ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 87
Offentligt

LANDBRUG PÅ SMÅØERNE

NU OG I FREMTIDEN

Juni 2022

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Indhold

Forord

................................................................................................................................................................................................... 3

Indledning

.................................................................................................................................................................................................. 4

Metode

Del 1.

1.1.

1.1.1.

1.1.2.

1.1.3.

1.1.4.

1.2.

1.3.

1.4.

1.5.

1.6.

1.7.

1.7.1.

1.7.2.

................................................................................................................................................................................................... 4

Landbruget på småøerne anno 2021

.................................................................................................................... 5

Landbrugsbedrifterne.......................................................................................................................................................5

Afgrøder ...........................................................................................................................................................................6

Bedriftstype og størrelsesudvikling ......................................................................................................................7

Fjerneje .............................................................................................................................................................................9

Dyrehold på øerne .................................................................................................................................................... 10

Forskel mellem øerne .................................................................................................................................................... 11

Landbruget som fuldtidserhverv .............................................................................................................................. 11

Multifunktionelle landbrug ......................................................................................................................................... 12

Økologi ................................................................................................................................................................................ 12

Generationsskifte ............................................................................................................................................................ 15

Natur og landskab .......................................................................................................................................................... 17

Natura 2000 og andre beskyttede områder ................................................................................................. 17

Naturdrift på øerne ................................................................................................................................................... 17

LANDBRUG OG NATURFORVALTNING ................................................................................. 17

CASE 1: MANDØ

1.8.

Boringsnære vandbeskyttelses-områder .............................................................................................................. 21

CASE 2: ENDELAVE

GRUNDVANDSINDSATS ......................................................................................................... 22

1.9.

1.10.

1.11.

1.12.

1.12.1

1.12.2

Landbrugets betydning for bosætningen ............................................................................................................ 23

Landbrugets betydning som kulturbærer ............................................................................................................ 24

Landbrugets betydning for turismen...................................................................................................................... 27

Vilkårene for ø-landbrugene ...................................................................................................................................... 29

Barrierer for ø-landbrug ......................................................................................................................................... 29

Fordele ved ø-landbrug .......................................................................................................................................... 32

TRADITIONEL MALKEKVÆGSBEDRIFT .......................................................................................... 32

CASE 3: FUR

1.13.

1.14.

1.15.

Del 2.

2.1.

Finansiering ....................................................................................................................................................................... 34

Ny klimadagsorden for landbruget ......................................................................................................................... 35

Sammenfatning, her står vi i dag ............................................................................................................................. 36

Fremtidens ø-landbrug

............................................................................................................................................ 38

Landbrug som erhverv i fremtiden .......................................................................................................................... 38

CASE 4: ORØ

2.1.2

EN ANDEN MÅDE AT TÆNKE LANDBRUG PÅ .......................................................................... 39

Nye iværksættere på øerne ................................................................................................................................. 41

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

2.2.

2.3.

Deltidslandbrug som bosætningsstrategi ............................................................................................................ 42

Højværdiafgrøder og multifunktionelt landbrug............................................................................................... 43

CASE 5: EGHOLM

CASE 6: AVERNAKØ

EN SLÆGTSGÅRD I KONSTANT UDVIKLING...................................................................... 44

ALSIDIG PRODUKTION MED FOKUS PÅ DIREKTE SALG .......................................... 45

2.4.

2.5.

Fagligt netværk ................................................................................................................................................................ 47

Arealanvendelse som udgangspunkt for udviklingsplan på øen................................................................ 47

CASE 7: AARØ

SAMARBEJDE SOM STRATEGI ......................................................................................................... 48

Del 3:

3.1.

3.2.

Del 4:

Konklusion

...................................................................................................................................................................... 49

Styrker og svagheder, muligheder og udfordringer ........................................................................................ 49

Konklusion.......................................................................................................................................................................... 50

Anbefalinger

.................................................................................................................................................................... 51

Sammendrag af afsluttende konference

................................................................................................................................ 53

Se også raportens appendix for bl.a. data om øerne.

M PROJEKTET

Sammenslutningen af Danske Småøer har gennemført projektet

Landbrug på Småøerne- nu og i fremtiden

i perioden januar til

juni 2022

Mette Stjernholm Meldgaard og Mathilde Kragh Hare er projekt-

medarbejdere og forfattere til rapporten

Projektet er støtte af Landdistriktspuljens forsøgsmidler.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Forord

Landbruget i Danmark er under forandring. Ten-

denserne går mod større bedrifter og færre be-

skæftigede, og der er gennem de sidste år kom-

met større fokus på klima og miljø samt landbru-

gets rolle som natur- og landskabsforvalter.

Disse tendenser slår også igennem på de små øer,

og på Sammenslutningen af Danske Småøers ge-

neralforsamling i 2019 på Sejerø drøftede man

landbrugets rolle og betydning for småøerne.

Drøftelserne mundede ud i, at generalforsamlin-

gen besluttede, at der skulle igangsættes en un-

dersøgelse af, hvor landbruget står i dag, og hvor

det er på vej hen.

Formålet med projektet

Landbrug på småøerne

–

nu og i fremtiden

har derfor været at undersøge

landbrugets betydning for udviklingen af de 27

små øer, der er medlem af Sammenslutningen af

Danske Småøer

–

herunder landbrugets rolle, ud-

fordringer og fremtidsmuligheder som aktør for

en bæredygtig udvikling af småøerne som attrak-

tive helårssamfund.

Mulighederne for at fremtidssikre attraktive hel-

årssamfund på småøerne er afhængig af en fort-

sat tilstrømning af nye tilflyttere og lokale er-

hvervs- og jobmuligheder. Med landbrugserhver-

vet som ejere og forvaltere af størstedelen af små-

øernes jord og landskab, og en historisk central

rolle som kulturbærere på småøerne, vil det så

være muligt at bringe jord, landskab og bygnin-

ger i spil på nye måder, således at landbruget

fortsat kan rumme muligheder for øget jobska-

belse og bosætning på småøerne?

De små øer har rigtig meget til fælles, men der er

også forskelle, begrundet i bl.a. areal, geografisk

udformning, indbyggerantal, sejltid, naturmæs-

sige restriktioner og traditioner: De forskelle er

der selvfølgelig også på landbrugsområdet, hvil-

ket nærværende rapport også peger på. Der er

øer uden landbrug, øer med meget landbrugs-

jord, øer der er økologiske, øer med megen frugt-

og bærproduktion, øer hvor naturforvaltningsde-

len er den primære, øer hvor fjerneje udgør en

betydelig del af landbrugsdriften, øer hvor mange

bedrifter står over for et snarligt generationsskifte

og øer hvor der er lidt af det hele.

Ud over landmandens interesse i jorden og natu-

ren, har også øboere, fritidshusejere og turister en

mening om landbruget og dets betydning for

øernes udvikling, natur og miljø. Projektet har

derfor omfattet to spørgeskemaundersøgelser

–

én blandt landmænd og én blandt øboere og fri-

tidshusejere

Det er vores håb, at der med denne rapport bliver

sat fokus på de mange muligheder, som land-

brugserhvervet på de små øer rummer med dyrk-

ning af afgrøder og som natur- og landskabsfor-

valter, men derudover også på de muligheder for

jobskabelse og ekstra økonomi inden for fx turist-

branchen som erhvervet indeholder.

Rapporten rummer desuden en række anbefalin-

ger til det videre arbejde på såvel det politiske

som lokale niveau til brug for både Sammenslut-

ningen af Danske Småøer og på øerne.

Her skal lyde en tak til alle, der har deltaget i un-

dersøgelserne. Vi har følt en utrolig imødekom-

menhed fra de mange landmænd, vi har været i

kontakt med i forbindelse med undersøgelsen,

som har udfyldt spørgeskemaer, ladet sig inter-

viewe og har været villige til at indgå i cases.

Også tak til alle øboere og fritidshusejere, som har

givet sig tid til at udfylde vores andet skema om

landbruget. Og tak for de mange kommentarer i

begge spørgeskemaer. Det har været værdifuldt

og er med til at nuancere spørgeskemaerne.

Desuden en særlig tak Mette Stjernholm Meld-

gaard og Mathilde Kragh Hare, som har udarbej-

det denne rapport og til følge- og styregruppen,

der har diskuteret og perspektiveret problemstil-

lingerne.

Juni 2022

Bestyrelsen

Sammenslutningen af Danske Småøer

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Indledning

Landbrugserhvervet har som ejere og forvaltere

af størstedelen af småøernes jord og landskab en

afgørende rolle på hovedparten af de danske

småøer. Landbruget, som erhverv og kulturbærer

har været dominerende på øerne, så vel som i

Danmarks øvrige landdistriktsområder. Fra slut-

ningen af tresserne, er der sket en gennemgri-

bende forandring i landbruget over hele landet til

langt færre og langt større landbrug.

Denne undersøgelse af landbrugets rolle på de 27

danske småøer, har som mål at afdække landbru-

gets betydning i dag.

•

Landbruget som erhverv og dermed kilde

til beskæftigelse og helårsliv på øerne,

herunder nye muligheder for erhvervet i

sammenhæng med turisme.

Landbrugets betydning for øernes identi-

tet, kultur og sociale sammenhængskraft,

herunder betydningen for bosætning på

øerne.

Landbrugets rolle som arealforvalter, her-

under forvaltning af natur og samspil med

de mange nye naturbeskyttelsestiltag, der

er sat i værk de sidste 20 år.

Det kan være en hypotese, at strukturudviklingen

ikke på samme måde har haft mulighed for at slå

fuldt ud igennem på de små øer, så de stadig tri-

ves som lokalsamfund, hvor landbruget som er-

hverv og arealforvalter har en afgørende betyd-

ning. Det kan også være en bekymring, at land-

brugene på de fleste af øerne ikke kan blive store

nok til at være økonomisk bæredygtige, således

at landbruget som erhverv på øerne reelt er under

pres. Endeligt er nye naturbeskyttelsestiltag sat i

værk, der lægger restriktioner på landbruget, men

også giver mulighed for økonomisk kompensa-

tion og på den anden side sikrer naturoplevelser

for øboere såvel som for turister.

Hvordan ser virkeligheden så ud på øerne i dag,

hvilke fremtidsmuligheder er der for landbruget

på sigt og endeligt, hvordan kan landbruget frem-

over indgå i samspil med udviklingen af øerne

som aktive helårssamfund. Det er de spørgsmål

denne rapport undersøger.

•

Metode

Den viden, undersøgelsen afspejler, er fremkom-

met på baggrund af en indsamling af data fra of-

fentlige kilder, herunder Landbrugsstyrelsens

hektarstøtte-ansøgninger, CVR-registret, Dan-

marks Statistik og data om natur og fødevarevirk-

somheder fra hhv. Miljøstyrelsen og Fødevaresty-

relsen.

Derudover er udsendt to spørgeskemaer

•

Ét til de landmænd, som kunne identifice-

res og fremskaffes mail på med udgangs-

punkt i CVR-registreringer, fremover be-

nævnt landbrugs-spørgeskemaet.

Ét til alle øboere og fritidshusejere på

øerne via et link til spørgeskemaet, der er

udsendt via Ø-posten, øernes egne

mailsystemer og via relevante sociale me-

dier fremover benævnt øbo-spørgeske-

maet.

Desuden er der søgt supplerende viden i forsk-

ningsprojekter og gennemført en række inter-

views med ø-landmænd og andre interessenter,

der er gengivet som cases i rapporten.

En styregruppe med repræsentanter fra Sammen-

slutningen af Danske Småøer har fulgt arbejdet

tæt og endeligt har en følgegruppe af forskere og

andre faglige eksperter på området givet input og

feedback undervejs.

For at lette læsningen er der i appendiks lavet en

oversigtstabel over de vigtigste nøgletal på tværs

af øerne, samt detaljerede tal for de enkelte øer

med kort, der også viser udbredelsen af forskel-

lige typer naturbeskyttelsestiltag.

•

Uddybning omkring respondenter og antal svar se bilag V.1

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Del 1. Landbruget på småøerne anno 2021

1.1. Landbrugsbedrifterne

Der drives stadig landbrug på hovedparten af de

27 danske småøer, faktisk udgør landbruget 71 %

af øernes areal, når undtages Anholt

. Meget af

landbruget på arealerne er dog underlagt restrik-

tioner til beskyttelse af naturværdier i forskellig

grad bl.a. via natura 2000 områderne.

I januar 2022 var der iflg. CVR-registeret 1462 ak-

tive CVR-numre på de 27 danske småøer. Heraf er

der ca. 18% virksomheder indenfor landbrug,

skovbrug og gartneri, hvilket er 10 procentpoint

højere end andelen på landsplan. Se bilagstabel A

for oversigt over branchesammensætning på

øerne.

Grundlaget for opgørelsen af antallet af landbrug

på de enkelte øer i denne undersøgelse er hektar-

støtteansøgningerne. Opgørelsen er altså land-

brugsbedrifter inklusive forpagtet jord og eksklu-

sive bortforpagtet jord. Det er derfor ikke matri-

kelstørrelsen på de enkelte landbrug vi ser på,

men den jord, der drives i en sammenhæng som

en landbrugsbedrift.

Der er 12.427 hektar agerjord på de 27 danske

småøer, heraf er 19% økologisk dyrkede. 20,8% af

arealerne på småøerne er drevet af virksomheder

med adresse udenfor øen, hvilket her i rapporten

refereres til som fjerneje

se afsnit 1.1.3 om fjer-

neje og bilagstabel C og D småøernes areal og

småøernes bedrifter og ansøgere.

Af tabel 1.1.A nedenfor fremgår det, at der er

mange små bedrifter på de danske småøer. 238

af bedrifterne på småøerne er under 50 ha, hvilket

svarer til 77,8%. Til sammenligning er der kun 35

bedrifter over 100 ha.

For en oversigt over bedriftsstørrelser på de en-

kelte øer henvises dels til opgørelserne på de en-

kelte ø-opslag og dels bilagstabel F.

Tabel.1.1.A: Landbrugenes størrelse

Bedrifternes størrelse 2021 (Antal ansøgere fordelt på bedrifternes størrelse i antal ha)

<10ha

Fjerneje via cvr-nummer

”Ø-eje” via cvr-nummer

Ansøgere via cpr-nummer

Antal ansøgere i alt

Heraf økologi

Heraf konventionelle

104

10-20ha

20-50ha

50-

100ha

>100ha

Ansøgere i

alt

196

306

221

Kilde: Landbrugsstyrelsen 2021, egne beregninger

Anholt er udlagt som naturområde og store dele af øen er

fredet, derfor er traditionelt landbrug ikke er muligt her

Det bemærkes at andelen af fjernejede hektar reelt kan

være større, idet det ikke har været muligt at identificere de

fjernejede hektar, som har søgt grundbetaling i CPR-nr. Der-

til kommer fjernejede virksomheder, som har et p-nummer

på øen, da de grundet metoden medregnes som ø-eje.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.1.1. Afgrøder

Her anvendes afgrødekoderne for hektarstøtte-

ansøgninger 2021 til at belyse anvendelsen af

markarealerne på de 27 småøer. Overordnet er

det interessant at belyse afgrøde- og dyrknings-

sammensætningen for at se om der er en forskel

på hvad der dyrkes på småøerne og hvad der ge-

nerelt dyrkes i det danske landbrug. Sammenlig-

ningen er dog vanskelig, fordi arealerne på små-

øerne er så små.

Afgrødesammensætningen på øerne adskiller sig

fra landsplan, hvilket kan hænge sammen med

bedrifternes størrelse. På landsplan er 52% af

landbrugshektarerne dyrkning af korn til moden-

hed. Det tilsvarende tal for småøerne er 43%. Der

er relativt mere permanent græs på småøerne

10,2% mod 8,9% på landsplan, og der er mere

Tabel 1.1.1A

Afgrødesammensætning

Hele landet

Antal 1000 ha

Landbrug og gartneri i alt

1. Korn til modenhed

2. Bælgsæd til modenhed

3. Rodfrugter

4. Industriafgrøder

5. Frø til udsæd

6. Græs og helsæd i omdrift

7. Gartneriafgrøder

8. Græs uden for omdrift

9. Juletræer og pyntegrønt

10. Braklægning

11. Øvrige afgrøder

2.633.436

1.360.226

35.108

93.081

163.721

111.736

499.766

20.064

234.436

22.276

84.791

8.232

Andel

100%

51,7%

1,3%

3,5%

6,2%

4,2%

19,0%

0,8%

8,9%

0,8%

3,2%

0,3%

Småøerne

Antal ha

12.427,3

5.329,23

2,47

110,37

1.117,59

567,96

1.232,14

285,38

1.244,99

143,58

2.381,32

12,30

Andel

100%

42,9%

0,0%

0,9%

9,0%

4,6%

9,9%

2,3%

10,0%

1,2%

19,2%

0,1%

frugt og bær 1,8% på småøerne

mod 0,2% på

landsplan, hvilket hænger sammen med gode kli-

matiske forhold og tradition for frugtdyrkning på

bl.a. sydhavsøerne.

Der er 19,2% braklægning

på småøerne, hvilket

primært dækker over arealer med tilsagn under

miljøordninger (’miljøgræs’), hvilket er væsentligt

mere end på landsplan, som igen hænger sam-

men med de store ”naturarealer” på småøerne.

De væsentligste forklaringsfaktorer på forskellene

er formentlig den geografiske begrænsning for

stordriftsfordele, hvilket øger incitament til høj-

værdiafgrøder, øgede transportomkostninger,

store arealer med mulighed for støtte ifm. natur-

ordninger, samt udpegede naturområder som er

underlagt begrænsninger.

Bemærkning: Tilnærmelsesvis sammenligning af afgrøder grupper på småøerne og hele landet

Kilde: Danmarks Statistik AFG05, 2021, Landbrugsstyrelsen 2021, egne beregninger

Af tabel III.E i bilag er afgrøderne på småøerne specificeret

i undergrupper.

Braklægning dækker primært over arealer med tilsagn un-

der miljøordninger (’miljøgræs’), hvilket er væsentligt

mere

end på landsplan, som igen hænger sammen med de store

”naturarealer” på småøerne.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.1.2. Bedriftstype og størrelsesudvikling

Nedenfor i figur 1.1.2.A kan ses hvad landmæn-

dene svarede var deres primære driftstype i

landbrugs-spørgeskemaet. Af svarene kan vi se, at

der er stor variation i bedriftstyperne.

Figur 1.1.2.A

Primære driftstyper

Hovedsageligt med planteavl

Animalsk produktion (mælk, svin, større fårebesætninger mm.)

Ekstensiv kødproduktion

Specialafgrøder i større skala, (frugt, frø, grøntsager mm)

Landbrug koblet med forædling eller lokalt/direkte salg (vin,

grøntsager, husdyr med henblik på direkte salg af kød mm)

Hestehold, stutteri, rideskole

Andet.

Konv

Som det ses i tabel 1.1.2.A nedenfor er antallet af

bedrifter og størrelsen af disse gået tilbage i peri-

oden 2016-2020. Faldet i antallet af bedrifter føl-

ger nogenlunde landsudviklingen, men den gen-

nemsnitlige

bedriftsstørrelse på landbrug ejet af

Øko

Alle

Først og fremmest som naturforvaltning

landmænd bosiddende på øen (ø-eje) er

faldet re-

lativt markant, hvor størrelsen vokser i hele lan-

det. Dette hænger blandt andet sammen med de

forskellige typer af fjerneje er øget.

Tabel.1.1.2.A: Udvikling i antal bedrifter og bedriftsstørrelse

Udvikling i antal bedrifter og bedriftsstørrelse sam-

menligning med hele landet 2016-2020

Antal bedrifter

Gns. bedriftsstørrelse

Småøerne

-7,8%

-11,5%

Hele landet

-7,1%

6,8%

Kilde: Fakta om fødevareklyngen 2021 (L&F), Landbrugsstyrelsen 2021 bedrifter, egne beregninger

Note: Indeholder de øer som er selvstændige sogne jf. listen i tabel1.1.2.B; dog er Anholt og Mandø ikke

medtaget da de er særlige på naturområdet. Ligesom tallene for småøerne kun inkluderer bedrifter

drevet virksomheder med primæradresse på øen.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Udviklingen er forskellig på øerne, der er øer, hvor

der kommer flere, men mindre bedrifter. Dertil

kommer øer, hvor der er færre, og mindre bedrif-

ter. Disse øer kan være kendetegnet ved øget fjer-

neje, og en tendens hvor bedrifter, med jordbru-

geren bosiddende på øen bliver mindre. Enkelte

øer oplever samme tendens som på landsplan

med færre, men større bedrifter.

Tabel 1.1.2.B viser udviklingen i antallet af bedrif-

ter og den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for-

delt på de enkelte øer.

Tabel 1.1.2.B:

Udviklingen i bedrifter på småøer 2010-2021

(de 18 selvstændige sogne, 21 øer)

Agersø

Anholt

Askø

Avernakø

Baagø

Drejø, Skarø og Hjortø

Endelave

Fejø

Femø

Fur

Hjarnø

Lyø

Mandø

Udvikling i antal

ansøgere

27,3%

0,0%

-36,4%

-42,9%

0,0%

-5,6%

-22,2%

-14,3%

-44,4%

133,3%

-25,0%

-62,5%

Udvikling i gnsntl.

bedriftsstørrelse ha

-10%

22%

-15%

33%

48%

-2%

-37%

-43%

47%

-23%

97%

Forklaring

Flere mindre jordbrug

Landbrugsarealet for lille til konklusion

–

øen har hovedsagligt natur.

Marginal tvetydig ændring

Færre men større jordbrug på øen

Marginal ændring.

Færre ansøgere og mindre bedrifter, for-

mentlig mere fjerneje (marginalt)

Færre ansøgere og mindre bedrifter, for-

mentlig mere fjerneje

Færre ansøgere og mindre bedrifter, for-

mentlig mere fjerneje

Færre men større jordbrug på øen

Flere mindre jordbrug

Færre men større jordbrug på øen (margi-

nalt)

Udviklingen kan forklares med naturord-

ning.

Uændret antal ansøgere, men fald i den

gennemsnitlige størrelse, hvilket forment-

lig skyldes mere fjerneje.

Færre ansøgere og mindre bedrifter, for-

mentlig mere fjerneje

Færre men større jordbrug på øen

Færre ansøgere og mindre bedrifter, for-

mentlig mere fjerneje

Færre men større jordbrug på øen

Færre ansøgere og mindre bedrifter, for-

mentlig mere fjerneje

Omø

Orø

Sejerø

Strynø

Tunø

Venø

Udvikling alle 21 øer

(18 sogne)

0,0%

-25,0%

-11,1%

-39,1%

-18,2%

-20,0%

-20,6%

-26%

-36%

26%

-27%

12%

-16%

Kilde: Landbrugsstyrelsen 2021, egne beregninger

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Bemærk disse data er opgjort på sogneniveau

derfor er de seks øer, der ikke er selvstændige

sogne (de mindste af de 27 småøer) ikke med.

