Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 95
Offentligt
Til medlemmer af Udvalg for Landdistrikter og Øer
Brønderslev, den 20. juni 2023
Forvaltning af ulv i Danmark
Ulven er beskyttet af EU`s habitatdirektiv, og heraf følger at vi er forpligtiget til at beskytte ulven
i Danmark.
På denne baggrund udarbejdede Vildtforvaltningsrådet i 2021 et udkast til en ny
forvaltningsplan for ulv
(vildtforvaltningsraadets_forslag_til_adaptiv_forvaltningsplan_for_ulv_i_danmark__2021.pdf).
Forslaget bakkes op af alle organisationerne i Vildtforvaltningsrådet og kommer med en række
forslag, der både sikrer:
•
•
•
•
hensynet til beskyttelse af ulven,
hensynet til lokalbefolkningen i de områder, hvor ulven findes
hensynet til friluftsliv
og hensynet lodsejere og husdyrholdere samt behovet for fortsat at kunne opretholde en
bestand af udegående husdyr i Danmark, der kan sikre vigtig naturpleje til gavn for natur og
biodiversitet.
Som husdyrholdere med en interesse for både natur og dyrevelfærd og med et stort ønske om
at kunne beskytte vores dyr bedst muligt, bakker vi helt op om Vildtforvaltningsrådets udkast til
forvaltningsplan, da vi mener at den på bedste vis har formået at skabe balance i de forskellige
hensyn. Vi håber, at der fra politisk side vil være vilje til at implementere planen i sin helhed –
også selvom det vil kræve, at der findes supplerende finansiering til området.
Af centrale tiltag i planen kan nævnes:
•
Bedre mulighed for tilskud til opsætning og vedligeholdelse af ulvesikrede hegn i alle
områder med forekomst af ulv. Mulighed for individuelle hegns-løsninger.
•
Fokus på at indsamle viden om stress hos husdyr
•
Forbedret beredskab i forhold til forvaltning af problemulve
•
Koordinering af forvaltning af ulven på EU-niveau i forhold til beskyttelse og
bestandsstørrelse. Overvejelse af mulighed for evt. bestandsregulering når den danske
bestand når en størrelse, der juridisk giver grundlag for dette.
Med venlig hilsen
formand
Dansk Fåreavl, Hallundvej 172, 9700 Brønderslev
Tlf: 2033 5206
www.danskfaareavl.dk
CVR nr. 4010 1063