Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 90
Offentligt
2722987_0001.png
Dato.
20.05.23
Sagsnr.
2021 - 21706
Doknr.
146377
Sagsbehandler.
Annette Klysner
Høringsnotat om forslag til landsplandirektiv for en 400
kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
1. Indledning
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har med bidrag fra bygherren Energinet
udarbejdet et forslag til landsplandirektiv for en ny højspændingsforbin-
delse fra Endrup til grænsen samt en miljøvurdering af landsplandirekti-
vet. Med landsplandirektivet reserveres arealer til den 75 km lange høj-
spændingsforbindelse. 15 km af forbindelsen kabellægges, mens 60 km
er luftledninger.
Forslag til landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra
Endrup til grænsen i Syddanmark blev parallelt med bygherres miljøkon-
sekvensvurdering af højspændingsforbindelsen (Miljøstyrelsen) sendt i
offentlig høring til den 18. april 2023 hos en bred kreds af myndigheder,
organisationer og berørte lodsejere m.fl.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har modtaget i alt 12 høringssvar. De to
berørte kommuner har afgivet høringssvar. Herudover har 3 virksomhe-
der, 4 interesseorganisationer og en fond samt 2 borgere/lodsejere afgi-
vet bemærkninger til forslaget. Af disse har 6 høringssvar ingen bemærk-
ninger (ib) til forslaget. I forhold til det samlede areal, der er omfattet af
forslag til landsplandirektiv, er der modtaget meget få høringssvar. En
del af forklaringen kan være, at bygherre siden 2019 har gennemført en
løbende dialog med lodsejerne, som har medført en række mindre pro-
jekttilpasninger.
1
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
2722987_0002.png
Idet arealreservationen grænser op til den tyske grænse, har forslaget væ-
ret i Espoo-høring parallelt med den offentlige høring i Danmark. Der er
modtaget et høringsvar if. med Espoo-høringen.
De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner i forslag til lands-
plandirektiv og miljøvurderingen gennemgås og kommenteres (i
kursiv)
i afsnit 2 og 3.
Efter høringen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som
redegør for, hvordan miljøhensyn er indarbejdet i det endelige landsplan-
direktiv, og hvordan udtalelser, der er indkommet i høringsfasen, er taget
i betragtning.
2. Generelle bemærkning
Arealreservationen til en ny 400 kV højspændingsledning berører mange
borgere enten direkte af selve anlægget (lodsejere) eller af arealreservati-
onen (parter). To kommuner er ligeledes berørt af den nye højspændings-
ledning. Høringen afspejler dette forhold, og de få indkomne høringssvar
er af mere eller mindre lokal karakter. Dertil kommer, at enkelte af hø-
ringssvarene retter sig mod det konkrete anlæg, der ikke reguleres gen-
nem landsplandirektivet, som udelukkende reserverer arealer til den
kommende højspændingsforbindelse. Derfor har bygherre bidraget til
kommentarerne til høringssvar, der angår det konkrete anlæg.
Esbjerg Kommune anerkender de tekniske udfordringer med nedgrav-
ning af højspændingsledninger og den foretagne prioritering af stræknin-
ger, samt behovet for udbygning af el-infrastruktur og ønsker fortsat at
indgå i dialog om udbygningen. Kommunen ser frem til nedgravning af
150kV-forbindelser i kommunen.
Enkelte høringssvar har givet anledning til mindre præciseringer af land-
plandirektivets bestemmelser. Tønder Kommune har desuden påpeget,
at kommunen ikke ligger i Vestjylland, hvorfor kommunen mener, at tit-
len for landplandirektivet er misvisende.
Kommentar:
Bemærkningerne er taget til efterretning.
Indstilling
Det indstilles, at
de generelle bemærkninger ikke giver anledning til ændring af det
fremlagte forslag til landsplandirektiv, men der fortages mindre
tekniske justeringer og præciseringer
”Vestkysten” udgår af titlen på landsplandirektivet.
2
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
2722987_0003.png
2.1 Arealreservation og masteplacering
NRGi Renewables A/S foreslår, at landplandirektivets arealreservation
indskrænkes vest for mast 116 -120, for at give plads til kommunal plan-
lægning for et vedvarende energiprojekt i samme område.
Borger 1 ønsker, at placeringen af mast 145 flyttes længere mod vest ud i
skel, hvor der i forvejen er en gammel markvej.