På nogle øer er der de sidste elleve år sket et skifte

mod flere, mindre bedrifter (Agersø, Drejø og

Hjarnø). På nogle øer ser vi stigende fjerneje (En-

delave, Fejø, Femø, Omø, Orø, Strynø) hvor fjer-

neje-gårdene driver større arealer på øen. På

nogle øer bliver landbrugene større (Avernakø,

Fur, Sejerø og Tunø).

1.1.3. Fjerneje

I 2021 søgte 306 bedrifter på småøerne grundbe-

taling. Heraf var 56 fjerneje (med CVR-nr.)

, sva-

rende til 18,3%. Af de 306 ansøgere søgte 54 des-

uden via deres CPR-nr., hvilket svarer til 17,6%.

Endvidere kan vi se, at omtrent 36% af dem, der

søgte ø-støtte via CPR-nr. i 2021, ikke har adresse

på en af de 27 småøer

Vi har kunnet identificere følgende typer af fjer-

neje:

a) Større landbrug på det nærliggende fast-

land, der driver jord på en af de danske små-

øer

b) Større landbrug på fastlandet (men ikke

nødvendigvis det nærliggende fastland), der

søger ha-støtte på agerjord på småøerne

eks. som fjernbrak eller permanent græs

c) Ejendomme i familiens eje, der nu fungerer

som fritidshuse, og hvor der ikke er bopæls-

pligt i landbrugslovens forstand

d) Ejendomme, der de facto bruges som fritids-

huse (fx ophører bopælspligten på land-

brugsejendomme efter 10 års ejerskab)

I landbrugs-spørgeskemaet har 83% af landmæn-

dene svaret, at de bor på øen til dagligt og 12%,

at de ikke gør. Ud af de 12 %, der ikke bor på øen,

driver 25% ejendommen sammen med et land-

brug på fastlandet, 10% bruger muligheden for

fjernbrak, der er 15% der har en ejendom, der har

tilhørt familien og nu er fritidshus, og endeligt er

der 10%, hvor ejendommen fungerer som et fri-

tidshus. 40% har svaret andet til spørgsmålet og

via kommentarerne ses det, at der selvfølgelig er

andre grunde, nogle er fx på vej til at flytte til øen.

Det nævnes også specifikt i kommentarerne, at

man bor både på øen og andet steds, at man selv

driver jorden, at man er på øen 75% af tiden, hvil-

ket afspejler den nye tendens i landdistrikterne,

hvor man får nye beboere, der føler de har rod

flere steder. Hvilket åbenbart også gælder på

øerne i forhold til landbrugsejendommene.

ANDBRUGSLOVEN

Landbrugsloven blev liberaliseret i 2010 og

2014. Hvor landbrugsloven tidligere havde

som klart mål at understøtte det familie-

ejede og -drevne landbrug er krav til ud-

dannelse, loft over antal ejendomme eller

antal ha, der ejes eller samdrives nu fjernet.

Der er heller ikke mere fortrinsret til køb af

nabojord. Bopælspligten er ændret fra et

krav om at den, der driver ejendommen

skal bebo den, til at ejendommen skal

være beboet og kun i en begrænset år-

række. Dog er kravet til at bebo, at man

reelt bor på ejendommen 250 dage om

året, har sit indbo der og til dagligt over-

natter i boligen.

For ejendomme, der har været i familiens

eje i 3 generationer eller mindst 75 år gæl-

der bopælspligten ikke, hvilket giver mu-

lighed for at beholde den fædrene gård

som fritidshus for familien.

Kilde: Vejledning til lov om landbrugsejen-

domme Landbrugsstyrelsen 2019. Broegaard et

al (2021).

Der er 21 øer, som er selvstændige sogne, dog udgør Drejø,

Hjortø og Skarø ét sogn tilsammen, hvorfor der er tale om 18

sogne. Barsø, Birkholm, Bjørnø, Egholm, Nekselø og Aarø er

ikke selvstændige sogne.

småøer, men hvor virksomhedens adresse ikke er på øen.

Naturområder ejet af fx Naturstyrelsen vil ikke fremgå som

fjerneje, hvis de er forpagtet til lokale landmænd, der selv

søger ha-støtte.

Fjerneje er her defineret som virksomheder, der søger hek-

tarstøtte (grundbetaling) på et landbrugsareal på en af de 27

Kilde: Landbrugsstøtte & Geodata i Landbrugsstyrelsen;

aktindsigt i ansøgere på Ø-støtteordningen 2021, for de 27

danske småøer, af 28.01.2022.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.1.4. Dyrehold på øerne

I 2021 var der på småøerne 10 større besætninger

på 100 DE

eller derover: 5 svinebesætninger samt

5 malkekvægsbesætninger hvoraf 1 er økologisk.

Der er 137 bedrifter på småøerne som har dyre-

hold. Bedrifterne dækker både over virksomheder

og jordbrugere som har besætninger, men også

over privatpersoner, eller virksomheder uden

jord, som har større eller mindre dyrehold, der er

registreret i CHR (Det Centrale Husdyrregister). Af

bilagstabel G fremgår det hvorledes antallet af

besætninger fordeler sig på de enkelte øer, for-

delt på besætningernes størrelse i antal dyreen-

heder.

Det er muligt at følge udviklingen i dyreenheder

på sogneniveau, og vi kan derfor lave en opgø-

relse over udviklingen i antal dyreenheder på de

21 øer, som er 18 selvstændige sogne. I 2021 var

der 2.675 dyreenheder i alt på de 21 øer. Heraf er

53,9% kvæg, 38,9% svin, 0,3% fjerkræ og 6,8% an-

det. Der er sket næsten en halvering i antallet af

dyreenheder på de småøer i perioden 2000-2021,

hvor der har været et fald på 45,1%. Det største

fald er sket i antal kvæg, som er faldet med 52,5%,

mens antallet er svin er faldet med 37,6% siden år

2000, men har dog været stabilt de sidste 10 år.

Se figur 1.1.4.A nedenfor.

Figur 1.1.4.A: Udviklingen i dyreenheder på 21 danske småøer

6000

5000

4000

3000

2000

1000

Antal dyreenheder

2020

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Kilde: CHR, Landbrugsstyrelsen, egne beregninger

På landsplan ses i samme periode en stigning i

antallet af svin, og et markant mindre fald i antal-

let af kvæg. På samme tid, ses et fald i både an-

tallet af bedrifter med svin og bedrifter med

kvæg

Det bemærkes, at landbrugsudviklingen på lands-

plan går mod mere specialisering og der i 2019

kun var to procent af bedrifterne der havde både

Kvæg

Svin

kvæg og svin. Antallet af bedrifter med forskellige

dyrehold er altså markant faldende i landbruget

generelt, grundet den specialiserende strukturud-

vikling. Der ses også en specialiseringstendens på

øerne, men på øerne har 22% af bedrifterne mere

end én slags dyr. Det skal ses i sammenhæng med

udviklingen af flere mindre bedrifter, da det af

CHR-registret fremgår, at hovedparten af disse

Dyreenhed DE, anvendes ved opgørelsen af en husdyrbe-

stands størrelse ud fra dyrenes produktion af kvælstof i affø-

ring og urin, idet 1 DE svarer til 100 kg kvælstof.

Dermed kan man sammenligne hvor meget forskellige dyr

”fylder” på en ejendom.

Dyreenheder anvendes bl.a. ved vejledning mht.

udbringning af husdyrgødning på marker. En jersey-malkeko

svarer pr. år til 1 DE, og tungere racer til 1,18 DE, søer med

grise svarer til 0,24 DE

Kilde: Fakta om fødevareklynge (tal fra 2016-2020), stati-

stikbanken.dk, tabel: SVIN, KVAEG5

2021

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

bedrifter med flere dyr er kombinationer af hob-

byfårehold, hobbysvin eller mindre hønsehold.

Der er desuden et par øer med fasanopdræt, fa-

sanopdræt kombineres ofte med udlejning af jagt

som bi-indtægt.

Der er også en produktion af gæs med eget slag-

teri på Sejerø.

I landbrugs-spørgeskemaet svarer halvdelen af

respondenterne, at de har husdyr se fordelingen i

tabel V.2.A i bilaget.

1.2. Forskel mellem øerne

Der ses flere forskellige tendenser på øerne, no-

gen steder blandes de, men grundlæggende ser

man:

Øer, hvor landbrugsbedrifterne har haft mulighed

for at vokse og der er heltidsbrug, nogle med flere

ansatte, selvom de (fleste) stadig er små sammen-

lignet med samme type bedrifter i landet som hel-

hed. De fleste af dem ligger på de større øer, men

der er også mindre øer med én eller få heltidsbe-

drifter. På de øer er der efterspørgsel efter sup-

pleringsjord, og det kan være svært at finde en

ejendom, hvis man vil igangsætte et mindre føde-

vareprojekt.

Øer (især mindre), hvor landbruget også som er-

hverv har fyldt meget, men hvor det ikke længere

kan give en heltidsindtægt. Her banker et

generationsskifte på og selvom der er potentiale

for at kombinere fødevareproduktion og turisme,

som på Årø og Tunø med mange turister, er det

svært at finde ny aktive landmænd, der vil enga-

gere sig og udvikle ny typer af bedrifter.

Øer, hvor det er lykkedes at få en ny generation

på banen, og hvor man ser flere bedrifter og flere

ny fødevareprojekter både rettet mod turisme og

salg på fastlandet, et godt eksempel her er

Hjarnø, hvor mange nye endda er børnefamilier.

Øer, hvor fødevareproduktionen er med til at pro-

filere øen på baggrund af specialprodukter og el-

ler landbrugs- og fødevareproduktion knyttet tæt

til turismen. Det er Fejø og nu æbleøerne (se af-

snit 1.10) et godt eksempel på

1.3. Landbruget som fuld-

tidserhverv

Man kan ikke ud fra størrelsen på landbruget

umiddelbart sige noget om, i hvor høj grad man

kan leve af sit landbrug. Her spiller mange fakto-

rer ind, prisen på jorden da det blev købt, gælds-

procenten og om man kobler landbruget enten

med en videreforarbejdning af sine produkter,

højværdiafgrøder, dyrehold eller om man har

supplerende indkomst fra andet arbejde. På øerne

er der tradition for at stykke sin indkomst sam-

men gennem flere typer indtægt, dette gør sig

også gældende indenfor landbrugsområdet, hvil-

ket kan ses gennem svarene fra spørgeskemaet til

landmændene.

Der er stadig er en del traditionelle

landbrug på

øerne, nogle med større dyrehold, nogle med en

specialproduktion som frugt. I landbrugs-spørge-

skemaet svarer 19% af de adspurgte landmænd,

at hovedparten af deres indtægt kommer fra fø-

devareproduktionen, 6% at de har mellem 75%

og 50% af deres indtægt herfra, 20% at det er un-

der 50% af indtægten og endeligt svarer 39% at

de får mindre end 25% af deres indtægt fra føde-

vareproduktionen. 15% har ikke ønsket at svare.

Figur V.2.E i bilag

I landbrugs-spørgeskemaet svarer 70% af land-

brugene, at de ikke har ansatte, 14% har sæson-

arbejdere eller fast medhjælp,

de øvrige har ”lidt

ekstra medhjælp nu og da” eller får hjælp på an-

dre måder fra skolebørn eller andre selvstændige

øboere som arbejder på regning. Figur V.2.D i bi-

lag.

Her i rapporten bruges termen traditionel om landbrug,

hvor indkomsten stammer fra planteavl med ordinære land-

brugsafgrøder ofte kombineret med dyrehold af kvæg, svin

eller andet væsentligt dyrehold. Men uden nogen viderefor-

arbejdning af produkter på gården. Et traditionelt landbrug i

denne forståelse kan være både konventionelt eller økolo-

gisk.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.4. Multifunktionelle land-

brug

I EU har man de sidste mange år brugt begrebet

det multifunktionelle landbrug. Det multifunktio-

nelle landbrug handler ikke kun om produktion af

traditionelle landbrugsprodukter, det handler

også om introduktion af nye afgrøder, produkter

eller afsætningskanaler, samarbejder i lokalområ-

det og landdistriktsudvikling, miljø- og naturfor-

bedringer, jobskabelse

–

også job pr ha og nye

typer jobs herunder hensyntagende arbejdsplad-

ser (socioøkonomiske). Når mulighederne for at

udvide antallet af hektar eller antallet af dyr be-

grænses, og strukturudviklingen samtidigt kræ-

ver, at det traditionelle landbrug bliver større og

mere specialiseret for at være økonomisk renta-

belt, er det nødvendigt at kigge andre steder

hen

Det er derfor oplagt på øerne at undersøge de

muligheder multifunktionalitet giver. Her i land-

brugsundersøgelsen har vi interesseret os for fø-

devareproduktion bredt, ligesom der er spurgt

ind til andre aktiviteter på landbruget og til andre

relationer som landbruget indgår i fx turisme, na-

tur og landskab samt bosætning.

Generelt viser spørgeskemaet, at landbrugsbe-

drifterne har mange øvrige aktiviteter; 12 % har

gårdbutik, 22 % har vejsalg, 12 % videreforarbej-

der deres råvarer, 12 % har kulinarisk turisme med

rundvisninger eller andre betalte aktiviteter i for-

bindelse med produktionen, 8% har café eller

restaurant, 10% har camping eller bed & break-

fast

. Figur V.2.F i bilag.

Når svarene deles op i dem, der har under halv-

delen af deres indkomst fra fødevareproduktio-

nen (deltidsbrug), og de der har over (heltids-

brug), er der et overtal af deltidsbrugene, som har

gårdbutik eller vejsalg, mens de øvrige aktiviteter

er mere ligeligt fordelt. Figur V.2.F i bilag

Der er mulighed for at få støtte til fødevare- og

turismeprojekter via småøernes LAG-midler og

Landdistriktspuljens Ø-støttemidler, men ikke til

landbrugsprojekter i det primære erhverv i disse

ø-relaterede støtteordninger.

I 00’erne opstod der på øerne en række små fø-

devareproducenter

, som producerer kvalitets-

produkter, som sælges ud af øen. Flere af disse

producenter har desuden koblet et lokalt turisme-

orienteret salg på. At flere af disse virksomheder

stadig består, viser at det er muligt at skabe nye

virksomheder på øerne baseret (i større eller min-

dre grad) på lokale råvarer og en fortælling om

innovation knyttet til øerne. De sidste fem år har

aktiviteten i forhold til nye fødevareprojekter dog

været mindre. Det er således især nye bryghuse,

der har søgt støtte fra LAG og ø-støttemidlerne,

og her er kun ét bryghus koblet direkte med egne

råvarer fra øen. Der er dog også givet støtte til

udvidelse hos en del af de virksomheder, der star-

tede i 00’erne.

1.5. Økologi

En måde, at få merværdi i sine landbrugsproduk-

ter er at omlægge til økologi. I forhold til mange

specialprodukter og de markeder, hvor de skal

sælges, er der også ofte en forventning/krav om

økologi som udgangspunkt, ligesom der de se-

nere år har været mange politiske indsatser for at

understøtte omlægning til økologi. At der er

mange små økologiske bedrifter, indikerer også,

at mange fritidsbrug er økologiske.

85 af de 306 bedrifter på småøerne er økologiske,

hvilket svarer til 27,8% af bedrifterne. Andelen af

økologiske bedrifter er altså større end andelen af

(Noe 2002), Cen ter for Reg ional - og Tu risme-

forskning, Lan dd is triktsp ulj e n og Rikke Bran dt

Broegaard, An ders Hed etoft og Ra smus Blædel

Lars en (2021). Steds effekter a f n ye ejerformer i

land bruget. La ndb rugets rolle i den loka le u dvik-

ling.

Det ha r været muligt a t sæ tte kryd s ved flere

aktiviteter, så n ogle ha r fx bå d e cafe og kulina risk

turisme.

Jf. LAG-s trategien 2014 -2020:

Det sene ste tiår har der være t en opbloms tring af

små fødev arepr oduce nter, de r pr oducerer kv ali-

tets pr odukter s om æblem os t, c ider, kød, vin, is og

sylte tøj. Mange af pr odukter ne er økologis ke.

Nogle afsætter dire kte til restaur ations branche n,

andre til detailhandlen. O fte kombinere s fødev a-

reproduktione n me d tur ismev irksom hed. Flere af

diss e fødev are produce nter er organisere t i Små-

øernes Fødevar ene tværk.

(L AG-stra teg ien for

2014-2020, udarbej det i 2014 ).

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

økologisk dyrkede hektar, hvilket betyder de øko-

logiske bedrifter i gennemsnit er mindre, målt på

antal hektar, end de konventionelle, hvilket også

fremgår af figur 1.5.A og tabel III.C i bilaget. 19%

af arealet på øerne er økologisk dyrket, så der er

mere økologi end i Danmark som helhed, hvor

11,4% af alle bedrifter er økologiske og 11,8 % af

dyrkningsarealet er økologisk

Figur 1.5.A: Fordelingen af landbrugenes stør relse afhængig af dyrkningsform

50,0%

45,0%

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,9%

10,0%

5,9%

5,0%

0,0%

<10

10-20

20-50

50-100

>100

5,9%

17,6%

12,7%

13,6%

29,9%

25,9%

33,0%

44,7%

Økologi

Kilde: landbrugsstyrelsen, CVR, egne beregninger

Konventionel

Note: Opgjort på samtlige arealer dvs. alle 306 bedrifter på småøerne.

I landbrugs-spørgeskemaet udtrykker 4% af de

adspurgte endvidere, at de er under omlægning

til økologi og 5%, at de overvejer at omlægge in-

denfor de næste 5 år. Fig V.2.G i bilaget.

Igen er der store forskelle fra næsten rent økolo-

giske øer (Barsø, som også har sin egen ost lavet

på mælkeproduktionen på øen

, Egholm) til øer

helt uden økologi (Birkholm, Bågø, Hjortø, Mandø

Tunø).

I det hele taget er rigtigt mange af specialproduk-

terne og de forarbejdede produkter fra øerne

økologiske (se boks V.3.1 i bilaget).

Større konventionelle fødevareproducenter tager

også de første skridt med økologi. Hos Fejøfrugt

startede man med at crowdfunde nyplantning af

8,5 hektar økologisk frugt og fik de 1,4 millioner

kroner, der skulle bruges finansieret gennem

COOP crowlending på 6 timer, 128 personer

Statis tik over økologis ke jord brugsb edrifter

2021 uda rbejdet a f Land brugs s tyrelsen 2022.

www.naturmælk.dk/helle-og-soeren

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

investerede mod lovning på 3,25% i rente

På Lyø er det et ønske i forhold til et generations-

skifte, der ligger bagved processen om at lægge

om til økologisk mælkeproduktion

. Her har de

for øvrigt også brugt crowdlending, men gennem

Ingreen

. De fik finansieret 1 million kroner til en

ny løsdriftstald på 33 dage af 30 långivere til en

rente på 5,5%

I 2019 havde interesserede landmænd på små-

øerne mulighed for at få gratis besøg af en kon-

sulent fra Økologisk Landsforening til et økologi-

omlægningstjek. Der blev besøgt omkring 20

landbrug.

Konsulenten Jens Per Hermansen siger: at barrie-

ren for omlægning til økologi på småøerne er

ofte, at det er problematisk at sikre næringsstof-

forsyningen. Denne skal sikres enten ved arealer

med bælgplanter, som oftest kløvergræs eller ved

import af husdyrgødning udefra. Hvis ikke kløver-

græsset kan bruges fx til afgræsning er det svært

at få økonomi i det samlede landbrug, og hvis

man beslutter at starte en husdyrproduktion er

det så et spørgsmål om at sikre en afsætning, der

er fornuftig i sammenhængen. For malkekvægs-

bedrifter handler det om man kan finde balance

mellem dyrehold og arealer samt arronderingen,

hvor der skal sikres adgang til græsningsarealer i

passende afstand fra stalden. Desuden skal der la-

ves en aftale med mejeriet om, at de rent faktisk

vil aftage økologisk mælk og findes en mulighed

for afhentning

. På positivsiden er der på små-

øerne mulighed for nicheproduktioner, der kan

udnytte de naturgivne forhold (som klima) og/ el-

ler kan kobles sammen med turisme.

www.tv2east.dk/lolland/okologisk-frugtplantage-indsam-

lede-14-millioner-kroner-pa-seks-timer

issuu.com/sammenslutningenafdanskesmaoer/docs/_-

post_182_skaerm

landbrugsavisen.dk/%C3%B8-landbrug-h%C3%A5ber-fi-

nansiere-ny-l%C3%B8sdriftsstald-til-m%C3%A6lkeproduk-

tionen-gennem-crowdfunding

www.ingreen.dk/projects

På grund a f s in monop ollign ende størrelse er

Arla forp ligtiget til a t h en te m ælk fra a lle.

Denn e forpligtigelse rækker d og ikke til a t a f-

tage mælken som økologis k.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.6. Generationsskifte

I landbrugs-spørgeskemaet er gennemsnitsalde-

ren 52 år og ser vi på den del af landmændene,

der har mere end 50% af deres indkomst fra land-

bruget er gennemsnitsalderen 56 år

. Til sam-

menligning har det kun været muligt at finde tal

fra 2018, her var gennemsnitsalderen på bedrifter

med under 2 mio. i omsætning 61,7 år og over 2

mio. 53,3 år

, så man kan ikke umiddelbart sige

at landmændene på øerne er ældre end i landet

som helhed. Alligevel er der jo en del bedrifter,

hvor generationsskifte er, eller bliver en realitet

indenfor de næste 5-10 år. Aldersfordelingen kan

ses i Figur 1.6.A.

Figur 1.6.A: Landmændenes aldersfordeling på øerne

antal respondenter

Under 30 år

ikke økolog

alle øko

alle

Jordbrugere med under 50% indtægt fra fødevareproduktionen

Jordbrugere med over 50% indtægt fra fødevareproduktionen

31-40 år

41-50 år

51-60 år

61- 70 år

Over 70 år

Kilde: Egne data fra landbrugs-spørgeskemaet.

I landbrugs-spørgeskemaet er der spurgt, om

man ønsker at udvide eller afvikle.

I figur 1.6.B nedenfor kan man se, at især fuldtids-

landmændene (her defineret som de, der i land-

mandsspørgeskemaet har svaret, at de har mindst

50% af indtægten fra fødevareproduktionen)

overvejer eller er i gang med et generationsskifte

nemlig 25% af respondenterne i den gruppe. 40%

af de samme landmænd ønsker at købe/forpagte

mere jord (man har kunnet krydse flere ting af her,

så ønsket om køb af mere jord kan også være for-

beredelse til generationsskifte).

