Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 96
Offentligt
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
att. Emil Niragira Rasmussen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Fejø, den 21. juni 2023
Vedr.
høring over udkast til bekendtgørelser om tilskud til nedsættelse af færgetakster for
gods- og passagertransport
Sammenslutningen af Danske Småøer oplever, at der er stor tilfredshed med godstaksttilskuddet
hos bl.a. erhvervslivet på øerne. Tilskuddet gør det muligt at drive erhverv på de små øer, uden at
man er udsat for urimelig forskelsbehandling og konkurrenceforvridning ift. at drive erhverv på
fastlandet.
For tilskuddet til nedsættelse af passagertakster er der på øerne ligeledes stor tilfredshed med
muligheden for lokal tilrettelæggelse af anvendelsen af tilskuddet. Effekten af takstnedsættel-
serne for
passagerer
er dog det seneste år stærk udfordret af, at flere kommuner har sat tak-
sterne på færgerne op, dels pga. brændstoftillæg, dels som generel reaktion på den økonomiske
krise
kommunerne
befinder sig i. Det betyder, at landevejsprincippets - for øernes udvikling -
gavnlige takstnedsættelser flere steder er druknet i forhøjelse af taksterne generelt.
Sammenslutningen af Danske Småøer er ikke mindst derfor nødt til at påpege, at på de små øer er
man endnu ikke i mål med den trafikale ligestilling: Der er på mange af ruterne til småøerne ikke
midler nok til, at landevejsprincippet med lokale tilrettelæggelse kan implementeres i de 46 uger
uden for højsæsonen, som er intentionen med ordningen.
Derfor mener Sammenslutningen af Danske Småøer, at det er afgørende, at ordningen får tilført
de sidste midler for at opnå landevejsprincip indenfor de 46 uger, der ligger i ordningen, men
også at der tilføres yderligere midler, således at den trafikale ligestilling og dermed landevejs-
princippet kan indføres
hele
året.
Sammenslutningen af Danske Småøer har følgende bemærkninger til bekendtgørelserne:
Anvendelse af overskydende midler
Nogle kommuner opgør først deres regnskaber ifm. indsendelse til Indenrigsministeriet i august i
det efterfølgende år (jf. begge bekendtgørelser skal det ske senest 1. september), og nogle kom-
muner oplyser desuden, at de herefter afventer om Indenrigsministeriet kan godkende redegørel-
sen. Det betyder, at det kan blive meget sent på året, før det er muligt at beslutte, hvordan et evt.
overskud fra året før skal anvendes til nedsættelse af færgetakster til gods såvel som til passage-
rer i dette efterfølgende kalenderår.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.