Kommentar:
Forslaget reserverer et areal på 2 x 200 m omkring den kommende højspæn-
dingsforbindelse og er et resultat af en afvejning af mange hensyn, herunder
natur-, kultur- og landskabelige interesser, samt hensynet til lodsejere, der be-
røres af forslaget. Forslaget indeholder en arealreservation til højspændings-
forbindelsen med tilhørende tekniske anlæg, men har ingen indflydelse på den
konkrete placering af master.
Bygherre oplyser, at de mange hensyn, der er taget ved placering af højspæn-
dingsforbindelsen, betyder, at der i de fleste tilfælde ikke er mulighed for væ-
sentlige ændringer. Der er dog fortsat mulighed for mindre justeringer af ek-
sempelvis masteplaceringer i det omfang, det teknisk og miljømæssigt lader
sig gøre. Justeringer af masteplaceringer kan primært lade sig gøre i anlæg-
gets længderetning og kun i enkelte tilfælde ved en justering af selve linjeførin-
gen.
Arealreservationen vil blive ophævet og afløst af en servitut når anlægget er
opført. Det forventes for den pågældende strækning på nuværende tidspunkt
at ske omkring udgangen af 2024. Indtil da kan bygge- og anlægsarbejder,
der er forudsat i landsplandirektivet, iværksættes uden ændret kommunal
planlægning, også hvor landsplandirektivet overlapper med gældende kom-
munal planlægning, herunder lokalplaner.
Når arealreservationen i landsplandirektivet er ophævet kan der på sædvan-
lig vis planlægges for f.eks. vindmøller og solceller i nærheden af højspæn-
dingsanlægget, dog selvfølgelig med de fastlagte minimumsafstande.
Indstilling
Det indstilles, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændring af det
fremlagte forslag til landsplandirektiv.
2.2 Kabellægning af 400 kV højspændingsforbindelsen
Borger 2 undrer sig over, hvorfor hele højspændingsforbindelsen ikke ka-
bellægges, når de eksisterende højspændingsforbindelser i område bliver
kabellagt.
3
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
2722987_0004.png
Kommentar:
Bygherre oplyser, at efter første offentlighedsfase blev det undersøgt,
hvor stor en andel af den 170 km lange 400 kV-strækning, der kunne
kabellægges. Konklusionen var, og er stadig, at der kun kan kabellæg-
ges 26 km samlet set. Rapporten kan hentes fra projektets hjemmeside:
Endrup-Grænsen: Elforbindelse til Tyskland (energinet.dk)
Stræknin-
gerne med kabellægning er valgt på baggrund af, hvor det i størst mu-
ligt omfang gavner borgere og oplevelsen af natur. Det er ikke muligt
at kabellægge yderligere strækninger uden at reducere kabellægningen
andre steder. De eksisterende højspændingsforbindelser, der bliver ka-
bellagt, er på et lavere spændingsniveau (150 kV), hvor der ikke er de
samme udfordringer med kabellægning.
Indstilling
Det indstilles, at bemærkninger ikke giver anledning til ændring af det
fremlagte forslag til landsplandirektiv.
2.3 Landskab/visuelle gener
Esbjerg Kommune er uenig i vurderinger af, at der ikke er behov for be-
plantning omkring stationsanlæg. Kommunen ønsker beplantning om-
kring alle anlæg, som landsplandirektivet også giver mulighed for.
Kommentar:
Bygherre oplyser, at de gerne fortager beplantningen omkring stations-
anlæg i dialog med kommune og naboer.
Indstilling
Det indstilles, at bemærkninger ikke giver anledning til ændring af det
fremlagte forslag til landsplandirektiv.
2.4 Lavbundsjorde
Esbjerg Kommune henviser til kommuneplanen, hvor det fremgår at:
”De
udpegede lavbundsarealer, der potentielt er egnede som vådområder,
skal friholdes for arealudlæg, som kan forhindre, at det naturlige vands-
tandsniveau kan genskabes. Øvrige udpegede lavbundsarealer skal så
vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Undtaget herfra er bygninger,
anlæg mv., der er nødvendige for en landbrugs- og skovbrugsmæssig
drift. Disse bygninger skal dog have en udformning og placering, som
ikke hindrer, at lavbundsarealet vil kunne genetableres som naturom-
råde”.
4
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
2722987_0005.png
Kommunen henstiller at:
• Placering af master skal ske uden
for lavbundsområder, medmindre
masterne er klimasikrede, så de kan tåle en naturlig høj grundvands-
stand.