Det er vores vu rdering at man ge mindre ejen-

domme med ældre ej ere ikke h ar s varet på det

digitale s pørges kema, s å d en reelle genn em-

snitsa ld er er nok n oget højere

Ejerskiftea nalys e (2019) Land brug & Fødeva-

rer, SEGES.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Vi ser, at en stor del af jorden på de ejendomme,

der har svaret på landbrugs-spørgeskemaet, er

forpagtet, så strukturudviklingen på øerne sker i

høj grad via forpagtning, som jo også er en mu-

lighed for udvidelse uden kapitalkrav

Figur 1.6.B Har du planer om at udvide eller afvikle dine aktiviteter de næste 5 år?

Kilde: Egne data fra landbrugs-spørgeskemaet.

For den ældre landmand uden et større produkti-

onsapparat, er det en måde at trappe ned på, at

bortforpagte jorden. Så kan man stadig bo i vante

omgivelser og opleve at jorden bliver dyrket på

ens marker. Alternativt kan jorden lægges brak og

der kan stadig modtages hektarstøtte. Spørgsmå-

let er, hvad der sker, når ejeren er nødt til at flytte

til en anden bolig, eller dør. Bliver gården så op-

slugt af forpagterens bedrift og stuehuset måske

solgt fra, eller bliver den sat samlet til salg fordi,

den bedst sælges som en samlet enhed, hvis der

er efterspørgsel efter små ejendomme eller må-

ske bliver den en familieejet fritidsbolig. Det kan

være en udfordring for den anden landmand, der

har brug for jorden for at kunne drive en fuldtids-

bedrift og mister sin forpagtning, eller det kan

være en mulighed for ny typer drift af mindre en-

heder.

Som vi så i tabel 1.1.2.B er der øer, hvor der kom-

mer flere, men mindre bedrifter, hvilket står i kon-

trast til den generelle tendens i landbruget. På

Hjarnø, Drejø og Agersø fx ser vi faktisk at der bli-

ver flere ansøgere af hektarstøtte, hvilket indike-

rer at der bliver flere, mindre enkeltbedrifter.

Dette kan hænge sammen med et generations-

skifte, hvor ejendomme, der tidligere blev drevet

sammen, nu igen bliver selvstændige ejen-

domme.

Anders Hed etoft og Ra smus Blædel Larsen

(2021). Stedseffekter af nye ej erformer i land-

bruget, s ide 41.

Center for Reg iona l - og Tu ris meforskning,

Landd is trikts puljen og Rikke Brand t Broegaard,

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.7.

Natur og landskab

1.7.1. Natura 2000 og andre beskyt-

tede områder

Der er 22 af de 27 øer, som enten helt eller delvist

er omfattet af mindst en af tre typer Natura 2000-

områder. De fem øer der

ikke

er omfattet, er

Barsø, Bjørnø, Lyø, Orø og Tunø. På øerne findes

desuden §3 områder, der er beskyttede naturty-

per, specielle habitatområder og

fuglebeskyttelsesområder. Her lægges restriktio-

ner på landbrugets drift i større eller mindre grad,

samtidigt med at der gives støtte i forhold til re-

striktionerne. Se afsnit IV.1 i appendiks for en ud-

dybning af restriktioner og støttemuligheder.

1.7.2. Naturdrift på øerne

Som det ses i bilagstabel B er der samlet 1.876 ha

der drives med tilskud under miljøordningerne,

hvilket svarer til 15,1 % af det samlede areal. 1.245

ha svarende til 10% af arealet, der er udlagt som

permanent græsningsareal, hvor det tilsvarende

tal for hele landet er 8,9%. Der er 19,2% braklæg-

ning på småøerne, hvor det for hele landet er

3,2% af landbrugshektarerne.

De restriktioner, der er lagt på landbruget i for-

hold til de naturbeskyttede områder, betyder me-

get for hvilken drift, der er mulig. Som nævnt også

muligheder for en drift, der kan være med til at

understøtte naturbevarelsen til glæde for både

landmænd, øboere og turister og som understøt-

tes økonomisk.

Adspurgt om den primære drift på landbruget

svarer 17% af de adspurgte landmænd, at de ser

deres landbrug først og fremmest som naturbe-

varing (Figur 1.1.2.A). Det gælder især landbrug

hvor under halvdelen af indtægten stammer fra

fødevareproduktionen. Der er altså en interesse i

at kunne forvalte et areal naturnært. For nogen

hænger denne interesse også sammen med mu-

ligheden for jagt.

Men også heltidslandbrug kan have en interesse i

at specialisere sig i naturdrift, som vi ser i casen

fra Mandø og som casen fra Fur viser kan afgræs-

ningsmulighederne være vigtige for en traditionel

mælkeproducent, selvom de er belagt med re-

striktioner.

CASE 1: MANDØ

LANDBRUG OG NATURFORVALTNING

Multifunktionel jordfordeling skal sikre naturværdier

På Mandø startede Danmarks Naturfond i samarbejde med Esbjerg kommune og Nationalpark Va-

dehavet et multifunktionelt jordfordelingsprojekt, til at sikre naturværdier på Mandø - primært

levesteder for sjældne engfugle. Chefkonsulent i Danmarks Naturfond Mads Jakobsen fortæller at

fonden i forbindelse med jordfordelingen erhvervede omkring 150 hektar jord på Mandø. Hvilket

betyder at man, udover at hæve vandstanden, har kunnet forbedre plejen over større områder,

med målrettede restriktioner på hvornår og hvordan der afgræsses, så de mest sårbare områder

holdes fri i yngleperioden. De er meget tilfredse med forløbet af jordfordelingen og samarbejdet

med landmændene. Som de ser det, er projektet også til gavn for Mandø, hvor der både bliver

muligheder for landbrugsdrift og for oplevelser på øen, der er med til at udvikle Ø -samfundet.

Fortsættes næste side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 1: MANDØ,

LANDBRUG OG NATURFORVALTNING

fortsat

Landmand og naturforvalter

Før jordfordelingen var der flere, der drev jorden på Mandø, både landmænd fra fastlandet og fra

Mandø. Fastlandslandmændene har kunnet afgive jord på Mandø og fået jord på fastlandet, og én

familie fra Mandø har besluttet at flytte til fastlandet, hvor børnene går i skole.

En af de to tilbageværende landmænd, der bor på Mandø, Niels Christian Nielsen fortæller; Jeg er

født og vokset op på Mandø og startede med landbrug sidst i firserne med lidt får. Mine forældre

havde også en ejendom. Noget af den jord har jeg overtaget og så langsomt opbygget en besæt-

ning. Siden 2004 har jeg haft 220 moderfår og 40 ammekøer og driver i dag i alt 295 hektar. Jeg

har suppleret med lidt andet arbejde fx har jeg været ringer og graver ved Mandø Kirke indtil i år,

hvor jeg er stoppet. På den måde har skåret lidt ned nu jeg er fyldt 60, men landbruget det regner

jeg med at passe mange år endnu.

I forbindelse med jordfordelingen er der ikke sket væsentlige ændringer i antallet af dyr, men nu

kan vi lige pludselig begynde at tjene penge på at afgræsse Naturfondens jord herovre. Der har

tidligere været mangel på jord, nu er der 3 landbrug, der har valgt at stoppe fordi de kunne sælge

jorden til en rimelig pris.

”Jeg valgte faktisk at investere i forbindelse med jordfordelingen, jeg solgte 24,5 ha til Naturfon-

den og så købte jeg ca. samme areal, men jord, der ligger mere hensigtsmæssigt for mig og er i

omdrift, dvs. jeg kan pløje og gøde, hvilket jeg ikke må på naturarealerne. Her dyrker jeg vinterfo-

der; korn, ærter til helsæd og græs til hø eller wrap. Det har været en investering på 360.0 00 kr.

som blev besluttet efter overvejelser om jeg ellers skulle sælge jord, og så kun skulle afgræsse og

så købe vinterfoder. Men jeg kan lide selv at kunne styre jorden og fik mulighed for at låne pengene

selvom det er på en ø”.

Det med vinterfoderet er vigtigt af to grunde fordi når naturarealerne afgræsses kan dyrene først

sættes ud på arealerne sent, Niels Christian afgræsser 114 ha for Naturfonden og her må han kun

lukke dyrene ud på 15 ha 1. maj, resten kan først afgræsses fra 1 juni. På 50 ha, som han afgræsser

for Naturstyrelsen må der først udbindes 1. juli fordi fuglene har første ret. Det kombineret med

gæssene, gør at der skal vinterfodres længe.

De 15-25.000 bramgæs på Mandø er en stor udfordring for landbruget. De kan ikke skræmmes

væk, så det er umuligt at dyrke vintersæd og vårsæden kan først komme i jorden efter 20 april. De

første slet hø tages derfor også først til Skt. Hans. Niels Christian mener ikke at Ø -støtten burde

begrænses til 100 ha for landmænd bosiddende på øerne. De har nemlig ikke samme mulighed for

at dyrke vinterfoder til at supplere med, som udenøs landmænd, der dyrker jord på øerne.

Der er mere arbejde med at flytte dyrene i forbindelse med naturgræsningen, men Naturfonden

har søgt et hegnsprojekt så der kan blive indhegnet større samlede områder. Områderne er udpe-

get i samarbejde med Niels Christian, som jo kender markerne ud og ind gennem et helt liv og

derfor ved hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt.

Samarbejdet med Naturfonden betyder at han nu faktisk kan leve af landbruget. Jorden lejes hos

Naturfonden for hvad der svarer til hektarstøtte og miljøgræsstøtte. Dertil søges MVJ tilskud på

1650 kr./ ha, som kan ses som løn for at afgræsse jorden. Det er billig jordleje, men forpagtningen

skal betales i april og september og støtteordningerne udbetales i december og noget først i marts

året efter, så støtten skal finansieres.

Fortsættes næste side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 1: MANDØ,

LANDBRUG OG NATURFORVALTNING

fortsat

Landmand og naturforvalter

Kødet leveres til to restauranter og til Brugsen på Mandø. Så kan turisterne smage kødet fra de

dyr, de møder som det første når de kommer til øen og som de kan se lever et godt liv. Det giver

en merpris at sælge lokalt. Ammekvæget sælges gennem Friland Naturpleje, som giver e n merpris

på ca. 14%. Det kræver så at naturdriften er logbogsført og kontrolleret af dyrenes beskyttelse.

Det resterende lammekød sælges uden merpris. Der har været tiltag bl.a. Gennem Nationalpark

Vadehavet til at markedsføre kød fra naturområderne, men der er ikke sket noget endnu. Det er

svært at matche mængder med kunder, men det ville være rart at kunne afsætte alt kødet som

noget unikt.

”Selvom alle måske ikke er enige, tror jeg det har været en redning for landbruget på øen. Nogle

har kunnet sælge, og resten af jorden bliver så drevet af landmænd her fra øen, hvilket fonden

også lægger vægt på. Fårene går jo på digerne om sommeren og på de lavtliggende områder, der

bliver oversvømmet af tidevandet. Der er det godt med lokale, der kender til forholden e og hurtigt

kan flytte dyrene hvis nødvendigt”.

Niels Christian har 4 børn, men ingen er uddannet ved landbruget, så selvom et generationsskifte

ligger langt frem i tiden, bliver der nok et landbrug mindre på Mandø når han bliver nødt til at

stoppe; alt skal være så stort nu om dage, hvis andre skal overtage.

Projektets hjemmeside:

www.naturfonden.dk/natur/mandoe/

www.mandolam.dk

Udover naturforvaltningen er også landskabsfor-

valtning et spørgsmål på småøerne. Det gamle

landbrugslandskab med levende hegn og stendi-

ger findes stadig mange steder. Nogle steder er

hegn og diger fredet, men andre steder forsvinder

de lige så langsomt som landbrugene og maski-

nerne bliver større. Adgangen til naturen i land-

brugslandskabet er der ikke altid enighed om, li-

gesom der kan være en modsætning mellem na-

turbeskyttelse og for megen færdsel.

”Det er fint at der skal være adgang til naturen

men mennesket er naturens værste fjende så det er

ekstremt vigtigt at der bliver gjort mere for at have

urørt natur uden besøg eller anden form for for-

styrrelse i yngle sæsonen”,

kommentar i land-

brugs-spørgeskemaet.

Igen er der stor forskel på øerne: Ud fra kommen-

tarerne kan læses at det nogen steder, er svært at

få en dialog i gang. Andre steder fungerer dialo-

gen til alles tilfredshed, som én kommenterer:

”Tidligere er der sløjfet mange markveje, men der

er nye kræfter på spil som tænker meget mere i

naturpleje (også med dyrehold til afgræsning). Det

er meget positivt”,

kommentar øbo-spørgeske-

maet.

I øbo-spørgeskemaet er der spurgt ind til land-

bruget og landskabet og de tiltag og ændringer

man oplever. Ligesom landmændene er blevet

spurgt om, hvordan de arbejder med natur og om

de giver adgang via stier (figur 1.7.2.A og 1.7.2.B

nedenfor).

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Figur 1.7.2.A

Landbruget og landskabet

Kilde: Øbo-spørgeskemaet.

Figur 1.7.2.B Natur og adgangen til natur

Kilde: Landbrugs-spørgeskemaet.

I kommentarerne i øbo-spørgeskemaet er der

mange, der skriver at de ønsker mere skov, lige-

som skovplantning kan være et redskab i forbin-

delse med grundvandsbeskyttelse. Der er mange

restriktioner omkring plantning af træer og skov-

rejsning på landbrugsjord på øerne. Indenfor

strandbeskyttelseslinjen skriver kystdirektoratet,

at der er mulighed for at plante hjemmehørende

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

arter, hvor de ligger bag (landværts) eksisterende

hegn, skov el.lign.

De henviser også til erhvervs-

mæssige hensyn. Erhvervsmæssig skovdrift på

øerne er ikke relevant, men da turisme og bosæt-

ning er vigtig, så det er måske en vigtig pointe at

fremføre. Det har ikke været muligt at få klart svar

om praksis indenfor kystnærhedszonen. Denne

administreres fra kommunerne, så her kan være

forskel.

1.8. Boringsnære vandbe-

skyttelses-områder

De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er

områder udpeget omkring vandforsyningsborin-

ger med det formål at sikre grundvand og vand-

kvalitet. Derudover har staten udpeget statslige

indsatsområder med særlige drikkevandsinteres-

ser (OSD). BNBO- og OSD-områderne udpeges i

bekendtgørelsen om udpegning af drikkevands-

ressourcer

Kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for

områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD). Planerne skal beskrive de målrettede ind-

satser - ofte i form af pesticidfri dyrkning og even-

tuel med reduktion af kvælstoftilførsel - der skal

gennemføres i indsatsområderne og BNBO.

Knapt halvdelen af de danske småøer har egen

vandforsyning med et eller flere vandværker og

dermed udpegede områder med særlige drikke-

vandsinteresser. Disse områder kan enten ses på

kortene over de enkelte øer (appendiks, afsnit II),

her markeret under ”indsatsområder, nitrat” eller

i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevands-

ressourcer

Det er en kommunal opgave at understøtte

etableringen af frivillige aftaler om pesticidfri

dyrkning mellem vandværker og lodsejere, men

såfremt der ikke opnås enighed herom, har kom-

munerne mulighed for at udstede påbud med

fuld erstatning til ejeren.

Aftalerne kan tinglyses på de enkelte ejendomme,

og det er det enkelte vandværk og dets forbru-

gere, der skal kompensere landmændene for det

driftstab, de vil have som følge af de pålagte re-

striktioner.

Det fremgår af den politiske tillægsaftale til pesti-

cidstrategien 2017-2021, at økologisk drift kan

bruges som et virkemiddel. Dette fremgår også af

Miljøstyrelsens BNBO-vejledning.

Fra 2023 må der ikke længere anvendes pesticider

i BNBO-områder. Landbrug og vandværker har

2022 til at indgå frivillige aftaler om pesticidfri

drift af arealerne, herunder hvordan landmanden

skal kompenseres. Denne opgave er pålagt kom-

munerne. De frivillige aftaler har relation til land-

brugsstøtten. De kan få konsekvenser for det øko-

logiske arealtilskud. Uddybes i bilag IV.2.

Det fremgår af lovb emærkn in gerne til kystlo-

ven fra 1994, at bes temmelsen s forb ud mod til-

plan tn ing forventes a dmin istreret så ledes, at

der ka n forven tes d is pen sation til skovtilp lan t-

ning (skovrej sning) med na tu rligt h jemmehø-

rend e løvtræarter s om f. eks. eg, bøg, birk, as k,

el og lind, medmind re tilpla ntningen vil komme i

strid med kon krete land skabelige hen syn. Lovens

bemærkn inger om en lempeligere praksis for

skovrejsn ing ved rører d en udvidede zone. A f

Folketingets betænkning over lovfors laget frem-

går det, a t a dmin istra tionen a f forbu ddet forud-

sættes at være lempeligere for ønsker om til-

plan tn ing med hjemmehørend e arter lan dværts

en eks is teren de skovs trækn ing og på kystlan d-

skab er, der på grun d a f eks is terend e læhegn,

skov eller bebyggelse har en lukket ka ra kt er. Du

kan se eksempler på afgørels er vedrørend e s kov-

rejs ning på vores hj emmesid e:

www.kys t.d k/of-

fen tliggoerelser/?q uery=skovrejsn ing

.Efter

denn e lovbemærkning foru dsæ tter lovgivern e, a t

reglern e om strand bes kyttelseslinjen admini-

streres rela tivt mere lempeligt på små øer, n år

forholdene og h ens ynet til øernes erhvervsmæs-

sige udvikling kræver d et. Sva r fra Kystd irekto-

ratet af 5 maj 2022 .

Bekendtgørels e om udp egning af drikkevand s-

res sou rcer:www.

retsinforma-

tion.d k/eli/ lta/2021/2071

Bekendtgørels e om udp egning af drikkevand s-

res sou rcer:www.

retsinforma-

tion.d k/eli/ lta/2021/2071

Miljøbes kyttelsesloven §26a , stk. 1:

www.d an-

skelove.d k/milj%C3%B8b es kyttels es loven/26a

Når der er vedtage t e n indsats plan for e t om råde

efter § 13 e ller § 13 a i lov om vandforsy ning

m.v., kan komm unalbes tyre lse n, hv is de r ikke

kan opnås en aftale her om på rimelige vilkår,

ende ligt eller m idler tidigt mod fuldstændig e r-

statning pålægge ejer en af en ejendom i områ-

det de rådighe ds indskrænkninger e ller andr e for-

ans taltninger, s om er nødve ndige for at sikre nu-

værende e lle r frem tidige dr ikkevandsinteresser

mod for ure ning med nitr at elle r pes tic ider.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Det bliver snart muligt, for kommuner og vand-

selskaber at søge penge til grundvandsbeskyttel-

sen i to nye fonde:

www.mim.dk/nyhe-

der/2022/maj/drikkevandsfonden-tager-form/

CASE 2: ENDELAVE

GRUNDVANDSINDSATS

Indsats i forhold til nitratfølsomt grundvand kobles med natur

På Endelave er taget initiativ til et multifunktionelt jordfordelingsprojekt med fokus på at mindske foru-

reningen af grundvandsmagasinet. Drikkevandet er i orden lige nu, men Endelaves 2 vandboringer er

klassificeret sårbare og nitrat sensitive. Henrik Ørtenblad Leder af BioScapes sekretariat, som står for

processen, forklarer at man kobler indsatsen for grundvandet med at skabe mere natur. Endelave er et

Natura 2000 område og er yngleplads for 76 arter på den danske rødliste. Projektet er igangsat af Hor-

sens kommune og ledes gennem EU-LIFE-projektet BioScape, der har mål om at forbedre biodiversiteten

i landskabet og har flere projekter i regionen. Der er mange samarbejdspartnere bl.a. Århus Universitet,

som bidrager med undersøgelser og faglig viden ift. de ændringer, der skal sættes i værk. Selve den mul-

tifunktionelle jordfordeling sker i regi af Landbrugsstyrelsen. Man kommer til at inddrage større områder

end BNBO-områderne og alt udenfor disse områder sker med frivillig deltagelse.

Projektet er præsenteret på et borgermøde på Endelave, og der har været afholdt et første møde med

de berørte landmænd, der er positive over for at gå ind i projektet. Der orienteres løbende til en følge-

gruppe med repræsentanter for borgere, landmænd og sommerhusejere og i en lokal facebookgruppe.

Man vil med projektet forbinde to nuværende naturområder. Konkret skal nogle dræn sløjfes, et større

område skal indhegnes og afgræsses med lav intensitet og på nogle områder skal der slås hø eller på

anden måde bortføres næringsstoffer fra arealet. Der man vil desuden lave bekkasinskrab og insekthøje.

På den måde holder man kvælstoftrykket lavt samtidigt med at kvægets færden og afgræsning fremmer

biodiversiteten, giver flere blomster og insekter og gode vilkår for fuglene. Når aftalerne om arealbenyt-

telserne er på plads, tinglyses restriktionerne. Landmændene kompenseres dels via et erstatningsbeløb

ved tinglysningen, dels med landbrugsordningerne, som relateres til den konkrete fremtidige drift på

områderne. Pengene til erstatningsbeløbene kommer fra EU-projektet, der også kan betale for hegning

og pasning af de græssende dyr. Man har dog forhåbninger om et samarbejde hvor det er nuværende

landmænd, der afgræsser området.

Landmand Karsten Kragh Hansen, som er en af de berørte jordejere siger; ” jeg er positivt indstillet, men

vi ved egentligt ikke så meget endnu, vi afventer de geologiske undersøgelser, der først er helt klar efter

sommerferien”.” Vi startede egentligt med at sænke belastningen på grundvandet for over 30 år siden.

Først blev mejeriet, der brugte meget vand, nedlagt, så afskaffede man malkekøerne, dernæst begyndte

vi at afgræsse naturområderne, så det er

egentligt lidt chokerende at grundvandet stadig er under pres”.

Karsten der er økologisk landmand med 64 hektar, tidligere med malkekvæg, men nu med arbejde ved

siden af landbruget fortsætter; ”Der er vel kun én ud af ca.

10 landmænd herovre, der er fuldtids land-

mand. Udover turistindustrien er det stort set det eneste, vi laver rent fysisk herovre og kan leve af, på

den ene eller anden måde”.

”Jeg bliver snart 65, så jeg bliver ikke presset på mit udkomme, men ser snarere muligheder, det er måske

bedre at blive naturforvalter på sine gamle dage, før hen da vi skulle skaffe foder til vores dyr, var det en

anden sag”. ”Men sådan er det ikke nødvendigvis alle der har det. Projektet kommer formodentlig til at

berøre 800 hektar*. Der er ikke noget, der bekymrer mig i sammenhængen, jeg vil bare gerne snart vide

noget mere, selvom jeg forstår at det må tage sin tid. Det bliver rart at vide konkret, hvilke områder, der

kommer i spil, hvilke kompensationer der gives osv. Det betyder jo, at vi måske skal ændre spor med

vores landbrug i fremtiden”.

