Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 90
Offentligt
2722988_0001.png
Dato.
21.05.23
Sagsnr.
Doknr.
149700
Sagsbehandler.
Sammenfattende redegørelse
For miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv for en 400 kV høj-
spændingsforbindelse fra Endrup til grænsen med tilhørende tekniske
anlæg
Indhold
1. Indledning
........................................................................................................................ 2
2. Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet
.......................................................... 2
3. Høringssvar
..................................................................................................................... 3
Generelle bemærkninger
.................................................................................................... 3
Den landskabelige og visuelle påvirkning
.......................................................................... 3
Rekreative interesser
...........................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Natur
.................................................................................................................................... 5
Støj og magnetfelter
.............................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
4. Alternativer
...................................................................................................................... 6
5. Overvågning.....................................................................................................................
7
1
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
1. Indledning
Forslag til landsplandirektiv for 400 kV højspændingsforbindelsen fra
Endrup til grænsen er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. miljøvur-
deringslovens § 8, stk. 1, nr. 1 Der er derfor udarbejdet en miljøvurde-
ringsrapport i forbindelse med udarbejdelse af landsplandirektivet.
Landsplandirektiv for 400 kV højspændingsforbindelsen fra Endrup til
grænsen har været i offentlighøring fra 14. februar til 18. april 2023.
Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2, skal der i forbindelse med det
endelige landsplandirektiv udarbejdes en sammenfattende redegørelse,
som
beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i landsplandirekti-
vet
hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i of-
fentlighedsfasen, er taget i betragtning
hvorfor det godkendte eller vedtagne landsplandirektiv er valgt
på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet,
og
hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger
på miljøet af landsplandirektivet.
2. Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet
Miljøvurderingen er udarbejdet med henblik på at dokumentere inddra-
gelsen af miljøhensyn i landsplandirektivet for den 75 km lange høj-
spændingsforbindelse, hvoraf 15 km kabellægges, mens 60 km er luft-
ledninger. Miljøhensyn har været inddraget allerede i forbindelse med
udarbejdelsen af landsplandirektivet, hvor såvel linjeføringen for høj-
spændingsforbindelsen som placering af kabelovergange, kabelover-
gangsstationer og midlertidige arbejdspladser er tilpasset med videst
mulig hensyntagen til de stedlige landskabelige interesser, eksisterende
og planlagt byudvikling og infrastruktur, boliger i det åbne land, sårbar
natur og kulturhistoriske interesser.
Det fremgår af miljøvurderingen af landsplandirektivet, at landsplandi-
rektivet ikke forventes at medføre en væsentlig påvirkning på de vurde-
rede miljøfaktorer: Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, befolknin-
gen og menneskers sundhed, vand, luft og klima, materielle goder, land-
skab og kulturarv.
2
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
2722988_0003.png
I høringsperioden er indkommet høringssvar, som har og vil give anled-
ning til en mindre justering af linjeføringen indenfor de rammer, som
landsplandirektivet udstikker, men ikke til ændringer i arealreservatio-
nen. Bemærkningerne, og hvorledes de er håndteret, er opsummeret i
de følgende afsnit. Det er fortsat vurderingen, at landsplandirektivet
kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger på miljøet.
3. Høringssvar
I den offentlige høring har Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtaget 12
høringssvar. De to berørte kommuner, to virksomhed og to bor-
gere/lodsejere har afgivet bemærkninger til forslaget, mens en virksom-
hed, en fond og fire interesseorganisationer ikke havde bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Arealreservationen til en ny 400 kV højspændingsledning berører
mange borgere enten direkte af selve anlægget (lodsejere) eller af areal-
reservationen (parter). To kommuner er ligeledes berørt af den nye høj-
spændingsledning. Der er kun indkommet seks høringssvar med be-
mærkninger til forslaget. De to kommuner, de to virksomheder og en
lodsejer er direkte berørt af forslaget, mens den sidste borger har en ge-
nerel bemærkning til forslag om nedgravning af hele anlægget.
Tønder Kommune har i sit høringssvar et antal kommentarer, der ikke
retter sig mod de miljømæssige forhold, og som derfor ikke kommente-
res yderligere her.