• Kabelovergangenes placering sker uden
for lavbundsområderne, med-
mindre der foretages tilstrækkelig klimasikring af de vandfølsomme
komponenter.
Kommentar:
Masternes placering reguleres ikke af landplandirektivet, men det gør
placeringen af kabelovergange og kabelovergangsstationer. Bygherre
oplyser, som anført i miljøvurdering af landsplandirektivet,
”at
kabel-
overgange og kabelovergangsstationer består af teknisk udstyr og sær-
lige master, der forbinder luftledninger og kabelanlæg, der skal omgi-
ves af et sikkerhedshegn. Oversvømmelse af kabelovergange og kabel-
overgangsstationer forebygges ved, at eventuelle lavninger terrænre-
guleres, så der ikke kommer til at stå vand over terræn. På kabelover-
gangsstationer foretages desuden klimasikring af vandfølsomme kom-
ponenter.”
Indstilling
Det indstilles, at bemærkninger ikke giver anledning til ændring af det
fremlagte forslag til landsplandirektiv.
2.4 Natur
Esbjerg Kommune undrer sig over, at miljøvurderingen ikke inde-
holder en vurdering af en mulig påvirkning fra magnetfelter på bi-
lag IV-arten snæbel. Desuden mener kommunen ikke, at stor vand-
salamander findes lige nord for Ribe.
Kommentar:
For påvirkninger af konkrete arter såsom snæbel og stor vandsalaman-
der henvises til miljøkonsekvensrapporten for selve højspændingsfor-
bindelsen.
Påvirkningen fra magnetfelter af snæbel og andre arter er fravalgt i
forbindelsen med afgrænsningen af miljøvurderingen. Bygherre oply-
ser dog, at den nyeste viden inden for magnetfelter er benyttet i vurde-
ringerne af eventuelle påvirkninger af opgivelserne. Og oplyser endvi-
dere, at Tved Å samt eventuelt øvrige vandløb, hvor Snæblen kan fore-
5
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
2722987_0006.png
komme forventes krydset med en minimumsafstand til bunden af vand-
løbet på ca. 3 m og at magnetfeltet ved vandløbets bund i denne dybde
er ca. halvt så stort som jordens magnetfelt, når der er maksimal strøm
gennem kablerne.
Miljøvurderingen af landplandirektivet nævner, at der findes vandhul-
ler indenfor arealreservationen, hvor stor salamander kan findes, men
ikke præcist hvor arten er fundet.
Indstilling
Det indstilles, at bemærkninger ikke giver anledning til ændring af det
fremlagte forslag til landsplandirektiv.
3. Espoo-høring
Det danske Espoo Point of Contact i Miljøstyrelsen har modtaget hø-
ringssvar fra Ministerium für Energiewende, Klimaschutz, Umwelt und
Natur des Landes Schleswig-Holstein (MEKUN). Høringssvaret har in-
gen konkrete bemærkninger til miljøvurderingen af landplandirektivet,
men bemærker, at i selve landsplandirektivets § 7 mangler en størrelses-
angivelse for de to kabelovergangsstationer.
Kommentar:
I landsplandirektivets bestemmelse § 7 fremgår det, at der reserveres
samme areal til kabelovergange og kabelovergangsstationer, dvs.
7700 m
2
. Dette areal gælder dog kun for kabelovergangene. Der reser-
veres 9.400 m
2
til kabelovergangsstationerne.
Indstilling
Det indstilles, at landplansdirektivet rettes så den korrekte arealangivelse
for kabelovergangsstationer, dvs. 9.400 m
2
, fremgår af § 7.
4. Hvem er hørt
Forslag til landsplandirektiv er sendt i høring hos berørte kommuner og
lodsejere samt øvrige med interesse i fysisk planlægning, som har anmo-
det om at stå på Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsliste.
5. Høringssvar er modtaget fra
Esbjerg Kommune
6
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 90: Orientering Bekendtgørelse om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen
Tønder Kommune
Byggeskadefonden (ib)
Danske Kloakmestre (ib)
Danmarks Almene boliger (ib)
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ib)
Forbrugerrådet Tænk (ib)
Metroselskabet (ib)
NRGi Renewables A/S
Store biogas I/S
Borger 1, J.K. Martin Lund
Borger 2, Helge Aaquist
7