* Der er 1.320 hektar landbrugsareal i dag på Endelave og alt er omfattet af Natura 2000.

Projektets hjemmeside:

www.life-bioscape.eu/projekter-og-partnere/projektomrader/endelave/

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.9. Landbrugets betydning

for bosætningen

Vi har i forhold til landbrug og bosætning ikke

haft mulighed for at lave en decideret bosæt-

ningsundersøgelse, men baserer os på allerede

eksisterende undersøgelser af bosætning i land-

distrikterne, en lille undersøgelse Sammenslut-

ningen af Danske Småøer har lavet på øerne og

så øbo-spørgeskemaet distribueret til øboere og

fritidshusejere i forbindelse med denne undersø-

gelse.

Der er forsket i hvorfor man generelt flytter til

landdistrikterne:

De seneste 15 års forskning i landdistriktsudvik-

ling i Danmark viser i prioriteret rækkefølge disse

tre faktorer som helt centrale for, at folk vælger at

flytte på landet:

1) Nærhed til natur og landskab

2) Mere hus for pengene

3) Mulighed for at udvikle hverdagens fællesska-

ber. Ønsket om at flytte på landet er et ønske om

at ændre sin livsstil fra et larmende, stressende og

uvedkommende byliv til et liv med nærhed, fred,

ro og tryghed på landet. Dette betragtes af tilflyt-

tere som landlige kvaliteter

(VS 2015)

Dette svarer meget godt til svarene i Sammen-

slutningen af Danske Småøers tidligere undersø-

gelse fra 2019 og er også, hvad der er svaret i

øbo-spørgeskemaet (figur V.2.L i bilaget) i forbin-

delse med denne undersøgelse.

Der er flere muligheder i forbindelse med bosæt-

ning og landbrug:

Nye beboere, som flytter til øen uden selv at være

landmænd. Tidligere undersøgelser viser, at nye

beboere er tiltrukket af freden og roen, naturen

og det sociale på øerne, hvilket også er svaret i

øbo-spørgeskemaet. Man kan spørge, hvordan

oplever de øerne, hvor landbrugserhvervet stadig

er ejere og forvaltere af småøernes jord og land-

skab og fra gammel tid har været kulturbærere og

hvilke ændringer sker der i takt med at der kom-

mer nye tanker, et andet syn på landbruget og en

anden kultur fra de nye tilflyttere. Dette aspekt

udfoldes mere

i afsnit… landbruget som kultur-

bærer.

Nye beboere som ser øerne som attraktive fordi,

man selv ønsker at etablere sig med landbrug/fø-

devareproduktion. Flere undersøgelser viser, at

Vi er ikke selv landmænd, men bor nabo til

landbrug. Vores børn elsker at følge med i

landmændenes arbejde.

Børnene sidder ofte i vindueskarmen og ser

på traktorer, spørger til afgrøder, bliver im-

poneret når der pløjes, hvad med høst og

regnvejr osv.

Det er vildt spændende for os alle at være

så tæt på og følge med i årstiderne og af-

grøderne.

Jeg kan ikke huske hvad der dyrkes her på

billedet, men det duftede skønt!

Billeder er af vores søn Asger i solnedgan-

gen mens vi dufter og kigger på marken

ved vores hus. Vores datter på 2 års første

ord (udover mor og far) var traktor og hun

fik også en lille traktor i julegave. Måske en

kommende landmandskvinde�½��

Kilde: Indsendt i forbindelse med at vi bad om

billeder med en lille tekst relateret til landbru-

get fra øerne. Vi har fået meget få tilsendt,

dette er et af de tilsendte.

der er et tilflytterpotentiale i mennesker midt i li-

vet, ofte veluddannede indenfor andre områder

end landbrug, der ønsker at realisere en drøm.

Her spiller gode klimaforhold, naturen og adgan-

gen til en ejendom af passende størrelse ind.

Dette aspekt udfoldes mere i afsnit 2.4.1 Nye

iværksættere på øerne.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Endeligt skal ikke glemmes de beboere på øerne,

som er født og opvokset på øen, måske har været

ude i verdenen et par år og fået en uddannelse,

men som kommer hjem til øen igen. I vores cases

fra Mandø, Egholm og Avernakø har vi eksempler

på hvordan et generationsskifte på øen medfører

nye spændende måder at gribe en fuldtids-føde-

vareproduktion an på.

1.10.Landbrugets betydning

som kulturbærer

Sameksistens mellem landbrug og øboere

Landbrugets rolle som enkelterhverv på øerne

mindskes og især på de øer, hvor det er lykkedes

at vende befolkningstallet, kommer mange ny be-

boere til, som ikke har rod i landbruget. Det bety-

der også at man kunne forvente, at der kommer

et andet syn på landbrugets betydning.

Spørgeskemaet viser dog, at kun 10% af de ad-

spurgte i spørgeskemaet til øboere og turister,

ikke mener at landbruget har betydning for øen.

Samtidigt mener 41% af de adspurgte at landbru-

get er en vigtig del af øens identitet samt 36%, at

landbruget er vigtigt som erhverv figur 1.10.A ne-

denfor.

Figur 1.10.A Hvilken betydning mener du landbruget/fødevareproduktionen har for øen?

max 2 krydser

Kilde: Øbo-spørgeskemaet.

Til gengæld er der også kommet mange kom-

mentarer, som kan opsummeres til: Landbrug kan

have betydning og være positivt, men det kom-

mer an på hvilken type landbrug det er og hvor-

dan landmanden gebærder sig i forhold til det

fælles. Flest nævner, at de ønsker økologisk dyrk-

ning, en del ønsker mere natur og der er en del

bekymrede kommentarer om grundvandet.

Figur 1.10.B nedenfor viser, at landbrugets sprøjt-

ning er til størst gene/bekymring i forhold til

landbruget. Man kan af spørgeskemaet også se,

at lokale sager påvirker kommentarerne. Der er

enkelte vrede kommentarer om landmænd, der

sviner med plastik fra deres wrapballer, pløjer

grøftekanterne op og tidligere stuehuse til land-

brug, der står tomme og forfalder.

Nogle kommenterer, at der er for meget, af øer-

nes areal, der er opdyrket og for lidt skov og na-

turområder. Dette vil naturligt være forskelligt, da

nogle øer har store naturområder. På andre øer

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

udgør landbrugsarealet en meget stor del af øen.

Tallene for de enkelte øer ses i oversigtstabellen

og ø-opslagene i appendiks.

Følgende er kommentarer fra øbo-spørgeske-

maet:

”Det kommer virkelig an på, hvordan landbru-

get drives. Det kan både være et aktiv, men

også meget negativt, når de allersidste centi-

meter skal udnyttes alle vegne.”

”De bosiddende landmænd sprøjter ikke og har

mindre traktorer og andre maskiner, hvis pro-

portioner passer med vejene.”

”Det er meget bekymrende, at en aktuel

sag

om udvidelse af griseproduktion på et sårbart

område måske får kommunens accept i form

af miljøtilladelse uden særlige tilsyn.”

”Sprøjtning og pesticider er ikke alene en tilta-

gende bekymring i forhold til drikkevandet -

som i forvejen er udfordret - men også for bio-

diversiteten og det mangfoldige fugleliv, som

er én af øens største aktiver. F.eks. finder man

ikke efterhånden ikke ret mange steder i Dan-

mark, hvor så mange viber samles, yngler og

får sat deres unger på vingerne.”

”Skræmme maskiner pga. duer

og gæs.”

”Jeg tror ikke, at det er nuværende landmænd,

der skal lastes for fortidens synder, hvor gift-

stoffer blev brugt meget i landbrug.”

Figur 1.10.B. Giver landbruget på øen nogen gener?

Kilde: Øbo-spørgeskemaet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Figur 1.10.C. Hvis du skulle ønske noget for landbruget/fødevareproduktionen og landbrugsare-

alet på øen fremover så:

(max 3 krydser)

Kilde: Øbo-spørgeskemaet.

Kommentarer fra øbo-spørgeskemaet:

”Hvis man bor på øen, får man større samhø-

righed med øboerne og livet på øen. Jeg vil

være bekymret for, hvis store virksomheder kø-

ber og driver jorden udefra uden tilknytning til

øen. Omvendt er det vigtigst, at der passes på

de natur- og kulturmæssige værdier, som øen

indeholder, og vil nogle "udefra" drive landbru-

get mere i den ånd, ville de være velkomne.”

”Som tidligere nævnt synes vi, at det er vigtigt

at vurdere hvad der vil styrke ikke bare land-

bruget men ø-samfundene generelt når man

vurderer på hvilken fremtid man ønsker for

landbrug på øerne. Styrker tiltagene bosæt-

ning og turisme og andre erhverv eller står de

nærmere i vejen for disse? Det vil være på sin

plads at vurdere om den form for landbrug der

drives på øerne, er bæredygtigt både hvad an-

går natur, økonomi og bosætning eller om den

modarbejder det selvsamme.”

I øbo-spørgeskemaet er også spurgt om hvilke lo-

kale fordele landbruget giver på øen, her svarer

42% ja, øen ville ikke være det samme uden aktive

landbrug og 44% svarer, at nogle af øens fødeva-

reprodukter er med til at fortælle positivt om øen

udadtil (figur V.2.H i bilaget).

Adgangen til at købe lokale fødevarer er ifølge

forskningen også en måde, at knytte land og by

sammen. Det er absolut ikke alle øer, der har salg

af lokale produkter, men en del øer har salg af

grøntsager, frugt, honning og kød, hvilket bliver

positivt modtaget. 67% af de fastboende køber

lokale fødevarer ved vejbod/stalddørssalg, 40% i

gårdbutik og 40% hos den lokale købmand, 34%

direkte hos producenten fordi man som lokal har

kendskab til denne mulighed. Derudover er der

18%, der i høj grad er selvforsynende med mange

fødevarer (figur V.2.I og J i bilaget).

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.11. Landbrugets betydning for turismen

Det har ikke ligget indenfor denne undersøgelses

mulighed at lave en decideret turistundersøgelse,

men vi har taget udgangspunkt i undersøgelser

om turisme herunder en mindre undersøgelse af

turismen på småøerne fra 2012, lokale turisme-

strategier og endeligt besvarelsen fra øboere og

fritidshusboere, herunder de, der konkret er turis-

meaktører

Ifølge turismeanalysen, er det vigtigt at turisterne

skal kunne foretage sig noget når de kommer på

øen, ligesom det er vigtigt at de har mulighed for

at bruge penge, hvis turismen skal ses som et bi-

drag til erhvervsmuligheder på øen. ´

Selvom landbrugslandskabet, bidrager til oplevel-

sen af

”ø-idyllen”, skal der også være mulighed

for at smage, købe og opleve, hvis der skal skabes

et indtægtsgrundlag via turister.

I øbo-spørgeskemaet har vi spurgt om respon-

denternes oplevelse af landbrugets betydning for

turismen, figur 1.11.B nedenfor:

Turismen på småøerne er ikke en særskilt sektor

eller et ”lukket system”, som vi kender det fra kon-

ferencehoteller, kongrescentre, oplevelsesattraktio-

ner m.v. andre steder. Attraktiviteten sidder i mo-

dellens øvrige elementer; i naturen, i kulturen, i fø-

devareproduktionen og i de kreative individuali-

ster

Figur 1.11.A. Turisme på småøerne

Figur 1.11.B Er det din opfattelse, at landbruget betyder noget for øens turister? (Max 3 kryds)

Kilde: Øbo-spørgeskemaet.

Potentialer for erhvervsudvikling i turismebranchen på

småøerne 2012

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Der ligger et stort turismepotentiale i koblingen

af lokale råvarer og spisesteder: Via spørgeske-

maet til alle øboere har vi spurgt dem, der driver

et professionelt spisested, købmand el.lign. om

deres ønske om at bruge lokale råvarer. Vi har fået

15 svar fra professionelle, der svarer at de enten

bruger lokale fødevarer eller ønsker at bruge lo-

kale fødevarer. Ud af disse 15 svarer 93%, at kun-

derne efterspørger lokale varer. (figur V.2.L, M og

N i bilaget).

Mange af specialfødevareproducenterne på

øerne har selv direkte salg, 16% har gårdbutik,

22% har vejsalg, 12% har kulinarisk turisme (fx be-

talte rundvisninger), 8% har cafe/restaurant. (figur

V.2.F i bilaget).

Med deres nye turismestrategi (se boks) har man

på Æbleøerne koblet sig på øernes gamle traditi-

oner omkring frugtdyrkning bundet i stedets

klima, og bruger det på en ny måde til at øge tu-

rismen, samtidigt med at der er en stor traditionel

frugtproduktion, der leveres især til København

og dermed er med til at slå øens navn fast, lige-

som de gode billeder er med til at sælge frugten.

Der er ingen tvivl om at der er synergi i, at der er

mange fødevarerelaterede tilbud til turisten. For-

modentlig tiltrækker det også nye iværksættere,

når man kan se, at der er mulighed for ”kollegaer”

og et fællesskab omkring aktiviteterne.

Der findes også på andre øer spændende turis-

meorienterede aktiviteter. Ligesom der findes

markante produkter solgt udenfor øen, der så at

sige bærer øens navn ud i verdenen, og således

også er ambassadører for øen, selvom de ikke har

turismerelateret salg, eller det kun udgør en lille

del af omsætningen. Der er samlet et overblik

over store som små fødevareaktiviteter, der er

nævnt på øernes hjemmesider og Facebook i

boks V.3.1 i bilaget.

Der er allerede mange turismeaktiviteter koblet

op på specialfødevareproduktionen på øerne lige

fra hyggen ved små vejboder til større satsninger

på en kombination af egne produkter og spise-

sted.

Det lader også til at der fortsat er et stort poten-

tiale, både for turismeaktiviteter koblet op på fø-

devareproduktionen og for samarbejder mellem

spisesteder og producenter.

Det er dog ikke altid turisme og landbrug går

godt i spænd. For det traditionelle landbrug er

ÆBLEØERNES TURISMESTRATEGI

På æbleøerne, som Fejø, Femø, Askø-Lil-

leø kalder sig i et turismefremstød, har

man identificeret fire grunde til at besøge

øerne: Ro, ø-følelsen, naturen og de lo-

kale fødevarer.

Derfor er en af deres målgrupper gastro-

og kulturturister (strategi s 18) Denne

målgruppe søger især lokale smagsople-

velser og ø-stemningen. De vil betale for

spiseoplevelser, købe ø-produkter som

souvenirs og nogle vil gerne på ø-hop.

Øens råvarer kan også bruges som ingre-

dienser i ø-produkter

–

for eksempel i øl-

bryggeri. Både Fejø og Femø har iværk-

sættere, der ønsker at etablere et mindre

lokalt bryggeri på hver sin ø, som vil styrke

den samlede portefølje af ø-produkter.

Alle tre øer har vejboder, som er et hyg-

geligt element i ø-oplevelsen, når blot de

er flot opsat og passet. Både vejbodernes

varer og ø-produkter synes at fungere

som souvenirs, der betyder noget for tu-

risten. Det er væsentligt, at øerne hele ti-

den tænker i adgang til souvenirs, da de

er en måde at forlænge turistens minde

om en dejlig tur og er en form for mar-

kedsføring (strategi Side 35)

Kilde: Æbleøernes turismestrategi og den se-

neste turistbrochure med udgangspunkt i ga-

stro-oplevelser;

www.https://æble-

øerne.dk/wp-content/uplo-

ads/2022/03/Aebleoeernes_faelles_Turis-

mestrategi-2021_udgivet-260921.pdf

Oplev Fejø:

https://issuu.com/fe-

joe/docs/sp_2022_web_01

der ingen ”erhvervsrelation” til turismen og der er

flere kommentarer i landbrugs-spørgeskemaet

om problemer især i forhold til færgeressour-

cerne når høst og højsæson støder sammen i slut-

ningen juli og august.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.12. Vilkårene for ø-landbrugene

1.12.1 Barrierer for ø-landbrug

Sammenslutningen af Danske Småøer har tidli-

gere hørt landmændene, hvilke barrierer, der er

når man driver landbrug på en ø. Ø-landbrug på

optil 100 ha kan modtage ø-støtte til deres area-

ler som en kompensation for de ø-specifikke bar-

rierer. Ø-støtten udgjorde i 2021 ca. 490 kr./ ha

I landbrugs-spørgeskemaet har vi spurgt ind til

disse konkrete barrierer for at få et bredere over-

blik figur 1.12.1.A og 1.12.1.B nedenfor.

Figur 1.12.1.A Har du ø-specifikke meromkostninger eller problemer ved:

Kilde: Landbrugs-spørgeskemaet.

https:// lb st. dk/ tils kud sguid e/ oe -sto-

ette/#c29675

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

I tabel

1.12.1.B

er svarene sorteret, så de, der har

krydset af i ikke relevant (fx hvis man ikke har dyr)

er sorteret fra og procenttallene henviser til dem,

der har svaret ud fra, at det var relevant. Svarene

er fra alle øerne, men igen er der forskel på de

enkelte øer. Færgens størrelse og færgetid bety-

der selvfølgelig meget for hvordan man oplever

problemerne.

Figur 1.12.1.B Oplever du andre ø-specifikke barrierer ved:

Kilde: Landbrugs-spørgeskemaet.

Vilde gæs er en stor barriere for land-

brugsdriften på øerne

Gæssene er den største udfordring på tværs af

svarene. Ikke kun fordi de æder vintersæden,

også fordi de træder jorden sammen. Græsarealer

kan også blive kraftigt påvirkede både fordi de

bliver græsset i bund af gæssene (dermed mistes

græsningsmulighed om vinteren og genvæksten

i foråret forsinkes) og fordi de græssende husdyr

vægrer sig ved af spise græsset når det er dækket

af gåselort.

Det er muligt at få tilladelse til at regulere ved

skydning og nogle landmænd bruger kanoner,

der via lyd skæmmer gæssene (men også kan

være til gene for andre beboere). Rigtigt mange

har opgivet at så vintersæd, men græsningsarea-

lerne kan man ikke så om.

I kommentarerne fra spørgeskemaerne viser det

sig, at der også er udfordringer fra andre dyr som

kaniner, rådyr og som udfordring for fuglelivet

ræve. Hvor gæssene er et problem for alle øer, er

de øvrige udfordringer mere ø-specifikke.

Adgang til serviceerhverv

Service/følge-erhvervene for landbruget er vig-

tige, fx dyrlæge, smed, traktormekaniker. Her

nærmer et generationsskifte sig også på de øer,

der i dag er så heldige at have disse. Måske er det

vigtigt, at bosætningskampagnerne er med til at

adressere, at man på en del øer ville kunne skabe

sig et udkomme, hvis man er lidt fleksibel og ta-

ger forskellige arbejdsopgaver ind. De digitale

muligheder, vi er blevet mere vant til at benytte,

kan også hjælpe til i en vis grad og postordreser-

vicen er god indenfor landbrugsreservedele.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Færgen som service og barriere

Ø-støtten får derfor hurtigt ben at gå på, også

selvom der ved siden af den gives tilskud til fær-

gerne. En anden udfordring udtrykkes ved at 43%

af landmændene svarer, at der i høj grad er en

barriere ved mange turister med færgen i høstti-

den (som i dag jo starter med frøgræs og vinter-

sæd i slutningen af juli). Det kan også forekomme,

når andre afgrøder eller varer med kort holdbar-

hed skal videre til fastlandet.

Færgens kapacitet i forhold til størrelsen og væg-

ten af maskiner, tankbiler (med mælk) og lastbiler

er nogle steder tydeligvis en barriere, der pålæg-

ger fødevareproduktionen store omkostninger.

Enten til måden man får leveret på, til den ekstra

tid udenøs aktører skal bruge eller landmandens

egen tid, når man vælger den løsning selv at

transportere til fastlandet. Det er også tankevæk-

kende, at man ikke kan levere mælken til fastlan-

det, når færgen er i dok, der må den bare kasse-

res.

”Færgens” tilgang til opgaverne

har stor betyd-

ning, hvad enten det er en mulighed for fortrins-

ret for erhvervskørsel, samarbejde med de føde-

vareproducenter, der også er turistaktører (fx fær-

gens mulighed for generelt at indgå i salgsfrem-

stød for øen, lave forskellige typer ”ø-hop” billet-

ter og lignende), eller, kommer det frem i kom-

mentarerne, færgens fleksibilitet ift. at håndtere

vareeksport fra øerne, også når det gælder min-

dre portioner fx af vin, der skal afhentes på fast-

landet af fragtmanden. Disse barrierer kan der

ikke direkte sættes beløb på. Men det sætter spot

på færgens rolle ikke kun for pendlere og turister,

men i høj grad også for at erhvervet

–

både den

traditionelle landbrugsdrift og nyere specialføde-

vareproduktioner og turistrettede aktiviteter

–

kan udfolde sig.

Man må indrette sig efter forholdene

I kommentarerne kan vi også læse, at landmæn-

dene forsøger at indrette sig efter forholdene.

Nye afgrøder introduceres for at undgå for meget

skade fra gæssene, nye højværdiafgrøder og pro-

duktioner for at leve med mindre adgang til jord.

Der etableres samarbejder om maskiner, fælles

maskinstation brug etc.

Konkurrencefordele for fjerneejere?

De steder, hvor der er en stor andel af fjerneje,

drevet direkte af landmænd på det nærtliggende

fastland, lader det ikke til at besværet og omkost-

ningerne ved færgen eller sejltiden, er så høje at

det afholder dem fra at finde det rentabelt at drive

større arealer på øerne (og her undtages de min-

dre fritidsrelaterede fjernejere). Disse landmænd

får også Ø-tilskud for op til 100 hektar. Hvad er

det, der gør udslaget? Er det nemmere at finde

finansiering til køb af ø-jord for en større gård på

fastlandet, er værdien af ø-jorden højere for fast-

landslandmanden, fordi mere jord betyder, at

man kan have flere dyr på fastlandet, er det stor-

driftsfordele, der tæller når maskinerne i forvejen

hører til et større landbrug, eller er der simpelthen

ikke driftige landmænd, der er interesserede og

kan nå at skaffe kapital til at købe, når sådanne

ejendomme sættes til salg? Det er væsentligt at

se nærmere på end det har været muligt i denne

undersøgelse, da øget opkøb af jord til fjerneje i

høj grad kan mindske muligheden for på sigt at

opretholde landbruget som en levende del af

øerne som heltidssamfund. Herunder med fast-

boende erhvervsaktive landmænd.