Den landskabelige og visuelle påvirkning
Arealreservation og masteplacering
En borger har ønsket, at hele linjeføringen for højspændingsforbindel-
sen nedgraves. Esbjerg Kommune ønsker at der foretages skærmende
beplantning omkring alle stationsanlæg. To virksomheder og en lodsejer
foreslår at linjeføringen flyttes mod øst eller vest og hermed at arealre-
servationen ændres, eller at enkelte master flyttes enten mod øst eller
vest. Alle af hensyn til fremtidige muligheder for udbygning af virksom-
heder eller landbrugsejendom, samt af hensyn til landbrugsdriften på
den konkrete ejendom. Forslagene til ændringer er ikke af hensyn til vi-
suelle gener.
Forslaget reserverer et areal på 2 x 200 omkring den kommende høj-
spændingsforbindelse og er et resultat af en afvejning af mange hensyn
herunder natur-, kultur- og landskabelige interesser samt lodsejere der
3
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
2722988_0004.png
berøres af forslaget. Forslaget indeholder en arealreservation til høj-
spændingsforbindelsen med tilhørende tekniske anlæg, men har ingen
indflydelse på den konkrete placering af master.
Der er ved udlægning af arealreservationen og ved kabellægning foreta-
get en række tiltag for at reducere den visuelle påvirkning af både sår-
bare naturområder og af boligområder. Der er i henhold til landsplandi-
rektivet mulighed for skærmende beplantning omkring alle stationsan-
læg. Landsplandirektivet muliggør, at der foretages skærmende beplant-
ning omkring stationsanlæg. Bygherre oplyser, at beplantningen foreta-
ges efter drøftelser med kommunen.
Der er taget mange hensyn ved placering af arealreservationen, hvilket
betyder, at der i de fleste tilfælde ikke er muligt at foretage yderligere
væsentlige ændringer. Der vil dog fortsat være mulighed for mindre ju-
steringer i forbindelse med den konkrete placering af master i det om-
fang det teknisk og miljømæssigt lader sig gøre. Justeringer af maste-
placeringer kan dog primært lade sig gøre i anlæggets længderetning og
kun i enkelte tilfælde ved en mindre justering af selve linjeføringen.
Kabellægning af 400 kV højspændingsforbindelsen
En borger ønsker, at hele forbindelsen kabellægges.
Det er desværre ikke muligt at kabellægge yderligere strækninger end de
som er valgt i projektet. Der er i afsnit 2.3 miljøkonsekvensrapporten
for det konkrete projekt redegjort for den politiske og tekniske bag-
grund for at op til 15 % af den samlede forbindelse fra Idomlund til
grænsen kan etableres som kabelanlæg. De maksimalt 15 % bygger på
beregninger udført af Energinet, som er ekspertvurderet af såvel danske
som udenlandske eksperter. I afsnit 3.4 er redegjort for de valg og prin-
cipper der ligger til grund for de kabellagte strækninger.
Efter første idefase for miljøkonsekvensvurderingen af selve højspæn-
dingsforbindelsen blev det undersøgt, hvor stor en andel af den samlede
170 km lange strækning, der kunne kabellægges. Konklusionen var - og
er stadig -, at der kun kan kabellægges 26 km samlet set. Rapporten kan
hentes fra projektets hjemmeside:
Endrup-Grænsen: Elforbindelse til
Tyskland (energinet.dk).
Strækningerne med kabellægning er valgt på
baggrund af, hvor det i størst muligt omfang gavner borgere og oplevel-
sen af natur og landskab. Det er ikke muligt at kabellægge yderligere
strækninger uden at reducere kabellægningen andre steder.
4
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
2722988_0005.png
Natur herunder magnetfelter
Esbjerg Kommune har gjort opmærksom på, at kommunen er betænke-
lig if. til en påvirkning fra magnetfelter af laksefisken, snæbel, som fin-
des i Ribe Å systemet. Kommunen foreslår, at det sikres, at kablerne fø-
res så langt under vandløbene, at kablernes magnetfelt er uvæsentligt i
forhold til jordens magnetfelt. Bygherre oplyser, at vandløbene i Ribe Å
systemet forventes underboret med en minimumsafstand til bunden af
vandløbet på ca. 3 m, og at magnetfeltet ved vandløbets bund i denne
dybde er ca. halvt så stort som jordens magnetfelt, når der er maksimal
strøm gennem kablerne.
Okker
Esbjerg Kommune har gjort opmærksom på, at der er risiko for at tidli-
gere udført kortlægning af okkerpotentiale ikke er retvisende. Kommu-
nen foreslår desuden, at kablerne lægges ved at benytte gravekasse for
bl.a. at modvirke okkerproblemer. Bygherre oplyser, at det er noteret, at
den udførte kortlægning ikke er retvisende og gerne indgår i dialog med
kommunen for at få nærmere information om dette. Generelt vil op-
pumpet grundvand blive udledt til nedsivning fra terræn og således, at
det ikke kan løbe af til overfladevandområder. Bygherre oplyser desu-
den, at gravekasse kan være en mulig metode ved etablering af kabel-
strækninger.
