, som sammen med en række kolleger i et
fælles brev til kommissionsformanden i marts 2013 havde opfordret til at sikre en bedre monito-
rering og dialog om beskyttelsen af retsstatsprincippet.
Rådskonklusionerne indeholdt en beslutning om at etablere en årlig dialog mellem medlemslan-
dene til at fremme og beskytte retsstatsprincippet inden for traktatens rammer. Den årlige dialog
om retsstatsprincippet i EU skulle baseres på principperne om objektivitet, ikke-diskriminering
og ligebehandling for medlemslandene. Samtidig blev det understreget, at den årlige dialog ikke
skulle skabe overlap men derimod komplementere andre EU-instrumenter samt indsatsen i an-
dre internationale organisationer.
I overensstemmelse med de oprindelige rådskonklusioner fra december 2014 blev Rådets årlige
dialog evalueret første gang på et rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. november 2016.
Der blev dengang opnået enighed om at fortsætte dialogen og at arbejde for mere velforberedte
og resultatorienterede drøftelser. Samtidig blev det besluttet, at dialogen skulle evalueres igen på
rådsmødet (almindelige anliggender) i november 2019 under finsk formandskab.
Grundet manglende enighed i Rådet blev der i november 2019 ikke vedtaget rådskonklusioner
om evalueringen af dialogen. På baggrund af drøftelserne i Rådet fremlagde det finske formand-
skab derimod formandskabskonklusioner, som understregede, at Rådet senest inden udgangen af
2023 ville foretage en ny evaluering.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 10. juli 2023 forventes der en kort præsentation af
formandskabets planer om at foretage en evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincip-
pet samt videre proces herfor. Det er forventningen, at evalueringen vil være på Rådets dagsor-
den senere i løbet af det spanske formandskab med henblik på drøftelse og evt. vedtagelse af
10
 UPN, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (alm. anliggender) den 10. juli 2023
2731710_0011.png
rådskonklusioner. Det er forventningen, at det spanske formandskab vil ønske at benytte evalue-
ringen af den årlige retsstatsdialog til at føre dialogen i en mere struktureret og resultatorienteret
retning samt konsolidere dialogen under efterfølgende formandskaber.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at en række medlemslande vil bakke op om formandskabets ambition om at
styrke Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er dog samtidig forventningen, at enkelte
medlemslande vil forsøge at modarbejde en styrkelse af dialogen om retsstatssituationen i EU.
En ændring af rammerne for dialogen i form af rådskonklusioner kræver konsensus i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for
både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem
EU’s medlemslande, inkl. det indre
marked. Derfor støtter regeringen også formandskabets ambition om vedtagelse af rådskonklusi-
oner med henblik på at styrke og konsolidere Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Rådets evaluering af den årlige dialog om retsstatsprincippet har senest været forelagt
for Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 til orientering.
11