En nylig lavet undersøgelse af stedseffekter i lo-

kalsamfundet af forskellige ejerformer (bl.a. sel-

skaber og fonde) konkluderer at det ikke nødven-

digvis er afgørende, hvem der ejer jorden, men

hvorfor man ejer den.

Det er afgørende for stedseffekter af ændringer i

ejerskabet til jorden, hvordan jorden bruges og til

hvad, og hvordan ejerne

–

eller brugerne

–

enga-

gerer sig i og med lokalsamfundet

Med brugerne menes her fx forpagtere af en ejen-

dom. I vores cases fra Mandø og Orø kan vi også

se, at når der er et positivt mål for fjernejerskabet,

som natur eller økologi og biodiversitet koblet

med lokale forpagtere, fungerer det positivt.

Hvorimod det ikke bidrager til øernes helårsliv,

når landmænd fra fastlandet driver jorden, selvom

det nogle gange kan være en nødvendig løsning.

Center for Reg ion a l- og Tu ris meforskning,

Landd is trikts puljen og Rikke Brand t Broegaard,

Anders Hed etoft og Ra smus Blædel Larsen

(2021). Stedseffekter af nye ej erformer i land-

bruget. L andb rugets rolle i d en loka le ud vikling.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.12.2 Fordele ved ø-landbrug

Om fordelene ved at drive landbrug på en ø sva-

rer landmændene (figur 1.12.2.A):

Figur 1.12.2.A Ser du nogen fordele ved at drive landbrug/have fødevareproduktion på en ø?

Kilde: Landbrugs-spørgeskemaet.

I kommentarerne er også nævnt muligheden for

at udnytte de specielle forhold omkring klima og

kystnærhed, hvilket vi bl.a. ser i forhold til frugt-

dyrkningen. Endeligt skriver flere om det positive

i fællesskabet ved at bo på en ø, og ”det

er jo her

jeg bor”

–

hvilket understreger, og er kendt fra

andre undersøgelser om landbrug, at selvom

landbruget som erhverv, som udgangspunkt har

en rationel økonomisk tilgang, er der mange an-

dre faktorer, der spiller ind på hvorfor og hvordan

man driver landbrug

–

også på en ø.

CASE 3: FUR

TRADITIONEL MALKEKVÆGSBEDRIFT

Det ville være dejligt med flere kollegaer

Benny Skovbo er oprindeligt Morsingbo, han har rejst meget i sine unge dage, samtidigt med han lærte

landbrug bl.a. i Australien. Da han kom hjem og ville etablere sig, var det for dyrt på Mors og det var

ikke til at få en mælkekvote.

”På Fur

var der en god ejendom til en god pris, og på den tid var det sådan, at øerne havde deres egen

mælkekvote, som skulle blive på småøerne, så det var et godt sted at etablere sig som mælkeprodu-

cent”. Gården på Fur, som han overtog i 94, havde oprindeligt

30 hektar og en ny stald til 60 malkekøer.

I dag har han og Lene, som han mødte efter nogle år på Fur, 60 malkekøer og 100 hektar selv og de

forpagter desuden 50 hektar af Naturstyrelsen. Lene har været med på fuld tid på bedriften de sidste

10 år. Parret har hver deres arbejdsområder. Det er en stor glæde at arbejde sammen og have et fæl-

lesskab omkring bedriften. Hvis parret skal besøge børnene på Sjælland, er det muligt at få husbondaf-

løsning, da færgerne går, så man kan komme fra Salling til Fur til morgenmalkningen. I det hele taget er

færgerne ikke et problem, og man kan få både dyrlæger og montører til øen, selvom det er lidt dyrere.

Fortsættes næste side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 3: FUR

TRADITIONEL MALKEKVÆGSBEDRIFT

fortsat

Naturstyrelsen ejer store områder på Fur, som skal afgræsses som en del af naturplejen. Benny siger;

”det er en god ordning, vi har nydt godt af det, selvom der er så mange restriktioner at det reelt er

Naturstyrelsen, der bestemmer det meste, hvornår der må græsses og hvor mange dyr der må gå på

arealerne, så det skal man kunne indordne sig under”.

Men der er også udfordringer ved ordningen. Der laves 5-årige aftaler, som kan genforhandles én gang,

hvorefter områderne skal i udbud igen. På Fur udbyder man arealerne samtidigt i nogle store blokke, og

får man budt for lavt, mangler man græs til ens dyrehold de næste 10 år, og som husdyrproducent har

man jo brug for græsningsarealer og harmoniarealer til sine dyr.

”Det er jo ikke kapitalkrævende, når man forpagter områderne, så vi har oplevet at en

udenøs handels-

mand bød højt, så en aktiv landmand på Fur pludseligt måtte sælge sin ammekvægsbesætning, fordi

han mistede forpagtningen”, fortæller Benny.” Det er et pres, når man er afhængig af jorden til ens

produktion, og det betyder også at forpagtningspriserne bliver presset op. Så selvom det er sundt med

noget konkurrence, er det ikke rart at se på, når det går ud over aktive landbrug herovre”. En mulighed

for at gøre det mindre fatalt for den enkelte landmand, hvis han mister sin forpagtning, kunne være at

udbyde nogle mindre arealer, og lægge blokkene ud, så der var noget at byde på hvert år.

Der er generelt en sund interesse for de ejendomme på Fur, der bliver udbudt til salg. Hvis man vil sælge

sin jord og blive boende i sin ejendom, kan man få en rigtig god pris, svarende til den på Salling. De gode

færgeforbindelser og ø-støtten man får, om man bor det ene eller det andet sted, gør at der faktisk er

rift om jorden. ”Jeg vil mene, der er en konkurrencemæssig fordel i dag, ved at have husdyrene på

gård i Salling, og så drive noget af den gode jord på Fur med ø-støtte

som supplement”, siger Benny. Der

bliver solgt mere jord til udenøs landmænd, men der er også jordejere på Fur, der ikke har landbrug som

deres hovederhverv, og som driver større arealer med store nye maskiner, men ikke har et dagligt virke

på øen.

”Jeg savner nogle flere kollegaer her på Fur. Det behøver ikke at være mælkeproducenter, men andre

der arbejder på deres bedrift i det daglige. Det kunne være skønt, hvis man kunne blive ved med at have

husdyr på øerne. Vi har rigtigt mange mennesker, som nyder synet af vores dyr, og kommer ind og ser

dem blive malket, og hilser på vores små kalve. Jeg synes landbrug er en del af livet på en ø. Vi skulle

have nogle yngre landmænd hjulpet i gang her med husdyr, jordbær og kartofler, blomster eller andet,

vi har godt af at der er andre, der inspirerer os. Selvom landbrugene skal have en vis størrelse, kunne

der være 5-6

landmænd her på øen, det ville også give nogen børn til vores skole”, siger Benny. ” Så jeg

synes ø-støtten skulle hænge sammen med et beskæftigelseskrav, ellers bliver støtten bare kapitalise-

ret”.

Sønnen overvejer at komme hjem for at overtage driften. Nye krav og tilskudsmuligheder fx i forbindelse

med at bygge en ny stald, kan være med til at bestemme om man fortsætter eller stopper med husdy-

rene. I den forbindelse har der også været overvejelser om økologi. Men Arlas forpligtigelse til at hente

mælk på øerne* inkluderer ikke økologisk mælk, og det nærliggende Thise mejeri har venteliste for le-

verandører, så det er en barriere for omstilling. Måske ville det være bedre i en anden landsdel, men

sønnen foretrækker Fur, hvor han er vokset op, det giver også muligheden for at planlægge generati-

onsskiftet bedre.

* Arla har på grund af deres monopollignende status pligt til at hente mælk alle st eder i landet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.13.Finansiering

Vi har spurgt, om landmændene har haft brug for

finansiering de sidste 5 år. Her svarer 29% ja og i

nedenstående figur 1.13.A nedenfor kan man se

hvad finansieringen har skullet bruges til. Under

andet nævnes maskiner, spildevandsanlæg mm.

65% har svaret, at det ikke har været svært at få

finansiering, 35% at det har været svært. I kom-

mentarerne nævnes især, at det er svært at få re-

alkreditlån (som man normalt ville tage i ejen-

dommen hvis muligt, for at finansiere andre akti-

viteter som maskiner og andet, fordi de er billi-

gere end banklån). De dyrere banklån, er der flere

der har skrevet, har det været lettere at få og én

nævner specifikt at det har været let at få finan-

sieret køb af jord.

En udfordring i forhold til finansiering kan være,

at jordprisen (som ses som en del af ens egenka-

pital) vurderes lavt i forhold til på fastlandet. Vi

har hørt om eksempler, men ved ikke om det gæl-

der generelt, og om der er forskel på hvordan jor-

den vurderes for fastboende landmænd og for

fjernejere.

Der er gode muligheder for at få støtte gennem

LAG og Ø-støttemidlerne, som også yder rente-

frie lån, men her gives kun til forarbejdning og tu-

rismerelaterede aktiviteter, ikke til det primære

landbrug.

Figur 1.13.A Hvad har du haft brug for at finansiere?

Kilde: Landbrugs-spørgeskemaet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

1.14. Ny klimadagsorden for

landbruget

Der er ingen tvivl om at der i fremtiden stilles

større krav til landbruget i forhold til at mindske

klimapåvirkningerne fra erhvervet. Det gælder på

øerne, som alle andre steder.

I EU’s landbrugspolitik CAP taler man om søjle 1

og søjle 2, hvor søjle 1 er støtten til produktion

(ha-støtten) og søjle 2 er støtte til forskellige del

af multifunktionaliteten, så man derigennem kan

betale landbruget for en ændret adfærd. De så-

kaldte bio-ordninger, som er relevante for natur-

områderne på øerne, er grønne 1-årige ordnin-

ger, der skal gavne klima, miljø og biodiversitet

herunder støtten til økologisk produktion. Ø-støt-

ten og LAG-midlerne kommer også fra søjle 2.

Den endelige måde, at bruge sølje 2 midlerne på

bestemmes nationalt. Igen i den seneste land-

brugsreform (CAP 2023-2027) flytter man flere

midler fra søjle 1 til søjle 2

, og den danske aftale

om grøn omstilling i landbruget er i høj grad fi-

nansieret gennem brug af midlerne fra søjle 2.

Aftalen om grøn omstilling i landbruget har som

mål at nedsætte CO

udledningen fra landbruget

væsentligt og nedbringe kvælstofudledningen for

at leve op til EU’s vandrammedirektiv.

For øernes landmænd er ønsket i planen om at

udtage så mange lavbundsjorde som muligt væ-

sentligt. Desuden er der i en ny bio-ordning (eco-

scheme) afsat 580 millioner kr. i 2023-2027 til in-

vesteringer i plantebaserede fødevarer, hvilket gi-

ver muligheder for dem, der ønsker at gå den vej

med ny typer afgrøder. Endeligt sættes der midler

af til øget omlægning til økologi.

I forhold til at få afgræsset naturområderne og

andre produktioner skal man være opmærksom

på planerne om en CO

afgift på drøvtyggere sva-

rende til 1.000-1.200 kr./ ko.

I EU-regi tales nu også om carbon-farming, som

en ny ”produktionsgren” i landbruget, hvor man

binder CO

gennem sin dyrkningsmetode og sæl-

ger denne binding til 3.part (eller bliver kompen-

seret via støtte). Produktionsformen regenerativt

jordbrug, der inkluderer større afgrødediversitet,

indførsel af permanente og flerårige afgrøder,

mere skovlandbrug og samdyrkning, grønt plan-

tedække året rundt samt reduceret jordbearbejd-

ning, kan være en metode til at opnå en sådan

binding. De regenerative metoder kan både kom-

bineres med konventionel og økologisk dyrkning

og er for øvrigt med til at gøre landbruget mere

resilient (modstandsdygtigt) i forhold til perioder

med tørke eller med kraftig regn

På Egholm har man netop lavet en aftale mellem

et landbrug der og Ålborg lufthavn, hvor ændrin-

ger i landbrugsdriften ved ændring til vedvarende

græs skal kompensere for lufthavnens CO

-for-

brug

Man kan forestille sig flere områder, hvor øerne

kan gå foran og udvikle produkter, der både er ø-

specifikke og tager klimaudfordringer op fx arbej-

det med salttolerante afgrøder. På Sejerø fx blev i

2019 etableret et center for test med salttolerant

landbrugsproduktion nær havvand

Ifølge SEGES har EU presset på for, at den finan-

sielle sektor investerer sine midler i en produk-

tion, der sikrer en bæredygtig udvikling. Derfor

har EU vedtaget, at den finansielle sektor skal do-

kumentere sine kunders bæredygtighedsaftryk,

de såkaldte ESG-mål med fokus på miljø, sociale

forhold og god selskabsledelse

. Derfor bliver

der krav om denne type regnskaber på landbru-

gene i forhold til generationsskifte og lånemulig-

heder i fremtiden. En anden måde at måle bære-

dygtigheden i sit landbrug er ved hjælp af analy-

seredskabet

RISE-modellen,

der

måler

https:// lb st. dk/ tva ergaa end e/ eu -refor-

mer/den-n ye-landb rugs reform -2023-2027/

af et stort markområde på Egholm nu lagt om til såkaldt

vedvarende natur- og græsarealer.

https://www. royalacad emy.d k/da/Aktu-

elt/EASAC -press emedd elels e -marts

https://www. klimatilpasn ing. dk/a ktu elt/n yhe-

der/2019/ jun i/nyt-center- for- test-a f-sa lttole-

ran t-pla nteprodu ktion/

Nordjyske 25.05.22

AALBORG, FRA ARTIKLEN;

I et forsøg

på at holde vigtige flyruter fri for fugle og samtidig reducere

sit CO2-udslip markant har Aalborg Lufthavn nu indgået en

usædvanlig aftale med en af Egholms største private jord-

ejere. Under navnet Egholm Park bliver mere end halvdelen

https://www. lan dbrugsin fo.dk/pub-

lic/4/6/f/ strategi_sada n_opfylder_du _esg _ledel-

ses rapp ort

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

bæredygtighed på mange parametre

. En øvelse

der ikke bare kan medvirke til større bæredygtig-

hed på bedriften, men også kan afsted komme

konkrete besparelser på fx energi.

På øerne giver færgen også en ekstra klimabelast-

ning, så det er måske en grund til at overveje

hvordan man skaber værdi på øen med mindst

mulig transport.

Et eksempel på hvordan en lille innovativ Ø-føde-

varevirksomhed arbejder med klimadagsordenen

er Skarø is, som for nylig renoverede produktions-

apparatet med henblik på at mindske strømfor-

bruget38 De er også med i front med veganske is,

brug af tang og meget mere

1.15. Sammenfatning, her

står vi i dag

Der drives stadig landbrug på de danske småøer,

faktisk er der landbrug på 71% af øernes areal.

Meget af arealerne er dog underlagt restriktioner

gennem naturbeskyttelseslovgivningen Natura

2000 mv. 18% af øernes virksomheder er indenfor

landbrug, skovbrug og fiskeri, hvilket er 10% po-

int mere end andelen på landsplan.

I alt er der 12.427 hektar agerjord på de 27 danske

småøer. Der er mange små bedrifter

på øerne,

78% af bedrifterne er under 50 hektar. Der er 35

bedrifter over 100 hektar. Afgrødesammensæt-

ningen adskiller sig fra landsplan, der er mere

græs og arealer med tilsagn under miljøordnin-

gerne, som hænger sammen med de store natur-

arealer på øerne. Der er mere frugt og bær på

øerne, hvilket hænger sammen med gode klima-

tiske forhold og tradition for frugt på bl.a. syd-

havsøerne.

Der er en stigende del af jorden på øerne, som

ikke drives af fastboende landmænd (fjerneje).

Noget drives af større landbrug på fastlandet og

noget hører til gårde, som i praksis er er fritids-

brug.

19% af arealet på småøerne er økologisk dyrket

og 27% af bedrifterne er økologisk certificerede,

hvilket er mere end i landet som helhed (11,4% og

11,8 %). De økologiske bedrifter på øerne er min-

dre en de konventionelle. Flere øer har ingen øko-

logi, men to øer er helt økologiske.

I 2021 var der 10 større besætninger på over 100

DE på de danske småøer. Derudover havde 137

bedrifter dyrehold med mindre besætninger. I

landbrugs-spørgeskemaet svarer halvdelen at de

har husdyr på deres landbrug.

Der er stor forskel på øerne; nogle har større

gårde, der stadig ønsker at vokse, andre især min-

dre øer med mindre landbrug står overfor gene-

rationsskifte og har svært ved at finde ny aktive

landmænd. Det er dog lykkedes for nogle øer

som Hjarnø - endda med nye børnefamilier som

landbrugere. Endeligt ser vi nogle øer, hvor man

bruger fødevareproduktionen til at profilere øen

(øerne) og aktivt bruger dette i en turismesam-

menhæng.

Mange af landbrugene på øerne er multifunktio-

nelle og har mange aktiviteter koblet op på land-

brugserhvervet. 25% af de landmænd, der har

svaret på spørgeskemaet kan betegnes som fuld-

tidslandmænd. Men også deltidsbrugene har

mange aktiviteter som fx gårdbutik eller vejsalg.

Fx svarer 12% af alle deltidslandmænd at de vide-

reforarbejder deres råvarer og 12% er engageret

i kulinarisk turisme med rundvisninger o. lign.

Landmændene på øerne er ikke ældre end land-

mændene i landet som helhed, alligevel er der en

del generationsskifte på vej. 25% af fuldtidsland-

mændene overvejer et generationsskifte indenfor

de næste 5 år. Nogle landmænd forpagter deres

jord ud, som en måde at nedtrappe aktivisterne

på, men udfordringen er, hvad der sker med de

ejendomme, når de skal sælges engang, hvordan

de fortsat kan drives af fastboende øboere.

https://www. lan dbrugsin fo.dk/pub-

lic/b/7/9/okologi _ba eredyg tig hed_lan dma-

ends _erfa ringer_med_rise

I ra pporten må les på la ndb rug sarealer drevet

samlet b enævn t b ed rifter dvs. både ej et og for-

pagtet j ord - ikke land brugsma trikler .

https:// erhvervplu s.d k/artikel/klumme -stæ rk-

af-modgang -biosyn ergy-a-s-s kruer-op-for-bære-

dygtigh ed-efter-covid-19

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

22 af de 27 øer er omfattet helt eller delvis af Na-

tura 2000, ligesom mange arealer er §3 eller andre

typer beskyttet natur. Det betyder restriktioner i

forhold til landbrugsdriften, men det kan også

give muligheder for at blive naturforvalter, hvis

støtteordninger og jordfordeling kan gå op i en

højere enhed.

Mange landmænd på øerne er villige til at lade

offentligheden få adgang til deres arealer via stier

og markveje

–

med respekt for naturen, noget der

betyder meget for øernes beboere og for turister.

På Årø arbejder man med en handleplan for øen,

der netop fokuserer på arealanvendelse, det kan

være inspiration for andre.

Landbruget er i spil i forhold til bosætning på flere

måder. Nye tilflyttere er tiltrukket af freden og

roen og det sociale liv på øen. Samtidigt svarer

mange øboere i spørgeskemaet at landbruget er

en vigtig del af øens identitet. Nye beboere kan

også være mennesker, der midt i livet ønsker at

realisere en drøm om fødevareproduktion, eller et

deltidsbrug med fokus på natur. Ikke at for-

glemme i forhold til bosætning og generations-

skifte, er de øboere, der kommer hjem til øen

igen, med ønsket om at drive landbrug/fødevare-

produktion.

Landbruget har stadigvæk en rolle som kulturbæ-

rer på småøerne, men med færre landmænd og

på nogle øer med mange nye beboere med bag-

grund i byen, kommer der et andet syn på og nye

krav til landbruget som forvalter af store arealer

på øen. Samtidigt er der et stort ønske om at

kunne købe lokalt producerede fødevarer. Mulig-

heden for dette, kan også være med til at skabe

en forbindelse til landbruget helt lokalt.

Turisterne søger også ro og natur, men vil samti-

digt gerne have oplevelser, og skal helst have mu-

lighed for at lægge penge på øen. Der ligger et

stort potentiale i koblingen af lokale råvarer og

spisesteder. Det ses eksempelvis på Egholm, hvor

Egholm Bryghus brygger af eget maltbyg i sam-

arbejde med den lokale restaurant Kronborg, li-

gesom turismeorienterede fødevareaktiviteter

har et stort potentiale som en del af en mikrotu-

risme strategi, som vi ser med lanceringen af æb-

leøerne og når man, som Casen fra Avernakø vi-

ser, kan udvikle en alsidig fuldtidsbedrift med

stort salg målrettet sejlere og andre turister.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Del 2. Fremtidens ø-landbrug

2.1. Landbrug som erhverv i

fremtiden

Det er værd at bemærke at en konkret alder ikke

altid er bestemmende for, hvornår man ønsker at

geare ned eller stoppe. Som i casen fra Egholm

kan man sagtens være nytænkende og investere i

sit landbrug selvom man er over tres, der kan

også være ønske om at trappe ned tidligere, hvis

man fx står overfor større investeringer i husdyr-

holdet eller der en mulighed for at gå ud af er-

hvervet på en gunstig måde, som fx ved en mul-

tifunktionel jordfordeling el.lign.

Det kan være svært for unge at komme ind i land-

bruget, men der andre veje end at overtage en

større produktionsgård.

Der er den traditionelle mulighed for generati-

onsskifte indenfor familien (et udvidet familiebe-

greb), hvor forskellige ordninger skal gøre det

nemmere for yngre kræfter at tage over (YJ-lån,

skatterabat og andre støtteordninger) Det er også

en fordel, hvis man i et glidende generationsskifte

kan foretage investeringer, der er rettet mod den

ny generations ønsker til driften. På øerne vil en

ny familie-generation desuden både have indsigt

i ø-liv og vilkårene for driften på en ø.

”Familie generationsskifter og ejerskifter til nær

medarbejder giver den fordel, at den udskudte

skat ikke skal betales, men kan indgå

i egenkapi-

talen, hvilket giver køber en lavere gæld, mens

sælger får nogenlunde det samme økonomiske

udgangspunkt. Udfordringen ved flere af model-

lerne er, at der er behov for etablering af samar-

bejde og tillid mellem både sælgere eller investor

samt købere, og det kræver en stor indsats at få

det til at køre gnidningsfrit. Hvis samarbejdet lyk-

kes, kan det imidlertid være meget frugtbart, fordi

både en tidligere ejer eller en ekstern investor ofte

medbringer værdifuld erfaring, der kan være til

stor gavn for den nye ejer”.