Lavbundsjorde
Esbjerg Kommune henviser til kommunens udtagning af 5000 ha lav-
bundsjord inden 2050. Af kommuneplanen fremgår: ”De udpegede lav-
bundsarealer, der potentielt er egnede som vådområder, skal friholdes
for arealudlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau
kan genskabes. Øvrige udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt fri-
holdes for byggeri og anlæg. Undtaget herfra er bygninger, anlæg mv.,
der er nødvendige for en landbrugs- og skovbrugsmæssig drift. Disse
bygninger skal dog have en udformning og placering, som ikke hindrer,
at lavbundsarealet vil kunne genetableres som naturområde”. Kommu-
nen henstiller at:
Placering af master skal ske udenfor lavbundsområder, medmin-
dre masterne er klimasikrede, så de kan tåle en naturlig høj
grundvandsstand.
Kabelovergangenes placering sker udenfor lavbundsområderne,
medmindre der foretages tilstrækkelig klimasikring af de vand-
følsomme komponenter.
5
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
Bygherre oplyser, at kabelovergange og kabelovergangsstationer består
af teknisk udstyr og særlige master, der forbinder luftledninger og ka-
belanlæg. Oversvømmelse af kabelovergange og kabelovergangsstatio-
ner vil blive forebygget ved, at eventuelle lavninger terrænreguleres, så
der ikke kommer til at stå vand over terræn. På kabelovergangsstationer
foretages desuden klimasikring af vandfølsomme komponenter.
Masters placering reguleres ikke af landsplandirektivet. Bygherre oply-
ser imidlertid, at master placeret i lavbundsområder vil blive sikret mod
højtstående vandspejl.
4. Alternativer
Der er ikke udarbejdet egentlige alternative linjeføringer til den, som er
udlagt med forslag til landsplandirektiv, og som er præsenteret i forbin-
delse med høringen. Det er fordi forslag til alternative linjeføringer lø-
bende er blevet behandlet. Der er således i flere omgange indkommet en
række forslag til alternative linjeføring fra borgere og kommuner blandt
andet i forbindelse med ideoplægget for miljøkonsekvensrapporten for
de konkrete anlæg og i forbindelse med den dialog, som er ført med bor-
gere langs med linjeføringen. De indkomne forslag er vurderet i forbin-
delse med fastlæggelse af en endelig linjeføring og placering af tilknyt-
tede tekniske anlæg. Der er foretaget en afvejning af hensyn til natur og
miljø, til Natura 2000, til lodsejere og naboer til anlægget og til borgere
i lokalområdet, til landskab, kulturarv og fredninger, til kommunernes
arealanvendelse og planlægning samt forskellige tekniske hensyn til
selve højspændingsanlægget og til andre nærliggende eller krydsende
infrastruktur. I forbindelse med denne afvejning er der sket mindre æn-
dringer af arealreservationens i forslag til Landsplandirektiv for 400 kV
højspændingsforbindelsen fra Endrup til grænsen.
0-alternativet udgøres af den situation, hvor landsplandirektivet ikke
ville blive vedtaget, og der derfor ikke udlægges en arealreservation til
en ny 400 kV højspændingsforbindelsen fra Endrup til grænsen. Så-
fremt landsplandirektivet for 400 kV højspændingsforbindelsen fra En-
drup til grænsen ikke træder i kraft, vil arealreservationerne til de for-
skellige dele af anlægget ikke blive en realitet, og det vil ikke være mu-
ligt at etablere højspændingsforbindelsen med de tilhørende tekniske
anlæg, som skal sikre den nødvendige infrastruktur for kommende VE-
anlæg i Vest- og Sønderjylland.
6
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
5. Overvågning
I henhold til § 14 i miljøvurderingsloven skal myndigheden overvåge de
væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse.
Miljøvurdering af forslag til Landsplandirektiv for 400 kV højspæn-
dingsforbindelsen fra Endrup til grænsen og de indkomne høringssvar
viser, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger som følge af forslaget,
hvorfor der ikke er behov for særskilt overvågning. Der fastlægges der-
for ikke et overvågningsprogram som følge af planlægning for 400 kV
højspændingsforbindelsen fra Endrup til grænsen.
7
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
8