Der også muligheden for som ung, at starte med

en mindre ejendom og deltidsarbejde og så ud-

vide efterhånden enten med mere jord og

besætning, eller med en turismeorienteret pro-

duktion. På fastlandet ser man flere helt små in-

tensive grøntsagsproducenter, der kan skabe

flere arbejdspladser på bare nogle få hektar

. En

sådan intensiv grøntsagsproduktion kunne skabe

synergi i forhold til både øboere og spisesteder

på øerne, der ønsker flere lokale produkter. Det

kræver, at der kan sikres tilstrækkelig stor omsæt-

ning, og selvfølgelig at der findes en passende (i

både pris og areal) ejendom til salg eller jord til

forpagtning. Hvilket vi kan høre i casen fra Orø

kan være en udfordring.

Som beskrevet i casen fra Orø er det også muligt

at samarbejde med Den Økologiske Jordbrugs-

fond, som med deres model kan være med til at

finansiere købet af en ejendom og løbende være

sparringspartner for forpagterne både med hen-

syn til produktion og en samlet bæredygtigheds-

strategi for ejendommen. Denne model kræver, at

man har potentielle forpagtere under 45 år, der er

interesserede på forhånd.

SAMSØ FOND

På Samsø (og Bornholm) har man udviklet

en model, hvor man opretter en fond, der

er klar til at købe egnede ejendomme, når

de kommer til salg.

Først derefter finder man egnede forpag-

tere. På Samsø har man købt nummer to

ejendom i 2018. Den første ejendom har

sidste år forlænget kontrakten med de nu-

værende forpagtere, der har været i gang

siden 2018. De har en intensiv økologisk

grøntsagsproduktion og en mindre ægpro-

duktion målrettet både Samsinger og turi-

ster. Der er desuden udlejning af hytter på

ejendommen

I bilaget afsnit V.2.1 kan man læse mere om

disse tiltag.

https://www. lan dbrugsin fo.dk/ -/media/la nd-

brugs info/pu blic/ b/4/2/js _19_7696_drom-

mer_du _s elvstaen dig_lan dman d.pd f

https:// okolog i.d k/viden - om-oekolog i/genera ti-

onss kifte-og-etablering/koebe -eller-sa elge/

Rap port fra d eba tmøde om genera tion sskifte

på Axelborg 2019

https:// oha ve.d k/

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 4: ORØ

EN ANDEN MÅDE AT TÆNKE LANDBRUG PÅ

Orø Microjordbrug

Anna Agger og hendes partner kom til Orø i 2017, hvor de havde købt en lille grund og var gået i

gang med at bygge et mindre hus. Anna, som er akademisk uddannet og har arbejdet i mange år

som lektor i pædagogik og kommunikation, havde taget en supplerende uddannelse til landmand

på Kalø økologiske Landbrugsskole. Hun havde ønske om at starte et mindre hønsehold og en slag-

tekyllingeproduktion med direkte salg op, for på sigt at skulle leve af dette.

Første hurdle var at finde det nødvendige (mindre) areal til fjerkræet. Som Anna siger, ejes en stor

del af jorden på Orø af én stor bonde og de øvrige landmænd på øen , har også ønske om at købe

mere jord for at opnå balance på deres ejendomme. ”Så ingen her ønsker at bortforpagte jord og

er hurtige til at købe, når der kommer noget til salg”.

Orø er også blevet populært som fleks-boligsted, så de små charmerende husmandssteder, der

kommer til salg, bliver købt til bolig og noget af jorden bliver solgt fra. Men hvis man ikke har en

gård i forvejen, kan man ikke købe landbrugsjord uden en bolig til og de attraktive ejendomme er

forholdsvis dyre.

Det lykkedes at leje 2 hektar jord, som i princippet havde været en stor have og her startede Anna

sin produktion med 75 æglæggere og 600 slagtekyllinger. Der blev arbejdet med holistisk afgræs-

ning, så dyrene blev flyttet hver dag. Kyllingerne først beskyttet mod rovfugle i græsnin gsbure,

senere i åbne flytbare bure. Kyllingerne blev solgt lokalt på Orø til private og restauranter og i

perioder på markeder i København, der kun ligger 1 time og et kvarters kørsel væk. På et tidspunkt,

blev lokale via Facebook opfordret til at komme med nedfaldsæbler til kyllingerne og det var over-

vældende så mange der kom. Når de så senere kom og købte en kylling, sagde de, at de glædede

sig til at smage deres egne æbler. Denne slags kontakt vil Anna gerne have mere af og siger, at det

er særligt for øerne, at man engagerer sig i det lokale. Fordi driften var på lejet jord, måtte der

udvikles en flytbar måde at opbevare foder og andet på.

Desværre skulle ejeren bruge jorden selv og så gik jagten på jord ind igen. Heldigvis fandt de en

ejendom på 13 ha, der kunne bruges og de kontaktede Danmarks Økologiske Jordbrugsfond (DØJF),

som Anna kendte fra sin landbrugsuddannelse, og tanken om Orø Fællesjord spirede frem

Orø Fællesjord

For at brede tanken om adgang til jord på Orø ud, både til konkrete økologiske fødevareprojekter,

hvor det er et ønske at holde gælden så lav som muligt for at kunne arbejde i en lille skala, og også

for dem, der gerne vil have en stor køkkenhave til selvforsyning, plante fredskov, lave skovhaver

osv. Har man etableret ”Orø

Fællesjord”.

Med

Orø Fællesjord, vil der være mulighed for adgang til

jord og også til et fællesskab omkring jorden. Der er lavet en forretningsplan (som jordbrugsfonden

kræver) og vedtægter for foreningen. Der er lige nu 16 medlemmer i foreningen, men d er forventes

klart flere når handlen er på plads. Planen er at overtage jorden efter høst i år, hvorefter jorden

klargøres og der hegnes fordi der er mange rådyr, ræve og harer på øen.

Udgangspunktet er at etablere et skovlandbrug, hvor man bruger alley -cropping (rækker af træer

med dyrkningsjord indimellem), 2 ha med fredskov (her er allerede givet tilsagn fra Growing trees

Foundation om at sponsorere træerne), og permakultur-beplantning. Lige nu er der interesse fra

andre, en der vil etablere planteskole med specielle træer, en der ønsker at lave slagtekaniner og

der har været interesse fra nogen, der vil lave cider.

Fortsættes næste side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 4: ORØ

EN ANDEN MÅDE AT TÆNKE LANDBRUG PÅ

fortsat

Anna håber, at der er mindst én mere, der går ind i projektet med målet om en fuldtids-arbejds-

plads, så det giver noget kollegialt. Med 13 ha og denne type dyrkning er der plads til flere heltids-

produktioner.

Ellers ønsker foreningen at der er mange, der kan få glæde af arealerne, fx har man kontakt med

hundeejere på Orø, der synes det vil være skønt, at få en hundeskov. Anna er rigtigt glad for denne

ide, der også vil tiltrække andre mennesker til Orø Fællesjord end de meget økologisk orienterede

for projektet skal være for alle.

Økonomien skrues sammen så de, der reelt dyrker jorden, betaler for det, og en form for fore-

ningskontingent for den brede medlemsskare. Der er anden finansiering i spil, som køb af sponsor-

træer. Basisbetalingen for forpagtning af jorden fra den Økologiske Jordbrugsfond kan finansier es

via hektarstøtte og støtte til dyrkning af frugttræer, men det er ikke helt let at få de ordinære

støtteordninger til at fungere, når man laver denne type landbrug. Heldigvis er der i Økologisk

Landsforening projekter med skovlandbrug, hvorfra der kan hentes viden og konsulenthjælp.

Anna har tidligere søgt og fået LAG-midler til et mobilt fjerkræslagteri, fordi det er meget svært at

finde slagtemulighed tæt på Orø. Da Anne måtte stoppe fjerkræproduktionen indtil der var fundet

jord igen, har dette måttet sættes i bero. I stedet håber hun, når projektet med Orø fællesjord

kommer op at køre, at der kan søges til en fælles produktionsbygning, hvor der både kan slagtes,

laves gårdkøkken og andre forarbejdningsmuligheder. Der er kommet lempeligere regler for s lagt-

ning af høns og kaniner, så det er ikke så svært at få op at køre som tidligere. Når projektet er på

plads, skal Anna og hendes partner bygge hus på grunden, da der ikke er et stuehus nu. I den

forbindelse har Landbrugsstyrelsen været meget imødekommende, normalt udstykker de ikke un-

der 30 hektar til en ny landbrugsejendom, men fordi det er på en ø, har man udvist forståelse for

at udstykke denne ejendom selvom den kun er på 13 hektar.

Lige nu arbejder Anna for en virksomhed der laver bæredygtige bofæll esskaber, et job det er muligt

kan fortsætte på deltid i en opbygningsfase.

Den Økologiske Jordbrugsfond

Kim Qvist er direktør i Danmarks økologisk jordbrugsfond. Fondens formål er at få investeringer til

køb af jord, så der kan skabes generationsskifte og mere økologi, natur, biodiversitet og en markant

klimaindsats, gennem opkøb og økologisk videreforpagtning af landbrugsejendomme.

Fonden er samarbejdspartner omkring Orø Fællesjord.

Fonden går kun ind i projekter, hvis der er en dedikeret kommende ejer(e). I projekterne ønsker

man en klar forretningsplan, hvor både landbrugsdrift og adgang til markedet for produkterne er

beskrevet, så den grundlæggende fremtidige økonomi er på plads. Derudover ønsker man et be-

vidst arbejde med bæredygtighed bredt, for også at få et positivt afkast i form af klima, miljø,

biodiversitet, drikkevand og økologi. På Orø ligger ejendommen på et vandindvindingsområde med

et mindre vandværk, hvilket gør den ekstra interessant. Når fonden går ind i købet af en ej endom,

købes denne, stuehus og nogle hektar videresælges så til de ny forpagtere samtidigt med at de

forpagter resten af jorden, der ejes af fonden.

Fortsættes næste side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 4: ORØ

EN ANDEN MÅDE AT TÆNKE LANDBRUG PÅ

fortsat

Man har også været i kontakt med gode borgere på Tunø. Her er ifølge Kim Qvist kun 2 landmænd

tilbage. De øvrige lodsejere er typisk sommerhusejere. På Tunø ville man gerne have at der skete

noget med jorden, så der ikke kun er græs. De ville gerne tiltræk ke unge mennesker som kunne

drive landbrug og gerne kunne forsyne de rigtigt mange sommerhusgæster med friske produkter i

sommersæsonen. Det er baggrunden for en generel positiv tilgang til at sikre jord nok en til ny

generation. Men for at fonden kan gå ind i et projekt kræver man jo altid at der er et bud på mulige

forpagtere under 45 år. De skal overbevises af gode kræfter på øen, men trods indsatsen har det

hidtil ikke været muligt at finde nogen. Kim Qvist siger at han godt kunne finde forpagtere til e t

sådant projekt på fastlandet, men det er en barriere med en ø med meget lille skole, få færgeaf-

gange, en lang sejltid og andre logistikudfordringer, så projektet kan ikke realiseres lige nu.

Kim Qvist er ikke afvisende overfor at gå ind i andre projekter

på øerne. Som han siger, ”Øerne har

potentiale, fordi det er noget følelsesmæssigt. Du kan ikke finde en dansker, der ikke har venera-

tion for en ø. Det kunne være et spændende projekt på en ø, hvor man via småskala landbrug

lavede demonstration af hvordan man kan kombinere landbrug, økologi, biodiversitet, klima, natur

etc., der går hånd i hånd på en helt ny måde. Så skulle du se folk komme rejsende, for alle vil have

ordentlige fødevarer. Den progressive ø, der ville vi (fonden) gerne være med, også med risikovillig

kapital, det handler ikke kun om dyrkningsarealerne, men også relationerne i forholdet til landbru-

get på øen”.

Han siger; ”Det kunne også være et spændende projekt, måske i samarbejde med COOP at lave en

fælles crowdfunding platform for alle 27 småøer, hvor danskerne kunne bidrage. Når puljen er

tilstrækkelig stor, kan øerne melde ind hvilke projekter de har, som kunne støttes”.

Sidste ide er fra hans side er, at man kunne lave alliancer med større virksomheder på fastlandet,

der opkøber jord som en del af deres CSR-strategi, det vil indebære skovrejsning som bidrager til

deres CO2-regnskab, men også give mulighed for andre tiltag, der giver liv på øen.

Projektets hjemmesider:

https://www.facebook.com/search/photos?q=orø%20microjordbrug

https://www.facebook.com/search/posts/?q=orø%20fællesjord

2.1.2

Nye iværksættere på øerne

Den sidste type ny fødevareproducenter på øerne

er ikke unge mennesker, men mennesker midt i

livet, som har lyst til en ny ”karriere” og til at rea-

lisere en drøm, der giver mening i deres liv.

En undersøgelse af Smagen af Nordjylland deler

de nye fødevareiværksættere, man har set der, op

i tre arketyper:

DET GRÅ GULD

Som arketype, har Det Grå Guld

rundet de 50 år og er økonomisk uafhængig af

det projekt, fødevareproduktion er blevet for

dem. Den må gerne give overskud, på et tids-

punkt, men der er ingen brændende platform.

Deres udgangspunkt for at arbejde med fødeva-

reproduktion er vidt forskelligt, men som ud-

gangspunkt starter det som en hobby og udvikler

sig derfra. Ofte er det ønsket om et simplere liv,

arbejdet med ægte råvarer, et liv i balance med

miljø og natur og/eller tilbagevenden til sine rød-

der, der har været udgangspunktet for deres pro-

jekt. Det Grå Guld har ofte en akademisk bag-

grund og har brugt meget tid på at sætte sig ind

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

i en lang række aspekter af de produkter de ar-

bejder med.

IDEOLOGERNE

Ideologerne er som navnet beskri-

ver, drevet af andre motivationsfaktorer end al-

mindelige virksomheder. Der er ingen entydig be-

skrivelse af en ideologs baggrund. Det kan være

familiemæssige forhold, eller oplevelser både tid-

ligt og sent i livet, der får ideologerne til at tænke

og handle som de gør. Der er derfor heller ingen

typisk alder for denne gruppe. For disse produ-

center er måden der produceres på vigtigere end

selve produktionen. Høj troværdighed og lille

men loyal kundegruppe, der eventuelt nås med

postordre i hele verdenen?

MØNSTERBRYDERNE

For Mønsterbryderne er der

i kun en vej og der er frem. Dette er deres leve-

brød og de har et klart ønske om såvel vækst som

profitabilitet. Mønsterbryderne har typisk rød-

derne solidt plantet i et håndværk, hvor de som

mange andre er udlært og sandsynligvis har ar-

bejdet i flere år. De har på et tidspunkt indset at

diversifikation er vejen frem det er ofte yngre med

et stort gåpåmod

perioden, er de potentielle ny købere af land-

brugsejendomme. De er ressourcestærke og vel-

uddannede og vil gerne gå professionelt til deres

projekt. De er tiltrukket af ø-livet, men er ikke selv

repræsentanter for den traditionelle landbrugs-

kultur.

Det er ikke ualmindeligt, at man vælger en land-

distriktsbaseret og fødevareorienteret beskæfti-

gelse som en "anden karriere," og mange har

succes med det. En dansk undersøgelse viser, at

iværksættere i småskala fødevaresektoren, som

kommer fra andre brancher og områder, har en

væsentlig fornyelseskraft og er højt værdsatte i

deres lokalområder.

I landbrugs-spørgeskemaet har vi spurgt til de

nuværende fødevareproducenters uddannelse,

og her kan vi se, at de er ganske veluddannede.

35% er uddannet landmand/gartner, 5% har en

anden uddannelse indenfor fødevareerhvervet

(som fx fødevareingeniør), 11% er ufaglærte, 19%

har en anden faglig uddannelse end landmand,

10% har en korte videregående uddannelse og

27% har en længere videregående uddannelse.

Flere (15) har mere end én uddannelse. Figur

V.2.O i bilaget.

Især den første gruppe, ser vi repræsenteret hos

fødevarevirksomhederne på øerne. Især på de

øer, hvor der er øget tilflytning, her efter corona-

2.2. Deltidslandbrug som

bosætningsstrategi

Udover fødevareiværksætterne findes en gruppe

potentielle øboere, der ”bare” ønsker at etablere

sig med et deltidslandbrug. Fællesnævneren for

motiverne til at være deltidslandmand er ”det

gode liv på landet”. På landsplan udgør deltids-

segmentet mellem 60 og 80% af alle landbrug i

samtlige landsdele

, som undersøgelsen af del-

tidslandbrugene siger;

” Deltidslandbruget er en

integreret og meget betydningsfuld del af befolk-

ningen i landdistrikterne og bidrager blandt andet

til at opretholde institutioner, handel, turisme, na-

turpleje og anden aktivitet i landdistrikterne”,

hvil-

ket også må være gældende på småøerne.

I landbrugs-spørgeskemaet er der 39% der har

svaret, at de har under 25% af deres indtægt fra

landbruget og 20% at de har mindre end 50% af

deres indtægt fra landbruget figur V.2.D i bilaget.

Disse må betegnes som deltidslandmænd. Samti-

digt kan vi se, som tidligere nævnt, at flere af disse

har gårdbutik eller vejsalg, så deltidslandmæn-

dene kan stadigt bidrage til oplevelsen af et aktivt

nærmiljø, muligheden for lokale fødevarer og en

kobling mellem land og ”by”, og dermed til yder-

ligere bosætning.

Flere gårdbutikker kan være med til at skabe dy-

namiske og levende lokalsamfund båret af land-

lige værdier omkring uformel kommunikation

og uforpligtende relationer. Lokale og kommu-

nale bosætningsstrategier kan med fordel an-

vende gårdbutikker som udstillingsvindue

Hvis denne gruppe skal nås, skal man overveje

Jensen, Smagen a f Nordjyllan d , 2016.

Erhverv og lan ddistrikter (kap itel 8 i viden -

syn tes e), 2015.

https://www. lan dbrugsin fo.dk/ -/media/la nd-

brugs info/pu blic/7/a/ e/an alys er_ta l.pd f

Johans en, P. H., & F rølun d, M.,2017.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

hvilke typer ejendomme, der er attraktive og

hvordan de kan formidles. Måske er der ikke brug

for så meget jord. Fx hvis en ejendom opkøbes af

en større landmand og stuehuset skilles fra, vil det

være hensigtsmæssigt med noget fleksibilitet i

forhold til hvor meget jord, der skal følge den

frasolgte ejendom. Som landbrugs-spørgeske-

maet fortæller, er der også en del i denne gruppe,

som ser sig som naturforvaltere og dermed er

mere interesserede i arealer med større naturind-

hold og måske jagtmuligheder.

2.3. Højværdiafgrøder og

multifunktionelt land-

brug

Der er et stort potentiale i kobling mellem fødeva-

reproduktion, turisme og bosætning.

Ifølge fremtidsforsker Kirsten Poulsen, er der et

paradigmeskift på vej. Forbrugeren vil have fokus

på værdi fremfor volumen. Der skal spares på res-

sourcerne og fremfor ting, bliver pengene kanali-

seret over i bedre og nye fødevarer. Økologien

kommer fortsat til at spille en rolle, men i bredere

forstand - klima og bæredygtighed, der inklude-

rer ophav, lokalitet, sæson og naturlighed bliver

vigtigt. Der bliver krav om mere lokalmad i butik-

kerne og ønske om flere små producenter, men

højgastronomien presses

–

kvalitet ja, men min-

dre nørderi (markedsrapport 2021)

Samtidigt fortsætter trenden med at spise mere

ude ifølge fremtidsforskeren. Det giver mulighed

for, med de rette tilbud, at få

flere af ”madpakke-

spiserne” til at købe frokosten og eftermiddags-

kaffen på øen. Dette giver koblet med den ny mi-

kroturisme trend et potentiale for flere tilbud på

øerne, gerne tilbud hvor lokale fødevarer, pro-

dukter og landlige oplevelser spiller en hoved-

rolle.

Mikroturismen rammer nemlig lige ned i en tu-

rismetrend, hvori tilrejsende turister efterspørger

autentiske oplevelser og gerne vil besøge små

attraktioner og kulturoplevelser, høre om steder-

nes historie samt spise lokale fødevarer på kroen

og overnatte på et lille B&B.

højsæsoner, samarbejde med spisesteder og eller

købmand og eget vejsalg eller gårdbutik. Gerne

på en måde, så også de fastboende udenfor høj-

sæsonen fortsat kan have fornøjelse af gode lo-

kale råvarer, som mange ønsker. Casen fra Aver-

nakø fortæller hvordan man kan arbejde meget

målrettet med en sådan produktion.

Det skal selvfølgelig bemærkes at first-moverne,

som fremtidsforsker Kirsten Poulsen tager ud-

gangspunkt i, udgør en mindre del af befolknin-

gen. De er alligevel med til at vise, hvor en større

del af befolkningen følger senere, især den del,

som er villig til at bruge penge på god mad og

oplevelser. Som Flemming fra Avernakø fortæller

i casen, er de mange sejlere og turister, som køber

kød og grønsager i deres gårdbutik villige til at

betale det, det koster, så længe kvaliteten følger

med.

I en undersøgelse fra Landbrug og fødevarer ud-

gør de grønneste forbrugere 40% af befolknin-

gen. 12% kalder de madspecialister, 13% madide-

alister og 15% er grøntentusiasterne, som er de

yngre vegansk og vegetarisk orienterede. Det er

de grupper, der kan forventes at bruge flest

penge på mad og madoplevelser

. Men det be-

tyder også at 60% af befolkningen er mere tradi-

tionelle i deres tilgang til mad og oplevelser. Men

autentiske oplevelser, lokal mad og tilbud, der

kobler det mere traditionelle med ø-oplevelser

favner bredt.

Som nævnt tidligere tilbyder flere fødevarepro-

ducenter kulinarisk turisme. Rundvisninger eller

smagninger o. lign aktiviteter mod betaling kan

bidrage til den samlede økonomi.

Der er også potentiale i mere lokal fødevarepro-

duktion af basisfødevarer som grøntsager, kød

også gerne i mindre udskæringer, most, honning,

frugt, bær osv. Med det rette fokus på mængder,

https:// okologi.d k/med ia/wus dzzrw/marked s-

rapp ort-2021.pd f

Land brug og Fødeva rer: Markedsan alyse her er

dans kerne 2021.

Land distriktern es Fælles råd

https://www. land dis triktern e. dk/mikrotu risme/

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Websalg er en måde at forlænge sæsonen på og

forbinde en god sommeroplevelse med senere at

få smagen igen hjemme i stuen eller til brug for

et specielt arrangement. Websalg kunne også

være en måde at nå specielle kundegrupper på i

hele verdenen fx gennem målrettet brug af de so-

ciale medier. Årø Vingård og Egholm Bryghus er

eksempler på virksomheder med websalg.

Landbrugsgeograf Anders Wästfelt kalder det et

paradoks, at der er en fremherskende agenda om-

kring at kun store gårde med store maskiner og

stadig højere produktivitet, målt som tons produk-

tion

pr.

hektar,

kan

være

mere

konkurrencedygtige; men han ser andre og mere

attraktive veje at gå. Han ser, med reference til de

bynære landbrug, at lønsomhed ikke skabes gen-

nem at masseproducere mere til et verdensmar-

ked, men gennem at producere højværdi- afgrø-

der, inddrage værdikæden, forarbejde og sælge

direkte. Han er bl.a. inspireret af Italien og Frank-

rig, hvor lokalt producerede specialiteter anerken-

des og værd(i)sættes. ”Den

nye tid er at skabe

nær-produceret, høj-kvalitets mad, som de peri-

urbane brug gør det. Lønsomheden afhænger af

hele set-up’et: Indretning; hvordan du sælger og

til hvem; af værdikædeintegrationen. Ikke størrel-

sen.”

CASE 5: EGHOLM

EN SLÆGTSGÅRD I KONSTANT UDVIKLING

Anne Kathrine Axelsen er vokset op på en gård med malkekvæg på Egholm med 70 tønder land. På gården,

som hun driver sammen med sin mand Ove, er hun nu sjette generation.

Selvom hun gik på landbrugsskole da hun var 20 år, havde hun ikke tænkt på at skulle slå sig ned som

landmand, men en dag ringede hendes mor, at hendes onkel på Egholm skulle sælge jorden fra - ville hun

ikke komme hjem og få halvpart

i gården? Ove og hun tænkte, ”man kan da altid prøve…. Og de er her da

endnu”. Ove kendte ikke til landbrug, så første dag blev han sendt ud at tromle med den lille røde Ferguson.

I dag er det ham, der står for maskineriet og gården var en af de første, der gav gødning med GPS-udstyr.

I starten avlede man bl.a. kål til COOP, det giver meget håndarbejde og den ældre generation var ved at

være slidt, så da priserne på frø gik op og prisen på kål gik ned stoppede de med kålen. Nu blev hovedaf-

grøden hvede med udbytter på over 10 ton/ ha, som ikke var normalt den gang, men en kombination af

stærk jord og dygtighed gav resultater. Kort efter de overtog gården, startede de også et maskinfællesskab.

De mange ældre landmænd på øen kunne ikke opbevare deres korn efter høst og fik derfor ikke så høje

priser for kornet. De købte en mejetærsker og fik bygget tre siloer og lavet et korntørreri. Så kornet kunne

høstes, tørres og opbevares der, men separat for hver landmand. Ove forhandlede gode priser på kornet.

Parret kørte også maskinstation og hentede gødning på fastlandet for færgen kunne ikke tage større last-

biler, men Anne Kathrine og Ove havde en rendegraver. ”På den måde har det været en mekanisering af

hele øen, og har nok været med til at holde liv i nogen landbrug, de ældre var ikke så interesserede i

mekanik”, siger Anne Kathrine.

Men så var der flere af forældregenerationens landmænd, der stoppede og jorden blev solgt. Ove og Anne

Kathrine købte noget af jorden, og driver i dag knapt 100 ha ud af de 520 ha i drift på Egholm. De er nu de

eneste fuldtidslandmænd på øen. De øvrige tre er en fritidslandmand der driver naturdrift på et større areal,

en landbrugskonsulent fra Ålborg, som afgræsser naturarealer med kvæg og holistisk afgræsning og en-

deligt Egholm Folkefarm, som dyrker grøntsager på et deltidsbrug. Så i dag drives hele Egholm økologisk.

”Det med økologien startede med Egholm Folkefarm i 2014, vi kom med et år senere”, Fortæller Anne

Kathrine, ”og så kom resten”. Der kom en masse ny regler, som gjorde

at man kunne tildele mindre gød-

ning, så blev markerne mere åbne og krævede kemi mod ukrudtet.

Fortsættes næste side

A. Wästfelt, pers onlig kommunikation,

(30.06.2020). (C iteret i lan dbrug og værdikæder

2021)

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 5: EGHOLM

EN SLÆGTSGÅRD I KONSTANT UDVIKLING

fortsat

Så vi lagde al jord ud til kløvergræs, og havde egentlig tænkt os bare at sælge wrap eller få nogen til at

afgræsse markerne. ”Faktisk tog vi begge

taxa-kørekort og tænkte gården kunne være på deltid. Men det

var jo ikke det vi ville, vi har altid kunnet lide friheden ved at være landmænd, så vi har gjort store krum-

spring for at kunne blive ved”.

”Der var så en fra Ålborg, der spurgte om vi ikke kunne lave økologisk maltbyg til deres whisky produktion.

Vi har nu ca.10 ha med maltbyg og derudover rug og hestebønner og næste år også ærter i sædskiftet, og

så kløver, der kun er grøngødning og bliver slået af, for vi vil ikke begynde at importere dyregødning til

øen”. Lidt dyr fik de dog, da de så et nyt flytbart system til slagtegriseproduktion, der flytter stald

og ind-

hegning hver dag. ”det er et godt griseliv og de vil kunne æde resterne fra bryggeriet, men lige nu er

korn/foderpriserne så høje at det står tomt”.

Nyeste projekt er bryggeriet, som kom i stand i et samarbejde med Kasper fra restaurant Kronborg på

Egholm og Ronnie, som også bor på øen. Det har til huse i den ene af siloerne og samarbejdspartnerne

har selv bygget det meste i løbet af det sidste år. De har fået 300.000 fra LAG-midlerne, ø-støttelån og

solgt folkeaktier, for at finansiere bryggeriet, som blev større end Katrine og Ove egentlig havde forestillet

sig det i første omgang. De laver lige nu 15.000 liter øl om året, restaurant Kronborg regner med at sælge

9000 liter øl i sommersæsonen og de sælger selv en del direkte og gennem deres webshop.

”Vi vil gerne

brygge mere, men så behøver vi flere lagertanke og ovenpå bygningen med bryggeriet håber vi at kunne

bygge et udskænkningssted. Der er en fantastisk udsigt over øen når man kommer lidt op i højden”, siger

Anne Kathrine. ”Vi synes det er spændende

at prøve noget nyt. Især det her bryggeri. Det er tilfredsstillende,

at den byg vi har avlet, bliver til malt og vi bruger vores eget vand. Vi har fingrene i det hele fra den dag

kornet bliver høstet på marken til det bliver tappet på flaske”.

Overvejelser om generationsskifte er slet ikke på tale, selvom parret er i starten af tresserne. Men måske

skal Ø-landshveden

sælges til møllen Aurion, ”så skal vi Demeter-certificeres

og det kræver mere end øko-

logien….... nu skal bryggeriet lige på plads og så ser vi”. Deres bedrift er en fuldtidsbedrift i dag selv med

kun 100 ha, så på den måde er de indtil videre fremtidssikrede.

Hjemmeside:

https://www.egholmbryghus.dk

CASE 6: AVERNAKØ

ALSIDIG PRODUKTION MED FOKUS PÅ DIREKTE SALG

Flemming Christensen er født og vokset op på en gård med malkekvæg på Avernakø. Han har været

afsted for at få en gartneruddannelse, men har altid ønsket, at blive på Avernakø og heldigvis ville

han kone Ulla gerne med. De startede med en ejendom på 6 hektar midt på øen. Flemming har

altid dyrket grøntsager til turisterne derhjemme, og det fortsatte her, hvor der også kom drivhuse

til. Så fik han forældrenes jord i forpagtning og i dag driver de 40 hektar, 100 mo derfår, 10 Hereford

ammekøer og lidt grise. Dertil 2000 frugttræer plantet de seneste år og en ældre forpagtet frugt-

plantage. Flemming synes det er spændende at arbejde med frugten. De laver 4 -5000 liter most i

3 liters bokse og på flasker. Der kommer et mobilt mosteri, som kan moste alle æbler på én dag og

så er mosten fødevaregodkendt og lige til at stille på hylden.

Fortsættes næste side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 6: AVERNAKØ ALSIDIG PRODUKTION MED FOKUS PÅ DIREKTE SALG

fortsat

De har en gårdbutik, hvor det meste af det, de producerer sælges. Indtil nu har Flemmings kone haft

arbejde på fastlandet og Flemming forskellige jobs på øen, men fra denne sommer, bliver det på fuld tid

på gården for begge, fordi gårdbutikken udvider med en frokostcafé. Formodentlig skal de også have

noget hjælp i højsæsonen, hvor der både skal plukkes jordbær, sælges kød og grønsager i butikken, og

serveres frokostretter baseret på deres egne råvarer i caféen. Ja og så er der også en ferielejlighed. Uden-

for højsæsonen er der dog selvbetjening i gårdbutikken.

Flemming fortæller, at med 4-5000

anløb hvert år er sejlerne er vigtige kunder. ”Vi skærer alting op til

bøffer og får det pakket med to i hver, resten ryger til spegepølser og andre pølser

–

det er utroligt så

mange

spegepølser vi kan sælge”. ”De frosne bøffer tør hurtigt og så på grillen, eller de kan tø langsomt

i køleboksen på skibet. Ofte køber sejlerne flere pakker ad gangen, og gode steder rygtes hurtigt, så vi

skal have fyldt helt op inden sæsonen starter. I august kommer tyskerne og hollænderne, og hvor dan-

skerne vil have bøffer, går de efter lammekødet”. ”Kunderne betaler, hvad det koster, så længe kvaliteten

holder, og vi er troværdige omkring det vi laver”. ”Det betyder også, at vi nogle gange må melde udsolgt”.

”Derudover sælger vi til fritidshusgæsterne og endagsturisterne kommer også forbi, men de køber oftest

kun en is”.

Der er et tæt samarbejde med købmanden på Avernakø. Om sommeren fører hun kun Flemmings kød,

og til samme pris som i gårdbutikken. Flemming har også et samarbejde med Superbrugsen i Fåborg. De

er meget interesserede i lokale varer. De sælger mosten og har lammekødet i perioder; 6-10 lam, 5-6

gange om året. Det sælger godt, selvom det jo er dyrere end newzealandsk lam. Mosten sælges kun der

og så i gårdbutikken. De har også samarbejdet med den ny festival Avernax, med grillstegte lam, grilning

af pølser og så mange grøntsager, de har kunnet magte til de 7-800 mennesker som kommer der. De

averterer på havnen, og som Flemming siger, ”på Avernakø

kan man ikke dø af sult, man kan få det meste

her”. ”Jeg synes det er en vigtig del af øen, at der er produkter herfra, de lam man kan se på øen, kan

man også smage her”.

De har et rigtigt godt samarbejde med Vester Hæsinge slagteri ikke så langt fra Fåborg. Dyrene læsses i

kreaturvognen, køres på færgen, færgefolkene kører vognen af færgen og slagterens vognmand henter

dyrene der. Slagteriet arbejder også om sommeren, kan pakke tingene efter ønske, og har kapacitet nok

til at kødet kan hænge og modne på den rigtige måde. De laver også grillpølser og spegepølser. Gårdbu-

tikken sælger det meste frossent, men lige når kødet kommer hjem, slår de en seddel op, og så er der

rift om det ferske kød.

”Vi har ikke så ofte brug for dyrlæge”, siger Flemming. ”Vi bruger

en dyrlæge i Ringe, som har forstand

på får, og fåreavlerforeningens telefoniske dyrlægeservice”.”Engang måtte jeg selv sprætte et dødt får

op og sende et billede, men så stillede dyrlægen diagnosen og jeg kunne selv behandle, fordi jeg har

medicinhåndteringskursus”.

”Vi kan dog altid få dyrlægen hertil om nødvendigt, det er bare dyrt”.

Flemming og Ullas datter på 25 er uddannet landmand og med erfaring fra en stor lammeproduktion.

Hun har planer om at komme hjem til øen, og så er planerne at udvide fårebesætningen og arbejde med

at kunne levere lam året rundt. Lige nu er der ikke jord til salg på øen, men der er flere ældre landmænd,

så formodentligt kommer der jord på et tidspunkt, de kan starte med at forpagte. Men der er mere og

mere jord på Avernakø, der bliver lagt ud i naturgræs, der aldrig pløjes. De vil gerne afgræsse enge og

andre naturområder. Men med den måde, de driver fåreavl på, er det vigtigt med noget godt foder, så

markerne skal helst kunne lægges om med jævne mellemrum.

Hjemmeside:

https://avernakø-gårdbutik.dk

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

2.4. Fagligt netværk

Tidligere har der på øerne været et aktivt fødeva-

renetværk. Det var i

en periode i 00’erne, hvor der

opstod mange nye fødevareaktiviteter. Netværket

arbejdede med erfaringsudveksling og inspira-

tion, og søgte og udførte senere flere projekter

både med fælles markedsføring i DK og uden-

landske salgsfremstød. Netværket udviklede også

et mærke for økologiske produkter fra de danske

småøer. De senere mange år, har netværket ikke

været aktivt og det har derfor været naturligt i un-

dersøgelsen, at spørge landmændene om man

ønsker en form for netværk på tværs af øerne. 30

% svarer ja, 26% nej og hele 44 % svarer ved ikke.

Den store ved ikke andel er muligvis fordi typerne

af netværk først beskrives, efter der er svaret ja.

Spurgt om hvem netværket skal være for svarer

de fleste; gerne bredt for alle, der arbejder med

jordbrug og fødevarer (34%) Til indholdet i net-

værket svarer de fleste; det skal være først og

fremmest et generelt netværk og erfaringsud-

veksling (72%) (se øvrige tal i bilag V.2.P, Q og R)

I en kommentar, siges det endvidere;

“Jeg

ved ikke

hvad I kunne gøre ved det.... men, jeg har tidligere

været meget aktiv i Sammenslutningen af Danske

Småøers netværk, har følt mig meget forbundet til

andre og har haft MEGET STOR glæde af komme

regelmæssigt på andre øer, men de givne aktivite-

ter/initiativer dør oftest ud pga. afstande, trans-

portudgifter og for lille "kritisk masse" (for få inte-

resserede i et givet tema). Jeg er meget åben over-

for nye netværksformer, men det bæres oftest af

netbaserede løsninger og for mig var/er den helt

store oplevelse at mødes på vores respektive øer :-

)” Kommentar fra øbo-spørgeskemaet

Konklusionen må være, at der er et ønske om at

mødes på tværs af øerne for at få inspiration og

faglig viden. Gerne som en kombination af at mø-

des fysisk på en ø med et spændende projekt og

med fagligt input som baggrund for forskellig

netværksdannelse og opfølgning digitalt. Det vil

også være en mulighed for nyetablerede og nys-

gerrige at få inspiration og kontakter.

2.5. Arealanvendelse som

udgangspunkt for ud-

viklingsplan på øen

Når der er spurgt ind til hvad man ønsker fra land-

bruget eller hvem, der skal eje det, har flere kom-

menteret, at det er da ikke noget andre kan be-

stemme. Det er jo helt rigtigt, at der er privat ejen-

domsret, og der skal være en respekt for forskel-

lige tilgange til at forvalte den fx hvordan man dri-

ver sit landbrug. Samtidigt er arealanvendelsen i

Danmark i høj grad reguleret, både i forhold til

landbrug, natur og byggeinteresser og denne re-

gulering er jo resultat af politiske diskussioner,

som alle kan bidrage til. På øerne ses gode ek-

sempler på hvordan man, når man har kunnet

skabe enighed, kommer langt i forhold til at finde

løsninger og nye veje, hvad enten det gælder ad-

gang til naturen via stier, multifunktionel jordfor-

deling til gavn for natur og drikkevand, eller op-

retter en fond, der kan opkøbe og udleje små

landbrug for at sikre generationsskifte.

Jeg synes jo begrebet "arealanvendelse" er rigtig

godt, når man vil analysere/se på landbruget på

småøerne: Med det begreb får man en åben til-

gang til øens ressourcer: Hvad skal kvadratme-

terne bruges til? Vi har et "areal" - hvordan skal

det forvaltes i fremtiden? Hvordan kan forvalt-

ningen af "arealet" styrke vores ø? Jeg synes, det

har givet nogle interessant perspektiver på bl.a.

Mandø og Aarø.

(Morten Priesholm LAG-koordi-

nator.)

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

CASE 7: AARØ

SAMARBEJDE SOM STRATEGI

Årø er et eksempel på, at man ved samarbejde og åbenhed på øen kan arbejde med begrebet arealanven-

delse. Her arbejder man både med mere natur, bosætning og adgang til det åbne land via stier.

https://aaro.dk/ny-udviklingsplan/ Svend Åge Hansen fra Årø fortæller videre at:

Årø er et eksempel på en mindre ø, hvor landmændenes alder stiger og man trods megen aktivitet på

fødevareområdet, med både bryggeri, vinproduktion og madsteder, må sige, at landbruget er under afvik-

ling. Det meste jord bliver nu drevet af én landmand. Der har tidligere været noget humledyrkning på øen,

så det kunne være en mulighed for en alternativ afgrøde, men indtil videre har ingen udvist interesse i at

lave alternative afgrøder.

På øen frygter man, at når gårdene/ jorden på et tidspunkt skal afhændes, at jorden så bliver solgt til en

landmand uden for øen og bliver braklagt, hvilket ikke giver det samme natur-/kulturbidrag, som bølgende

kornmarker, blomstrende raps eller græssende dyr.

Øen selv er meget aktive i dens egen udvikling og er lige nu i gang med en ny visionsplan for øen. Er-

hvervsaktiviteterne på øen er rettet mod turister og der er derfor stor interesse i at sikre gode naturople-

velser. Blandt andet ønsker man at lave hul i diget for at øge naturindholdet. For at gøre dette må man

samarbejde med de nuværende 3 jordejere, og finde en måde at købe jord/kompensere for det landbrugs-

mæssige tab.

Man arbejder tæt sammen med kommunen, også for at få mulighed for at lave nye byggegrunde, hvor

man nu er begrænset til bynære områder, ligesom ønsket om stier fra havnen til naturområderne bliver

bremset af Natura 2000 restriktioner selvom kommunen er positiv.

Det fører igen til ønsket om at blive friø, hvor nogle restriktioner kan løftes, hvis det gavner helheden.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

3.1. Styrker og svagheder, muligheder og udfordringer

SWOT

Styrker

Del 3: Konklusion

Landbrug som erhverv

Natur og landbrug

Et varieret landbrug med græssende

dyr, kan understøtte den natur, der sø-

ges bevaret gennem Natura 2000 og

sikre forskellig biodiversitet i forskellige

landskabstyper fx levende hegn, af-

græssede enge.

Et intensivt drevet landbrug giver færre

naturmuligheder, pesticider, for megen

kvælstof fra gødning og en drift, der

minimerer plads til hegn, grøftekanter

og andre biodiversitets-pletter.

Landbokultur

På øerne findes stadig en del af

den gamle landbrugskultur, med

nærhed, engagement og gensidig

hjælp. Som er tiltrækkende for ny-

tilflyttere (og værdsat af dem, der

har boet på øerne altid!)

Landbrugets rolle forandrer sig.

Landbruget kan blive fjernere og

måske mindre engageret, når der

bliver færre landmænd, eller jor-

den drives som fjerneje.

Ny beboere på øerne kommer med

et andet syn og andre ønsker til

landbruget.

Bosætning og land-

brug

Fred og ro, ejendomme, der

tiltrækker ressourcestærke

iværksættere og/eller bebo-

ere, der ønsker at være del-

tidslandmænd, uden nød-

vendigvis, at skulle have de-

res udkomme fra jorden.

Konkurrence fra opkøb til ud-

videlse af større landbrug,

fjerneje og fritidshuse.

Turisme og fødevare-

produktion

Mange menneskers venera-

tion for og nysgerrighed

overfor øerne.

Landbruget er et rodfæstet erhverv på

de danske småøer, som stadig har be-

tydning. Det er med til at fastholde øer-

nes identitet bl.a. via det visuelle indtryk

af dyrkede marker, græssende dyr ind-

rammet af levende hegn og levende

landbrugsbedrifter.

Ø-landbruget er under pres fordi det tra-

ditionelle landbrug ikke kan vokse og

dermed drives ligeså rationelt som land-

bruget på fastlandet. Der er større om-

kostninger pga. færgen. I en generati-

onsskiftesammenhæng kan det være

svært at finde yngre til at overtage be-

drifterne. På en del øer vinder fjerneje

frem. Fastlands-landmænd har en kon-

kurrencemæssig fordel i at overtage god

dyrkningsjord til samdyrkning med fast-

lands-landbruget.

Med øernes specielle klima, branding-

værdien der ligger i øens afgrænsethed

og danskernes veneration for øer, even-

tuelt koblet med turismerettet produk-

tion, er der muligheder for at have hel-

tidserhverv, knyttet til en landbrugs- og

fødevareproduktion, som ikke på samme

måde er knyttet til at udvide arealet.

At finde de rette mennesker, finansiering

og rent faktisk få en sådan produktion

op at stå så den også er økonomisk bæ-

redygtig.

Svagheder

Mangel på udbud af lokale

fødevarer, hvor turisten kan

lægge penge.

Muligheder

Naturnær dyrkning, hvor støttemulig-

heder optimeres for at kompensere

økonomisk. Samarbejde mellem land-

mænd og biologer.

At omfavne nye måder at drive fø-

devareproduktion på, lokal pro-

duktion og fælles projekter der

rummer både landbrug og natur.

At skabe sammenhæng mel-

lem det gode liv/den gode ø,

hvor der rent faktisk er mu-

lighed for kontakt mellem

land og ”by”, fælles gavn af

lokale fødevarer og stolthed

over ø-produkter.

At have de rigtige ejen-

domme/købere (match) på

det rigtige tidspunkt.

Finansiering især for yngre

jordbrugere.

Erhvervsmuligheder i mikro-

turisme, turismeorienterede

fødevareproduktioner

samarbejde med lokale spi-

sesteder.

Udfordringer

Det kan være svært at få økonomi i af-

græsning af naturarealer selv på trods

af støtteordninger. Det kræver en an-

den tilgang til det at være landmand

At finde en ny fælles kultur og syn

på arealforvaltningen på øerne, der

tilgodeser både erhverv, natur og

fritidsinteresser.

At finde skala og timing, så

der rent faktisk er produkter

klar og sæsonen er lang nok

til at det giver en reel ind-

komst og et stabilt udbud.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

3.2. Konklusion

Landbruget fylder stadig meget på de danske

småøer. Det er den store arealforvalter, som også

er en vigtig brik i de forskellige typer naturbeskyt-

telse store områder på øerne er omfattet af. Der

er stadig heltidslandbrug, der enten med traditi-

onel drift, med videreforarbejdning af gårdens

produkter eller med dyrkning og salg af et stort

udvalg af lokale produkter ofte kombineret med

salg til turister, fastholder og skaber arbejdsplad-

ser.

Der er også mange deltidsbrug, der stadig har en

erhvervsmæssig landbrugsproduktion, men kom-

bineret med andre indtægter. Deltidsbrugene har

ofte direkte salg og er dermed med til at skabe liv

og muligheder for at købe lokale varer for turister

og fastboende

En hel del landbrug må betegnes som naturbrug

og fritidslandbrug, på den måde at de ikke gene-

rerer overskud og dermed ikke kan betegnes som

erhverv. Til gengæld kan de være med til at til-

trække nye beboere til øerne, som kommer med

anden indtægt end landbrugsindtægten.

En voksende del af øernes landbrugsareal, bliver

drevet som fjerneje. Nogle steder fordi det ikke

lykkedes at engagere ejere/forpagtere af jorden,

som vil bosætte sig helårs på øen, andre steder

fordi fastlandslandmænd i konkurrence med øens

landmænd opkøber eller forpagter og driver reel

landbrugsjord på øerne, på trods af den barriere

færgen udgør. Ændringer i landbrugsloven er

med til at skubbe til denne bekymrende udvikling,

men det lader også til, at der er andre konkurren-

cemæssige fordele, for landmænd fra fastlandet,

der driver jord på øerne, det ikke har været muligt

at afdække i denne rapport.

Hovedparten af øernes beboere ser landbruget

som en vigtig del af øernes identitet, og selvom

den måde mange tænker og ønsker landbrug på

skifter, efterhånden som generationerne skifter

og flere med rod i byen flytter til øerne. Aktive

landmænd eller naturforvaltere er også væsent-

lige for at sikre de vigtige naturområder, der ofte

har brug for ekstensiv afgræsning for at sikre na-

turindholdet. Her bliver støtteordninger, arealom-

fordelinger og samarbejde mellem biologer og

landmænd afgørende.

Der er ingen tvivl om, at der er potentiale i speci-

alprodukter med udgangspunkt i øernes specielle

klima og fortælling, lokale produkter solgt på øen

og turismeorienterede fødevareprojekter. Den

type projekter giver synergi på øer, hvor flere le-

ver af turismen. Der findes en del gode og ved-

holdende projekter på småøerne, men det virker

som om potentialet ikke realiseres helt. Nogle

steder har man trods gode viljer svært ved at

finde nye bosiddende ejere til de mindre land-

brug andre steder er det svært at finde egnede

(også prismæssigt) dyrkningsarealer.

Når generationsskifte kræver nye hænder, er det

ikke nødvendigvis de helt unge, der er de mest

oplagte. Selvom der er et væsentligt potentiale i

familie-generationsskifter, er der også et potenti-

ale for nye ejere i livsstilsfødevareiværksættere,

mennesker med en drøm om et aktivt deltids-

landbrug, eller mennesker med drømmen om at

forvalte et areal med fokus på natur. At nå disse

bør være en vedholdende og integreret del af bo-

sætningsarbejdet både på den enkelte ø og på

tværs af øerne.

Det er vigtigt at fastholde et levende landbrug,

drevet af mennesker bosiddende på øen, når

øerne skal overleve som helårssamfund. Det kræ-

ver at landbruget udvikler sig og finder sin ramme

indenfor de begrænsninger og muligheder den

enkelte ø giver. Øens afgrænsethed er en udfor-

dring, men giver også muligheder. Færgen er en

vigtig brik i at servicere landbruget både i forhold

til fragt fra øen og til øen - også i turistsæsonen.

Med en vigtig biodiversitets- og klimadagsorden

er det vigtigt at ø-landbrugene finder fremtidsret-

tede og innovative løsninger, så de fortsat kan

være et vigtigt fundament for øernes heltidsliv.

Herunder at de kan spille en aktiv rolle som natur-

og landskabsforvaltere

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Del 4: Anbefalinger

NBEFALINGER TIL POLITISK

(

OG ANDEN

)

INDSATS

På baggrund af undersøgelsen gives her anbefa-

linger til det videre politiske arbejde i Sammen-

slutningen af Danske Småøer og arbejdet lokalt

på de enkelte øer for at sikre rammevilkår og

gode muligheder for fortsat at bevare et land-

brugserhverv på øerne:

Meromkostninger for ø -landbrug

Landbrugsundersøgelsen viser, at der stadig er

væsentlige meromkostninger ved at drive land-

brug på en af de danske småøer. Ødelæggelser

fra de mange gæs, øgede omkostninger i forbin-

delse med at transportere såsæd mm til øen og

afgrøder fra øen, øgede omkostninger ved besøg

af montører, dyrlæge mm betyder at ø-landmæn-

dene har større omkostninger, der absolut beret-

tiger til ø-støtten.

Det anbefales at fastholde ø-støtten og fjerne

grænsen på 100 ha for fastboende ø-landmænd.

Udfordringer ved øget fjerneje

Rapporten viser at mere og mere jord på øerne

bliver drevet som fjerneje, dvs. af landmænd der

ikke er bosat på øerne. På trods af færgebarrieren

ser det ud til, at der er en konkurrencefordel for

landmænd, der har deres basislandbrug på fast-

landet, ift. at drive jord ved siden af på øerne.

Denne rapport har ikke haft mulighed for at gå

dybere ned i årsager og konsekvenser omkring

fjerneje, men der er ingen tvivl om at det vil på-

virke udviklingen på øerne negativt, hvis det fort-

sætter i samme retning.

Det anbefales at se yderligere på, hvorfor fjerne-

jebrak og fjernejedrift af reel landbrugsjord vinder

så meget frem på småøerne. Hvordan kan fastbo-

ende landmænd på øerne sikres lige konkurrence-

vilkår og muligheder for at købe og drive jord på

den ø, hvor deres landbrug er og hvordan sikres

mulighederne for en ny generation af fastboende

landmænd.

Landbrugsloven

I den ny landbrugslov findes ikke længere mulig-

hed for fortrinsstilling til suppleringsjord fra en

nærved liggende ejendom. Hvis den fandtes, ville

man kunne sikre aktive landbrug på øerne en mu-

lighed for at udvide uden unfair konkurrence.

Det anbefales at man i landbrugsloven genind-

fører muligheden for fortrinsret til suppleringsjord

på øen for de 27 danske småøer.

Når ejendommene bliver større og lagt sammen,

bliver boligen ofte skilt fra. Det gør det sværere at

dele ejendommene igen, hvis muligheden for at

få flere mindre aktive landbrug bliver aktuel.

Det anbefales at sikre muligheder for en fleksi-

bel forvaltning af reglerne, så det bliver simpelt at

dele større ejendomme igen, eller udstykke en ny

mindre ejendom, med en forståelse af, at der på

øerne også kan være erhvervsmæssig drift på en

mindre ejendom.

Klimatiltag

Den aktuelle klimadagsorden er også vigtig for

øerne. I forbindelse med aftalen om en grøn om-

stilling af dansk landbrug vil der etableres tilskud

til dyrkning af nye typer afgrøder, grønne tekno-

logier mm. i landbruget.

Det anbefales at man, efterhånden som aftalen

om grøn omstilling af dansk landbrug udmøntes,

arbejder for at tiltagene i aftalen også kan bruges

af den type mindre landbrug og fødevareprodu-

center, der findes på de danske småøer.

Afgræsning af naturarealer

Store arealer på nogle øer ejes af Naturstyrelsen

og andre fonde. Her er det vigtigt for den natur-

nære drift at have dyr til at afgræsse arealerne.

Det må være i alles interesse, at det så vidt muligt

er lokale landmænd, der afgræsser disse arealer.

De har stort lokalkendskab og har let ved at

komme til at holde opsyn med deres dyr. Disse

områder er også en vigtig del af de lokale land-

mænds mulighed for at opretholde deres erhverv

på øen, og det kan være svært at finde alternativ

jord, hvis man mister en naturforpagtning.

Det anbefales at man, når sådanne områder

sættes i udbud, gør det på en måde, så man tilgo-

deser samarbejdet med lokale landmænd, både i

forhold

til

hvilke

landmænd,

der

får

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

forpagtningerne og i forhold til hvordan og hvor

ofte de udbydes til forpagtning.

Netværkssamarbejde

Der er et behov for at understøtte udviklingen af

mere multifunktionelt landbrug og fødevarepro-

duktion herunder samarbejde mellem lokale pro-

ducenter og spisesteder. Ligesom der kan være

behov for fagspecifikke temadage for øboere

med interesse i naturforvaltning eller andre te-

maer der er relevante i en landbrugssammen-

hæng. Et fysisk møde kan følges op med online

fora, hvis der er interesse derfor.

Det anbefales at Sammenslutningen af Danske

Småøer, gerne i samarbejde med forskellige føde-

vareproducenter og landmænd, arrangerer spæn-

dende og fagligt informative netværksmøder for

branchen.

- at der til disse dage inviteres bredt, så man kan

tiltrække eventuelle potentielle iværksættere også

nogle, som ikke er etableret med produktion på

øerne endnu fx invitationer til iværksætter miljøer.

Det anbefales desuden at man arbejder for at

igangsætte forløb, der kan klæde avlere og spise-

steder på til et samarbejde med udgangspunkt i lo-

kalt producerede fødevarer og mikroturisme. Fx i

samarbejde med det gastronomiske rejsehold og

eller Økologisk Landsforenings foodservice afde-

ling

Lokalt på den enkelte ø:

Færgen og landbrugserhvervet

Færgen er afgørende også for landbruget som er-

hverv og det er derfor vigtigt, at den imødekom-

mer de behov der er for landbruget, så godt som

muligt. Øernes fødevareproducenter, som fx leve-

rer specialvarer ud af øen, har også behov for at

færgen kan håndtere denne varestrøm.

Det anbefales at der løbende arbejdes med fær-

gen og dens betjening af de erhvervsdrivende, her-

under landmænd og fødevareproducenter. Herun-

der også håndtering af gods til og fra øen.

Dialog om arealanvendelse

Rapporten beskriver forskellige igangværende til-

tag, hvor der er et samarbejde mellem forskellige

interesser på øerne for hvordan man kan tilgå are-

alforvaltning på en måde, der tilgodeser de

mange interesser. Både helt lokalt via beboerfor-

eningen eller mere overordnet via forskellige ty-

per multifunktionel jordfordeling

10)

Det anbefales at man i beboerforeningerne in-

viterer til en bred og åben dialog om arealanven-

delse i en handlingsplan proces, der inkluderer fort-

sat mulighed for landbrugsdrift, øget naturindhold,

helårs fritidsanvendelse ikke kun for turisterne

(jagt, sejlads, stier, udsigtspunkter) mm.

Der er andre muligheder for samlet udvikling af

en hel ø. Bl.a. kunne der være større fonde, der

har midler og som kunne være interesserede i at

gå ind et samarbejde om at udvikle en hel ø. Det

gælder også i forhold til tanker om at profilere en

samlet ø omkring fødevareprojekter, eller en fæl-

les turismestrategi.

Landbruget og

bosætningsstrategierne

Som beskrevet i rapporten er der en kobling mel-

lem tiltrækning af nye beboere med interesser i

fødevareproduktion i forskellig skala og mulighe-

den for at etablere sig på øerne. På nogle øer sav-

nes yngre kræfter til at overtage gårde på vej til

salg, på andre øer savnes ejendomme til interes-

serede.

11)

Det anbefales at man i bosætningsstrategierne

husker de bredere muligheder for at tiltrække land-

brugs- og fødevareinteresserede tilflyttere. Fortæl-

linger om spændende fødevareprojekter på øerne

kan både inspirere tilflyttere, og promovere øernes

produkter og øerne som et spændende sted at be-

søge. Endvidere er det vigtigt at huske potentia-

lerne for arbejdspladser og tilflytning koblet til

landbrugets følgeerhverv.

12)

Det anbefales at man på den enkelte ø, ser

nærmere på de beskrevne muligheder for selv at

forme et selskab til at opkøbe potentielle ejen-

domme, eller aktivt søge at koble yngre interesse-

rede tilflyttere med Den Økologiske Jordbrugsfond

eller andre.

Vær opmærks om på a t der er et udkald til mul-

tifun ktionel j ord ford eling i s ep tember 2022, må-

ske det sid ste.

https:// lb st.d k/ nyheder/ny-

hed/n yhed/multifun ktionel -jordfordeling -er-

godt-i-gang-run dt-om-i-la ndet -og-du-kan-sta dig -

naa-at-va ere-med/?u tm_camp aign=multifu nktio-

nel-j ord ford eling -er-god t-i-gang-rundt- om-i-lan-

det-og-du-kan-stadig -n-at- vre- med&utm _me-

dium=ema il

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

Sammendrag af afsluttende konference

Projektet

”Landbrug på småøerne –

nu og i fremti-

den”

blev afsluttet med en online konference den

14. juni 2022, hvor fagfolk, øboere og landmænd

diskuterede undersøgelsens resultater og gav deres

perspektiv på de fremadrettede udsigter for erhver-

vet på småøerne. Debatten var præget af både op-

timisme og opfordring til politisk kamp.

Hvordan ser landbruget på de små danske øer

anno 2022 ud? Ja, for første gang er det muligt at

svare mere præcist og velunderbygget på det

spørgsmål takket være undersøgelsen ”Landbrug

på småøerne

– nu og i fremtiden”, der har kortlagt

småøernes landbrug og belyst betydningen for

udviklingen af de 27 små øer, der er medlem af

Sammenslutningen af Danske Småøer.

Tirsdag den 14. juni 2022 blev undersøgelsens re-

sultater så præsenteret for første gang ved en on-

line konference, hvor deltagere fra en række øer

tog del i debat og refleksion.

32 lyttede med, da den ene af rapportens forfat-

tere, Mette Stjernholm Meldgaard, som udover at

være cand. oceon. også er frugtavler på Strynø,

gav en kort status på erhvervet med udgangs-

punkt i undersøgelsens helt nye resultater.

- Vi kan sige, at der drives landbrug på hovedpar-

ten af arealet på de danske småøer, forklarede

Mette Stjernholm Meldgaard, der også fortalte,

hvordan undersøgelsen viser, at der på øerne er

flere mindre bedrifter end på fastlandet, flere er

økologiske og der dyrkes mere græs og mindre

korn end på den anden side af vandet. Udover

disse overordnede linjer er det dog svært at finde

tydelige mønstre.

- Der er stor forskel på øerne. I starten havde jeg

en idé om, at vi kunne gruppere øerne, så vi havde

nogle ens klumper, som vi kunne se på, men ten-

denserne går på kryds og tværs, fastslog Mette

Stjernholm Meldgaard og pegede bl.a. på, at der

på nogle øer er kamp om landbrugsjorden, mens

det på andre er svært at finde nye kræfter, der vil

overtage den.

Landmænd på langdistance

Landmændenes indflydelse på øernes natur, kul-

tur, identitet, beskæftigelse og turisme er kolos-

sal, og de er

–

ligesom deres kolleger i resten af

landet

–

under både udvikling og afvikling. Blandt

andet

viser

undersøgelsen,

øernes

landbrugsjord i stigende grad opkøbes af land-

mænd på fastlandet, såkaldt

”fjerneje”, og netop

den tendens var en af de største overraskelser i

arbejdet med undersøgelsen, forklarede Mette

Stjernholm Meldgaard.

- Og hvis man taler om, at man ønsker helårser-

hverv med landmænd bosiddende på øerne, så er

det selvfølgelige en udfordring, påpegede hun.

En iagttagelse, der senere i debatten blev uddybet

af flere af konferencens deltagere, som udtrykte

bekymring for udviklingen.

- Efter at du samlede data ind til rapporten, er ikke

mindre end tre ejendomme blevet solgt til to spe-

kulanter, og de driver priserne op, så der ikke er

nogen af de lokale landmænd, der kan være med.

Hvad pokker gør man ved det? lød det fra en ø-

landmand, der påpegede, at der jo ikke var hjælp

at hente i lovgivningen.

Faktum er nemlig, at en landmand på fastlandet

med mere jord og større kapital let kan købe store

arealer på øen op, og derefter nøjes med at sejle

traktoren over til øen en gang imellem. Godt nok

er der bopælspligt i landbrugsbygninger, men der

er intet i vejen for, at han kan leje dem ud til an-

dre.

- Det er en udvikling, som jeg frygter kommer til

at gå meget hurtigt, og det kunne være interes-

sant i det mindste at følge den for så at diskutere,

om man skal gøre et eller andet, pointerede en

fødevareproducent, mens en tredje deltager

gjorde opmærksom på, at den landbrugsjord, der

fremgik som fjerneje i undersøgelsen, når det

vedrørte den ø, han boede på, var ejet af Skov- og

Naturstyrelsen.

- Og dem så vi jo gerne, at de kom til at eje mere

på sigt, fastslog han.

En fjerde deltager pointerede, at det jo i sidste

ende også var sælgernes ansvar, hvem der blev

den næste ejer af øens landbrug.

- For ellers er det dem, der vil byde mest, som ty-

pisk får det, sagde han.

Mange potentialer

Mette Stjernholm Meldgaard ridsede også en

række andre tendenser og problemstillinger op.

Fx den kendsgerning at det er dyrere at drive

landbrug på en lille ø, fordi der er

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

ekstraomkostninger forbundet med bl.a. trans-

port, og så viser undersøgelsen også, at det er

svært at få solgt

–

især de mindre bedrifter

–

til

nye og yngre kræfter.

Men rapporten giver også

–

især qua sine cases

–

inspiration til nye måder at drive landbrug på,

fremhævede Mette Stjernholm Meldgaard og pe-

gede på, at det fx er oplagt at tænke landbrug ind

som en del af øens bosætningsindsats. Gårdene

kan være attraktive boliger, der kan bruges til

specialproduktion eller drives som deltidsland-

brug eller ren naturforvaltning, fortalte hun og

pegede også på mulighederne for i højere grad at

koble småøernes landbrug til turismen.

Fx viser tilbagemeldingerne fra øernes spiseste-

der, at turisterne rigtig gerne vil købe lokalt pro-

ducerede fødevarer, og fødevareproduktion er

derfor et oplagt potentiale.

Ønske om særstatus

På baggrund af undersøgelsens resultater giver

forfatterne en række anbefalinger i den afslut-

tende rapport. De opfordrer bl.a. til at fastholde

ø-støtten og fjerne grænsen på 100 hektar for

fastboende ø-landmænd, at undersøge fjerneje-

driften nærmere og genindføre muligheden for

fortrinsret til suppleringsjord på øen i landbrugs-

loven.

Blandt deltagerne i konferencen var der bred

enighed om, at det var vigtige ting, som blev på-

peget i anbefalingerne.

- Hvordan har I tænkt, at rapporten skal bruges?

Ville en øbo vide, og Mette Stjernholm Meldgaard

fortalte, at en del af anbefalingerne i første om-

gang kan fungere som et udgangspunkt for Sam-

menslutningen af Danske Småøers politiske ar-

bejde.

Netop et velunderbygget udgangspunkt er afgø-

rende, hvis man vil opnå ørenlyd politisk, bekræf-

tede seniorkonsulent i forsknings- og udviklings-

organisation SEGES, Karen Jørgensen, der har del-

taget i følgegruppen omkring undersøgelsen.

- Rapporten er et udgangspunkt, som man kan

lægge rundt omkring på skrivebordene i både

kommuner og i staten for at påpege de proble-

mer, som man løber ind i, når man er beboer på

øerne. Jeg tror, der er rigtig, rigtig mange, som

ikke kender til situationen

–

og slet ikke, når vi går

på Slotsholmen, sagde Karen Jørgensen og påpe-

gede, at der, som situationen er i dag, mangler et

politisk

forbindelsesled

mellem

bl.a.

Kystdirektorat, naturbeskyttelsesmyndighederne

og Kulturarvsstyrelse, der mangler viden om land-

bruget på småøerne.

- Og jeg er overbevist om, at hvis I skal videre, så

skal det være lokalt folkevalgte politikere, som

skal tages ind i det her, sagde hun og påpegede

muligheden for at opnå en særlig status i lovgiv-

ningen.

- Jeg ved godt, at det er utopi, men man kunne

godt begynde at arbejde på, at de 27 småøer

skulle have en særstilling

–

altså en særlov, fore-

slog hun.

Begrænsning som en styrke

Flere konferencedeltagere var enige i ønsket om

at opnå en særstatus på grund af øernes helt spe-

cielle forhold, der fx ikke giver landmanden mu-

lighed for at købe jord andre steder.

Men i stedet for blot at beklage de særlige be-

grænsninger, der ligger i at være omgivet af vand

og have et landbrug, der består af bedrifter, som

typisk er langt mindre end dem på fastlandet, pe-

gede flere deltagere i den afsluttende debat på,

at disse forhold kunne vendes til en styrke. Øernes

landbrug repræsenterer nemlig en langt større di-

versitet, end den de konventionelle landbrug ty-

pisk kan fremvise. Og netop diversitet er afgø-

rende for bl.a. bæredygtighed, påpegede en af

deltagerne, der foreslog at gøre småøerne til et

foregangseksempel på, hvordan landbrug kan

udvikle sig fremadrettet:

- Der er et potentiale til at udfolde det på nye må-

der, som kunne være interessante for fremtidens

Danmark. Vi trænger til at ryste nogle dyner og gå

nogle nye veje, pointerede hun.

En anden deltager bakkede op om det synspunkt,

fordi øernes mindre landbrug giver mulighed for

at eksperimentere og forfølge nye ideer.

- Vi halter bagefter strukturudviklingen, og det

skal vi se som et aktiv, og det skal vi forsøge

–

politisk

–

at holde fast i, for det giver nogle mu-

ligheder, forklarede han og uddybede:

- Her har vi i virkeligheden laboratoriet for frem-

tidens mere bæredygtige fødevareproduktioner,

og derfor skal det bevares, sagde han og opfor-

drede samtidig til at skabe en ”hype” omkring

småøernes landbrug og indsamle gode eksem-

pler, som fx kunne præsenteres på landbrugssko-

ler for at skabe en forståelse for

–

også blandt de

nye generationer, at der findes noget helt særligt

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer "Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden"

værdifuldt

på

øerne.

- De skal ikke bare overleve. De kan faktisk bi-

drage til den omstilling, der skal ske. Og hvis ikke

vi begynder at definere os som nogen, der vil

være med til at bidrage til den omstilling, ja så kan

det i virkeligheden være lige meget, om vi overle-

ver eller ej, fastslog han.

Afslutningsvis takkede Dorthe Winther, der har

været en del af projektet som formand for Sam-

menslutningen af Danske Småøer, for diskussi-

onslysten.

- Tak for mange fine indspark. Jeg synes virkelig,

der har været fokus på, hvad der skal ske med

landbruget på de små øer, sagde hun.

I forbindelse med Sammenslutningen af Danske

Småøers repræsentantskabsmøde i november

2022 beslutter ø-repræsentanterne, hvordan or-

ganisationen skal arbejde videre med rapportens

anbefalinger.

Referent fra konferencen: Lene Terkelsen, journalist